Kendelse af 19-08-2020 - indlagt i TaxCons database den 19-09-2020

Faktiske oplysninger

Virksomhedens indehaver driver i personligt regi virksomheden [virksomhed1] med CVR nummer [...1]. Virksomheden aktivitet er ifølge repræsentanten salg af mad fra en madvogn. Virksomheden har ifølge SKATs afgørelse haft åbent i perioden 18. april – 28. september 2013 og fra 29. april – 28. august 2014.

SKAT har i afgørelsen forhøjet virksomhedens resultat og udgående moms skønsmæssigt med udeholdt omsætning/udgående moms begrundet i et lavt privatforbrug for indkomståret 2013 og 2014. Herudover har SKAT nægtet fradrag for moms af en række udgifter fratrukket i regnskabet, hvoraf 2 punkter er påklaget.

Skønsmæssig forhøjelse af omsætningen og udgående moms

Virksomhedens indehaver har selvangivet resultat af virksomhed før renter med 12.169 kr. for indkomståret 2013 og 53.205 kr. for indkomståret 2014.

Ifølge skattemæssigt regnskab for 2013 udgør resultat før renter 18.615 kr.

Ifølge skattemæssigt regnskab for 2014 udgør resultat før renter 71.197 kr. Der er dog konstateret en sammentællingsfejl i resultatopgørelsen, hvorefter resultatet med håndskrift er rettet til 38.237 kr. SKAT har oplyst, at klagerens ægtefælle efterfølgende har indsendt en ny opgørelse, der viser et overskud på 43.474 kr.

Der er ikke ført løbende kasseafstemningen i virksomheden.

SKAT har som grundlag for den skønsmæssige forhøjelse af omsætningen og udgående moms beregnet et privatforbrug.

Privatforbruget for 2013 og 2014 har SKAT beregnet som nedenfor:

SKAT har skønnet, at privatforbruget for 2013 og 2014 kan fastsættes til henholdsvis 170.000 kr. og 180.000 kr. og har afrundet forhøjet virksomhedens resultat og tilhørende undgående moms med forskellen. SKAT har gennemgået klagerens private bankkonto og opgjort de faste udgifter til 39.209 kr. i 2013 og 44.505 kr. i 2014.

Repræsentanten har udarbejdet og indsendt en privatforbrugsopgørelse. Privatforbruget er opgjort til 182.038 kr. i 2013 og 164.563 kr. i 2014. Der er blandt andet ændringer i forhold til SKATs opgørelse på følgende punkter:

Virksomhedens indehaver har oplyst, at de i perioden 10. januar – 16. marts 2014 har boet og været på besøg i Thailand ved familien, hvor indehaveren og ægtefællen har oplyst, at have haft et minimalt privatforbrug. Indsendte kontoudskrifter fra banken viser, at der ikke har været private hævninger i den omtalte periode.

Økologisk kød

SKAT har ikke godkendt køb af kød efter den 28. september 2013, fordi virksomheden på dette tidspunkt har været sæsonlukket. Der er blandt andet ikke godkendt udgifter til køb af kød hos [virksomhed2], som SKAT har oplyst udgør 1.840 kr. og 1.026 kr. ekskl. moms. Indgående moms heraf udgør 716 kr. Indehaveren af virksomheden har oplyst, at kødet først er solgt i virksomheden efter åbningen i maj 2014, hvorfor der skal godkendes fradrag for indgående moms i 2013.

Ifølge regnskabets balance udgør varelageret pr. 31. december 2013 0 kr.

PC

Virksomhedens indehaver har købt en PC´er i indkomståret 2014 for i alt 4.687 kr. ekskl. moms, moms udgør 1.171 kr.

Indehaveren har forklaret, at computeren anvendes til bogholderi, indberetninger til SKAT, mailkorrespondance vedrørende virksomheden. Indehaveren har ud over den indkøbte PC´er også en PC´er som er købt privat og anvendes privat. Klageren vurderer derfor, at minimum 75 % af anvendelsen af PC´er skal henføres til virksomheden.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt med udgående moms på 10.800 kr. og ikke godkendt indgående moms vedrørende køb af kød på 573 kr. for indkomståret 2013.

SKAT har forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt med udgående moms på 24.000 kr. og ikke godkendt indgående moms for udgift til pc på 879 kr. for indkomståret 2014.

SKAT har begrundet afgørelsen med følgende:

”(...)

Regnskabet for indkomståret 2013 viser et overskud på 18.615 kr.

Regnskabet for indkomståret 2014 viser et overskud på 37.869 kr. efter ny sammentælling. Din ægtefælle har indsendt en ny opgørelse som viser et overskud på 43.474 kr.

For at et regnskab skal kunne lægges til grund ved opgørelsen af virksomhedens afgiftstilsvar, jf. Momslovens § 55, og indehavers skattepligtige indkomst, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på baggrund af løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser jf. Bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006), samt hertil også Årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr.1253 af 1. november 2013). De nærmere skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i skatteministeriets bekendtgørelser nr. 593 og 594 af 12. juni 2006.

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Dette fremgår af Skattekontrollovens § 5 stk. 3.

Det er SKATs opfattelse, at virksomhedens regnskabsgrundlag kan tilsidesættes, idet der ved gennemgang af bilagsmaterialet er konstateret, at der ikke er lavet en daglig kasseafstemning jf. Bogføringsloven § 7. Ligeledes har [person1] oplyst her på forvaltningen den 6. april 2016, at der ikke sker en daglig kasseafstemning. Det blev aftalt, at der fremover skal ske en daglig kasseafstemning.

Indsendte kontoudskrifter fra banken viser, at der ikke har været private hævninger i perioden, hvor i har opholdt jer i Thailand.

Ifølge Inddrivelsesbekendtgørelsens satser, SKM2013.831SKAT, for 2013 og 2014 udgør de fastsatte rådighedsbeløb om måneden:

Da virksomhedens regnskab tilsidesættes, er der grundlag for at foretage et skøn af virksomhedens resultat og virksomhedens afgiftstilsvar.

Indkomsterne for 2013 og 2014 ansættes efter et skøn, da de beregnede privatforbrug er meget lave.

Ved skønnet tages udgangspunkt i de beregnede privatforbrug, jeres faste udgifter og de fastsatte rådighedsbeløb ifølge inddrivelsesbekendtgørelsen.

SKAT skønner, at dit privatforbrug for 2013 og 2014 passende kan ansættes til henholdsvis 170.000 kr. og 180.000 kr.

Indkomsten for 2013 forhøjes med 170.000 kr. – 115.404 kr. = 54.596 kr. nedrundet til 54.000 kr. heraf udgør momsen 10.800 kr. hvorefter indkomsten forhøjes med 43.200 kr.

Indkomsten 2014 forhøjes med 180.000 kr. – 59.673 kr. = 120.327 kr. nedrundet til 120.000 kr. heraf udgør momsen 24.000 kr. hvorefter indkomsten forhøjes med 96.000 kr.

Efter indsigelse:

Det er SKATs vurdering, at privatforbruget er meget lavt og det passende kan sættes til det skønnede beløb, da der ikke er kommet yderligere oplysninger der kan ændre på SKATs tidligere forslag.

(...)

Indkomståret 2013

Varekøb foretaget efter 28/9 2013 anses ikke for at være fradragsberettiget efter Statsskatteloven § 6 litra a, udgifterne anses for at være private udgifter. Ikke godkendt varekøbet er opgjort således:

Efter indsigelse

Der har ikke if. kontoudtog været væsentlige køb af madvarer i perioden okt. 2013 til maj 2014, hvorfor SKAT anser det for usandsynligt at købet ikke er anvendt privat. Ændringen fastholdes.

(...)

Indkomståret 2014

(...)

Computer er fratrukket med 4.687 kr. + moms 1.171 kr.

Et blandet benyttet aktiv, kan fradragsfuldt ud, hvis anskaffelsessummen ikke overstiger 12.600 kr. ekskl. moms, for den del der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse jf. Afskrivningsloven § 11 stk. 3 og juridisk vejledning C.C.2.4.2.5

Det er SKATs opfattelse af computeren også anvendes privat og at den erhvervsmæssige benyttelse udgør 25 %, der kan således kun godkendes 1.171 kr.

Momsen kan efter momsloven § 38 stk. 2 godkendes med 293 kr. og der skal derfor ske en ændring af købsmomsen med 878 kr.

Efter ændringerne jf. punkt 2 og 3 ovenstående fremkommer overskuddene således:

(...).”

SKAT har i Høringssvaret anført følgende:

”(...).

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

SKAT har ikke tidligere fået oplyst at der er modtaget en forsikringserstatning i 2014, den har indflydelse på privatforbruget i det omfang den ikke har erstattet de stjålne genstande.

(...)”.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af udgående moms for 2013 og 2014 på baggrund af lavt privatforbrug, idet SKATS skøn er udarbejdet på et mangelfuldt grundlag.

Der er endvidere nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for indgående moms vedrørende køb af kød på 573 kr. i indkomståret 2014, og at udgift til køb af PC´er anses for at være anvendt 75 % erhvervsmæssigt i virksomheden i indkomståret 2014.

Klagen er begrundet med følgende:

”(...)

Begrundelsen for klagen er, at vi mener, afgørelsen er truffet på det forkerte og til dels mangelfulde grundlag. Vores firma er ny repræsentant for skatteyder og er først blevet sat ind i sagen her i 2016.

SKAT har forhøjet skatteyders indkomst med kr. 43.200 i 2013 og kr. 96.000 i 2014 og salgsmoms med kr. 10.800 i 2013 og kr. 24.000 i 2014 som følge af, at der er udarbejdet en indirekte opgjort privatforbrugsopgørelse, som if. SKAT udviser et for lille privat forbrug.

Herudover har Skat lavet en række andre forhøjelser i forbindelse med, at der nægtes fradrag for visse post er.

Vi har derfor bistået skatteyder med at få udarbejdet en ny og korrekt indirekte opgørelse af skatteyders og dennes ægtefælles privat forbrug. Denne opgørelse er vedlagt nærværende klage som bilag 2.

Herudover så har vi sammen med skatteyder gennemgået de forskellige poster, som der er nægtet fradrag for. Skatteyder er ikke enig i alle disse forhøjelser, men nogle er dem er korrekte, idet skatteyder bl.a. har lavet regnefejl, hvorfor skatteyder accepterer de fleste af disse rettelser. Vi fremfører argumentation nedenfor vedrørende de poster, som der klages over, men det væsentligste i nærværende klage er, at der ikke er grundlag for Skats påstand om for lille et privatforbrug - og dermed heller ikke for de foreslåede forhøjelser.

Nogle af de væsentligste årsager til, at vi mener, at Skats indirekte opgørelse af privatforbrug er forkert er, at Skat ikke har medtaget konsekvensen af, at de nægter fradrag for visse poster, som vurderes som private - Ved denne påstand, så skal forhøjelsen naturligvis medtages som øget indtægt - og dermed højere rådighedsbeløb til privat forbrug. Herudover har Skat ikke reguleret for ikke-kontante poster i privatforbrugsopgørelsen. Skattemæssige afskrivninger er eksempelvis ikke tillagt rådighedsbeløbet.

Tilsvarende gælder for beregningsmæssige poster, såsom kørselsgodtgørelse iht. statens takster, befordrings­ og beskæftigelsesfradrag.

I en sag som denne, hvor skatteyder har et lavt privatforbrug får sådanne fejl forholdsmæssige store konsekvenser. Ved fastsættelse af statens takster for befordringsfradrag og godtgørelse er der indregnet hensyntagen til, at køretøjet undergår en værdiforringelse - denne værdiforringelse er ikke kontant. De faktiske kontante omkostninger til befordring vil således i sagens natur altid være mindre end de iht. statens takster opgjorte.

Af øvrige væsentlige forhold skal fremhæves, at skatteyder og dennes ægtefælle i 2014 modtog en større kontant erstatning efter indbrud i sin privatbolig. Erstatningen er for diverse værdigenstande af ældre dato, som skatteyder IKKE har været ude og generhverve. De har en lav levestandard og har haft brug for erstatningsbeløbet til daglig husholdning i stedet for at generhverve smykker m.v. Netop derfor er erstatningen også sket som kontant erstatning. Bilag 3 viser det beløb (kr. 62.332), som skatteyder har modtaget samt hvilke effekter, der er dækket.

Herudover har skatteyders ægtefælles moder givet parret kontante gavebeløb hvert år i forbindelse med fødselsdage og jul. Det har ikke være muligt at fremskaffe dokumentation herfor i form af overførsler direkte til skatteyders konto, da de er givet som kontanter. I stedet har skatteyders ægtefælles moder underskrevet erklæring herom, som er vedlagt som bilag 4. Vi er bevidste om, at en sådan erklæring indhentet efter Skat har lavet en forhøjelse ikke har samme dokumentationsværdi, som en bankoverførsel ville have haft. Det er dog sådan det forholder sig - de har modtaget de beskrevne gavebeløb - og det er vores vurdering, at selv om der ikke blev taget højde herfor i opgørelsen af privatforbruget, så ville der stadig ikke være grundlag for den af Skat foretagne forhøjelse.

Skatteyder accepterer de fleste af Skats konkrete rettelser - uden dog at være enig i dem alle - men der er dog et par af rettelserne, som skatteyder vil klage over. Dels er indkøb af varer i efteråret 2013 hos [virksomhed2] ikke privatindkøb. Der er tale om indkøb af økologisk kød til brug i virksomheden. At beløbet skal tillægges indkomsten i 2013 er dog rigtigt, da det i stedet skal opføres som varelager pr. 31/12 2013 - og så fradrages i indkomsten i 2014 som vareforbrug i stedet. De øvrige indkøb i efteråret kan muligvis være anvendt delvist privat, hvorfor skatteyder accepterer den forhøjelse i lyset af de andre rettelser.

Endvidere er det ikke retvisende, at Skat mener, at der kun kan fradrages 25 % af udgiften til indkøb af computer i 2014. Computeren bruges til bogholderi, indberetninger til skat, mailkorrespondance vedrørende virksomheden m.v. Skatteyder kan (selv om denne har en anden privat computer) acceptere, at 25 % af udgiften betragtes som privat - ikke 75 %. Disse 2 forhold har betydning for såvel skatte- som momsændringer, hvilket vi opsummerer nedenfor.

Vores indirekte opgørelse af privatforbruget udviser et samlet privatforbrug for 2013 på kr. 182.038 og for 2014 på kr. 164.563 svarende til kr. 15.170 hhv. kr. 13.714 om måneden EFTER at renter, afdrag på huslån m.v. ER betalt. Dvs. familien har ikke udgifter til lejebolig, som skal dækkes af rådighedsbeløbet.

Rådighedsbeløbet skal dække mad og tøj m.v. for en husstand på 2 voksne. Ved vurdering af om dette beløb er tilstrækkeligt er det vigtigt at notere, at vi har at gøre med en skatteyder, der igennem en årrække har haft lav indkomst og derfor har vænnet sig til et lille forbrug. Jeg kan også oplyse, at jeg har været på besøg i skatteyders privatbolig, hvor der ikke er større eller luksuriøse forbrugsgoder, ligesom bygningen visse steder godt kunne bruge lidt renovering. Ting, som skatteyder og dennes ægtefælles ikke har haft likvid overskud til. Skat har da også i sin skrivelse henvist til inddrivelsesbekendtgørelsens satser, som fastsætter minimums rådighedsbeløb på lige under kr. 10.000 om måneden. Anstændighedsvist skal der til disse minimums rådighedsbeløb tillægges kontante bilomkostninger (brændstof, forsikring og vægtafgift), som dog ikke vurderes at udgøre mere end maks. kr. 1.500 om måneden.

At det opgjorte rådighedsbeløb er mindre i 2014 bør heller ikke føre til påstand om for lille privat forbrug. Som det er noteret nederst på bilag 3, så har skatteyder og dennes ægtefælles været på besøg hos familie i Thailand. I denne periode har familiemedlemmerne afholdt de væsentligste omkostninger, hvorfor skatteyder og ægtefælles kun har haft meget begrænset forbrug i perioden 10/1-16/3 2014.

Vi finder derfor, at der IKKE er grundlag for at fastholde SKATs påstand om at indkomst og moms skal forhøjes for 2013 og 2014 og anmoder hermed Skattestyrelsen om at omgøre afgørelse n.

Vi skal således anmode Skatteankestyrelsen om at omgøre Skats afgørelse af den 13. juni 2016 med følgende beløb:

(...).”

Landsskatterettens afgørelse

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, fremgår følgende:

”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.”

En momsregistreret virksomhed skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring af den indgående og den udgående afgift. Hvis regnskabet ikke opfylder regnskabskravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Bogføringsloven gælder for erhvervsdrivende virksomheder og skal blandt andet sikre, at det altid er muligt at følge sammenhængen, mellem de enkelte registreringers beløb og poster i regnskabet. Af bogføringslovens § 7, stk. 1 fremgår følgende:

”Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registrere køb eller salg, kan i stedet registrere på grundlag af daglige kasseopgørelser.”

Landsskatteretten finder indledningsvist, at betingelserne for at gennemføre en skønsmæssig ansættelse, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, er til stede. Dette begrundes med, at virksomheden, som sælger mad og har kontantsalg, ikke fører løbende kasseregnskab. Der er også henset til, at regnskaberne ikke har kunnet afstemmes til det, der er selvangivet.

SKAT har som grundlag for den skønsmæssige forhøjelse af udgående moms, anvendt en privatforbrugsopgørelse for 2013 og 2014 og på baggrund heraf foretaget et skøn vedrørende udeholdt omsætning og dertilhørende udgående afgift.

SKAT har ud fra indberettede oplysninger opgjort et indirekte privatforbrug på 115.404 kr. i 2013 og 59.673 kr. i 2014. Privatforbruget skal dække 2 personer i husstanden.

Landsskatteretten finder, at virksomhedens indehaver har dokumenteret, at der i 2014 er modtaget 62.332 kr. i erstatning fra forsikringsselskab efter et indbrud, som der skal tages højde for i ovenstående beregnede privatforbruget for 2014. Privatforbruget i 2014 udgør herefter 122.005 kr.

Landsskatteretten er også enig med virksomhedens indehaver i, at der skal ske reguleringer vedrørende ikke kontante posteringer i den skattepligtige indkomst som f.eks. beskæftigelsesfradrag, befordringsfradrag og skattemæssige afskrivninger i virksomheden. Klageren har erkendt, at en del af de udgifter, som SKAT har forhøjet med til f.eks. køb af kød efter lukning af virksomheden og rejse, anses for private udgifter. Disse udgifter skal således enten regnes med som en yderligere indkomst fra virksomheden, eller vurderes med i forhold til at disse udgifter er dækket forud for det resterende privatforbrugsbehov.

Det er ikke dokumenteret, at indehaveren eller ægtefællen har modtaget en kontant gave på 20.000 kr. i 2013 og 2014, hvorfor dette ikke kan reguleres i opgørelsen. Der kan henvises til f.eks. SKM2019.560.BR. En erklæring fra gavegiver ændre ikke på dette.

Efter ovenstående korrektioner er det Landsskatterettens samlede vurdering, at privatforbruget har et niveau, hvor der ikke er grundlag for at forhøje omsætningen og den udgående moms skønsmæssigt ud fra et manglende privatforbrug. Der er i den samlede vurdering henset til, privatforbrugets størrelse efter korrektioner, de faste udgifter, jf. kontoudtog, og inddrivelsesbekendtgørelsens satser for minimums rådighedsbeløb jf. SKM2013.831.SKAT. Selv om regnskabet er mangelfuldt, lægges den oplyste omsætning og udgående afgift, jf. regnskabet derefter til grund.

SKATs forhøjelse vedrørende udgående afgift på 10.800 kr. i 2013 og 24.000 kr. i 2014 tilbageføres herefter.

Fradrag for køb af kød

Af momslovens § 37, stk. 1 fremgår, at registrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret kan fradrage afgift efter momsloven for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift.

Det er klageren, der som udgangspunkt har bevisbyrden for, at en udgift er fradragsberettiget. Der kan henvises til SKM2004.162.H.

Virksomhedens indehaver har købt kød fra blandt andet [virksomhed2] for i alt 2.293 kr. og tilhørende indgående moms på 573 kr. efter lukning af virksomheden i 2013. Indehaveren af virksomheden har oplyst, at kødet er købt i 2013, men er solgt i virksomheden efter åbningen i maj måned 2014.

Det er ikke dokumenteret, at køb af kød er anvendt i virksomheden i indkomståret 2014, ligesom der af regnskabet fremgår et varelager pr. 31. december 2013 på 0 kr. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for indgående afgift vedrørende køb af kød, jf. momslovens § 37, stk. 1, for indkomståret 2013.

SKATs afgørelse vedrørende dette punkt stadfæstes.

Køb af PC´er

Det følger af momslovens § 38, stk. 2, at varer og ydelser, der af en virksomhed både benyttes til fradragsberettigede formål og til virksomheden uvedkommende formål, kan fradrages skønsmæssigt svarende til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Landsskatteretten finder, at der er en erhvervsmæssige begrundelse for at anskaffe og anvende en PC´er i virksomheden. Det er også oplyst, at der er en privat anvendelse af PC´eren. Henset til, at virksomheden ca. har åbent et halvt år pr. indkomstår, og at der er en privat anvendelse, tiltrædes SKAT´s skøn på 75 % privat andel.

SKATs forhøjelse vedrørende dette punkt stadfæstes derfor.

Øvrige forhøjelser fra SKAT er ikke påklaget.