|
|
Kendelse af 26-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 26-10-2018
SKAT opkrævede 16.127 kr. i chokolade- og sukkervarerafgift af virksomheden, idet der ved SKATs kontrolbesøg var konstateret chokolade- og sukkervarer i virksomhedens forretningslokaler, der ikke var anset for afgiftsberigtigede. SKAT valgte efterfølgende at udvide kontrolperioden, hvorefter SKAT pålagde virksomheden en betaling af chokolade- og sukkervarerafgift på i alt 350.402 kr. samt betaling af moms på i alt 176.040 kr.
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og nedsætter virksomhedens skyldige afgiftstilsvar til 183.264,50 kr. Det skyldige momstilsvar nedsættes til 88.020 kr.
Faktiske oplysninger
Virksomheden sælger varer som f.eks. tobak, nødder, toiletartikler, chips, is, drikkevarer, slik, ”bland-selv slik” osv. Virksomhedens forretningslokale (en kiosk) er ca. 20 kvm og omfatter endvidere et kælderlokale på ca. 12 kvm. Forretningslokalet er beliggende på [adresse1], [by1]. Virksomheden er personligt ejet af [person1]. Den 1. oktober 2016 ændrede virksomheden navn fra ”[virksomhed1] v/[person1]” til ”[virksomhed2] v/[person1]”
Virksomheden er ikke registreret for chokolade- og sukkervarerafgift hos SKAT.
SKAT foretog en uanmeldt kontrol i virksomheden den 18. juni 2015 og igen den 21. juli 2015. SKAT konstaterede, at der i virksomhedens forretningslokaler var afgiftspligtige varer. På kontrolbesøget den 18. juni 2015 var der 164 beholdere med ”bland-selv slik” i forretningslokalet, og ca. 250 kasser med ”bland-selv slik” på virksomhedens lager. Vægten af hver kasse udgjorde 1,5 til 2,5 kg, og påskriften på kasserne var svensk. På baggrund heraf fastsatte SKAT virksomhedens månedlige varekøb til 500 kg ”bland-selv slik” pr. måned.
Indehaveren af virksomheden kunne ved SKATs kontrolbesøg ikke fremvise en faktura eller følgeseddel på køb af ”bland-selv slik”. Det blev hertil konstateret af SKAT, at der i virksomheden ikke blev ført nogen form for kasseregnskab/kasserapport, og at der ikke blev foretaget en daglig kasseafstemning. SKAT fik efterfølgende udleveret materiale, herunder fem fakturaer, som var udstedt af [virksomhed3] ApS i perioden 12. maj 2015 til 8. juni 2015.
SKAT valgte at udvide kontrolperioden, som følge af de oplysninger, som virksomheden havde sendt i forbindelse med SKATs forslag til afgørelse.
SKATs afgørelse
SKAT opkrævede 16.127 kr. i chokolade- og sukkervarerafgift af virksomheden, idet der ved SKATs kontrolbesøg var konstateret chokolade- og sukkervarer i virksomhedens forretningslokaler, der ikke var anset for afgiftsberigtigede. SKAT valgte efterfølgende at udvide kontrolperioden, hvorefter SKAT pålagde virksomheden en betaling af chokolade- og sukkervarerafgift på i alt 350.402 kr. samt betaling af moms på i alt 176.040 kr.
SKATs afgørelse af 27. juni 2016 er en genoptagelse af SKATs afgørelse af 1. februar 2016. SKAT genoptog sagen, da virksomhedens repræsentant gjorde gældende, at virksomheden ikke havde modtaget SKATs forslag til afgørelse, og at en høring ville have medført et andet resultat.
Af SKATs afgørelse af 1. februar 2016 fremgår (uddrag):
”[...]
Grundlag for ansættelse af chokoladeafgift
Virksomheden har i forbindelse med høringssvar af SKATs forslag til afgørelse datéret den 8. juli 2015 send SKAT 5 fakturaer omfattende slikvarer, udstedt af [virksomhed3] ApS.
[...]
SKAT har kalkuleret en gennemsnitspris pr. kg ekskl. moms til 60 kr. Virksomheden har dermed inden for 25 dage erhvervet 525 kg slik fra [virksomhed3].
Særligt for disse fakturaer er, at SKAT har konstateret, at der er tale om falske fakturaer, idet [virksomhed3] ApS ikke markedsfører bland selv slik.
SKAT har endvidere rettet henvendelse til [virksomhed3] ApS samme dag som den opfølgende kontrol er gennemført. Virksomheden har bekræftet, at man ikke har nogen samhandel med [virksomhed2].
Indehaver har oplyst til SKAT at have købt de på fakturaerne anførte varer og at han har betalt prisen for varerne.
Indehaver har imidlertid også oplyst at handle med andre virksomheder. Der er imidlertid ikke konstateret andre fakturaer i regnskabet.
SKAT vil ud fra et forsigtighedsprincip fastsætte virksomhedens chokoladeafgift.
SKAT har ved kontrollen den 18. juni 2015 opgjort virksomhedens forretningsbeholdning af bland selv slik til ca. 600 kg. Der er fremlagt oplysninger om, at der handles varer hos [virksomhed4] AB, [virksomhed5] ApS og [virksomhed3] og at de to sidstnævnte virksomheder har leveret varer i henholdsvis ”længere tid” og ”ca 1/2 år”. Der er imidlertid ikke konstateret fakturaer eller konteringer, der kan henføres til disse virksomheder.
SKAT finder imidlertid, at der ved fastsættelse af en månedlig varekøb på 500 kg bland selv slik pr. måned, er iagttaget og taget højde for den usikkerhed, som en ansættelse vil indebære.
SKAT finder derfor, at der for årene 2013 og 2014 ansættes et køb på 6.000 kg/år og for 1 kvartal 2015 ansættes et køb på 1.500 kg.
SKAT vil foretage ansættelse af moms og chokoladeafgift på grundlag af ovenstående grundlag.
Chokoladeafgift
SKATs forslag til ændring og talmæssig opgørelse
SKAT har den 18. juni 2015 optalt en del af de chokolade- og sukkervarer der var i virksomheden. Ud fra optællingen har SKAT opgjort chokoladeafgiften til 16.127 kr. efter et skøn. SKAT har videre for perioden 1. januar 2013 – 31. marts 2015 ansat virksomhedens chokoladeafgift til 334.275 kr. Afgiften udgør i alt
350.402 kr.
[...]
Den skønsmæssige optælling af bland selv slik i salgslokalet er fremkommet ved at veje 3 beholdere og tage et gennemsnit heraf. Der var i kiosken opstillet i alt 164 beholdere.
Beholder 1: 2,47 kg.
Beholder 2: 2,22 kg.
Beholder 3: 2,90 kg.
I alt 7,59 kg.
Svarende til et gennemsnit pr. beholder på 2,53 kg. Gennemsnittet nedrundes til 1,5 kg. pr. beholder under hensyntagen til beholderens egenvægt og for at eliminere den unøjagtighed, der ligger i opgørelsesmetoden.
[...]
Virksomheden skal opbevare følgesedler eller kvitteringer i det forretningslokale, hvor de sælger de varer, som følgesedlen eller kvitteringen vedrører. Det står i chokoladeafgiftslovens § 13, stk. 2. En kopi af en faktura kan erstatte en følgeseddel, hvis fakturaen udleveres til virksomheden senest samtidig med leverancen. Følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier skal opbevares i køberens forretningslokale i mindst 3 måneder fra de er udstedt.
Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt, og hvorfra varen er leveret. I regnskaberne skal der stå, hvilke varer der er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret varerne, om varerne er betalt, og på hvilken måde betalingen er foregået. Regnskabet skal føres efter reglerne i bogføringsloven. Det står i chokoladeafgiftslovens § 12, stk. 5.
Virksomheder, der køber varer, som der ikke er betalt afgift af efter denne lov, skal betale afgiften af varerne. Det står i chokoladeafgiftslovens § 29, stk. 1.
Hvis det beløb, virksomheden skal betale i afgift, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan SKAT opgøre beløbet efter et skøn, se opkrævningslovens § 5, stk. 2
Ved kontrollen den 18. juni 2015 konstaterede SKAT, at virksomheden havde et lager af afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer (se opgørelse). Der er ingen dokumentation for, at der er betalt afgift af varerne, og derfor opgøres chokoladeafgiften efter et skøn på baggrund af en optælling.
[...]
SKATs endelige afgørelse
SKAT fastholder forslag til afgørelse og opkræver efter et skøn chokoladeafgiften, 350.402 kr.
[...]
Moms
[...]
2013
Revisor har forhøjet salget ekskl. moms med 172.000 kr. med følge af en forhøjet salgsmoms på 43.000 kr. Der er ikke fremlagt oplysninger til sagen, ligesom SKAT ikke har formået at få kontakt med revisor om, hvilke forhold, der ligger til grund for forhøjelsen.
SKAT forhøjer omsætningen på baggrund af et salg på 6.000 kg slik. Salgsprisen fastsættes til 10 kr./100 gram, svarende til en omsætning inkl. moms til 600.000 kr.
Moms udgør 20 % af 600.000 kr., svarende til 120.000 kr. Revisor har foretaget en forhøjelse af moms på 43.000 kr. hvorfor ansættelsen reduceres med dette beløb.
Moms udgør 77.000 kr.
2014
Revisor har forhøjet salget excl moms med 172.000 kr. med følge af en forhøjet salgsmoms på 43.000 kr. Der er ikke fremlagt oplysninger til sagen, ligesom SKAT ikke har formået at få kontakt med revisor om, hvilke forhold, der ligger til grund for forhøjelsen.
SKAT forhøjer omsætningen på baggrund af et salg på 6.000 kg slik. Salgsprisen fastsættes til 10 kr./100 gram, svarende til en omsætning inkl. moms til 600.000 kr.
Moms udgør 20 % af 600.000 kr. svarende til 120.000 kr. Revisor har foretaget en forhøjelse på 43.000 kr., hvorfor ansættelsen reduceres med dette beløb.
Moms udgør 77.000 kr.
2015
SKAT har registreret, at der på Z-boner i 2015 er foretaget forhøjelser af omsætningen med i alt 32.700 kr. Der er ikke fremlagt oplysninger til sagen, ligesom SKAT ikke har formået at få kontakt med revisor om, hvilke forhold m.v., der ligger til grund for forhøjelsen.
SKAT forhøjer omsætningen på baggrund af et salg på 1.500 kg slik. Salgsprisen fastsættes til 10 kr./100 gram, svarende til en omsætning inkl. moms til 150.000 kr.
Revisor har foretaget en forhøjelse på 39.800 kr., hvorfor ansættelsen reduceres med dette beløb. Forhøjelsen udgør herefter 110.200 kr. Moms udgør 20 % heraf, svarende til 22.040 kr.
Moms udgør 22.040 kr.
Erhvervelsesmoms
SKAT finder det sandsynliggjort, at væsentlige dele af virksomhedens erhvervelser af bland selv slik er sket fra andre EU-medlemslande og som ikke er medtaget i bogføringen. SKAT vil imidlertid ud fra et forenklingssynspunkt ved ansættelse af moms, ikke foretage en ansættelse af erhvervelsesmoms, idet virksomheden i samme afregningsperiode godtgør beløbet som købsmoms.
[...]
SKATs endelige afgørelse
SKAT fastholder forslag til afgørelse af 2. december 2015 og opkræver efter et skøn moms, 176.040 kr.
[...]”
SKATs begrundelse og afgørelse af 27. juni 2016 (uddrag):
”[...]
SKAT har registreret, at der er fremlagt 31 stk. håndskrevne kvitteringer i to ubrudte nummerrækker. Beløbene er mellem ca. 3.000 – 20.000 kr. og alle med tekst ”Tobak”. Et bilag fra 30.4.14, fremgår ”[person2], Tobak 18.750”. Der er ikke fremlagt nogen bagvedliggende fortegnelse om, hvorledes beløbet er dannet. Der er ikke tale om et dokument, der tilnærmelsesvis kan sidestilles med en faktura.
SKAT har ved kontrollen registreret to udgiftsbilag fra en kvitteringsblok, køb slik, nr. 3731 og 3732 dateret 3. og 8. december 2014. Dokumenterne er beskrevet og vist ved foto i afgørelsen af 1. februar 2016, side 6. SKAT kan konstatere, at disse kvitteringer er sammenfaldende med kvitteringer, der er fremlagt af advokat [person3] som dokumentation for kreditsalg og betaling. Disse kvitteringsbilag er registreret med nr. 3723 – 3730. Der kan således registreres en fortløbende nummerrække mellem bilag, der repræsenterer både køb og salg.
Bemærkningen om, at der er handlet med [virksomhed4] (Sverige), fremgår af det på kontroldagen anvendte kontrolskema og er oplyst mundtligt af indehaver.
Handel med [virksomhed5] er dokumenteret med faktura fremlagt for SKAT og suppleret med oplysning fra [person1] om, at samhandel med dette selskab havde fundet sted gennem længere tid, jf. afgørelsen.
Indhentelse af samhandelsoplysninger hos Nets
SKAT har i forslag til afgørelse i genoptagelsessagen redegjort for, at der er indhentet samhandelsoplysninger hos Nets, fordi der fire uger efter afholdelse af møde ikke er modtaget bankkontoudskrift.
Der er nu fremlagt bankkontoudskrifter, der med en mindre undtagelse omfatter hele kontrolperioden. Oplysninger fra Nets omfattede ikke hele kontrolperioden. Afsnit om indhentelse af samhandelsoplysninger og resultat heraf er derfor udtaget i afgørelsen.
Der refereres dog et afsnit fra forslaget om, at ”Erfaringsmæssigt har forretninger inden for virksomhedsarten en omsætning hvor den digitale betaling udgør mellem 60 – 65 % af omsætningen. Hvis oplysningen fra Nets sammenholdes med en betalingsandel, der udgør 62,5 %, vil en omsætning i perioden 1. maj 2014 til 1. maj 2015 udgøre 2.180.000 kr.”
SKAT har bearbejdet bankkontoudskrifterne elektronisk, således at data kan sorteres. Det er konstateret, at der mangler et kontoudskrift nr. 92, der omhandler perioden 12. – 31. december 2013.
Advokat [person3] har med mail bekræftet, at den omhandlede kontoudskrift ikke er sendt til SKAT, men at den ville blive søgt fremskaffet. En udskrift er imidlertid ikke modtaget.
SKAT har under hensyn til et forholdsvis homogent flow i den digitale pengestrøm, forhøjet den registrerede digitale betaling i 201 med 5,2 %, svarende til andelen af de manglende antal dage i december 2013.
[...]
SKAT kan registrere fra opgørelsen, at virksomhedens digitale betaling, sammenholdt med omsætningen, viser, at den digitale betaling udgør mellem 60,7 % og 65,4 % af omsætningen og at den gennemsnitlige andel udgør 62,2 %. Der henvises til ovenstående afsnit i kursiv, hvori SKAT har redegjort for den erfaringsmæssige andel i branchen. Ovenstående opgørelse viser, at omsætning efter forhøjelse er sammenfaldende med denne brancheandel.
SKAT finder, at de nu fremlagte oplysninger i form af bankkontoudskrift underbygger SKATs opgørelse på grundlag af et estimat på et månedligt salg på 500 kg. En opgørelse på grundlag af de nu foreliggende oplysninger, ville samlet set resultere med samme afgiftskrav.
SKATs endelige afgørelse
SKAT finder, at der ved genoptagelse af sagen ikke er fremkommet oplysninger, der giver SKAT anledning til at ændre afgørelse af 1. februar 2016.
Der henvises til bestemmelser i afgørelsen af 1. februar 2016.”
Klagerens opfattelse
Der er nedlagt påstand om, at SKATs ændring af virksomhedens moms- og afgiftstilsvar nedsættes til 0 kr.
Til støtte for påstanden har virksomhedens repræsentant anført (uddrag):
”[...]
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at [virksomhed1] v/[person1] ikke har solgt løs slik i den størrelsesorden, som SKAT har skønnet. I så fald skulle han have solgt 6 tons slik om året fra sin kiosk på 20 m2 på [adresse1], [by1] Dette er ikke muligt, hvilket klart indikerer, at det af SKAT udøvede skøn er foretaget på et fejlagtigt grundlag med heraf følgende åbenbart urimeligt resultat til følge for [virksomhed1] v/[person1].
Først i 2015 begyndte [virksomhed1] v/[person1] at handle med løs slik, hvorfor der ikke er grundlag for at opkræve den nævnte chokoladeafgift for perioden fra 1. januar 2013-31. marts 2015.
[...]”
Supplerende bemærkninger fra klageren
Virksomhedens repræsentant har den 20. marts 2018 indsendt supplerende bemærkninger til sagen.
Virksomhedens repræsentant har fremført (uddrag):
”[...]
I 2004 overtog [person1] kiosken beliggende [adresse1], [by1]. Virksomheden er personligt ejet af [person1], og fra kiosken sælges primært cigaretter, sodavand, chips, is og slush-ice. I daglig tale er kiosken kendt som ”[x1]”. [person1] har således sin helt egen opskrift på slush ice. I sommerperioden er det primært softice, slush-ice og ispinde, der sælges, og i den forbindelse handler [person1] hos [virksomhed6] A/S.
Der er tale om en mindre forretning på ca. 20 m2 med et tilhørende kælderareal på ca. 12 m2 (3x4 m), der benyttes som lagerlokale.
Som et supplement til de øvrige varer i kiosken begyndte [person1] i 2010 at handle med løs slik til en pris af 9,95 kr. pr. 100 g. [person1] valgte alene at have et meget begrænset slikudvalg både på grund af den manglende plads i butikken, men også henset til, at der var en anden kiosk lige i nærheden ”[virksomhed7]”, der udelukkende solgte bland selv slik, og som solgte til en langt lavere pris; 4,95 pr. 100 g. [...]
[person1] køber primært sine varer hos [virksomhed8] A/S (tidligere [virksomhed9] A/S), der har et bredt sortiment inden for kioskvarer, herunder sodavand, chips, tobak, slik m.v. [...] Særligt i relation til bland selv slik er det en fordel for [person1] at handle hos [virksomhed10], der for det første er behjælpelig med nødvendigt tilbehør til bland selv slik i form af vægt og skeer m.v. For det andet giver [virksomhed10] returret på slik, der ikke bliver solgt, og endelig gives der også 1 måneds kredit.
Under vores møde i Skatteankestyrelsen blev der efterspurgt fakturaer vedrørende bland selv slik fra [virksomhed10] for perioden fra 2013-2015. Det kan i den forbindelse oplyses, at [person1] ikke i denne periode købte bland selv slik hos [virksomhed10]. Købet af bland selv slik hos [virksomhed10] startede først senere, hvor [virksomhed10] også var behjælpelig med at indrette butikken mere hensigtsmæssigt, således at der blev plads til flere ”slikkasser”.
Det fastholdes, at det af SKAT udøvede skøn over antallet af kg solgt slik pr. måned ikke er retvisende for den omhandlede periode. Det bemærkes i den forbindelse, at der primært sælges slik om fredagen, men konkurrencen fra eksempelvis [virksomhed11] er hård, da de ofte kører med slagtilbud, som [person1] ikke kan matche.
Ligeledes er der ikke taget højde for, at sliksalget om sommeren er betydeligt lavere end om vinteren. Om sommeren sælges således primært slush ice og ispinde m.v.
I den omhandlede periode har [person1] ikke kunnet sælge 500 kg slik om måneden, jf. SKATs afgørelse side 6 øverst. Det gør han end ikke i dag, hvor sliksalget er højere sammenlignet med den omhandlede periode tilbage i 2013-2015.
[...]”
SKATs udtalelse
SKAT har 13. juni 2018 i forbindelse med behandlingen af sagen ved Landsskatteretten afgivet følgende kommentarer (uddrag):
”[...]
SKAT kan ikke tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af SKATs forhøjelse vedr. chokoladeafgift og moms for perioden 1. januar 2013 – 31. marts 2015. SKAT er enig, at forhøjelsen vedr. chokoladeafgift med 16.127 kr. konstateret ved SKAT kontrolbesøg den 18. juni måned 2015, stadfæstes.
[...]
I SKATs skøn for de tidligere år har SKAT brugt de af klager fremlagte 5 fakturaer for perioden 12. maj 2015 – 8. juni 2015, hvorved der oplyses at være købt 525 kg. i en periode på 25 dage. SKAT har taget udgangspunkt i klagers egen oplysning om køb af varer og skønner derfor, at der efter et forsigtighedsprincip også tidligere er købt og solgt slik i en størrelsesorden på minimum 500 kg. om måneden.
Køb og salg af omhandlede mængde slik kan ikke afstemmes med regnskabet, og klager fastholder først at være startet op med bland selv slik i 2015.
SKAT er ikke enig i denne påstand, da klager via billeder fra Google Maps, både i august 2010 og juli 2014 via et skilt i vinduet i klagers forretning beliggende [adresse1], [by1] har reklameret for salg af bland selv slik. SKAT finder det dermed dokumenteret, at klager før 2015 har solgt bland selv slik. Samme pris fremgår af begge print til 9,95 kr. Det bemærkes at samme reklameskilt kan skimtes i klagers forretning bag sikkerhedsgitret, hvor billedet er taget i juli 2009. Der vedlægges skærmprint af de 3 billeder. Der er vedlagt en forstørrelse for 2009 og 2014. Der er ikke en forstørrelse for 2010, da reklameskiltet fremgår tydeligt i forvejen.
Selvom der fandtes et skilt både i 2009 og 2010 har SKAT valgt alene at gøre et afgiftskrav gældende overfor klager som ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 for perioden 1. januar 2013 – 31. marts 2015.
Klagers påstand om at salget af bland slik først er startet i 2015 afvises derfor. Klagers forklaring findes utroværdig navnlig når der også henses til, at klager på kontroltidspunktet den 18. juni 2015 overhovedet ikke kunne fremlægge kopi af købsfaktura på de omhandlede varer. Det dokumenterer efter SKATs opfattelse, at klager hele tiden bevidst har holdt køb og salg af bland selv slik helt ude af regnskaberne.
SKAT har i afgørelse af 27. juni 2016 fastholdt afgørelsen af 1. februar 2016 SKATs afgørelse fra juni 2016 skyldtes en anmodning om genoptagelse af afgørelse fra februar 2016 fremsat af klagers tidligere repræsentant.
I SKAT afgørelse fra juni 2016 er endvidere henvist til, at den digitale betaling indgået hos klager efter SKATs forhøjelse erfaringsmæssigt ligger i samme spænd som i branchen. Dette understøtter efter SKATs opfattelse grundlaget for den skønsmæssige forhøjelse.
SKAT afgørelse fastholdes derfor samlet i sin helhed.”
Klagerens udtalelse
Selskabets repræsentant har den 26. juni 2018 i forbindelse med behandlingen af sagen ved Landsskatteretten afgivet følgende bemærkninger (uddrag):
”[...]
Efter en nærmere gennemgang af det fremsendte materiale kan vi konstatere, at vi er enige i det af Skatteankestyrelsen udarbejdede forslag til afgørelse af sagen, hvorefter styrelsen bl.a. finder, at det af SKAT fastsatte skøn over salget af chokolade- og sukkervarer ikke er et virkelighedsnært skøn for så vidt angår perioden fra 1. januar 2013 til 31. marts 2015. Der er ikke købt og solgt bland selv slik i en størrelsesorden på 500 kg pr. måned fra kiosken, der alene er ca. 20 m2. I den omhandlede periode havde [person1] alene et meget begrænset slikudvalg både på grund af den manglende plads i butikken, men også henset til, at der var en anden kiosk lige i nærheden, ”[virksomhed7]”, der udelukkende solgte bland selv slik, og som solgte til en langt lavere pris; 4,95 pr. 100 g. Kunderne gik derfor naturligt nok til [virksomhed7] for at købe fredagens bland selv slik og ikke til [person1].
[...]
Vi kan derfor fuldt ud tiltræde Skatteankestyrelsens synspunkt om, at SKAT ikke har dokumenteret grundlaget for den skønsmæssige opgørelse.”
Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår af den dagældende chokolade- og sukkervarerafgiftslov § 1, stk. 1, lovbekendtgørelse nr. 752 af 10. juni 2013, at der skal svares afgift til statskassen af chokolade- og sukkervarer.
Virksomheder, der handler med afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer, skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt, og hvorfra varerne er leveret. Af regnskaberne skal det bl.a. fremgå, hvilke varer der er leveret (art, mængde og pris). Regnskabet skal opfylde kravene i bogføringsloven m.v. Det fremgår af chokolade- og sukkervarerafgiftsloven § 12, stk. 5.
Af chokolade- og sukkervarerafgiftsloven § 13, stk. 2, følger, at en virksomhed skal opbevare følgesedler eller kvitteringer på køb af afgiftspligtige varer i det forretningslokale, hvor salget af de varer, som følgesedlen eller kvitteringen vedrører, finder sted. Følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier skal opbevares i virksomhedens forretningslokale eller på forretningsstedet i mindst tre måneder fra udstedelsesdagen.
Virksomheden kunne ved SKATs kontrolbesøg ikke fremvise et kasseregnskab og daglige kasseafstemninger. De af virksomheden fremlagte fakturaer kunne ikke dokumentere, at der var betalt chokolade- og sukkervarerafgift af de afgiftspligtige varer, der var på forretningsstedet.
Landsskatteretten finder derfor ikke, at virksomheden har iagttaget dokumentationskravet i chokolade- og sukkervarerafgiftsloven § 13, stk. 2.
Det fremgår af chokolade- og sukkervarerafgiftsloven § 29, stk. 1 og stk. 2, at:
”Foruden den personkreds, der er omhandlet i § 10 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. hæfter de i § 10 a nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen, for betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov.
Stk. 2. Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter denne lov, skal betale afgift af varerne.”
Videre fremgår det af dagældende opkrævningslov § 10, lovbekendtgørelse nr. 569 af 28. maj 2014, at for betaling efter denne lov hæfter selskabet, fonden, foreningen m.v. eller den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.
Det er Landsskatterettens opfattelse, at virksomheden har erhvervet chokolade- og sukkervarer, hvoraf det ikke er dokumenteret, at der er betalt chokolade- og sukkervarerafgift. Virksomheden havde således på kontroltidspunktet afgiftspligtige varer i sin besiddelse, hvoraf der ikke var betalt afgift efter bestemmelserne i chokolade- og sukkervarerafgiftsloven. Det er således med rette, at SKAT har opkrævet den ikke betalte chokolade- og sukkervarerafgift hos virksomheden, idet virksomheden hæfter for betaling af denne, jf. chokolade- og sukkervarerafgiftsloven § 29, stk. 1 og stk. 2.
SKAT har foretaget en skønsmæssig opgørelse af afgiftstilsvaret, jf. opkrævningsloven § 5, stk. 2, idet opgørelsen ikke kunne foretages på grundlag af virksomhedens regnskab.
SKATs skønsmæssige opgørelse af afgiftstilsvaret er foretaget med udgangspunkt i de konstaterede afgiftspligtige varer på forretningsstedet ved SKATs kontrol. For at kunne foretage en skønsmæssig opgørelse af afgiftstilsvaret, har SKAT anvendt den gennemsnitlige vægt af indholdet af tre slikbeholdere i forretningen på kontroltidspunktet. For at eliminere unøjagtigheder, har SKAT nedrundet den gennemsnitlige vægt til 1,5 kg pr. slikbeholder. SKAT har efterfølgende foretaget beregningen af den afgiftspligtige mængde af chokolade- og sukkervarer ud fra det totale antal af slikbeholdere i forretningen ganget med den nedrundet gennemsnitlige vægt pr. slikbeholder.
På virksomhedens lager har SKAT optalt 250 kasser med indhold af slik til opfyldning af slikbeholdere i salgslokalet. SKAT har beregnet den samlede lagerbeholdning med udgangspunkt i en gennemsnitlig vægt pr. kasse på 1,5 kg.
Det er Landsskatterettens vurdering, at SKAT ved at have fastsat afgiftstilsvaret på baggrund af et forsigtigt skøn, har taget højde for unøjagtigheder i opgørelsesmetoden.
For de chokolade- og sukkervarer, som var på forretningsstedet på tidspunktet for SKATs kontrolbesøg, finder Landsskatteretten ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige opgørelse af afgiftstilsvaret. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation, der på tilstrækkelig vis giver grundlag for at ændre SKATs skønsmæssigt opgjorte afgiftstilsvar. Det fremgår af SKATs afgørelse af 1. februar 2016, at afgiftstilsvaret for de chokolade- og sukkervarer, som var på forretningsstedet på tidspunktet for SKATs kontrolbesøg udgør i alt 16.127 kr.
For chokolade- og sukkervarer omfattet af perioden 1. januar 2013 til 31. marts 2015 har SKAT fastsat virksomhedens månedlige varekøb af ”bland-selv slik” til 500 kg pr. måned. Som dokumentation for fastsættelse af dette skøn henviser SKAT til mængden af bland-selv slik, som fremgår af de fem fakturaer udstedt af [virksomhed3] ApS, virksomhedens omsætning samt til de af virksomheden fremlagte bankkontoudskrifter. Landsskatteretten finder ikke, at disse oplysninger sandsynliggør, at det af SKAT fastsatte skøn er et virkelighedsnært skøn af virksomhedens tidligere køb og salg af chokolade- og sukkervarer. Landsskatteretten har derfor i den konkrete sag foretaget et skøn af virksomhedens køb og salg af chokolade- og sukkervarer i perioden 1. januar 2013 til 31. marts 2015 og fastsat dette til i alt 250 kg. pr. måned. Landsskatteretten ændrer herefter virksomhedens afgiftstilsvar i perioden 1. januar 2013 til 31. marts 2015 til i alt, 167.137,50 kr.
SKAT har ændret virksomhedens udgående moms i perioden 1. januar 2013 til 31. marts 2015 med 176.040 kr. Ændringen af virksomhedens udgående moms, er foretaget på baggrund af SKATs skønsmæssige opgørelse af virksomhedens tidligere salg af afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer og en hertil forhøjet omsætning. Da Landsskatteretten ikke finder, at SKAT har sandsynliggjort det af SKAT fastsatte skøn, påvirker dette som en konsekvens heraf også den af SKAT forhøjede omsætning og fastsættelsen af det skyldige momstilsvar.
Ændringen af virksomhedens momstilsvar følger Landsskatterettens skøn af virksomhedens køb og salg af chokolade- og sukkervarer i perioden 1. januar 2013 til 31. marts 2015.
Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse og nedsætter virksomhedens skyldige afgiftstilsvar til 183.264,50 kr. Det skyldige momstilsvar nedsættes til 88.020 kr.