Kendelse af 29-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 17-11-2017

Sagen drejer sig om opkrævning af spiritusafgift på i alt 5.218 kr., da SKAT har fundet, at indførslen af afgiftspligtige varer ikke er til eget brug.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

I forbindelse med en kontrol ved indrejsefeltet i [havn1] den 12. maj 2016 blev et køretøj med registreringsnummer [reg.nr.1] udtaget til kontrol. Der var, foruden klageren, 2 passagerer i bilen.

SKAT konstaterede i den forbindelse, at der i køretøjet befandt sig 117 liter spiritus, 3 rammer øl og 6 liter vin. Der blev forevist boner for indkøb i Tyskland i overensstemmelse hermed.

Ved kontrollen blev frigivet 3 x 10 liter spiritus samt det indførte vin og øl som værende til privat brug for klageren og passagerer.

SKATs afgørelse

SKAT har opkrævet klageren spiritusafgift med i alt 5.218 kr.

Som begrundelse herfor har SKAT bl.a. anført:

”[...]

Ved vores kontrol i indrejsefeltet i [havn1] den 12. maj 2016. blev det konstateret, at du og dine passagerer indførte en stor mængde af spiritus, i forhold til de vejledende mængder.

På baggrund af den store mængde af spiritus, er det vores opfattelse, at de indførte varer ikke udelukkende er indkøbt til eget forbrug.

Det er ikke tilladt at indføre varer, som ikke udelukkende er til eget forbrug, medmindre man er registreret som varemodtager for de enkelte afgifter. Det var du ikke på kontroltidspunktet. Der er beregnet afgift af den del af varerne som overstiger de vejledende mængder. Der er ved beregningen taget hensyn til, at I var 3 personer i bilen.

Afgiften er beregnet efter reglerne i spiritusafgiftsloven § 2 opgjort sådan:

34,79 L ren alkohol x 150 kr. = 5.218 kr.

[...]”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at den opkrævede afgift på 5.218 kr. skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

”[...]

Vid kontroll i [havn1] framkom att vår bil var lastad med 117 liter sprit, 3 flak öl och 6 liter vin. Jag upplyste om att detta skulle förbrukas i samband med mitt 50-årskalas då jag fyller år i slutet av maj. Ett stort antal festdeltagare deltog och kalaset som hölls utomhus. Det var öppen inbjudan och oklart exakt hur många deltagare som skulle komma och jag köpte därför in 70 liter till ändamålet. I slutändan blev vi cirka 60 - 70 gäster. Överbliven alkohol har sparats och kommer att användas framöver för eget bruk och i samband med fler tillställningar.

En av medresenärerna, [person1], fyller år 12/5 och skulle även hon ha fest i nära anslutning till inköpet. Hennes andel av inköpet uppgick till 40 liter inför hennes kalas.

Eftersom jag vidmakthåller att alkoholen har använts för privat bruk anhåller jag om befrielse från Spiritus afgiften om 5 218 DKK.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Indførsel af punktafgiftspligtige varer:

Det fremgår af toldlovens § 11, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen opkræver punktafgifter af punktafgiftspligtige varer, som rejsende medfører ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EU’s toldområde, ud over hvad der kan anses for at være indført til eget brug. Told- og skatteforvaltningen fører den fornødne kontrol hermed. Efter bestemmelsens stk. 4, kan told- og skatteforvaltningen fastsætte retningslinjer til brug for vurderingen af, om de i stk. 1 og 2 anførte varer kan anses for at være til eget brug.

Det fremgår af artikel 32 i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (cirkulationsdirektivet), at:

”1. Punktafgiften for punktafgiftspligtige varer, som en privatperson anskaffer til eget brug og selv transporterer fra en medlemsstat til en anden, forfalder kun i den medlemsstat, hvor de punktafgiftspligtige varer anskaffes.

2. For at kunne fastslå, om de i stk. 1 omhandlede punktafgiftspligtige varer er bestemt til en privatpersons eget brug, skal medlemsstaterne mindst tage hensyn til følgende:

a)

den forretningsmæssige status hos den person, der er i besiddelse af de punktafgiftspligtige varer, og vedkommendes begrundelse for at være i besiddelse af dem

b)

stedet, hvor de punktafgiftspligtige varer befinder sig, eller, når det er relevant, den anvendte transportform

c)

ethvert dokument vedrørende de punktafgiftspligtige varer

d)

arten af de punktafgiftspligtige varer

e)

mængden af de punktafgiftspligtige varer.

3. Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra e), kan medlemsstaterne opstille vejledende mængder, men kun for at godtgøre ovennævnte forhold. Disse vejledende mængder må ikke være mindre end:

[...]

a) for alkoholholdige drikkevarer:
spiritus: 10 l
mellemklasseprodukter: 20 l
vin: 90 l (heraf højst 60 l mousserende vin)
øl: 110 l

[...]”

Det fremgår af SKATs Juridiske Vejledning på tidspunktet for indførslen af de pågældende varer, afsnit E.A.1.4.3., at:

”Ved indrejse fra andre EU-lande kan punktafgiftspligtige varer medbringes afgiftsfrit, men på betingelse af

at den rejsende selv medbringer varerne, f.eks. i bagagen
at varerne er bestemt til brug eller forbrug for den rejsende personlig eller dennes husstand eller er beregnet til gaver.

(...)

Ved SKATs bedømmelse af, om punktafgiftspligtige varer er til eget brug og dermed er fritaget for afgift eller har erhvervsmæssig karakter og dermed er afgiftspligtig, vil der indgå en række forhold bl.a.

den forretningsmæssige status hos den rejsende
årsagerne til købet af varerne
stedet, hvor varerne befinder sig
den anvendte transportform
ethvert dokument om varerne
varernes art
varernes mængde.

Varer, der medbringes for andre eller med henblik på videresalg e.l., anses for at have erhvervsmæssig karakter og bliver dermed afgiftspligtige.

(...)

Mængden af medbragte varer vil kunne have et sådant omfang, at det må anses for tvivlsomt, at varerne er til eget brug, f.eks. hvor mængden ligger væsentlig over, hvad der med rimelighed kan bruges i en almindelig husholdning. I sådanne tilfælde må den rejsende kunne redegøre nærmere om formålet med varekøbet (...)

For alkoholholdige drikkevarer og tobaksvarer er der til brug for vurderingen af, om varerne er til eget brug eller af erhvervsmæssig karakter, fastsat nogle vejledende mængder, jf. art. 32, stk. 3, i Rådets direktiv 2008/118/EF (cirkulationsdirektivet).

De vejledende mængder er for

Alkoholholdige drikkevarer

Øl

110 liter

dvs. 333 fl. a 33 cl

Bordvin

90 liter

dvs. 120 fl. a 75 cl (heraf højst 60 liter mousserende vin, det vil sige. 80 fl.)

Hedvin

20 liter

dvs. 28 fl. a 75 cl (portvin, sherry og lign.)

Spiritus

10 liter

dvs. 14 fl. a 70 cl

(...)

Transportformen kan eventuelt også medføre, at indførslen ikke kan anses for ”egen medbringelse”, f.eks. hvor den rejsende og varen ikke transporteres med samme køretøj, eller hvor transporten er atypisk for rejsende, eksempelvis ved benyttelse af lastbiler.

(...)

Ved køb af andre punktafgiftspligtige varer, f.eks. chokolade, sodavand eller energikoks, skal der betales afgift, hvis varens værdi uden punktafgift er over 80 kr.”

Det fremgår af SKM 2013.52.VLR., at retten kunne lægge til grund, at en del af de medbragte øl var til privat brug, og på baggrund af bevisførelsen blev denne mængde skønsmæssigt fastsat til 110 liter.

Spiritusafgift

Det fremgår af spiritusafgiftslovens § 1, stk. 1, at der skal betales afgift af spiritus her i landet efter de i loven nærmere opregnede satser.

Det fremgår af spiritusafgiftsloven § 2 a, at der skal betales afgift her i landet ved overgang til forbrug, det vil sige jf. nr. 1, når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller jf. nr. 2 ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse.

Efter spiritusafgiftslovens § 15, stk. 3, ydes afgiftsfritagelse bl.a. af varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug fra et andet EU-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand.

Det fremgår af EU-Rådets direktiv 08/118, at medlemsstaterne kan opstille vejledende mængder for indførelsen af varer beregnet til eget brug, der for så vidt angår spiritus ikke må være mindre end 10 liter, jf. artikel 32, stk. 3.

Det lægges til grund, at der er indført 117 liter spiritus, 3 rammer øl og 6 liter vin.

Det bemærkes, at SKAT ved den trufne afgørelse har opgjort en skønsmæssig fastsat mængde af den indførte spiritus som værende til eget brug for hhv. klageren og passagererne. Denne mængde er opgjort i overensstemmelse med de vejledende mængder.

Landsskatteretten er af den opfattelse, at hele den omhandlede mængde spiritus er erhvervet af klageren. Der er henset til, at det ikke på tidspunktet for kontrollen blev oplyst, at denne mængde skulle fordeles mellem de rejsende samt, at de omhandlede varer blev købt på samme bon. Heroverfor er det ikke ved det af klageren nu anførte tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den resterende og omhandlede mængde spiritus skulle deles mellem de rejsende.

Landsskatteretten finder, at det indførte og omhandlede kvantum af spiritus på 87 liter har et sådant omfang, at det må anses for tvivlsomt, at drikkevarerne er til klagerens eget brug, idet mængden væsentligt overstiger, hvad der med rimelighed kan forventes anvendt i en normal husholdning, jf. cirkulationsdirektivets artikel 32, 3. pkt., hvor den vejledende mængde spiritus er sat til 10 liter og SKATs administrative praksis med en vejledende mængde ligeledes på 10 liter.

Da den vejledende mængde er væsentligt overskredet, har klageren bevisbyrden for, at drikkevarerne er indført til eget brug. Klageren har oplyst, at den pågældende mængde spiritus blev indført til eget brug i forbindelse med klagerens 50 års fødselsdagsfest.

Landsskatteretten finder ikke, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at fødselsdagsfesten er afholdt. Det anses derfor ikke for godtgjort, at den pågældende mængde spiritus var indført til eget brug med henblik på afholdelse af klagerens fødselsdagsfest.

Den indførte mængde spiritus er herefter afgiftspligtig efter spiritusafgiftsloven §§ 1 stk. 1, og 2 a, idet indførslen ikke kan anses for omfattet af afgiftsfritagelsesbestemmelsen i spiritusafgiftsloven § 15, stk. 3.

Herefter stadfæstes SKATs afgørelse om opkrævning af 5.218 kr..