Kendelse af 11-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 07-01-2017

Sagen drejer sig om opkrævning af øl- og vinafgift samt spiritusafgift på henholdsvis 6.838 kr. og 2.115 kr. eller i alt 8.953 kr., da SKAT har fundet, at indførslen af afgiftspligtige varer ikke er til eget brug.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse.

Faktiske oplysninger

Den 19. april 2016 blev en svensk indregistreret lastbil, mrk. Iveco udtaget til kontrol ved [by1]. Køretøjet blev ført af klageren. [person1] var med som passager. SKAT konstaterede ved kontrollen, at der i køretøjet befandt sig 310 rammer øl (2.455,20 liter) og 56 liter spiritus. Drikkevarerne var købt i Tyskland.

Klageren forklarede, at drikkevarerne var til eget brug, da han skulle holde en stor fest.

Der blev ved kontrollen frigivet 28 rammer øl (221,76 liter) og 20 liter spiritus til eget brug.

Klageren har den 16. maj 2016 i et brev til SKAT forklaret følgende:

”[...]

[person2] ([...]) vil med dette klage på Told & Skat's beslutning om at opkräve punktskat

for varer som var inköpt i Tyskland og helt klart var skaffet/indköbt for personligt brug vid en större festlighed i forbindelse med en större tilbagevendende/årlig begivenhed. Ved arrangemanget som anordnes hvert år er det normalt at der kommer ca. 200 deltagere og bygger på temaet USA och 60-70'ernes kultur. Deltagerne i arrangementet deltager uden omkostninger for disse, og andre står for forplejningen i form af mad, snacks osv.

Arrangementet pågår en weekend hvert forår og arrangeres som hovedregel i tilslutning til det som i Sverige kaldes Valborg (Valborgsfirande) og som infalder dagene 30 april/1 maj (en gammel svensk tradition og årligt fejrende over vinteren er over). Andre år falder arrangementet og omkostninger på övriga deltagere. Arrangementet är en form af lukket selskab der ingen udestående har tilgang, og arrangörerne står for samtlige omkostninger.

Det skal naturligtvis ikke forstås sådan att [person2] havde tänkt sig at drikke alt alene, men det var tänkt at deles med personer som var specielt indbudte ved denne begivenhed och derfor var i helt privat regi.

At [person2] ikke havde mulighed at opvise kvittering for indköbet kan forklares med at [person2] ikke er handlere og ej heller havde nogen nytte af at spare kvitteringen da den ikke skulle väre til nogen nytte i forlängningen. Kvitteringen togs derfor ikke med af [person2] og blev efterladt i butikken.

Varer som allerede er beskattede i andet EU-land skal ikke beskattes på nyt ved transittransport. Undtagelsen kan vare alkoholvarer (og vissa andre) som er tänkt at fortäres i det pågäldende land de indföres til, Dette galder dog ikke hvis landet kun er transitland. Ej heller behöves tolddeklaration da det sker i helt privat regi.

[person2] var ved incidenten ikke alene i bilen, men havde selskab af [[person1]] som var delejere i lasten.

Diverse sprogproblemer må anses väre orsagen til [person2] ikke havde evnen att tydligt redegöre for det faktiske anvendende, andet end att forklare det var til en större festlig begivenhed.

Mängden kan virke stor, men med tanke på antallet indbudte bliver det ikke så stort.

Opmärksomheden bör derfor fokuseres på at Danmark i denne forbindelse kun har fungeret som transitland og da der er tale om 100 % privatinförsel til eget brug ved en festlighed arrangeret af [person2] og [person1].

Det er deres opfatning att opkrävningen af punktskatetter ved transit ikke er forenligt med EUs lovstiftning.

Intet av det transporterede var tänkt att fortäres eller gives bort på dansk territorium, hvilket ej heller skete. Alt transporteredes til [by2] där [person2] har sin bopäl.

Som det påpekas ska det betales afgift i DK ved varens overgang til forbrug (brev fra Skat s. 2) men det som skal understryges og poingteres er at varene på intet tidspunkt overgik til forbrug på dansk territorium, langt mindre salg.

Anledningen til att indköbet skete i Tyskland är den svenske alkoholbeskatningen som skulle göre et arrangement som beskrevet uforholdsmässigt dyrt.

Om det havde väret aktuellt at opkräve punktskat havde det väret et spörgsmål for den svenske tullmyndigheten.

[...]”

SKATs afgørelse

SKAT har opkrævet øl-,- vin og spiritusafgift med i alt 8.953 kr.

Der er som begrundelse for afgørelsen bl.a. anført følgende:

”[...]

Det er SKATs vurdering, at den indførte mængde, som opgjort ovenfor, ikke er til eget brug. Ved vurderingen har SKAT lagt vægt på, at varerne ikke udelukkende er til privat forbrug. Herunder mængden samt din forklaring.

Du kan uden at betale afgifter udelukkende indføre varer som er til din og din husstands eget forbrug. Da du har indført varer der ikke er til eget brug opkræver told- og skatteforvaltningen punktafgifter af disse varer. Afgiften forfalder til betaling ved modtagelsen/indførslen fra udlandet, og du hæfter for betalingen af afgiften.

Varer indført til eget brug som ikke indgår i afgiftsopkrævning

Ud fra en konkret vurdering af sagens forhold og din forklaring om at varerne var til eget forbrug, finder SKAT det godtgjort, at en del af varerne er indført til privat brug. Den nedenfor opgjorte mængde indgår derfor ikke i opgørelsen af den afgiftspligtige mængde varer som du er afkrævet afgift af, da den godkendes indført afgiftsfrit til eget brug.

[...]”

SKAT har opgjort afgiftsbeløbet således:

Der er til eget forbrug frigivet 28 rammer øl og 20 liter spiritus uden beregning.

Der er ikke fremvist dokumentation for afholdelsen af den store festlige begivenhed, herunder f.eks. kopi af invitationer til festen eller et bevis, hvoraf fremgår, at klageren skulle sørge for drikkevarer til de ca. 200 specielt inviterede gæster.

I den til Skatteankestyrelsen afgivne høringsudtalelse har SKAT anført, at klageren henviser til afgørelser om fri bevægelighed i EU, men nævner sager, der ikke omhandler punktafgiftspligtige varer.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den pågældende opkrævning af afgifter på henholdsvis 6.838 kr. i øl- og vinafgift og 2.115 kr. i spiritusafgift eller i alt 8.953 kr. skal nedsættes til 0 kr.

Der er til støtte herfor bl.a. anført følgende:

”[...]

[person2] ([...]) vidhåller sitt tidigare yttrande (se brev av 16 maj som bifogas) och

vidhåller att de införda varorna var helt och enbart för eget bruk vid en festlig begivenhet som [person2] och medföljande [...] hade arrangerat i helt privat regi. Der har inte varit tal om vara sig klubbar föreningar eller annat jämförbart.

Det förefaller som en orimlighet att [person2] kan avkrävas dokumentation (i form av inbjudningar m.m.) till den länge planerade begivenheten. Inbjudningar inom denna krets är inte brukligt. Dessutom ifrågasätter [person2] motivationen för Skatt att uppkräva tullavgifter i samband med att varorna endast var föremål för transit och avses att konsumeras av de personer som var deltagare vid begivenheten som tidigare beskrivit.

Nar det kommer till transitförfarandet bör uppmärksamheten härledas till EU-domstolen avgörande i Mål C 23/ 99(dokumentnr. 61999J002 rättsfallsamling 2000 s. I-0753) där det tydliggöras vad EU-domstolen anser ar transitförfarande.

Det ska i sammanganget än en gång tydliggöras att inget av de medförda varorna konsumerades på danskt territorium, därmed faller skyldigheten att betala tull bort då skyldigheten att erlägga tullavgift inträder i samma stund varorna övergår till konsumtion. Konsumtionen skedde på [person2]s bostadsadress Sverige i samband med den inofficiella festligheten.

I bestämmelserna om vad som kan införas fritt (dvs. utan avgift) från andra EU-länder ska det

beaktas att detta endast är rekommendationer och kan som sådana frångås om det kan göras sannolikt att varorna (i förevarande fall alkohol) ska användas tex. vid en större festlig begivenhet i privat regi utan ekonomiska intressen.

Det bör anses att [person2] har gjort det sannolikt (se bifogade) att varorna på inte sätt har varit tänkt sätt släppas till allmänheten. [person2] och [...] stod som värd för sällskapet, inget ekonomiskt vederlag utgick för deltagama utan det var enbart [person2] och [...] som på eget initiativ stod för alkoholvarorna.

Det bör påpekas att om det hade varit aktuellt med tullavgifter borde denna fråga ha tagits upp av tullmyndigheten i [by3] då [person2] använda sig av färjetrafiken [...]. Detta skedde inte.

SKÄL FOR KLAGAN

[person2] har i Tyskland betalat punktskatter och de avgifter som är gallande i landet

Danska Told & Skat har valt att förbise att transporten var transit och att [person2] endast skulle transportera varorna genom Danmark for slutanvändning/konsumtion i Sverige. Bilen var svensktregistrerat och fördes av [person2] och [...] som är bosatta i Sverige och svenska medborgare.

Told & Skats avgörande strider mot EU-fördraget tidigare artikel 36, nu artiklarna 30-34 och [person2] vill en återbetalning av den inbetala summan. kommer till stånd

RÄTTSLIG GRUND

Förbud mot avgifter med motsvarande verkan som tullar: artiklarna 28.1 och 30 i EUF­ fördraget, dom av den 11 juli 1974 i mål C-8/74 och dom av den 15 november 2005 i mål C- 320/03, punktema 63-67.

Mål C 23/ 99(dokumentnr. 61999J002 rättsfallsamling 2000 s. I-07653)

Med tillämpning av Europarättsliga bestämmelser förefaller det som tullmyndigheten har gjort en felaktig bedömning, vilket klart motiverar en återbetalning som tidigare framställd

SKÄL FOR YRKANDET

[person2] anser beslutet från Told & Skat är felaktigt, då alkoholen ej var avsett att konsumeras på danskt territorium, vilket ej heller skedde. Transporten var transit och detta motiverar inte att danska myndigheter tar ut tullavgifter.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Indførsel af punktafgiftspligtige varer:

Det fremgår af toldlovens § 11, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen opkræver punktafgifter af punktafgiftspligtige varer, som rejsende medfører ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EU’s toldområde, ud over hvad der kan anses for at være indført til eget brug. Told- og skatteforvaltningen fører den fornødne kontrol hermed. Efter bestemmelsens stk. 4, kan told- og skatteforvaltningen kan fastsætte retningslinjer til brug for vurderingen af, om de i stk. 1 og 2 anførte varer kan anses for at være til eget brug.

Ved opkrævning af afgifter for punktafgiftspligtige varer, som privatpersoner indfører til Danmark fra en anden EU-medlemsstat, er danske myndigheder underlagt retningslinjerne i EU. Rådet for Den Europæiske Union har vedtaget et direktiv vedrørende bl.a. punktafgifter for afgiftspligtige varer.

Det fremgår af artikel 32 i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (cirkulationsdirektivet), at:

”1. Punktafgiften for punktafgiftspligtige varer, som en privatperson anskaffer til eget brug og selv transporterer fra en medlemsstat til en anden, forfalder kun i den medlemsstat, hvor de punktafgiftspligtige varer anskaffes.

2. For at kunne fastslå, om de i stk. 1 omhandlede punktafgiftspligtige varer er bestemt til en privatpersons eget brug, skal medlemsstaterne mindst tage hensyn til følgende:

3. Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra e), kan medlemsstaterne opstille vejledende mængder, men kun for at godtgøre ovennævnte forhold. Disse vejledende mængder må ikke være mindre end:

cigaretter: 800 stk.

cerutter og cigarillos (cigarer med en maksimumsvægt på 3 g/stk.): 400 stk.

cigarer: 200 stk.

røgtobak: 1,0 kg

spiritus: 10 l

mellemklasseprodukter: 20 l

vin: 90 l (heraf højst 60 l mousserende vin)

øl: 110 l

4. Medlemsstaterne kan ligeledes fastsætte, at punktafgiften forfalder i forbrugsmedlemsstaten ved køb af mineralolier, der allerede er overgået til forbrug i en anden medlemsstat, hvis disse varer transporteres af en privatperson eller på dennes vegne ved anvendelse af atypiske transportformer.

I dette stykke betragtes som ”atypisk transportform” andre måder at transportere brændstof på end i køretøjernes brændstoftanke eller i en egnet reservedunk samt andre måder at transportere flydende brændsel på end erhvervsmæssigt i tankbiler.”

Af direktivets artikel 7 fremgår, at punktafgiften forfalder ved overgang til forbrug og i den medlemsstat, hvor denne finder sted. Videre fremgår, at ved overgang til forbrug forstås bl.a., når punktafgiftspligtige varer indføres, medmindre disse umiddelbart efter indførslen henføres til en suspensionsordning.

Endvidere fremgår af direktivets artikel 33, stk. 1, at når punktafgiftspligtige varer, der allerede er overgået til forbrug i en medlemsstat, oplægges til erhvervsmæssige formål i en anden medlemsstat for at blive leveret eller anvendt der, pålægges de punktafgift, og punktafgiften forfalder i denne anden medlemsstat. Ved ”oplægning til erhvervsmæssige formål” forstås oplægning af punktafgiftspligtige varer foretaget af en anden person end en privatperson eller af en privatperson til andet end eget brug og transport foretaget af denne i overensstemmelse med artikel 32. Af artikel 33, stk. 4, fremgår, at det er en forudsætning, at varebevægelsen sker på grundlag af formaliteterne i artikel 34 om ledsagedokument.

Det fremgår bl.a. af SKATs Juridiske Vejledning på tidspunktet for indførslen af de pågældende varer, afsnit E.A.1.4.3., at:

(...)

Ved SKATs bedømmelse af, om punktafgiftspligtige varer er til eget brug og dermed er fritaget for afgift eller har erhvervsmæssig karakter og dermed er afgiftspligtig, vil der indgå en række forhold bl.a.

Varer, der medbringes for andre eller med henblik på videresalg e.l., anses for at have erhvervsmæssig karakter og bliver dermed afgiftspligtige.

(...)

Mængden af medbragte varer vil kunne have et sådant omfang, at det må anses for tvivlsomt, at varerne er til eget brug, f.eks. hvor mængden ligger væsentlig over, hvad der med rimelighed kan bruges i en almindelig husholdning. I sådanne tilfælde må den rejsende kunne redegøre nærmere om formålet med varekøbet

(...)

For alkoholholdige drikkevarer og tobaksvarer er der til brug for vurderingen af, om varerne er til eget brug eller af erhvervsmæssig karakter, fastsat nogle vejledende mængder, jf. art. 32, stk. 3, i Rådets direktiv 2008/118/EF (cirkulationsdirektivet).

De vejledende mængder er for

(...)

Transportformen kan eventuelt også medføre, at indførslen ikke kan anses for ”egen medbringelse”, f.eks. hvor den rejsende og varen ikke transporteres med samme køretøj, eller hvor transporten er atypisk for rejsende, eksempelvis ved benyttelse af lastbiler.

(...)

Ved køb af andre punktafgiftspligtige varer, f.eks. chokolade, sodavand eller energikoks, skal der betales afgift, hvis varens værdi uden punktafgift er over 80 kr.”

Øl- og vinafgift

Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, og § 3, stk. 1, at der skal betales afgift af øl og vin her i landet efter de i loven nærmere opregnede satser.

Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 4, at der skal betales afgift her i landet ved overgang til forbrug, det vil sige, når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. øl- og vinafgiftslovens §§ 5 og 6.

Efter øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2, ydes afgiftsfritagelse bl.a. af varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug fra et andet EU-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand. Det fremgår af EU-Rådets direktiv 08/118, at medlemsstaterne kan opstille vejledende mængder for indførelsen af varer beregnet til eget brug, der for så vidt angår øl ikke må være mindre end 110 liter, jf. artikel 32, stk. 3.

Spiritusafgift

Det fremgår af spiritusafgiftslovens § 2a, at der betales afgift her i landet ved overgangen til forbrug, dvs. når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. §§ 7 og 8. Der betales ligeledes afgift ved indførsel af varer fra steder uden for EU, jf. § 18, stk. 1.

Drikkevarerne er overgået til forbrug ved indførslen til Danmark, jf. direktivets artikel 7 smh. artikel 33 og 34, idet der ikke foreligger et ledsagedokument og klageren ikke er registreret oplagshaver, hvorved varerne ikke kan være undergivet suspension. Drikkevarerne er følgelig afgiftspligtige i Danmark.

Landsskatteretten finder, at det indførte kvantum på 2.455 liter øl og 56 liter spiritus ikke kan antages at være bestemt til klagerens eget brug, idet mængden ligger væsentligt over, hvad der med rimelighed kan forventes anvendt i en normal husholdning, jf. cirkulationsdirektivets artikel 32, 3. pkt.

Da den vejledende mængde er væsentligt overskredet, har klageren bevisbyrden for, at drikkevarerne er indført til eget brug. Klageren har hertil forklaret, at der var tale om drikkevarer til en fest i forbindelse med Valborgsaften i Sverige. Klageren har oplyst, at festen udover fejringen af Valborgsaften endvidere skulle være en temafest, og at der skulle være 200 deltagere.

Landsskatteretten finder, at denne forklaring er af generel karakter og ikke nærmere konkretiseret eller dokumenteret, særligt set i lyset af den indførte mængde øl, svarende til mere end 20 gange den vejledende mængde på 110 liter, og 5 gange den vejledende mængde spiritus.

Den indførte mængde øl og spiritus er dermed afgiftspligtig efter øl- og vinafgiftslovens §§ 1, stk. 1, og 3, stk. 1, samt spiritusafgiftslovens § 2a, idet dens indførsel ikke kan anses for omfattet af afgiftsfritagelsesbestemmelsen i øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2. Det bemærkes herved, at Landsskatteretten ikke finder grundlag for skønsmæssigt at godkende yderligere til eget forbrug end allerede godkendt af SKAT.

Derudover bemærkes, at de af klageren påberåbte afgørelser fra EU-Domstolen ikke er relevante, ligesom afgørelsen ikke er i strid med de af klageren påberåbte bestemmelser i EØF-traktaten.

SKATs afgørelse om opkrævning af i alt 8.953 kr. stadfæstes.