Kendelse af 28-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 31-10-2020

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med 1.395.562 kr. for perioden fra den 1. oktober 2013 til den 30. september 2015.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet) er et anpartsselskab, som havde startdato den 18. januar 2006. Selskabet er registreret i det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under branchekoden 682040 – Udlejning af erhvervsejendomme. Det fremgår af CVR, at selskabets formål er at udvikle og gennemføre ejendomsprojekter i eget navn og for egen regning. Selskabet er stiftet af [virksomhed2] A/S, som blev opløst ved konkurs den 24. september 2012.

[virksomhed3] ApS (herefter benævnt lejeren) er et anpartsselskab, som havde startdato den 4. juli 2007. Lejeren er registreret i det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under branchekoden 999999 – Uoplyst. Det fremgår af CVR, at selskabets formål er udlejning af fast ejendom. Lejeren er stiftet af [virksomhed4] ApS.

Det fremgår af CVR, at den reelle ejer af selskabet også er den reelle ejer af lejeren. Videre er den reelle ejer af selskabet og lejeren ligeledes direktør i selskabet og lejeren.

Selskabet opførte i 2007 og 2008 en rækkehusbebyggelse i [by1] med navnet [adresse1] (herefter benævnt ejendommen). Ejendommen omfatter 64 rækkehuse til boligformål.

Selskabet indgav den 1. november 2008 en ansøgning om frivillig registrering i henhold til momslovens § 51.

SKAT imødekom selskabets ansøgning om frivillig registrering den 27. november 2008. Selskabet blev herefter frivilligt momsregistreret med virkning fra den 1. november 2008. Momsregistreringen omfattede hele ejendommen.

SKAT traf afgørelse over for selskabet den 15. maj 2014 vedrørende den momsmæssige behandling af selskabets udlejningsvirksomhed i perioden fra den 1. juli 2009 til den 30. september 2013. SKAT nægtede selskabet fradrag for moms på udgifter i forbindelse med opførelsen af ejendommen, der efter færdiggørelsen i 2008 blev udlejet til boligformål. Selskabet har påklaget SKATs afgørelse og afventer Landsskatterettens stillingtagen hertil.

Selskabet fortsatte herefter med at fakturere inklusiv moms og angav salgsmomsen til SKAT. Den opkrævede salgsmoms er ikke indbetalt til SKAT.

SKAT anmodede i forbindelse med en udbetalingskontrol selskabet om dokumentation for den negative moms i 3. kvartal 2015. Repræsentanten oplyste til SKAT, at selskabet ikke var enig i SKATs afgørelse af den 15. maj 2014.

SKAT meddelte repræsentanten, at selskabets momstilsvar skulle reguleres. Selskabet korrigerede herefter momstilsvaret i overensstemmelse med SKATs afgørelse af 15. maj 2014.

Repræsentanten har oplyst, at der den 21. januar 2016 blev udstedt nye fakturaer samt kreditnotaer til lejeren i forbindelse med, at selskabet korrigerede momstilsvaret.

Repræsentanten har videre oplyst, at der ikke skete tilbagebetaling af momsen til lejeren, da lejen var en bruttoleje, og derfor kun var inklusiv eventuel moms. Repræsentanten mener derfor ikke, at der er et tilbagebetalingskrav.

Repræsentanten har videre forklaret, at ved udstedelsen af de nye fakturaer og kreditnotaer til lejeren for at rette den uberettiget fakturerede moms, har selskabet modregnet dette beløb i, hvad lejer skyldte i leje. Repræsentanten har uddybet, at selskabet ikke har tilbagebetalt den uberettiget fakturerede moms til lejer.

Af den oprindelige lejekontrakt, der er underskrevet i marts 2009, fremgår der bl.a. følgende:

”...

§3.

Lejen, betaling af lejen og regulering af lejen.

Den årlige leje udgør DKK 3.200.000 (i det følgende kaldet Lejen).

Lejen tillægges moms.

Lejen med tillæg af moms betales månedsvis forud, første gang den 1. oktober 2008 for perioden 1. oktober 2008 - 31. oktober 2008.

Lejen reguleres en gang årligt med en stigning på 3 % hver den 1. oktober, første gang den 1. oktober 2009.

Fremtidige reguleringer beregnes altid på grundlag af den regulerede leje.

Udover ovennævnte aftalte regulering af lejen er parterne berettiget til at kræve regulering af lejen i henhold til Erhvervslejelovens §13.

(...).”

Af tillægget til lejekontrakten, der er underskrevet den 21. januar 2016, fremgår følgende:

” ...

Vedrørende den Udlejer tilhørende ejendom beliggende [adresse1], [by1], (i det følgende kaldet Lejemålet).

Det præciseres, som er implicit og som allerede er mundtligt aftalt i 2009, at §3 i lejekontrakten skal forstås således:

Det årlige lejebeløb skal tillægges moms så længe Udlejer fakturerer Lejer og tillægger lejen moms. Såfremt Udlejer fakturerer lejen uden moms, så vil lejen udgøre det samme beløb som faktureret tidligere inkl. moms. (Dvs. pt. 3.476.250 kr.)

(...).”

SKATs afgørelse

SKAT har den 20. april 2016 forhøjet selskabets momstilsvar med 1.395.562 kr. for perioden fra den 1. oktober 2013 til den 30. september 2015.

Som begrundelse herfor har SKAT bl.a. anført følgende:

”...

SKATs bemærkninger og begrundelse

Da [virksomhed1] ApS i den omhandlede periode har faktureret lejen til [virksomhed3] med moms, skal selskabet indbetale afgiften til SKAT efter reglerne i Momsloven.

Momsloven indeholder ikke hjemmel til, at [virksomhed1] ApS kan omgøre dispositionen.

Det fremgår af Momslovens § 46, stk. 1, at betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, og det fremgår af samme lovs § 52 a, stk. 1, at enhver afgiftspligtig person for levering af varer eller ydelser skal udstede en faktura til aftageren (kunden).

En afgiftspligtig levering er defineret i Momslovens § 4, hvorefter der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Det er således selve leveringen, der statuerer pligt til at betale udgående afgift.

Udlejning af fast ejendom er fritaget for afgift efter Momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, men Æbleplan­ tagen ApS har ansøgt om og modtaget en bevilling til frivillig registrering efter samme lovs § 51, stk. 1, for udlejningen til [virksomhed3], og er således omfattet af § 46, stk. 1, og § 52 a, stk. 1.

Dette ændres ikke ved, at det efterfølgende viser sig, at [virksomhed1] ApS i forbindelse med an­ modning om frivillig registrering ikke har oplyst, at det endelig formål med udlejningen er boligformål. Derved var grundlaget for bevillingen ikke til stede, hvorfor SKAT i afgørelse af 15. maj 2014 har underkendt selskabets fradragsret for indgående afgift.

I henhold til Momslovens§ 52 a, stk. 7, skal opkrævet moms indbetales til SKAT. Indbetalingen kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for aftageren af varerne eller ydelserne. Da den moms, der er faktureret til [virksomhed3], ikke er sket ved en fejl, men i henhold til den lejeaftale, der er indgået med [virksomhed3], vil det efter SKATs opfattelse ikke være muligt at tilbageføre momsen ved udstedelse af kreditnotaer.

(...).”

Under sagens behandling har SKAT den 10. august 2016 bl.a. videre anført følgende:

”...

I klagens andet afsnit på side 2, anfører revisor, at "Da det ikke forekom hensigtsmæssigt at fortsætte med at angive momsbeløb, som SKAT var uenige i, gik vi på selskabets vegne i slutningen af 2015 i dialog med SKAT om at korrigere angivelserne for perioden fra 1. oktober 2013 og fremefter, så disse angivelser kunne blive nulstillet i overensstemmelse med SKATs tidligere afgørelse, men med mulighed for at foretage en efterfølgende korrektion, når Landsskatterettens kendelser i den oprindelige sag foreligger."

I de efterfølgende to afsnit nævner revisor, at "Det er sædvanligt, at SKATs afgørelse følges, mens der verserer en klagesag." Endvidere anfører han, at SKAT ikke har ønsket at medvirke til, at selskabet har kunnet følge SKATs afgørelse, idet vi valgte at fremsende forslag med efterfølgende afgørelse til selskabet.

Hertil kan SKAT bemærke, - som det i øvrigt fremgår af sagsforløbet, at dialogen omkring selskabets momsangivelser for perioden efter SKATs afgørlse af 15. maj 2014 ikke blev initieret af selskabet men af SKAT, der som led i den sædvanlige udbetalingskontrol bad selskabet om at redegøre for det negative momstilsvar for 3. kvartal 2015. Derefter førtes der en dialog med selskabets revisor [person1] om, hvorvidt det kunne være mest hensigtsmæssigt at lade selskabet rette angivelserne, således at de kom til at stemme overens med SKATs afgørelse.

Da selskabet efterfølgende valgte at indberette korrektionsangivelser for perioden 4. kvartal 2013 til 3. kvartal 2015, som nulstiller såvel salgs- som købsmoms i samtlige perioder, fremsendte SKAT, der ikke er enig i nulstillingen af salgsmomsen, jf. vores afgørelse af 20. april 2016, forslag til selskabet med efterfølgende afgørelse.

(...).”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af selskabets momstilsvar skal nulstilles.

Til støtte herfor har repræsentanten blandt andet anført følgende:

”...

Beskrivelse af sagen

Den nye sag vedrører perioden 1. oktober 2013 – 30. september 2015, dvs. en periode på 2 år efter udløbet af de perioder, der var omfattet af SKAT første afgørelse til selskabet. Perioden dækker dels den periode, hvor selskabets momsforhold blev undersøgt og drøftet mellem selskabet og SKAT, dels en periode efter at SKAT traf den første afgørelse.

Mens SKAT som led i sin kontrol overvejede sagen indgav selskabet en række momsangivelser, der viste et positivt momstilsvar, som selskabet betalte. Efter at SKAT den 15. maj 2014 havde truffet afgørelse fortsatte selskabet med at angive moms, herunder to negative momsangivelser for henholdsvis 3. kvartal 2014 og 3. kvartal 2015.

I konsekvens af sin tidligere afgørelse har SKAT ikke udbetalt disse negative angivelser. Modsvarende har selskabet ikke betalt de mellemliggende positive angivelser, da selskabet på baggrund af de negative angivelser havde et tilgodehavende hos SKAT, som betydeligt oversteg disse. I SKATs systemer er de negative angivelser imidlertid ikke godkendt, og fremgangsmåden fører derfor til, at SKAT igangsætter en rykkerprocedure for betaling af de positive angivelser.

Da det ikke forekom hensigtsmæssigt at fortsætte med at angive momsbeløb, som SKAT var uenige i, gik vi på selskabets vegne i slutningen af 2015 i dialog med SKAT om at korrigere angivelserne for perioden fra 1. oktober 2013 og fremefter, så disse angivelser kunne blive nulstillet i overensstemmelse med SKATs tidligere afgørelse, men med mulighed for at foretage en efterfølgende korrektion, når Landsskatterettens kendelse i den oprindelige sag foreligger.

Herved ville selskabets momsangivelser kunne bringes i overensstemmelse med SKATs afgørelse, mens Landsskatteretten tager stilling til selskabets momsafregning. Det er sædvanligt, at SKATs afgørelse følges, mens der verserer en klagesag.

Desværre har SKAT ikke ønsket at medvirke til, at selskabet på denne måde kan følge SKATs egen afgørelse, mens sagen verserer. Dette blev først meddelt os mundtlig, og er senere bekræftet gennem den nu påklagede afgørelse, som er udstedt, da selskabet efterfølgende rent faktisk forsøgte at korrigere sine momsangivelser og i et brev fra selskabets advokat orienterede om dette.

Påstande

Vi skal henvise til den allerede verserende sag, hvor vi principalt hævder, at den gennemførte frivillige momsregistrering og dermed beregningen af salgs- og købsmoms har været korrekt og subsidiært, at en ændring af virksomhedens forhold alene kan ske med fremadrettet virkning, da selskabet har handlet i overensstemmelse med en bevilget registrering.

For så vidt angår den nye sag er det kun relevant at tage stilling til mulighederne for korrektion, hvis Landsskatteretten måtte nå det resultat, at der i hele eller dele af den nye periode ikke kan opkræves moms på huslejen. I det tilfælde skal Landsskatteretten for disse perioder tillade, at momsberegningen korrigeres/nulstilles, så selskabet stilles som om, at den frivillige registrering aldrig havde foreligget.

Begrundelser

Vi skal henvise til vores indlæg i den tidligere sag, hvor vi med henvisning til såvel skatteforvaltningslovens regler om genoptagelse af tilsvaret som med henvisning til EU-Domstolens og Landsskatterettens praksis har redegjort for, at fejl i momsafregningen skal kunne korrigeres, og at det ved en sådan korrektion er momstilsvaret og ikke kun købsmomsen, der skal ændres.

SKAT henviser til momslovens § 52a, stk. 7, der indeholder et generelt krav om indbetaling af opkrævet salgsmoms og henholder sig til, at den fakturerede salgsmoms ikke skyldes en fejl, idet den følger af selskabets egen lejekontrakt. Dette synspunkt kan ikke tiltrædes i en situation som den foreliggende, hvor selskabets lejekontrakt efter SKATs egen vurdering strider mod momslovens regler.

(...).”

Skattestyrelsens (tidligere SKAT) bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 25. oktober 2019 udtalt, at Skatteankestyrelsens indstilling af 20. september 2019 kan tiltrædes med følgende bemærkninger:

”...

Følgende er indstillet:

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Under henvisning til vores bemærkninger i den tilknyttede sag, jeres sagsnr. 14-3533393 fastholder Skattestyrelsen vores afgørelse om at klager skal indbetale salgsmomsen til Skatteforvaltningen i det omfang der ikke er sket berigtigelse af fakturaerne på behørig vis over for klagers lejer. Vi henviser til § 52a, stk. 6 og 7 og skatteforvaltningslovens § 31.

Da klager ikke har dokumenteret at have udstedt kreditnotaer og nye fakturaer for perioden, fastholder vi afgørelsen.

Desuden bemærkes det at klager ikke ses at være forpligtet til tilbagebetale momsbeløbet til lejeren.

(...)”.

Virksomhedens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Virksomhedens repræsentant har den 1. december 2019 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling samt Skattestyrelsens bemærkninger hertil.

Af bemærkningerne fremgår bl.a. følgende:

”...

Vi har modtaget og gennemgået Skattestyrelsens indstilling af 20. september 2019 i ovennævnte sag, hvori Skatteankestyrelsen indstiller en stadfæstelse af SKATs afgørelse med følgende begrundelse:

”Der er ikke overfor Skatteankestyrelsen fremlagt berigtigende fakturaer og kreditnotaer for perioden fra den 1. oktober 2013 til 30. september 2015, idet de fremlagte kreditnotaer vedrører en efterfølgende periode.

Skatteankestyrelsen indstiller, at SKATs afgørelse stadfæstes."

Vi indsender på den baggrund kopi af de af selskabet udstedte kreditnotaer og berigtigende fakturaer og henleder i den forbindelse opmærksomheden på, at advokat [person2] til SKAT [by2] allerede den 25. januar 2016 i vedlagte brev oplyste, at der var udstedt kreditnotaer og nye fakturaer for perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2015.

Henset til den foreliggende begrundelse og de nu fremlagte bilag imødeser vi herefter en ny indstilling i sagen, hvorefter SKATs afgørelse ændres således, at den i sagen omhandlede salgsmoms tilbagebetales til Klager.

I det omfang Skatteankestyrelsen på trods af de fremlagte bilag mod forventning med en ny og ændret begrundelse fortsat ikke er indstillet på at give Klager medhold i sagen, skal vi anmode om en ny og begrundet indstilling, ligesom vi i den forbindelse opretholder den tidligere fremsatte anmodning om retsmøde i sagen.

(...)”.

På baggrund af virksomhedens repræsentants bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling af den 1. december 2019 har Skatteankestyrelsen anmodet virksomhedens repræsentant om at fremlægge dokumentation for, at den korrigerede moms for perioden den 1. oktober 2013 til den 30. september 2015 er blevet tilbagebetalt til lejer.

Repræsentanten har den 17. december 2019 sendt følgende bemærkninger hertil:

”...

Skatteankestyrelsen har I forlængelse heraf i brev af 4. december 2019 anmodet om supplerende oplysninger i form af "dokumentation på, at den korrigerede moms for perioden 1. oktober 2013 til 30.

september 2015 er tilbagebetalt til [virksomhed3] ApS".

Det skal på den baggrund oplyses, at tilbagebetaling til [virksomhed3] er sket og at denne tilbagebetaling er sket ved modregning i [virksomhed1] ApS og [virksomhed3]' fordringer mod hinanden.

Som eksempel henviser vi til vedlagte og tidligere fremsendte kreditnota/ny faktura, der dækker perioden 1. juli 2014 til 30. september 2014.

Med krediteringen af den tidligere opkrævede huslejebetaling inkl. moms blev der stiftet en fordring for [virksomhed3] mod [virksomhed1] ApS på kr. 869.062,50 svarende til det krediterede beløb.

Samtidig med denne kreditering udstedte [virksomhed1] ApS en ny faktura til [virksomhed3] for

opkrævning af husleje ekskl. moms på kr. 869.062,50, jf. tidligere fremlagt tillæg til lejekontrakt.

[virksomhed1] ApS' fordring på betaling af husleje ekskl. moms på kr. 869.062,50 mod [virksomhed3] blev herefter modregnet i [virksomhed1] ApS' gæld på kr. 869.062,50 til [virksomhed3], jf. de udstedte kreditnotater. Henset til at selskabernes fordring mod hinanden var eksakt samme størrelse, var der herefter ikke grundlag for at gennemføre en kontant betaling mellem parterne.

Havde parterne ikke indgået tillæg til lejekontrakt ville [virksomhed1] ApS naturligvis have være forpligtet til - ud over den gennemførte modregning - ligeledes at gennemføre en kontant betaling svarende til den krediterede moms. Baggrunden herfor er, at der i dette tilfælde alene ville have været adgang til at modregne et beløb svarende til den tidligere opkrævede netto husleje. Parternes civilretlige aftale om regulering af husleje er imidlertid uden betydning for vurderingen af spørgsmålet om tilbagebetaling af den salgsmoms, der er afregnet til SKAT.

I det omfang Skatteankestyrelsen mod forventning fastholder, at der - som betingelse for tilbagebetaling af den afregnede salgsmoms til SKAT - skal ske en egentlig tilbagebetaling af den krediterede moms, f.eks. i form af en kontooverførsel til [virksomhed3], vil [virksomhed1] ApS naturligvis indrette sig i overensstemmelse hermed.

Det er imidlertid [virksomhed1] ApS' opfattelse, at en sådan tilbagebetaling vil være forkert og medføre en dobbelt betaling af den krediterede moms til [virksomhed3], idet betaling som anført allerede er sket ved modregning.

Med henblik på at undgå misforståelse skal det for god ordens skyld præciseres, at en tilbagebetaling i form af kontooverførsel til [virksomhed3] på kr. 869.062,50 vil resultere i en tilsvarende kontooverførsel fra [virksomhed3] til [virksomhed1] ApS på kr. 869.062,50. Baggrunden herfor er, at [virksomhed3] i modsat vil have betalt for lidt i husleje til [virksomhed1] ApS, jf. tillæg til lejekontrakt.

Vi anser det herefter for fuld dokumenteret, at den oprindeligt beregnede moms er berigtiget og derfor kan tilbagebetales til [virksomhed1] ApS. Såfremt Skatteankestyrelsen på det foreliggende grundlag ikke kan indstille, at klager får medhold, skal vi bede om, at der udarbejdes en ny indstilling med ny begrundelse.

(...)”.

Skattestyrelsen har den 31. januar 2020 udtalt følgende til repræsentantens indlæg:

”(...)

Skattestyrelsen fastholder vores afgørelse om at klager skal indbetale salgsmomsen til Skatteforvaltningen, da der ikke er sket berigtigelse af fakturaerne på behørig vis over for klagers lejer. Vi henviser til § 52a, stk. 6 og 7, skatteforvaltningslovens § 31 samt vores afgørelse.

Som det fremgår af sagens oplysninger og afgørelsen fra 20. april 2016, fortsætter klager sin fakturering af lejer med moms og løbende at angive momsen af aktiviteten til SKAT i overensstemmelse med selskabets anbringender og påstande i den ved Landsskatteretten verserende klagesag, jeres jnr. [...].

På baggrund af dialogen med daværende SKAT valgt klager at kreditere alle momsbelagte fakturaer udstedt til lejeren for 4. kvartal 2013 og fremefter, og i stedet udstede fakturaer uden moms. Dette skete i januar 2016.

Som følge af kreditnotaerne anmodet klager den 25. januar 2016 om genoptagelse af tilsvaret for perioden 1. oktober 2013 – 30. juni 2015 under henvisning til de udstedte kreditnotaer.

Kreditnotaerne ville have medført for perioden at tilsvaret ville blive 0 kr. og salgsmomsen af de tidligere udstedte fakturaer tilbagebetalt til klager. Se skemaet side 1 i afgørelsen.

Klagers kreditnotaer som fremsendt i brev fra 1. december 2019 er således allerede en del af afgørelsen fra 20. april 2016, hvor SKAT tog stilling til disse og ikke godkendte 0-stillingen af salgsmomsen.

Vi bemærker igen at klager i stedet for at tilbagebetalte momsbeløbet til lejeren valgte at forhøje huslejen med tilsvarende beløb.

Momsen er således overvæltet på klager, hvorved klager vil opnå en økonomisk gevinst (uberettiget berigelse) allerede fordi momsbeløbet ikke er tilbagebetalt til klager. Vi henviser til at klager har forhøjet huslejen med momsbeløbet, jf. den fremlagte tillæg til huslejekontrakten.

Som det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit D.A.11.1.4.3.1 skal fakturaudsteder for at opnå tilbagebetaling af fejlagtigt faktureret moms enten

Efter vores opfattelse kan klager ikke anses for at være i god tro.

For øvrige bemærkninger henvises til afgørelse.

(...)”.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med 1.395.562 kr. for perioden fra den 1. oktober 2013 til den 30. september 2015.

Af momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt., fremgår:

”Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet”.

Af momslovens § 52 a fremgår:

”Enhver afgiftspligtig person skal for levering af varer eller ydelser udstede en faktura til aftageren (kunden).

(...)

Stk. 6. Afgiftspligtige personer, der ikke er registreret, og afgiftspligtige personer, der leverer ikke afgiftspligtige varer eller ydelser, må ikke på fakturaen anføre afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. (...)

Stk. 7. Afgiftspligtige personer, der i strid med stk. 6 på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, skal indbetale afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen. (...) Indbetaling kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for aftageren af varerne eller ydelserne”.

Af Den Juridiske Vejledning 2016-1, afsnit A.B.3.3.1.2, fremgår der bl.a.:

"...

Uretmæssigt opkrævede momsbeløb

Virksomheder, der anfører moms med et for stort beløb på en faktura, skal indbetale momsbeløbet til SKAT. Se ML § 52 a, stk. 7. Det samme gælder for virksomheder, der på en faktura over leverancer, hvoraf der ikke skal betales moms, anfører momsbeløb, eller på anden måde angiver, at fakturabeløbet indeholder moms.

Indbetalingen kan dog undlades, hvis virksomheden berigtiger fejlen over for køberen. Dette kan bl.a. ske ved, at tilbagekalde den oprindelige faktura og erstatte den med en korrekt faktura eller ved at udstede kreditnota til berigtigelse af fejlen.

SKAT kan ikke pålægge en leverandør at udstede kreditnota efter ML § 52 a stk. 7, når moms er opkrævet uberettiget. Bestemmelsen åbner kun en mulighed for, at parterne kan afgøre mellemværendet indbyrdes. Det er en forudsætning for parternes indbyrdes afgørelse af mellemværendet,

at der udstedes en kreditnota, der annullerer den oprindelige faktura, og

at der udstedes en ny korrekt faktura.

Hvis dette ikke sker, må leverandøren indbetale momsbeløbet til SKAT. (...)”.

Ifølge det oplyste har selskabet i den omhandlede periode udlejet ejendommen til lejeren. Selskabet har i henhold til lejekontrakten løbende faktureret lejeren inklusiv moms.

Af tillægget til lejeaftalen fremgår der, at: ”Det årlige lejebeløb skal tillægges moms så længe Udlejer fakturerer Lejer og tillægger lejen moms. Såfremt Udlejer fakturerer lejen uden moms, så vil lejen udgøre det samme beløb som faktureret tidligere inkl. moms. (Dvs. pt. 3.476.250 kr.)”.

Salgsmomsen for den omhandlede periode er angivet af selskabet men ikke indbetalt til SKAT.

Selskabet har udstedt nye fakturaer samt kreditnotaer, efter at de er blevet oplyst om, at de ikke kan opkræve moms på udlejningen. Selskabets repræsentant har videre oplyst, at selskabet ikke i henhold til tillægget til lejeaftalen er forpligtet til at betale momsen tilbage til lejeren, hvorfor der ikke er sket tilbagebetaling.

Landsskatteretten bemærker, at den af selskabet til lejeren fakturerede moms er sket med urette, idet selskabet ikke har opfyldt betingelserne for frivillig registrering i henhold til momslovens § 51, stk. 1.

Landsskatteretten bemærker, at tillægget til lejekontrakten er indgået og underskrevet den 21. januar 2016. Tillægget til lejekontrakten er således indgået samme dag som udstedelsen af de korrigerende fakturaer og kreditnotaer. Tillægget til lejekontrakten er endvidere indgået over 11/2 år efter, at SKAT traf afgørelse over for selskabet den 15. maj 2014.

Henset hertil finder Landsskatteretten, at tillægget til lejekontrakten ikke kan lægges til grund ved sagens afgørelse.

Som følge heraf kan selskabet ikke anses for at have berigtiget fejlen over for lejeren, idet den nye fakturering med det samme beløb ikke kan anses for en fakturering uden moms.

Landsskatteretten finder derfor i overensstemmelse med SKAT, at den på fakturaerne anførte moms skal angives og indbetales til told- og skatteforvaltningen, jf. momslovens § 52 a, stk. 7.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.