Kendelse af 20-02-2019 - indlagt i TaxCons database den 15-03-2019

Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet anmodningen om genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioden 1. september 2010 til 31. december 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Virksomhedens indehaver er i det centrale virksomhedsregister (CVR) registreret som fuldt ansvarlig deltager i enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] (herefter virksomheden). Virksomheden er registreret med startdato den 1. september 2010 og med ophørsdato den 31. december 2010. Virksomheden er registreret under branchekode ”811000 Kombinerede serviceydelser”. Virksomheden har ifølge SKATs systemer været momsregistreret i perioden 1. september 2010 til 31. december 2010.

I 3. kvartal 2010 indberettede virksomheden salgsmoms på 27.500 kr. og købsmoms på 50.000 kr. Momstilsvaret udgjorde herefter -22.500 kr.

I 4. kvartal 2010 indberettede virksomheden salgsmoms på 65.000 kr. og købsmoms på 325.000 kr. Momstilsvaret udgjorde herefter -210.000 kr.

SKAT anmodede om dokumentation for købsmomsen.

Da indehaveren ikke indsendte dokumentation for købsmoms, ændrede SKAT, ved afgørelse af 8. marts 2011, virksomhedens momstilsvar for 3. kvartal 2010 fra -22.500 kr. til 27.500 kr., idet købsmomsen blev nedsat til 0 kr. Ved samme afgørelse ændrede SKAT virksomhedens momstilsvar for 4. kvartal 2010 fra -210.000 kr. til 65.000 kr., idet købsmomsen blev nedsat til 0 kr. SKATs afgørelse af 8. marts 2011 blev ikke påklaget.

Virksomhedens repræsentant anmodede den 23. februar 2016 om genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioden 1. september 2010 til 31. december 2010.

Virksomheden har fremlagt kontoudskrifter for perioden 1. juli 2010 til 31. december 2010.

SKATs afgørelse

SKAT har den 3. maj 2016 truffet afgørelse, hvorefter anmodningen om genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioden 1. september 2010 til 31. december 2010 ikke imødekommes, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

SKAT har begrundet afgørelsen således:

”...

SKATs begrundelse

Fristen for at ændre din moms for 4. kvartal 2010 er udløbet, fordi vi har modtaget din anmodning om genoptagelse mere end 3 år efter periodens angivelsesfrist, der var 10. februar 2011.

Vi kan derfor kun genoptage ansættelsen for denne og for tidligere perioder, hvis der er særlige omstændigheder.

SKAT har ved brev af den 8. marts 2011 fremsendt en afgørelse, hvorefter SKAT har nægtet fradrag for din købsmoms for 3. og 4. kvartal 2010 på grund af manglende dokumentation. Det fremgår af afgørelsen at du senest tre måneder efter den dag, hvor du får afgørelsen, kan påklage denne til Landsskatteretten.

Det fremgår ikke af SKATs systemer, at du har påklaget denne afgørelse.

Det forhold, at du ikke har påklaget afgørelsen udgør efter SKATs opfattelse ikke sådanne særlige omstændigheder, der kan medføre genoptagelse efter 3-årsfristens udløb.

Det er herefter SKATs opfattelse, at der hverken er fremført sådanne nye oplysninger, der kan medføre et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, eller at der er tale om særlige omstændigheder, hvorfor SKAT ikke vil genoptage afgørelsen af den 8. marts 2011.

...”.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at anmodningen om genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioden 1. september 2010 til 31. december 2010 skal imødekommes.

Der er til støtte herfor bl.a. anført følgende:

”...

SAGSFREMSTILLING

Vor klient, [virksomhedens indehaver], har i perioden den 1. september 2010 til den 31. december 2010 haft enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR [...1], se bilag 2.

[Virksomhedens indehaver] startede sin virksomhed, da han var blevet kontaktet af en person i sin bekendtskabskreds, som lovede ham arbejde.

[Virksomhedens indehaver] skulle fakturere sit arbejde ud til denne bekendts virksomhed via sin egen virksomhed.

Der var tale om renovering af ejendomme og andre lignende serviceydelser.

Da vor klient ikke tidligere havde drevet egen virksomhed, tilbød hans bekendt at hjælpe ham med at holde styr på regnskab og hjælpe med at indberette til SKAT. Dette takkede [virksomhedens indehaver] ja til.

[Virksomhedens indehaver] arbejdede derfor hos sin bekendt og hver måned hjalp selvsamme vor klient med regnskab.

[Virksomhedens indehaver] gennemgik det ikke i deltaljer, da han stolede på denne person og derfor ikke troede, at denne vil misbruge hans tillid.

Grunden til at personen ikke er angivet med navn, skyldes vor klients frygt for repressalier såfremt dette navn kommer frem.

Hen imod slutningen af indkomståret 2010, bliver vor klient dog noget urolig over situationen, da han opdager, at der ikke går penge ind på hans konto for det arbejde, som han har udført. Vor klient beslutter derfor at lukke virksomheden ned.

Virksomheden lukkes derfor den 31. december 2010. [Virksomhedens indehaver] tror derfor, at alt er i den skønneste orden og han ikke længere skal tænke på dette.

Dog bliver han i slutningen af 2011 kontaktet af SKAT, som undrer sig over momsindberetningerne i virksomheden.

[Virksomhedens indehaver] bliver gjort opmærksom på, at der er sket indberetninger af moms, som SKAT ønsker dokumenteret. [Virksomhedens indehaver] har aldrig set bilag i forbindelse med virksomheden, hvorfor han forklarer SKAT, at han ikke har fået indsat penge eller haft en egentlig omsætning, da der aldrig er kommet penge ind på hans konto.

SKAT informerer [virksomhedens indehaver] om, at der er indberettet salgsmoms for 3. og 4. kvartal i indkomståret 2010 på henholdsvis kr. 27.500,00 og kr. 65.000,00 og en købsmoms for 3. og 4. kvartal i indkomståret 2010 på henholdsvis kr. 50.000,00 og kr. 275.000,00.

Disse indberetninger havde udløst et momstilsvar på kr. -22.500,00 i 3. kvartal og kr. -210.000,00 i 4.kvartal.

SKAT nægter derfor at anerkende indberettet købsmoms for begge kvartaler, hvorfor dette udløser et nyt momstilsvar for disse to kvartaler på henholdsvis kr. 27.500,00 og kr. 65.000,00.

Disse beløb skal vor klient betale til SKAT, selvom han aldrig har haft en reel omsætning i virksomheden.

[Virksomhedens indehaver] forsøger af flere omgange at forklare SKAT, at han ikke har haft omsætningen svarende til det indberettede salgsmoms - dog uden held, hvorfor han nu er blevet bedt om at betale et fiktiv momstilsvar til SKAT.

[Virksomhedens indehaver] tager derfor kontakt til [virksomhed2] ApS for at finde ud af, hvordan hans situation er.

På baggrund heraf fremsender [virksomhed2] ApS den 23. februar 2016 anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2010, se bilag 3.

SKAT fremsender den 8. april 2016 forslag til afgørelse, se bilag 4. [virksomhed2] ApS fremsender den 16. maj 2016 bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse, se bilag 5.

SKAT træffer endelig afgørelse den 3. maj 2016, se bilag 1, hvori det fremgår, at vor klient ikke kan få genoptaget sin skatteansættelse for indkomståret 2010.

Det er denne afgørelse, der hermed klages over.

--oOo-

ANGBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand skal det helt overordnet gøres gældende, at vi ikke er enige i SKATs nægtelse af anmodning om ekstraordinær genoptagelse. I det følgende vil betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4 blive nærmere gennemgået for at understøtte vores påstand.

Særligt vedrørende indkomståret 2010

[Virksomhedens indehaver] skifter virksomheden [virksomhed1] v/[person1] 1. september 2010, se bilag 2. Han arbejder kort, i forbindelse med virksomheden, efter aftale med den bekendt, som skulle styre hans økonomi i virksomheden. Da [virksomhedens indehaver] opdager, at der ikke går penge fra firmaet ind på hans konto, lukker han virksomheden igen den 31. december 2016, se bilag 2.

Ekstraordinær genoptagelse

En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2.

Fristen for anmodning om ordinær genoptagelse for momsansættelsen for indkomståret 2010 er udløbet, hvorfor der kun kan ske genoptagelse, såfremt en af betingelserne i skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1-4 er opfyldt.

SKAT har fremført i deres afgørelse af 3. maj 2016, se bilag 1, at de ikke anser betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4 for at være opfyldt.

Dette er vi ikke enige i.

Vi mener, at momsansættelsen for indkomståret 2010 skal genoptages efter skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4, da der foreligger særlige omstændigheder.

Bestemmelsen i skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4 fandtes tidligere i skattestyrelsesloven § 35 C, stk. 1, nr. 4. I bemærkningerne til lovforslag LFF 2003-03-12 nr. 175 er der vedrørende denne bestemmelse henvist til bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i lovforslaget vedrørende skatteansættelse § 35, stk. 1, nr. 8, som er enslydende med skatteforvaltningsloven§ 27, stk. 1, nr. 8, hvorfor det kan antages, at betingelserne for genoptagelse efter denne er ens for genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4.

Bestemmelsen i skatteforvaltningsloven 32, stk. 1, nr. 4, jf. § 27, stk. 1, nr. 8 kan derfor kun anvendes til at foretage ændringer, som er til gunst for den skattepligtige, hvorfor SKAT ikke har adgang til at gennemføre en nettoforhøjelse på grundlag af en anmodning om nedsættelse, jf. SKM2012.87BR, se bilag 6.

Skatteforvaltningsloven 32, stk. 1, nr. 4, jf. § 27, stk. 1, nr. 8 er en opsamlingsregel, der kan finde anvendelse, når ingen af de øvrige genoptagelsesgrunde i skatteforvaltningsloven 32, stk. 1, nr. 4, jf. § 27, stk. 1, nr. 8 kan medføre ekstraordinær genoptagelse.

Det centrale anvendelsesområde for tilladelse til genoptagelse efter skatteforvaltningsloven 32, stk. 1, nr. 4, jf. § 27, stk. 1, nr. 8, er når en ansættelse af indkomstskat er forkert som følge af, at SKAT har begået fejl på sådan en måde, at fejlen har været årsag til en materiel urigtig ansættelse, som det efter en konkret vurdering må anses for urimelig at opretholde, jf. den Juridiske vejledning 2016-2, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8.

Det fremgår ligeledes af den Juridiske vejledning 2016-2, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8, at:

"Tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af indkomst- og ejendomsværdiansættelser efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, er betinget af, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan medføre ændring af en ansættelse. Det kan eksempelvis være myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom"

Endvidere er det en forudsætning for anvendelse af skatteforvaltningsloven 32, stk. 1, nr. 4, jf. § 27, stk. 1, nr. 8, at der er en sandsynlig udsigt til, at genoptagelsen af ansættelsen vil resultere i en indholdsmæssig ændring af den hidtidige ansættelse, jf. den Juridiske vejledning 2016-2, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8.

[Virksomhedens indehaver]s virksomhed er blevet skønsmæssig ansat til at have haft en salgsmoms på kr. 92.500,00 i 3. og 4. kvartal af indkomståret 2010.

Hvis en skønsmæssig ansættelse åbenlyst er sat for højt i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor den skønsmæssige afgørelse er truffet, vil der kunne være tale om en ansvarspådragende myndighedsfejl, der kan medføre ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningsloven 32, stk. 1, nr. 4, jf. § 27, stk. 1, nr. 8, jf. den Juridiske vejledning 2016-2, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8.

Det fremgår endvidere af samme vejledning, at jo større forskellen mellem den skønsmæssige ansættelse og den efterfølgende dokumenterede ansættelse, jo mindre krav vil der kunne stilles for at kvalificere den skønsmæssige afgørelse som en myndighedsfejl.

Ved vurdering af om der kan tillades genoptagelse efter skatteforvaltningsloven 32, stk. 1, nr. 4, jf. §

27, stk. 1, nr. 8, tillægges det betydning om en ændring af skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige.

Dette væsentlighedskriterium er i hovedsagen af økonomisk art og indebærer, at en indkomstændring for et eller flere indkomstår på i alt mere end kr. 5.000,00 bør resultere i genoptagelse, jf. den Juridiske vejledning 2016-2, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8.

Vor klient har i 3. og 4. kvartal i indkomståret 2010 ikke haft et momstilsvar på kr. 92.500,00, hvorfor overstående betingelse må anses som værende opfyldt.

Vedrørende momsangivelse for indkomståret 2010

Vor klient har ikke haft nogen omsætning i sin virksomhed i den korte periode virksomheden eksistererede. Såfremt der havde været en form for aktivitet, vil dette kunne ses af [virksomhedens indehaver]s kontoudtog fra hans konto, da der grangiveligt må være gået beløb fra virksomheden ind på denne samt være hævet beløb til brug for virksomhedens drift.

[Virksomhedens indehaver] har kun været i besiddelse af en konto. Dette drejer sig om en konto i [finans1], 4[...77]. Vi fremlægger derfor kontoudtog for denne konto i perioden 1. juli 2010 til 31. december 2010, se bilag 7.

Ved en gennemgang af disse, er det tydeligt at se at der ikke har været nogen former for indsættelser, som kan relateres til virksomheden. Af denne årsag må det konstateres, at der ikke har været nogen omsætning i virksomheden.

Det har derfor heller ikke været muligt for virksomheden at oppebære en salgsmoms i 3. og 4. kvartal i indkomståret 2010 på samlet 92.500,00.

Momsansættelsen for i 3. og 4. kvartal i indkomståret 2010 bør altså derfor være en nul-angivelse.

SKATs momstilsvar for 3. til 4. kvartal 2010 på kr. 92.500,00, er derfor alt for højt sat. Der er dermed tale om en væsentlig forskel fra det af SKAT ansatte og til det materielle korrekte. Derfor må det konstateres, at væsentlighedskriteriet, jf. den Juridiske vejledning 2016-2, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 er at anse som værende opfyldt og dermed understøtter vores påstand om ekstraordinær genoptagelse.

Med en gennemgang af kontoudtog for perioden 1. juli - 31. december 2010, se bilag 7, som tydeligt viser, at der ikke har været nogen form for aktivitet vedrørende virksomhedens drift, f.eks. i form af varekøb eller betaling af fakturaer, mener vi, at der er tale om særlige omstændigheder, som vil kunne begrunde en genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at disse kontoudtog var fuldt ud tilgængelige for SKAT på tidspunktet for nægtelse af fradrag for købsmoms. Det kan derfor undre, at SKAT ikke har anvendt disse oplysninger.

I stedet har SKAT nægtet fradrag for købsmoms og fastholdt den indberettede salgsmoms på samlet 92.500,00 selvom det tydeligt fremgår af kontoudtogene, at der ikke har været aktivitet i virksomheden, som kan give hverken salgsmoms eller købsmoms.

SKAT har ovenikøbet løbende drøftet sagen med [virksomhedens indehaver] og fået syn for sagen om, at der ikke var aktivitet i virksomheden. Alligevel vælger SKAT, trods disse oplysninger, at fastholde salgsmomsen vel vidende om, at denne er ukorrekt og SKAT dermed indkræver salgsmoms af salg, som aldrig har været og dermed indkræver et fiktivt beløb.

Dette er utrolig krænkende overfor min klient, da min klient nu er gældsat hos SKAT af beløb, som kun eksisterer i SKATs system og intet har med den reelle virkelighed at gøre.

På baggrund heraf, mener vi, at der bør ske genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4, da der er tale om en ansættelse, som åbenlyst er sat for højt i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor afgørelse om nægtelse af fradrag for købsmoms og fastholdelse af salgsmoms er truffet, hvorfor der er tale om en ansvarspådragende myndighedsfejl, som medføre ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningsloven 32, stk. 1, nr. 4, jf. § 27, stk. 1, nr. 8, jf. den Juridiske vejledning 2016-2, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8.

På baggrund heraf skal momstilsvar for 3. og 4. kvartal nedsættes fra 92.500,00 til kr. 0,00.

...”.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens afgiftstilsvar for perioden 1. september 2010 til 31. december 2010.

Der skal således tages stilling til, om der, som anført af repræsentanten, er grundlag for at tillade ekstraordinær genoptagelse afgiftstilsvaret for perioden 1. september 2010 til 31. december 2010 efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Af skatteforvaltningslovens §§ 31-32 fremgår følgende (uddrag):

"§ 31. ...

Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

§ 32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...

4) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor."

Af dagældende momslovs § 57, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005), fremgår følgende:

”For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 1 mio. kr. årligt, men udgør højst 15 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden kvartalet. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb.

...”

Det er ubestridt, at den seneste frist for at angive størrelsen af virksomhedens afgiftstilsvar for 4. kvartal 2010 var den 10. februar 2011, og at den seneste frist for ordinær genoptagelse dermed var den 10. februar 2014, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Fristen for ordinær genoptagelse er således sprunget, idet SKAT modtog anmodningen om ændring af afgiftstilsvaret den 23. februar 2016.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, kan SKAT efter anmodning fra den afgiftspligtige give tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret, hvis der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Det påhviler den afgiftspligtige at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt.

Ifølge forslag til skatteforvaltningsloven med bemærkninger, jf. L 110, jf. lov nr. 427 af 6. juni 2005 fremgår det, at skatteforvaltningslovens §§ 31-32 er en videreførelse af skattestyrelseslovens §§ 35 B og 35 C.

Af bemærkningerne til den dagældende skattestyrelseslovs § 35 C, stk. 1, nr. 4, fremgår blandt andet, at forslaget indebærer, at ændringer af afgiftstilsvaret kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsen kan finde anvendelse, hvor der foreligger særlige omstændigheder udenfor de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter betingelserne i bestemmelsens øvrige punkter, jf. nr. 1-3, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Bestemmelsen vil videre kunne finde anvendelse, hvis der er begået fejl af SKAT, og fejlen har medført en materiel urigtig opgørelse af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Den vil endvidere kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig opgørelse af et afgiftstilsvar eller en godtgørelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede.

Bestemmelsens anvendelsesområde er således snæver og forudsætter som udgangspunkt, at der er handlet ansvarspådragende eller svigagtigt, og at der ikke er tale om fejl og forglemmelser fra klagers side.

Landsskatteretten bemærker, at virksomheden efter det oplyste indberettede salgsmoms på 27.500 kr. og købsmoms på 50.000 kr. i 3. kvartal 2010. Virksomheden indberettede i 4. kvartal 2010 salgsmoms på 65.000 kr. og købsmoms på 325.000 kr. SKAT nedsatte ved afgørelse af 8. marts 2011 virksomhedens købsmoms til 0 kr., idet virksomheden ikke indsendte dokumentation for købsmoms. SKATs afgørelse af 8. marts 2011 blev ikke påklaget.

Repræsentanten har anført, at der bør ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, idet ansættelsen åbenlyst er sat for højt i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor afgørelse om nægtelse af fradrag for købsmoms og fastholdelse af salgsmoms er truffet. Der er derfor ifølge repræsentanten tale om en ansvarspådragende myndighedsfejl.

Retten finder ikke, at det er dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at SKAT har begået fejl, der kan udgøre særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Det bemærkes, at SKAT var berettiget til at nedsætte virksomhedens købsmoms, som følge af, at virksomheden ikke indsendte den efterspurgte dokumentation. Det forhold, at indehaverens kontoudtog ifølge repræsentanten var tilgængelige for SKAT, ændrer ikke herved.

Repræsentanten henviser til SKM2012.87BR, hvor klageren fik medhold i, at SKAT ikke kunne gennemføre en nettoforhøjelse på grundlag af en anmodning om nedsættelse. Dette ses ikke at være tilfældet i nærværende sag, hvor SKAT nedsatte virksomhedens købsmoms som følge af manglende dokumentation.

Retten bemærker, at de fremlagte kontoudskrifter for perioden 1. juli 2010 til 31. december 2010 ikke dokumenterer, hvilke momspligtige aktiviteter, der har været i virksomheden i 3. og 4. kvartal 2010, herunder at der ingen aktiviteter har været. Retten finder således ikke, at virksomheden har sandsynliggjort, at genoptagelse vil føre til en ændret ansættelse af afgiftstilsvaret.

Retten finder endvidere ikke, at det er godtgjort eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at virksomheden var ude af stand til at indgive korrekte momsindberetninger eller anmode om genoptagelse inden for de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Da skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, ifølge forarbejderne er tiltænkt et snævert anvendelsesområde, og da der efter Landsskatterettens opfattelse ikke i øvrigt er fremlagt forhold, der kan udgøre særlige omstændigheder, finder retten herefter, at der ikke er grundlag for at tillade ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. september 2010 til 31. december 2010.

Afslutningsvis bemærkes det, at det forhold, som efter repræsentantens opfattelse skal kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse, har været kendt af indehaveren senest på tidspunktet for modtagelse af SKATs afgørelse af 8. marts 2011, hvorved anmodningen om genoptagelse i øvrigt ikke er indgivet rettidigt i henhold til 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt.

Det findes således at være med rette, at SKAT ikke har imødekommet anmodningen om genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioden 1. september 2010 til 31. december 2010.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.