Kendelse af 03-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 30-12-2016

Sagen drejer sig om opkrævning af øl- og vinafgift samt spiritusafgift på i alt 1.768 kr., da SKAT har fundet, at indførslen af afgiftspligtige varer ikke er til eget brug.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse vedrørende opkrævning af øl- og vinafgift med 1.530 kr., men ændrer SKATs afgørelse vedrørende opkrævning af spiritusafgift til 0 kr.

Faktiske oplysninger

Den 2. april 2016 blev en bil, mrk. VW Touran med efterspændt påhængsvogn udtaget til kontrol på [adresse1], [...], [by1]. Bilen blev ført af klageren, og klagerens søn var passager i bilen. Politiet konstaterede ved kontrollen, at der i køretøjet befandt sig følgende mængder drikkevarer:

1.800 ds. øl á 33 cl

3 fl. Primakov vodka á 0,7 liter, 37,5 %

2 fl. Hansen rom á 1 liter, 40 %

144 ds. Harboe grape sodavand á 33 cl

3 x 6 stk. á 1,5 liter Pepsi Cola

Klageren oplyste at han havde været i Tyskland og handle, og han fremlagde kvittering for sit køb. Han forklarede, at varerne var til eget brug. Han var tidligere ølkusk og havde et meget højt forbrug.

Han har den 18. maj 2016 i et brev til SKAT forklaret, at han i det meste af sit arbejdsliv (42 år) havde beskæftiget sig med udkørsel af øl til kiosker, købmænd, supermarkeder og værtshuse i [...]/[...] området. Såvel klageren, hans hustru og søn har alle været ansat i branchen, hvilket nok er årsagen til familiens høje forbrug af øl. Som dokumentation for familiens høje forbrug har klageren fremlagt kvittering af 5. april 2016 vedrørende indlevering af 77 kg alu-dåser til genvinding.

SKATs afgørelse

Der er opkrævet øl- og vinafgift samt spiritusafgift med hhv. 1.530 kr. og 238 kr. eller i alt 1.768 kr.

Der er som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”[…]

I forbindelse med indrejse fra Tyskland den 2. april 2016 har du indført væsentlig større mængder end det tilladte 110 liter til eget brug. Du har indført punktafgiftspligtige varer uden at være registreret for dem og betale afgift i forbindelse med erhvervelsen jfr. øl- og vinafgiftsloven og spiritusafgiftsloven.

[…]

Skat har foretaget følgende opgørelse af afgiftsbeløbet:

Art Sats Beløb i kr.

1.800 ds. øl á 0,33 cl. 56,02./l ren alkohol 1.530,69 kr.

3 fl. Primakov vokda a 0.7 liter, 37,5% 150,00./l ren alkohol 118,12 kr.

2 fl. Hansen rom a 1 liter, 40% 150,00./l ren alkohol 120,00 kr.

I alt (nedrundet til hele kroner) 1.768,00 kr.

SKAT har i sin sagsfremstilling bl.a. anført følgende:

”Ved opkrævning af afgifter for punktafgiftspligtige varer, som privatpersoner indfører til Danmark fra en anden EU-medlemsstat, er danske myndigheder underlagt retningslinjerne i EU. Rådet for Den Europæiske Union har vedtaget et direktiv af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF.

Det fremgår af direktivet, at når punktafgiftspligtige varer anskaffes af privatpersoner til eget brug, og de selv transporterer dem til en anden medlemsstat, bør punktafgiften betales i den medlemsstat, hvor varerne er anskaffet, ifølge princippet for det indre marked.

I direktivets kapitel V, Punktafgiftspligtige varers bevægelse efter overgang til forbrug og beskatning heraf, fremgår det i afdeling 1, Anskaffelser foretaget af privatpersoner, i artikel 32

(…)

Danmark har i den forbindelse valgt at henholde sig til mængderne fastsat af EU, og derfor kan indførsler af punktafgiftspligtige varer, som overstiger de nævnte mængder ikke umiddelbart anses for at være indført til eget brug.

Det fremgår af lovgivningen, at privatpersoner ved indrejse fra et andet EU-land frit kan medføre varer, når varerne dér er pålagt nationale afgifter og på betingelse af, at varerne er medført til Danmark til eget brug. Der er dog fastsat en vejledende mængde for, hvad der kan anses for eget brug. De vejledende mængder for drikkevarer er fastsat til 110 liter øl, 90 liter vin og 10 liter spiritus.

Mineralvand er ikke omfattet af ovennævnte direktiv, og der er derfor ikke fastsat en vejledende mængde. Af praktiske årsager anvendes den vejledende mængde for øl som udgangspunkt for vurderingen af mængden af mineralvand.

(…)

På baggrund af retningslinjerne i direktivet fra EU er det SKATs opfattelse, at der ikke kan være tale om indførsel af punktafgiftspligtige varer til eget brug.

Det er derfor SKATs opfattelse, at de indførte varer ikke kan anses for at være indført til eget brug. SKAT har derfor beregnet afgifterne i overensstemmelse med ovenstående beregning.

SKAT betragter denne indførsel af varer for overtrædelser af øl- og vinafgiftsloven og spiritusafgiftsloven, idet du heller ikke har ladet dig registrere som varemodtager, ikke har indgivet anmeldelse og ikke har stillet sikkerhed forud for transporten af varerne.

[…]”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at den pågældende opkrævning af afgifter på 1.768 kr. skal nedsættes til 0 kr., idet varerne er indført i landet til eget forbrug.

Der er til støtte herfor anført følgende:

”[…]

Som det også fremgår af mine bemærkninger til SKAT så har jeg i hele mit arbejdsliv været beskæftiget med øl og sodavand, deraf et højt forbrug, jeg har ikke solgt en eneste øl siden jeg gik på efterløn.

Reglerne i EU arbejder med nogle vejledende grænser og jeg kan i den her sag forstå at SKAT og jeg ikke har den samme opfattelse af ordet "vejledende". Mængden må gerne være større end den vejledende mængde og der skal ved personer tages hensyn til disses begrundelse for at være i besiddelse af den givende mængde. Hvis ikke begrundelsen at jeg og min husstand gennem mange år har været beskæftiget i øl-branchen kan godtages så findes der i mine øjne ingen gyldige begrundelser for lovligt at indføre mere til DK end den vejledende mængde.

Hvis det vejledende mængde skal følges forstår jeg ikke SKATs beregning af den samlede afgift. Den pågældende dag havde vi rigtig nok også købt vodka og rom men i en mængde der fint går under den vejledende grænse, så derfor ser jeg heller ikke nogen begrundelse for at skulle betale heraf.

Vi er på turen 2 personer i bilen og hvis SKATs fejlbedømmelse af mit private forbrug, endelig skal danne grundlag for beregning af en afgift forstår jeg ikke at de første 2 x 110 l ikke er afgiftsfrie, sådan at den beregnede afgift ville ende på 969,00 kr.

[…]”

Landsskatterettens afgørelse

Indførsel af punktafgiftspligtige varer:

Det fremgår af toldlovens § 11, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen opkræver punktafgifter af punktafgiftspligtige varer, som rejsende medfører ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EU’s toldområde, ud over hvad der kan anses for at være indført til eget brug. Told- og skatteforvaltningen fører den fornødne kontrol hermed. Efter bestemmelsens stk. 4, kan told- og skatteforvaltningen kan fastsætte retningslinjer til brug for vurderingen af, om de i stk. 1 og 2 anførte varer kan anses for at være til eget brug.

Det fremgår af artikel 32 i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (cirkulationsdirektivet), at:

”1. Punktafgiften for punktafgiftspligtige varer, som en privatperson anskaffer til eget brug og selv transporterer fra en medlemsstat til en anden, forfalder kun i den medlemsstat, hvor de punktafgiftspligtige varer anskaffes.

2. For at kunne fastslå, om de i stk. 1 omhandlede punktafgiftspligtige varer er bestemt til en privatpersons eget brug, skal medlemsstaterne mindst tage hensyn til følgende:

3. Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra e), kan medlemsstaterne opstille vejledende mængder, men kun for at godtgøre ovennævnte forhold. Disse vejledende mængder må ikke være mindre end:

4. Medlemsstaterne kan ligeledes fastsætte, at punktafgiften forfalder i forbrugsmedlemsstaten ved køb af mineralolier, der allerede er overgået til forbrug i en anden medlemsstat, hvis disse varer transporteres af en privatperson eller på dennes vegne ved anvendelse af atypiske transportformer.

I dette stykke betragtes som »atypisk transportform« andre måder at transportere brændstof på end i køretøjernes brændstoftanke eller i en egnet reservedunk samt andre måder at transportere flydende brændsel på end erhvervsmæssigt i tankbiler.”

Det fremgår bl.a. af SKATs Juridiske Vejledning på tidspunktet for indførslen af de pågældende varer, afsnit E.A.1.4.3., at:

(…)

Ved SKATs bedømmelse af, om punktafgiftspligtige varer er til eget brug og dermed er fritaget for afgift eller har erhvervsmæssig karakter og dermed er afgiftspligtig, vil der indgå en række forhold bl.a.

Varer, der medbringes for andre eller med henblik på videresalg e.l., anses for at have erhvervsmæssig karakter og bliver dermed afgiftspligtige.

(…)

Mængden af medbragte varer vil kunne have et sådant omfang, at det må anses for tvivlsomt, at varerne er til eget brug, fx hvor mængden ligger væsentlig over, hvad der med rimelighed kan bruges i en almindelig husholdning. I sådanne tilfælde må den rejsende kunne redegøre nærmere om formålet med varekøbet

(…)

For alkoholholdige drikkevarer og tobaksvarer er der til brug for vurderingen af, om varerne er til eget brug eller af erhvervsmæssig karakter, fastsat nogle vejledende mængder, jf. art. 32, stk. 3, i Rådets direktiv 2008/118/EF (cirkulationsdirektivet).

De vejledende mængder er for

(…)

Transportformen kan eventuelt også medføre, at indførslen ikke kan anses for ”egen medbringelse”, fx hvor den rejsende og varen ikke transporteres med samme køretøj, eller hvor transporten er atypisk for rejsende, eksempelvis ved benyttelse af lastbiler.

(…)

Ved køb af andre punktafgiftspligtige varer, fx chokolade, sodavand eller energikoks, skal der betales afgift, hvis varens værdi uden punktafgift er over 80 kr.”

Øl- og vinafgift

Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, og § 3, stk. 1, at der skal betales afgift af øl og vin her i landet efter de i loven nærmere opregnede satser.

Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 4, at der skal betales afgift her i landet ved overgang til forbrug, det vil sige, når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. øl- og vinafgiftslovens §§ 5 og 6.

Efter øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2, ydes afgiftsfritagelse bl.a. af varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug fra et andet EU-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand. Det fremgår af EU-Rådets direktiv 08/118, at medlemsstaterne kan opstille vejledende mængder for indførelsen af varer beregnet til eget brug, der for så vidt angår øl ikke må være mindre end 110 liter og 10 liter for så vidt angår spiritus, jf. artikel 32, stk. 3.

Spiritusafgift

Det fremgår af spiritusafgiftslovens § 2a, at der betales afgift her i landet ved overgangen til forbrug, dvs. når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. §§ 7 og 8. Der betales ligeledes afgift ved indførsel af varer fra steder uden for EU, jf. § 18, stk. 1.

Henset til det af klageren ved kontrollen oplyste samt, at de omhandlede drikkevarer er købt på en samlet bon finder Landsskatteretten, at hele den indførte mængde tilhørte klageren.

Landsskatteretten finder endvidere, at det indførte kvantum på 594 liter øl ikke kan antages at være bestemt til klagerens eget brug, idet mængden ligger væsentligt over, hvad der med rimelighed kan forventes anvendt i en normal husholdning, jf. cirkulationsdirektivets artikel 32, 3. pkt., hvor den vejledende mængde for øl er sat til 110 liter. Dette gælder herefter for hele den indførte mængde øl.

Da den vejledende mængde er væsentligt overskredet, har klageren bevisbyrden for, at varerne er indført til eget brug. Klageren har hertil forklaret, at han er tidligere ølkusk, hvilket hans søn og hustru også har været, hvorfor familien har et meget højt forbrug af øl.

Landsskatteretten finder, at denne forklaring er af generel karakter og ikke nærmere konkretiseret, særligt set i lyset af den indførte mængde på 594 liter, svarende til mere end 5 gange den vejledende mængde på 110 liter, og at klageren derfor ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om varer til eget brug.

Den indførte mængde øl er dermed afgiftspligtig efter øl- og vinafgiftslovens §§ 1, stk. 1, og 3, stk. 1, idet dens indførsel ikke kan anses for omfattet af afgiftsfritagelsesbestemmelsen i øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2.

Hvad angår SKATs afgørelse om opkrævning af spiritusafgift med i alt 238 kr., lægges det til grund, at der er tale om indførsel af 3 flasker Primakov vodka á 70 cl., 37,5 % og 2 flasker Hansen rom á 1 liter, 40 %. Denne mængde ligger inden for den vejledende mængde spiritus, der ifølge SKAT med rimelighed kan bruges i en almindelig husholdning, hvorfor opkrævningen af spiritusafgift i det konkrete tilfælde nedsættes.

SKATs afgørelse om opkrævning af 1.768 kr. nedsættes derfor med 238 kr. vedrørende spiritusafgift til 1.530 kr.