Kendelse af 02-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 02-12-2018

Klagen skyldes, at SKAT ved afgørelse af 10. maj 2016 har undladt at imødekomme en anmodning om genoptagelse af sager vedrørende momsgodtgørelse, hvori der blev truffet afgørelse den 13. januar 2015 og den 5. februar 2015.

Landsskatteretten anser SKATs afgørelse for ugyldig.

Faktiske oplysninger

Den 9. oktober 2014 søgte [virksomhed1] GmbH (herefter selskabet) om momsgodtgørelse for et beløb på 1.520.029,11 kr. for perioden fra den 1. juli 2014 til den 30. september 2014.

Den 16. januar 2015 søgte selskabet ligeledes om momsgodtgørelse. Ansøgningen vedrørte et beløb på 1.606.908,35 kr. for perioden fra den 1. oktober 2014 til den 31. december 2014.

Den 13. januar 2015 og den 5. februar 2015 traf SKAT afgørelse om at undlade at imødekomme anmodningerne om momsgodtgørelse for selskabet for 3. og 4. kvartal 2014, idet der på de fremlagte fakturaer var henvist til et forkert cvr-nummer for den danske leverandør.

Det fremgår af den af SKAT fremlagte postliste, at SKAT den 13. januar 2015 og den 5. februar 2015 har fremsendt afgørelser til selskabet. SKAT har oplyst, at afgørelserne er sendt med ordinær post til selskabet og digitalt til de tyske myndigheder.

SKAT har videre oplyst, at afgørelserne ikke er modtaget retur.

Efter det oplyste modtog selskabet ikke SKATs afgørelser, hvorfor selskabet den 11. februar 2016 kontaktede SKAT for at høre, hvor langt SKAT var kommet i sagsbehandlingen. SKAT sendte herefter igen afgørelserne til selskabet.

Den 28. april 2016 sendte selskabets repræsentant en mail til SKAT med en fuldmagt fra [virksomhed1] GmbH, hvoraf følgende fremgik:

”We, [person1], Managing Director and CFO and [person2], Proxy Holder and Director Group Financials of [virksomhed1] GmbH, who are authorized to sign for the company, hereby give power of attorney to [virksomhed2] in inquiries regarding the principal's VAT refund claim for 2014. This includes inquiries with the Danish tax authorities (SKAT), The Appeals Agency (Skatteankestyrelsen) and the National Tax Tribunal (Landsskatteretten) and for these authorities to sent replies directly to my representative.”

Efter det oplyste anmodede repræsentanten samme dag SKAT om at genoptage behandlingen af de to sager. Efter det oplyste blev anmodningen begrundet med, at selskabet ikke havde modtaget afgørelserne, hvorfor selskabet ikke havde haft mulighed for at reagere på det problem, SKAT gjorde opmærksom på i afgørelserne. Endvidere kommunikerede selskabet med leverandøren vedrørende ansøgningerne om momsgodtgørelse for 3. og 4. kvartal 2014.

Den 29. april 2016 sendte SKAT en sålydende mail til repræsentanten:

”Vi fastholder vores afgørelser.

Vi fastholder ligeledes at der er sendt en afgørelse pr. post til virksomheden umiddelbart efter afgørelsen er truffet.

En evt. klage kan fremsendes til Skatteankestyrelsen.”

Den 2. maj 2016 sendte repræsentanten en mail med følgende indhold til SKAT:

”Hvis I ikke er enige i, at det kan ske momsrefusion, bedes I - som drøftet - give en afgørelse med en begrundet klagevejledning, herunder også en begrundelse for, hvorfor I ikke mener, at kombinationen af ansøgning samt de tilhørende fakturaer ikke kan danne grundlag for momsrefusion.”

SKAT besvarede henvendelsen den 10. maj 2016 med en mail med følgende tekst:

”Vi fastholder vores afgørelse af 13. januar 2015. Der bliver ikke sendt nogen anden afgørelse.

Der er sendt en elektronisk afgørelse den 13.01.2015 og afgørelsen er ligeledes fremsendt med posten.

En evt. klage skal sendes til Skatteankestyrelsen.”

SKATs afgørelse

SKAT har den 10. maj 2016 afvist at sende en anden afgørelse, idet SKAT har fastholdt afgørelsen af 13. januar 2015.

SKAT har i sin udtalelse til sagen blandt andet henvist til følgende:

”Klagen vedrører 2 afgørelser.

Den første afgørelse er truffet den 13. januar 2015. Kopi af afgørelsen med tilhørende klagevejledning vedhæftes, mrk 1. Ansøgningens grundoplysninger fremgår af vedhæftede skærmbillede vedhæftet mrk 2.

Af vedhæftede kopi af skærmbillede ”postliste for ansøger” mrk 3 fremgår, at SKAT den 13. januar 2015 digitalt har sendt afgørelsen til etableringsmedlemsstatens myndighed. Afgørelsen er tillige sendt til ansøger med ordinær post.

Den anden afgørelse er truffet den 5. februar 2015. Kopi af afgørelse med tilhørende klagevejledning vedhæftes, mrk 4. Ansøgningens grundoplysninger fremgår af vedhæftede skærmbillede mrk 5.

Af vedhæftede kopi af skærmbillede ”postliste for ansøger” mrk 6 fremgår, at SKAT den 5. februar 2015 digitalt har sendt afgørelsen til etableringsmedlemsstatens myndighed. Afgørelsen er tillige sendt til ansøger med ordinær post.

Den 11. februar 2016 efterlyser ansøger SKATs reaktion på de ansøgninger førnævnte afgørelser vedrører. Den 17. februar 2016 sender SKAT kopi af afgørelserne pr. ordinær post til ansøger. Kopi af denne korrespondance er medsendt klagen.

Den 28. april 2016 fremsender [person3], [virksomhed2], per mail en fuldmagt vedrørende førnævnte ansøgninger vedrørende 2014. Kopi vedhæftes mrk 7.

Den 29. april 2016 svarer SKAT per mail til [person3], at de trufne afgørelser af 13. januar 2015 og 5. februar 2015 fastholdes samt, at afgørelserne tidligere er fremsendt til ansøger. Endvidere oplyses, at en eventuel klage over afgørelserne skal fremsendes til Skatteankestyrelsen. Kopi af korrespondancen vedhæftes mrk 8.

Den 2. maj 2016 anmoder klagers repræsentant om nye afgørelser vedrørende de to ansøgninger.. Kopi af korrespondance vedhæftes mrk 9.

Den 10. maj 2016 gentages anmodningen fra den 2. maj 2016. Samme dag fastholder SKAT, at der er truffet afgørelser og, at der ikke vil blive truffet en anden afgørelse. Påny henviser SKAT til, at klager over de trufne afgørelser skal rettes til Skatteankestyrelsen. Korrespondancen vedhæftes mrk 10.

SKATs mail af 10. maj 2016 skal ikke betragtes som en nægtelse om at genoptage sagen, men derimod som en vejledning til klagers repræsentant om, at klager over SKATs afgørelser skal sendes til Skatteankestyrelsen.

Den 11. maj 2016 har SKAT endnu en gang, efter anmodning fra klagers repræsentant, sendt kopier af de omtalte afgørelse til ansøger/klager. Kopi af brev mrk 11 vedhæftes.

Afvisningen af de to ansøgninger er begge begrundet med, at fakturaens oplysninger om leverandørens momsnummer ikke stemmer overens med leverandørens faktiske momsnummer. SKAT har under sagsbehandlingen af de to ansøgninger ikke anmodet om yderligere oplysninger fra ansøger. SKAT har i afgørelserne vejledende oplyst, at en ny ansøgning kan indsendes inden ansøgningsfristens udløb den 30. september 2015.

SKAT har ikke modtaget nye ansøgninger.

I brev dateret 30. juni 2016 vedlagt klagen, har klagers leverandør oplyst, at der i en periode i 2014 var forkerte oplysninger på fakturaerne om sælgers danske momsnummer.

Det er korrekt, at ansøger tidligere har modtaget momsrefusion. Disse ansøgninger har ikke været udtaget til særskilt kontrol og er derfor godkendt ud fra de oplysninger, der er indtastet digitalt.

Efter SKATs opfattelse er der ikke med klagen fremkommet nye faktiske oplysninger, der kan ændre den trufne afgørelse.”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om, at ansøgningssagerne, i hvilke SKAT traf afgørelse den 13. januar 2015 og den 5. februar 2015, bliver genoptaget.

Repræsentanten har nedlagt subsidiær påstand om, at Landsskatteretten imødekommer selskabets anmodning om momsgodtgørelse for 3. og 4. kvartal 2014.

Repræsentanten har nedlagt mere subsidiær påstand om, at SKATs afgørelse af 10. maj 2016 er ugyldig på grund af formelle mangler.

Repræsentanten har til støtte for sine påstande anført følgende:

”VAT refund claims - timeline with comments from [virksomhed2]

Based on the documents received from SKAT and from [virksomhed3] GmbH we have commented the different stages within the timeline covering the VAT refund 2014.

This appeal only relates to Q3-2014 and Q4-2014, as the identical VAT refund claims covering previous periods were accepted by SKAT.

8 October 2014 and 13 January 2015- Request for VAT refund Q3-2014 and Q4-2014 is filed

SKAT received the requests for the VAT refund together with the invoices documenting the VAT refund claims.

The VAT refund claims only consists of invoices from one supplier: [virksomhed4] BV, cf. the VAT refund application and the letterhead on the invoices accompanying the VAT refund claims. Invoices are enclosed as a part of this appeal.

On the invoices, the supplier together with the name "Produktion in Werk Dänemark, [virksomhed5] S/A", has stated a Danish VAT number (DK[...1]).

[virksomhed3] GmbH has stated the Danish VAT number (DK[...1]) on the VAT refund applications, as [virksomhed3] GmbH were of the understanding that the VAT no. DK[...1] related to the Danish VAT representative of [virksomhed4] BV.

The reason for this is that the name of [virksomhed4] BVis on the letterhead of the invoices, and the company name relating to DK[...1] is [...].

Furthermore, SKAT has approved the VAT refund claim relating to the previous VAT refund periods having the same invoices.

Due to above [virksomhed3] GmbH had no reason to suspect that the VAT no. on the invoices were incorrect.

13 January 2015 and 5 February 2015-Rulings from SKAT relating to Q3-2014 and Q4-2014

SKAT denied the VAT refund covering Q3-2014 and Q4-2014 respectively.

The reason for SKAT denying the VAT refund claims is "The VAT number mentioned in the VAT refund application form does not correspond to the name of the supplier mentioned in the application form". No further explanation is given.

SKAT states that new requests for VAT refund can be filed, if the applications are received by SKAT no later than 30 September 2015.

[virksomhed3] GmbH has not received the above ruling by letter or by email nor has [virksomhed3] GmbH received a letter or email from SKAT requesting additional information. SKAT has not chosen to call [virksomhed3] GmbH on the number listed on the application covering the VAT refund either.

[virksomhed3] GmbH has no reason or incentive for not replying to correspondence from SKAT (if received) regarding a request fora VAT refund, as [virksomhed3] GmbH would only benefit from replying to questions put forward by SKAT.

Given that [virksomhed3] GmbH has no knowledge that the VAT refund applications have been denied, [virksomhed3] GmbH contacts SKAT in writing 11 February 2016 to query about the status of the two VAT refund claims.

The two rulings are sent by letter from SKAT to [virksomhed3] GmbH 17 February 2016. Based on the two rulings [virksomhed3] GmbH approached SKAT to query about the reason for SKAT denying the VAT refund claims and to ask for a reopening of the two VAT refund claims, cf. below.

As a part of the investigations during the request for reopening of the VAT refund claims, [virksomhed3] GmbH has leamed that [virksomhed4] BV by mistake has stated the VAT number (DK[...1]) of a group company instead of the Danish VAT number of [virksomhed4] BV.

We have been informed that [virksomhed4] BV was not only registered for VAT in Denmark in 2014, but were registered at the address of SKAT [by1] being the same entity within SKAT, who denied the VAT refund application. We have enclosed a copy of a print from SKAT.dk stating the Danish VAT registration address of [virksomhed4] BV.

Furthermore, as a part of the above mentioned investigations [virksomhed4] BV has declared that the sales VAT on the invoices has been paid to SKAT by VAT number DK[...2] ([virksomhed4] BV) and not by VAT number DK[...1] (Produktion in Werk Dänemark, [virksomhed5] S/A).

Based on the above facts we are of the opinion, that SKAT at the time of the request for reopening of the case had the information available in order to reopen the VAT refund request for Q3-2014 and Q4- 2014 and grant the VAT refund.

Furthermore, we are of the opinion, that at the time of dealing with the initial VAT refund applications, SKAT could have located the correct VAT number of [virksomhed4] BV in their own capacity and with a very limited effort. SKAT could have compared the name listed on the VAT refund applications and in the letterhead of the invoices with the information about [virksomhed4] BV in their databases.

Locating the correct VAT number of [virksomhed4] BV is very easy given the fact that the VAT registration is the same address as the local SKAT office dealing with the VAT refunds!

Referring to the deadlines in Article 20-21 in Directive 2008/09/EC above, SKAT would have had plenty of time to investigate, whether the information could be collected in their own capacity by reviewing invoices from the particular local Danish supplier, contacting the local Danish supplier or contacting [virksomhed3] GmbH via the telephone number listed on the VAT application.

Considering that SKAT is legally bound by an obligation (Officialmaksimen) to make sure that sufficient information and facts are in place before giving a ruling, SKAT should have tried to:

? Contact [virksomhed3] GmbH by phone and letter,
? Contact the German VAT authorities and/or
? Contact the VAT registered local Danish supplier (legally possible according to article 20 in Directive 2008/09/EC)

Taking into consideration that SKAT is fully aware that letters and often emails relating to VAT refunds are not forwarded by the German tax authorities to the German applicants, we find it even more surprising that SKAT does not investigate as much as possible within their own capacity before denying the VAT refund claims.

11 February 2016- [virksomhed3] GmbH queries about the status

In above letter sent electronically to SKAT [virksomhed3] GmbH queried about the status of the VAT refund claims covering Q3-2014 and Q4-2014. A copy of the letter is enclosed.

The reason for the letter is that [virksomhed3] GmbH has not received any information from SKAT relating to the two VAT refund claims.

17 February 2016 - SKAT sends rulings to [virksomhed3] GmbH via mail (letter)

The two rulings are sent by letter from SKAT to [virksomhed3] GmbH with a standard cover letter. A copy of the letter is enclosed.

No additional information of the reason for denying the VAT refund claims is mentioned by SKAT.

End February 2016 - April 2016 - Investigation based on rulings from SKAT

Based on the two rulings [virksomhed3] GmbH started investigating whether the invoices sent to SKAT are correct.

Week 16 and 17 (April 2016) - week 19/2016 (mid May 2016) - Request for reopening of cases

Based on a Power of Attorney from [virksomhed3] GmbH [virksomhed2] tried contacting SKAT several times by phone without success to query about the exact reason for denying the VAT refund claims and to ask SKAT explicitly to reopen the two VAT refund claims.

On 28 April 2016, an email was sent to SKAT via the main VAT refund email address of SKAT (emomsrefusion@skat.dk). A copy of the email is enclosed.

On 28 April 2016 and 29 April 2016, [virksomhed2] and SKAT discussed the reason for denying of the VAT refund claims, and [virksomhed2] formally asked SKAT to reopen the VAT refund case.

The argument for reopening of the case is that [virksomhed3] GmbH has not received any rulings from SKAT until end February 2016 (upon the request of [virksomhed3]), thus having no possibility to address the issue of the VAT number/name raised by SKAT. Furthermore, [virksomhed3] is communicating with [virksomhed4] BV concerning the VAT refund claims covering Q3-2014 and Q4-2014.

During the telephone conversations with SKAT, the following information was received from SKAT:

28 April 2016

·SKAT has rejected the claims solely due to a mismatch in the information mentioned in the box "Name und Anschrift der Leistenden" in the application form:

-Name of supplier mentioned by [virksomhed3] is "[virksomhed4] BV",

-Corresponding VAT no. of the supplier mentioned by [virksomhed3] is "DK[...1]",

·The VAT no. DK[...1] belongs to "[virksomhed5]" and not to "[virksomhed4]" as mentioned on the application form from [virksomhed3].

·Skat has based the rulings solely on above discrepnacy, and has not:

-Reviewed the invoices accompanying the two VAT refund claims;

-Checked whether [virksomhed4] BV in fact has a Danish VAT number ([virksomhed4] BV was mentioned in the VAT refund application form and in letterhead on all invoices);

-Contacted [virksomhed4] BV with regards to the invoices,

-Called [virksomhed3] GmbH to query about the reason for above discrepancy.

·SKAT has sent the rulings via letters to [virksomhed3] GmbH in January and February 2015, but has not received a reply from [virksomhed3] GmbH relating to the rulings at all.

We have asked SKAT to send us a copy of the documents verifying that the above rulings were sent by letters in January 2015 and February 2015 respectively. As of today, we have not received a copy of the documentation from SKAT concerning the rulings or a copy of requests (if any) for additional information prior to the rulings.

We explained to SKAT that, [virksomhed3] has not had the opportunity to address or mitigate the reasons given by SKAT for denying the VAT refund claims.

Furthermore, we explained to SKAT, that the correct supplier supplying goods to [virksomhed3] GmbH is "[virksomhed4] BV", as stated clearly in the VAT refund application forms made by [virksomhed3] GmbH and on the corresponding invoices accompanying the VAT refund claims.

Due to the above the Danish VAT charged on the invoices and covered by the VAT refund application must either have been paid to SKAT by VAT no. DK[...1] ("Produktion in Werk Dänemark, [virksomhed5] S/A) acting as the Danish VAT representative of [virksomhed4] BV or altematively it is very likely that [virksomhed4] BV has reported the Danish sales VAT on the invoices under a different VAT number than stated on the invoices accompanying the VAT refund claims.

We emphasized that the latter scenario was likely, as [virksomhed4] BV appears to have a different VAT number when checking the official VAT database of SKAT on www.skat.dk.

[virksomhed4] BV has later confirmed the above information about their Danish VAT number in writing, cf. the letter dated 30 June 2016 (please note that all amounts are in EURO).

SKAT acknowledged above as a formal request for them to re-open the cases, and it was agreed that the case handler should review the case taking above remarks into consideration and discuss the case with her immediate superior and revert to [virksomhed2].

The case handler also acknowledged that in case SKAT would not reopen the case a reasoned ruling including directions on how to appeal (to Skatteankestyrelsen) must be given.

29 April 2016

A telecon was held at 13.00 between [virksomhed2] and SKAT, in which we were told that: the case handler had not yet had the possibility to talk to her superior, and that she was leaving for one week's holiday.

We agreed that she should talk to her superior, and that they should give [virksomhed2] a call once she is back from her holiday.

Furthermore, we emphasized once again that SKAT must give a reasoned ruling including how to appeal, if SKAT is not reopening the cases.

We kindly asked SKAT to send us a copy of the original summaries taken by SKAT from the telecons with [virksomhed2], as SKAT is required by law to make and archive a summary when having telephone conversations relating to a specific case, ruling or decision.

2 May2016

[virksomhed2] sent a reminder on email to the case handler.

10 May 2016

[virksomhed2] received an email saying that SKAT will not reopen the cases relating to the two VAT refund claims, as the original rulings were sent by letter to [virksomhed3] GmbH. A copy of the email is enclosed.

Once again, we kindly asked SKAT to provide us with documentation that the original rulings were sent by letter to [virksomhed3] GmbH in 2015.

SKAT does not comment whether SKAT has investigated:

? If the VAT charged on the invoices and covered by the VAT refund application from [virksomhed3] GmbH has been paid to SKAT by VAT no. DK[...1] ("Produktion in Werk Danemark, [virksomhed5] S/A) acting as the Danish VAT representative of [virksomhed4] BV, or
? If [virksomhed4] BV has reported the sales VAT on the invoices under a different VAT number than stated on the invoices accompanying the VAT refund claims.

We have tried to get SKAT to reply specifically on whether they have made any investigations at all and have not received a reply.

In the email from SKAT conceming the reopening of the case, SKAT stipulates that an appeal must be sent to Skatteankestyrelsen. However, SKAT does not state when an appeal must be received by Skatteankestyrelsen or to which address the appeal must be sent.

Via a new email dated 10 May 2015, [virksomhed2] as asked fora "proper" ruling including correct guidance on how to appeal (klagevejledning) and fora reasoned ruling in which SKAT clearly stipulates the reason for declining to reopen the case and refers to law, provisions etc. A copy of the email is enclosed.

Despite a couple of reminders to SKAT, we have not received a reply on above email.

In our opinion SKAT has rushed the handling of the application and the subsequent ruling in such a way that SKAT failed to make sure that the necessary information and facts were in place/could be obtained within their own capacity.

Given the deadlines within Directive 2008/09/EC, SKAT has had plenty of time to obtain the information needed and to make any investigation needed.

Furthermore, SKAT has rejected to reopen (genoptagelse) the VAT refund covering Q3-2014 and Q4- 2014 without giving a reasoned ruling and a guidance on how to appeal.

Not giving a reasoned ruling and not giving a guidance on how to appeal is a reason in itself for Skatteankestyrelsen to ask SKAT to review the case again in the light of the information provided including the enclosed letter from [virksomhed4] BV.

Finally, [virksomhed3] GmbH kindly asks SKAT to present documentation that the rulings have been sent by letters to [virksomhed3] GmbH in 2015.

Based on the comments and legal framework mentioned in this email, we are of the opinion that a VAT refund for Q3-2014 and Q4-2014 should be granted. The VAT refund should be granted either by a direct ruling from Skatteankestyrelsen or by Skatteankestyrelsen deciding that there are grounds for SKAT to reopen (genoptagelse) the VAT refund requests based on the additional information from [virksomhed3] GmbH and [virksomhed4] BV.”

Repræsentanten har anført følgende som svar på SKATs udtalelse:

”We fully disagree with SKAT on the above as expressed in our telephone conversations with SKAT end April 2016, as described in this letter and as described in our appeal dated 15 July 2016.

Furthermore, SKAT in their letter clearly states that during the handling of the two requests additional information has not been requested from [virksomhed3]. This fact fully supports our opinion that SKAT has rushed the handling of the applications and the subsequent rulings in such a way that SKAT has failed to make sure that the necessary information and facts were in place/could be obtained within their own capacity.

Referring to the comments given and the documentation specifically asked for during our correspondence with SKAT in April 2016 and the information repeated and elaborated on in our letter dated 15 July 2016, it was expected that SKAT would comment in greater detail and provide the documentation asked for.

However, this is not the case.

We find that SKAT commenting on the facts raised by us and shedding light on the actual work/investigations performed by SKAT from the time of the receipt of the two applications to the date of the rulings is essential to understanding the background for the appeal.

Due to the above, we kindly ask Skatteankestyrelsen to obtain the specific information listed in this letter from SKAT and to ask SKAT to comment on the specific questions put forward in this letter. The questions relate fully to the timeline and facts described in our letter dated 15 July 2016.

Opinion

Based on a review of the above letter from SKAT, we still find that there are strong arguments supporting that a VAT refund should be granted either via:

? A direct ruling from Skatteankestyrelsen, or
? Skatteankestyrelsen deciding that there are grounds for SKAT to reopen (genoptagelse) the VAT refund requests.

Furthermore, we draw the attention to the ECJ-cases (C-516/14 and C-518/14), as these cases together with "Officialmaksimen" clearly state that the tax authorities have an obligation to establish and consider all the facts before denying a fully VAT registered company the possibility to deduct purehase VAT:

Articles 42-44 and 49 in C- 516 / 14:

"The Court has held that the fundamental principle of the neutrality of VAT requires deduction of input VAT to be allowed if the substantive requirements are satisfied, even if the taxable persons have failed to comply with some formal conditions. Consequently, where the tax authorities have the information necessary to establish that the substantive requirements have been satisfied, they cannot, in relation to the right of the taxable person to deduct that tax, impose additional conditions which may have the effect of rendering that right ineffective for practical purposes.

It follows that the tax authorities cannot refuse the right to deduct VAT on the sole ground that an invoice does not satisfy the conditions required by Article 226(6) and (7) of Directive 2006/112 if they have available all the information to ascertain whether the substantive conditions for that right are satisfied.

In this respect, the authorities cannot restrict themselves to examining the invoice itself. They must also take account of the additional information provided by the taxable person. That conclusion is confirmed by Article 219 of Directive 2006/112, which treats as an invoice any document or message that amends and refers specifically and unambiguously to the initial invoice.

It follows from the above considerations that the answer to the second part of the question is that Article 178(a) of Directive 2006/112 must be interpreted as precfuding the national tax authorities from refusing the right to deduct VAT solely because the taxable person holds an invoice which does not satisfy the conditions required by Article 226(6) and (7) of that directive, even though those authorities have available all the necessary information for ascertaining whether the substantive conditions for the exercise of that right are satisfied. "

Article 43 in C- 5 18 / 14:

"Having regard to the above considerations, the answer to Questions 1 and 2 is that Article 167,Article 178(a), Article 179 and Article 226(3) of Directive 2006/112 must be interpreted as precluding national legislation, such as that at issue in the main proceedings, under which the correction of an invoice in relation to a detail which must be mentioned, namely the VAT identification number, does not have retroactive effect, so that the right to deduct VAT exercised on the basis of the corrected invoice relates not to the year in which the invoice was originally drawn up but to the year in which it was corrected."

The above case clearly states that in case invoices ends up being corrected at a later stage due to missing/incorrect information on the invoice, the right to deduct purchase VAT must be exercised at the time, the invoices were originally issued and not at the time, the invoices are corrected ("retroactive effect of corrected invoices").

Questions for SKAT and documentation yet to be received from SKAT

The questions put forward in this letter and described in our previous letter are indeed very relevant as:

? SKAT is legally bound by an obligation ("Officialmaksimen") and the case law at hand to make sure that sufficient information and facts are in place before giving a ruling.
? SKAT is fully aware that the German VAT authorities do not forward any emails to the German businesses.
? Given the deadlines in Article 20-21 in Directive 2008/09/EC, SKAT would have had plenty of time to investigate, whether information could be collected by reviewing invoices from the particular local Danish supplier, contacting the local Danish supplier or contacting [virksomhed3] GmbH via the number listed on the VAT application.

13 January 2015/5 February 2015 - Rulings from SKAT relating to Q3-2014 and Q4-2014

The reason for SKAT denying the VAT refund claims is "The VAT number mentioned in the VAT refund application form does not correspond to the name of the supplier mentioned in the application form". No further explanation is given.

The claims are rejected due to a mismatch in the information mentioned in the box "Name und Anschrift der Leistenden" in the application form:

? Name of supplier mentioned by [virksomhed3] is "[virksomhed4] BV";
? Corresponding VAT number of the supplier mentioned by [virksomhed3] is "DK[...1]" ("[virksomhed5]").

Taking into consideration that SKAT is fully aware that letters, and often emails, relating to VAT refunds are not forwarded by the German tax authorities to the German applicants, we find it very surprising that SKAT did not investigate as much as possible within their own capacity before denying the VAT refund claims and did not contact [virksomhed3] prior to the rulings.

As previously mentioned, we have been informed that [virksomhed4] BV was not only registered for VAT in Denmark in 2014, but were registered at the address of SKAT [by1] being the same entity within SKAT, who denied the VAT refund application.

Furthermore, we are of the opinion that at the time of dealing with the initial VAT refund applications, SKAT could have located the correct VAT number of [virksomhed4] BV in their own capacity and with a very limited effort. SKAT could have compared the name listed on the VAT refund applications and in the letterhead of the invoices with the information about [virksomhed4] BV in their databases.

Locating the correct VAT number of [virksomhed4] BV is very easy given the fact that the VAT registration is the same address as the local SKAT office dealing with the VAT refunds!

Based on above facts, we are of the opinion that SKAT had the information available in order to grant the VAT refunds upon examining the information already available or easy retrievable in their own capacity.

Questions and documentation still to be received:

1. Why did SKAT actively choose not to contact [virksomhed3] to obtain the information needed on the VAT number of the supplier prior to giving the ruling on Q3-2014 in January 2015?
2. Why did SKAT actively choose not to contact [virksomhed3] to obtain the information needed on the VAT number of the supplier prior to giving the ruling on Q4-2014 in February 2015?
3. Why did SKAT actively choose not to obtain the VAT number of the supplier by contacting the German VAT authorities and/or contact the VAT registered local Danish supplier (legally possible according to article 20 in Directive 2008/09/EC)?
4. Why did SKAT not review the invoices accompanying the two VAT refund claims, i.e. check whether [virksomhed4] BV in fact has a Danish VAT number ([virksomhed4] BV was mentioned in the VAT refund application forms from [virksomhed3] and in the letterhead on all invoices)?

Further, SKAT has still not provided us with a copy of:

? The actual emails sent to the German tax authorities with the two rulings:

Complete with dates, time, names, addresses, the electronic receipt of the email at the recipient(s) (as opposed to a screen print of a short code).

? The actual emails sent to [virksomhed3] (if any) with the two rulings:

Complete with dates, time, names, addresses, the electronic receipt of the email at the recipient(s).

? Documentation of when the letters with the rulings were sent via post, and whether the letters were sent as registered letters, via priority post ("A-post") or via second class post ("B-post").

April and May 2016 - contact to SKAT and formal ruling from SKAT on not to reopen cases

On 28 April 2016 and 29 April 2016, [virksomhed2] and SKAT discussed the reason for denying of the VAT refund claims.

At this stage, [virksomhed2] formally asked SKAT to reopen the VAT refund cases based on the fact that [virksomhed3] did not receive rulings via email or post, and was not contacted by SKAT in relation to obtaining of additional information at all.

Furthermore, the request for reopening the cases was also based on the fact that SKAT at the time of the original refund requests could have obtained the information needed in their own capacity with a very limited effort.

At the telephone conversations, we also explained to SKAT that the correct supplier supplying goods to [virksomhed3] GmbH is "[virksomhed4] BV", as stated clearly in the VAT refund application forms made by [virksomhed3] GmbH and on the corresponding invoices accompanying the VAT refund claims.

Further, we explained that:

? the Danish VAT charged on the invoices and covered by the VAT refund application must either have been paid to SKAT by VAT no. DK[...1] ("Produktion in Werk Dänemark, [virksomhed5] S/A) acting as the Danish VAT representative of [virksomhed4] BV, or
? alternatively, it is very likely that [virksomhed4] BV has reported the Danish sales VAT on the invoices under a different VAT number than stated on the invoices accompanying the VAT refund claims.

At our telephone conversations with SKAT, we emphasized that the latter scenario was likely, as [virksomhed4] BV appears to have a different VAT number when checking the official VAT database of SKAT on www.skat.dk. [virksomhed4] BV has later confirmed the above information about their Danish VAT number in writing, cf. the letter dated 30 June 2016 previously sent to Skatteankestyrelsen and presumably forwarded by Skatteankestyrelsen to SKAT together with a copy of our appeal.

At the telephone conversations SKAT acknowledged above as a formal request for them to re-open the cases, and that in case SKAT would not reopen the case, a reasoned ruling including directions on how to appeal (to Skatteankestyrelsen) must be given.

In the email 29 April 2016 from SKAT concerning the ruling on not to reopen the cases, SKAT stipulates that an appeal must be sent to Skatteankestyrelsen. However, SKAT does not state when an appeal must be received by Skatteankestyrelsen or to which address the appeal must be sent.

Due to the above we do not agree with SKAT, when SKAT in their letter dated 26 august 2016 states that no new formal rulings must be made when formally denying to reopen the cases.

Ouestions and documentation still to be received:

1. Based on the information received by SKAT on 28 and 29 of April 2016 did SKAT actively investigate:
o Whether the VAT charged on the invoices and covered by the VAT refund application from [virksomhed3] GmbH has been paid to SKAT by VAT no. DK[...1] ("Produktion in Werk Dänemark, [virksomhed5] S/A") acting as the Danish VAT representative of [virksomhed4] BV?
o Whether [virksomhed4] BV has reported the sales VAT on the invoices under a different VAT number than stated on the invoices accompanying the VAT refund claims. This was in fact indicated by [virksomhed2] by stating that [virksomhed4] BV has a different VAT number than "[virksomhed5] S/A" (and later documented by [virksomhed4] BV)?
o Whether it is fully documented that the rulings were actually sent to [virksomhed3]?

Further, SKAT has still not provided us with the original summaries taken by SKAT of the telephone conversations with [virksomhed2]. SKAT is required by law to make and archive a summary when having telephone conversations relating to a specific case, ruling or decision.

In our opinion, SKAT replying to above is essential to the appeal case, and we kindly ask Skatteankestyrelsen to obtain the information from SKAT.

Having reviewed the case including the letter from SKAT we are of the firm opinion that SKAT has rushed the handling of the application and the subsequent rulings in such a way that SKAT has failed to meet their legal obligations.

Given the "Officialmaksime" and the case law including the above rulings from ECJ, SKAT has a legal obligation to ensure that the necessary information and facts are in place/are obtained within their own capacity before giving the rulings. SKAT did not even bother to contact [virksomhed3] or to look up the VAT number of [virksomhed4] BV prior to giving the two rulings!

Further, resulting from the ECJ ruling mentioned above ("retroactive effect of corrected invoices") and taking into account that [virksomhed4] BV issued corrective invoices (letter and list originally enclosed as a part of the complaint), the corresponding input VAT refund has to be granted in order to be in line with the EU VAT law "principle of neutrality".

Given the deadlines within Directive 2008/09/EC, SKAT has had plenty of time to obtain the information needed and to make any investigation needed.

Furthermore, SKAT has rejected to reopen (genoptagelse) the VAT refund Q3/14 and Q4/14 without describing the reasons for the rejection in writing and without giving [virksomhed3] GmbH a proper written guidance on how to appeal the rejection relating to the reopening of the VAT refund request.

Not giving a reasoned ruling and not giving a guidance on how to appeal is a reason in itself for Skatteankestyrelsen to ask SKAT to review the case again in the light of the information provided including the enclosed letter from [virksomhed4] BV.

Based on the comments and legal framework involved, we are still of the opinion that a VAT refund should be granted, either by a direct ruling from Skatteankestyrelsen or by Skatteankestyrelsen deciding that there are grounds for SKAT to reopen (genoptagelse) the VAT refund requests.”

Ved møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 23. februar 2018 har repræsentanten blandt andet henvist til sagerne C-516/14, Barlis 06, C-518/14, Senatex, og C-254/16, Glencore samt til EU-Kommissionen åbningsskrivelse overfor Tyskland.

SKATs bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling om tiltrædelse

SKAT har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse i sagen:

”SKAT JURA kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling af 16.03.2018 vedrørende SANST j.nr. 16-0954231 [virksomhed1] Gmbh.

Vi har ikke yderligere bemærkninger.”

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling m.m.

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen og til SKATs bemærkninger hertil:

”Skatteankestyrelsen har udarbejdet et forslag til afgørelse, hvorefter Skatteankestyrelsen lægger op til, at [virksomhed1] GmbH (herefter [virksomhed3]) ikke er berettiget til momsgodtgørelse for 3. og 4. kvartal 2014 samt, at SKAT ikke er forpligtet til at genoptage [virksomhed3]s anmodninger om momsgodtgørelse.

Vi bestrider begge synspunkter.

For det første er SKATs afgørelse om afvisning af kravene i strid med EU-Domstolens dom i sag C-516/14, Barlis 06. Ifølge denne dom kan SKAT ikke afvise en anmodning om tilbagebetaling af moms alene ud fra en begrundelse om formelle fejl i det underliggende materiale, når SKAT ikke er i tvivl om den materielle ret til tilbagebetaling. Denne dom ses ikke inddraget i hverken SKATs eller Skatteankestyrelsens vurdering.

For det andet følger det af artikel 23 i direktivet om momsrefusion (Rådets direktiv 2008/9/EF), at udenlandske virksomheder kan gøre indsigelse mod afvisninger af anmodninger om tilbagebetaling i samme form og inden for de samme frister som dem, der er fastsat for indsigelser fra danske virksomheder. Dette princip er indarbejdet i skatteforvaltningslovens § 31, hvorfor SKAT burde have imødekommet anmodningen om genoptagelse. Dette synspunkt ses tilsvarende ikke inddraget i hverken SKATs eller Skatteankestyrelsens vurdering.

Vi fastholder vores ønske om at deltage i et retsmøde samt i vores vurdering om, at [virksomhed3] har ret til momsgodtgørelse, subsidiært at [virksomhed3] har ret til genoptagelse af kravet på momsgodtgørelse. Vi redegør I det følgende yderligere for disse synspunkter.

Opsummering af kommentarer til forslag til afgørelse

1. [virksomhed3] opfylder på ansøgningstidspunktet de materielle betingelser for at være berettiget til de omtvistede momsgodtgørelsesbeløb.
2. SKAT burde i 2016 have genoptaget sagerne om momsgodtgørelse ud fra de informationer, som blev givet til SKAT inklusive det faktum, at [virksomhed4] BV stod på ansøgningerne fra [virksomhed3], stod på fakturaerne sendt til SKAT samt var momsregistreret i Danmark på SKATs egen adresse i [by1].

Ved at nægte genoptagelse samt ikke at give yderligere vejledning eller information, stilles [virksomhed3] væsentligt ringere end danske virksomheder i forhold til muligheden for godtgørelse for dansk moms, ligesom momsens neutralitetsprincip sættes ud af spil.

Endelig gav SKAT hverken [virksomhed3] en begrundet afgørelse på nægtelse af genoptagelse, en særskilt klagevejledning eller information og vejledning, hvorfor SKAT alene af den grund bør genoptage sagerne om momsgodtgørelse.

Ad 1 - Ansøgningstidspunktet og tiden frem til anmodning om genoptagelse

Vi fastholder, at [virksomhed3] på ansøgningstidspunktet opfylder de materielle betingelser for at være berettiget til de omtvistede momsgodtgørelsesbeløb, da:

2. Den danske leverandør korrekt opkræver dansk moms over for [virksomhed3]
3. [virksomhed3] anvender købene til momspligtige aktiviteter
4. [virksomhed3] ikke er momsregistreringspligtig i Danmark
5. Alle nødvendige oplysninger er tilstede på de konkrete fakturaer sammenholdt med indholdet af ansøgningerne og SKATs egne oplysninger om den pågældende leverandør.

SKAT havde derfor tilstrækkeligt med oplysninger til at godtgøre den moms til [virksomhed3], som er indbetalt af [virksomhed4] BV til SKAT eller kunne meget nemt have anskaffet eventuelle yderligere oplysninger af egen drift. Alternativt kunne de have valgt at bede [virksomhed3] om yderligere oplysninger.

[virksomhed3] har ikke modtaget afgørelserne fra SKAT, før [virksomhed3] i 2016 af egen drift tager fat i SKAT, og herefter får tilsendt afgørelserne.

Betingelser for momsgodtgørelse

Reglerne om momsgodtgørelse indebærer, at virksomheder etableret i en anden medlemsstat, som køber varer og ydelser pålagt med dansk moms refunderet, såfremt en række nærmere betingelser herfor er opfyldt.

EU har fastsat nærmere regler for krav til ansøgninger om momsgodtgørelse og momsgodtgørelsesprocessen i Rådet direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008. Af artikel 5 fremgår:

Artikel 5:

"Hver medlemsstat tilbagebetaler til den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, moms, der er pålagt varer eller ydelser, der er leveret til ham af andre afgiftspligtige personer i denne medlemsstat..."

Den danske momslov er tilpasset den af EU foretagne harmonisering af medlemsstaternes momssystemer. Momslovens § 45 har følgende ordlyd:

...

En virksomhed, som er etableret i en anden medlemsstat, har således et retskrav på at få godtgjort momsen af varer købt i Danmark til erhvervsmæssigt brug, såfremt den afgiftspligtige virksomhed godtgør, at dennes transaktioner berettiger til godtgørelse i virksomhedens etableringsland, og at virksomheder - der er registreret i Danmark - kan få godtgjort moms i en tilsvarende situation.

En ansøgning om momsgodtgørelse fra virksomheder, som er etableret i en anden medlemsstat, skal indeholde de i momsbekendtgørelsens § 26 anførte oplysninger:

Stk. 1

1) Virksomhedens navn og fuldstændige adresse,
2) en adresse, der kan kontaktes via elektronisk kommunikation,
3) en beskrivelse af virksomhedens erhvervsaktivitet, som varerne og ydelserne leveres til,
4) den periode ansøgningen omfatter,
5) en erklæring fra virksomheden om, at virksomheden ikke har leveret varer eller ydelser, der betragtes som leveret i det andet EU-land i godtgørelsesperioden, bortset fra transportyde/ser eller ydelser i tilknytning hertil, som er fritaget for afgift efter regler i det andet EU-land, der svarer til momslovens § 34 eller § 36, stk. 2, eller varer og ydelser, der efter regler i det andet EU-land er omfattet af omvendt betalingspligt for afgift,
6) virksomhedens momsregistreringsnummer og
7) oplysning om bankkonti (inkl. IBAN- og BIC-numre).

Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte oplysninger skal ansøgningen for hver faktura eller for hvert importdokument indeholde følgende oplysninger:

1) Leverandørens navn og fuldstændige adresse,
2) medmindre der er tale om indførsel, leverandørens momsregistreringsnummer eller skatteregistreringsnummer,
3) medmindre der er tale om indførsel, den alfanumeriske landekode for det andet EU-land,
4) fakturaens eller importdokumentets dato og nummer,
5) afgiftsgrundlaget og afgiftsbeløbet i euro eller i det andet EU-lands nationale valuta,
6) den godtgørelsesberettigede afgift, beregnet efter stk. 3,
7) hvor det er relevant, pro rata-sats for den godtgørelsesberettigede afgift, og
8) de erhvervede varers og ydelsers art, beskrevet med koder efter stk. 4 og 5.

Stk. 3. Den godtgørelsesberettigede afgift efter stk. 2, nr. 6, skal beregnes som:

? den afgift, som virksomheder, der er etableret i det andet EU-land, kan foretage fradrag for efter dette lands lovgivning,
? med reduktion efter momslovens § 37 og§ 38, stk. 1, jf. momslovens § 39, såfremt de erhvervede varer og ydelser helt eller delvis anvendes til transaktioner, der er fritaget for afgift efter momslovens § 13,
? uden reduktion efter lovgivningen i det andet EU-land, der svarer til momslovens § 13, § 37 eller § 38, stk. 1, jf. momslovens § 39, og
? angives i euro eller i det andet EU-lands nationale valuta.

Som følge af officialmaksimen og flere EU-domme bl.a. C-533-16, C-516/14, C-518/14 og C-254/16 (se nedenfor):

? Har SKAT en lovgivningsmæssig pligt til at sikre, at sager om momsgodtgørelse er fuldt oplyst,
? Har SKAT en pligt til at tilvejebringe nødvendige oplysninger af egen kraft om muligt
? Har SKAT en pligt til at vurdere de indsendte oplysninger samlet i en helhed
? Har SKAT en pligt til at give virksomheder mulighed for at rette for sig og en pligt til at sikre momsens neutralitet ved udbetaling af momsgodtgørelse.

Vi henviser i den forbindelse bl.a. til følgende domme:

Præmisserne 37-39 i C-533/16. Volkswagen AG

”I henhold til Domstolens faste praksis udgør afgiftspligtiges ret til i den moms, der påhviler dem, at fradrage den moms, som skal betales eller er betalt for goder, som de har købt, og ydelser, som de har fået leveret, et grundlæggende princip i det fælles momssystem, der er indført ved EU­lovgivningen (dom af 15.9.2016, Senatex, C-518/14, EU:C:2016:691, præmis 26 og den deri nævnte retspraksis).

Fradragssystemet og dermed også tilbagebetalingssystemet tilsigter, at den afgiftspligtige person aflastes fuldt ud for den moms, denne skylder eller har erlagt i forbindelse med hele sin økonomiske virksomhed. Det fælles momssystem sikrer følgelig, at afgiftsbyrden er neutral for enhver økonomisk virksomhed, uanset dennes formål eller resultater, forudsat at virksomheden i princippet i sig selv er momspligtig (jf. i denne retning dom af 15.9.2016, Senatex, C-518/14, EU:C:2016:691, præmis 27, og af 21.9.2017, SMS Group, C-441/16, EU:C:2017:712, præmis 40 og den deri nævnte retspraksis).

Som Domstolen gentagne gange har fremhævet, udgør den i artikel 167 ff. i direktiv 2006/112 fastsatte fradragsret en integrerende del af momsordningen, og den kan som udgangspunkt ikke begrænses. Særligt omfatter denne ret umiddelbart hele det afgiftsbeløb, der er blevet betalt i forbindelse med transaktioner i tidligere omsætningsled (dom af 15.9.2016, Senatex, C-518/14, EU:C:2016:691, præmis 37, og af 19.10.2017, Paper Consult, C-101/16, EU:C:2017:775, præmis 36 og den deri nævnte retspraksis)."

Præmisserne 42-44, 47 og 49 i C-516/14. Barlis 06:

"Domstolen har fastslået, at det grundlæggende princip om momsens neutralitet kræver, at der indrømmes fradrag for indgående moms, hvis de materielle betingelser herfor er opfyldt, selv om de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle betingelser.

Når skattemyndighederne er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at de materielle betingelser er opfyldt, kan de følgelig ikke med hensyn til den afgiftspligtige persons ret til at fradrage denne afgift stille supplerende betingelser, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder (jf. i denne retning dom af 21.10.2010, Nidera Handelscompagnie, C-385/09, EU:C:2010:627, præmis 42, af 1.3.2012, Kopalnia Odkrywkowa Polski Trawertyn P. Granatowicz, M. Wasiewicz, C-280/10, EU:C:2012:107, præmis 43, og af 9.7.2015, Salomie og Oltean, C-183/14, EU:C:2015:454, præmis 58 og 59 og den deri nævnte retspraksis).

Det følger heraf, at skattemyndighederne ikke kan nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der kræves i medfør af artikel 226, nr. 6) og 7), såfremt den er i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser vedrørende fradragsretten er opfyldt.

I denne henseende kan skattemyndighederne ikke begrænse sig til kun at undersøge selve fakturaen. De skal ligeledes tage hensyn til supplerende oplysninger fremlagt af den afgiftspligtige person. Denne konstatering bekræftes af artikel 219 i direktiv 2006/112, som sidestiller ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer og henviser til den oprindelige faktura, med en faktura.

For det andet skal det præciseres, at medlemsstaterne har kompetence til at fastsætte sanktioner, såfremt de formelle betingelser for udøvelsen af retten til momsfradrag ikke overholdes. I medfør af artikel 273 i direktiv 2006/112 kan medlemsstaterne træffe foranstaltninger for at sikre en nøjagtig opkrævning af afgiften og for at undgå svig, forudsat at disse foranstaltninger ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål, og ikke anfægter princippet om momsens neutralitet (jf. i denne retning dom af 9.7.2015, Salomie og 0/tean, C-183/14, EU:C:2015:454, præmis 62).

Det følger af ovenstående betragtninger, at den anden del af det forelagte spørgsmlil skal besvares med, at artikel 178, litra a), i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at den er til hinder for, at de nationale skattemyndigheder kan afslå at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at den afgiftspligtige person er i besiddelse af en faktura, som ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i direktivets artikel 226, nr. 6) og 7), selv om myndighederne råder over alle de oplysninger, der er nødvendige for at efterprøve, om de materielle betingelser for at udøve fradragsretten er opfyldt."

Artikel 43 i C-518/14 (Senatex):

"Henset til ovenstående betragtninger skal det første og det andet spørgsmål herefter besvares med, at artikel 167, artikel 178, litra a), artikel 179 og artikel 226, nr. 3), i direktiv 2006/112 skal fortolkes stiledes, at de er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter berigtigelse af en obligatorisk oplysning i en faktura, nemlig momsregistreringsnummeret, ikke har tilbagevirkende kraft, således at retten til momsfradrag på grundlag af den berigtigede faktura ikke kan udøves for det år, hvor den oprindelige faktura blev udfærdiget, men først for det år, hvor fakturaen blev berigtiget."

Artikel 20-22 i C-254/16 (Glencore):

"Domstolen har stiledes fastslået, at de bestemmelser om tilbagebetaling af overskydende moms, som en medlemsstat har indført, ikke må krænke princippet om afgiftens neutralitet ved, at den afgiftspligtige helt eller delvist kommer til at bære denne afgift. Navnlig skal disse bestemmelser gøre det muligt for den afgiftspligtige på passende betingelser at få dækket hele fordringen på overskydende moms, hvilket indebærer, at tilbagebetalingen skal ske inden for en rimelig frist, og at den vedtagne tilbagebetalingsform under alle omstændigheder ikke må indebære en økonomisk risiko for den afgiftspligtige (dom af 12.5.2011, Ene/ Maritsa Iztok 3, C-107/10, EU:C:2011:298, præmis 33, og af 28.7.2011, Kommissionen mod Ungarn, C- 274/10, EU:C:2011:530, præmis 45, samt kendelse af 17.7.2014, Delphi Hungary Autóalkatrész Gyártó, C-654/13, ikke trykt i Sml. EU:C:2014:2127, præmis 31).

Denne frist kan i princippet forlænges med henblik på, at der gennemføres en skattekontrol, uden at en sådan fristforlængelse skal anses for urimelig, hvis forlængelsen ikke overskrider det nødvendige for gennemførelsen af denne kontrol (dom af 12.5.2011, Ene Maritsa Iztok 3, C-107/10, EU:C:2011:298, præmis 53).

Ved tilbagebetaling til den afgiftspligtige person af overskydende moms, som sker efter en rimelig frist, kræver princippet om momssystemets afgiftsneutralitet, at det økonomiske tab, som følger heraf til skade for den afgiftspligtige på grund af den manglende rådighed over de omhandlede beløb, skal kompenseres gennem betaling af morarenter (dom af 24.10.2013, Rafinaria Steaua Româna, C-431/12, EU:C:2013:686, præmis 23)."

Betingelserne for momsgodtgørelse er opfyldt på ansøgningstidspunktet

Det er i sagen ubestridt, at ansøgningerne om momsgodtgørelse for 3. og 4. kvartal 2014 oprindeligt er indsendt rettidigt og indeholder alle oplysningerne ovenfor, jf. dog vores kommentarer nedenfor om den danske leverandørs momsnummer.

SKAT anfører, at momsgodtgørelse er nægtet, da momsnummer på ansøgningen fra [virksomhed3] (DK[...1]) ikke stemmer overens med navnet på leverandøren, som er nævnt i ansøgningen ([virksomhed4] BV). Ingen yderligere forklaring gives.

På fakturaerne fremgår også indsat som tekst navnet "[virksomhed5]" med SE-nr. DK[...3] (på fakturaerne mangler dog et "O" I SE-nummeret ift. det SE-nr., som [virksomhed3] har angivet i ansøgningen).

[virksomhed3] angav SE-nr. "DK[...1]" som momsnummer i deres ansøgning, da de troede, at dette nummer var den danske momsrepræsentant for [virksomhed4] BV samt ud fra det faktum, at dette SE-nummer indeholdt navnet "[...]" ligesom, alle fakturaerne bar navnet "[virksomhed4] BV" i deres brevhoved.

[virksomhed3] har angivet navnet "[virksomhed4] BV" i ansøgningen, hvilket fuldt ud svarer til det selskabsnavn, som fremgår af standardbrevpapiret på de fakturaer, som er medsendt til SKAT, og - som det efterfølgende viser sig - er præcist det udenlandske selskab, som er momsregistreret på SKATs adresse i [by1], og SKAT derfor allerede havde alle oplysninger for perioden i deres egne systemer.

Vi mener, at SKAT ved et hurtigt og nemt opslag i eget system kunne have slået [virksomhed4] BV op, hvorefter de med det samme ville have set:

? At [virksomhed4] BV er momsregisteret i Danmark (hos SKAT i [by1]!);
? At [virksomhed4] BV har et dansk momsnummer;
? At [virksomhed4] BV har angivet dansk salgsmoms minimum svarende til den på fakturaerne opkrævede salgsmoms.

SKAT kunne også have valgt at kontakte [virksomhed3] direkte, [virksomhed4] BV eller [virksomhed5] for at spørge ind til ovennævnte.

SKAT anfører direkte, at der i forbindelse med behandlingen af de oprindelige krav ikke er forsøgt indhentet yderligere oplysninger fra [virksomhed3]. SKAT har endda på dette tidspunkt været fuldt klar over, at der er en særlig problemstilling ift. tyske myndigheder og tyske virksomheder vedrørende mailkommunikation i relation til momsrefusion, hvor de tyske virksomheder tit ikke modtager mails og/bilag fra de tyske myndigheder vedrørende momsgodtgørelse.

Dette er netop grunden til, at vi har bedt SKAT besvare konkrete spørgsmål, som skal belyse omstændighederne omkring behandlingen af momsgodtgørelsen samt anmodningen om genoptagelse af de to sager om momsrefusion:

? Gennemgik SKAT de fakturaer, som [virksomhed3] sendte til SKAT sammen med kravet?..og hvis ja: Hvorfor tjekkede SKAT ikke, om [virksomhed4] BV havde et dansk momsnummer, når navnet [virksomhed4] BV fremgik af både [virksomhed3]s ansøgninger og fakturaerne?
? Hvorfor valgte SKAT ikke at kontakte [virksomhed3] for at indhente den information, som SKAT mener manglede vedrørende momsnummeret for [virksomhed4] BV, før SKAT traf afgørelse om nægtelse af momsrefusion for 3. kvartal 2014 i januar 2015?
? Hvorfor valgte SKAT ikke at kontakte [virksomhed3] for at indhente den information, som SKAT mener manglede vedrørende momsnummeret for [virksomhed4] BV, før SKAT traf afgørelse om nægtelse af momsrefusion for 4. kvartal 2014 i februar 2015?
? Hvorfor valgte SKAT ikke at kontakte enten de tyske myndigheder eller den dansk registrerede virksomhed, som det er muligt at gøre, jf. artikel 20 i Direktiv 2008/09/EC), inden nægtelse af momsrefusion?

Derudover har vi stadig ikke modtaget følgende materiale fra SKAT:

? En kopi af de oprindelige mails vedlagt oprindelige afgørelser, som blev sendt til de tyske myndigheder sammen med dokumentation for dato, tid, navn, adresser samt den elektroniske modtagelseskvittering
? En kopi af de oprindelige mails sent til [virksomhed3] vedlagt de oprindelige afgørelser sammen med dokumentation for dato, tid, navn, adresser samt den elektroniske modtagelseskvittering
? Dokumentation for, hvornår afgørelserne blev sendt pr. brev til [virksomhed3] samt dokumentation for, om afgørelserne blev sendt anbefalet, med ordinær "B" post eller som "A" post.

Vi skal venligst gentage vores anmodning om, at Landsskatteretten/Skatteankestyrelsen venligst indhenter svar på disse oplysninger som en del af denne sag.

Vi fastholder derfor, at SKAT - på ansøgningstidspunktet - havde tilstrækkeligt med oplysninger til at kunne refundere den moms til [virksomhed3], som er indbetalt af [virksomhed4] BV eller med en minimal indsats kunne have anskaffet oplysningerne af egen drift fra bl.a. SKATs egne systemer.

Vi er derfor ikke enige med Skatteankestyrelsen, når de i forslag til afgørelse skriver, at SKAT ikke er forpligtet til berigtige de indsendte oplysninger og derigennem foretage en helhedsbetragtning ud fra alle tilstedeværende oplysninger.

Vi mener derfor, at SKAT har forbrudt sig mod god sagsbehandlingskik ved ikke at foretage en helhedsvurdering af grundlaget for momsgodtgørelse, herunder har undladt at sammenholde momsgodtgørelsesanmodningen med oplysningerne på de indsendte fakturaer og de oplysninger, som SKAT allerede har i deres egne systemer om den konkrete virksomhed.

Retsvirkningen af ovenstående bør være, at SKAT enten tilpligtes at udbetale momsgodtgørelsen for 3. og 4. kvartal 2014 eller at genoptage anmodningerne om momskrav og behandle disse på grundlag af de oplysninger, der er i sagen, herunder de oplysninger, som er givet til SKAT ultimo april 2016, primo maj 2016 samt fremgår af klagesagen.

Ad 2 - [virksomhed3] er berettiget til genoptagelse af kravene om momsgodtgørelse

Som tidligere nævnt modtager [virksomhed3] ikke breve/mails (anmodninger eller afgørelser) fra SKAT, før [virksomhed3] af egen drift kontakter SKAT i 2016 for at spørge ind til status på anmodningerne om momsgodtgørelse.

Ved kontakt til SKAT i 2016 får [virksomhed3] at vide, at SKAT har truffet afgørelse, samt at afgørelsen ikke kan ændres uanset at [virksomhed3] besvarer spørgsmålet vedrørende leverandørens danske momsnummer. [virksomhed3] modtager efter kontakt til SKAT kopi af afgørelser.

Vi er uenige i, at dom C-294/11 - som anført af Skatteankestyrelsen i forslag til afgørelse - medfører, at retten til momsgodtgørelse fortabes eller, at SKAT ikke er forpligtet til at søge sagen belyst og tage en helhedsbetragtning ud fra de oplysninger, som SKAT er i besiddelse af, jf. bl.a. artikel 21 samt EU­ dommene C-516/14, C-518/14, C-254/16 refereret ovenfor.

Dommen refereret til af Skatteankestyrelsen er derudover ikke sammenlignelig med nærværende sag om momsgodtgørelse, da [virksomhed3] netop oprindeligt har indsendt anmodning om godtgørelse af moms inden for fristen, ligesom dommen ikke omhandler muligheden for genoptagelse.

[virksomhed3] må som EU-virksomhed ikke forskelsbehandles i forhold til danske virksomheder

Når tilbagebetalingsmedlemsstaten har truffet sin afgørelse, har den udenlandske virksomhed helt de samme muligheder for at gøre indsigelser mod SKATs afgørelse, som virksomheder etableret i Danmark, jf. direktivets artikel 23, stk. 1 og 2:

Artikel 23:

1. Hvis tilbagebetalingsanmodningen afvises helt eller delvis, giver tilbagebetalingsmedlemsstaten ansøgeren en begrundelse for denne afvisning sammen med afgørelsen.
2. Ansøgeren kan over for de kompetente myndigheder i tilbagebetalingsmedlemsstaten gøre indsigelse mod en afvisning af en tilbagebetalingsanmodning og kan gøre dette i samme form og inden for de samme frister som dem, der er fastsat for indsigelser i forbindelse med tilbagebetalingsanmodninger fra personer, der er etableret i denne medlemsstat.[...]

Hvis SKAT træffer afgørelse om at nægte en dansk virksomhed en momsgodtgørelse, har den danske virksomhed forskellige muligheder for at sikre sig godtgørelsen.

Den danske virksomhed kan enten anke SKATs afgørelse til Skatteankestyrelsen. Skatteankestyrelsen vil i så fald skulle tage stilling til fradragets berettigelse, herunder dokumentationen herfor.

Tilsvarende kan Skatteankestyrelsen ikke forlade sig på, at SKAT har nægtet fradrag inden for de tidsmæssige frister, der måtte gælde for SKATs afgørelse herom. Skatteankestyrelsen skal foretage en fuld prøvelse af SKATs afgørelse.

Den danske virksomhed kan også anmode om genoptagelse af godtgørelsen, jf. Skatteforvaltningslovens § 31:

§ 31, stk. 2:

En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

Der er ingen formkrav til genoptagelsesanmodningen, og SKAT skal tage stilling til godtgørelsens berettigelse, herunder dokumentationen herfor. SKAT kan i denne situation heller ikke forlade sig på, at SKAT allerede har truffet en afgørelse om samme godtgørelse, men må i stedet ændre denne afgørelse, såfremt virksomheden dokumenterer godtgørelsens berettigelse.

[virksomhed3] gør derfor gældende, at [virksomhed3] er berettiget til at gøre indsigelse mod SKATs nægtelse af at udbetale godtgørelse af moms for 3. og 4. kvartal 2014 i samme form og inden for de samme frister, som gælder for en dansk virksomhed, jf. direktivets artikel 23, stk. 2.

[virksomhed3] har benyttet sig af ovennævnte muligheder for at gøre indsigelser mod SKATs afgørelser, dels ved at kontakte SKAT primo 2016 for en status, dels ved at anmode om genoptagelse ultimo april 2016, dels ved drøftelser primo maj 2016 samt dels ved den 15. juli 2016 at påklage SKATs afgørelse om nægtelse af genoptagelse dateret 10. maj 2016 inden for en 3 måneders klagefrist.

SKATs afvisning af [virksomhed3]s anmodning om momsgodtgørelse er således uberettiget og ubegrundet. Retsvirkningen af dette bør være, at SKAT pålægges at genoptage behandlingen af [virksomhed3]s ansøgninger om godtgørelse samt at inddrage de oplysninger, som fremgår af sagen.

SKATs afgørelser og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelser indebærer, at [virksomhed3] som udenlandsk EU­virksomhed stilles væsentlig ringere end en dansk virksomhed. SKAT og Skatteankestyrelsens forkerte fortolkning af direktivet fører derfor til en forskelsbehandling i forhold til en dansk virksomhed. Også denne konsekvens understreger, at SKATs afgørelser samt Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er forkerte.”

Repræsentanten har under det afholdte retsmødet blandt andet anført, at selskabet i forbindelse med anmodningen om momsgodtgørelse har afgivet alle for anmodningen relevante oplysninger. Fejlen skyldes udelukkende, at leverandøren på fakturaerne var kommet til at angivet et forkert CVR-nummer. Det følger af EU-Domstolens dom i sag C-516/14, Barlis, at fradrag af den indgående afgift ikke kan nægtes under henvisning til formelle krav, såfremt det for afgiftsmyndigheden er klart, at de materielle betingelser for fradrag af den indgående afgift er til stede. SKAT burde i det konkrete tilfælde havde undersøgt nærmere, idet et enkelt opslag i SKATs eget system ville være tilstrækkeligt til at identificere fejlen og finde det korrekte CVR-nummer. Ellers burde SKAT have givet selskabet en frist til selv at søge fejlen berigtiget. Det er derfor uberettiget, at SKAT ved de oprindelige afgørelser har afvist anmodningen om godtgørelse – afgørelser, som i øvrigt aldrig er kommet frem til selskabet.

Repræsentanten har videre anført, at for så vidt angår SKATs afgørelse af 28. april 2016 om manglende imødekommelse af selskabet anmodning om genoptagelse, er der ikke er truffet en gyldig afgørelse, idet afgørelsen mangler henvisning til retsregler, begrundelse m.v. Der burde i henhold til skatteforvaltningslovens § 31 være sket genoptagelse, idet anmodningen støttes på de nye berigtigede fakturaer.

Repræsentanten har endelig anført, at SKAT sender afgørelserne til de tyske myndigheder, der ikke videresender dem til de tyske selskaber.

Landsskatterettens afgørelse

Indledningsvis skal der tages stilling til, hvorvidt SKAT den 10. maj 2016 traf en afgørelse om at undlade at imødekomme en anmodning om genoptagelse af sagerne vedrørende momsgodtgørelse for [virksomhed1] GmbH.

En afgørelse er udfærdigelsen af retsakter, det vil sige udtalelser, der går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde.

Af den danske forvaltningslov (Lovbekendtgørelse nr. 433 af den 22. april 2014) § 2, § 22, § 24, stk. 1 og § 25, stk. 1, fremgår følgende:

”§ 2. Loven gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed.

...

§ 22. En afgørelse, skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

...

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

§ 25. Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.”

SKAT har den 10. maj 2016 oplyst følgende i en mail til repræsentanten:

”Vi fastholder vores afgørelse af 13. januar 2015. Der bliver ikke sendt nogen anden afgørelse.”

Med denne udtalelse har SKAT undladt at imødekomme repræsentantens anmodning om genoptagelse af momsgodtgørelsessagerne. Det er Landsskatterettens opfattelse, at SKAT dermed har truffet en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det forhold, at SKAT ikke har anset udtalelsen som en afgørelse, kan ikke tillægges afgørende vægt.

Landsskatteretten bemærker, at SKATs afgørelser skal indeholde en begrundelse, når afgørelsen meddeles skriftligt. Afgørelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Begrundelsen skal endvidere indeholde en en redegørelse for, hvilke faktiske oplysninger, der er tillagt vægt, ligesom den skal angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Endelig skal afgørelsen indeholde en klagevejledning.

Der er i afgørelsen ikke anført, efter hvilke retsregler afgørelsen er truffet. Der er endvidere hverken anført en redegørelse for de faktiske oplysninger, der er tillagt vægt, eller de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen i forbindelse med genoptagelsesspørgsmålet. Endvidere har SKAT ikke forholdt sig til klagerens synspunkter.

SKATs afgørelse er efter Landsskatteretten mangelfuld. Afgørelsen lider således af en formel mangel som følge af en meget mangelfuld begrundelse. Landsskatteretten finder, at manglen efter en konkret vurdering må anses for væsentlig, idet det ikke kan udelukkes, at manglen har haft betydning for sagens afgørelse. Der er herved særlig lagt vægt på, at afgørelsen mangler henvisning til de retsregler, efter hvilke afgørelsen er truffet, ligesom der ikke er anført en begrundelse for den manglende genoptagelse.

Den påklagede afgørelse er derfor efter en konkret væsentlighedsvurdering ugyldig og afgørelsen annulleres som følge heraf. Skattestyrelsen (tidligere SKAT) må herefter foretage en fornyet behandling af genoptagelsesanmodningen og træffe en afgørelse, der opfylder begrundelseskravene.