Kendelse af 04-07-2023 - indlagt i TaxCons database den 03-08-2023

Journalnr. 16-0846187

Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet selskabets anmodning om nedsættelse af afgiftstilsvaret og tilbagebetaling af samlet 1.070.810 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. marts 2015.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S (herefter selskabet) er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister under branchekode 682040 ”Udlejning af erhvervsejendomme.” Selskabets formål er, direkte eller via besiddelse af kapitalandele i andre selskaber, at eje, udleje og udvikle fast ejendom, samt anden virksomhed, der efter bestyrelsens skøn er forbundet dermed.

Selskabet var i Det Centrale Virksomhedsregister registreret som anpartsselskab under navnet [virksomhed2] ApS indtil den 1. september 2017.

Selskabet indgår i en fælles momsregistrering med en koncern, som har aktiviteter inden for administration og udlejning af fast ejendom til beboelse og erhverv. Selskabet er afregnende enhed i fællesregistreringen. Selskabets aktivitet består i udlejning af fuldt møblerede lejligheder for længere perioder. Selskabet opkræver ikke moms i forbindelse med udlejningen.

[virksomhed3] A/S, CVR-nr. [...1], har siden den 1. januar 2014 indgået i fællesregistreringen efter tilladelse fra SKAT.

Selskabet indsendte på vegne af fællesregisteringen en efterangivelse den 20. maj 2015 for afgiftsperioden fra den 1. januar 2014 til den 31. marts 2015, hvor selskabet anmodede om at få udbetalt 1.030.354 kr.

I forbindelse med SKATs kontrol af selskabets afgiftstilsvar for den omhandlede periode har selskabets daværende repræsentant oplyst, at selskabet siden 2012 har haft en aftale med to finansieringsselskaber om finansieringen af indkøb af møbler, hvidevarer, udstyr, m.v. til udlejningslejlighederne. Ifølge den oprindelige aftale indkøbte finansieringsselskabet hele møbleringen, som efterfølgende blev udlejet til selskabet. Finansieringsselskaberne udstedte fakturaer med moms til selskabet.

Selskabets aftaler med finansieringsselskaberne blev i 2013 ændret til sale-and-lease-back aftaler, således at selskabet over en længere periode selv indkøbte møblering inden for en fastsat finansieringsramme. Selskabet solgte herefter møbleringen samlet til finansieringsselskabet, som herefter udlejede møbleringen til selskabet med tillæg af moms. Selskabets daværende repræsentant har oplyst, at der blev indkøbt møblering og udstyr til brug for udlejningslejlighederne og administrationskontoret.

Under SKATs kontrol af selskabets afgiftstilsvar har selskabets nuværende repræsentant ændret selskabets efterangivelse ved brev af 17. december 2015, således at selskabet anmoder om, at den udgående moms nedsættes med 1.070.810 kr. for perioden 1. januar 2014 til 31. marts 2015.

For den omhandlede afgiftsperiode har selskabet opkrævet 776.102 kr. i udgående moms vedrørende salg af møbler og udstyr anvendt i udlejningslejlighederne, mens selskabet har opkrævet 294.708 kr. i udgående moms vedrørende salg af møbler og udstyr anvendt i fællesregistreringens administrationslokaler.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet selskabets anmodning om nedsættelse af afgiftstilsvaret og tilbagebetaling af samlet 1.070.810 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. marts 2015.

Som begrundelse herfor har SKAT blandt andet anført følgende:

”[...]

Salgsmoms

Repræsentantens opfattelse

Det er fællesregistreringens nuværende repræsentantens opfattelse, at salg af de indkøbte aktiver, som har været omfattet af sale-and-lease-back aftaler med leasingselskaber for perioden 1. januar 2014 – 31. marts 2015, skulle være sket uden moms i medfør af momslovens § 13, stk. 2, da aktiverne direkte eller indirekte har været anvendt til momsfritagne formål. Repræsentanten henviser i den forbindelse vedrørende fortolkning af § 13, stk. 2 til praksis, blandt andet SKM2007.17.SR.

Fællesregistreringens repræsentant beder derfor om nedsættelse af salgsmomsen for perioden 1. januar 2014 – 31. marts 2015 med i alt 1.070.810 kr.

SKATs opfattelse

[virksomhed3] A/S har siden 2012 haft aftaler med finansieringsselskaber omkring finansiering af møbleringen, herunder møbler, hvidevarer, service, tæpper m.v., som indkøbes til lejlighederne. Aftalerne var oprindeligt rene leasingaftaler, hvor hele møbleringen blev indkøbt af finansieringsselskabet og efterfølgende udlejet til fællesregistreringen med moms. Der er ikke trukket moms af disse løbende ydelser, da der har været tale om leasing af udstyr til momsfri aktivitet.

Ved genforhandling af leasingaftalerne er disse ændret til sale-and-lease-back aftaler. Aftalerne har fra efteråret 2013 (aftale formelt indgået januar 2014) været udformet således, at alt udstyr, herunder også udstyr, som anvendes til fællesregistreringens administrationskontor, er indkøbt af fællesregistreringen. Fællesregistreringen har herefter solgt alt udstyret samlet, herunder også udstyr indkøbt til administrationskontoret, til et leasingselskab. Det pågældende leasingselskab har herefter finansieret udstyret og leaset dette retur til fællesregistreringen.

Den salgsmoms, som SKAT forholder sig til, vedrører salg af aktiver, som er sket i perioden 1. januar 2014 – 31. marts 2015, altså efter [virksomhed3] A/S er indtrådt i fællesregistreringen.

I henhold til momslovens § 4 skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Efter momslovens § 8, stk. 1, omfatter momspligten salg af virksomhedens aktiver, dvs. både salg af materielle aktiver (driftsmidler) og salg af immaterielle aktiver (f.eks. ophavsrettigheder, varemærkerettigheder og patentrettigheder).

Salg af sådanne aktiver er momspligtigt, hvis der er adgang til for virksomheden at foretage helt eller delvist momsfradrag ved indkøb af de pågældende aktiver. Ifølge lovbemærkningerne skal dette forstås således, at momspligten gælder alle aktiver, som er indkøbt eller fremstillet til brug i den momspligtige virksomhed.

Momspligten er derfor uafhængig af, om virksomheden rent faktisk har haft fradragsret ved indkøb eller fremstilling m.v. af aktivet.

Fællesregistreringen har indkøbt aktiver, hvor nogle er anvendt til momsfrie formål: Udlejning af fuldt ud indrettede lejligheder til boligformål, som er fritaget for moms iht. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8

Fællesregistreringen har således ikke haft adgang til hverken helt eller delvist momsfradrag ved indkøb af aktiverne. Derfor er aktiverne ikke omfattet af momspligten, og der skal ikke pålægges moms ved salg af disse til leasingselskaberne.

Ifølge repræsentantens Specifikation 2 er der faktureret salgsmoms vedrørende disse aktiver med i alt 776.102 kr.

Virksomheder, der ved en fejl anfører momsbeløb, skal indbetale momsbeløbet til SKAT, jf. momslovens § 52 a, stk. 7.

Indbetalingen kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for køberen.

SKAT kan ikke pålægge en leverandør at udstede kreditnota efter momslovens § 52 a stk. 7, når moms er opkrævet uberettiget. Bestemmelsen åbner kun en mulighed for, at parterne kan afgøre mellemværendet indbyrdes. Det er en forudsætning for parternes indbyrdes afgørelse af mellemværendet,

•	at der udstedes en kreditnota, der annullerer den oprindelige faktura, og
•	at der udstedes en ny korrekt faktura.

Hvis dette ikke sker, må leverandøren indbetale momsbeløbet til SKAT.

SKAT imødekommer derfor nedsættelse af salgsmomsen med i alt 776.102 kr., når vi modtager dokumentation for, at der er udstedt kreditnota og ny faktura til leasingselskaberne.

Nogle af de indkøbte aktiver er anvendt i administrationen, som både har momspligtige og momsfrie aktiviteter. Fællesregistreringen har derfor haft adgang til delvist momsfradrag ved indkøb af de pågældende aktiver, og salget er dermed omfattet af momspligten.

SKAT fastholder derfor, at fællesregistreringen skal pålægge moms iht. momslovens § 8, stk. 1 ved salg af disse aktiver til leasingselskaberne.

Ifølge repræsentantens specifikation 2 er der faktureret salgsmoms vedrørende dette med i alt 294.708 kr.

SKAT mener ikke, at momslovens § 13, stk. 2 kan bringes i anvendelse.

Aftalerne med leasingselskaberne er udformet som rammeaftaler således, at fællesregistreringen over en længere periode selv har forestået indkøb af møbler, udstyr, billeder m.v. ud fra en nærmere fastsat finansieringsramme. Når finansieringsrammen er nået, er alle købsbilag samlet i en pulje og samlet faktureret fra fællesregistreringen til det pågældende leasingselskab. Salget er sket med tillæg af moms.

Leasingselskabet har efterfølgende finansieret den samlede anskaffelsessum på udstyret og leaset udstyret tilbage til fællesregistreringen med tillæg af moms.

Det er på dette grundlag SKATs opfattelse, at fællesregistreringen hele tiden har haft til hensigt at sælge de indkøbte aktiver, som er henførbar til sale-and-lease-back aftaler, til leasingselskaberne. De indkøbte aktiver kan således ikke anses for udelukkende anvendt til ikke fradragsberettigede formål.

SKAT er dermed, med hensyn til aktiver indkøbt til blandet anvendelse, enig med fællesregistreringens første repræsentant, som i brev af 7. juli 2015 har anført og argumenteret for samme opfattelse.

Hensigten på købstidspunktet er afgørende for både købers fradragsret og den momsmæssige behandling i forbindelse med salget, kan f.eks. ses i den praksis omkring salg af fast ejendom, som er dannet efter lovændringen pr. 1. januar 2011. I forhold til denne praksis statuerer SKAT momspligt ved salg af fast ejendom, når sælger har en overordnet hensigt med at sælge den faste ejendom. At f.eks. en byggegrund i en periode har været inddraget til momsfri udlejning ændrer, efter praksis, ikke ved, at salget er momspligtigt og at momslovens § 13, stk. 2 ikke kan finde anvendelse, idet hensigten omkring salget hele tiden har været til stede.

Dette fremgår f.eks. af SKM2014.408.SR, hvor Skatterådet ikke kan bekræfte, at spørgers salg af grunde vil være fritaget for moms, såfremt grundene forinden salget har været udlejet momsfrit med køberet, og salget sker til de lejere, som udnytter deres køberet. Skatterådet kan heller ikke bekræfte, at spørgers salg af grunde vil være fritaget for moms, såfremt grundene forinden salget har været udlejet momsfrit med køberet, men lejerne har opsagt lejemålet, og grundene herefter sælges til andre end de tidligere lejere.

Det fremgår af SKATs juridiske vejledning, afsnit D.A.5.22.2, at anvendes varer som led i udøvelse af økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, og der ikke er ret til fradrag for momsen ved anskaffelsen af varerne, fordi de udelukkende anvendes til leveringer, der er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1 vil opkrævning af moms ved et efterfølgende salg føre til dobbeltbetaling af moms. På denne baggrund er der momsfritagelse for de omhandlede leveringer.

De omhandlede indkøb er utvivlsomt sket med henblik på salg til leasingselskaberne, hvilket bekræftes af kontrakterne omkring finansiering i rammeaftaler. Da indkøbene, overordnet set, er sket med henblik på salg til leasingselskaberne, falder købet af aktiver uden for momslovens § 13, stk. 2, som betinger, at købet udelukkende skal være foretaget til brug for momsfrie aktiviteter.

[...]”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at anmodningen om nedsættelse af den udgående afgift og tilbagebetaling af samlet 1.070.810 kr. for den omhandlede afgiftsperiode imødekommes.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført følgende (uddrag):

”(...)

[virksomhed3] A/S (cvr [...1]) indgår siden 1. januar 2014 i en fælles-registrering i medfør af Momslovens § 47 stk. 4 efter tilladelse fra SKAT.

Selskabet [virksomhed2] ApS (cvr [...2]) afregner moms på vegne af de fællesregistrerede selskaber.

Grundet fællesregistreringen anses ellers momspligtige leverancer mellem enheder under fællesregistreringen for ikkeeksisterende. Værdien af disse skal således hverken indgå som momspligtig omsætning eller som momsfritaget omsætning ved opgørelse af den forholdsmæssige købsmoms i medfør af Momslovens § 38 stk. 1.

[virksomhed3] har i perioden indkøbt inventargenstande. Disse inventargenstande er efter en periode afstået til et leasingselskab, men brugsretten er bevaret.

Inventargenstandene anvendes i altovervejende grad direkte til udlejning omfattet af Momslovens § 13 stk. 1 nr. 8. De øvrige inventargenstande anvendes “indirekte” til samme aktivitet grundet fællesregistreringen.

Der er foretaget indkøb af driftsmidler til kr. 1.070.810.

Alle disse indkøb er sket som direkte eller indirekte led i den momsfritagne virksomhed.

Alle indkøb er videresolgt som led i sale and lease back aftaler.

Salgsmoms vedrørende salg som led i disse aftaler er medtaget i den ordinært indberettede salgsmoms.

På denne baggrund har vi anmodet om regulering af salgsmoms på i alt kr. 1.070.810 vedrørende salg af aktiver, som alene har været anvendt til momsfritagne formål.

Vores anmodning er sket i medfør af Momslovens § 13 stk. 2.

Påstand

Landsskatteretten skal nedsætte salgsmomsen med kr. 1.070.810.

Det er vores klare opfattelse, at SKAT ikke kan stille krav om berigtigelse forud for ændring af virksomhedens salgsmoms i medfør af momslovens § 52a.

Det er endvidere vor helt klare opfattelse, at det er uden betydning om de pågældende aktiver anvendes direkte eller inddirekte i forbindelse med momsfri virksomhed, hvorfor det fulde beløb skal tilbagebetales virksomheden.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet selskabets anmodning om nedsættelse af den udgående afgift og tilbagebetaling af samlet 1.070.810 kr. vedrørende perioden 1. januar 2014 til 31. marts 2015.

Retsgrundlaget

Ifølge momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Følgende fremgik af den dagældende momslovs § 8, stk. 1:

”Levering mod vederlag omfatter salg af virksomhedens aktiver, når der er fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af aktivet (...)”

Følgende fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, og § 13, stk. 2:

”Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift

(...)

8) Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen (...)

Stk. 2.Levering af varer, der alene har været anvendt i forbindelse med virksomhed, der er fritaget for afgift efter stk. 1, eller af varer, hvis anskaffelse eller anvendelse har været undtaget fra retten til fradrag efter kapitel 9, er fritaget for afgift.”

Følgende fremgik af den dagældende momslovs § 46, stk. 6:

”Betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift.

Følgende fremgår af momslovens § 52 a, stk. 6 og 7:

”Stk. 6. Afgiftspligtige personer, der ikke er registreret, og afgiftspligtige personer, der leverer ikke afgiftspligtige varer eller ydelser, må ikke på fakturaen anføre afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Hvis den afgiftspligtige person modtager en faktura, der er udstedt af en kunde eller af en tredjeperson, hvorpå der er anført afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen indbefatter afgift, skal den afgiftspligtige person gøre den, der har udstedt fakturaen, opmærksom herpå og tilbagebetale modtagne afgiftsbeløb.

Stk. 7. Afgiftspligtige personer, der i strid med stk. 6 på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, skal indbetale afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen. Det samme gælder, hvis en afgiftspligtig person på en faktura anfører afgift med et for stort beløb eller på en faktura over leverancer af varer eller ydelser, hvoraf der ikke skal betales afgift, anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Indbetaling kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for aftageren af varerne eller ydelserne.”

Momsloven indeholder ingen bestemmelser vedrørende tilbagebetaling af fejlagtigt opkrævet og indbetalte momsbeløb.

Adgangen til at søge tilbagebetaling af et fejlagtigt/uretmæssigt opkrævet og indbetalt momsbeløb hviler således på national praksis samt praksis fra EU-Domstolen.

Af den dagældende Juridiske Vejledning, afsnit D.A.11.1.4.3, version 2014-1 og 2014-2, fremgik der blandt andet følgende om berigtigelse:

”For at sikre princippet om momsens neutralitet påhviler det medlemsstaterne i deres interne retsorden at give mulighed for berigtigelse af enhver urigtigt faktureret afgift, når udstederen af fakturaen beviser sin gode tro eller rettidigt og fuldstændigt har afværget risikoen for statens tab af momsindtægter. Se EF-domstolens domme i sag C-342/87, Genius Holding BV, og sag C-454/98, Schmeink.

...

I tilfælde, hvor den fejlagtigt fakturerede moms er indbetalt til SKAT, er berigtigelsesadgangen her i landet derimod kun reguleret af EU-domstolens praksis samt dansk retspraksis om tilbagebetaling.

Dette afsnit omhandler kun tilbagebetaling.

Bemærk

Udstedelse af en kreditnota efter ML § 52 a, stk. 7, for at rette en ikke korrekt fakturering med moms er omfattet af genoptagelsesreglerne, herunder fristerne, for genoptagelse af fastsættelsen af momstilsvar, ordinært efter SFL § 31, stk. 2 og evt. ekstraordinært efter SFL § 32, stk. 1 og 2. Se afsnit A.A.8.3.

Retningslinjer

For at opnå tilbagebetaling af fejlagtigt faktureret moms skal fakturaudsteder enten

?	bevise at have været i god tro, se EF-domstolens dom i sag C-342/87, Genius Holding BV, eller
?	rettidigt og fuldstændigt have afværget risikoen for statens tab af momsindtægter, se EF-domstolens dom i sag C-454/98, Schmeink.

Hvis fakturaudsteder rettidigt og fuldstændigt skal have afværget risikoen for statens tab af momsindtægter, skal fakturamodtager på baggrund af en kreditnota have berigtiget det i første omgang beregnede momsfradrag. Dvs. fakturamodtager skal have tilbagebetalt beløbet til SKAT. Se evt. "Bogføring" i afsnit A.B.3.3.3.2.2 Købsmoms. Dette gælder dog ikke, hvis fakturamodtager ikke oprindeligt har taget fradrag på baggrund af den fejlbehæftede faktura. Se EF-domstolens dom i sag C-454/98, Schmeink.

Eller hvis det efter en konkret vurdering er ubetænkeligt at lægge til grund, at fakturamodtagerne alle er privatpersoner. Se SKM2012.131.LSR.

Virksomheden skal indsende efterangivelse eller anden anmodning om genoptagelse til SKAT, som skal godkende genoptagelsesanmodningen. Se afsnit A.A.8.3 om ændringer vedrørende moms og afgifter.

Tilbagebetaling vil - helt eller delvist - blive nægtet i tilfælde, hvor SKAT både kan godtgøre, at virksomheden vil opnå en økonomisk gevinst (ugrundet berigelse) ved tilbagebetalingen som følge af overvæltning af den opkrævede moms på køberne, og omfanget af berigelsen. Se afsnit A.A.15 om overvæltning.

...”

Det er således i henhold til national praksis en forudsætning for tilbagebetaling af et uretmæssigt opkrævet og indbetalt momsbeløb, at fakturaudstederen har berigtiget fejlen overfor fakturamodtageren, jf. SKM2019.231.HR og SKM2014.527.ØLR.

EU-Domstolen har blandt andet i sag C-566/07 (Stadeco BV) udtalt, at neutralitetsprincippet ikke er til hinder for, at medlemsstaterne betinger berigtigelse af urigtigt faktureret afgift af, at den afgiftspligtige person har tilsendt fakturamodtageren en berigtiget faktura, hvorpå momsen ikke er anført, hvis den afgiftspligtige ikke rettidigt fuldstændigt har fjernet risikoen for tab af afgiftsindtægter, jf. præmis 51.

Landsskatterettens bemærkninger

Selskabet udlejer fuldt møblerede lejligheder til beboelse. I forbindelse hermed har selskabet indkøbt møbler og udstyr til brug for udlejningslejlighederne. Der er ligeledes indkøbt møbler til brug for fællesregistreringens administrationskontor. Selskabet solgte møblerne og udstyret til to finansieringsselskaber i henhold til samlede sale and lease back-aftaler indgået mellem selskabet og finansieringsselskaberne.

I forbindelse med salgene til finansieringsselskaberne har selskabet udstedt fakturaer med udgående afgift, som er angivet og indbetalt til skattemyndigheden.

Finansieringsselskaberne har efterfølgende udlejet møblerne og udstyret til selskabet i overensstemmelse med de indgåede sale and lease back-aftaler.

Møbler og udstyr anvendt i udlejningslejlighederne

Selskabet har i perioden 1. januar 2014 til 31. marts 2015 solgt møbler og udstyr anvendt i udlejningslejlighederne til to finansieringsselskaber. Selskabet har i den forbindelse faktureret med udgående afgift, hvilken er angivet og indbetalt til SKAT. Der er ikke udstedt kreditnotaer eller berigtigende fakturaer til de pågældende finansieringsselskaber.

Møblerne og udstyret er ifølge det oplyste anvendt af selskabet i forbindelse med udøvelsen af dets momsfritagne aktivitet med udlejning af lejligheder til beboelse, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, hvorved selskabet ikke havde ret til fradrag for indgående moms i forbindelse med indkøb af møblerne og udstyret efter momslovens kapitel 9.

Henset hertil finder Landsskatteretten, at selskabet med urette har opkrævet udgående afgift af salget af møblerne og udstyret, jf. momslovens § 8, stk. 1, modsætningsvist.

Da selskabet ikke har udstedt kreditnotaer eller berigtigende fakturaer til finansieringsselskaberne, kan selskabets anmodning om tilbagebetaling af den udgående afgift på samlet 776.102 kr. ikke imødekommes, jf. SKM2019.231.HR og SKM2014.527.ØLR.

Det er således med rette, at SKAT ikke har imødekommet selskabets anmodning om tilbagebetaling af 776.102 kr.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse på dette punkt.

Møbler og udstyr anvendt i administrationskontoret

Selskabet har i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. marts 2015 solgt møbler og udstyr anvendt i administrationskontoret til to finansieringsselskaber. Selskabet har i den forbindelse faktureret med udgående afgift, hvilken er angivet og indbetalt til SKAT. Der er ikke udstedt kreditnotaer eller berigtigende fakturaer til de pågældende finansieringsselskaber.

Møblerne og udstyret er ifølge det oplyste anvendt i fællesregistreringens administrationskontor, hvorfra fællesregistreringen udøver momspligtige aktiviteter med administration og udlejning af fast ejendom og momsfritagne aktiviteter med udlejning af fast ejendom til beboelse. Som følge heraf har selskabets indkøb af møblerne og udstyret været omfattet af retten til fradrag efter momslovens kapitel 9.

Henset hertil udgør selskabets salg af møblerne og udstyret levering mod vederlag, jf. momslovens § 8, stk. 1, 1. pkt.

Da møblerne og udstyret – udover anvendelsen i fællesregisteringen - er indkøbt med henblik på videresalg som led i sale and lease back aftalerne, kan salgene ikke fritages i henhold til momslovens § 13, stk. 2.

Det er således med rette, at SKAT ikke har imødekommet selskabets anmodning om nedsættelse og tilbagebetaling af udgående afgift med 294.708 kr.

Landsskatteretten stadfæster på den baggrund SKATs afgørelse.