Kendelse af 07-11-2017 - indlagt i TaxCons database den 10-12-2017

SKAT har pålagt selskabet indberetningspligt vedrørende løn m.v. i perioden 8. juni – 16. september 2015.

Faktiske oplysninger

Selskabet udfører ifølge dets hjemmeside overfladebehandling i form af maling, lakering og oliering af forskellige overflader. Selskabet er registreret med branchen: Reparation af møbler og boligudstyr.

Selskabet har lønansatte men anvender også underleverandører og lejer arbejdskraft af vikarbureauer.

Selskabet er registreret den 1. juli 1987.

SKAT har i forbindelse med kontrol af [virksomhed1] og [person1] fået kendskab til samhandelsoplysninger med [virksomhed2] ApS.

SKAT har kendskab til 6 fakturaer med fakturerede mandetimer vedrørende [person1] i perioden 8. juni – 16. september 2015:

Fakt.nr.DatoTekstBeløb inkl. moms

00321.6.15Mandetimer fra 8.6. til 19.6. 19.256,40 kr.

00410.7.15Mandetimer fra 22.6. til 10.7. 22.950,00 kr.

00816.8.15Mandetimer fra 3.8. til 14.8. 17.820,00 kr.

0094.9.15Mandetimer fra 17.8. til 28.8. 18.630,00 kr.

01014.9.15Mandetimer fra 31.8. til 10.9. 17.212,50 kr.

01129.9.15Mandetimer fra 11.9 til 16.9. 7.830,00 kr.

I alt103.698,90 kr.

I forbindelse med kontrol af [virksomhed1] v/[person2] har både [person2] og [person1] oplyst, at arbejdet hos [virksomhed2] ApS er foretaget af [person1].

[person1] har oplyst, at han har udført forefaldende arbejde, bl.a. har han stået ved en maskine og taget fra.

Direktør og hovedaktionær [virksomhed2] ApS, [person3], har telefonisk oplyst følgende:

Det fremgår af fakturaerne, at der er afregnet 216 kr. pr. time.

Fakturaerne er udstedt af [virksomhed1], [adresse1], [by1], cvr-nr. [...1]. Alle fakturaer er tillagt 25 % i moms.

Selskabets repræsentant har over for Skatteankestyrelsen oplyst, at der ikke foreligger kontrakt mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS.

SKATs afgørelse

A-skat og AM-bidrag

Afgrænsningen mellem selvstændigt erhvervsdrivende m.v. og lønmodtagere skal i skattemæssig henseende foretages på baggrund af de kriterier, der er angivet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven, pkt. 3.1.1. Som udgangspunkt anses en person herefter for lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

I tvivlstilfælde må afgrænsningen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af forholdet mellem hvervgiver og hvervtager. Sondringen er nærmere beskrevet i Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.1.2.2.

Det er SKATs opfattelse, at [person1] har været ansat under lønmodtagerlignende forhold, og at de udbetalte vederlag således skal beskattes som A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1. SKAT mener, at selskabet har haft instruktionsbeføjelser for det udførte arbejde foretaget af [person1]. [virksomhed2] ApS har haft en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol.

Endvidere er der lagt vægt på:

Det er således SKATs opfattelse, at [virksomhed2] ApS har udbetalt løn til [person1], jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, og derved er pligtigt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag efter kildeskattelovens § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

SKAT pålægger [virksomhed2] ApS inden 14. dage at indberette A-indkomst, A-skat og AM-bidrag på [person1], CPR-nr. [...].

Indberetning til indkomstregisteret

Det er SKATs opfattelse, at [person1] har været ansat under lønmodtagerlignende forhold, og at de udbetalte vederlag bliver betragtet som skattepligtig A-indkomst.

SKAT pålægger derfor [virksomhed2] ApS at foretage indberetning til indkomstregisteret for perioden 8. juni – 16. september 2015 på [person1] således:

Felt 200 + Felt 13: Brutto A-indkomst103.698 kr.

Felt 16: AM-bidrag 8 % af 103.698 8.296 kr.

Felt 15: A-skat 33.920 kr.

Samlet skat til betaling 42.216 kr.

(restskatten ved simuleret årsopgørelse for 2015)

Hæftelse og opkrævning af ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag

SKAT har vurderet, at selskabet har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde af A-skat og AM-bidrag, og at selskabet derfor hæfter for den manglende betaling, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Der er herved lagt vægt på, at aftalen med [person1] fremstår som en timeaflønning, samt at [virksomhed2] ApS ikke kan være ubekendt med kriterierne for udbetaling af løn, idet selskabet har andre lønansatte.

Efter en konkret vurdering har SKAT besluttet at opkræve de manglende indeholdte AM-bidrag og A-skat hos [virksomhed2] ApS.

2015

De manglende A-skatter er beregnet til 33.920 kr.

De manglende AM-bidrag er beregnet til 8.296 kr.

Hæftelse for A-skat og AM-bidrag er solidarisk. [person1] har fået udbetalt det fulde beløb, det vil sige, at [virksomhed2] ApS kan gøre regres overfor [person1], når selskabet har indbetalt beløbet til SKAT.

Underleverandørudgift anses for løn

SKAT har fået kendskab til 6 fakturaer med mandetimer vedrørende selskabets samarbejde med [virksomhed1] og [person1] for perioden 8. juni - 16. september 2015, jf. ovenfor.

Fakturaerne er udstedt af [virksomhed1], [adresse1], [by1], cvr-nr. [...1]. Alle fakturaer er tillagt 25 % i moms. Moms udgør 20.739 kr.

Som en konsekvens af at udbetalingen anses for løn, kan der ikke godkendes købsmoms for udbetalingen, idet løn ikke er omfattet af momslovens § 37, stk. 1. Købsmoms nedsættes med 20.739 kr.

Beløbet 20.739 kr. anses for løn og er derved fradragsberettiget som en driftsudgift i det skattepligtige resultat, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT tilsigtes at anerkende, at selskabet er berettiget til fradrag af driftsomkostninger til [virksomhed1]n efter statsskattelovens § 6. Det er selskabets opfattelse, at det ikke har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med samarbejde med virksomheden [virksomhed1] c/o [person2].

[virksomhed2] ApS driver virksomhed med industrilakering og har 8 fastansatte. Selskabets produktion er behæftet med perioder med spidsbelastninger, hvilket afhjælpes ved anvendelse af vikarbureauer, idet planlægningen langt frem i tiden har vist sig umuligt for selskabet. Som vikarbureauer har selskabet anvendt bl.a. [virksomhed3] A/S, [virksomhed4] A/S og [virksomhed5] samt [virksomhed1]. Den forretningsmæssige begrundelse for anvendelse af vikarbureauer er opnåelse af fleksibilitet i forhold til selskabets aktiviteter og dermed en omkostning til at sikre og vedligeholde selskabets indtægter.

I forbindelse med indgåelse af aftale med firmaet [virksomhed1] og senere betaling af modtagne fakturaer har selskabets direktør [person3] foretaget kontrol af virksomhedsoplysningerne på Virk.dk. I denne forbindelse er det konstateret, at virksomheden [virksomhed1] driver virksomhed med serviceydelser, og at CVR-nr. eksisterede og var aktivt med [person2], [adresse1], [by1], som fuldt ansvarlig deltager. Det konstateredes samtidig, at virksomheden var registreret under branchekode 811000 "Kombinerede serviceydelser".

Ovenstående vurdering har givet direktør [person3] en forventning om, at [virksomhed1] arbejdede på samme vilkår som de øvrige vikarbureauer, som selskabet anvender.

SKAT har i afgørelsen bemærket, at [virksomhed1] ikke er registreret med branchekode "Vikarbureauer", hvilket efter repræsentantens opfattelse ikke bør lægges til grund. Eksempelvis er [virksomhed5] registreret med branchekode "Arbejdsformidlingskontorer" og [virksomhed3] A/S og [virksomhed4] A/S har serviceaktiviteter eller udleje af mandskab til at indgå i deres formålsparagraffer.

Det er efter repræsentantens opfattelse endvidere ikke noget krav, at branchekoder kontrolleres, før aftaler med samarbejdspartnere bliver indgået.

[person1], som blev udsendt fra [virksomhed1], har udført lønarbejde på nøjagtigt samme vilkår som de øvrige vikarbureauers medarbejdere. Afregning er ligeledes foregået på samme måde, nemlig ved afregning efter timeforbrug for to konkrete korte perioder, hvor [virksomhed2] ApS havde en spidsbelastning.

SKAT har telefonisk oplyst, at der kan være forhold fra parthøring af [person1], som påvirker afgørelsen, men har ikke ønsket oplyst hvilke. SKATs afgørelse kan således bygge på urigtige oplysninger, som [virksomhed2] ApS ikke har fået en chance for at modbevise, hvilket anses urimeligt.

Repræsentanten er af den opfattelse, at direktør [person3] har foretaget, hvad man kan forlange for at sikre sig, at aftalen med samarbejdspartneren var i orden. Repræsentanten mener ikke, at direktør [person3] har pligt til at efterkontrollere samarbejdspartnerens medarbejderes ansættelsesforhold, hvilket vil være urimeligt at forlange. Direktør [person3] undersøger heller ikke, hvilke medarbejdere de øvrige vikarbureauer sender. Det, der bliver holdt øje med er, om de udsendte medarbejdere kan udføre det ordrede arbejde på tilfredsstillende måde. Sker dette ikke, bliver samarbejdet afbrudt eller bureauerne bliver bedt om at sende en anden. Dette har også været tilfældet med [virksomhed1].

På baggrund af ovenstående tiltag som [person3] har foretaget ved at entrere med [virksomhed1], er repræsentanten af den opfattelse, at alle pligter er opfyldt, og at der ikke har været mulighed for/pligt til at kontrollere [person1]s forhold hos [virksomhed1] ved [person2].

Repræsentanten har derfor anmodet om, at de i afgørelse af 9. maj 2016 foretagne ændringer frafaldes, og de indbetalte skatter og moms returneres.

SKATs udtalelse

Repræsentanten har i klagen anført, at [virksomhed2] ApS har benyttet sig af vikarbureauer. Det oplyses, at selskabet bruger [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS og [virksomhed5].

Disse tre virksomheder fremstår alle på de offentlige medier som værende vikarbureauer. [virksomhed1] fremstår ikke på de offentlige medier som et vikarbureau. [virksomhed2] ApS har ikke opnået kontakt til [virksomhed1] ved at søge efter vikarer på de offentlige medier.

SKAT formoder, at der ved et samarbejde mellem et vikarbureau og en virksomhed indgås skriftlige kontrakter, der beskriver arbejdets omfang, pris m.m. SKAT har ikke spurgt efter at se disse kontrakter.

SKAT har haft sagen til partshøring hos [person1]. Der er ikke kommet nye oplysninger.

Landsskatterettens afgørelse

Indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Efter kildeskattelovens§ 46, stk. 1, 1. pkt., skal den, for hvis regning udbetaling af A-indkomst foretages, i forbindelse med denne udbetaling indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. I henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 1, henregnes til A-indkomst enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Vedrørende arbejdsmarkedsbidrag fremgår reglerne herom af arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Sondringen mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende vedrører reglerne om, hvorvidt en indkomst er A-indkomst eller B-indkomst og er primært et spørgsmål om, hvordan skatten opkræves.

Cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven, punkt 3.1.1.1. - 3.1.1.5, redegør for, hvorledes afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende foretages.

Cirkulærets pkt. 3.1.1.1. og 3.1.1.2. indeholder kriterier, der kan lægges vægt på ved vurderingen af, om der er tale om tjenesteforhold eller selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det understreges i cirkulærets afsnit 3.1.1.3, at ingen af de enkelte kriterier, der taler for enten tjenesteforhold eller selvstændig erhvervsvirksomhed, i sig selv er afgørende, og de anførte kriterier har ikke lige stor vægt i alle situationer. Det er således en samlet bedømmelse af alle omstændighederne ved aflønningsforholdet, der skal tages hensyn til.

Efter en samlet bedømmelse foreligger der et tjenesteforhold, idet [person1] er vederlagt med en fast timesats, jf. de fremlagte fakturaer. Der er tillige lagt vægt på, at der har været tale om en løbende arbejdsydelse, at [person1] ikke har afholdt udgifter, der adskiller sig fra, hvad der er sædvanligt for lønmodtagere og at [person1] ikke har udført arbejde, der er forbundet med en reel økonomisk risiko for ham. [person1]s arbejde anses tillige for at have været en integreret og central del af [virksomhed2] ApS’s kerneydelse. Selskabets vederlag til [person1] skal derfor anses for A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. Det bemærkes, at der ikke er holdepunkter for at antage, at [person1] har været ansat via et vikarbureau, idet der ikke er fremlagt dokumentation herfor.

Det er herefter med rette, at selskabet skal foretage indberetning til indkomstregisteret vedrørende løn, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og er pålagt at indeholde A-skat og AM-bidrag af betalingen til [person1], jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt., og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er over- for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Forsømmelighed må bl.a. antages at foreligge, hvor en indeholdelsespligtig undlader at foretage indeholdelse i indkomstarter, der med rimelig klarhed falder ind under definitionerne i kildeskattelovens § 43.

Det må anses for tilstrækkeligt klart, at vederlaget til [person1] var A-indkomst i henhold til kildeskattelovens § 43, hvorfor selskabet ikke kan fritages for hæftelsesansvaret. Det forhold, at selskabet har betalt [person1] ved fakturaer kan ikke føre til et andet resultat.

Selskabet hæfter således for ikke indeholdt AM-bidrag med 8.296 kr. samt for ikke indeholdt A-skat med 33.920 kr.

Som en konsekvens af at vederlaget til [person1] er løn, kan der ikke godkendes fradrag for købsmoms, idet løn ikke er omfattet af momslovens § 37, stk. 1. Købsmoms nedsættes derfor med 20.739 kr., idet et tilsvarende beløb anses for løn og dermed er fradragsberettiget som en driftsudgift for selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.