Kendelse af 22-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 28-11-2019

Klagen skyldes, at SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til underleverandører. SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 210.468 kr. for perioden 1. januar 2013 til 30. november 2014.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1], herefter virksomheden, er en enkeltmandsvirksomhed med CVR-nr. [...1]. Virksomheden var aktiv i perioden fra 12. marts 2012 til 30. november 2014 og var registreret med branchekoden 431100 ”Nedrivning” og bibranche 412000 ”Opførelse af bygninger”. Virksomheden blev drevet af [person1], herefter indehaveren, og dens formål var at formidle mandskab til nedrivningsbranchen.

Virksomheden har fremlagt årsrapport for 2013, saldobalancer for 2013 og 2014 samt kontokort for 2013 og 2014.

Af resultatopgørelsen for perioden 1. januar 2013 - 31. december 2013 fremgår det, at virksomheden havde en omsætning på 791.227 kr. og samlede udgifter på i alt 728.575,06 kr., hvoraf 709.615 kr. var udgifter til fremmed arbejde eksklusiv moms.Virksomhedens resultat blev opgjort til 62.652,14 kr.

Af resultatopgørelsen for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2014 fremgår det, at virksomheden havde en omsætning på 158.670 kr. og samlede udgifter på i alt 148.856,39 kr., hvoraf 132.257,00 kr. var udgifter til underleverandør eksklusiv moms. Virksomhedens resultat blev således opgjort til 9.813,61 kr.

Det er ikke oplyst, om virksomheden har haft egne ansatte medarbejdere. Der er ifølge de fremlagte resultatopgørelser for perioden 1. januar 2013 – 30. november 2014 anvendt samlet 3.187,38 kr. i personaleudgifter til lønninger.

Virksomheden har i perioden fra 1. januar 2013 til 30. november 2014 bogført underleverandørudgifter på bogføringskonti 1311 med i alt 1.052.340 kr. inklusiv moms.

Købsmomsen har i perioden udgjort 210.468 kr. for udgifter til nedenstående underleverandører:

[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]

[virksomhed2] ApS, herefter [virksomhed2], blev stiftet den 1. november 2012 under navnet ApS [virksomhed3]. [virksomhed2] ændrede herefter navn til [virksomhed2] ApS den 8. november 2012. Selskabet har været registreret med branchekode 412000 ”Opførelse af bygninger” og med bibranchekode 782000 ”Vikarbureauer”. [person2] har været direktør og eneejer af selskabet. Der er ingen oplysninger om ansatte. Selskabet er opløst efter konkurs den 8. september 2015.

Selskabet har ifølge SKAT angivet et for lavt momstilsvar for 2013 i henhold til konstaterede fakturaindbetalinger og i dele af perioden slet ikke angivet moms.

[virksomhed4], CVR-nr. [...3]

[virksomhed4], herefter [virksomhed4], startede den 5. august 2013 med branchekode 431200 ”Forberedende byggepladsarbejder”. [person3] har været indehaver af [virksomhed4]. Der er ingen oplysninger om ansatte. Virksomheden er ophørt den 8. april 2015.

[person3] har forklaret til politiet, at han har ladet sig registrere til virksomheden som en stråmand, hvor han har foretaget kontanthævninger på virksomhedens bankkonto, når der var indestående herpå. Han har endvidere forklaret, at hans rolle i virksomheden var fiktiv, og at han ikke har haft noget med driften i virksomheden at gøre, ligesom han ikke kender til nogen, der skulle have drevet virksomheden uden hans kendskab.

[person3] har i en udateret erklæring til SKAT erklæret følgende:

”TIL SKAT

Jeg erklærer hermed, at der er leveret ydelser i form af mandskab til [virksomhed1] CVR nr. [...1] v/[person1] for året 2013 og 2014, igennem mit firma [virksomhed4] CVR nr. [...3].”

[virksomhed4] har ifølge SKAT foretaget 0-angivelser vedrørende momstilsvaret for 2013, mens der ikke er sket momsangivelser i 2014.

[virksomhed5], CVR-nr. [...4]

[virksomhed5], herefter [virksomhed5], startede den 2. april 2013, og har i perioden fra 2. april 2013 til 22. oktober 2013 været registreret med branchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. Fra 23. oktober 2013 til virksomhedens ophør den 30. september 2014 har [...] været registreret med branchekode 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed5] har for 4. kvartal i 2013 haft 2-4 ansatte medarbejdere.

[...] har ifølge SKAT foretaget momsangivelser med lave, negative eller beløbet 0 kr. for 2013.

SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for i alt 210.468 kr. for udgifter til fremmed arbejde for fakturaerne fra [virksomhed2], [virksomhed4] og [virksomhed5].

Det fremgår ikke af underentreprenørfakturaerne, hvor de pågældende ydelser er udført. Der er ikke fremsendt time- eller arbejdssedler.

Der er fremlagt samarbejdsaftale indgået mellem virksomheden og [virksomhed4] den 2. september 2013. Af aftalen fremgår, at alle opgaver aftales mundtligt mellem parterne. Der fremgår ingen oplysninger om samarbejdets art og omfang, eller hvornår samarbejdet er gældende fra.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftaler for de øvrige underleverandører.

Det fremgår af indsendte kontoudskrifter fra [finans1], at der er sket overførsler fra virksomhedens konto, som virksomhedens indehaver også har anvendt til private formål, svarende til beløbene i de angivne underentreprenørfakturaer fra 1. januar 2013 til 30. november 2014. Det fremgår af posteringsdetaljerne fra [finans1], at overførslerne, der skulle vedrøre fakturaerne fra [virksomhed2], [virksomhed5] og [virksomhed4], er foretaget til de konti, som er anført på de pågældende fakturaer.

Af bogføringskontoen ”1311: Underleverandør” for 2013 fremgår, at der er sket postering af posten ”[...]” den 30. september 2013, som ligger før den tilknyttede fakturas udstedelsesdato den 19. oktober 2013. Endvidere fremgår det af bogføringskontoen ”1311: Underleverandør” for 2014, at posten ”[...]” er posteret den 30. juni 2014, som ligger før den tilknyttede fakturas udstedelsesdato den 7. juli 2014.

Virksomhedens indehaver har til SKAT oplyst, at virksomheden har fungeret som en mellemleverandør af personale. Ofte har de samarbejdspartnere, der har lånt personale af ham, haft direkte telefonnumre til de pågældende arbejdsfolk/kontaktpersoner. Indehaveren har på den måde efter endt sag/arbejde modtaget opgjorte timer/faktura, som han har videresendt til sine samarbejdspartnere og faktureret dem for sin pris. Differencen mellem det har så været hans fortjeneste. Indehaveren har personligt selv kørt hyrevogn, så virksomheden har været noget sideløbende for ham.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2013 – 30. november 2014 med i alt 210.468 kr.

Som begrundelse for forhøjelsen har SKAT anført følgende:

”...

Virksomheden [virksomhed1] v/[person1] har angivet følgende momstilsvar for den kontrollerede periode (bilag 2):

Virksomheden er afmeldt pr. 30. november 2014, hvorefter aktiviteten flyttes til selskabet [virksomhed6] ApS cvr nr. [...5], hvor [person1] er registreret som direktør.

SKAT har bedt virksomheden indsende regnskabsmaterialet for at gennemgå momstilsvaret for perioden 1. januar 2013 til 30. november 2014, grundet kontroloplysninger om overførsler til virksomheden [virksomhed4] cvr nr. [...3].

SKAT har fra virksomhedens revisor [person4] modtaget årsregnskab, bogføring i form af kontokort, bankudskrifter og bilagsmateriale for indkomståret 2013. For indkomståret 2014 er der modtaget saldobalance, kontokort, bankudskrifter og bilag. Herudover har SKAT modtaget samarbejdskontrakt mellem virksomheden og [virksomhed4] samt oplysninger fra indehaver om brug af underleverandører og kontaktoplysninger.

Virksomheden har i den kontrollerede perioden anvendt konto [...05] i [finans1], som tillige anvendes af indehaver til private formål.

Bogføring

SKAT har afstemt det angivne momstilsvar til salgs- og købsmoms i henhold til indsendt bogføring og der er ikke fundet beløbsmæssige uoverensstemmelser.

Bilag modposteret for indkomståret 2013 enten via-kassebeholdning konto 5810 eller bankbeholdning konto 5820, men ikke alle faktiske ind-og udbetalinger i bank bogføres på konto 5820. For indkomståret 2014 modposteres alle bilag via-kassebeholdning konto 5810. For begge år gælder således, at banken ikke stemmer med bogføringen.

Bogført omsætning for 2013 og 2014 er kontrolleret gennem fakturaer til indsætninger i bank og der er ikke fundet uoverensstemmelser. Dog ses der fakturaspring idet fakturanr. 5, 6, 7 og 315 ikke ses i materialet eller i bank.

Virksomhedens primære udgifter er underleverandører, idet øvrige udgifter er af mindre størrelse til dækning af telefon, kontorartikler og bogholder/revisor.

Underleverandører

Underleverandørudgifter udgør henholdsvis 90 % og 83 % af omsætningen i 2013 og 2014. Samtlige udgifter er dokumenteret ved bilag og fakturabeløbene kan henføres til betalinger i bank.

Virksomheden har i perioden 1. januar 2013 til 30. september 2014 bogført underleverandørudgifter på konto 1311 med i alt 1.052.340 kr. inklusiv moms, heraf købsmoms 210.468 kr. (bilag 2) til følgende 3 forskellige underleverandører (fakturaer bilag 3):

[virksomhed2] ApS:

Selskabets cvr nr. er [...2].

Bogført udgift udgør i alt 352.018 kr. inklusiv moms, hvoraf købsmoms udgør 70.403 kr.

Fakturaer (7 styks) vedrører udleje af mandskab for månederne januar til juni 2013 samt for september måned 2013. Under jobbeskrivelse fremgår, hvilke dage og hvor mange mænd, der er udlejet og timeprisen er angivet mellem 190 kr. og 200 kr. Der er ikke specifikationer i form af adresser og der er ikke indsendt timesedler eller anden form for bagvedliggende oplysninger.

Samtlige indsætninger på selskabets konto hæves kontant.

Selskabet har for 2013 angivet et for lavt momstilsvar i henhold til konstaterede fakturaindbetalinger og i dele af perioden slet ikke angivet.

Selskabet er registreret som arbejdsgiver.

Selskabets direktør [person2] har til kurator oplyst, at han var direktør og eneejer af selskabet og at han ikke har haft ansatte, kun ham selv.

Selskabet er erklæret konkurs den 8. september 2015.

[virksomhed5]:

Virksomhedens cvr nr. [...4].

Bogført udgift udgør i alt 108.500 kr. inklusiv moms, hvoraf købsmoms udgør 21.700 kr.

Faktura (1 styk) er dateret den 30. oktober 2013 og ifølge beskrivelsen vedrører beløbet leje af mandskab for oktober måned med 434 timer til en timepris på 200 kr. Der er ikke yderligere specifikationer vedrørende mængden og arten af de købte ydelser, ligesom der ikke oplyses adresser og datoer. Videre er der ikke indsendt timesedler eller anden form for bagvedliggende oplysninger.

Virksomheden er registreret som arbejdsgiver.

Virksomheden har foretaget momsangivelser med lave, negative eller beløbet 0 kr. for 2013, hvilket ikke stemmer overens med faktiske fakturaindbetalinger.

Virksomheden tømmer indestående i bank til andre fakturabetalinger, køb af taletidskort samt overførsler til udlandet.

Indehaver er udrejst af Danmark og SKAT kan ikke få kontakt til virksomheden.

[virksomhed4]:

Virksomhedens cvr nr. [...3].

Bogført udgift udgør i alt 591.821 kr. inklusiv moms, hvoraf købsmoms udgør 118.364 kr.

Fakturaer (7 styks) vedrører udleje af mandskab for perioderne: august og september 2013, 28. oktober 2013 til 21. november 2013, 11. november til 20. december 2013, januar måned 2014, marts måned 2014, maj måned 2014 og august måned 2014.

Timepriserne svinger mellem 190 kr. til 200 kr.

På den første faktura vedrørende denne virksomhed, dateret 19. oktober 2013 og dækkende perioden august og september 2013, fremgår oplysninger om antal mand udlejet på forskellige datoer. På resterende 6 fremlagte fakturaer er alene anført ”mandskab” samt periode nævnt ovenfor. Der er ikke specifikationer i form af adresser på nogle af fakturaerne og der er ikke indsendt timesedler eller anden form for bagvedliggende oplysninger.

To af fakturaerne (bilag 44 i 2013 og bilag 26 i 2014) er bogført før faktureringsdato.

SKAT har fra revisor modtaget samarbejdskontrakt mellem [virksomhed4] og [virksomhed1], underskrevet den 2. september 2013 af begge parter. Af kontrakten fremgår i sidste afsnit at der er tale om et samarbejde mellem parterne, som er baseret på internt kenskab af begge parter, hvorfor de fleste opgaver er udført med mundtlige aftaler.

Virksomheden er ikke registreret som arbejdsgiver.

Virksomheden har foretaget 0-angivelser vedrørende momstilsvaret for 2013 mens der ikke er sket momsangivelser i 2014. Disse angivelser stemmer ikke overens med faktiske fakturaindbetalinger.

Indehaver [person3] har den 7. oktober 2015 til politiet oplyst, at han har ladet sit navn registrere til virksomheden [virksomhed4] cvr nr. [...3] samt foretaget kontanthævninger på virksomhedens bankkonto, når der var indestående herpå, uagtet at der ikke var leveret en ydelser svarende til de på kontoen indsatte beløb fra andre virksomheder. At lade sig stille til rådighed som stråmand ville frigive ham for en økonomisk gæld.

Det er videre oplyst, at det ikke var ham der forestod selve registreringen af virksomheden og han ikke har kendskab til hvem der gjorde. De hævede kontantbeløb blev afleveret til en bagmand, som han ikke kender.

Videre har [person3] oplyst, at han aldrig har udfærdiget en faktura for virksomheden og intet kendskab har til fakturaer, som måtte findes. Han var godt klar over, at hans rolle i virksomheden var fiktiv. Han havde ikke noget med driften at gøre, såfremt der var en sådan og kender ikke til at nogen, der skulle have drevet virksomheden uden hans kenskab. Han havde ingen ansatte og foretog ikke noget arbejde i virksomheden.

Sammenfatning underleverandører

SKAT har anmodet virksomheden om at indsende kontrakter, timesedler, arbejdssedler m.v. til brug for godkendelse af de bogførte udgifter. Der er ikke modtaget yderligere dokumentation vedrørende de bogførte køb af mandskabstimer. SKAT har alene modtaget følgende kontaktoplysninger fra indehaver [person1]:

[virksomhed2] ApS: Tlf. nr.: [...]. Kontaktperson: [person2]. Mail: [...@...dk]

[virksomhed5]: Email [...@...dk]

[virksomhed4]: Der henvises til samarbejdskontrakt.

...

Bogføring

SKAT har gennemgået det indsendte regnskabsmateriale og konstateret, at bogføringen ikke sker i overensstemmelse med krav i Bogføringslovens § 7, stk. 3, idet bilagsregistreringer ikke er afstemt med banken. Da der ikke er overensstemmelse mellem bogførte bankbevægelser og faktiske bankbevægelser er der således ikke sikkerhed for at regnskabet er korrekt. Regnskabet for 2013 vil derfor, alene af den grund, kunne tilsidesættes.

Videre er det konstatereret at faktura nr. 5, 6, 7 og 315 ikke fremgår af det afleverede regnskabsmateriale. Da SKAT ikke har fundet indbetalinger på bankkontoen med disse fakturanr. gøres ikke videre vedrørende dette forhold.

Underleverandørudgifter

Vedrørende bogførte underleverandørudgifter har SKAT konstateret, at der fælles for [virksomhed2] ApS, [virksomhed5] og [virksomhed4] er tale om virksomheder, der ikke angiver og/eller betaler moms. Herudover har det ikke været muligt for SKAT at komme i kontakt med disse virksomheder, hvorved samhandlen ikke har kunnet bekræftes. Videre er det gældende, at indsætninger foretaget til disses konti efterfølgende hæves kontant, overføres til udlandet eller ses anvendt til indkøb af taletidskort. Ydermere er [virksomhed4] ikke registreret som arbejdsgiver til trods for at der ifølge fremlagte fakturaer udlejes mandskabstimer.

Manglende momsangivelse, herunder manglende pligtregistreringer skaber ifølge SKATs opfattelse en formodning for, at der ikke er udført noget arbejde. Virksomhedens bevisbyrde for, at de fremlagte fakturaer (bilag 3) dækker over reelle ydelser, skærpes som følge heraf.

Alene på baggrund af nævnte forhold vurderer SKAT, at underleverandørerne [virksomhed2] ApS, [virksomhed5] og [virksomhed4] ikke har haft mulighed for at levere noget til de virksomheder, der har foretaget betalinger til dem. SKAT kan ud fra det foreliggende stille tvivl om fakturaernes realitet.

SKAT har videre konstateret, at de til SKAT fremlagte underleverandørfakturaer vedrørende [virksomhed5] og [virksomhed4] ikke er specificeret med oplysninger om, hvor arbejdet er udført, hvilke datoer, til hvilken opgave hvorved størstedelen af fakturaer mangler oplysninger om, hvorledes fakturabeløb fremkommer. Fakturaerne dækker typisk en måneds leje af mandskab uden virksomheden har indsendt bagvedliggende aftaler til SKAT og det er dermed, alene på baggrund af fakturaerne, ikke muligt at kontrollere omfanget og arten af det leveret arbejde.

SKAT har på bedt virksomheden indsende specifikationer i form af arbejdssedler, timesedler, mandskabsopgørelser, aftaler eller anden form for bagvedliggende materiale, uden at dette er modtaget og til trods for, at indehaver til SKAT har oplyst, at der rent faktisk har været udarbejdet mellemliggende opgørelser. Sådanne opgørelser anses for en del af virksomhedens regnskabsmateriale og skal gemmes i lighed med øvrigt materiale i henhold Årsregnskabslovens regler.

Virksomheden har således overfor SKAT ikke frembragt nogen form for objektiv dokumentation for det hævdede arbejde, ligesom der ikke foreligger skriftlige aftaler med virksomhederne [virksomhed2] ApS og [virksomhed5]. SKAT mener, at mundtlige aftaler forekommer usandsynligt henset til både omfanget og værdien af det hævede arbejde samt det forhold, at der er tale om aftaler med personer, som indehaver ikke har et personligt kendskab til.

Endeligt har SKAT konstateret, at der ved to af fakturaerne vedrørende [virksomhed4] (bilag 44 og 26) sker bogføring før faktureringsdato og tillige før betalingsdato. Det er ifølge SKATS opfattelse usædvanligt, at en betaling foreligger før selve fakturaudskrivningen, hvilket videre giver SKAT anledning til at tvivle på fakturaernes realitet.

Ved SKATs vurdering af fradrag for købsmoms godkendes alene fakturaer, hvor der foreligger en reel leverance til grund for disse. Betaling alene er ikke tilstrækkelig dokumentation. Tilsvarende er fakturaen i sig selv tillige ikke nok til at kunne danne grundlag for fradrag idet der henvises til Momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5, hvor det fremgår, at en faktura skal indeholde specifikke krav om mængden og arten af de leverede ydelser. Der skal kunne redegøres for art og omfang af leverance, hvilket i praksis typisk vil sige timesedler, når der er tale om arbejdsydelser.

De til SKAT fremlagte fakturaer lever således ikke op til krav i henhold til Momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5. Som følge heraf kan der ikke godkendes fradrag for den moms, der er påført fakturaerne fra underleverandører.

Der henvises til Østre Landsret har i dom SKM2009.325.ØLR hvori det fastslås, at hvis der kan rejses væsentlig tvivl om fakturaernes realitet, påhviler der køberen af arbejdsydelserne en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er leveret, købt og betalt, som anført i fakturaerne.

Herudover kan der henvises til EU-rettens dom af 13. december 1989, sag 342/87, Genius Holding BV, fremgår det af præmis 15 og 19, at fradragsretten for købsmoms er begrænset til kun at omfatte moms, der svarer til en momspligtig transaktion. Fradragsretten omfatter ikke moms, der alene skyldes, fordi den er anført på fakturaerne.

[virksomhed4]

Særligt gældende for købsmomsudgifter fratrukket vedrørende [virksomhed4] er, at SKAT er i besiddelse af oplysninger fra den registrerede indehaver [person3], der forklarer, at [virksomhed4] er en fiktiv virksomhed, hvor han er alene har fungeret som stråmand og pengehæver, idet virksomhedens bankkonto har været anvendt til brug for gennemstrøm af penge. [virksomhed4] v/[person3] har således ikke leveret mandskab som det fremgår af fakturaerne, hvorfor der gældende for denne virksomhed, kan nægtes fradrag for den fratrukne købsmoms.

At der ikke har været noget reelt samarbejde med virksomheden [virksomhed4] og dennes registrerede indehaver [person3] bestyrkes videre af, at der ifølge indsendt samarbejdsaftale til SKAT mellem [virksomhed4] og [virksomhed1] fremgår, at ”samarbejdet er baseret på internt kendskab af begge parter”, det vil sige mellem parterne [person1] og [person3]. Dette anses ikke for sandsynligt, idet [person3] til politiet har oplyst, at han ikke har udført arbejde, udfærdiget fakturaer, kontrakter eller nogen form for virksomhedsdrift. Der kan på denne baggrund ikke være tale om et intern kenskab af begge parter. SKAT mener derfor, at den indsendte kontrakt må anses for at være fiktiv og alene er udarbejdet til brug for SKATs kontrol af den bogførte købsmoms og det hævdede samarbejde.

Konklusion

Det gøres på baggrund af anførte sammenfattende gældende, at virksomheden ikke har løftet sin skærpede bevisbyrde for, at købsfakturaerne fra [virksomhed2] ApS, [virksomhed5] og [virksomhed4] dækker over reelle leverancer af timer vedrørende leje af mandskab fra disse virksomheder til egen virksomhed [virksomhed1] v/[person1].

Købsfakturaerne og betalingerne fra virksomhedens bankkonto må på ovennævnte baggrund anses for at have haft til formål at sløre de reelle pengestrømme og dække over, hvem der reelt har udført det hævdede arbejde.

I henhold til bilag 4 nægter SKAT fradrag for købsmoms vedrørende samtlige bogførte underleverandørudgifter for perioden 1. januar 2013 til 30. september 2014 i alt 210.468 kr.

Beløbet opkræves i henhold til Opkrævningslovens § 5, stk. 1.

...

Din revisor har efter modtagelse af forslaget bedt om udsættelse med hørringfristen til at skaffe yderligere dokumentation vedrørende underleverandørudgifter.

Der blev afholdt møde i SKAT den 28. januar 2016.

Til stede fra virksomheden var indehaver [person1] (efterfølgende benævnt [person1]), revisor [person5] fra [virksomhed7] (efterfølgende benævnt [person5]) samt [person3] indehaver af [virksomhed4] (efterfølgende benævnt [person3]).

Til stede fra SKAT var [person6] og [person7].

[person5] oplyste indledningsvis, at hans klient har anvendt de i sagen omhandlede underleverandører i god tro. For at underbygge at hans klient har købt ydelser fra underleverandørerne har de inviteret indehaveren af [virksomhed4] med til mødet.

[person3] oplyste:

[person1] oplyste:

[person5] opsummerede:

- Al kontakt til [virksomhed4] skete igennem [person3].

- Der er modtaget fakturaer på mail [virksomhed4]s mailadresse.

- Fakturaerne er betalt.

- [person3] bekræfter leverancerne.

Den 8. februar 2016 modtager SKAT skriftlig erklæring fra [person3](bilag 6).

1.6.SKATs endelige afgørelse

SKAT har ikke modtaget yderligere oplysninger vedrørende underleverandør [virksomhed5] og [virksomhed2] ApS som revisor på mødet gjorde gældende ville blive fremsendt.

SKAT sender den 3. marts 2016 en mail til din revisor [person5] hvori der rykkes for disse oplysninger og samtidig gøres gældende, at SKAT vil træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, såfremt der ikke indsendes yderligere.

SKAT har ikke siden hørt fra dig eller din revisor.

Indledningsvis gøres gældende at der fortsat nægtes fradrag for udgifterne til [virksomhed5] samt til [virksomhed2] ApS i henhold til sagsfremstillingens punkt 1.4, idet der ikke er indkommet nye oplysninger vedrørende disse.

SKAT har foretaget en vurdering af de indkomne oplysninger på mødet den 28. januar 2016 vedrørende udgifter fratrukket til underleverandør [virksomhed4] og tillægger [person3]´s forklaringer til politiet, om at han ikke har drevet nogen form for virksomhed i [virksomhed4], mere troværdighed.

SKAT lægger i vurderingen vægt på, at SKAT ikke har opkrævet salgsmoms i [virksomhed4] v/ [person3], ud fra de oplysninger [person3] har givet til politiet.

[person3] har tillige hverken før eller efter fremsendelse af SKATs afgørelse, om at der ikke har været foretaget leverancer fra [virksomhed4], ikke fremkommet med bemærkninger, hvilket må anses som udtryk for at [person3] er enig i SKATs afgørelse.

Endeligt bemærker SKAT, at der ikke er modtaget dokumentation for at fakturaer fra [virksomhed4] er modtaget på mail til [person1], som oplyst af revisor på mødet i SKAT.

SKAT anser derfor indkomne og ændrede forklaringer samt den skriftlige erklæring fra [person3] til SKAT for alene at være foretaget for at beskytte sin ven og derfor uden reelt indhold, der kan begrunde at der er sket leveringer der er fradragsberettiget for [person1] i henhold til Momslovens § 37, stk. 1. Udgifterne bogført til [virksomhed4] anses derfor forsat som fiktive.

...”

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling den 10. august 2016 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”...

SKAT har ikke alene nægtet fradrag for købsmoms grundet den manglende bekræftelse af samhandelen. Der indgår flere forhold i SKATs vurdering som giver anledning til tvivl af fakturaernes realitet.

Ved vurdering af fradrag for købsmoms godkendes alene fakturaer, hvor der foreligger en reel leverance til grund for disse. Betaling alene er ikke tilstrækkelig dokumentation.

En faktura i sig selv er ikke nok til at kunne danne grundlag for fradrag idet en faktura i henhold til momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 skal indeholde specifikke krav om mængden og arten af de leverede ydelser, hvilket ikke ses opfyldt for de i sagen fremlagte underleverandørfakturaer.

SKAT har på bedt virksomheden indsende specifikationer i form af arbejdssedler, timesedler, mandskabsopgørelser, aftaler eller anden form for bagvedliggende materiale, uden at dette er modtaget.

SKAT har videre konstateret, at der for enkelte fakturaer sker bogføring før faktureringsdato og tillige før betalingsdato. Dette er ifølge SKATS opfattelse usædvanligt, at en betaling foreligger før selve fakturaudskrivningen, hvilket tillige giver SKAT anledning til at tvivle på fakturaernes realitet.

Endeligt har SKAT vedrørende underleverandøren [virksomhed4] lagt vægt på oplysninger fra indehaver [person3], givet til politiet, hvortil han har oplyst, at han ikke har udført arbejde, udfærdiget fakturaer, kontrakter eller nogen form for virksomhedsdrift.

SKAT mener ikke, der er indkommet nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

...”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomhedens momstilsvar nedsættes med 210.468 kr. for perioden 1. januar 2013 til 30. november 2014.

Til støtte herfor har repræsentanten fremført følgende:

”...

Da det er selskabets forretningside, at formidle mandskab til nedrivningsbranchen, hvor virksomheden agere som mellemmand imellem kunden og en lang række underleverandører.

Selskabet tilstræber, at have faste kundeforhold og så vidt muligt, at betjene disse kunder med faste Underleverandører.

Det er samtidigt karakteristisk for branchen, at underleverandørerne ofte er mindre én-mandsfirmaer og indehaverne har ofte liden uddannelser ud i regnskabsføring og lign.

Samhandel med [virksomhed4] CVR nr. [...3] og [virksomhed2] CVR nr. [...2] er endvidere blevet bekræftet af ejerne bag de 2 virksomheder.

Aldrig påtale fra SKAT

Selskabet har stedse forsøgt at følge SKATs anvisninger og foretaget digitale betalinger til underleverandørerne.

Der er fra CVR registeret indhentet oplysninger om momsregistrering og stamdata.

Afslutning

Det er vor opfattelse, at selskabet i betydeligt omfang har opfyldt de 10 råd, der er angivet i SKA Ts Pixivejledning: De 10 råd, og har gjort hvad der er muligt for at overholde formelle regler.

Vi gør også opmærksom på, at der ikke generelt er et kædeansvar for moms og beskatning for leverandører, og der derfor er et særligt beviskrav til SKAT for at selskabet skulle være medvirkende til eller vidende om (eventuelt burde være vidende) om at leverandørerne ikke opfyldte deres pligter over for SKAT.

Vi mener med ovenstående, at have dokumenteret, at selskabet ikke har været vidende om, at visse leverandører ikke overholdt deres pligter over for SKAT, og ikke har udvist manglende agtpågivenhed over leverandørernes overholdelse af skatte- og afgiftsregler.

Derfor foreslår vi at selskabet ikke skal betale en yderligere moms på 210.468 kr. og skønnet A-SKAT om AM-bidrag på 493.337 kr.

... ”

Landsskatterettens afgørelse

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013, § 84 fremgår følgende (uddrag):

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 61 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 70 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Virksomheden har for perioden fra den 1. januar 2013 til 30. november 2014 angivet et fradrag for købsmoms i forbindelse med fremmed arbejde på 210.468 kr. vedrørende underentreprenørerne [virksomhed2], [virksomhed4] og [virksomhed5]. Som dokumentation herfor har virksomheden fremlagt syv fakturaer fra [virksomhed2], syv fakturaer fra [virksomhed4] og én faktura fra [virksomhed5].

For så vidt angår de fremlagte fakturaer er der ikke fremlagt arbejdssedler, der kan henføres til de konkrete fakturaer, eller andet materiale, der kan dokumentere, at de omhandlede tjenesteydelser rent faktisk er leveret til virksomheden.

Retten bemærker i den sammenhæng, at samarbejdsaftalen mellem virksomheden og [person3] ikke indeholder oplysninger om samarbejdets art og omfang, eller hvornår samarbejdet er gældende fra.

Retten finder herefter, at virksomheden ikke har dokumenteret, at der er sket levering af de ydelser, som de angivne momsfradrag relaterer sig til. Der henses endvidere til, at de fremlagte fakturaer ikke gør det muligt at bestemme omfanget og arten af de leverede ydelser.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske bankoverførsler, gør ikke i sig selv, at retten finder, at der er grundlag for et andet resultat. Retten bemærker endeligt, at fakturaerne fra [person3] med fakturanumrene 80 og 221 er betalt før fakturaernes udstedelsesdatoer.

Retten har lagt vægt på, at det af SKATs kontrolundersøgelser fremgår, at de angivne underentreprenører ikke har angivet købs- eller salgsmoms for den periode, som de angivne underentrepriser relaterer sig til, ligesom det ikke har været muligt for SKAT at komme i kontakt med underentreprenørerne med undtagelse af den registrerede indehaver for [person3], der til politiet har forklaret, at han alene har fungeret som stråmand for virksomheden, og at han ikke kender nogen, der skulle have drevet virksomheden uden hans kendskab. Erklæringen afgivet til SKAT af den registrerede indehaver for [person3] kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten finder under disse omstændigheder, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold momslovens § 37 er opfyldte. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer.

Landsskatteretten stadfæster dermed SKATs afgørelse.