Kendelse af 05-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 01-05-2022

Journalnr. 16-0935310

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 100.890 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014, idet SKAT har anset en del af de af virksomheden udførte byggeopgaver for at være leveret til ikkeafgiftspligtige personer i Danmark, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] (herefter virksomheden) er et polsk byggefirma, som beskæftiger sig med renoveringer/ombygning af ejendomme.

Virksomheden er hjemmehørende i Polen. Virksomheden ejes af [person1], som er bosiddende i Polen.

Virksomheden blev, efter SKATs kontrol den 3. september 2014, registreret med dansk CVR-nr. [...1] og blev momsregistreret den 1. juli 2014.

Virksomheden udførte i den omhandlede periode arbejde for blandt andre [person2] og [person3]. Ifølge de fremlagte fakturaer er der udført arbejde for i alt 723.350 kr.

Arbejde udført for [person2]

Virksomheden udførte i den påklagede periode byggearbejde for [person2] på følgende fire bygninger på hendes ejendom beliggende [adresse1], [by1]:

•	Hovedhus
•	[x1]
•	Butik
•	Garage

Virksomheden har udstedt 9 fakturaer med fakturanumrene 1, 2, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10 med et samlet beløb på 428.350 kr. Fakturaerne er udstedt til ”[person2]” i perioden fra den 1. februar 2014 til den 12. juli 2014. Af alle fakturaerne fremgår det, at det udførte arbejde vedrører ”[x2]” (butikken). På alle fakturaerne er anført ”reverse charge” (omvendt betalingspligt). Ingen af fakturaerne er påført moms eller CVR-nr.

Der er fremlagt en entreprisekontrakt vedrørende garagen med en aftalt entreprisesum på 100.000 kr. SKAT har på baggrund af entreprisekontrakten anset 100.000 kr. af det samlede fakturabeløb på 428.350 kr. for at vedrøre garagen. SKAT har anset virksomheden for at være betalingspligtig af momsen for garagen.

Virksomheden har i klagen anført, at fakturanummer 7 og 9 (samlet 106.480 kr.) vedrører garagen, og at garagen skal anses som en del af butikken, da garagen anvendes til opbevaring af varer.

Der er fremlagt en entreprisekontrakt, indgået mellem virksomheden og [person2], som vedrører butikken, [x1] og hovedhuset. Af entreprisekontrakten fremgår det, at der er aftalt en entreprisesum på 21.600 kr., som relaterer sig til både butik og [x1]. Derudover er der vedrørende [x1] aftalt en entreprisesum på 8.100 kr. Vedrørende hovedhuset er der aftalt entreprisesummer på 37.800 kr., 15.000 kr. og 5.400 kr.

SKAT har foretaget en fordeling af de samlede udgifter vedrørende hovedhus, [x1] og butik (dvs. ekskl. garagen på 100.000 kr.) med 1/3 på hver af disse tre bygninger. Det vil sige, at udgifterne i henhold til fakturaerne er fordelt med 109.450 kr. på henholdsvis butik, [x1] og hovedhus (328.350/3 = 109.450 kr.). SKAT har anset virksomheden for betalingspligtig af momsen vedrørende udgifterne forbundet med hovedhuset. Det betyder, at SKAT har pålagt virksomheden at betale et momsbeløb på 41.890 kr. (20 % af 109.450 kr.).

Det fremgår af sagens oplysninger, at hovedhuset, udover anvendelsen som [person2]s private beboelsesejendom, også anvendes til fremvisning af hendes varesortiment.

Arbejde udført for [person3]

Virksomheden udførte i den påklagede periode byggearbejde for [person3] på adressen [adresse2], [by2].

Virksomheden har udstedt 5 fakturaer med fakturanumrene 11, 12, 13, 14 og 15 med et samlet beløb på 295.000 kr. Fakturaerne er udstedt i perioden fra den 2. august 2014 til den 15. oktober 2014.

Der er fremlagt en entreprisekontrakt, som er indgået mellem [person3] og virksomheden. Ifølge kontrakten skal der udføres ”tilbygning samt renovering af enfamiliehus” for en samlet sum på 295.000 kr. ekskl. moms. Kontrakten er underskrevet af begge parter den 1. juli 2014.

Det fremgår af sagens oplysninger, at alt byggeriet vedrørte ejendommens 1. sal, og at virksomheden var af den opfattelse, at 1. sal skulle udlejes til [person3]s mor. Videre fremgår det, at der ikke er en vurderingsfordeling på ejendommen, og at virksomheden ikke har kunnet fremskaffe dokumentation for, at arbejdet vedrørte ejendom, der var bestemt til udlejning.

SKAT har anset virksomheden for betalingspligtig af momsen og har dermed pålagt virksomheden at betale et momsbeløb på 59.000 kr. (20 % af 295.000 kr.).

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 100.890 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014, idet SKAT har anset en del af de af virksomheden udførte byggeopgaver for at være leveret til ikkeafgiftspligtige personer i Danmark, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

SKAT har anført følgende begrundelse:

”[...]

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Virksomhedens ydelser er momspligtige efter momslovens § 4, og virksomheden er momspligtig efter momslovens § 3.

Virksomhedens rådgiver [person4] har i sin indsigelse af 17. september 2015 vedrørende SKATs forslag af 05. august 2015 blandt andet anført følgende:

”Virksomhedens indehaver underskrev ved kontrollen den 03. september 2014 en momsregistreringsblanket, selvom han kun kan tale og læse polsk. Det er derfor en krænkelse af virksomhedens retssikkerhed, at han ikke var vidende om, hvad han underskrev og hvilke konsekvenser dette ville have”.

Til dette skal SKAT bemærke, at kontrollen og udleveringen af momsregistreringsblanket foregik ved en blanding af dansk, tysk og engelsk. At indehaveren derefter underskrev blanketten, tog vi som udtryk for, at han havde forstået formålet med, og indholdet af, blanketten. Indehaveren må selv have et ansvar for ikke at underskrive blanketter, han ikke forstår. Endvidere mener SKAT, at virksomheden er momspligtig af leverede ydelser efter momslovens § 4, og virksomheden er momspligtig efter momslovens § 3, uanset om der foreligger en underskrevet momsregistrerings blanket eller ej.

Betalingspligt (reverse charge)

Endvidere anfører [person4] i indsigelsen af 17. september 2015 blandt andet følgende: ”Faktum er altså, at da [virksomhed1] er en registreret virksomhed etableret i Polen, og uden fast driftssted m.v. i Danmark, så skal [virksomhed1] levere sine ydelser uden moms, når den danske kunde er en afgiftspligtig person. Kunden anses for at være en afgiftspligtig person, uanset om den har momspligtige leverancer, eller leverancer fritaget for moms efter momslovens § 13. Kunden er altså forpligtet til evt. at lade sig registrere og afregne den danske moms efter reglerne om omvendt betalingspligt/reverse charge.”

SKATs opfattelse:

Iflg. momslovens § 46 stk. 1 ”påhviler betalingspligten den afgiftspligtige person, som foretager levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når

Aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser omhandlet i § 16 stk. 1, § 18 og § 21,..., hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet.”

For at kunne anvende reglerne om omvendt betalingspligt er det i SKATs juridiske vejledning, af snit D.A.6.2.2.5 bl.a. anført, at ”afhængigt af kundens status skal leverandøren enten opkræve moms eller oplyse kunden om, at kunden er pligtig til at betale momsen efter reglerne om omvendt betalingspligt. Hvis kunden er betalingspligtig for momsen, skal leverandøren oplyse dette på fakturaen for at opfylde fakturakravene.”

Endvidere er det i momsbekendtgørelsens § 61 stk. 1 bl.a. anført, at ”såfremt køber er momsregistreret skal på fakturaen endvidere påføres køberes registreringsnummer”.

Det vil sige, at ved arbejde for private, der ikke er momsregistrerede iDanmark, påhviler betalingspligten den udenlandske virksomhed, i dette tilfælde [person1].

Ved arbejdet for de danske kunder, der har et CVR-nr., opfylder virksomheden ikke betingelserne for omvendt betalingspligt af 2 grunde:

Der er på ingen af regningerne påført køberens CVR-nr. jf. ovenfor om momsbekendtgørelsen §61, og der er ikke påført købernes virksomhedsnavn på fakturaerne.
Det er i momsforordningens artikel 19, 2. pkt. anført, at medmindre leverandøren har fået andet oplyst, f.eks. om de leverede ydelsers art, kan denne tage det for givet, at ydelsen er bestemt for kundens økonomiske aktivitet, såfremt kunden i denne forbindelse har meddelt sit personlige momsregistreringsnummer."

I SKATs juridiske vejledning afsnit D.A.6.2.2.5. er der til dette tilføjet, at ”leverandøren er dog forpligtet til at vurdere kundens oplysninger i lyset af ydelsens art. Hvis ydelsen efter sin art udelukkende er egnet til privat brug, skal leverandøren anse ydelsen for leveret til en ikke-afgiftspligtig person (B2C), uanset om kunden har oplyst sit momsregistreringsnummer.”

SKAT mener på grundlag af ovenstående, at spørgsmålet om betalingspligt for de enkelte kunder skal behandles således:

[person2]

Der er på de 3 bygninger (altså ekskl. garage) udskrevet regninger i 2014 fra [virksomhed1] på 328.350 kr.

De 328.350 kr. fordeles med 1/3 på hver bygning eller 109.450 kr.

Her til kommer opførelse af garage carport. if. entreprisekontrakt. til et beløb på 100.000 kr.

Butikken

Behandles ud fra momslovens § 46, stk. 1. Det vil sige, at der er omvendt betalingspligt (reverse charge).

Pligten til at afregne momsen påhviler derfor virksomheden [virksomhed2]

Udlejning til beboelse og privat indkvartering

Af momslovens § 46 fremgår det:

”Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer, eller ydelser, når

...

3) aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser omhandlet i § 16, stk. 1, §18 bortset fra bro- og tunnelbilletter, § 21 a og § 21 b, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet.”

Dette betyder, at når der leveres ydelser på en fast ejendom som er beliggende Danmark, fra en virksomhed, der ikke er etableret i Danmark, er det køberen, når denne ikke handler i egenskab af en privatperson, der skal betale momsen i Danmark.

Kunden anses for at være en afgiftspligtig person, uanset om denne har momspligtige leverancer, eller leverancer fritaget for moms efter momslovens § 13. Kunden er altså forpligtet til at afregne

Den danske moms efter reglerne om omvendt betalingspligt/reverse charge.

I dette tilfælde er udlejningen momsfritaget efter momslovens § 13 stk. 1 litra. 8.

[person2] har oplyst, at hun også anvender denne bygning til privat indkvartering.

Vi mener på trods at dette, at [virksomhed1], da [person2] har oplyst, at hun udlejer "sommerhuset'", har foretaget de undersøgelser og vurderinger, man med rimelighed kan forlange, og derfor med rette har anset arbejdet udført for en afgiftspligtig person

Momsen vedrørende det udførte arbejde er derfor omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt efter momslovens § 46, stk. 1, og momsen skal afregnes af [person2].

Hovedhuset (den private bolig)

Da der er tale om privat beboelse, kan momsen vedrørende dette arbejde ikke komme ind under reglerne om omvendt betalingspligt/reverse charge.

Det forhold, at [person2] if. [virksomhed1] har oplyst, at hovedhuset også anvendes til fremvisning af hendes varesortiment, ændrer ikke det faktum, at der er tale om en privat bolig. Som nævnt ovenfor, er der i SKATs juridiske vejledning afsnit D.A.6.2.2.5 anført, at "leverandøren er dog forpligtet til at vurdere kundens oplysninger i lyset af ydelsens art. Hvis ydelsen efter sin art udelukkende er egnet til privat brug, skal leverandøren anse ydelsen for leveret til en ikkeafgiftspligtig person (B2C), uanset om kunden har oplyst sit momsregistreringsnummer.”

SKAT har i dette tilfælde vurderet, at virksomheden burde have indset, at reglerne om omvendt betalingspligt i dette tilfælde ikke har kunnet anvendes.

Momsen skal derfor afregnes af [virksomhed1] med 20 % af 109.450 kr. = 21.890 kr.

Garage

Da der er tale om garage til privat brug, kan momsen vedrørende dette arbejde ikke komme ind under reglerne om omvendt betalingspligt/reverse charge.

Som nævnt ovenfor, er der i SKATs juridiske vejledning afsnit D.A.6.2.2.5 er der anført, at ”leve randøren er dog forpligtet til at vurdere kundens oplysninger i lyset af ydelsens art. Hvis ydelsen efter sin art udelukkende er egnet til privat brug, skal leverandøren anse ydelsen for leveret til en ikke-afgiftspligtig person (B2C), uanset om kunden har oplyst sit momsregistreringsnummer.” SKAT har i dette tilfælde vurderet, at virksomheden burde have indset, at reglerne om omvendt betalingspligt i dette tilfælde ikke har kunnet anvendes.

Momsen skal derfor afregnes af [virksomhed1] med 20 % af 100.000 kr. = 20.000 kr.

[person3]. [adresse2], [by2]

[person4] har oplyst, at der var tale om bygning af 1.sal til villaen, med henblik på udlejning til [person3]s mor, og at der derfor er tale om omvendt betalingspligt. Alt byggeriet vedrørte denne 1. sal, det eneste arbejde der er lavet i stueetagen, er trappen til 1. sal.

SKAT har ikke kunnet verificere oplysningen om, at der er tale om udlejning, og der er ikke vurderingsfordeling på ejendommen. Vi må derfor anse ombygningen for at være en ombygning til privat beboelse.

Som nævnt ovenfor, er der i SKATs juridiske vejledning afsnit D.A.6.2.2.5. anført, at ”leverandøren er dog forpligtet til at vurdere kundens oplysninger i lyset af ydelsens art. Hvis ydelsen efter sin art udelukkende er egnet til privat brug, skal leverandøren anse ydelsen for leveret til en ikke afgiftspligtig person (B2C), uanset om kunden har oplyst sit momsregistreringsnummer.”

SKAT har i dette tilfælde vurderet, at virksomheden burde have indset, at reglerne om omvendt betalingspligt i dette tilfælde ikke har kunnet anvendes.

Momsen skal derfor afregnes af [virksomhed1] med 20 % af 295.000 kr. = 59.000 kr.

[...]

Opgørelse af moms

Momskravet for 2014 er på dette grundlag opgjort til i alt 100.890 kr., som fremkommer således:

Hovedhus, [person2], 20 % af 109.450 kr. = 21.890 kr.

Garage/carport [person2], 20 % af 100.000 kr. = 20.000 kr.

Ombygning. [person3]. 20 % af 295.000 kr. = 59.000 kr.

Ialt 100.890 kr.

[...]”.

1.5. SKATs behandling af indsigelsen

[...]

Vi fastholder vores opgørelse og ansættelse af moms som opgjort i vores forslag af 04. april 2016 med følgende begrundelse:

[person2]

Garage.

Du skriver, at garagen bruges til opbevaring af varer til videresalg, og at der under taget på carporten står borde og stole til salg i butikken. På grundlag heraf anser du garagen/carporten for erhvervsmæssigt anvendt. Du skriver endvidere, at entreprisekontrakten på 100.000 kr. ikke er en kontrakt, da den ikke er underskrevet af nogen af parterne. Endvidere er der ingen faktura på 100.000 kr., men der er udstedt 2 fakturaer, henholdsvis nr. 7 og 9 på i alt 106.480 kr. På fakturaerne er der anført ”[x2] renovierung”.

Du mener derfor, at momsen skal betales af [person2].

SKAT mener, at garagen/carporten fremstår som en garage/carport, og derfor ved vurderingen af momspligt/momsfradrag bør behandles som sådan. At garagen/carporten også kan anvendes til opbevaring af varer, ændrer ikke vores vurdering af, at der er tale om en bygning beregnet og anvendt til privat benyttelse.

SKAT har modtaget kopi af entreprisekontrakt vedrørende garage/carport lydende på 100.000 kr. Denne kontrakt er underskrevet af begge parter. Der foreligger ingen specifikke regninger vedrørende opførelse af garage/carport. SKAT har derfor anset 100.000 kr. af de samelede udstedte fakturaer at vedrørende garage/carport.

Fordeling af ombygningsudgifter mellem bygningerne

Du skriver, at fordelingen ikke bør foretages med 1/3 på hver af bygningerne Hovedhus, [x1] og butik, men at hovedparten af ombygningsudgifterne vedrører butik.

Du oplyser, at din virksomhed ikke har udstedt fakturaer vedrørende renovering af hovedhuset. Hovedhuset blev repareret og faktureret af selskabet ”[virksomhed3]” i 2013 for 38.250 kr. eksklusive moms (faktura 19/ZHU/2013).

Virksomhedens udstedte fakturaer er alle benævnt ”[x2] renovierung”, hvorfor SKAT ikke kan se fordelingen af det udførte arbejde på de enkelte bygninger. SKAT må derfor fastholde, at fordelingen bør foretages efter et skøn, og har vurderet, at en fordeling foretaget på grundlag af entreprisekontrakterne giver det mest korrekte resultat. Vi har derfor fordelt udgifterne med 1/3 på hver af bygningerne.

[person3]

Du skriver i din indsigelse, at du underskrev flere kontrakter, som du ikke helt forstod, og at momsen bør betales af [person3].

Iflg. den første kontrakt var kontraktsummen 295.000 kr. ekskl. moms. Momsen skulle betales af [person3].

Den sidste dag før afslutningen af arbejdet blev du bedt om at underskrive en kontrakt. Da du ikke kender det danske sprog, og der ikke var nogen oversættelse, lagde du ikke mærke til, at den nye kontrakt ikke indeholdte bemærkninger om skat og moms.

Til dette anfører SKAT, at du og din virksomhed er betalingspligtig for momsen ved arbejde for private, uanset om fakturabeløbene er inklusive eller eksklusive moms. Vi har i dit tilfælde anset fakturabeløbene for at være inklusive moms, det vil sige at momsen beregnes som 20 % af faktura-beløbene (som herefter svarer til 25 % af netto fakturabeløbet).

SKAT fastholder derfor ændringerne i sin helhed, som foreslået i vores skrivelse af 04. april 2016.

[...].

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om, at virksomhedens momstilsvar nedsættes med 100.890 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014.

For så vidt angår det udførte arbejde for [person2] er påstanden begrundet med, at [person2] er betalingspligtig af momsen, idet fakturaernes anførelser af ”[x2]” giver det korrekte billede af byggeudgifternes fordeling.

For så vidt angår det udførte arbejde for [person3] er påstanden begrundet med, at [person3] er betalingspligtig af momsen, idet arbejdet er udført på en udlejningsejendom.

Virksomheden har til støtte for påstanden anført følgende:

”[...]

Jeg skriver til dig som Skatterådet Retten i Danmark beder om fornyet behandling af afgørelsen SKAT[by3] dateret 2016/09/06 af året vedrørende mine skattebetalinger for 2014, fordi jeg ikkeer enig i den fortolkning af SKAT på nogle punkter i beslutningen.

Punkt 1. (Cost opdeling)

Dette gælder især for den generelle opdeling af SKAT alle omkostninger ved renovering af mængden af 1/3. Jeg er med denne opdeling ikke er enige, fordi bygningerne blev renoveret i etaper og udstedte fakturaer for dette arbejde eksplicit shoppe, hovedbygningen og et anneks / hytte [x1] (knyttet kopier af disse fakturaer, som også har modtaget SKAT-[by3]). SKAT del fakturaer scorede for investering i butikken og virksomheden Ms [person2] og nogle gør ikke. Efter min mening, alle fakturaer, hvor der er anmærkninger "shop" bør være i overensstemmelse med § 46, stk. 1 princippet om "omvendte moms skat og skat til Investor Ms. [person2].

Punkt 2. (Bygning garage / [x3])

Jeg udtrykker modstand ikke opfylder betingelserne for SKAT at gøre indsigelse mod erhvervslivet, Ms[person2], inden for rammerne af anlægsarbejder i fru [person2] blev etableret i 2014 under navnet en imaginær bygning "garage / [x3]". Ifølge regler og EU-direktivet bygværker, er byggeri eller fast ejendom klassificeres i henhold til den funktion, som i øjeblikket fuldt, uanset hvorledes det har. I tilfælde af Ms [person2] objekt under den konventionelle navnet "garage / [x3]" er efter min mening ikke sagen, fordi der på nuværende tidspunkt fungerer "magasin butik" og dens design forhindrer funktionen af garagen. Bygningen har ikke fordi garageporten, men kun to døre ca. 1 m, og i midten af rummet besatte butikshylderne. Bygningen fungerer som et "magasin", og bør behandles som et objekt for selskabets virksomhed og erklærede mål med betaling af de relevante afgifter på brug plads til denne aktivitet. Bag denne bygning, fordi i 2014 den udstedte to fakturaer ingen. 7 [...] dateret 2014/05/01 i mængden af 42 780-kroner nej. 9 [...] dateret 2014/06/02 i mængden af 63 700-kroner. Begge disse fakturaer investor Ms [person2] nødvendigvis ønsker at blive udsat for butikken med angivelse af "renovering af butikken," og tog dem i prisen på værkstedet, fordi fakturaen tydeligt angivet.

SKAT skrev i sin afgørelse, at en sådan anmærkning på fakturaerne ikke var og ikkekunne kvalificere dem til investeringsprojekt "renovering af butikken" Heraf følger, at de er forbundet med investeringen og gemme de finansierede foranstaltninger. (Vedhæftet kopier af fakturaerne for et samlet beløb på 106 480-kroner).

SKAT besluttet, at denne bygning har intet at gøre med butikken og beordrede mig hele skat moms af dette objekt. Derfor mener jeg, at det er den beslutning unfair og faktura, er omfattet af en "omvendt beskatning" som andre fakturaer relateret til butikken og virksomheden Ms [person2] medtaget i afgørelsen SKAT.

Jeg er enig med denne udtalelse og SKAT, at garagen er privat ejendom, men butikken, den vigtigste beboelsesbygning og et bilag / guest house er også private faciliteter. Jeg tror, at betaling af skat moms af fakturaer, der er forbundet med det formål hedder "garage / [x3]" skal være helt på Investor Ms [person2] overensstemmelse med princippet om "omvendt beskatning", fordi det er relateret til din virksomhed. Derfor flytter jeg om ophævelse af skat moms alle mine fakturaer mærket "værksted", som det vedrører virksomheden Ms [person2].

Punkt 3. (Renoveringer [person3])

Også alle fakturaer for investor [person3] for [by2] inkluderer ikke skat moms. Disse beløb var beløb "netto" for det udførte arbejde renovering og byggeri i 2014, at hun var fru [person3] informeret. Disse fakturaer besvarer vel vidende at dette er mængden af "net" uden afgift, som er på hendes side til at betale. Opført i "Værdi tjenester uden skat", samt opmærksomhed på hver faktura betaling skat moms Investor "Reverse Change Investor", som betyder "omvendt skattetryk."

Under hensyntagen til de beslutning SKATs forslag om økonomisk ansvarlighed og finanspolitiske selskab, der udsteder fakturaer med skat eller ej, bevidst blev udsat for alle fakturaer for fru [person3] med en nulsats (0 % moms) og mængder af "net" og opmærksomhed på fakturaerne til betaling af skat investor at dømme, at afgiften på fakturaer for ham at betale. Kontraktlige beløb for værker var nettobeløb (ekskl moms) og ikke beskattet Investor.

Derfor, som en investor bør du [person3] om realiseres med henblik på renovering og byggeri arbejde på udledes til SKAT skat fakturaer modtaget fra moms facilitet, fordi skat ikke er modtaget fra hendes penge.

[...]”.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 100.890 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014, idet SKAT har anset nogle af de af virksomheden udførte byggeopgaver for at være leveret til ikkeafgiftspligtige personer i Danmark, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.”

Af momslovens § 18, fremgår følgende:

”Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen vedrører fast ejendom beliggende her i landet, herunder ydelser fra sagkyndige og ejendomsmæglere, indkvartering i hotelsektoren eller i sektorer med tilsvarende funktion, såsom ferielejre eller campingpladser, overdragelse af brugsrettigheder til fast ejendom samt ydelser i forbindelse med forberedelse eller koordinering af byggearbejder, herunder ydelser fra arkitekter og tilsynsførende.”

Af momslovens § 46, stk. 1, 1.pkt., og nr. 3, fremgår følgende:

”Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når

1)
2)
3)	aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser omhandlet i § 16, stk. 1, § 18 bortset fra bro- og tunnelbilletter, § 21 a og § 21 b, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet,

[...]”.

Virksomheden har i den omhandlede periode udført arbejde for [person2] og [person3], jf. i det følgende.

Arbejde udført for [person2]

Der er fremlagt 9 fakturaer med fakturanumrene 1, 2, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10 med et samlet beløb på 428.350 kr. Fakturaerne er udstedt til [person2]. Af samtlige fakturaer fremgår det, at det udførte arbejde vedrører ”[x2]” (butikken).

Til støtte for påstanden har virksomheden anført, at fakturaernes oplysninger afspejler det reelt udførte arbejde. Det er således virksomhedens opfattelse, at samtlige udgifter vedrører butikken, hvorfor [person2] er betalingspligtig af momsen for samtlige udgifter.

Der er fremlagt to entreprisekontrakter – én vedrørende garagen og én vedrørende butikken, [x1] og hovedhuset.

Af entreprisekontrakten for garagen fremgår det, at der er aftalt en entreprisesum på 100.000 kr. SKAT har lagt entreprisekontrakten til grund og har dermed anset 100.000 kr. af det samlede fakturabeløb på 428.350 kr. for at vedrøre garagen.

Af den fremlagte entreprisekontrakt, som vedrører butikken, [x1] og hovedhuset, fremgår det, at der er aftalt entreprisesum på 21.600 kr., som relaterer sig til både butik og [x1]. Derudover er der vedrørende [x1] aftalt en entreprisesum på 8.100 kr. Vedrørende hovedhuset er der aftalt entreprisesummer på 37.800 kr., 15.000 kr. og 5.400 kr.

Det kan på den baggrund konstateres, at der er uoverensstemmelse mellem entreprisekontraktens beskrivelse af, på hvilke bygninger arbejdet skulle udføres, og fakturaernes beskrivelser af, på hvilke bygninger arbejdet er udført. Landsskatteretten finder herefter, i overensstemmelse med SKAT, at fakturaerne ikke kan anses for at give et reelt billede af, på hvilke bygninger arbejdet er udført. Landsskatteretten kan derfor tilslutte sig en fordeling af udgifterne med 1/3 på hver af de tre bygninger (hovedhus, [x1] og butik).

Landsskatteretten finder ligeledes i overensstemmelse med SKAT, at det af virksomheden udførte arbejde på garagen og hovedhuset må anses for at være udført for en ikkeafgiftspligtig person. Det er derfor Landsskatterettens opfattelse, at virksomheden er betalingspligtig af den moms, der vedrører udgifterne relateret til garagen og hovedhuset, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 1. Det forhold, at det er oplyst, at hovedhuset anvendes til fremvisning af varesortiment, og at garagen anvendes til opbevaring af varer, kan ikke føre til et andet resultat.

Det er således med rette, at SKAT har pålagt virksomheden at betale henholdsvis 21.890 kr. og 20.000 kr. i salgsmoms for byggeudgifterne forbundet med hovedhuset og garagen.

Arbejde udført for [person3]

Der er fremlagt 5 fakturaer med fakturanumrene 11, 12, 13, 14 og 15 med et samlet beløb på 295.000 kr. Fakturaerne er udstedt til [person3].

Videre er der fremlagt en entreprisekontrakt, som er indgået mellem [person3] og virksomheden. Ifølge kontrakten udføres arbejdet for en samlet sum på 295.000 kr. ekskl. moms.

På den anførte baggrund finder Landsskatteretten, i overensstemmelse med SKAT, at byggeriet skal anses for at være udført for en ikkeafgiftspligtig person, hvorfor virksomheden er betalingspligtig af momsen med et beløb på 59.000 kr., jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.