Kendelse af 01-04-2020 - indlagt i TaxCons database den 02-05-2020

Faktiske oplysninger

Selskabet driver entreprenør- og tømrervirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed. Selskabet har lønansatte og har derudover oplyst, at de anvender underleverandører og lejer arbejdskraft af vikarbureauer. Skatteankestyrelsen har udbedt sig dokumentation for anvendelse af underleverandører og leje af arbejdskraft gennem vikarbureauer. Dette er ikke dokumenteret i forbindelse med klagesagen.

Selskabets repræsentant har oplyst, at selskabet i perioden fra efteråret 2013 til sommeren 2014 anvendte [virksomhed1] ApS/[person1] som underleverandør i forbindelse med en meget omfattende renovering af vinduer på [virksomhed2]'s ejendom i [adresse1], [by1], samt i forbindelse med renovering af tag på ejendom på [adresse2], [by2], og kontorer på ejendom i [adresse3], [by1].

Selskabets repræsentant har i klagen til Skatteankestyrelsen oplyst, at [virksomhed1] ApS/[person1] var hyret til at stå for afslibning af vinduesrammerne. Selskabets repræsentant har i efterfølgende supplerende bemærkninger fremsendt til Skatteankestyrelsen forklaret, at [virksomhed1] ApS/[person1] ydede konsulentekspertise, tilsyn med og koordinering af arbejde, kvalitetskontrol og -styring af vinduesrammer i forbindelse med slibning, samt transport af vinduerne i [virksomhed1] ApS' egen bil. [virksomhed1] ApS/[person1] udførte ifølge repræsentanten ikke arbejdet med selve slibningen af vinduesrammerne. Dette arbejde blev udført af selskabets håndværkere. Ifølge selskabets repræsentant tilrettelagde [virksomhed1] ApS selv sit arbejde uden løbende instruktion/anvisninger fra selskabet.

Direktør og hovedaktionær i selskabet [person2] har overfor SKAT oplyst, at alt arbejdet leveret af [virksomhed1] ApS er udført af [person1], og at han har fået timeafregning herfor. [person1] har ifølge selskabet arbejdet som konsulent med ekspertise omkring slibning af vinduer, som er foretaget på selskabets værksted. Derudover har [person1] kørt vinduer til [adresse3], hvor han også har fungeret som konsulent/koordinator ved renovering af kontorer.

[person1] har på et møde med SKAT oplyst, at han har været ansat som projektkoordinator for arbejde, som er udført af andre håndværksansatte ved selskabet og at han har stået for logistikken omkring afhentning, slibning og returneringen af vinduerne, samt koordinering med øvrige håndværkere. Han har endvidere oplyst, at han har været projektleder på renoveringen af et hus i [by2], hvor han har styret tre tømrere og afholdt byggemøder med kunden.

Der har ifølge selskabet alene været indgået mundtlige aftaler/ordrer for det arbejde, som er udført af [virksomhed1] ApS/[person1] i det påklagede indkomstår. Der har dermed ikke været aftalt et opsigelsesvarsel, krav på ferie, løn under sygdom eller faste arbejdstider. [virksomhed1] ApS/[person1] har ifølge selskabets hovedaktionær og direktør [person2] fået anvist arbejdsopgaver fra uge til uge. Selskabets repræsentant har efterfølgende overfor Skatteankestyrelsen bestridt, at dette er korrekt og har oplyst, at [virksomhed1] ApS og selskabet løbende og på passende tidspunkter afholdt møder vedrørende projekterne. Repræsentanten har derudover oplyst, at [virksomhed1] ApS/[person1] ikke var underlagt nogen instruktionsbeføjelse fra selskabet, og selskabet førte ikke dagligt eller løbende tilsyn med [virksomhed1] ApS/[person1]s udførelse af arbejdet.

SKAT har indhentet fakturaer vedrørende selskabets samarbejde [virksomhed1] ApS/[person1]. Der er udstedt følgende ni fakturaer:

Samlet er der faktureret et beløb på 40.200 kr. vedrørende arbejdet i [by2].

Det fremgår af fakturaerne, at der er afregnet 300 kr. pr. time for arbejde på værkstedet eller byggepladser og 200 kr. pr. time for kørsel med vinduer. Derudover fremgår det af fakturaerne, at [virksomhed1] ApS/[person1] i flere af månederne har udført arbejde for selskabet alle hverdage henover den pågældende måned.

Fakturaerne er udstedt af [virksomhed1] ApS, CVR nr. [...1]. Alle fakturaer er tillagt 25 % i moms og alle fakturabeløb er afregnet til [virksomhed1] ApS bankkonto i [finans1].

Selskabets repræsentant har fremsendt en omsætningsoversigt for [virksomhed1] ApS, som repræsentanten har oplyst er udarbejdet af [virksomhed1] ApS revisor for perioden 1. januar 2012 til 30. juni 2016. Følgende fremgår af oversigten:

Skattestyrelsen har i bemærkninger til Skatteankestyrelsen oplyst, at SKAT tidligere har gennemgået regnskabsmaterialet for [virksomhed1] ApS for indkomstårene 2013 og 2014. Skattestyrelsen har oplyst, at den øvrige omsætning i [virksomhed1] ApS vedrører salg af tekstiler m.v. på outletmesser og andre messer/markeder.

I relation til økonomisk risiko har selskabet oplyst, at [virksomhed1] ApS/[person1] ikke har afholdt særskilte omkostninger til materiale m.v. i forbindelse med arbejdet, da det ikke har været nødvendigt for [person1] at anvende værktøj, maskiner eller lignende ved udførslen af ordrerne. Ifølge selskabet havde [virksomhed1] ApS/[person1] en risiko, fordi der skulle udstedes kreditnotaer, hvis arbejdet ikke var udført tilfredsstillende. Ifølge selskabets repræsentant ville selskabet have tilbageholdt betaling eller gjort krav på erstatning gældende overfor [virksomhed1] ApS/[person1], hvis der var fejl og mangler ved det udførte arbejde. Der er dog ikke fremsendt dokumentation for dette.

Selskabet har oplyst, at de ikke har stillet et køretøj til rådighed til kørsel af vinduerne. Selskabets repræsentant har oplyst, at [virksomhed1] ApS var registret som ejer og bruger af den bil, der blev anvendt.

I relation til selskabets instruktionsbeføjelse har selskabet oplyst, at der alene er foretaget kontrol af arbejdet ved afslutningen af byggeprojektet.

Selskabet har fremsendt fakturaer til SKAT for det udførte arbejde i [by2] og det udførte arbejde i [adresse3]. Selskabet har anvendt [virksomhed1] ApS/[person1] i forbindelse med udførelsen af arbejdet begge steder.

Den første faktura nr. 14044 er udstedt til en privatperson i [by2] og vedrører levering af nyt tag samt efterisolering af ca. 100 m2 loft og levering og montering af 4 nye vinduer. Fakturaen er på samlet 160.000 kr. ekskl. moms, heraf udgør 95.000 kr. materialer og 65.000 kr. arbejdsløn. Det fremgår af fakturaerne fra [virksomhed1] ApS til selskabet, at [person1] har arbejdet 134 timer i perioden fra 16. juni til den 9. juli 2014 på byggeriet i [by2] og har faktureret samlet 40.200 kr. for arbejdet.

Den anden faktura nr. 14038 er udstedt til [virksomhed2] og omfatter en lang række forskellige ydelser, herunder eksempelvis murerarbejde, nedtagning af ståltrappe, opbygning af vægge, tilbygning af hovedindgang med sluse og glasparti, levering af hårde hvidevarer m.v. Der er faktureret et samlet beløb på 835.400 kr. ekskl. moms.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at selskabet er forpligtet til at indbetale A-skat og AM-bidrag på henholdsvis 129.718 kr. og 29.710 kr., og at selskabet hæfter for kravet på A-skat og AM-bidrag.

SKAT har derudover truffet afgørelse om nedsættelse af selskabets fradrag for købsmoms i indkomståret 2014 med 74.275 kr. og nedsættelse af selskabets skattepligtige resultat med 74.275 kr. for indkomståret 2014.

SKAT har begrundet afgørelsen som følger:

”Afgrænsningen mellem selvstændigt erhvervsdrivende m.v. og lønmodtagere skal i skattemæssig henseende foretages på baggrund af de kriterier, der er angivet i cirkulære nr. 129 af 4/7 1994 (til personskatteloven), pkt. 3.1.1. Som udgangspunkt anses en person herefter for lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. I tvivlstilfælde må afgrænsningen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af forholdet mellem hvervgiver og hvervtager. Sondringen er nærmere beskrevet i Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.1.2.2..

Det er SKAT’s opfattelse, at [person1] har været ansat under lønmodtagerlignende forhold, og at de udbetalte vederlag således skal beskattes som A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1.

SKAT finder, at selskabet har haft instruktionsbeføjelser for det udførte arbejde foretaget af [person1]. [virksomhed3] ApS har haft en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol.

Endvidere er der lagt vægt på:

• Det fremgår af fakturaerne, at der er afregnet med en fast timesats.

• Afregningen (faktureringen) er sket periodisk, for en måned eller 2 ad gangen.

• Fakturaerne er fortløbende nummererede, og der er ikke spring i fakturanummerrækkefølgen.

• At arbejdet ikke anses at være forbundet med en reel økonomisk risiko for [person1] eller hans selskab [virksomhed1] ApS.

• At [person2] har oplyst, at [person1] eller hans selskab [virksomhed1] ApS ikke har afholdt udgifter til materialer, værktøj m.v.

• At [person1] eller hans selskab [virksomhed1] ApS ikke har afholdt udgifter, som efter art og omfang adskiller sig væsentligt fra, hvad der er sædvanligt for lønmodtagere.

• At [person2] har oplyst, at arbejdsopgaverne er anvist fra uge til uge.

• At arbejdet har haft et omfang, så det kan betragtes som fuldtidsarbejde i flere af månederne.

I jeres og [person1]s indsigelse har begge parter argumenteret for, at [person1] har udført konsulentarbejde på ordrebassis. Der er ikke fremlagt nogen dokumentation, i form af aftaler, ordre, mails eller andet, der viser eller sandsynliggør, at [person1] har udført konsulentarbejde.

Trods forspørgsel fra SKAT, har både I og [person1] undladt, at redegøre detaljeret for, hvad [person1]s konsulentydelser har bestået af.

Ifølge den officielle definition på en konsulent, er det en sagkyndig rådgiver inden for et særligt fagområde. Der er ikke fremlagt oplysninger for SKAT, der viser at [person1] eller hans selskab [virksomhed1] ApS i denne situation eller i andre sammenhænge har fungeret som sagkyndig rådgiver inden for byggebranchen, eller i øvrigt har specifikke kompetencer til denne type rådgivning.

En rådgivningsydelse på konsulentbasis, vil typiske blive honoreret til over 1.000 kr. pr. time. Den anvendte timebetaling på 200 – 300 kr. pr. time afspejler, at der er ikke tale om en leveret konsulentydelse.

SKAT har vurderet på selskabets udførte arbejde på faktura nr. 14044, hvor selskabet leverer nyt tag, efterisolierer loft og leverere og foretaget montering af 4 nye vinduer på [adresse2], [by2] til en samlet pris på kr. 160.000, heraf kr. 65.000 arbejdsløn. Ifølge faktura fra [person1] har han leveret 17 fulde arbejdsdage, i alt 134 timer i perioden den 16. juni til den 9. juli 2014 på byggerriet i [by2]. Udgiften til [person1] er i alt kr. 40.200. Det anses ikke for sandsynligt, at der er leveret konsulentydelser i så massivt et omfang, til så enkelt og lille et byggeprojekt.

Det er således fortsat SKATs opfattelse, at [virksomhed3] ApS har udbetalt løn til [person1] jf. kildeskattelovens § 43 stk. 1 og derved er pligtig til af indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag efter kildeskattelovens § 46, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Det er SKATs opfattelse, at aftalen med [person1] fremstår som en timeaflønning, samt at [virksomhed3] ApS, ikke kan være ubekendt med kriterierne for udbetaling af løn, idet selskabet har andre lønansatte. [virksomhed3] ApS har derved udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og selskabet derfor hæfter for den manglende betaling jf. kildeskattelovens § 69 stk. 1.

Den Juridiske Vejledning afsnit G.A.3.3.7.2.2 beskriver nærmere forholdene om hæftelse for ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag.

Hæftelse 2014

E-indkomst indberetning

Felt 200 + Felt 13: Brutto A-indkomst 371.375 kr.

Felt 16: Am-bidrag 8 % af kr. 371.375 29.710 kr.

Felt 15: A-skat * 129.718 Kr.

Samlet skat til betaling 159.428 kr.

*restskatten ved simuleret årsopgørelse for 2014

Indberetning og indeholdelse af A-skat og AM-bidrag af udbetalinger til [person1] skal ske efter reglerne i kildeskattelovens §§ 43 og 46 stk. 1 og 2. Oplysning om udbetaling af løn, tilbageholdt A-skat og Am-bidrag skal iht. Skattekontrollovens § 7 og indkomstregisterlovens § 3 uden opfordring oplyses til indkomstregistret.

SKAT foretager herefter den nødvendig indberetning til E-indkomst.

[virksomhed3] ApS hæfter således for Am-bidrag kr. 29.710 + A-skat kr. 129.718 i alt kr. 159.428 jf. kildeskatteloven § 69, stk. 1.

Som en konsekvens af, at udbetalingen anses for løn, kan der ikke godkendes købsmoms for udbetalingen, idet løn ikke er omfattet af momslovens § 37 stk. 1.

Købsmoms nedsættes med 74.275 kr.

Beløbet kr. 74.275 anses som løn og er derved fradragsberettiget driftsudgift i det skattepligtige resultat jf. statsskattelovens § 6 stk. 1.

Det skattepligtige resultat nedsættes med 74.275 kr.

Ændringen overføres til sambeskatningsindkomsten ved [virksomhed4] ApS CVR [...2] jf. selskabsskattelovens § 31 stk. 1 og 2.

SKAT har fremsendt følgende høringssvar til Skatteankestyrelsen:

”At Slibning af vinduerne er fortaget på [virksomhed3] ApS værksted og med [virksomhed3] ApS værktøj. Alt arbejdet er foretaget af [person1] personligt.

Ad 1 - afregning med fast timesats

Der er på ingen måde fremlagt dokumentation for eller sandsynliggjort, at [person1] har leveret konsulent. Teksten på faktura "slibning af vinduer" viser, at det er slibearbejdet [person1] har udført. Ligeledes viser [virksomhed3] ApS faktura 14044 vedrørende nyt tag i [by2] (vedlagt som bilag), at [person1] har leveret håndværkstimer og ikke konsulenttimer.

At der er afregnet kørselsgodtgørelse med en anden takst end timelønstaksten vier ikke, at der er tale om selvstændig virksomhed.

Ad 2- periodisk afregning

[person1] har udsted løbende faktura ca. en gang om måneden, kørselsgodtgørelse afregnes for sig, enkelte gange er der afregnet for 2 måneder. En selvstændig virksomhed vil typisk afregne efter hver opgave, evt. med aconto afregninger. [person1] har udstedt 5 faktura vedrørende samme opgave "Slibning af vinduer", samt faktura 1317 som indeholder 3 forskellige opgaver. Hvilket indikere at der afregnes for leverede arbejdstimer og ikke leverede arbejdsopgaver.

Ad 3 - faktureringerne er fortløbende nummererede

Det er korrekt, at fakturanummer 1316 mangler i den nummerrækken.

Ad. 4 - manglende økonomisk risiko

Der er ikke fremlagt dokumentation for at [person1] har påtaget sig en økonomisk risiko.

Ad.5 og 6 - afholdte udgifter, der adskiller sig fra sædvanlige lønmodtagerudgifter

SKAT anser det ikke for usædvanligt, at en lønmodtager anvender egen bil i forbindelse med arbej­ det, og arbejdsgiver i den forbindelse udbetaler en kørselsgodtgørelse. I dette tilfælde er der udbetalt godtgørelse for antal kørte timer. Når en kørselsgodtgørelse ikke afviger fra statens skattefrie takster, anses godtgørelse for at være skattepligtig løn.

Ad 7 - at arbejdsopgaverne er anvist uge for uge.

Det er ikke dokumenteret at [person1] ikke har været undergivet nogen form for instruktionsbeføjelser. Og hverken [person1] eller [virksomhed3] ApS, har dokumenteret hvordan arbejdsopgaverne er anvist. Direktør [person2] har ved den første telefoniske kontakt oplyst, at arbejdet blev anvist uge for uge.”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen:

”Bilag 3

Det skal bemærkes, at der i den supplerende indsigelse, dateret 14. oktober 2016 er vedhæftet et bilag 3, som viser omsætningen i [virksomhed1] ApS. Der henvises til, at [virksomhed1] ApS har haft omsætning med andre i samme periode, som [person1] har udført arbejde for [virksomhed3] ApS.

SKAT har tidligere gennemgået for regnskabsmaterialet for [virksomhed1] ApS for indkomståret 2013 og 2014. Den øvrige omsætning i [virksomhed1] ApS vedrører salg af tekstiler m.v. på outletmesser og andre messer/markeder. Selskabets regnskabsbilag for 2013 og 2014 kan fremsendes til Skatteankestyrelsen, hvis det skønnes formålstjeneligt.

Denne aktivitet har ingen sammenhæng med det udførte arbejde for [virksomhed3] ApS. Selskabets øvrige omsætning, viser derfor ikke, at det er selskabet, som har udført arbejde for [virksomhed3] ApS.

Sammenfatning

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at [virksomhed1] ApS tilbyder konsulentydelser i byggebranchen. [person1] har ikke redegjort for sine forudsætninger for, at udføre konsulentydelser i byggebranchen. Der er ikke fremlagt korrespondance, aftaler, ordre, fakturaer eller andet, som viser, at det er konsulentarbejde, der er udført for [virksomhed3] ApS.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at [person1] har afholdt udgifter eller påtaget sig en økonomisk risiko i forbindelse med det udførte arbejde. Det anses ikke for en usædvanlig lønmodtagerudgift, at stille en bil til rådighed mod en passende afregning.

Fakturaer, som er udstedt af [virksomhed1] ApS, viser timeafregning for slibning af vinduer på værksted ([virksomhed3] ApS's værksted), samt timer leveret i henholdsvis [by2] og [adresse3]. Det har formodningen imod sig, at der er udført konsulentarbejde i så massivt et omfang til slibning af Vinduer. Byggeopgaven i [by2] er beskrevet i SKATs afgørelse siden 7 og 8.

Vi fastholder derfor, at [person1] har udført timelønnet arbejde i et lønmodtagerlignende forhold, og at [virksomhed3] ApS derfor er pligtig til tilbageholde og indbetale A­skat og AM-bidrag.”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet ikke er forpligtet til at indbetale A-skat og AM-bidrag på henholdsvis 129.718 kr. og 29.710 kr. for indkomståret 2014.

Selskabets repræsentant har endvidere nedlagt påstand om, at selskabet ikke hæfter for kravet på A-skat og AM-bidrag.

Selskabets repræsentant har derudover nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for nedsættelse af selskabets fradrag for købsmoms i indkomståret 2014 med 74.275 kr.

Selskabet har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for nedsættelse af klagerens skattepligtige resultat med 74.275 kr. for indkomståret 2014.

Selskabets repræsentant har til støtte for påstandene anført:

”1. Sagsfremstilling

Skatteyderen har i perioden fra efteråret 2013 til sommeren 2014 anvendt [virksomhed1] ApS som underleverandør på en større tømreentreprise som Skatteyderen havde vundet. Entreprisen drejede sig om en renovering af bl.a. vinduerne for den [virksomhed2]'s fredede ejendom i [by1].

[virksomhed1] ApS var særligt indhyret til at stå for afslibning af vinduesrammerne.

For det arbejde so [virksomhed1] ApS udførte, udstedte [virksomhed1] ApS en række fakturaer (alle med moms). Fakturaerne er vedlagt klagen som bilag 2.

SKAT har efterfølgende ved afgørelse af 2. maj 2016 gjort gældende, at [virksomhed1] ApS eneanpartshaver [person1] skal betragtes som lønmodtager hos Skatteyderen, og har som følge deraf ændret Skatteyderens moms og skatteangivelser for den relevante periode.

Det gøres gældende, at [virksomhed1] ApS har fungeret som selvstændigt erhvervsdrivende underleverandør til Skatteyderen, og at Skatteyderens derfor ikke er pligtig til at indeholde a-skat og AM-bidrag af de betalinger, der er foretaget til [virksomhed1] ApS.

SKAT har i sin afgørelse af 2. maj 2016 lagt særligt vægt på følgende:

Ad 1 - afregning med fast timesats

Skatteyderen har indgået en aftale med [virksomhed1] ApS om afregning til en fast timesats på kr. 300 for arbejde udført på Skatteyderens værksted og kr. 200 pr. time for kørsel med vinduer.

At det forhold at [virksomhed1] ApS har accepteret at blive betalt efter antal forbrugte timer i stedet for en fast månedsløn skulle tale for, at [person1] er ansat, er uden holdepunkt i retspraksis og bestrides som værende forkert.

Såfremt dette argument skulle stå til troende, ville samtlige revisorer og advokater samt størstedelen af den danske bestand af konsulenter skulle kvalificeres som værende lønmodtagere for deres respektive kunder og klienter. Tilsvarende skulle alle håndværkere, der indgår aftale med diverse bygherre om timeaflønning være at betragte som lønmodtagere for bygherren. Dette har naturligvis ikke sin gang på jord.

Tværtimod taler dette netop for, at der er tale om, at [virksomhed1] ApS er selvstændig erhvervsdrivende, særligt under hensyntagen til, at der er en differentiering at timetaksterne alt efter hvilket arbejde, som [virksomhed1] ApS er indhyret til at levere til Skatteyderen. En sådan differentiering ville aldrig forekomme i et sædvanligt ansættelsesforhold.

Ad 2 - periodisk afregning

Det bestrides som værende faktuelt forkert, at der er sket månedsvis afregning, hvilket i øvrigt allerede fremgår af SKAT's begrundelse "for en måned eller 2 af gangen". Tværtimod er der sket afregning med nogen gange meget korte intervaller (per uge) mens der andre gange er sket afregning med flere måneders intervaller.

Derudover gøres det under alle omstændigheder gældende, at det forhold at en virksomhed er dygtig til at sende hyppige afregninger, skulle kunne føre til, at virksomhedens skal betragtes om lønmodtager.

Ad 3 - faktureringerne er fortløbende nummerererede

Dette bestrides som værende faktuelt forkert, idet der henvises til bilag 2. Det bestrides i øvrigt, at dette skulle have nogen betydning for vurderingen af hvorvidt der foreligger et lønmodtagerforhold.

Ad 4 - manglende økonomisk risiko

[virksomhed1] ApS var under samarbejdet ansvarlig for fejl og mangler ved det udførte arbejde, og Skatteyderen ville - i fald arbejdet var mangelfuldt - have tilbageholdt betaling eller gjort krav på erstatning. Det er således ikke korrekt, når SKAT anfører at [virksomhed1] ApS' arbejde var uden reel økonomisk risiko.

Derudover skal det bemærkes, at [virksomhed1] ApS i sagens natur kun fik betaling for det arbejde der blev udført. Måtte [virksomhed1] ApS medarbejdere således blive syge eller være på ferie, ville [virksomhed1] ApS ikke modtage betaling. Dette peger i sig selv hen på at der er tale om en selvstændig underleverandør og ikke et ansættelsesforhold.

Ad 5 og 6 - [virksomhed1] ApS har ikke afholdt udgifter, som efter art og omfang adskiller sig væsentligt fra, hvad der er sædvanlig for lønmodtagere

Det bestrides, at [virksomhed1] ApS ikke har afholdt egne udgifter samt afholdt udgifter, som efter art og omfang adskiller sig væsentligt fra, hvad der er sædvanlig for lønmodtagere.

Tværtimod anvendte [virksomhed1] ApS deres egen varebil til transporterne af de slebne vinduer hvilket alt andet lige ville være overordentligt usædvanligt i et almindeligt lønmodtagerforhold.

Ad 7 - at arbejdsopgaverne er anvist uge for uge

Det bestrides, at arbejdsopgaverne er anvist uge for uge. Tværtimod var [virksomhed1] ApS indhyret til at løse en specifik slibningsopgave, og [virksomhed1] ApS var i den forbindelse ikke undergivet nogen form for instruktionsbeføjelse fra Skatteyderen.

Ad 8 - arbejdet har haft et omfang, så det kan betragtes som fuldtidsarbejde visse månederne

Det bestrides at arbejdet har karakter af et fuldtidsarbejder, idet der henvises til de udstedte fakturaer i bilag 2.

Derudover gøres det generelt gældende, at det forhold at [virksomhed1] ApS i perioder har udført væsentlige mængder arbejder for Skatteyderen under alle omstændigheder ikke kan føre til, at [virksomhed1] ApS skal anses som lønmodtager for Skatteyderen.”

Selskabets repræsentant har fremsendt følgende yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”2. Supplerende sagsfremstilling og anbringender

Klager anvendte i perioden fra efteråret 2013 til sommeren 2014 [virksomhed1] ApS som underleverandør i forbindelse med en meget omfattende renovering af vinduer på [virksomhed2]'s ejendom i [adresse1], [by1], samt i forbindelse med renovering af tag på ejendom i [adresse2], [by2], og kontorer på ejendom i [adresse3], [by1].

[virksomhed1] ApS ydede konsulentekspertise, tilsyn med og koordinering af arbejder, kvalitetskontrol og-styring af vinduesrammer i forbindelse med slibning, samt transport af vinduerne i [virksomhed1] ApS' egen bil.

[virksomhed1] ApS/[person1] udførte ikke arbejdet med selve slibningen af vinduesrammerne. Dette arbejde blev udført af Klagers håndværkere.

[virksomhed1] ApS tilrettelagde selv sit arbejde uden løbende instruktion/anvisninger fra Klager.

[virksomhed1] ApS har udstedt de som bilag 2 fremlagte fakturaer (alle med moms) til Klager for det udførte arbejde. Fakturaerne for det udførte arbejde er alle med [virksomhed1] ApS' cvr-nr. og bankkonto, og fakturaerne er alle med moms. [virksomhed1] ApS var og er momsregistreret.

Som bilag 3 fremlægges en af [virksomhed1] ApS' revisor udarbejdet omsætningsoversigt vedrørende [virksomhed1] ApS / [virksomhed5] ApS for perioden 1. januar 2012 - 30. juni 2016. Det fremgår af oversigten, at [virksomhed1] ApS har haft betydelig anden omsætning før, under og efter konsulentbistanden til Klager, herunder i perioden fra efteråret 2013 til sommeren 2014.

Der er ikke indgået en ansættelsesaftale eller anden aftale, som indikerer, at der er tale om et lønmodtagerforhold.

[virksomhed1] ApS fastsatte selv arbejdstiden ud fra ordren.

Der har ikke været et opsigelsesvarsel, som i et lønmodtagerforhold.

Der har ikke været tale om et ansættelsesforhold i relation til ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring, funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø. Der har eksempelvis ikke været ret til ferie i henhold til ferieloven eller løn under sygdom.

[virksomhed1] ApS havde ikke øvrige forpligtelser over for Klager end de forpligtelser, der fulgte af konsulentaftalen med Klager, jf. ovenfor.

Ansvar for eventuel ulykke eller skader på vinduer m.v. under [virksomhed1] ApS' udførelse af arbejdet påhvilede [virksomhed1] ApS - og ikke Klager.

[virksomhed1] ApS var ikke i forbindelse med arbejderne for Klager afskåret fra samtidig at udføre konsulentarbejde for andre, idet [virksomhed1] ApS frit kunne indgå aftaler med andre. Der henvises i denne forbindelse til bilag 3, jf. ovenfor.

[virksomhed1] ApS var og er efter det oplyste etableret i egne lokaler på [virksomhed1] ApS' adresse.

Der henvises i øvrigt til Klagers revisors skrivelse til SKAT af 22. februar 2016, som er vedlagt SKAT's udtalelse af 17. august 2016.”

Følgende fremgår af selskabet skrivelse til SKAT af 22. februar 2016, som selskabets repræsentant henviser til i de supplerende bemærkninger:

”I dit forslag er oplægget at fakturaerne fra [virksomhed1] ApS i stedet skal være som alm. løn til [person1]. Dertil er vi ikke enige og oplister her vores svar til mange af punkterne i dit brev:

Med ovenstående argumenter finder vi ikke at der bør ændres i skatte- og momsforholdene for [virksomhed4] ApS og [virksomhed3] ApS for år 2014.”

Landsskatterettens afgørelse

Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende

Det fremgår af statsskattelovens § 4, litra a, at lønindtægt er skattepligtig indkomst. Det fremgår endvidere af kildeskattelovens § 43, at til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar og lignende ydelser.

Kriterierne for afgrænsningen mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsdrivende fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven pkt. B.3.1.1. og er fastlagt i praksis ved Højesterets dom af 9. maj 1996, gengivet i UfR 1996.1027 H. (Lovene og cirkulæret kan findes på www.retsinformation.dk)

Ved vurderingen af om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der ifølge cirkulæret blandt andet lægges vægt på, om indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre. Der kan derudover lægges vægt på, om hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold, om indkomstmodtageren påtager sig en selvstændig økonomisk risiko, om indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere, og om indkomsten afhænger af et eventuelt overskud.

Som udgangspunkt anses en person for lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Ved vurderingen af om der er tale om et tjenesteforhold, kan der blandt andet lægges vægt på, om hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, om indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver, om der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse, om arbejdstiden er fastsat af hvervgiveren, om indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel, om hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, samt om indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktiseringen af ferieloven, funktionærloven m.v.

I tvivlstilfælde må afgrænsningen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af det enkelte forhold mellem hvervgiver og hvervtager.

Arbejdet, som [virksomhed1] ApS har udført for selskabet, er alene udført af [person1] personligt.

Selskabets repræsentant har i klagen til skatteankestyrelsen oplyst, at [virksomhed1] ApS/[person1] var hyret til at stå for afslibning af vinduesrammer. Repræsentanten har efterfølgende oplyst, at [virksomhed1] ApS/[person1] leverede en konsulentydelse, som blandt andet omfattede tilsyn, koordinering, kvalitetskontrol m.v., og at han ikke stod for selve slibningen. Landsskatteretten bemærker, at vurderingen af om et skattesubjekt er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i alle tilfælde tager udgangspunkt i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven, uanset om der er tale om konsulenter eller håndværkere.

[virksomhed1] ApS har udstedt ni fakturaer til selskabet for det udførte arbejde. Fakturateksten på syv af fakturaerne er ”slibning af vinduer på værksted” og/eller ”kørsel med vinduer”. Fakturabeløbet ifølge de syv fakturaer er på samlet 363.525 kr. Fakturaerne er i overvejende grad udstedt månedligt.

Derudover er der udstedt to fakturaer fra [virksomhed1] ApS/[person1] til selskabet med fakturateksten ”[by2]” og ”[by2] + [adresse3]”. Fakturabeløbet ifølge de to fakturaer er på samlet 78.750 kr.

Selskabet har faktureret 65.000 kr. for arbejdsløn til slutkunden i [by2], og [virksomhed1] ApS/[person1] har faktureret selskabet 40.200 kr. for arbejdet på ejendommen i [by2]. Landsskatteretten finder det derfor usandsynligt, at han alene har koordineret og/eller har ydet rådgivning til de håndværkere, der har udført byggearbejdet i [by2] for restbeløbet til arbejdsløn på 24.800 kr., herunder også henset til at det må forventes, at selskabet har haft en rimelig fortjeneste på levering af arbejdsydelsen.

[virksomhed1] ApS/[person1] har faktureret selskabet samlet 38.550 kr. vedrørende arbejdet på [adresse3]. Selskabet har faktureret slutkunden et samlet beløb på 835.400 kr. for en lang række forskelligartede ydelser. Det er dermed ikke muligt på baggrund af den foreliggende dokumentation at udlede præcis, hvilken ydelse [virksomhed1] ApS/[person1] har leveret til selskabet i relation til projektet på [adresse3].

Landsskatteretten lægger til grund, ud fra en samlet vurdering af de konkrete forhold, at det ikke er sandsynliggjort, at [virksomhed1] ApS/[person1] alene har leveret en konsulentydelse, men også blandt andet henset til, at det for langt størstedelen af de fakturerede beløb fremgår, at der er leveret en ydelse i form af slibning af vinduer og kørsel.

Selskabet har overfor SKAT forklaret, at arbejdsopgaverne blev anvist uge for uge. Selskabets repræsentant har bestridt, at dette er korrekt og har forklaret, at der løbende blev afholdt møder vedrørende projekterne. Derudover har selskabets repræsentant forklaret, at der ikke blev ført dagligt eller løbende tilsyn med det udførte arbejde. Der blev alene blev foretaget kontrol af arbejdet ved afslutningen af byggeprojektet. Selskabet har forklaret, at [virksomhed1] ApS/[person1] selv tilrettelagde arbejdet uden løbende instruktioner fra selskabet. Landsskatteretten finder det ikke sandsynliggjort, at selskabet ikke har haft en instruktionsbeføjelser i forhold til [virksomhed1] ApS/[person1], henset til de skiftende forklaringer samt karakteren af det udførte arbejde, da det må lægges til grund, at [virksomhed1] ApS/[person1] har stået for afslibning af de vinduer, som selskabet har anvist.

[virksomhed1] ApS/[person1] har endvidere ikke udført arbejde for andre kunder. Den øvrige omsætning i virksomheden stammer fra salg af tekstiler på messer og markeder. Denne aktivitet har ikke nogen sammenhæng med aktiviteten i relation slibning af vinduer og eventuelt andet håndværksmæssigt arbejde. Landsskatteretten finder, at den øvrige omsætning er uden betydning for vurderingen af, hvorvidt [virksomhed1] ApS/[person1] er lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende i relation til selskabet.

Disse forhold taler for, at [person1] skal anses for lønmodtager.

Derudover har [virksomhed1] ApS/[person1] ikke etableret sig i egne lokaler, men udfører arbejdet hos selskabet, og har ikke afholdt omkostninger til materialer m.v.

[virksomhed1] ApS/[person1] har afregnet det udførte arbejde med en fast timepris på 300 kr. pr. time for arbejde på værkstedet og 200 kr. for kørsel med vinduer.

Selskabet har oplyst, at [virksomhed1] ApS/[person1] havde en risiko for, at der skulle udstedes kreditnotaer, såfremt arbejdet ikke var udført tilfredsstillende. Derudover har repræsentanten oplyst, at selskabet ville have tilbageholdt betaling eller gjort krav på erstatning gældende, hvis der var fejl og mangler ved det udførte arbejde. Der er ikke indgået nogen skriftlige aftaler mellem parterne og dermed heller ikke indgået nogen aftaler om ansvarsfordeling. Landsskatteretten finder det på den baggrund ikke sandsynliggjort, at [virksomhed1] ApS/[person1] har været ansvarlig for fejl og mangler.

Disse forhold taler samlet for, at [virksomhed1] ApS/[person1] ikke bærer en økonomisk risiko, hvilket ligeledes taler for, at [person1] skal anses for lønmodtager.

Der er ligeledes momenter, som kan tale for, at [virksomhed1] ApS/[person1] skal anses for selvstændigt erhvervsdrivende. [virksomhed1] ApS/[person1] har faktureret selskabet for det udførte arbejde, og er momsregistreret. Derudover har [virksomhed1] ApS/[person1] ikke krav på ferie, løn under sygdom, faste arbejdstider, opsigelsesvarsel m.v. og [person1] anvender en bil, som [virksomhed1] ApS er registreret som ejer af ved kørsel med vinduerne.

Disse forhold kan dog ikke alene bære begrundelsen for at anse [virksomhed1] ApS/[person1] for at være selvstændigt erhvervsdrivende.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder på baggrund af ovenstående, at [virksomhed1] ApS/[person1] er at anse som lønmodtager. Et retsmedlem finder efter en helhedsvurdering, at [virksomhed1] ApS/[person1] er at anse som selvstændigt erhvervsdrivende. Der træffes afgørelse efter stemmeflertal.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Hæftelsen

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og af arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Forsømmelighed foreligger i de tilfælde, hvor en indeholdelsespligtig undlader at foretage indeholdelse i indkomstarter, der med rimelig omfattes af bestemmelsen i kildeskattelovens § 43.

To retsmedlemmer herunder retsformanden finder, at det i den foreliggende sag var tilstrækkeligt klart, at der var tale om et ansættelsesforhold, da der, som det fremgår ovenfor, var en lang række forhold, der talte for, at [person1] skulle anses for ansat i selskabet.

Selskabet kan dermed ikke fritages for hæftelsesansvar. Selskabet hæfter herefter for arbejdsmarkedsbidrag på 29.710 kr. og A-skat på 129.718 kr. for indkomståret 2014.

Et retsmedlem finder efter en helhedsvurdering, at [virksomhed1] ApS/[person1] er at anse som selvstændigt erhvervsdrivende. Der træffes afgørelse efter stemmeflertal.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Momsfradrag

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Det følger af momslovens § 3, stk. 1.

Der skal afregnes moms ved leveringer af varer og ydelser mod vederlag. Det følger af momslovens § 4, stk. 1.

Lønmodtageres levering af arbejdskraft til arbejdsgivere er ikke momspligtige leverancer, da der ikke er tale om selvstændig økonomisk virksomhed.

Momsregistrerede virksomheder kan fradrage momsen på indkøbte varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer. Det følger af momslovens § 37.

Der er ikke adgang til fradrag for fejlagtigt opkrævet moms. Det følger af EF-domstolens dom af 13. december 1989 i sag C-342/87, Genius Holding BV.

To retsmedlemmer herunder retsformanden finder, at [person1] skal anses for ansat i selskabet og får dermed udbetalt løn fra selskabet. [person1]s levering af arbejdskraft er derfor ikke levering af en momspligtig ydelse. Selskabet har dermed betalt 74.275 kr. i fejlagtigt opkrævet købsmoms, som der ikke er adgang til fradrag for. Selskabets fradrag for købsmoms skal derfor nedsættes med 74.275 kr., og selskabets skattepligtige resultat skal nedsættes med 74.275 kr.

Et retsmedlem finder efter en helhedsvurdering, at [virksomhed1] ApS/[person1] er at anse som selvstændigt erhvervsdrivende. Der træffes afgørelse efter stemmeflertal.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.