Kendelse af 20-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 13-12-2020

Klagen skyldes, at SKAT har truffet afgørelse, hvorefter interessentskabets drift af et mobildiskotek fra den 1. april 2016 og fremefter anses for at være levering af en momspligtig ydelse, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] I/S (herefter interessentskabet) er et interessentskab, der havde startdato den 3. august 2009. Interessentskabet er registreret i det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under branchekoden 563000 ”Cafeér, værtshuse, diskoteker m.v.”. Interessentskabet blev opløst den 9. oktober 2019.

Interessentskabets drift bestod af to dele. Dels udlejning af lyd- og lysanlæg, dels drift af et mobildiskotek.

SKAT var i 2012 på kontrol hos interessentskabet, hvor SKAT meddelte, at interessentskabets aktivitet vedrørende mobildiskoteket var momsfritaget. På baggrund af denne meddelelse har interessentskabet ikke opkrævet moms i forbindelse med mobildiskoteket.

På interessentskabets fakturaer er varebeskrivelsen angivet som ”Mobildiskotek (ej momspligtig)”. Videre fremgår det, hvilket arrangement de enkelte fakturaer angår, dato samt tidspunkt for arrangementet. Endvidere fremgår det, at de er udstedt af [virksomhed2] og ikke af interessentskabet, men det er interessentskabets CVR-nummer, der er anført.

SKAT har oplyst, at momsfritagelsen for mobildiskoteket er bundet op på, at der sker underholdning af konferencier-lignende karakter mellem afspilning af de enkelte numre. Der skal ifølge SKAT være tale om et show eller en forestilling mellem numrene og ikke en introduktion af kunstnerens navn m.m. til den spillede musik. SKAT har bemærket, at det ikke fremgår af de fremlagte fakturaer, at interessentskabet har drevet mobildiskotek med konferencier-lignende karakter.

Under sagens behandling hos SKAT har interessentskabet fremsendt en reklamevideo, der angiver at være produceret for [virksomhed2] og ikke for interessentskabet. I videoen står to mænd blandt lyd- og lysudstyret og benytter sig af mikrofoner til tale og sang. De to mænd benytter udstyret til at afspille musik. Udstyret er opstillet i en festsituation, og selskabet underholdes af de to mænd med lyd, lys og røgmaskine.

SKATs afgørelse

SKAT har den 20. april 2016 truffet afgørelse, hvorefter interessentskabets drift af mobildiskotek fra den 1. april 2016 og fremefter anses for at være levering af en momspligtig ydelse, jf. momslovens § 4, stk. 1.

SKAT har som begrundelse herfor blandt andet anført:

”...

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT anser, at virksomheden består af 2 aktiviteter, dels udlejning af lyd- og lysanlæg m.m. samt drift af et mobildiskotek.

...

Mobildiskotek

I har i 2012 haft besøg af SKAT. I den forbindelse blev det oplyst, at driften af mobildiskoteket er momsfritaget.

Det er SKATs opfattelse, at driften af mobildiskoteket ikke er momsfritaget, men derimod levering af en momspligtig ydelse jf. momslovens § 4.

Momsfritagelsen følger af en kendelse fra momsnævnet i december 1979. Følgende fremgår af denne kendelse:

”En disc-jockey leverer grammofonmusik til restaurationer, foreninger, skoler o lign og medbringer selv det fornødne udstyr i form af grammofonplader, forstærkeranlæg m.v. Han annoncerer før afspilningen pladens solist(er) og benytter pauserne mellem pladerne til underholdning af konferencier-lignende karakter.

Nævnet traf afgørelse om, at virksomheden som disc-jockey er undtaget fra afgiftspligten efter lovens § 2, stk. 3 punkt 1.

Afgørelsen vedrører § 13, stk. 1 nr. 7.”

I forbindelse med gennemgangen af regnskabsmaterialet for indkomståret 2014 skal SKAT bemærke, at momsfritagelsen er bundet op på, at der sker underholdning af konferencier-lignende karakter mellem afspilning af de enkelte numre.

Med konferencier-lignende karakter anser SKAT, at der skal være tale om et egentlig show eller forestilling mellem numrene, og ikke kun en introduktion af kunster navn m.m. til den spillede musik.

Det forudsættes, at som udgangspunkt leverer mobildiskoteket musik/lys med en dj, som styrer musikken og indimellem fortæller, hvem / hvad der nu spilles. SKAT aner ikke dette som konferencier-lignende karakter jf. ovennævnte, og dermed er ydelsen ikke momsfritaget.

Ud fra de fakturaer der er udstedt for indkomståret, fremgår det ikke, at diskoteket er drevet med konferencier-lignende karakter. Det er derfor SKATs opfattelse, at denne del af virksomheden ikke er omfattet af momsfrihed, men at der er tale om momspligtige aktiviteter efter momslovens § 4.

På baggrund af, at I har ageret ud fra de oplysninger, I har fået i 2012, vil SKAT pålægge jer fra og med 1/4 2016, at opkræve moms på indtægter ved drift af mobildiskotek.

...

SKATs afgørelse

SKAT har behandlet forholdet omkring mobildiskotekets momspligt efter 01.04.2016 igen, i forbindelse med modtagelsen af indsigelserne jf. ovenfor.

Ud fra de oplysninger der foreligger i sagen, fastholder SKAT, at der fra 01.04.2016 skal opkræves moms i forbindelse med drift af mobildiskotek.

SKAT finder, at der efter momslovens § 4 er tale om en momspligtig ydeIse i forbindelse med drift af mobildiskoteket. Der leveres en ydelse mod vederlag.

Eneste mulighed for at denne ydelse kan leveres momsfrit er, at denne er fritaget for afgift jf. momslovens § 13 stk. 1 nr. 7. Bestemmelsen omhandler forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed.

SKAT finder ikke, at den ydelse der leveres i forbindelse med drift af mobildiskoteket, kan omfattes af momslovens § 13 stk. 1 nr. 7, anden kunstnerisk virksomhed. Der henvises her til Vestre Landsrets dom af 05.03.1996, hvor følgende fastslås: "Det bemærkes herved, at discjockeyernes indsats, skønt den efter sin karakter ville indebære en vis frihed ved valg af musik m.v., ikke kunne anses for at være af kunstnerisk karakter."

Ved gennemsyn af ovennævnte video er det SKATs opfattelse, at der ikke er tale om konferencier lignende karakter i forbindelse med driften af mobildiskoteket.

Det, at der arrangeres fælles dans, DJ synger karaoke m.m. gør ikke, at virksomhedens indtægter ved drift af mobildiskotek gøres momsfrit.

Såfremt der er tale om konferencier lignende karakter, skal dette være et gennemgående træk i forbindelse med udøvelsen af driften af virksomheden. Dette anses ikke at være tilfældet i forbindelse med drift af jeres virksomhed.

SKAT har gennemgået de salgsfakturaer, I har fremsendt for indkomståret 2014.

Det fremgår ikke af disse fakturaer, at den ydelse der sælges indeholder konferencier lignende karakter. Teksten på fakturaerne er alene "mobildiskotek" og ikke andet. De kunder, der køber ydelsen fra mobildiskotek, har således ikke ud fra fakturaernes indhold en forventning om køb af andre ydelser end musik fra mobildiskoteket.

...”.

SKAT har den 4. august 2016 over for Skatteankestyrelsen blandt andet anført følgende bemærkninger til klagen:

”...

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Dog skal tilføjes:

Den talmæssige ændring af momsen for indkomståret 2014 vedrører ikke punktet, der påklages til Skatteankestyrelsen.

Det er alene SKATs afgørelse vedrørende momspligt ved drift af mobildiskotek, der påklages.

SKAT skal bemærke, at uanset at advokat [person1] anser dom af 05.03.1996 for at være forkert, er denne afsagt af Vestre Landsret. Vestre Landsret kommer i kendelsen frem til at: ”discjockeyernes indsats, skønt den efter sin karakter ville indebære en vis frihed ved valg af musik m.v. ikke kunne anses for at være af kunstnerisk karakter”.

Det er korrekt, at der ikke er et krav til omfanget af ”underholdningen af konferencier-lignende karakter” i momsnævnets afgørelse fra 1979. Men underholdningen skal finde sted, og have en anden karakter end det der sædvanligvis udøves i forbindelse med drift af et mobildiskotek. Dette er ikke sket i forbindelse med drift af denne virksomhed, hvilket også fremgår af den video, der henvises til på side 4 i kendelsen fra SKAT dateret den 20.04.2016.

Det, at SKAT i 2012 har statueret momsfritagelse, er ikke ensbetydende med, at dette for altid opretholdes. Derfor har SKAT også først anset virksomheden for momspligtig med fremadrettet virkning (begyndende fra 01.04.2016), og ikke allerede for indkomståret 2014.

...”.

Interessentskabets opfattelse

Interessentskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at interessentskabets drift af mobildiskoteket er anden kunstnerisk virksomhed og således momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.

Til støtte herfor har repræsentanten blandt andet anført følgende:

”...

Virksomheden [virksomhed1] I/S består af to hovedområder

1) Udlejning af lyd- og lysanlæg (momspligtig)
2) Drift af mobildiskotek (momsfritaget, jf. momslovens §13, stk. 1pkt. 7, mere herom nedenfor)

Virksomheden er momsregistreret med CVR-nummer [...1], idet der som nævnt foregår momspligtige aktiviteter i virksomheden, og der aflægges - for de momspligtige aktiviteters vedkommende - momsregnskab efter gældende lovgivning.

Hvad angår mobildiskotekdriften er denne fritaget som kunstnerisk virksomhed baseret på Momsnævnsafgørelse nummer 632

Denne er således gengivet i Databasen [...]:

Na. af 01/01 1979 MOMS 1979, 632

En discjockey leverer grammofonmusik til restaurationer, foreninger, skoler og lign. og medbringer selv det fornødne udstyr i form af grammofonplader, forstærkeranlæg m.v. Han annoncerer før afspilningen pladens solist(er) og benytter pauserne mellem pladerne til underholdning af konferencierlignende karakter. Nævnet traf afgørelse om, at virksomheden som discjockey er undtaget fra afgiftspligten efter lovens § 2, stk. 3, punkt 1.

Det bemærkes, at der i momsnævnets afgørelse ikke er foretaget nogen uddybning af kriteriet '..benytter pauserne mellem pladerne til underholdning af konferencierlignende karakter". Der er således intet krav til omfanget, ej heller at den nævnte underholdning skal ske mellem hver eneste plade, som det med den seneste afgørelse synes at være opfattelsen hos Skats medarbejder, (navn undladt).

Aktivitet som discjockey er således de facto undtaget momspligten, hvilket da også har været Skats opfattelse frem til denne afgørelse. Dette fremgår af afgørelsen selv, hvor Skat bekræfter at man ved en gennemgang af virksomhedens forhold i 2012 har anerkendt momsfritagelsen med henvisning til ovenstående. Langt vigtigere er dog Skats landsdækkende praksis, hvor mobildiskoteker og DJ's, som ansøger om momsregistrering får afslag netop med henvisning til ovenstående.

(Navn undladt) henviser endvidere til Vestre Landsrets dom af 05.03.1996, hvor Vestre landsret konkluderer, at discjockeyers indsats ikke kan anses for at være af kunstnerisk karakter. Jeg er bekendt med den nævnte dom, og har rent fagligt kritiseret den som værende forkert ved flere tidligere lejligheder.

En gennemgang af dommen viser nemlig, at ingen af parterne under sagen har henvist til momsnævnsafgørelse 632, hvorfor indholdet af denne slet ikke indgår i rettens overvejelser eller afgørelse.

Det er derfor min opfattelse, at dommen er forkert, og ikke kan tillægges betydning. Såfremt Skat ønsker at kunne henvise til en domstolsafgørelse, bør spørgsmålet - denne gang med inddragelse af momsnævnsafgørelse 632- prøves på ny ved domstolene, således at betydningen af momsnævnsafgørelsen indgår i domsresultatet.

Jeg skal endvidere igen minde om, at Skats hidtidige praksis med afslag til DJs og mobildiskoteker også indikerer, at det er [Skattecentret], som har truffet en forkert afgørelse.

...”.

Repræsentanten har den 18. august 2016 over for Skatteankestyrelsen blandt andet videre anført følgende:

”...

Skats svar giver anledning til følgende bemærkninger.

Jeg skal indledningsvis foretage en mindre præcisering i forhold til min skrivelse af 21.07.2016, hvor jeg kritiserer dommen som værende forkert. Dommen omhandler en række disc jockeys, som har påberåbt sig at være B-skattepligtige under henvisning til at de er ”kunstnere”. Vestre Landsret kommer i dommen frem til, at arbejdet som DJ ikke er af en karakter, som efter rettens vurdering kan betegnes som kunstnerisk. Retten kommer derfor frem til, at DJsne efter en samlet vurdering er A-skattepligtige.

Det er også denne begrundelse, at Skat jf. (navn undladt) brev baserer sin afgørelse på.

Selvom jeg er enig i dommens resultat i den konkrete sag (de omtalte discjokeys arbejdede under forhold, som også i min opfattelse statuerede a-skattepligt), er dommen begrundet forkert. Vestre Landsret foretager tilsyneladende en vurdering af, hvorvidt den kunstneriske udfoldelse finder sted – eller er det i virkeligheden noget helt andet, Vestre Landsret tager stilling til?

Af afgørelsen fremgår:

”Det fandtes efter de afgivne forklaringer bevist, at arbejdsgiverne havde instruktionsbeføjelser over for discjockeyerne og i et vist omfang havde udnyttet denne. Det bemærkedes herved, at discjockeyernes indsats, skønt den efter sin karakter ville indebære en vis frihed ved valg af musik m.v., ikke kunne anses for at være kunstnerisk karakter. Foruden de nævnte mødetider og vagtplaner havde arbejdsgiverne da også efter det oplyste enkelte gange øvet indflydelse på discjockeyernes udførelse af arbejdet ved at kommentere valg af musikgenre og lydniveau. Ved bedømmelse af, om der forelå et tjenesteforhold, lagdes der endvidere vægt på at discjockeyernes engagementer var langvarige og at indtægterne, hvortil skattekravene knyttede sig, stort set var discjockeyernes eneste indkomst...”

Hvis man læser hele afgørelsen, og ikke kun den ene linje, som Skat har citeret ude af kontekst, fremgår det tydeligt at Landsretten i sin begrundelse anvender udtrykket ”kunstner” i betydningen ”selvstændig erhvervsdrivende”. Landsretten når på den baggrund frem til, at det kunstneriske islæt ikke er af et omfang, som begrunder en status som selvstændig erhvervsdrivende.

Det må endnu engang understreges, at dommen ikke på nogen måde tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om kunstnerisk virksomhed som defineret i Momsnævnsafgørelse 632. At [Skattecentret] på baggrund af en enkelt linke i dommen mener at kunne konkludere at Landsretten således har afgjort spørgsmålet, er således alene baseret på en fejlagtig tolkning af landsretsdommen hos Skattecenteret.

Med andre ord kan Skat ikke med hjemmel i dommen konkludere, at Landsretten har taget stilling til spørgsmålet om kunstnerisk virksomhed – for det er simpelthen ikke rigtig.

Jeg bemærker endvidere med interesse, at (navn undladt) helt undlader at kommentere på den landsdækkende praksis, hvor DJs og mobildiskoteker får afslag på momsregistrering netop med henvisning til at erhvervet er omfattet af reglerne for kunstnerisk virksomhed. [Skattecentret]s afgørelse er således i strid med Skats egen landsdækkende praksis, hvilket naturligvis også understreger, at afgørelsen er forkert.

...”.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at interessentskabets aktivitet med drift af et mobildiskotek er en momspligtig ydelse, som anført af SKAT, eller om driften af mobildiskoteket kan anses som anden kunstnerisk virksomhed, og dermed er momsfritaget, som anført af repræsentanten.

Følgende fremgår af momslovens § 4, stk. 1:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

...”.

Følgende fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 7:

”Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

...

7) Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed.”

Følgende fremgår af momssystemsdirektivets artikel 371:

“De medlemsstater, som pr. 1. januar 1978 fritog de transaktioner, der er anført i bilag X, del B, kan fortsætte med at fritage dem på de betingelser, der var gældende i hver af de berørte medlemsstater på samme dato.”

Således fremgår følgende af bilag X, del B, nr. 2, til momssystemdirektivet:

“Transaktioner, som medlemsstaterne kan fortsætte med at fritage for afgift

...

2) Ydelser leveret af forfattere, kunstnere, herunder udøvende kunstnere, advokater og andre personer i liberale erhverv, bortset fra lægegerningen og dertil knyttede erhverv...”

EU-Domstolen har i flere tilfælde, eksempelvis i sag C-169/00, Kommissionen mod Finland, udtalt, at momsfritagelser skal fortolkes strengt, da de er undtagelser fra det almindelige afgiftspligtige princip.

Af Momsnævnets afgørelse af 1979 nr. 632 ”AFG 632Disc-jockey (Nævn/december 1979)” fremgår følgende:

”En disc-jockey leverer grammofonmusik til restaurationer, foreninger, skoler o lign og medbringer selv det fornødne udstyr i form af grammofonplader, forstærkeranlæg m.v. Han annoncerer før afspilningen pladens solist(er) og benytter pauserne mellem pladerne til underholdning af konferencier-lignende karakter.

Nævnet traf afgørelse om, at virksomheden som disc-jockey er undtaget fra afgiftspligten efter lovens § 2, stk. 3, punkt 1.”

Interessentskabet driver blandt andet selvstændig økonomisk virksomhed med drift af et mobildiskotek. Af de fremlagte fakturaer beskrives de leverede ydelser som ”Mobildiskotek (ej momspligtigt)”. Herudover er der på fakturaerne angivet arrangement samt tidspunktet for leveringen af ydelsen.

Interessentskabet har fremlagt en reklamevideo, hvoraf det fremgår, at to mænd har opstillet lys- og lydudstyr og en røgmaskine. Det fremgår videre, at de to mænd benytter sig af mikrofoner til at tale og synge til og med arrangementets gæster.

Efter en samlet konkret vurdering af de fremlagte oplysninger, finder Landsskatteretten det ikke godtgjort, at de af interessentskabet leverede ydelser i forbindelse med driften af mobildiskoteket kan karakteriseres som anden kunstnerisk virksomhed, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.

Der er herved særligt henset til, at det efter en konkret vurdering ikke er godtgjort, at disc-jockeyernes indsats - bestående i at afspille musik og mellem musiknumrene at introducere den næste kunstner og det næste musiknummer - er udtryk for en selvstændig individuel skabende indsats, der har en vis originalitet, hvorfor ydelsen ikke kan kvalificeres som anden kunstnerisk virksomhed.

Det er således med rette, at SKAT pr. 1. april 2016 og fremad har anset interessentskabets aktivitet med drift af mobildiskoteket for at være en momspligtig ydelse, jf. momslovens § 4, stk. 1, hvorfor interessentskabet herefter skal fakturere med moms.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.