Kendelse af 05-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 01-05-2022

Journalnr. 16-0935523

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 19.093 kr. for perioden fra den 1. juli 2013 til den 31. december 2013, idet SKAT har anset en del af de af virksomheden udførte byggeopgaver for ikke at være omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt og herefter har foretaget en fordeling af de samlede ombygningsudgifter med en tredjedel på hver af de i sagen omhandlede tre bygninger, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] (herefter virksomheden) var et byggefirma, som beskæftigede sig med renoveringer/ombygning af ejendomme.

Virksomheden var hjemmehørende i Polen. Virksomhedens ejer var [person1], som var bosiddende i Polen.

Virksomheden var i den omhandlede periode ikke momsregistreret i Danmark.

Virksomheden udførte i den omhandlede periode byggearbejde for [person2].

Arbejdet blev udført på følgende tre bygninger på hendes ejendom beliggende [adresse1], [by1]:

•	Hovedhus
•	Fiskerhus
•	Butik

Der er fremlagt kopier af 5 fakturaer med fakturanumrene 12, 15, 16, 17 og 19 med et samlet beløb på 286.400 kr. Af fakturaerne fremgår det blandt andet, at fakturaerne er udstedt til ”[person2]” i perioden fra den 2. oktober 2013 til den 14. december 2013. På alle fakturaerne er anført ”reverse charge” (omvendt betalingspligt). Ingen af fakturaerne er påført moms eller CVR-nr.

Af fakturanummer 12 og 15 fremgår det, at det udførte arbejde vedrører ”[x1]” (fiskerhuset). Fakturaerne vedrører beløb på henholdsvis 75.000 kr. og 80.250 kr., dvs. et samlet beløb på 155.250 kr.

Af fakturanummer 16 og 17 fremgår det, at det udførte arbejde vedrører ”[x2]” (butikken).

Fakturaerne vedrører beløb på henholdsvis 60.000 og 33.150 kr., dvs. et samlet beløb på 93.150 kr.

Af fakturanummer 19 fremgår det, at det udførte arbejde vedrører ”[x3]” (hovedhuset).

Fakturaen vedrører et beløb på 38.000 kr.

Af entreprisekontrakt indgået mellem virksomheden og [person2] fremgår det, at der vedrørende fiskerhuset er aftalt en samlet entreprisesum på 141.750 kr. Vedrørende butikken fremgår det, at der er aftalt en samlet entreprisesum på 121.500 kr. Vedrørende hovedhuset fremgår en samlet entreprisesum på 121.500 kr.

SKAT har foretaget en fordeling af de samlede udgifter vedrørende hovedhus, fiskerhus og butik med 1/3 på hver af disse tre bygninger. Det vil sige, at udgifterne i henhold til fakturaerne er fordelt med 95.467 kr. på henholdsvis hovedhus, fiskerhus og butik. SKAT har anset virksomheden for betalingspligtig af momsen vedrørende udgifterne forbundet med hovedhuset. Det betyder, at SKAT har pålagt virksomheden at betale et momsbeløb på 19.093 kr. (20 % af 95.467 kr.).

Det fremgår af sagens oplysninger, at hovedhuset, udover anvendelsen som [person2]s private beboelsesejendom, også anvendes til fremvisning af hendes varesortiment.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 19.093 kr. for perioden fra den 1. juli 2013 til den 31. december 2013, idet SKAT har anset en del af de af virksomheden udførte byggeopgaver for ikke at være omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt og herefter har foretaget en fordeling af de samlede ombygningsudgifter med en tredjedel på hver af de omhandlede tre bygninger, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”[...]

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Virksomhedens ydelser er momspligtige efter momslovens § 4, og virksomheden er momspligtig efter momslovens § 3.

Betalingspligt (reverse charge)

[person3] anfører i indsigelsen af 17. september 2015 blandt andet følgende:

”Faktum er altså, at da [virksomhed1] er en registreret virksomhed etableret i Polen, og uden fast driftssted m.v. i Danmark, så skal [virksomhed1] levere sine ydelser uden moms, når den danske kunde er en afgiftspligtig person. Kunden anses for at være en afgiftspligtig person, uanset om den har momspligtige leverancer, eller leverancer fritaget for moms efter momslovens § 13. Kunden er altså forpligtet til evt. at lade sig registrere og afregne den danske moms efter reglerne om omvendt betalingspligt/reverse charge.”

SKATs opfattelse:

Iflg. momslovens § 46 stk. 1 ”påhviler betalingspligten den afgiftspligtige person, som foretager levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser omhandlet i § 16 stk. 1, § 18 og § 21, ..., hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet.”

For at kunne anvende reglerne om omvendt betalingspligt er det i SKATs juridiske vejledning, afsnit D.A.6.2.2.5 bl.a. anført, at ”afhængigt af kundens status skal leverandøren enten opkræve moms eller oplyse kunden om, at kunden er pligtig til at betale momsen efter reglerne om omvendt betalingspligt. Hvis kunden er betalingspligtig for momsen, skal leverandøren oplyse dette på fakturaen for at opfylde fakturakravene. ”

Endvidere er det i momsbekendtgørelsens § 61 stk. 1 bl.a. anført, at ”såfremt køber er momsregistreret skal på fakturaen endvidere påføres købers registreringsnummer”.

Det vil sige, at ved arbejde for private, der ikke er momsregistrerede i Danmark, påhviler betalingspligten den udenlandske virksomhed, i dette tilfælde [virksomhed1].

Ved arbejdet for de danske kunder, der har et cvr.nr, opfylder virksomheden ikke betingelserne for omvendt betalingspligt af 2 grunde:

Der er på ingen af regningerne påført køberens CVR-nr. jf. ovenfor om momsbekendtgørelsen § 61, og der er ikke påført købernes virksomhedsnavn på fakturaerne.
Det er i momsforordningens artikel 19, 2. pkt. anført, at "Med mindre leverandøren har fået andet oplyst, f.eks. om de leverede ydelsers art, kan denne tage det for givet, at ydelsen er bestemt for kundens økonomiske aktivitet, såfremt kunden i denne forbindelse har meddelt sit personlige momsregistreringsnummer."

I SKATs juridiske vejledning afsnit D.A.6.2.2.5 er der til dette tilføjet, at ”leverandøren er dog forpligtet til at vurdere kundens oplysninger i lyset af ydelsens art. Hvis ydelsen efter sin art udelukkende er egnet til privat brug, skal leverandøren anse ydelsen for leveret til en ikke-afgiftspligtig person (B2C), uanset om kunden har oplyst sit momsregistreringsnummer. ”

SKAT mener på grundlag af ovenstående, at spørgsmålet om betalingspligt for de enkelte kunder skal behandles således:

[person2]

Der er på de 3 bygninger (altså ekskl. garage) udskrevet regninger i 2013 fra [virksomhed1] på 286.400 kr.

De 286.400 kr. fordeles med 1/3 på hver bygning eller 95.466 kr.

Butikken

Behandles ud fra momslovens § 46 stk. 1. Det vil sige, at der er omvendt betalings pligt (reverse charge).

Pligten til at afregne momsen påhviler derfor virksomheden [virksomhed2]

Udlejning til beboelse og privat indkvartering

Af momslovens § 46 fremgår det:

”Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer, eller ydelser, når

...

3) aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser omhandlet i § 16, stk. 1, § 18 bortset fra bro- og tunnelbilletter, § 21 a og § 21 b, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet.”

Dette betyder, at når der leveres ydelser på en fast ejendom som er beliggende Danmark, fra en virksomhed, der ikke er etableret i Danmark, er det køberen, når denne ikke handler i egenskab af en privatperson, der skal betale momsen i Danmark.

Kunden anses for at være en afgiftspligtig person, uanset om denne har momspligtige leverancer, eller leverancer fritaget for moms efter momslovens § 13. Kunden er altså forpligtet til at afregne den danske moms efter reglerne om omvendt betalingspligt/reverse charge.

I dette tilfælde er udlejningen momsfritaget efter momslovens § 13 stk. 1 litra. 8.

[person2] har oplyst, at hun også anvender denne bygning til privat indkvartering.

Vi mener på trods af dette, at [virksomhed1], da [person2] har oplyst, at hun udlejer ”sommerhuset”, har foretaget de undersøgelser og vurderinger, man med rimelighed kan forlange, og derfor med rette har anset arbejdet udført for en afgiftspligtig person

Momsen vedrørende det udførte arbejde er derfor omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt efter momslovens § 46 stk. 1, og momsen skal afregnes af [person2].

Hovedhuset (den private bolig)

Da der er tale om privat beboelse, kan momsen vedrørende dette arbejde ikke komme ind under reglerne om omvendt betalingspligt/reverse charge.

Det forhold, at [person2] if. [virksomhed1] har oplyst, at hovedhuset også anvendes til fremvisning af hendes varesortiment, ændrer ikke det faktum, at der er tale om en privat bolig.

Som nævnt ovenfor, er der i SKATs juridiske vejledning afsnit D.A.6.2.2.5 anført, at ”leverandøren er dog forpligtet til at vurdere kundens oplysninger i lyset af ydelsens art. Hvis ydelsen efter sin art udelukkende er egnet til privat brug, skal leverandøren anse ydelsen for leveret til en ikke-afgiftspligtig person (B2C), uanset om kunden har oplyst sit momsregistreringsnummer. ”

SKAT har i dette tilfælde vurderet, at virksomheden burde have indset, at reglerne om omvendt betalingspligt i dette tilfælde ikke har kunnet anvendes.

Momsen skal derfor afregnes af [virksomhed1]

Øvrige arbejder på private boliger og sommerhuse

[person3] har i indsigelsen af 17. september 2015 anført, at ”for en række af de ejendomme som SKAT oplister i sin afgørelse, har [virksomhed1] været af den opfattelse at der var tale om udlejningsejendomme, bl.a. for det under kontrakts handlingerne med nogle af ejerne har været drøftet, om [virksomhed1] skulle leje ejendommen. ”

SKAT har ikke kunnet verificere oplysningen om, at der er tale om udlejningsejendomme. Vi må derfor anse ombygningen for at være en ombygning til privat beboelse og privat anvendelse.

SKAT har i dette tilfælde vurderet, at virksomheden burde have indset, at reglerne om omvendt betalingspligt i dette tilfælde ikke har kunnet anvendes.

Momsen skal derfor afregnes af [virksomhed1]

Principperne for opgørelse af momstilsvaret

På spørgsmålet, om de fakturerede beløb skal anses at indbefatte moms, eller om der skal betales 25 % moms af de fakturerede beløb, er der i Juridisk vejledning 2014-2 afsnit D.A.8.1.1.12 bl.a. anført følgende:

”Når prisen på en vare er blevet fastsat af parterne uden nogen angivelse af moms, og leverandøren af varen er den person, der er betalingspligtig for momsen af leveringen, skal den aftalte pris anses for allerede at omfatte momsen, når leverandøren ikke har mulighed for at få tilbagebetalt den af skatteforvaltningen krævede moms af køberen”( C-249/12 og C-250/12, De forenede sager Corina-Hrisi Tulica og Calin Ion Plavosin)

Endvidere er anført:

”En virksomhed havde anset en leverance for momsfri efter ML § 34, stk. 1, nr. 1. Efterfølgende viste det sig, at betingelserne i bestemmelsen ikke var opfyldt. Ved den efterfølgende efteropkrævning skulle virksomheden afregne 25 % af det fakturerede beløb i moms efter ML § 27, stk. 1, jf. ML § 33.” (SKM2001.33.LSR).

I denne sag anser SKAT, at fakturabeløbene omfatter momsen.

Momsen udgør således 20 % af fakturabeløbene.

Opgørelse af moms

Momskravet for 2013 er på dette grundlag opgjort til i alt 66.102 kr., som fremkommer som vist på vedlagte bilag 1.

[...]”.

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om, at SKATs fordeling af byggeudgifterne med 1/3 på hver af de tre bygninger er forkert, idet fakturaerne giver det korrekte billede af byggeudgifternes fordeling.

Virksomheden har til støtte for påstanden anført følgende:

”[...]

I forbindelse med den modtagne SKAT- [by2] beslutning af 9. juni 2016 år om min skat gæld skat moms for 2013, kan du overveje denne beslutning, fordi jeg ikke er enig med den holdning fastlagt i SKAT på følgende spørgsmål:

Punkt 1.

Generel fordeling af omkostningerne for hver bygning i mængden af 1/3

Punkt 2

Må ikke nøjes fakturaerne vedrørende butikken med princippet om "reverse charge" af selskabet

Punkt 3.

Ingen kredit reparation fiskeri hytte / gæst bilag til virksomhed som fru [person2].

Punkt 1. (Cost opdeling)

Jeg er ikke enig med afgørelsen SKAT om den generelle fordeling af omkostninger i mængden af 1/3 af alle bygninger.

I byggebranchen i Polen og Den Europæiske Union fastslå, at der udstedes en faktura for fase af arbejdet allerede er gjort, og ikke indeholdt i kontrakten.

Derfor er det forkert generel division 1/3 udgifterne til renovering af alle bygninger, fordi det ikke giver det rigtige billede af fordelingen af disse omkostninger.

Virksomheden [virksomhed1] udviste en faktura for Ms [person2] af [by1] til byggeri og renovering - bygning blev faktisk bygget i 2013, og hvor der er tale om bygninger, der er tydeligt angivet på fakturaer "bygning butikken, den vigtigste beboelsesbygning og opbygningen af en fiskeri / Gæst bilag" (i Bilag kopier af disse fakturaer).

Det kan derfor ikke gøres mere præcis division. Jeg er enig med fordelingen af renovering omkostninger i mængden af 1/3 for "main beboelsesejendom."

Mens selskabet [virksomhed1] var den 16. december, 2013, var likvideret, og arbejdet er ikke gjort er blevet overført til selskabet "[virksomhed3]", som selskabet har udvist en faktura efter deres afslutning indtil 2014.

Punkt 2 (Shop)

Jeg var imod beslutningen SKAT - [by2], fordi de ikke opfylder betingelserne for fakturaer for renovering af den "store". Det er derfor ikke klart for mig, er det faktum, at nogle af fakturaerne vedrørende butikken er genstand for en "omvendt betalingspligt", mens andre ikke er.

Jeg håber, at 1 skat moms af disse fakturaer i overensstemmelse med princippet om "omvendt betalingspligt" § 46 § betaler investoren Ms [person2]. Disse omfatter fakturanummer. 16 [...] og nr. 17 [...] i mængden af 93 150 kr. For disse fakturaer tydeligt mærket "Shop Building renovation" (vedhæftet kopier af disse fakturaer).

Punkt 3. (Bilag - hytte fiskeri/ lounge)

Investor Ms [person2] sagde, at "hytte fiskeri/ værelse/ køkken" anvendes privat og er privatejet, det er sandt. Det er også sandt, at det er ved at bygge butikken og de vigtigste beboelsesbygning er også privatejede. Men "cottage fiskeri / værelse / køkken lejes besøgende og turister, og informere" reklame "ligger på forvæggen af hovedhuset. Selvfølgelig den samme virksomhed som "leje" Fru [person2] afregner skat moms i deres regnskab. Mens udgifterne til renovering af huset omfatter hensyn til selskabets virksomhed, som genstand for at bringe indkomst og entreprisekontrakter bør behandles som en service til virksomheden og at anvende princippet om "omvendt betalingspligt"

Jo mere, at fakturaen til renovering af bilaget Ms [person2] har medtaget i kostprisen for erhvervslivet af din virksomhed.

Tak for din positive respons på mine kommentarer.

[...]”.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 19.093 kr. for perioden fra den 1. juli 2013 til den 31. december 2013, idet SKAT har anset en del af de af virksomheden udførte byggeopgaver for ikke at være omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt og herefter har foretaget en fordeling af de samlede ombygningsudgifter med en tredjedel på hver af de omhandlede tre bygninger, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.”

Af momslovens § 18, fremgår følgende:

”Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen vedrører fast ejendom beliggende her i landet, herunder ydelser fra sagkyndige og ejendomsmæglere, indkvartering i hotelsektoren eller i sektorer med tilsvarende funktion, såsom ferielejre eller campingpladser, overdragelse af brugsrettigheder til fast ejendom samt ydelser i forbindelse med forberedelse eller koordinering af byggearbejder, herunder ydelser fra arkitekter og tilsynsførende.”

Af momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt., og nr. 3, fremgår følgende:

”Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når

1)
2)
3)	aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser omhandlet i § 16, stk. 1, § 18 bortset fra bro- og tunnelbilletter, § 21 a og § 21 b, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet,

[...]”.

Virksomheden har i den omhandlede periode udført arbejde for [person2].

Der er fremlagt 5 fakturaer med fakturanumrene 12, 15, 16, 17 og 19 med et samlet beløb på 286.400 kr. Fakturaerne er udstedt til [person2].

Af fakturanummer 16 og 17 fremgår det, at det udførte arbejde vedrører ”[x2]” (butikken).

Fakturaerne vedrører beløb på henholdsvis 60.000 og 33.150 kr., dvs. et samlet beløb på 93.150 kr.

Af fakturanummer 19 fremgår det, at det udførte arbejde vedrører ”[x3]” (hovedhuset).

Fakturaen vedrører et beløb på 38.000 kr.

Der er fremlagt en entreprisekontrakt indgået mellem virksomheden og [person2], hvoraf det fremgår, at der vedrørende fiskerhuset er aftalt en samlet entreprisesum på 141.750 kr. Vedrørende butikken fremgår det, at der er aftalt en samlet entreprisesum på 121.500 kr. Vedrørende hovedhuset fremgår en samlet entreprisesum på 121.500 kr. SKAT har lagt entreprisekontrakten til grund for fordelingen af udgifterne.

Det kan konstateres, at der er uoverensstemmelse mellem entreprisekontraktens beskrivelse af, på hvilke bygninger arbejdet skulle udføres, og fakturaernes beskrivelser af, på hvilke bygninger arbejdet er udført.

Landsskatteretten finder herefter, i overensstemmelse med SKAT, at fakturaerne ikke kan anses for at give et reelt billede af, på hvilke bygninger arbejdet er udført. Landsskatteretten kan derfor tilslutte sig en fordeling af udgifterne med 1/3 på hver af de omhandlede tre bygninger (hovedhus, fiskerhus og butik).

Landsskatteretten finder ligeledes i overensstemmelse med SKAT, at det af virksomheden udførte arbejde på hovedhuset må anses for at være udført for en ikkeafgiftspligtig person. Det er derfor Landsskatterettens opfattelse, at virksomheden er betalingspligtig af den moms, der vedrører udgifterne relateret til hovedhuset, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 1. Det forhold, at det er oplyst, at hovedhuset anvendes til fremvisning af varesortiment, kan ikke føre til et andet resultat.

Det er således med rette, at SKAT har pålagt virksomheden at betale 19.093 kr. i salgsmoms for byggeudgifterne forbundet med hovedhuset.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.