Kendelse af 10-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 01-11-2019

Klagen skyldes, at SKAT har opkrævet 28.125 kr. i EU-moms for perioden fra den 1. december 2014 til den 31. december 2014, idet selskabet har købt momspligtige ydelser i et andet EU-land.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) er i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) registreret under branchekode ”642020 Ikke-finansielle holdingselskaber”.

Det fremgår af CVR, at selskabets formål er handel, industri, finansiering, ejendomsadministration og anden i forbindelse hermed stående virksomhed efter bestyrelsens skøn.

Ifølge oplysninger fra SKAT er selskabet ikke momsregistreret.

SKAT modtog den 9. marts 2016 fra de svenske myndigheder oplysning om, at det svenske selskab, [virksomhed2] AB, havde solgt ydelser til selskabet, men at det svenske selskab ikke kunne indrapportere salget som momsfrit i VIES-systemet, fordi selskabet ikke var momsregistreret.

SKAT anmodede den 30. marts 2016 selskabet om en redegørelse og bad om eventuelle fakturaer for selskabets samhandel med det svenske selskab.

Selskabet indsendte kopi af faktura, udstedt af det svenske selskab den 7. december 2014, til SKAT. Af fakturaen fremgår det, at der skal betales et beløb på 112.500 kr. Der fremgår ikke moms af fakturaen. Ydelserne er i fakturaen beskrevet således:

”Konsultkostnader, administration, företagsanalys av [virksomhed3]foretagen under tiden 2014.03.07 - 2014.12.07”

De nævnte ydelser på fakturaen, ”Konsultkostnader” og ”företagsanalys”, kan oversættes til henholdsvis konsulenthonorarer og forretningsanalyse.

Selskabets repræsentant har oplyst, at selskabet ejer to driftsselskaber i henholdsvis Sverige og Norge. Derudover består selskabets aktiviteter i investering i værdipapirer. Selskabet har ingen momspligtige aktiviteter.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten er selskabet anmodet om at fremsende dokumentation for rådgivningsydelsernes indhold, f.eks. i form af et aftalegrundlag. Selskabets repræsentant har oplyst, at det ikke er muligt at fremskaffe dokumentation.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at selskabet skal betale 28.125 kr. i EU-moms for perioden fra den 1. december 2014 til den 31. december 2014, idet selskabet har købt momspligtige ydelser i et andet EU-land.

Der er bl.a. henvist til følgende:

”...

4. SKATs bemærkninger og begrundelse

For handel med ydelser over landegrænsen er hovedreglen, at der er omvendt betalingspligt, jf. § 46, stk. 1, nr. 3, dvs., at pligten til at betale moms flytter fra sælgers land til købers land, når den danske køber er en afgiftspligtig person og leverancen har leveringssted i Danmark.

Leveringsstedet bestemmes efter lovens § 16, der siger, at leveringsstedet for ydelser er det land, hvor køber har etableret sig.

Ifølge lovens § 50 b, skal afgiftspligtige personer, der køber ydelser efter lovens § 16 og som de er betalingspligtige for, efter § 46, lade sig momsregistrere, for at opfylde denne betalingspligt. Momsregistreringen ændrer ikke ved selskabets momsfri virksomhed i øvrigt.

Da selskabet er momsfri, er der ingen fradragsret. Reglerne om fradragsret står i momsloven § 37.

Virksomheden skal behandle EU-momsen efter § 56, stk. 2, dvs., at momsen af købet skal angives som salgsmoms, men uden samtidig fradragsret, som betyder, at EU-momsen skal indbetales til SKAT.

5. SKATs endelige afgørelse

SKAT træffer derfor afgørelse om, at I skal betale EU-moms af jeres køb af ydelser fra Sverige.

(...).”

Under sagens behandling har SKAT den 5. september 2016 bl.a. videre anført følgende:

”...

Danmark har fra de svenske myndigheder modtaget oplysninger, i henhold til Direktiv 904 fra 7. oktober 2010 (EU), artikel 15, her vedlagt i blanketform som ”Udveksling af oplysninger” (den såkaldte Scac-blanket), hvor de svenske myndigheder i blankettens rubrik E 5, skriver, at ud fra de registreringer som deres svenske virksomhed har foretaget mener de, at der skal betales dansk moms i Danmark, men da den danske køber af ydelserne ikke er momsregistreret, har den svenske virksomhed ikke kunnet angive salget i VIES, tidligere kaldet Listesystemet, i dag EU-salg uden moms, som følge af omvendt betalingspligt. Opfattelsen er yderligere underbygget i rubrik E 6.

Hele ideen med VIES-systemet er, at så længe der er tale om momspligtige leverancer og så længe EU har vedtaget, at disse grænseoverskridende transaktioner indtil videre skal ske momsfrit, skal momsfritagelsen kunne følges gennem EU-landene, via Listesystemet VIES (Vat information Exchange system, der er et momskontrolsystem). Denne momsfritagelse er ikke definitiv, men kun midlertidig, indtil det tidspunkt, hvor den grænseoverskridende transaktion finder sit leveringssted i det nationale indland, også kaldet forbrugslandet, hvorefter momspligten endelig indtræder.

Sammenkædningen med det at angive noget i VIES og det at betale moms i Danmark, tyder derfor på, at det er de svenske myndigheders opfattelse, at der er tale om momspligtige transaktioner, spørgsmålet er bare, hvem der har beskatningsretten og da der er omvendt betalingspligt for køb af ydelser over landegrænsen, betyder det, at beskatningsstedet flytter fra sælgers land til købers land, dvs., at leveringsstedet er Danmark efter § 16 og at Danmark dermed har beskatningsretten. Betalingspligten indtræder derfor efter § 46, stk. 1, nr. 3 og dermed registreringspligten efter § 50 b.

Momspligten og beskatningsretten understøttes af Scac-blankettens rubrik E 6, hvor der står:

“My taxable person has rendered main rule services to your taxable person ([virksomhed1] ApS). Your taxable person is not registered for VAT but should be registered in your member state since your taxable person aquires services from another taxable person in another member state.”

Havde de svenske myndigheder betragtet ydelserne for momsfrie, svarende til den danske momslovs § 13, skulle ydelserne ikke angives til VIES, EU-salg uden moms, jf. momsbekendtgørelsens § 97, stk. 1, nr. 2, sidste del, (eller efter en tilsvarende svensk momsbestemmelse). Det ville betyde, at den svenske henvendelse til Danmark ville være irrelevant og helt uden momsmæssig interesse.

Det er imidlertid ikke op til Danmark at afgøre, om ydelserne er momspligtige eller ej, men i denne sag har de svenske myndigheder behandlet transaktionerne som momspligtige. Direktiv 904 af 7. oktober 2010 (EU) er udstedt for at sikre, at momsen opkræves korrekt indenfor EU.

Ydelsernes karakter fremgår af faktura nr. 163 af 7. december 2014, hvor der på svensk står:

”Konsultkostnader, administration, företagsanalys av [virksomhed3]företagen ... ”

Direktør og hovedaktionær i [virksomhed1] ApS hedder [navn udeladt] og [virksomhed1] ApS er moderselskab i [virksomhed3] AB (Sverige). [Navn udeladt] er bestyrelsesformand i [virksomhed1] ApS.

De nævnte ydelser som ”Konsultkostnader”, kan oversættes til rådgivningsomkostninger og ”företagsanalys” til virksomhedsanalyse. Denne oversættelse bekræftes af Scac-blankettens rubrik B 11, hvor de svenske myndigheder angiver de leverede ydelser, i rubrikken oversat til engelsk: ”Consultation, administration, corporate analysis” og beder os længst til højre at bekræfte ydelserne.

Disse ydelser er momspligtige og synes ikke at læne sig op ad klagers benævnelser som långivning og forhandlinger vedrørende anbringelse af midler, der i visse tilfælde kan være momsfrie. Ud fra de oplysninger vi har fået er vi enige i, at ydelserne må anses for momspligtige.

Den trufne afgørelse er ikke en afgørelse om, hvorvidt de leverede ydelser er momspligtige eller ej, da det spørgsmål er et svensk anliggende, men da betingelserne for at fremsende sagen fra de svenske myndigheder til de danske myndigheder forudsætter, at ydelserne er momspligtige, ville henvendelsen ikke give nogen momsfaglig mening, hvis ydelserne var momsfrie, idet der i så fald ikke skulle foretages nogen handling fra dansk side og at oplysningerne derfor ville være uden interesse.

Fremsendelsen af sagen til Danmark må forudsætte en vis momsmæssig interesse, især her fordi ikke-momsregistrerede virksomheder også skal betale moms ved køb af ydelser fra andre EU lande.

Tilsvarende spørgsmålet om afgiftspligtige personer, således, at hvis den danske virksomhed ikke betragtes som en afgiftspligtig person ville Sveriges henvendelse til os igen være uden interesse, da der i så fald skulle opkræves svensk moms hos det danske selskab, jf. § 16, stk. 4, eller tilsvarende bestemmelse i Sverige. Det er vores opfattelse, at [virksomhed1] ApS er en afgiftspligtig person, da formålet ifølge BIQ er at drive selvstændig økonomisk virksomhed med bl. a. handel og industri.

Vi forventer derfor, at spørgsmålet om momspligt/momsfritagelse og afgiftspligtig/ikke afgiftspligtig person er vurderet og afklaret i Sverige forinden sagen sendes til Danmark.

Den trufne afgørelse er derfor alene en afgørelse om betalingspligt for køb af ydelser fra andre EU-lande, hvor der er omvendt betalingspligt og hvor Danmark er leveringsstedet og dermed har retten til at opkræve moms. Afgørelsens hovedindhold, opkrævning af EU-moms, er nævnt i afgørelsens første afsnit og i opremsningen, under Retsregler, af lovbestemmelserne, især §§ 16, 46 og 50 b, samt under punkt 4 og 5. Opfyldelsen af denne betalingspligt forudsætter, at køber er momsregistreret. I denne sag har vi alene ladet et momskrav opstå, via vores bogholderi, uden momsregistrering.

(...).”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at det af SKAT opkrævede momsbeløb skal nedsættes til 0 kr., idet de leverede ydelser er momsfritagne efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.

Der er herved bl.a. anført følgende:

”...

Til støtte for den nedlagte påstand om kr. 0 moms gøres det gældende, at selskabet har benyttet sig af rådgivning fra [virksomhed2] AB, som er omfattet af momslovens § 13 pkt. 11, idet det svenske selskabs rådgivning af [virksomhed1] ApS har været vedrørende långivning m.v. samt forhandlinger vedrørende anbringelse af midler for selskabet.

Det er selskabets og undertegnedes opfattelse, at en sådan rådgivning er momsfri efter dansk lov, og så vidt jeg kan bedømme, har Skat ikke fundet det hensigtsmæssigt at henvise til den relevante paragraf i forbindelse med afgørelsen.

Det kan skyldes, at selskabet ikke har forstået problemstillingen, førend man henvendte sig til undertegnede, og at dette desværre kom så sent, at afgørelsen var truffet.

Det er jo sådan, at Skat giver skatteydere relativt korte frister for svar, medens det samme så sandelig ikke er tilfældet i modsat fald.

(...).”

Under sagens behandling har repræsentanten den 31. oktober 2016 bl.a. anført følgende:

”Jeg har med stor interesse læst udtalelsen fra Skat i ovennævnte sag.

Jeg kan indledningsvis bemærke, at det materiale, der tilsyneladende skulle være vedlagt i blanketform, ikke er fremsendt til mig.

Skats argument for at finde ydelserne momspligtige er tilsyneladende, at hvis ikke vi var det, ville de svenske skattemyndigheder ikke have anmodet om, at der skal betales moms af de ydelser selskabet har modtaget fra en svensk rådgiver.

Det er min opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt argument at henvise til, hvad et fremmed lands myndigheder mener om ydelsen, og slet ikke når argumentet er, at de svenske myndigheder mener, at det er en momspligtig ydelse min klient har modtaget, og derfor mener de danske myndigheder det samme.

Da de ydelser, som selskabet har modtaget for rådgivning, har vedrørt långivning m.v. samt anbringelse af midler for selskabet, herunder eventuel benyttelse af selskabets midler til køb af hovedaktionæraktier, er det således min faste overbevisning, at disse ydelser i Danmark, efter min opfattelse, er omfattet af momslovens§ 13, stk. 11 og således ikke momspligtige.

Jeg forstår endvidere på udtalelsen, at man mener, at det ikke er op til Danmark at afgøre, om ydelserne er momspligtige eller ej, et standpunkt der for mig at se er uforståeligt, al den stund man beder min klient om at betale moms i Danmark for en, efter min opfattelse, momsfri ydelse i Danmark.

(...).”

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har ved udtalelse af 2. maj 2019 tiltrådt Skatteankestyrelsens indstilling i sagen. Af Skattestyrelsens udtalelse fremgår blandt andet følgende:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er enige med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og har følgende bemærkninger til de enkelte punkter:

Skattestyrelsen er enige i, at klager skal betale EU-moms af ydelser købt i et andet EU-land.

Klager driver virksomhed under branchekoden ”ikke-finansiel Holdingselskab” og er ikke momsregistreret. Det er utvistet at samhandel mellem det danske holdingselskab og det svenske driftselskab har fundet sted. Den af klager fremlagte faktura omfatter ydelser bestående i konsulenthonorarer, administration og forretningsanalyse. Disse ydelser anses ikke for omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13 stk. 1, nr. 11. Klager har ikke dokumenteret eller på anden måde godtgjort at indholdet af ydelserne skulle være fejlagtig og derved omfatte momsfritagne ydelser.

Idet klager anses for betalingspligtig efter momslovens § 46, stk. 1. nr. 3, og har købt ydelser efter lovens § 16, skal klager således lade sig momsregistrere efter momslovens § 50b.

Skattestyrelsen finder derfor at det er med rette, at SKAT har opkrævet 28.125 kr. i EU-moms for perioden 1. december 2014 til 31. december 2014.

(...).”

Selskabets bemærkninger

Selskabets repræsentant har anført følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og SKATs udtalelse:

”Jeg har nu haft lejlighed til nærmere at gennemgå Skatteankestyrelsens foreløbige vurdering af sagen og skal herefter indledningsvis bemærke, at jeg fastholder mit ønske om at præsentere sagen på et retsmøde i Landsskatteretten.

Uden at komme nærmere ind på fortolkning af momslovens paragraffer vedrørende grænseoverskridende ydelser bemærkes for den gode ordens skyld, at den modtagne rådgivning, som det fremgår af fakturaen fra det svenske selskab, var momsfri og faktureret uden moms.

I øvrigt er selskabet som har modtaget ydelsen ikke momspligtigt, men såfremt Skatteankestyrelsen fastholder, at [virksomhed1] ApS er en momspligtig person, må det medføre, at selskabet er berettiget til at betragte beløbet, kr. 28.125,00, som indgående moms og dermed vil selskabet kunne begære den betalte moms retur.

Det fastholdes dog stadig, at selskabet ikke er afgiftspligtigt og at ydelsen ej heller er det.

Det bemærkes, at de to parter er uafhængige af hinanden og ydelserne modtaget er som beskrevet.”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har opkrævet 28.125 kr. i EU-moms for perioden fra den 1. december 2014 til den 31. december 2014 som følge af, at selskabet har købt ydelser i et andet EU-land.

Der skal således tages stilling til, om de leverede ydelser er momsfritagne efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, som anført af repræsentanten.

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.”

Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, fremgår det, at følgende finansielle aktiviteter er fritaget for afgift:

”...

Af momslovens § 16, stk. 1, fremgår følgende:

”Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, og ydelsen leveres hertil, jf. dog stk. 2 og 3 og § 18, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1, § 21 a og § 21 b.”

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Af momslovens § 46, stk. 1, fremgår følgende:

”Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når

...

3) aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser omhandlet i § 16, stk. 1, § 18 bortset fra bro- og tunnelbilletter, § 21 a og § 21 b, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet

...”

Af momslovens § 50 b fremgår følgende:

”Afgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtige efter § 47, jf. § 48, eller efter § 50, og som ikke har ladet sig registrere efter § 49, § 50 a, § 51 eller § 51 a, skal ligeledes registreres hos told- og skatteforvaltningen, når de er betalingspligtige for køb af varer og ydelser fra udenlandske virksomheder efter § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, eller for køb omfattet af § 46, stk. 1, nr. 6-11.”

Landsskatteretten bemærker, at leveringsstedet for de omhandlede ydelser er her i landet, idet selskabet er etableret i Danmark, jf. momslovens § 16, stk. 1. Det følger af momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, at afgiften påhviler aftageren af varer og ydelser, når aftageren er en afgiftspligtig person, til hvem der leveres ydelser som omhandlet i § 16, stk. 1.

I CVR er selskabets formål registreret som handel, industri, finansiering, ejendomsadministration og anden i forbindelse hermed stående virksomhed efter bestyrelsens skøn. Under hensyntagen hertil lægger retten til grund i overensstemmelse med SKAT, at selskabet er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Landsskatteretten finder herefter, at selskabet er betalingspligtig for momsen af de omhandlede ydelser, jf. momslovens §§ 16, stk. 1 og 46, stk. 1, nr. 3.

Repræsentanten har gjort gældende, at de leverede ydelser er momsfritagne efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, idet rådgivningsydelserne ifølge repræsentanten har vedrørt långivning m.v. samt anbringelse af midler for selskabet, herunder eventuel benyttelse af selskabets midler til opkøb af hovedaktionæraktier.

Landsskatteretten bemærker, at de omhandlede ydelser i fakturaen er beskrevet som konsulenthonorarer, administration og forretningsanalyse.

Retten finder ikke, at de omhandlede ydelser, som beskrevet i fakturaen, er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.

Landsskatteretten finder endvidere ikke, at det er godtgjort, at fakturaens beskrivelse af ydelserne er fejlagtig. Det bemærkes i den forbindelse, at selskabet ikke har fremlagt dokumentation for rådgivningsydelsernes indhold.

Som følge heraf finder Landsskatteretten, at det er med rette, at SKAT har opkrævet 28.125 kr. i EU-moms for perioden fra den 1. december 2014 til den 31. december 2014.

For så vidt angår det af repræsentanten anførte vedrørende ret til fradrag af den indgående moms, skal Landsskatteretten bemærke, at selskabet ikke kan fradrage indgående moms for indkøb af varer og ydelser, der anvendes til brug for leverancer, som er momsfritagne efter momslovens § 13, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.