|
|
Kendelse af 08-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 31-07-2022
Journalnr. 16-1040251
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Betingelserne for at anvende brugtmomsordningen er opfyldt | Nej | Ja | Nej |
Skønsmæssig forhøjelse af udgående moms for perioden 1. januar 2012-31. december 2012 | 345.194 kr. | Brugtmoms jf. regnskab nr. 2. Opgørelsen hjemvises | 137.800 kr. |
Skønsmæssig forhøjelse af udgående moms for perioden 1. januar 2013-31. december 2013 | 250.345 kr. | Brugtmoms jf. regnskab nr. 2. Opgørelsen hjemvises | 218.998 kr. |
Skønsmæssig forhøjelse af udgående moms for perioden 1. januar 2014-31. december 2014 | 295.532 kr. | Brugtmoms jf. regnskab nr. 2. Opgørelsen hjemvises | 250.655 kr. |
Faktiske oplysninger
Virksomheden [virksomhed1], CVR- nummer [...1], køber og sælger brugte arkitekttegnede møbler med salg i Danmark og udlandet. Virksomheden blev frem til og med indkomståret 2012 drevet fra en fysisk butik, men er efterfølgende gået over til salg via hjemmesiden www.[virksomhed1].dk.
Regnskabsgrundlaget
Virksomhedsindehaveren har selvangivet resultat af virksomhed før renter med 425.066 kr. for indkomståret 2012, 430.066 kr. for indkomståret 2013 og 509.859 kr. for indkomståret 2014. Virksomhedsindehaveren har efterfølgende sendt korrigerede regnskaber for de 3 indkomstår. Forskellen i de 2 regnskabsversioner vedrører posterne omsætning, vareforbrug og moms, jf. nedenstående opgørelse:
Regnskab 1 (som selvangivet): | 2012 | 2013 | 2014 |
Varesalg møbler i DK | 1.049.748 kr. | 926.766 kr. | |
Varesalg møbler i EU | 1.463.255 kr. | 1.557.500 kr. | |
Varesalg ikke EU-lande | 975.622 kr. | 382.914 kr. | |
Sum | 3.488.626 kr. | 2.867.180 kr. | |
Varekøb ekskl. moms | 2.183.150 kr. | 2.062.612 kr. | |
Varekøb med moms | 35.041 kr. | 38.188 kr. | |
Lagerregulering | 483.660 kr. | -23.423 kr. | |
Varekøb andet | 6.900 kr. | 10.317 kr. | |
Sum | 2.708.751 kr. | 2.087.693. kr. | |
Dækningsbidrag | 779.874 kr. | 779.486 kr. | |
Dækningsgrad | 22 % | 27 % | |
Resultat før renter | 425.066 kr. | 430.066 kr. | 509.859 kr. |
Regnskab 2: (Korrigeret regnskab) | 2012 | 2013 | 2014 |
Varesalg møbler i DK | 933.698 kr. | 795.671 kr. | 1.142.724 kr. |
Varesalg møbler i EU | 2.038.635 kr. | 1.956.364 kr. | 1.028.250 kr. |
Varesalg ikke EU lande | 640.507 kr. | ||
Sum | 2.972.333 kr. | 2.752.035 kr. | 2.811.481 kr. |
Varekøb ekskl. moms | 1.902.490 kr. | 1.802.652 kr. | 1.901.698 kr. |
Varekøb med moms | 35.188 kr. | 38.188 kr. | 1.803 kr. |
Varekøb andet | 6.900 kr. | 10.317 kr. | 101.895 kr. |
Sum | 1.944.431 kr. | 1.851.157 kr. | 2.005.396 kr. |
Dækningsbidrag | 1.027.901 kr. | 900.878 kr. | 806.084 kr. |
Dækningsgrad | 34,50 % | 32,70 % | 28,67 % |
Resultat før renter | 673.094 kr. | 551.457 kr. | 560.196 kr. |
Resultat efter renter | 613.017 kr. | 507.347 kr. | 528.799 kr. |
Virksomheden har anvendt brugtmomsordningen og har angivet salgsmoms med 71.137 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2012 - 31- december 2012 og med 73.193 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2013 – 13. december 2013. For afgiftsperioden 1. januar 2014 – 31. december 2014 er der ifølge SKATs afgørelse afregnet salgsmoms med 69.776 kr.
Virksomhedsindehaveren har forklaret følgende om baggrunden for de nye regnskaber:
”[virksomhed1].dk har i samarbejde med tilknyttet bogfører valgt at lave et nyt revideret regnskab for 2012 og 2013. Dette grunder i, at der i det oprindelige regnskab har været en nedskrivning af et vandskadet varelager(bilag 20) som senere efter renovering, til dels igen er blevet salgbart. For at få et korrekt billedet af dækningsbidraget, har vi valgt ikke at nedskrive lageret i det nye regnskab. Endvidere har vi nu korregeret for de fejl som er fundet ved revision (bilag 14) og imødekommet skats krav om at følge køb til salg (bilag 4) samt indsendt excel-ark (bilag 38).”
Bilag 14, som nævnt ovenfor, er en mail fra revisor til virksomhedsindehaveren. Her oplyser revisor, at han til SKAT har oplyst, at der har været udfordringer med varelageret på grund af vandskade. Revisor er ikke enig med SKAT i, at han har aftalt, at SKAT skal se bort fra varelageret. Han oplyser, at der er kvitteringer fra 2013 vedrørende køb af diverse ved genbrugsbutikker, som er bortkommet, men som i det nye regnskab er bogført ud fra poster på bankkontoen.
Der er fremlagt billeder af vandskader i butikken.
Ifølge oplysningerne og regnskaberne er der i virksomheden hævet kontante beløb i indkomstårene 2012-2014, som er konteret på mellemregningen. Følgende er oplyst af revisor vedrørende dette:
”(...) Det skete ofte at [person1] hævede store beløb i banken inden han tog ud og købte møbler hos private kunder. Disse hævninger blev bogført som debet på mellemregning indehaver samt kredit på banken.
Bilagene på købene der refererede til kontanthævningerne blev ført som debet på varelager samt kredit på mellemregning, da købsnotaerne sjældent passede med kontanthævningerne.”
Virksomheden fører ikke kasserapporter eller kasseregnskab. Virksomheden anvender kvitteringsblokke til både køb og salg. Der ses ikke en kontinuerlig nummerering af salgsbilag i forhold til datoer i regnskabsmaterialet.
Der er fremlagt et regnskab for indkomståret 2014. Der er difference i regnskabets balance.
I forbindelse med SKATs gennemgang af regnskaberne har virksomhedsindehaveren på ny gennemgået bilag m.v. og udarbejdet nyt excelark vedrørende køb og salg til brug for brugtmomsordningen. Af excelarket fremgår dato, varebeskrivelse, antal, fakturanr., salgspris, varenr., købsfaktura og købsbeløb. Af det udarbejdede excelark udgør de summerede salg 2.214.910 kr. for indkomståret 2012. For indkomståret 2013 udgør salg i DK 1.010.939 kr. og 1.803.814 kr. vedrørende salg til udlandet. Købssummerne fremgår af excelarket, og der er beregnet en avance.
Der er fremlagt salgs-og udgiftsbilag, primært i form af udfyldte kvitteringsblokke, men også i form af mails vedrørende f.eks. køb. Virksomhedsindehaveren har overfor SKAT forklaret, at han i en periode har skrevet udgiftsbilag til regnskabsbrug, idet de originale bilag manglede.
Virksomhedsindehaveren har indsendt bilagsmateriale efter møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler. F.eks. er der indsendt salgsbilag kvitterings nr. ”9364”, med dato den 21. marts 2012. Af bilaget fremgår, at der er solgt 1 PH-lampe til 6.000 kr., oplysning om konto nr. og underskrift. Der er ingen oplysninger om moms, og det fremgår ikke af kvitteringen, at salget er sket efter brugtmomsordningen. Der er påført ”109” og ”4500” på kvitteringen.. Af kontospecifikationen under indtægter fremgår der under ”9364” 3 posteringer. Der er indtægtsført 4.500 kr. og 1.200 kr. samt moms i selvstændig kolonne på 300 kr. Der er vedlagt et dokument, hvoraf det fremgår, at varen er købt for 4.500 kr. og solgt for 6.000 kr. Der er indsendt dokumentation for køb af 2 PH lamper for i alt 8.000 kr.
Virksomhedsindehaveren har forklaret, at salgsbilag er stemplet korrekt om, at varen er solgt efter reglerne om brugtmoms. Stemplet fremgår dog ikke af de salgsbilag, der er fremlagt. Virksomhedsindehaveren har forklaret, at stemplet kun er påført køberens bilag.
SKAT har tilsidesat regnskabsgrundlaget og har foretaget en skønsmæssig forhøjelse ud fra, at virksomheden får en dækningsgrad på 40 %, som er grundlag for afgiftsberegningen i SKATs afgørelse:
Tekst/indkomstår | 2012 | 2013 | 2014 |
Omsætning jf. regnskab 1 (både salg til DK og til udlandet) | 3.488.626 | 2.867.180 | 2.811.481 |
Beregnet yderligere omsætning af SKAT | 615.576 | 367.386 | 318.508 |
Omsætning efter forhøjelsen | 4.104.202 | 3.234.566 | 3.129.989 |
Vareforbrug jf. regnskab 1 | - 2.708.751 | - 2.087.693 | - 2.005.396 |
Varelagerregulering tilbageført | 483.660 | - 23.423 | |
Vareforbrug herefter | - 2.225.091 | - 2.111.116 | |
Bruttofortjeneste/dækningsbidrag | 1.879.111 | 1.123.450 | 1.124.593 |
Bruttoavance/dækningsgrad | 45,79 | 34,73 | 35,93 |
SKAT har ikke anset virksomheden for at opfylde kravene til brugtmomsordningen og har på den baggrund opgjort moms som anført nedenfor:
Beløb ekskl. moms | Beregnet moms | |
Skøn over afgiftsperiode 2012 | ||
Omsætning i DK jf. regnskab 1 | 1.049.748 kr. | |
Forhøjet omsætning DK | 615.576 kr. | |
Samlet omsætning til DK | 1.665.324 kr. | 416.331 kr. |
Skøn over afgiftsperiode 2013 | ||
Omsætning i DK jf. regnskab 1 | 926.766 kr. | |
Forhøjet omsætning i DK | 367.386 kr. | |
Samlet omsætning til DK | 1.294.152 kr. | 323.538 kr. |
Skøn over afgiftsperiode 2014 | ||
Omsætning i DK jf. regnskab | 1.142.724 kr. | |
Forhøjet omsætning i DK | 318.508 kr. | |
Samlet omsætning til DK | 1.461.232 kr. | 365.308 kr. |
Med udgangspunkt i regnskab 1, og hvor den særlige lagerregulering tilbageføres i 2012 og 2013, kan følgende omsætning beregnes ekskl. moms for at ramme en bruttoavance på ca. 32 % i de 3 indkomstår:
Tekst/indkomstår | 2012 | 2013 | 2014 |
Omsætning jf. regnskab 1 (både salg til DK og til udlandet) | 3.488.626,00 kr. | 2.867.180,00 kr. | 2.811.481,00 kr. |
Beregnet yderligere omsætning af SKAT | 615.576,00 kr. | 367.386,00 kr. | 318.508,00 kr. |
Regulering af omsætning for at ramme en bruttoavance på 32 % | - 830.000,00 kr. | - 125.000,00 kr. | - 180.000,00 kr. |
Omsætning efter regulering | 3.274.202,00 kr. | 3.109.566,00 kr. | 2.949.989,00 kr. |
Vareforbrug | - 2.225.091,00 kr. | - 2.111.116,00 kr. | - 2.005.396,00 kr. |
Bruttoavance/dækningsbidrag | 1.049.111,00 kr. | 998.450,00 kr. | 944.593,00 kr. |
Bruttoavanceprocent/dækningsgrad | 32 | 32 | 32 |
SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet den udgående moms skønsmæssigt med 345.194 kr. for indkomståret 2012, 250.345 kr. for indkomståret 2013 og 295.532 kr. for indkomståret 2014.
SKAT har begrundet afgørelsen således:
”(...)
2. Moms
Da virksomhedens regnskab ikke opfylder kravene til brugtmomsordningen, opkræves der fuld moms af indenlandsk salg Samtidig er der lavet en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens omsætning, hvorfor der er beregnet moms ud fra den skønsmæssige forhøjelse se under punkt 1- skat.
(...)
2.4 SKATs bemærkninger og begrundelse
SKAT har været på besøg på virksomhedens tidligere virksomhedsadresse en gang den 24. juni 2015. De andre besøg har kontrollen foregået hos revisor.
Virksomheden har under kontrollen flyttet adresse til indehavers privatadresse.
Virksomheden har under kontrollen også ændret karakter, da der ifølge indehaver ikke købes døds boer og andet fra private, men der købes kun på netauktioner, såsom [virksomhed2] og [virksomhed3].
Ligesom der ikke lejes lageropbevaring mere, men der er anskaffet uopvarmede containere til opbevaring.
Revisor har oplyst, at bilagsmaterialet afleveres til revisor i en pose, revisor sorterer herefter og bogfører ud fra materialet.
Der føres ikke daglig kasserapport og der findes ikke kasseapparat.
Der hæves store kontantbeløb i banken til betaling af diverse køb. Såfremt de hævede beløb ikke kan henføres til noget køb eller omkostninger, bogføres det af revisor på mellemregningskontoen, som hævet privat.
Der anvendes kvitteringsblokke til både køb og salg. Kvitteringen er ikke udfyldt korrekt, der mangler navn og adresse på hovedparten af bilagene, ligesom der heller ikke er altid er underskrift på kvitteringerne.
Der anvendes også flere kvitteringsblokke ad gangen. Kvitteringsblokkene anvendes "i flæng", hvorfor der ikke findes en løbende nummerering.
Virksomheden fører ikke et regnskab, så man kan identificere det enkelte køb og salg, ligesom regnskabet ikke opfylder kravene til reglerne om samlefaktura.
På salgskvitteringen er der tilføjet en cirkel med et tal, tallet i cirklen udgør købsprisen. Det har ikke været muligt at kontrollere dette, ligesom det ikke har været muligt, at sammenholde lagerliste med køb og salg.
Virksomheden har endvidere fået mulighed ved hjælp af mails m.v. at dokumentere køb/ salg. Der findes mails som kan dokumentere noget af købet, men da der ikke er ført et regnskab, hvor det er muligt at kunne identificere købet over til salget, er der fuldt moms af det indenlandske salg.
[person1] (indehaver) har endvidere indrømmet, at han selv har udfærdiget nogle af købskvitteringerne, da han havde en kvitteringsblok, der var bortkommet.
Han skriver følgende i en mail af 19.06.2015
Tak. Jeg kan ikke responderer på det uden at have købskvitteringerne at sammenligne med!. Men jeg formoder du har kunne godkende de kvitteringer du fik med fra [person2] sidste gang, samt de kvitteringer jeg har sendt til dig.
Jeg har nogle kvitteringer som vedrører privat indkøb, og en del senere indskrevne kvitteringer, som vedrører en forsvunden kvitteringsblok. Hvad skal jeg gøre ved disse ?
Ring evt !
Såfremt reglerne omkring brugtmomsordningen kan anvendes skal nedenstående være opfyldt.
(...)
Virksomheden har ikke opfyldt disse krav, hvorfor der skal afregnes moms af det fulde salgsbeløb uden fradrag for indgående moms for de brugte varer. Desuden er regnskabet af en sådan standard at det ikke opfylder standardkravene til et regnskab.
Der er derfor lavet en skønsmæssig opgørelse i forbindelse med skattekravet som også udgør grund laget for beregning af den udgående afgift. Se ovenstående opgørelse.
Forhøjelsen af omsætningen lægges på indenlandsk salg, da der findes dokumentation for salget i form afbetalinger og fragtbreve til både EU og 3. lande.
[person1] skriver i mail 02.02.2016, at han ikke accepterer skønsmæssig vurdering. Da der ikke er kommet yderligere oplysninger, fastholdes den skønsmæssige ansættelse.
SKAT har den 2. april 2016 modtaget yderligere indsigelse til SKATs forhøjelse. [person1] har den 16. marts oplyst, at han havde fremsendt 2 mails den 15. februar 2016, som ikke er modtaget hos SKAT.
SKAT har efterfølgende genoptaget sagen med virksomhedens nye oplysninger.
De nye oplysninger ændrer ikke på SKATs afgørelse, da regnskabet for 2012-2014 ikke opfylder kravene til at handle med brugte møbler. Uanset om regnskabet efterfølgende er rettet til.
Med hensyn til det lange tidsforløb skal oplyses, at det skyldes, at SKAT har givet virksomheden mulighed for at fremskaffe dokumentation og materiale, som kunne dokumentere køb og salg af møbler.
Desuden har der ifølge revisor været fejl i det indberettede 2014 regnskab, hvorfor der er givet virk somhedens revisor tid til at rette fejlene.
Det vandskadede varelager har [person1] selv oplyst, at det alligevel ikke var så vandskadet, så det ikke kunne sælges, det er derfor aftalt med revisor, at varelager ikke skal medtages i opgørelserne.
Endvidere er varelager ikke specificeret, så de enkelte varer kan følges.
[person1] meddeler i brevet, at det ikke fremgår, hvorledes SKAT beregner privatforbruget. Privatforbrugsberegning er medsendt.
Det skal endvidere oplyses, at [person1] i brevet til SKAT oplyser, at han ikke har fået frister nok til indsigelse mod forhøjelsen.
Det skal oplyses, at der er givet løbende udsættelse af fristerne til 16. februar 2016, og der er endvidere først er udsendt endelig afgørelse den 15. marts 2016. Hvorfor det er SKATs opfattelse, at fristerne er overholdt.
[person1] har, efter afgørelse er fremsendt den 15. marts, fremsendt nye oplysninger hvorfor SKAT har set på sagen på ny og annulleret første afgørelse. SKAT har derfor i den nye sag, taget stilling til [person1]s argumenter og fremsendte dokumentation.
[person1] har påpeget, at det muligvis skyldes sprogproblemer, der muligvis er skyld i forhøjelsen.
Det kan oplyses, at det er det ikke. Forhøjelsen er lagt på indenlandsk salg, da der findes dokumentation for udførsel i form af faktura, udførselsdokumentation, fragtbreve samt udførselsdokumentation.
Der er efterfølgende den 12. april indsendt et regneark 1 ark med fakturanr., salgspris og en vurderet købspris.
De nye oplysninger ændrer ikke på SKATs afgørelse, da regnskabet for 2012-2014 ikke opfylder kravene til at handle med brugte møbler. Uanset om regnskabet efterfølgende er forsøgt rettet til.
Der er stadig ikke ført kasseregnskab, ligesom reglerne for handel med brugte varer ikke er opfyldt.
(...)”
Klagerens opfattelse
Virksomhedsindehaveren har nedlagt påstand om, at brugtmomsordningen kan anvendes for de omhandlende år, og at brugtmoms skal opgøres på grundlag af det korrigerede regnskab.
Der er endvidere nedlagt påstand om, at opgørelsen skal hjemvises til Skattestyrelsen.
Virksomhedens repræsentant har anført følgende bemærkninger til den indsendte klage:
”(...)
Sagen drejer sin om, hvorvidt der er det fornødne grundlag for skattemyndighederne til at tilsidesætte klagers regnskabsgrundlag og foretage en skønsmæssig ansættelse for de pågældende år.
Klager driver selvstændig virksomhed med køb og salg af brugte arkitekttegnede møbler. Virksomheden blev indtil 2012 drevet fra en fysisk butik, men er siden 2012 alene drevet som en internet baseret webshop, således der kun foretages salg via hjemmesiden, samt engros til udlandet.
SKAT har under nærværende sag, der er opstartet i 2014, haft forskellige kritikpunkter af klagers forhold, herunder køb, brobizz, eksport m.v. Disse forhold er imidlertid efterfølgende opgivet, men forhøjelse af klagers skatteansættelse er opretholdt, nu med den argumentation at virksomhedens bruttoavance ligger for lavt i forhold til sammenlignelige virksomheder.
Dette bestrides.
Det gøres overordnet gældende, at klager kan dokumentere alle køb og salg af møbler og at der ikke er belæg for at tilsidesætte den af klager opgjorte indtægt ved virksomheden.
Det gøres endvidere overordnet gældende, at SKAT har fokuseret på den gennemsnitlige bruttoavance for genbrugsforretninger og på den baggrund fundet at den af klager opgjorte bruttoavance er for lav. Klager har efter at SKAT har gennemgået virksomhedens forhold - fuldstændigt genskabt alle transaktioner, og klagers repræsentant [person2], der har bistået klager med bogføringen, har kontaktet SKAT med henblik på at fremsende den nye opgørelse, hvilket SKAT ikke har ønsket at modtage. Af den nye opgørelse, der medfører korrigerede tal som vist indledningsvist, udgør klagers bruttoavance for de pågældende år henholdsvis 34,6 for 2012, 32,7 for 2013 og 28,2 for 2014. Denne bruttoavance skal imidlertid ikke sammenlignes med den gennemsnitlige bruttoavance for genbrugsforretninger.
Den type af virksomhed klager driver adskiller sig således væsentligt fra en genbrugsbutik, da en genbrugsbutik typisk får varer doneret eller opkøber dødsboer m.v., hvorimod klagers virksomhed består i målrettede køb af en helt bestemt type af designvarer, hvor varen ofte har en konstaterbar markedspris, via auktioner eller netbaserede virksomheder/salg. Ofte har klager således en ikke helt ubetydelig anskaffelsessum på møblerne, hvilket typisk - efter det begrænsede kendskab sagsøger har til genbrugsbutikker - ikke gør sig gældende for genbrugsforretninger.
Klager stiller sig endvidere meget uforstående overfor den sagsbehandling, der er foregået. Klager har således fået det indtryk at SKAT har låst sig fast på en helt urimelig høj forhøjelse af hans skattepligtige indkomst, og har på ingen måde været modtagelig for de dokumenterbare faktuelle forhold, klager gentagne gange har påpeget overfor SKAT, ligesom SKAT altså heller ikke har været interesseret i at modtage det korrigerede materiale, hvor alle transaktioner kan dokumenteres.
Det skal videre bemærkes, at klager har forsøgt nærmere at få forklaret grundlaget for den privatforbrugsopgørelse SKAT har udarbejdet til brug for forhøjelse af den skattepligtige indkomst, uden at SKAT nærmere har ønsket at kommentere denne.
SKAT's udtalelse af 30. august 2016 giver i øvrigt anledning til følgende bemærkninger:
SKAT har, under henvisning til klagers skrivelse af den 4. maj 2016, punkt 2, anført, at den anvendte branchekode er vurderet ud fra tilsvarende virksomheder beliggende i samme område, men undlader at tage hensyn til det faktum, at den omhandlende virksomhed udelukkende foretager salg af sine varer, herunder engrossalg, fra den til virksomheden tilhørende hjemmeside og således ikke igennem en fysisk butik.
Videre bemærkes, at dækningsbidraget typisk er væsentligt højere for virksomheder med fysiske butikker end for virksomheder, hvor salget udelukkende sker fra virksomhedens hjemmeside. Dette medfører - som følge af SKAT's vurdering af anvendt branchekode - at virksomhedens dækningsbidrag bliver fejlagtigt vurderet, og giver således en urigtig vurdering af forholdene.
Som anført ovenfor bestrides det, at anvendelsen af den af SKAT vurderede branchekode giver det mest retvisende billede af virksomhedens forhold, idet det gøres gældende, at dette - alt andet lige - må forudsætte at branchekoden faktisk dækker over virksomhedens aktiviteter og konkrete forhold. Hertil kommer igen, at anskaffelsesprisen på de varer klager sælger, må antages at være endog væsentligt højere, end de produkter en genbrugsforretning typisk fører, på baggrund af donationer, opkøb af dødsboer, m.v.
Videre har SKAT anført, at der ikke er ført kasserapport/kasseregnskab for virksomheden, samt at der ikke udelukkende sker betaling via bank.
Det skal hertil bemærkes, at klager har foretaget behørig bogføring, på baggrund af de transaktioner, der har været i virksomheden, samt at virksomheden ikke modtager kontanter i forbindelse med et salg. SKAT kan således, på baggrund af det udarbejdede kasseregnskab, følge de enkelte køb/salg i virksomheden, samt endvidere se det enkelte fakturanummer herved.
SKAT har videre anført, at det af appellanten indsendte excel-ark, er modtaget og gennemset af SKAT, men som det fremstår for klager, har SKAT øjensynligt valgt ikke at tillægge dette regnskab nogen betydning. I SKAT's skrivelse af den 30. august 2016 fremgår herom, at materialet er modtaget efter at SKAT har "afsluttet kontrollen og forslag og 1. afgørelse er sendt ud". Det skal videre hertil bemærkes, at klagers repræsentant telefonisk har fået oplyst, at man ikke ville tillægge det nogen vægt, hvilket klager stiller sig ganske uforstående overfor.
Det er således en fejl ved afgørelsen, at SKAT ikke inddrager det af klager udarbejdede materiale i deres vurdering. Det understreges i den forbindelse, at SKAT's afgørelse i princippet (alene) er baseret på at appellantens privatforbrug samt den gennemsnitlige bruttoavance for genbrugsforretninger. Efter SKAT's opfattelse er det opgjorte privat forbrug urealistisk lavt, og forhøjelsen skal ses i sammenhæng med størrelsen på privatforbruget.
Det skal imidlertid hertil bemærkes, at det - som ovenfor anført - ikke har været muligt for klager, nærmere at få en forklaring på de enkelte poster i SKATs opgørelse af privatforbruget, og at der efter klagers opfattelse, er fejI heri.
Det faktum, at appellanten foretager kontanthævninger til brug for sine indkøb af brugte møbler, ændrer ikke herved, idet en eventuel difference vil blive bogført som privatforbrug.
Videre har SKAT anført til klagens punkt 5, at de enkelte varer ikke kan følges fra køb til salg, samt videre at der ikke er ført en såkaldt "kosterbog".
Det gøres i den forbindelse gældende, at klager ikke er forpligtet til at føre en sådan "kosterbog". Endvidere bestrides, at det forhold at "kosterbogen" ikke er ført, giver SKAT adgang til at tilsidesætte klagers opgørelse. Det bemærkes i den forbindelse, at formålet med en "kosterbog" er, at politiet kan følge stjålne varer. Videre gøres det af klager gældende, at de enkelte varer kan følges fra køb til salg, jf. herved de af klager udarbejdede excel-ark - baseret på hans bogføringsprogram - hvor oplysninger er genereret på dagen for henholdsvis køb og/eller salg. Endvidere gøres det gældende, at kassebogen som følge af det forhold, at [virksomhed1].dk alene modtager betaling med dankort eller bankoverførsler, kan følges elektronisk.
Endvidere har SKAT anført, at der ikke er informeret eller dokumenteret om pengegaver. Klager har dokumentation for de omhandlede pengegaver og når SKAT baserer deres afgørelse på et for lavt privatforbrug, skal de omhandlede pengegaver naturligvis indgå i beregningerne over privatforbruget.
Videre har SKAT anført, at SKAT ikke har modtaget klagers indsigelser inden den 1. afgørelse den 15. marts 2016. Dette bestrides af klager, idet det - ligesom i klagen af den 4. maj 2016 - gøres gældende, at indsigelserne er afsendt til den korrekte mail adresse indenfor fristen, hvilket ligeledes er meddelt SKAT ved flere lejligheder. Videre skal det bemærkes, at det faktum, at SKAT herefter vælger at revurdere sagen, blot indikerer at SKAT er enig heri.
Anbringender
Opsummerende gøres det gældende, at skatteansættelsen skal ske på grundlag af den af klager udarbejdede opgørelse.
SKAT har således ikke dokumenteret, at der er yderligere indtægter end de indtægter klager har oplyst.
Det gøres videre gældende, at klager på tilstrækkelig vis har dokumenteret virksomhedens køb og salg, samt at dette materiale skal lægges til grund.
Det skal videre gøres gældende, at SKATs forhøjelse hviler på to fejl, nemlig en sammenligning af virksomheder med en anden branchekode end den klager hører til, samt opgørelse af klagers privatforbrug.
Det gøres endvidere til støtte for klagers påstande gældende, at selv om klager for 2015 har fulgt de af SKAT anførte anvisninger for bogføring ligger bruttoavancen for dette år i samme niveau som de forudgående, nemlig 28,7.
Det gøres endvidere gældende, at der ikke på baggrund af klagers privat forbrug kan ske en forhøjelse af virksomhedens indkomst. Der skal ved vurderingen lægges vægt på de korrigerede tal i henhold til klagers opgørelse og videre skal der ved vurderingen forholdes til de pengegaver klager har modtaget fra sin mor.
Det skal i tilknytning hertil bemærkes at klager i 2011 optog et lån i sit hus, samt at provenuet på kr. 900.000 er sat ind på erhvervskassekreditten.
Det gøres afsluttende gældende, at der foreligger sagsbehandlingsfejl i forbindelse med sagens behandling. Det er således klagers opfattelse, at SKAT fra sagens opstart har været opsat på en forhøjelse og uanset det af klager fremkomne materiale, har SKAT holdt fast i denne.
(...)”
Virksomhedsindehaveren har forud for repræsentantens bemærkninger anført følgende:
”1.Siden butikken i vedelsgade blev opsagt i 2012 har [virksomhed1].dk ikke haft butik/showroom, og kun salg fra hjemmesiden, samt engros salg til udlandet. (bilag 1.)(bilag 23)
2.Brancekode for genbrugsbutikker 47.79.00 som afgørelsen bruger som sammenligningsgrundlag,kan ikke bruges ved butikker med salg af brugte vare via internettet. (bilag 2.)
Skat erkender i afgørelsen at man ikke kan finde nok sammenlignelige virksomheder i denne brance (bilag 11).
[person3] har udtalt til mig, at hun har sammenlignet med et par butikker som hun har set i en fjernsynsudsendelse (disse butikker handler begge fra fysisk butik på dyre adresser, som jeg ikke gør)(bilag 23). Jeg mener endvidere ikke (et par) er nok til at lave et korrekt skøn.
Skat skriver at der også er set på at en stor del af omsætningen er engros men giver ingen eksempler herpå (bilag 12).
3.Brancekoden for butikker med internet salg af brugte varer er 47.91.19(bilag 3). Denne brance indeholder tildeles sammenlignlige forretninger.
Brancekoden for handel med brugte vare engros på internettet 46.90.00: Ikke-specialiseret engroshandel. Denne brance inderholder tildeles sammenlignelige forretninger. (bilag 13. Nederst: auktionshuse engros på internettet J.F. hovedgruppe 46).
4.[virksomhed1].dk modtager kun betaling med dankort eller bankoverførsler, kassebogen kan derfor følges elektronisk.(bilag 1.)(bilag 22) (bilag 25) (bilag 26) (bilag 27)
5.køb og salg kan følges via det vedhæftede Excel ark. (Se udsnit bilag 4)(bilag 21)(bilag 22)(bilag 24) (bilag 25)og indsendt excel-ark (bilag 38).
6.Skat har ikke indkaldt 2014 regnskabet. Det må derfor bero på en fejl at skat har skønnet resultatet for 2014 i afgørelsen.
7.Min bogfører [person2] kan bekræfte at [person3]s udtaleser på hans vegne ikke er korrekte.(bilag14)
8.Skats beregning af mit privatforbrug er behæftet med væsentlige fejl.(bilag 16) dkk 273.794 Debet, skulle ført på kredit. Endvidere indeholder beregningerne ikke info om pengegaver, salg af bil og lign. som er [person3] er informeret om har været tilstede i de pågældende år (bilag 37).
9.[virksomhed1].dk har først i februar 2016 igen modtaget materialet fra skat.(bilag 5)
10. [person3] skriver at hun ikke modtager vores materiale pr. mail (bilag 10). Det skal bemærkes at samtlige mails er korrekt afsendt fra mit mailprogram og til korrekt modtager adresse.(bilag 6) Jeg sender dagligt mails med vedhæftede billeder til det meste af verden og har aldrig haft lign. problemer. Endvidere har jeg senere videresendt selvsamme mails til [person4] fra skat som alle er korrekt modtaget. (bilag 7).
11. [person2] kontakter d.24.06.16 pr. telefon [person3] for at informerer om at den i afgørelsen vedlagte beregning af [person1]s privatforbrug er behæftet med væsentlige fejl (bilag 16). [person3] responderer herpå at hun ikke har ansvar for denne fejl da hun ikke laver beregningerne, men anerkender at der er begået en fejl. Hun siger at denne fejl er uden betydning for afgørelsen. [person3] har tidligere udtalt at mit lave privatforbrug i 2012 lægger til grund for at skat forhøjer dækningsbidraget. (bilag 29/1)
12. [person2] kontakter d.24.06.16 pr. telefon [person3] og spørge til hvorfor der i den nye afgørelse er set bort fra det vedhæftede excel-ark (se udsnit bilag 4) [person3] siger hertil, at hun har valgt at se bort fra det vedhæftede excel-ark i hendes afgørelse, da det er indsendt for sent.
Jeg skal gøre opmærksom på at skat har meddelt mig at det indsendte materiale ville indgå i den videre vurdering af sagen (bilag 8) og at jeg ikke anerkender at materialet er indsendt for sent.
13. [virksomhed1].dk´s dækningsbidrag er ifølge nyt revideret regnskab:
2012 = 32,7 %
2013 = 34,6 % (bilag19)
[person3] har ved vores sidste møde forklaret mig at tilsvarende butikker har et dækningsbidrag på mellem 30-35 %. (bilag 9). Hvorfor det synes forkert, at der i afgørelsen er benyttet et dækningsbidrag på 40 %.
[person3] skriver at arkitektmøblers brutto avance er ca. 10 % under landsgennemsnit (bilag 29/1). Dette er ikke korrekt. [person3] har oplyst mig at landsgennemsnittet er 35 % og [virksomhed1]s bruttoavance er over 25 %.
Da [virksomhed1].dk ikke har adgang til disse beregninger og skat ikke skriver hvilke butikker der er sammenlignet med, har det ikke været muligt at kontrollerer om skats beregninger af gennemsnitligt dækningsbidrag er korrekte. Fuld-aktindsigt indeholder intet om disse beregninger!
14. [person3] skriver at jeg selv har indrømmet at have udfærdiget købskvitteringer (bilag15). Hvilket jeg mener kan misforstås. Dels har jeg ikke indrømmet noget, da jeg aldrig har skjult noget, men oplyst hende om dette (bilag15). Jeg har dog udtrykt mig ukorrekt i min mail til [person3], hvilket jeg siden har forklaret hende pr. telefon.
Det drejer sig om at jeg i mangel af den originale kvittering har skrevet et udgiftsbilag med indkøbspris til regnskabsbrug.
Dels må jeg påpege at der ved ingen af de indskrevne udgiftsbilag er forsøgt at efterligne en kvittering, hvilket tydeligt fremstår da der ikke er påført navn, adresse eller lign men blot en beskrivelse af den erhvervede genstanden, med indkøbspris til regnskabsbrug). Ingen af de omtalte udgiftsbilag vedrører salg i indland, men er solgt til export og er ikke momspligtige.
Kvitterings-materiale har været opbevaret forsvarligt.
15. [virksomhed1].dks salgsbilag til indland indeholder stempel med korrekte oplysninger om at varen er solgt efter reglerne om brugt-moms (bilag 17) (bilag 26) da stemplet ikke trykker gennem gennemslagspapiret er det kun kundens original kvittering hvor stemplet står på(bilag 26), derfor kan det ikke ses af virksomhedens kopi, som skat har eftergået.
For de købskvitteringer som skat skriver ikke indeholder fornødne oplysninger, er virksomheden i besiddelse af tilsvarende dokumentation for handlen (§ 116,stk3.) i form af mails hvor handlerne dokumenteres. Et større del er sendt til [person3] (bilag 18) Disse er herefter til dels godkendt. [person3]s begrundelse for ikke at godkende rester er at hun ikke med sikkerhed kan sammenligne underskriften på kvitteringen sammenholdt med et underskriftsregister som skat benytter. Jeg mener samtlige kvitteringer skal godkendes.
16.Skat godkender i afgørelsen ingen købsfradrag til trods for at [person3] allerede har godkendt størstedelen af bilag som vedrører indenlandsksalg (bilag 18).
17.Skat lægger hele forhøjelsen af omsætningen på indenlandsksalg til trods for at størstedelen af [virksomhed1].dk´s salg er engros til udlandet (se vedlagt regnskab).
18.[virksomhed1].dk har i samarbejde med tilknyttet bogfører valgt at lave et nyt revideret regnskab for 2012 og 2013. Dette grunder i, at der i det oprindelige regnskab har været en nedskrivning af et vandskadet varelager(bilag 20) som senere efter renovering, til dels igen er blevet salgbart. For at få et korrekt billedet af dækningsbidraget, har vi valgt ikke at nedskrive lageret i det nye regnskab. Endvidere har vi nu korregeret for de fejl som er fundet ved revision (bilag 14) og imødekommet skats krav om at følge køb til salg (bilag 4) samt indsendt excel-ark (bilag 38).
19. Jeg modtager den 26.07.16 fuld-aktindsigt fra advokat (bilag 28)
Aktindsigten mangler væsentlige detaljer fra møder, beregningsgrundlag, og om indsendt materiale.
[person3] kontakter d.30.01.2015 Indbrudsgruppen hos [politiet] omkring manglende godkendelse af handel med brugte møbler (bilag 29/2).
Min godkendelse til handel med brugte vare (bilag 30) er allerede sendt til [person3] pr. mail (bilag 31) d. 15.12.14.
Skat udsender forslag d.19.12.2015 og skriver i aktindsigten at der er frist til 15 januar.(bilag 29/1). Ifølge tilsendte forslag får jeg til den 21.12.15 til at klage(bilag 32) Altså skal klagen laves på en søndag tæt på jul. Dette gør sagen yderligere stressende og uoverskueligt for mig.
[person3] har i forløbet anklaget arkitektmøbler for flere forhold vedrørende diesel køb, brobizz og export. Disse anklager er alle blevet bevist at være forkerte. Disse beviser (mails med dokumentation) fremgår ikke af aktindsigten. (bilag 31) selvom [person3] har indkaldt til møde 2 gange vedrørende disse forhold. d.15.12.14 og d.03.03.15 (bilag 29/3)
Skat skriver at sagen er påbegyndt på en anonym anmeldelse af virksomheden (bilag 33/1 og 33/2).
Det drejer sig om at mit tidligere lejemål i [adresse1]- [by1], efter min opsigelse, tilsyneladende af udlejer er blevet udlejet til uregistreret virksomhed med tvivlsomt erhverv.
[virksomhed1] har intet med dette at gøre !
20. Jeg mener at [person3] har misledt og misvejledt mig i flere forhold.
Ved [person3]s besøg på adressen [adresse2], [by1] (d. 24.06.15) Blev jeg informeret om at skat ville kasserer min regnskab, grundet vores negative privatforbrug og fordi at [person3] ikke kunne verificerer en del af underskrifterne på købskvitteringerne sammenlignet med hendes underskriftarkiv. (jeg er uenig heri og har tilbudt at skat kontakter de pågældende underskriftsgivere for verifikation). [person3] mener stadig ikke at kunne følge køb og salg. Ved møde d.02.06.15 (bilag 29/3) mener jeg at havde givet hende de eksempler herpå som hun havde efterspurgt ([person3] har bedt mig sandsynligøre at køb og salg kan sammenholdes). Da køb og salg fremgår af mit administrations-program på hjemmesiden (bilag 4.(3)) tilbyder jeg herefter at lave et excel-ark så køb og salg kan følges. [person3] forklare at hun skal komme med et forslag hurtigt, så hun vil ikke se mere dokumentation. Jeg fik at vide at skat ville lave et forslag til et skøn hvor jeg skulle ligge med en bruttoavance på omkring 30 %. Det kunne blive lidt mindre eller lidt højere men maks. 35 %. [person3] forklarede mig ville hun aldrig kunne komme igennem med et krav som var over gennemsnittet for mine kollegaer. Jeg forklare [person3] at jeg finder det meget uretfærdigt at skal straffes pga. nogle købskvitteringer hun ikke vil godkende, eftersom jeg har betalt korrekt moms og skat heraf. Endvidere foregår betaling ved salg jo elektronisk. Ligeledes er der i regnskabet er fundet salgskvitteringer som er bogført dobbelt således at jeg har betalt for meget i skat. Jeg mener således det stå klart, at eventuelle fejl eller mangler i bogføringen ikke er lavet bevist, men er fremkommet som resultat af, at jeg efter afsked med min kollega d.31.12.11. står alene med både køb og salg, en nylig flytning af virksomheden samt private forhold omkring en operation som kræver min tilstedeværelse. Jeg forklare endvidere [person3] at jeg ikke kan forstå hvordan vores privat forbrug kunne være negativt da vi året forinden havde optaget et lån i huset på d.kr. 900.000 (bilag 36) som vi kunne bruge af, og endvidere havde kontante pengegaver og bilsalg i de pågældende år.
Jeg tilbyder [person3] at skat kan kontakte et uvildigt auktionshus for at få bekræftet at købspriserne vurderes rigtige. Dette afviser [person3]. Jeg spurgte herefter [person3] om jeg burde kontakte en advokat nu. [person3] forklarede mig at hun ikke kunne forhindre mig i at kontakte en advokat, men da hun selv havde en advokat i den nære familie viste hun at det var meget dyrt og ofte ikke rentabelt i min slags sager, så hun ville fraråde mig at kontakte en advokat. [person3] havde tidligere samme dag forklarede mig at hun fungerede som uvildig person mellem skat og mig, derfor valgte jeg at følge hendes rådgivning. Jeg forventede således efter [person3]s mail (bilag 9) at skats forslag ville være et skøn på 30-32 % dækningsbidrag.
Jeg finder først efter afgørelsen ud af at [person3] mener at jeg skulle have begået strafbart forhold, da en advokat forklare mig hvad det betyder at sagen sendes til ansvarsvurdering. Jeg mener det er påklageligt at jeg således først bliver vidende om sagens omfang efter afgørelsen.
Havde [person3] tidligere informeret mig om hendes intentioner, havde jeg kunne frembringe det fornødne materiale tidligere, og sagen ville kunne være afsluttet.
Jeg mener at skat i sin afgørelse her set bort fra de faktiske forhold i virksomheden. [person3] har fremlagt en forkert beskrivelse af virksomheden. Der er i skønnet brugt ikke sammenlignelige virksomheder og brance-koder. Der er endvidere Ikke skelet til virksomhedens beskaffenhed, art og omfang i kravene til regnskab og bogføring.
Udgangspunktet for de skønsmæssige forhøjelser er ikke dokumenterede, da der ikke forefindes dokumentation for beregning og sammenligning af Bruttoavance. Se Tjekskema ”andre øjne”- indsats (bilag 35). Det negative privatforbrug der fremhæves som dokumentation er ikke eksisterende.
21.Skat har valgt at se bort fra samtlige af mine tidligere indsigelser Se Tjekskema ”andre øjne”- indsats (bilag 34) [person3] har endvidere på min revisors forespørgsel afvist at se på mit nye materiale, som jeg mener ophæver samtlige klagepunkter.
Jeg vil påpege at [virksomhed1] har betalt korrekt moms og skat af alt salg, og at intet i regnskabet eller privatforbruget, tyder på at det forholder sig anderledes ! Skats afgørelse beror udelukkende på, at man på et spinkelt grundlag har spekuleret i hvordan man ved at ændre brance-kode, har kunne benytte et skøn til at inddrive penge fra en virksomhed som man ikke har kunne finde andet på.”
Virksomhedens repræsentant har efter mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler anført følgende:
”(...)
| • | De korrigerede regnskaber for 2012, 2013 og 2014 – se bilag 1 og 2 |
| • | Bogførings- og regnskabsmaterialet for 2012, samlet i bilag 3 (opdelt i filerne 3.1. 3.2. og 3.3.) og 4 (opdelt i filerne 4.1.-4.10) |
| • | Der bedes redegjort for korrektionerne, herunder hvordan bogføring af regnskaberne har fundet sted? Se bilag 5 samt nedenfor |
| • | En nærmere redegørelse for, hvilken branche, klageren mener, virksomheden kan sammenlignes med, og hvad dækningsbidraget udgør for denne branche, henset til at klageren ikke finder, at der kan foretages sammenligninger med den branche, som SKAT har anvendt. Se nedenfor |
| • | Dokumentation for gavebeløb med 10.000 kr. i 2012 og 15.000 kr. i 2013 fra klagerens mor i form af kontoudtog fra banken. Se bilag 6 og 7 |
| • | Hvis klageren ikke er enig i, at han ikke opfylder betingelserne for anvendelse af brugt- momsordningen, bedes de til SKAT fremsendte momsregnskaber for de påklagede afgiftsperioder indsendes til Skatteankestyrelsen. Se nedenfor |
Det skal overordnet bemærkes, at [person1] fastholder, at skatteansættelsen og moms- angivelserne for 2012, 2013 og 2014 skal ske i overensstemmelse med de af ham udarbejdede
korrigerede regnskaber, samt i tilknytning hertil, at han opfylder betingelserne for at anvende brugtmomsordningen, se hertil den beløbsmæssige angivelse i den indgivne klage dateret 30. september 2016.
De korrigerede regnskaber er vedlagt som bilagene 1 og 2. [person2] har ved mail, fremlagt som bilag 5 forklaret, hvorledes bogføring er sket. Det skal i tilknytning hertil bemærkes, at da SKAT rettede henvendelse til [person1] og anfægtede dennes opgørelse af den skatte- mæssige ansættelse for 2012-2014, gennemgik [person1] alle fakturaer og alle bilag i henhold til det materiale, der fremgår af bilag 3 (3.1. – 3.3. Materiale, der er modtaget her på kontoret i en kasse. Materialet er scannet ind i den rækkefølge det lå i kassen. Opdelingen i tre filer er alene af hensyn til materialets størrelse) og bilag 4 (4.1. – 4.10. Materiale, der er modtaget her på kontoret i en sort mappe. Opdelingen i filer er sket i henhold til den opdeling, der i mappen, hvor materialet er placeret i plastcharteks). Ved [person1]s gennemgang af det indscannede materiale, har han konstateret, at tre bilag manglede. Dette er opsummeret i bilag 11.
Det er oplyst, at korrektionen i 2012 særligt skyldes at der været en vandskade i virksomheden og varelageret var i den første opgørelse nedskrevet væsentligt jævnfør skadernes omfang (se hertil bilag 20, der var bilagt den af [person1]s indsendte klage. Bilag 20 er billedmateriale af vandskaderne). I forbindelse med korrektionen, blev det vandskadede lager opskrevet, for- di en del af varerne var blevet repareret og dermed salgbare.
Dette blev korrigeret, da [person1] og [person2] gik det hele igennem.
Indtil 2012 havde [person1] en ansat som varetog alt køb og hjælp til regnskab. Fra 2012 blev [person1] alene, og skulle selv varetage denne opgave.
Det skal videre bemærkes, [person1] i 2012 benyttede sig af kontanthævninger, da der på dette tidspunkt ikke fandtes straksoverførsel eller mobilepay. Da der var en begrænsning på kontanthævninger på mellem 5.000-10.000 kr. på hævekortet pr. dag, var [person1] til tider nødt til at hæve kontanter flere dage i træk eller trække på det private hævekort for at kunne få kontanter nok. I dag anvendes enten straksoverførsel eller mobilepay ved mindre køb og problemstilling med kontanthævninger, er ikke tilstede i virksomheden i dag. Det skal videre i tilknytning hertil bemærkes, at ved salg fra hjemmesiden, er varen umiddelbart efter at den er kommet på lager, blevet oprettet i arkitektmøblers administrationsprogram, hvor blandt andet købskvitteringsnummer eller navn, samt købsdato og købs/salgs pris er registreret, se eksempelvis bilag 9 (Faktura køb af to PH lamper) samt bilag 10.1 – 10.4 (Admin PH lamper samt salgsfaktura PH lamper). [person1] har således kunne koble køb og salg sammen ved at via administrationsprogrammet. Han har på den baggrund ført køb og salg i det af ham udarbejdede køb/salg excel regneark (se bilag 4.7.1.) og påførte kolonnetallet for køb og salg på kvitteringerne.
Et af de væsentlige omdrejningspunkter i denne sag er virksomhedens dækningsbidrag, sam- menholdt med branchen. Her er det ganske vanskeligt at finde sammenlignelige virksomheder, idet der er tale om en virksomhed, der sælger brugte klassiske møbler. Der kan således hverken sammenlignes med virksomheder, der sælger nye klassiske møbler eller genbrugsforretninger, idet konceptet for begge typer af virksomheder adskiller sig fra [person1]s virksomhed. Videre adskiller virksomheden sig også fra andre virksomheder, der køber og sælger brugte klassiske møbler, idet [person1] ikke reparerer/istandsætter møblerne forinden salg – dette i modsætning, til mange andre inden for branchen.
Det skal videre bemærkes, at butikken i 2012 fungerede som afhentningssted efter aftale, uden åbningstid.
Det kan også konstateres, at det har været SKATs udfordring, at finde ud af hvilken brancheko- de virksomheden skulle sammenlignes med. Det fremgår således, at [person3], sagsbehandler ved skat den 7. juli 2015 skriver til [person1], dette efter at hun har set på andre virksomheder, der sælger brugte designermøbler (bilag 8). Her anfører hun at til sammen- ligning skal [person1]s dækningsbidrag skal udgøre mindst 30 %. Det skal hertil bemærkes, at dækningsbidraget efter korrektionen for de tre år udgør mellem 32-34 %. Det skal videre bemærkes, at [person1] i øvrigt finder, at de virksomheder, der efter det for ham under en telefonsamtale med [person3] oplyste blev sammenlignet med, er virksomheder, der har en helt anden beliggenhed end ham, nemlig centralt i [by2], og dermed har et helt andet kundegrundlag. Videre gælder som ovenfor anført, at der efter hans opfattelse ikke er taget hensyn til at mange andre konkurrenter, istandsætter møblerne forinden salg og derved opnår en højere salgspris.
Der foreligger ikke offentlige tilgængelige oplysninger for de personligt ejede virksomheder, der driver salg af brugte designmøbler, beliggende i provinsen. [person1] har forespurgt i sit netværk, men der er heller ikke andre, der er i besiddelse af sammenlignelige dækningsbidrag for tilsvarende virksomheder. Det nærmeste realistiske sammenligningsgrundlag er [person3]s oplysninger om, at dette skal udgøre mindst 30 %.
Det skal endvidere i forbindelse med sammenligning med andre brancher påpeges, at overskudsgraden for virksomheden har været på 22,7 % - 20,0 % - 19,9 % for henholdsvis 2012- 2013-2014. Dette er over gennemsnittet for sammenlignelige brancher, og blandt det højeste for alle danske brancher.
Det skal videre bemærkes, at det er [person1]s opfattelse, at der er begået sagsbehandlingsfejl i forbindelse med behandlingen af hans sag. Tilsyneladende startede sagen op ved en anonym anmeldelse, der helt åbenbart ikke vedrørte [person1]s virksomhed. Herefter fokuserede sagsbehandleren på en privatforbrugsopgørelsen. Til denne skal blot kortfattet bemærkes, at [person1] igennem årene har modtaget gave fra sin mor. Dette gælder også for 2012-2014, se hertil bilag 5 og 6. Videre fokuserede sagsbehandleren på dækningsbidraget, først på at dette skulle udgøre mindst 30 % og da de indkomne korrigerede årsrapporter kom ind bortså man fra disse og inddrog dem ikke ved afgørelsen og inddrog ikke, at dækningsbidraget i henhold til de korrigerede tal udgjorde mindst 30 %.
Det gøres derfor gældende, at afgørelsen er i strid med officialprincippet, idet det gøres gælden- de, at SKAT ikke forinden afgørelsen blev truffet har sikret sig, at sagen var tilstrækkeligt oplyst til, at der afgørelsen blev truffet på et korrekt og fyldestgørende grundlag, herunder de indkomne korrigerede tal og oplysninger i relation hertil fra [person1]. Det gøres derfor gældende at SKATs afgørelse er behæftet med sådanne mangler at den er ugyldig.
Det skal videre fastholdes, at [person1] opfylder betingelserne for at benytte sig af bruftmomsordningen. Momsregnskabet har løbende kunne dokumenteres i administrationsprogrammet, se hertil bilag 10 (admin vedr. 2 PH lamper). Det skal bemærkes, at [person1] alene har varer under brugtmomsordningen og det regnskab han fører i relation til køb/salg, er det regnskab der ligger til grund for brugtmomsopgørelse, se bilag 1.1. (kopi køb og salg excel- kopi). Det skal videre bemærkes, at alle fakturaer til kunden har været stemplet med angivelse af brugtmoms, men det har alene været stemplet på kundens kopi. Se bilag 12, hvor virksom-
hedens stempler med stemplet brugtmoms er vist.
(...)”
Virksomhedens repræsentant har haft følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:
”(...)
Det skal videre fastholdes, at [person1] opfylder betingelserne for at benytte sig af brugtmomsordningen. Momsregnskabet har løbende kunne dokumenteres i administrationsprogrammet. se bilag 9 (admin [...]). Det skal bemærkes, at [person1] alene har varer under brugtmomsordningen og det regnskab han fører i relation til køb/salg, er det regnskab der ligger til grund for brugtmomsopgørelse, se bilag 1.1. (kopi køb og salg excel-kopi). Det skal videre bemærkes, at alle fakturaer til kunden har været stemplet med angivelse af brugtmoms, men det har alene været stemplet på kundens kopi.
(...)”
Retsmøde
Klagerens repræsentant fastholdt tidligere fremsatte påstande og synspunkter. Repræsentanten tilføjede en yderligere påstand om hjemvisning til opgørelse af et fornyet skøn baseret på det fremlagte regnskabsmateriale.
Klageren demonstrerede og forklarede på mødet, hvorledes han havde anvendt brugtmomsstempel på salgsbilag.
Skattestyrelsen indstillede og begrundede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen ændres i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling, hvor skønnet er beregnet på grundlag af en bruttoavance på 38 %.
Landsskatterettens afgørelse
Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring.
Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven samt årsregnskabsloven. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Følgende fremgår af momslovens § 69 (lovbekendtgørelse 2013-01-23 nr. 106):
”Stk 1. Virksomheder, der med henblik på videresalg indkøber m.v. brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, kan ved videresalget afgiftsberigtige de pågældende brugte varer m.v. efter reglerne i dette kapitel. Det er en forudsætning for at anvende disse regler, at de brugte varer m.v. er leveret til virksomheden her i landet eller fra et andet EU-land af
- en ikke afgiftspligtig person,
- en afgiftspligtig person, når leveringen er afgiftsberigtiget efter reglerne i dette kapitel eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land,
- en afgiftspligtig person, når leveringen er fritaget for afgift efter § 13 eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land,
- en afgiftspligtig person, når leveringen er afgiftsberigtiget efter reglerne i § 30, stk. 1,
- en afgiftspligtig person, der er fritaget for registrering efter § 48, stk. 1 og 2, eller som er under registreringsgrænsen i et andet EU-land, når leveringen omfatter et investeringsgode
...”
Følgende fremgår af momslovens § 70, stk. 1, stk. 2 og 4 (lovbekendtgørelse 2013-01-23 nr. 106):
”stk. 1 Ved virksomhedens levering af brugte varer m.v. udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af forskellen mellem salgsprisen og købsprisen, jf. dog § 71. Ved levering af kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter, der er indført af virksomheden, og som afgiftsberigtiges efter § 69, stk. 2, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af forskellen mellem salgsprisen og afgiftsgrundlaget ved indførslen som fastsat efter § 32, stk. 1, med tillæg af den afgift, der påhviler varen ved indførslen. Såfremt købsprisen overstiger salgsprisen, kan det overskydende beløb ikke fratrækkes i afgiftsgrundlaget for andre salg.
Stk. 2. Når afgiften beregnes efter reglerne i dette kapitel, må der ikke i fakturaen for den pågældende leverance anføres afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbets størrelse kan beregnes.
...
Stk. 4. Virksomheden skal føre et særskilt regnskab for de leverancer, der afgiftsberigtiges efter dette kapitel. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsføring.”
De nærmere regler herom er fastlagt i momsbekendtgørelsens §§ 116 og 117 (bekendtgørelse 2015-12-29 nr. 1909).
Følgende fremgår af momsbekendtgørelsens § 116 om fakturakrav:
”Stk. 1 Virksomheder, der leverer brugte varer m.v. efter reglerne i momslovens §§ 70 og 71, skal udstede en særskilt faktura over den pågældende leverance af brugte varer m.v. i overensstemmelse med reglerne i kapitel 12 i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Der må ikke i fakturaen anføres et afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbet kan udregnes.
Stk. 3. Fakturaen skal oplyse, at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer m.v., og at køberen ikke har fradrag for afgiften, der er indeholdt i prisen, idet fakturaen tydeligt skal påtegnes:
- ”fortjenstmargenordning - brugte genstande - køber har ikke fradrag for momsen”,
- ”fortjenstmargenordning - kunstgenstande - køber har ikke fradrag for momsen”, eller
- ”fortjenstmargenordning - samlerobjekter og antikviteter - køber har ikke fradrag for momsen”.
Stk. 4. Virksomheder, der indkøber brugte varer m.v. fra ikke registrerede virksomheder og privatpersoner m.v. til videresalg efter momslovens §§ 70 og 71, skal i forbindelse med indkøbet udstede et afregningsbilag, hvorpå anføres de i § 58, stk. 1 og 4, i denne bekendtgørelse anførte oplysninger. Den ikke registrerede sælger skal attestere rigtigheden af oplysningerne i afregningsbilaget. Kan attestation ikke ske, skal virksomheden være i besiddelse af tilsvarende dokumentation fra sælgeren om handelen
Stk. 5. For varer, der sælges på auktion efter momslovens §§ 70 og 71, skal auktionsholderen udstede faktura i overensstemmelse med stk. 1-3, og et afregningsbilag til såvel registrerede som ikke registrerede i overensstemmelse med stk. 4, 1. pkt. Afregningsbeløbet udgør sælgerens salgspris, inkl. afgift, jf. § 117 i denne bekendtgørelse.”
Følgende fremgår af momsbekendtgørelsens § 117, stk. 1, 2 og 6, om regnskabskrav:
”Stk. 1. En virksomhed, der leverer brugte varer efter momslovens § 70, stk. 1 og 5, eller § 71, skal for hver afgiftsperiode og inden udløbet af lovens frist for at indgive afgiftsangivelsen have bogført og afsluttet afgiftsregnskabet og herunder dokumentere købsprisen af de indkøbte brugte varer. Virksomheden skal endvidere, afhængig af arten og karakteren af virksomhedens leverancer af brugte varer, føre regnskab over leverancer efter reglerne i stk. 2-5 eller 6.
Stk. 2. Virksomheder, der leverer brugte varer m.v. efter momslovens § 70, stk. 1, skal i virksomhedens regnskab for hver enkelt vare angive et lagernummer, købs- og salgsdato, købspris og salgspris, inkl. afgift, samt forskelsbeløbet mellem salgs- og købspris. Afgiftsgrundlaget for den pågældende vare udgør 80 pct. af forskelsbeløbet. I virksomhedens regnskab anføres det beregnede afgiftsbeløb, såfremt det er positivt. Det positive afgiftsbeløb overføres til kontoen for udgående afgift.
Stk. 3. For varer, der afgiftsberigtiges efter momslovens § 70, stk. 5, skal føres en konto for virksomhedens samlede indkøb samt en konto for virksomhedens samlede salg, inkl. afgift. Kontiene afsluttes ved hver afgiftsperiodes udløb. Overstiger beløbet på salgskontoen indkøbskontoen, overføres 20 pct. af det overskydende beløb til kontoen for udgående afgift for den pågældende afgiftsperiode. Overstiger beløbet på købskontoen salgskontoen, overføres forskelsbeløbet til købskontoen for den følgende afgiftsperiode.
(...)”
Landsskatteretten har i afgørelse i den sammenholdte sag med sagsnummer [...] fundet, at de fremlagte regnskaber kan tilsidesættes, og at virksomhedens resultat kan fastsættes skønsmæssigt. Der er lagt vægt på, at regnskabsmaterialet ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan lægges til grund for opgørelsen af resultat af virksomhed for indkomstårene 2012-2014.
Landsskatteretten finder, at afgiften for afgiftsperioden 1. januar 2012 – 31. december 2014 kan fastsættes skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Der er lagt vægt på, at bogføringsloven og de skattemæssige krav til regnskaber ikke anses for opfyldt, som har sammenhæng med opgørelsen af momstilsvaret, jf. momslovens § 55 og momsbekendtgørelsens kapitel 13.
Der er nedlagt påstand om, at brugtmomsordningen skal anvendes ved opgørelse af momstilsvaret.
Landsskatteretten bemærker indledningsvis, at brugtmomsordningen er en frivillig ordning. Virksomhedens aktivitet med køb og salg af arkitekttegnede møbler m.v. falder inden for anvendelsesområdet, jf. momslovens § 69, og berettiger til anvendelse af ordningen, hvis betingelserne i øvrigt i momslovens 70 og momsbekendtgørelsens kapitel 17 (§§ 116 og 117) er opfyldt.
Landsskatteretten finder, at virksomheden ikke opfylder betingelserne for at anvende brugtmomsordningen. Der er lagt vægt på, at de generelle krav til regnskabsførelse efter momsbekendtgørelsens § 117 ikke anses for opfyldt. Der er særligt lagt vægt på, at det i bogføringen ikke er muligt at følge opgørelsen og afregning af den halvårlige brugtmoms. Der er endvidere lagt vægt på, at der er 2 versioner af regnskaber og opgørelse af omsætning/afgiftsgrundlaget samt en excel opgørelse vedrørende avance over salg. Alle opgørelser viser forskellig omsætning/afgiftsgrundlag, og ingen af opgørelserne kan med tilstrækkelig sikkerhed lægges til grund for opgørelsen for indkomstårene 2012-2014. Der er også henset til, at momsbekendtgørelsens § 116 ikke er opfyldt, idet virksomheden ikke har dokumenteret, at der på salgsbilagene er anført, at salget er gennemført efter brugtmomsordningen.
Den udgående moms skal herefter fastsættes skønsmæssigt. Den udgående afgift udgør 25 % af afgiftsgrundlaget, jf. momslovens § 33.
Landsskatteretten har i afgørelse i den sammenholdte skattesag med sagsnummer [...] fastsat den skønsmæssige omsætning vedrørende momspligtigt salg til Danmark ud fra, at virksomhedens bruttoavanceprocent udgør ca. 32 %. Der beregnes som konsekvens heraf 25 % moms af afgiftsgrundlaget.
Landsskatteretten opgør herefter den skønsmæssige forhøjelse af momstilsvaret for perioden som nedenfor:
Skøn over afgiftsperioden 2012 | Beløb ekskl. moms | Salgsmoms |
Omsætning i DK jf. regnskab 1 | 1.049.748 kr. | |
Skønsmæssigt nedsat i sammenhængende sag | -214.000 kr. | |
Omsætning i DK skønsmæssigt | 835.748 kr. | 208.937 kr. |
Afregnet salgsmoms | -71.137 kr. | |
Skønsmæssigt yderligere opkrævning | 137.800 kr. | |
Skøn over afgiftsperioden 2013 | ||
Omsætning i DK jf. regnskab 1 | 926.766 kr. | |
Skønsmæssigt forhøjet i sammenhængende sag | 242.000 kr. | |
Omsætning i DK skønsmæssigt | 1.168.766 kr. | 292.191 kr. |
Afregnet salgsmoms | -73.193 kr. | |
Skønsmæssigt yderligere opkrævning | 218.998 kr. | |
Skøn over afgiftsperioden 2014 | ||
Omsætning i DK jf. regnskab 1 | 1.142.724 kr. | |
Skønsmæssigt forhøjet i sammenhængende sag | 139.000 kr. | |
Omsætning i DK skønsmæssigt | 1.281.724 kr. | 320.431 kr. |
Afregnet salgsmoms | -69.776 kr. | |
Skønsmæssigt yderligere opkrævning | 250.655 kr. |
SKATs forhøjelse af afgiftstilsvaret nedsættes derfor med 207.394 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2012 – 31. december 2012, 31.347 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2013 – 31. december 2013 og 44.877 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2014 – 31. december 2014.
Ændring af afgiftsansættelsen er foretaget inden for reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32. I forhold til afgiftsperioden, der ligger inden for den ekstraordinære fastsættelse af afgiftstilsvaret, jf. skatteforvaltningslovens § 32, er der lagt vægt på, at den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et ufuldstændigt grundlag. Der er herved henset til, at regnskabsgrundlaget er tilsidesat, og at der er foretaget et skøn. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er endvidere overholdt.