Kendelse af 31-05-2021 - indlagt i TaxCons database den 23-06-2021

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med 1.485.000 kr. for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 31. december 2015, idet selskabet ikke havde angivet moms af fakturanr. 2015/057, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet) er et anpartsselskab, som havde startdato den 2. september 2013. Selskabet er registeret i det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under branchekode 412000 ”Opførelse af bygninger” og bibranche 466900 ”Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr”. Selskabet blev momsregistreret den 2. september 2013.

Selskabet indgik en aftale med [virksomhed2] ApS (herefter benævnt entreprenøren) vedrørende samarbejde om nedrivning og genopbygning af en ejendom på adressen [adresse1] (herefter benævnt ejendommen).

I forbindelse med projektet på ejendommen blev der, ifølge selskabet, løbende faktureret fra selskabet til entreprenøren, og i alt blev 2.960.000 kr. fordelt over fakturanr. 015, 021, 022, 023 og 032 betalt af entreprenøren.

Da projektet på ejendommen nærmede sig sin afslutning, udstedte selskabet fakturanr. 2015/057 til entreprenøren den 18. december 2015. Det samlede beløb på projektet var 8.900.000 kr., og dette beløb blev fratrukket 2.960.000 kr., som entreprenøren tidligere havde betalt jf. fakturanr. 015, 021, 022, 023 og 032. Det samlede beløb på fakturanr. 2015/057 var 7.425.000 kr., og heraf moms på 1.485.000 kr. Ifølge selskabet blev det samtidigt aftalt med entreprenøren, at de skulle fakturere selskabet for 5.500.000 kr. ekskl. moms.

Af fakturanr. 2015/057 fremgår følgende af beskrivelsen:

”AFSLUTNING AF PROJEKT PÅ [adresse1]”.

Ifølge selskabet opstod der herefter drøftelser mellem selskabet og entreprenøren omkring deres mellemværende, herunder at entreprenøren ikke havde faktureret selskabet 5.500.000 kr. som aftalt.

Den 28. december 2015 udstedte selskabet derfor kreditnota, nr. 2015/1001, på 7.425.000 kr., heraf moms på 1.485.000 kr., til entreprenøren. Denne kreditnota skulle, ifølge selskabet, udligne fakturanr. 2015/057 udstedt den 18. december 2015.

Entreprenøren indberettede momsfradrag på 1.485.000 kr. vedrørende fakturanr. 2015/057 til SKAT i oktober kvartal 2015. Selskabet angav ikke moms vedrørende fakturanr. 2015/057 til SKAT, idet selskabet henviste til den udstedte kreditnota nr. 2015/1001.

Selskabet og entreprenøren udarbejdede efterfølgende to dokumenter for at afklare hændelsesforløbet i sagen.

Af erklæringen dateret den 30. marts 2016 fremgår der følgende:

”...

Undertegnede:

[virksomhed2] ApS

CVR-nr. [...1]

[adresse2]

[by1]

Erkender herved korrektheden af, at jeg har modtaget en kreditnota den 28. december 2015, fra virksomheden [virksomhed1], [adresse3], [by2], til udligning af faktura. 2015/057 af den 18. december 2015, lydende på kr. 5.940.000 + moms.

Årsagen hertil er, at [virksomhed2] ApS, har udført arbejde for [virksomhed1] ApS og denne opgørelse er endnu ikke færdig og skal delvis udligne ovennævnte faktura.

Opgørelsen af mellemværende og det arbejde der er udført mellem selskaberne vil blive foretaget efterfølgende.

Således er erklæret.

...”.

Den 3. maj 2016 blev følgende aftale indgået mellem selskabet og entreprenøren:

”...

Følgende aftale og accept er indgået mellem følgende selskaber.

[virksomhed1] ApS

[adresse3]

[by2]

Herefter kaldt [virksomhed1]

Og

[virksomhed2] A/S

[adresse2]

[by1]

Herefter kaldet [virksomhed2].

Er herefter enige om følgende handlingsforløb og opgørelse af mellemværende omkring byggeri på ejendommen [adresse2], [by1].

Opgørelse af mellemværende

Den 18. december 2015 udstedt faktura fra [virksomhed1] til [virksomhed2].

Faktura 2015/057kr. 7.425.000

Den 28. december udarbejdet kreditnota fra [virksomhed1] til [virksomhed2].

Kreditnota 2015/1001 kr. - 7.425.000

Ny faktura fra [virksomhed1], udarbejdes d. dato til erstatning af

faktura 2015/057 og kreditnota 2015/1001 inkl. moms kr. 7.425.000.

Faktura udstedes fra [virksomhed2] d. dato for udført arbejde og leverede

materialer til en samlet pris a inkl. moms. kr. 6.875.000

Herefter skylder De til [virksomhed1] i alt kr. 550.000

Hvilket beløb vil blive indbetalt snarest muligt.

Da der havde været forviklinger omkring udstedt kreditnota af den 28. december 2015 fra [virksomhed1] til [virksomhed2], under kreditnota nr. 2015/1001, er det aftalt mellem parterne, at såfremt SKAT til stadighed fastholder, at De ikke vil acceptere kreditnota på kr. 7.425.000 af den 28. december 2015, benævnt 2015/1001 fra [virksomhed1] til [virksomhed2], så vil [virksomhed2] indestå for samtlige udgifter som [virksomhed1] måtte blive stillet overfor fra SKATs side, herunder specielt tænkes på renter, gebyrer.

[virksomhed2] erkender, at [virksomhed2] IKKE har ret til at benytte de to fakturaer lydende på kr. 7.425.000, og derved opkræve dobbeltmoms retur fra SKAT, ud fra den betragtning, at faktura 2015/057 fra [virksomhed1] til [virksomhed2] er udlignet ved kreditnota af den 28. december 2015 fra [virksomhed1] til [virksomhed2], lydende på kr. 7.425.000.

Kreditnotaen er udstedt fordi [virksomhed1] ikke havde leveret den fulde leverance og her tænkes på døre, vinduer, jordarbejde og alt øvrige som [virksomhed2] selv havde leveret og udført.

[virksomhed2] erkender, at der var aftaler om, at [virksomhed2] skulle have udarbejdet en faktura inden den 31. december 2015, således at parterne alene havde deres mellemværende på i alt kr. 550.000 og dermed skulle [virksomhed1] alene indbetale moms, svarende til momsen af kr. 550.000.

[virksomhed2] har meddelt, at årsagen til at der ikke blev udarbejdet en faktura inden den 31. december 2015, skal ses i lyset af, at parterne ikke var enige om deres mellemværende og at det også var årsagen til, al der blev udarbejdet en kreditnota på det fulde beløb, fordi parterne ikke var enige og [virksomhed1] havde alene kr. 550.000 til gode inkl. moms pr. 31. december 2015.

Ovenstående er både en opgørelse mellem parternes mellemværende og en attestation omkring hændelsesforløbet mellem parterne.

...

Til vitterlighed omkring underskrivernes myndighed, dateringens rigtighed og underskrivernes ægthed.

...”.

Den 4. maj 2016 udstedte entreprenøren fakturanr. 200006 til selskabet vedrørende projektet på ejendommen på i alt 6.875.000 kr. inkl. moms. På fakturaen var anført, at beløbet ville blive modregnet beløbet fra fakturanr. 2015/057.

SKATs afgørelse

SKAT traf den 26. april 2016 afgørelse, hvorefter selskabets momstilsvar blev forhøjet med 1.485.000 kr. for perioden fra den 1. oktober til den 31. december 2015, idet selskabet ikke havde angivet moms af fakturanr. 2015/057, jf. momslovens § 4, stk. 1.

SKAT har som begrundelse herfor bl.a. anført:

”...

1.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

Da selskabet har udstedt en faktura med moms, skal den afregnes overfor SKAT i den periode, den er dateret, uanset om fakturaen er betalt.

Da fakturaen er dateret 18. december 2015, skal momsen derfor angives og afregnes i oktober kvartal 2015.

Det er derfor vores foreløbige afgørelse, at salgsmomsen for faktura nr. 2015/057 ikke er angivet og I har derfor angivet 1.485.000 kr. for lidt i salgsmoms for oktober kvartal 2015.

1.5. Endelig afgørelse

Det fremgår af momsloven § 4, stk. 1, at der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod ved vederlag.

Endvidere fremgår det af momsloven § 23 stk. 1, at afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet).

Det er vores opfattelse, at selskabet har udført det pågældende arbejde. Det fremgår af fakturaen dateret den 18. december 2015, at det er afslutning af projektet på [adresse1], [by3], hvorfor der er sket en levering mod vederlag.

Den fremlagte kreditnota dateret den 28. december 2015 kan vi ikke godkende, idet vi lægger vægt på følgende forhold:

Hvis der udstedes en kreditnota kan det ske såfremt der sker returnering af varer eller afslag i prisen. Ud fra det oplyste, er der hverken sket returnering af varer eller afslag i prisen.

Ud fra det oplyste, er der et modkrav mellem parterne. Dette forhold bevirker ikke, at der er sket en momspligtig leverance.

Der er modstridende oplysninger om tidspunktet for udstedelse af kreditnotaen. Vi mener derfor, at kreditnotaen tidligst kan være udstedt i forbindelse med det fremsendte forslag eller underskrevne erklæring.

Da selskabet ikke opfylder betingelserne for udstedelse af en kreditnota, har vi truffet afgørelse om, at selskabet mangler, at afregne 1.485.000 kr. i moms for faktura nr. 2015/057 dateret den 18. december 2015.

Da selskabet har afgivet urigtige oplysninger, vil sagen blive sendt til vurdering af ansvar for om der evt. er tale om overtrædelse af momsloven.

...”.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet skal have nedsat sit momstilsvar for perioden fra den 1. oktober til den 31. december 2015 med 1.485.000 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. anført følgende:

”...

Sagens opståen.

I forbindelse med at ejendommen [adresse1], skulle nedrives og genopbygges, blev vor klient enig med "[virksomhed2] ApS CVR-nr. [...1]" om udførsel af arbejde i forbindelse med nedrivning og opbygning af [adresse1].

Aftalen blev herefter, at vor klient i samarbejde med [virksomhed2] ApS skulle udføre arbejdet.

I forbindelse med projektet, blev der udarbejdet løbende aconto fakturering fra vor klient [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS som følger.

Fakturanr. 015kr. 400.000,00

Fakturanr. 021kr. 800.000,00

Fakturanr. 022kr. 640.000,00

Fakturanr. 023kr. 320.000,00

Fakturanr. 032kr. 800.000,00

Samlet aconto kr.2.960.000,00

Alle aconto fakturaerne er blevet betalt fra [virksomhed2] ApS.

I forbindelse med, at arbejdet næsten var færdigudarbejdet, skulle de to parter [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS endeligt blive enige om, hvor meget [virksomhed1] ApS havde udfør af arbejde og hvor stor en del af den samlede entreprise, som [virksomhed2] ApS havde udført.

Parterne blev enige om, at [virksomhed1] ApS skulle fakturere yderligere kr. 440.000+ moms eller i alt kr. 550.000.

Der blev herefter enighed mellem parterne om, at dette skulle

Foregå således, at [virksomhed1] ApS udarbejde faktura til [virksomhed2] ApS, lydende på kr.kr.8.900.000,00

Med fradrag af opkrævet acontobeløb kr.2.960.000,00

Restbeløb herefterkr.5.940.000,00

Samtidig skulle [virksomhed2] ApS fakturere for udført arbejde for i alt kr. 5.500.000 + moms, som [virksomhed2] ApS skulle fakturere [virksomhed1] ApS.

Der blev derfor indgået en aftale om, at vor klient [virksomhed1] ApS skulle fremsende en faktura på det samlede projekt kr. 8.900.000 med fradrag af acontobeløbene, denne faktura skulle sendes til [virksomhed2] ApS og samtidig skulle [virksomhed2] ApS fremsende en faktura på kr. 5.500.000 + moms til [virksomhed1] ApS, således at differencen kr. 550.000 skulle indbetales til [virksomhed1] ApS.

Vor klient [virksomhed1] ApS udarbejdede en faktura den 18. december 2015, nr. 2015/057 og efter aftalen forventede vor klient at modtage faktura fra [virksomhed2] ApS lydende på kr. 5.500.000 + moms, eller i alt kr. 6.875.000.

Imidlertid fremsendte [virksomhed2] ApS ikke den aftalte faktura på kr. 5.500.000 + moms eller i alt kr. 6.875.000 til vor klient [virksomhed1] ApS, fordi der opstod drøftelser omkring nøjagtigheden af de kr. 5.500.000 + moms som [virksomhed2] ApS skulle fremsende til vor klient [virksomhed1] ApS.

Da [virksomhed2] ApS ikke overholdte den aftale der var indgået mellem parterne om at fremsende faktura til hinanden til udligning, således at det resterende beløb som [virksomhed2] ApS skulle betale til [virksomhed1] ApS på i alt kr. 550.000, så udstedte vor klient [virksomhed1] ApS en kreditnota den 28. december 2015, med nr. 2015/1001 til udligning af fakturaen 2015/057, således at parterne kunne blive enige om deres mellemværende.

Efterfølgende udnyttede [virksomhed2] ApS den først fremsendte faktura fra [virksomhed1] ApS fakturanr. 2015/057, og anmodede SKAT om, at få kr. 1.485.000 retur i moms og "glemte at [virksomhed2] ApS havde modtaget en kreditnota til udligningen af faktura 2015/057.

I april 2016, anmodede SKAT, [adresse4], [by4] om at gennemgå vor klients momsregnskab for perioden 1. oktober til 31. december 2015, ud fra den betragtning, at [virksomhed2] ApS havde anmodet om, at få negativ moms udbetalt med kr. 1.485.000.

I forbindelse med sagens behandling hos SKAT i [by4], henledte vi SKATs opmærksomhed på kreditnotaen nr. 2015/1001, hvilket var medvirkende årsag til, at vor klient ikke havde medregnet kr. 1.485.000 i sin udgående afgift, fordi den var blevet annulleret med kreditnotaen.

Samtidig fremsendte vi attest fra [virksomhed2] ApS, hvoraf det klart fremgik, at [virksomhed2] ApS erkendte korrektheden af, at han havde modtaget en kreditnota den 28. december 2015 fra vor klient [virksomhed1] ApS som udlignede faktura 2014/057 af den 18. december 2015, lydende på kr. 5.940.000 + moms.

I attestationen var der også noteret årsagen til, hvorfor kreditnotaen var udarbejdet.

Årsagen til attestationen og erklæringen fra [virksomhed2] ApS, var at undertegnede ville til bunds i sagen og derfor indkaldte jeg [virksomhed2] ApS's direktører og min klients direktør, for at få klarhed over korrektheden vedrørende faktureringen og kreditnotaen og det var derfor, at jeg udarbejde attestationen som [virksomhed2] ApS underskrev, så SKAT kunne se, at det var korrekt, at der var udarbejdet en kreditnota den 28. december 2015.

Uanset at vi havde fremsendt erklæring til Told og Skat så afgjorde SKAT sagen den 26. april 2016, og valgte at se bort fra kreditnotaen den 28. december 2015, fordi SKAT havde den opfattelse, at kreditnotaen 2015/1001 var udarbejdet efterfølgende, hvilket ikke er korrekt og det var erklæret fra [virksomhed2] ApS i attest den 30. marts 2016.

Da SKAT var fremkommet med afgørelse af den 26. april 2016, hvorefter vor klient skulle betale yderligere salgsmoms med i alt kr. 1.485.000, indkaldte jeg endnu engang parterne [virksomhed2] ApS v/[person1] og vor klient [virksomhed1] ApS og dennes direktør for at få klarhed på, hvorfor til stadighed fastholdt, at skulle have kr. 1.485.000 retur fra SKAT.

Ved mødet erklærede [virksomhed2] ApS, at det var SKAT som insisterede på og dermed fastholdte, at faktura 2015/057 fra vor klient [virksomhed1] ApS skulle fastholdes og at SKAT ville se bort fra kreditnotaen 2015/1001 af den 28. december 2015.

Derfor udarbejdede jeg endnu en erklæring/aftale for skriftligt at få underbygget hændelsesforløbet i sagen.

I den erklæring/aftale som blev udarbejdet den 3. maj 2016, blev ovennævnte hændelsesforløb gengivet og blev underskrevet af firmaet [virksomhed2] ApS v/[person1].

Dette underbygger endnu engang korrektheden af, at vor klient udstedte en faktura den 18. december 2015, faktura 2015/057 og samtidig og helt klart, at vor klient udarbejde en kreditnota den 28. december 2015, benævnt faktura 2015/1001, hvilket nu to gange er blevet erkendt mellem parterne og specielt underskrevet af [virksomhed2] ApS.

Herudover vedlægger vi kopi af faktura fra [virksomhed2] ApS til vor klient [virksomhed1] ApS, lydende på i alt kr. 5.500.000 + moms eller i alt kr. 6.875.000 og dette underbygger yderligere ovennævnte hændelsesforløb og hermed også korrektheden af, at vor klient udarbejdede en kreditnota den 28. december 2015, som er blevet attesteret af modtageren [virksomhed2] ApS i erklæring af den 30. marts 2016 og i en aftale dateret den 3. maj 2016.

Vi står derfor fuldstændig uforstående overfor, at SKAT foretager en afgørelse den 26. april 2016, hvorefter vor klient skal betale en yderligere salgsmoms i forbindelse med faktura 2015/057 på kr. 1.485.000.

Med henvisning til ovennævnte redegørelse og de vedlagte erklæringer, skal vi hermed anmode Landsskatteretten om, at nedsætte vor klients pålagte yderligere salgsmoms med kr. 1.485.000 og dermed anerkende, at vor klient udarbejdede kreditnota nr. 2015/1001 af den 28. december 2015, idet samtlige erklæringer underbygger korrektheden heraf og hændelsesforløbet underbygger ligeledes korrektheden heraf og som en slutbemærkning, så underbygger faktura 200006 fra [virksomhed2] ApS på i alt kr. 6.875.000 korrektheden af hændelsesforløbet og den udstedte kreditnota af den 28. december 2015.

...”.

Skattestyrelsens (tidligere SKAT) bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 30. september 2020 udtalt, at Skatteankestyrelsens indstilling af 20. september 2019 kan tiltrædes med følgende bemærkninger:

”Følgende er indstillet:

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen indstiller stadfæstelse af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster SKAT, nu Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen fastholder at klager skal afregne moms af faktura nr. 2015/057 fra 18. december 2015 med momsbeløbet på 1.485.000 kr., da leveringen har fundet sted, jf. momslovens § 23, stk. 1.

Det må anses for ubestridt at formålet med faktureringen til fakturamodtager og den efterfølgende tilbagefakturering fra fakturamodtager alene skyldes en aftale mellem klager og for at skjule over for bygherre hvem der var den reelle hovedentreprenør på byggeriet. Arbejdet er således udført af og værdien af det reelle leverede fra klager til udgør 550.000 kr.

Uanset dette har klager udsendt en faktura på 5.940.000 kr. hertil moms 1.485.000 kr. Momsen er ikke afregnet eller angivet til skattemyndighederne.

Det må ligeledes lægges ubestridt til grund at arbejdet er leveret til og at klager henholdsvis har haft ret til at foretage slutafregning, jf. aftalen. Vi henviser til klagers redegørelse i klagen fra 9. juni 2016.

Efter det oplyste forelå der i midlertidigt drøftelser omkring hvorvidt det aftale arbejdet var udført i sin helhed. Grundet manglende betaling valgte klager derfor at kreditere faktura nr. 2015/057 ved kreditnota fra 28. december 2015 nr. 2015/1001 (moms 1.485.000 kr.).

Leveringstidspunktet for byggeri er det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted, dvs. i dette tilfælde ved afleveringen af byggeriet. Da arbejdet er færdigt og klager har haft ret til at foretage opkrævningen af det aftalte beløb efter den aftalte måde, er leveringstidspunktet indtrådt og dermed pligten til at afregne salgsmoms.

Efter vores opfattelse er momspligtens indtræden som udgangspunkt ikke afhængig af hvorvidt der er udstedt faktura eller hvorvidt der er sket betaling for leverancen, herunder enighed for beløbet størrelse når leveringen ubestridt er afsluttet. Se bl.a. SKM2012.380.LSR.

Klager synes at have anvendt kreditnota 2015/1001 som følge af, at der har været drøftelser omkring det leverede arbejde og overholdelse af aftaler.

Kreditnotaer kan under visse betingelser anvendes til at korrigere allerede udstedt salgsfakturaer. Det er dog bl.a. en forudsætning at kreditnotaen henviser til salgsfakturaen, og at bogføringen og betalinger i øvrigt er i overensstemmelse med reglerne herom.

Kreditnotater og dermed ændring af salgsmomsen kan i øvrigt kun finde anvendelse efter bestemmelserne i § 52a, og 7 og efter reglerne i § 27 stk. 3-5, jf. § 52a, stk. 5.

§ 27, stk. 3 - 5 omhandler returnering af varer, visse betingede rabatter samt visse prisafslag.

Rettelser til fakturaer med kreditnotaer kan dog alene finde sted efter periodiseringsreglerne i momslovens § 23 sammenholdt med fristreglerne i Skatteforvaltningslovens § 31-32.

Uanset årsagen til udstedelsen af kreditnotaen, er det dog altid en betingelse, at det er påført hvilken faktura og forhold, der korrigeres.

Klagers begrundelse for at udstede kreditnotaen skyldes alene at fakturamodtager ikke har overholdt deres aftale om at sende en modfaktura jf. deres aftale. Dermed er betingelserne i § 27, stk. 3-5 ikke opfyldt.

Klager ses heller ikke at have fremsendt anden dokumentation for, at betingelserne for at annullere faktura 2015/057 er opfyldt.

Momsloven rummer i modsætning til skattelovgivningen ikke mulighed for omgørelse, ud over § 52a, stk. 7 for en transaktion, som allerede har fundet sted. Det er derfor udelukkende muligt at rette fejl, hvis det er civilretligt aftalt med kunden ved at bruge kreditnotaer.

Dette er heller ikke tilfældes her.

Videre fremgår det af momslovens § 52a, stk. 6 og 7, jf. § 46, stk. 7, at momsbeløbet skal indbetales til myndighederne af enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, og at fakturaudstederen hæfter for momsbeløbet.

Allerede derfor skal momsen indbetales af klager.”

Selskabets supplerende indlæg

Selskabet har, under sagens behandling i Skatteankestyrelsen, skiftet repræsentant. I den forbindelse har den nye repræsentant den 6. maj 2021 indsendt et supplerende indlæg i sagen.

Det fremgår bl.a. heraf, at:

” PÅSTAND:

På vegne [virksomhed1] ApS gøres det gældende, at der ikke som påstået af SKAT skal ske forhøjelse af selskabets momstilsvar med kr. 1.485.000 for perioden fra 1. oktober til 31. december 2015, idet den pågældende faktura er udlignet ved udstedelse af kreditnota i samme afgiftsperiode, som den oprindelige faktura blev udstedt i.

SAGSFREMSTILLING:

Under ovennævnte sag skal jeg på vegne af [virksomhed1] ApS fremkomme med et supplerende processkrift. Som tidligere meddelt har undertegnede overtaget sagen efter, at [virksomhed1] ApS blev opmærksom på, at der via deres tidligere revisor var en verserende sag, som de ikke havde kendskab til.

Med henblik på at der foreligger fyldestgørende grundlag i forbindelse med afgørelsen, har der været gennemført nogle møder med min klient og min klients revisor alt med henblik på at få fastlagt den nærmere baggrund for, at der opstår en situation, hvor en udstedt faktura krediteres, og hvor modtageren af fakturaen uanset dette anvender den pågældende faktura i sit momsregnskab, og dermed uberettiget får refusion for den i fakturaen anførte moms.

Opgaven der omhandler opførelse af byggeri, tager udgangspunkt i, at der af [by1] Kommune gives tilladelse til nedrivning af bygning på ejendommen beliggende [adresse1], [by1].

Kvittering for anmeldelse af nedrivning fremlægges som Bilag 1.

Der fremlægges tillige i tilknytning hertil byggetilladelse fra [by1] Kommune af 23. oktober 2014 (Bilag 2) hvoraf det fremgår, at der er gives tilladelse til opførelse af en værkstedsbygning på 560 m2.

Den 3. januar 2015 afgav [virksomhed1] ApS tilbud på arbejdets udførelse, der fremlægges som Bilag 3.

[virksomhed1] ApS modtog den 27. januar 2015 tilbud fra [virksomhed3] på levering og montage af betonelementer til byggeriet (Bilag 4).

Endvidere fik [virksomhed1] ApS fra [person2] rådgivende ingeniørfirma den 25. februar 2015 tilbud på ingeniørmæssig bistand i forbindelse med arbejdets udførelse (Bilag 5).

Den 18. marts 2015 meddelte [by1] Kommune accept af projektændring, hvorefter byggeriet blev ændret fra 560 m2 til 808 m2 (Bilag 6), og i konsekvens heraf fremsendte [virksomhed1] ApS herefter nyt tilbud på arbejdets udførelse ved tilbud af 25. marts 2015 (Bilag 7).

Kort tid efter modtog [virksomhed1] ApS ordrebekræftelse fra ovenfor anførte [virksomhed3] på levering og montering af betonelementer (Bilag 8), og endvidere modtog [virksomhed1] ApS den 13. april 2015 orienterede geoteknisk jordbundsundersøgelse foretaget af [virksomhed4] (Bilag 9).

Tegningsmateriale af 20. april 2015 udarbejdet med baggrund i projektændringen fremlægges som Bilag 10.

Forhold i tilknytning til arbejdets omfang blev præciseret af bygherre ved mail af 21. april 2015 til [virksomhed1] ApS (Bilag 11a), og [virksomhed1] ApS modtog tilbud i relation til fundamentudførelse fra [person3] og [virksomhed5] af 2. juni 2015 (Bilag 11b).

Projektet blev startet, men undervejs blev [by1] Kommune gjort opmærksom på, at byggeriet var udenfor byggelinjen og arbejdet blev stoppet.

Mail af 14. juni 2015 inklusive entreprisekontrakt fremlægges som Bilag 12, og mail af 3. juli 2015 vedrørende entrepriseforsikring fremlægges som Bilag 13.

[by1] Kommune tilkaldte herefter det rådgivende ingeniørfirma [virksomhed6] med henblik værdiansættelse af den ikke færdige bygning (ca. 70 %). [virksomhed6]’s registrering af arbejdets omfang fremgår i notat af 5. august 2015 (Bilag 14).

De nærmere omstændigheder i forbindelse med byggeriets standsning fremgår af skrivelse af 10. august 2015 fra [by1] Kommune til bygherre (Bilag 15), og kvittering for anmeldelse om nedrivning fremlægges som Bilag 16.

Den 24. august 2015 bliver der foretaget en opgørelse af [virksomhed5] i forbindelse med ekstraarbejde ved byggeriet (Bilag 17).

[by1] Kommune var bistået af advokat [person4] i forbindelse med værdiansættelsen af det udførte byggeri og dermed den erstatning, der skulle udbetales. Til dokumentation for dennes korrespondance fremlægges mailkorrespondance i perioden fra august/september 2015 (Bilag 18), og endvidere som Bilag 19 den endelige aftale af 2. oktober 2015 omhandlende den fysiske lovliggørelse af byggeriet.

Den nu fastsatte entreprisesum på kr. 8,9 mio. anvendte [virksomhed1] ApS herefter i sin faktura til afregning af projektet med fradrag af de a conto faktureringer, der var foretaget (Bilag 20).

Bygherre var ikke enig i det og ville gerne udføre arbejdet selv med egen fortjeneste in mente.

Det er baggrunden for, at der bliver udstedt en kreditnota, da projektet ikke skulle færdiggøres af [virksomhed1] ApS (Bilag 21).

Uvist af hvilken årsag vælger bygherre desuagtet kreditnotaen at anvende fakturaen i sit momsregnskab, hvorved der opstår den problemstilling, der danner baggrund for, at nærværende sag er kommet til behandling.

Daværende revisor søgte ved at lave særskilte aftaler, som også er fremlagt i sagen at dokumentere det fejlagtige, hvilket ikke mindst fremgår af erklæring af 30. marts 2016 (Bilag 22) og aftale af 3. maj 2016, der for fuldstændighedens skyld fremlægges som bilag 23.

I tilknytning til nærværende sag er der endvidere blevet udarbejdet et notat af [virksomhed1] ApS’ nuværende revisor, [virksomhed7], der fremlægges som Bilag 24.

Som det fremgår, er der rent faktisk ved en gennemgang af momsregnskaberne et tilgodehavende i [virksomhed1] ApS’ favør.

Momsdirektør [person5] fra [virksomhed8] A/S har endvidere foretaget en gennemgang af sagen og udarbejdet en redegørelse af 28. april 2021 vedrørende en momsmæssig vurdering af de forhold, der efter Skatteankestyrelsen skulle medføre, at der ikke skulle betales moms af faktura udstedt den 18. december 2015.

Momsredegørelsen fremlægges som Bilag 25.

Af momsredegørelsen fremgår det med henvisning til EU Domstolens sag C-107/13 overført på nærværende sag, at [virksomhed1] ApS skal sikre deres mulighed for at berigtige den moms, som vedrører forudbetaling, når det viser sig, at transaktionen ikke gennemføres.

Omstændighederne i relation hertil er til stede allerede fordi faktura udstedt den 18. december 2015 blev udstedt inden levering fandt sted, og dermed må det i øvrigt lægges til grund, at leveringstidspunkt og dermed momspligt ikke indtræder ved udstedelse af fakturaen.

Som det også anføres i den pågældende redegørelse, er det leveringstidspunktet som er afgørende for momspligten.

De konkrete omstændigheder der gjorde, at modtager af fakturaen [virksomhed2] ApS selv ønskede at forestå de resterende arbejder, og det er også baggrunden for, at [virksomhed1] ApS efterfølgende fremsender kreditnota.

Det bør ikke komme [virksomhed1] ApS komme til skade, at [virksomhed2] ApS uanset dette forhold fradrager momsen uanset, at de, som det også fremgår af de erklæringer der er fremlagt, helt klart ikke var berettiget hertil.

ANBRINGENDER:

Til støtte for [virksomhed1] ApS gøres det gældende, at krediteringen var reel allerede fordi faktureringen udgjorde en forudbetaling for et arbejde, som hverken helt eller delvis blev udført af [virksomhed1] ApS.

[...]”.

Retsmøde

Under sagens behandling på retsmøde nedlagde selskabets repræsentant påstande og redegjorde for sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Det blev yderligere anført, at fakturaen i realiteten vedrører forudbetaling for arbejde der endnu ikke var leveret af selskabet.

Skattestyrelsen indstillede, at SKATs afgørelse stadfæstes og redegjorde for sine anbringender i henhold til tidligere udtalelser.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med 1.485.000 kr. for perioden fra den 1. oktober til den 31. december 2015, idet selskabet ikke har angivet moms af fakturanr. 2015/057 udstedt den 18. december 2015.

Det følger af momslovens § 3, stk. 1, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Efter momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Følgende fremgår af momslovens § 23, stk. 1 og 2:

”Stk. 1. Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet).

Stk. 2. Udstedes faktura over en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.”

Følgende fremgår af momslovens § 52 a:

”Enhver afgiftspligtig person skal for levering af varer eller ydelser udstede en faktura til aftageren (kunden). Hvis hele eller en del af leverancen kræves betalt, inden leverancen er afsluttet, skal der udstedes særskilt faktura herfor.

...

Stk. 5. Hvis varer bliver returneret efter fakturaens udstedelse, skal der udstedes kreditnota. Det samme gælder, hvis leverandøren efter fakturaens udstedelse giver afslag i prisen. Hvis der sker efterbetaling, skal der udstedes faktura over efterbetalingen.

...”

Følgende fremgår af momslovens § 57, stk. 1 (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden...”

Ifølge det oplyste udstedte selskabet den 18. december 2015 fakturanr. 2015/057 til entreprenøren på samlet 7.425.000 kr., heraf moms på 1.485.000 kr., vedrørende afslutning af projektet på ejendommen.

Entreprenøren indberettede som følge heraf et momsfradrag på 1.485.000 kr. til SKAT for oktober kvartal 2015.

Selskabet angav ikke moms vedrørende fakturanr. 2015/057 til SKAT, idet selskabet henviste til den udstedte kreditnota af den 28. december 2015, jf. kreditnota nr. 2015/1001.

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med SKAT, at selskabet skal angive og afregne moms af fakturanr. 2015/057 i oktober kvartal 2015.

Der er herved henset til, at selskabet efter ordlyden af fakturaen har foretaget en afgiftspligtig transaktion, og at afgiftspligten er indtrådt ved udstedelsen af fakturaen med angivelse af moms, jf. herved momslovens § 4, stk. 1, og momslovens § 23, stk. 2, uanset hvorvidt betaling er sket.

Den af selskabet fremlagte kreditnota af den 28. december 2015/1001 og de efterfølgende udarbejdede erklæringer og redegørelser fra selskabet og entreprenøren kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten bemærker, at der i sagen ikke er fremlagt dokumentation for, at selskabet har givet afslag i prisen, jf. momslovens § 52 a, stk. 5.

Det er således med rette, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med 1.485.000 kr. for perioden fra den 1. oktober til den 31. december 2015.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.