Kendelse af 05-01-2018 - indlagt i TaxCons database den 22-02-2018

Faktiske oplysninger

[person1] blev den 1. maj 2003 registreret som ejer af en momspligtig enkeltmandsvirksomhed indenfor tømrer- og snedkerbranchen med CVR-nr. [...1]. SKAT tvangsafmeldte virksomheden med virkning fra 15. juni 2010. Der er således ikke angivet moms for 2011. I forbindelse med kontrol af, om virksomheden reelt er ophørt, blev virksomheden den 29. januar 2014, efter anmodning fra indehaveren, registreret på ny med virkning fra 1. juli 2010.

SKAT har ved kontrol af virksomheden gennemgået virksomhedens regnskabsmateriale. På den baggrund foreslog SKAT 23. maj 2014, at ansætte momstilsvaret for 2011 til 142.908 kr. Indehaveren blev givet en frist for bemærkninger til den 16. juni 2014.

Den 17. juni 2014 blev der afholdt et møde mellem virksomhedens indehaver og SKAT, hvor indehaveren blandt andet afleverede en række kontoudskrifter samt udskrift af kassekladden for 2011.

I forlængelse af mødet samt modtagelsen af det seneste materiale fremsendte SKAT et nyt forslag af 3. juli 2014, hvori SKAT blandet andet foreslog at ansætte virksomhedens momstilsvar til 167.653 kr. i afgiftsåret 2011. I den forbindelse blev virksomheden bedt om at fremsende eventuelle bemærkninger inden den 28. juli 2014, da angivelsen ellers ville ske i overensstemmelse med forslaget.

Da virksomhedens indehaver ikke reagerede på forslaget, blev der udsendt en afgørelse af 29. juli 2014, hvor virksomhedens momstilsvar for året 2011 blev ansat til 167.653 kr. Følgende fremgår af afgørelsen:

”SKAT har gennemgået de modtagne bilag ved møde den 17. juni 2014 m.v. og har følgende bemærkninger til indkomstopgørelserne:

For indkomståret 2011 er modtaget udskrift af omsætningskontoen-konto 1200- og det er konstateret, at kontoen blandt andet omfatter indtægter, 124.308 kr., hvor fakturaer er udskrevet i 2010. (Ved afstemning af konto 1200 for indkomståret 2010 med den medregnede omsætning i skatteregnskabet er det konstateret, at beløbet ikke er indtægtsført i 2010).

Endvidere er det konstateret, at den manglende omsætning ifølge indbetalinger på bankkontoen i alt 154.667 kr., heraf moms 30.933 kr. eller 123.733 kr., jf. det tidligere fremsendte bilag 1, er medregnet i omsætningen.

Ved at afstemme de modtagne fakturaer og indbetalingerne i banken med posteringerne på omsætningskontoen, konto 1200, er der konstateret manglende registrering af fakturaer med 279.144 kr., heraf moms 55.678 kr. eller med 223.315 kr., jf. vedlagte bilag lA.

Indtægter skal medregnes i det indkomstår, hvor der er erhvervet endelig ret til indtægten, hvilket vil sige i det indkomstår, hvor arbejdet er afsluttet og regning kan udskrives.

Fakturaer udskrevet i 2010, men medregnet i 2011 på betalingstidspunktet med 124.308 kr., burde således have været medregnet i omsætningen for 2010.

Som følge af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan SKAT ikke ændre indkomstansættelsen for indkomståret 2010, idet fristen for ændring udløb den 1. maj 2014.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7 kan opgørelsen af en balancepost (debitorer) primo indkomståret alene foretages eller ændres, såfremt ansættelsen for det foregående indkomstår ændres tilsvarende vedrørende opgørelsen ultimo for dette indkomstår.

Da SKAT ikke kan ændre indkomstansættelsen ultimo 2010 med debitorer 124.308 kr. ændres primo ansættelsen 2011 således ikke.

SKAT ændrer derfor virksomhedens overskud med 223.315 kr. for indkomståret 2011, hvilket beløb svarer til de ikke medregnede fakturaer for indkomståret 2011, jf. vedlagte bilag 1 A.”

Denne afgørelse har virksomhedens indehaver ikke påklaget.

Den 25. februar 2016 anmodede indehaveren om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar til 31. december 2011, da han ikke mente, at det fastsatte momstilsvar var korrekt.

Den 22. marts 2016 fremsendte SKAT forslag til afgørelse af indehaverens genoptagelsesanmodning. I forslaget blev virksomheden nægtet ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for 2011 og indrømmet en frist for bemærkninger til den 12. april 2016.

Ved e-mail af 31. marts 2016 oplyste virksomhedens repræsentant, at de var grundlæggende uenige i det udsendte forslag og anmodede i den forbindelse om et møde med SKAT. I forlængelse heraf blev afholdt et møde mellem virksomhedens repræsentant, revisor og SKAT den 10. maj 2016.

Den 1. juni 2016 sendte SKAT en afgørelse i overensstemmelse med forslaget af 22. marts 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar i 2011, da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, ikke anses for opfyldt.

SKAT har anført følgende som begrundelse for afgørelsen:

”(...)

Fristen for at ændre din moms for 4. kvartal 2011 er udløbet, fordi vi har modtaget din anmodning om genoptagelse mere end 3 år efter periodens angivelsesfrist, der var 10. februar 2012.

Vi kan derfor kun genoptage ansættelsen for denne og tidligere perioder, hvis der er særlige omstændigheder.

Det forhold, at momsen eventuelt ikke er opgjort korrekt, udgør efter SKATs opfattelse ikke sådanne særlige omstændigheder, der giver adgang til genoptagelse efter 3-årsfristens udløb. Vi gør her opmærksom på, at indsigelser mod den trufne afgørelse kunne og burde have været rejst i forbindelse med sagsbehandlingen eller indgivet som en klage over afgørelsen.

Vi finder ikke, at der er begået sagsbehandlingsfejl – og du har ikke konkretiseret, hvori disse skulle bestå.

Du har ikke i øvrigt fremlagt oplysninger, der dokumenterer eller sandsynliggøre, at der er særlige forhold, der kan begrunde en fravigelse af 3-årsfristen. Vi finder derfor ikke, at betingelserne for at tillade en ændring af ansættelsen, er opfyldt.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Idet vi fastholder vores afgørelse af den 1. juni 2016 med henvisning til begrundelsen heri, skal vi komme med følgende bemærkninger til klagen.

Det er SKATs opfattelse, at forholdene i nærværende sag og SKM2006.412LSR ikke er sammenlignelige. Dette da SKM2006.412LSR omhandler forhold, hvor virksomhedsejer grundet barns alvorlige sygdom ikke kunne varetage driften af sin virksomhed. I nærværende sag er der derimod tale om fortsættelse af virksomhed efter SKATs tvangsafmeldelse.

Ordblindhed og ukendskab til regler er efter vores opfattelse i øvrigt ikke sådanne særlige omstændigheder, som kan føre til genoptagelse.

(...)”

Forud for sagens behandling på retsmøde har SKAT udtalt følgende:

”(...)

SKAT kan kun delvis tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

SKAT er enig i, at 6 måneders fristen i Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 (og § 27, stk. 2) ikke er overholdt. SKAT er dog ikke enig i, at der er tale om særlige omstændigheder efter § 32, stk. 1 nr. 4 (og § 27, stk. 1 nr. 8), i det der ikke er tale om ”myndighedsfejl”.

Ved myndighedsfejl forstås efter SKATs opfattelse, hvis SKAT som myndighed har begået fejl og fejlen kan anses for ansvarspådragende, dvs. erstatningslignende situationer, når fejlen medfører en materielt forkert opgørelse af afgiftstilsvaret/godtgørelsen og det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at fastholde ansættelsen.

Det er ikke påvist, at SKATs opgørelse af tilsvaret for 2011 i afgørelsen fra 29. juli 2014 er forkert, da der ikke er foretaget en nærmere prøvning af regnskabet udarbejdet i februar 2016, herunder det af klager opgjorte beløbet. At SKAT og klager eller dennes repræsentant er uenig i den talmæssige opgørelse og afgørelsen, er ikke en myndighedsfejl, men en materiale uenighed. Klager har valgt ikke at prøve sagen videre i klagesystemet, hvorfor SKATs afgørelse må anses for endelig.

Forkert retsanvendelse er ikke ansvarspådragende, i det omfang den forkerte retsanvendelse ligger inden for rammerne af sædvanlig retsanvendelse.

Det er SKATs opfattelse, at hvis SKAT som følge af manglende oplysninger og dokumentation har foretaget en skønsmæssig ansættelse, der efterfølgende dokumenteres som for højt ansat, er udgangspunktet, at et sådant forløb ikke i sig selv bevirker, at den skønsmæssige ansættelse kan kvalificeres som en myndighedsfejl.

Det bemærkes i øvrigt at bestemmelsen omkring genoptagelse som følge af særlige omstændigheder ikke kan anvendes, hvis den momspligtige har glemt et fradrag eller SKAT har fortolket lovgivningen forkert. Endvidere kan sociale, personlige eller økonomiske forhold som udgangspunkt ikke bevirke, at der tillades genoptagelse. Således vil ordblindhed eller svag boglighed heller ikke være særlige omstændigheder, der kan begrunde genoptagelse. Der henvises til SKATs Juridiske Vejledning afsnit A.A.8.3.2.2.2.4 Særlige omstændigheder.

Det bemærkes i øvrigt, at klager har drevet virksomhed siden 2003, og fortsat driver virksomhed. Klager har videre i de fleste af årene benyttet sig af store anerkendte revisionsfirmaer som rådgiver.

SKATs afgørelse vedr. salgsmomsen bygger desuden på klagers egne regnskabsoplysninger og bankkontoudgift (forsøgt) afstemt til regnskabsoplysningerne og de af klager udarbejdede kassekladder.

Ligeledes er købsmomsen opgjort på baggrund af klagers egne oplysninger, da klagers kassekladde har dannet grundlag for opgørelsen.

SKAT afgørelse blev endvidere korrigeret i forbindelse med høringen på baggrund af klagers egne oplysninger, hvorfor klager må være bekendt med hvilket grundlag SKAT har truffet afgørelsen på.

SKAT fastholder, at der ikke er tale om særlige omstændigheder, herunder myndighedsfejl, der kan begrunde genoptagelse.

For øvrige bemærkninger, herunder bemærkninger til 6 måneders fristen, jf. SFL § 32, stk. 2 (og § 27, stk. 2) henvises til vores udtalelse i den tilknyttede indkomstskattesag, jeres. 16-1868616.

(...)”

Klagerens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar i 2011 under henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Repræsentanten har anført følgende:

”(...)

Vi skal hermed på vegne af ovennævnte klient påklage den af SKAT afsagte afgørelse af den 1. juni 2016 vedrørende [person1]s momstilsvar for 2011, jf. bilag 1.

Nærværende sag vedrører helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der som hævdet af SKAT er grundlag for at nægte genoptagelse af ansættelsen af [person1]s momstilsvar for 2011 efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Nærmere vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt der i sagen foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at nægte [person1] genoptagelse af ansættelsen af momstilsvaret for 2011.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at SKAT helt eller delvist skal genoptage ansættelsen af [person1]s momstilsvar for 2011.

SAGSFREMSTILLING

Nærværende sag udspringer af, at SKAT ved afgørelse dateret den 29. juli 2014 har foretaget en korrektion af [person1]s momstilsvar for 2011, jf. bilag 2.

Ved denne afgørelse foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse af [person1]s momstilsvar.

SKATs skønsmæssige ansættelse var imidlertid materielt forkert, hvorfor [person1] ved genoptagelsesanmodning af den 25. februar 2016 anmodede om genoptagelse af ansættelsen af momstilsvaret for 2011, jf. genoptagelsesanmodningen fremlagt som sagens bilag 3.

Ved den påklagede afgørelse af den 1. juni 2016 har SKAT givet afslag på anmodningen om genoptagelse, jf. bilag 1.

(...)

[person1], der er uddannet tømrer, driver selvstændig tømrervirksomhed via virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1].

Grundet en række særlige omstændigheder fik [person1] ikke udarbejdet et behørigt regnskab og angivet behørig selvangivelse for indkomståret 2011. Dette var baggrunden for, at SKAT ved afgørelsen af den 29. juli 2014 gennemførte en skønsmæssig ansættelse af bl.a. [person1]s skatte- og momsansættelse for indkomståret 2011, jf. bilag 2.

[person1] har efterfølgende engageret en revisor til at udarbejde en behørig årsrapport for indkomståret 2011. Denne årsrapport, der er dateret den 15. februar 2016, fremlægges som bilag 4. Videre fremlægges som sagens bilag 5 et notat dateret den 15. februar 2016 om udført review udarbejdet af [virksomhed2] A/S.

Den udarbejdede årsrapport understøtter, at resultatet af [person1]s virksomhed i indkomståret 2011 var kr. 137.453, og ikke – som påstået af SKAT – kr. 223.315. Som en konsekvens heraf er også den af SKAT gennemførte efteropkrævning af moms for indkomståret 2011 på kr. 167.653 foretaget på et forkert grundlag og fører til et åbenlyst urimeligt resultat.

(...)

Det kan oplyses, at når [person1] ikke påklagede SKATs oprindelige afgørelse af den 29. juli 2014, skyldtes dette reelt, at [person1] er grænsende til ordblind og meget svag bogligt, hvorfor indholdet – og alvoren – af SKATs afgørelse var umulig at udlede for [person1].

Der har således ikke været tale om, at [person1] på noget tidspunkt "har siddet på hænderne". SKATs skrivelser, herunder også SKATs afgørelse af den 29. juli 2014, fordrer stor læseevne og en vis indsigt i skattebegreber. Det har [person1] ikke.

Det var derfor først langt senere, og efter at SKAT havde truffet ovennævnte afgørelse af den 29. juli 2014, at alvoren i SKATs påstande gik op for [person1].

Samtidig skal det fremhæves, at da alvoren i situationen - der reelt indebærer en trussel mod selve [person1]s eksistensgrundlag gik op for [person1], rettede han straks henvendelse til professionelle rådgivere med henblik på at få genoptaget skatteansættelsen for 2011.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen af [person1]s momstilsvar for 2011 er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Det gøres nærmere gældende, at den fremlagte årsrapport for 2011, jf. bilag 4, sammenholdt med det udarbejdede notat om udført review, jf. bilag 5, klart viser, at den af SKAT gennemførte skønsmæssige ansættelse ved afgørelse dateret den 29. juli 2014 ikke er korrekt.

Vi vil nedenfor uddybe ovennævnte anbringende.

(...)

Det følger af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, at en afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karak­ ter, der kan begrunde ændringen.

Uanset udløbet af den ordinære frist i § 31, stk. 2 kan en ansættelse af afgiftstilsvar efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, ru. 4 foretages, såfremt Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Af SKATs egen Juridiske vejledning 2016-1, afsnit A.A.8.3.2.2.2.4, fremgår følgende:

"Ved vurderingen af om der foreligger særlige omstændigheder, kan det tillægges vægt, om ændringen har væsentlig betydning for den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede.

Der foreligger j eks. særlige omstændigheder, hvis SKAT har begået fejl og fejlen kan anses for ansvarspådragende dvs. erstatningslignende situationer, når fejlen medfører en materielt forkert opgørelse af afgiftstilsvaret/godtgørelsen og det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at fastholde ansættelsen.

Der kan også være særlige omstændigheder, hvis en forkert opgørelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, som ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede. Det er ikke særlige omstændigheder, hvis fejlen skyldes borgeren/virksomheden eller dennes repræsentant.

Bestemmelsen kan også anvendes, hvis SKAT har lavet en åbenbart urimelig foreløbig fastsættelse. "

Fra praksis skal der henvises til Landsskatterettens kendelse offentliggjort i SKM 2006.412 LSR .

I sagen tillod Landsskatteretten efter en konkret vurdering, navnlig på grundlag af vanskelige personlige forhold, en genoptagelse af SKATs skønsmæssige ansættelse i anledning af skatteyders manglende selvangivelse. Af Landsskatterettens begrundelse fremgår bl.a. følgende:

"Ifølge bemærkningerne til oven er bestemmelsens anvendelsesområde tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen [...]

Det anses for sandsynliggjort, at den foretagne taksation af klagers indkomst har medført en åbenbart urimelig ansættelse, når der henses til de forudgående og det efterfølgende års selvangivne overskud af virksomhed Når der yderligere lægges vægt på klagerens personlige forhold, er der grundlag for at imødekomme klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse"

(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen af [person1]s momstilsvar for 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Det gøres i den forbindelse gældende, at det af den fremlagte årsrapport for 2011, jf. bilag 4, sammenholdt med det udarbejdede notat om udført review, jf. bilag 5, klart fremgår, at den af SKAT gennemførte skønsmæssige ansættelse ved afgørelse dateret den 29. juli 2014 ikke er korrekt.

Det fremgår således af den fremlagte årsrapport for 2011,jf. bilag 4, at resultatet af [person1]s virksomhed i indkomståret 2011 var kr. 137.453, og ikke som påstået af SKAT kr. 223.315.

Den af SKAT gennemførte forhøjelse af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2011 er således foretaget på et forkert grundlag og fører til et åbenlyst urimeligt resultat.

Tilsvarende er også den af SKAT gennemførte efteropkrævning af moms for indkomståret 2011 på kr. 167.653 foretaget på et forkert grundlag og fører til et åbenlyst urimeligt resultat.

Det kan herefter lægges til grund, at det ville åbenlyst urimeligt at opretholde den af SKAT foretagne skønsmæssige ansættelse vedrørende indkomståret 2011.

Videres gøres det gældende, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at genoptage [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2011.

Der henvises i den forbindelse til, at [person1] er grænsende til ordblind og meget svag bogligt, hvorfor indholdet - og alvoren - af SKATs oprindelige afgørelse af den 29. juli 2014 var umulig at udlede for [person1], hvilket også var baggrunden for, at [person1] ikke påklagede SKATs oprindelige afgørelse.

Som anført i sagsfremstillingen har [person1] på intet tidspunkt "siddet på hænderne", og det kan ikke bebrejdes [person1], at SKATs afgørelse af den 29. juli 2014 fordrede en stor læseevne og indsigt i skattebegreber, som [person1] slet ikke har.

Det skal fremhæves, at SKATs skønsmæssige ansættelse vedrørende 2011 udgør en trussel mod selve [person1]s eksistensgrundlag. Da situationens alvor gik op for [person1], rettede han straks henvendelse til professionelle rådgivere med henblik på at få genoptaget skatteansættelsen for 2011.

Sammenfattende gøres det således gældende, at SKATs skønsmæssige ansættelse vedrørende indkomståret 2011 hviler på et forkert grundlag og er åbenlyst urimelig, hvortil kommer, at der i nærværende sag foreligger sådanne særlige omstændigheder, at [person1]s skatteansættelse vedrørende indkomståret 2011 skal tillades genoptaget.

(...)”

Klagerens revisor har under et kontormøde med Skatteankestyrelsen bemærket, at SKAT har begået to store fejl, som i sidste ende kunne resultere i, at klageren skulle i fængsel, hvilket han fandt yderst kritisabelt. Han mente ikke, at man kunne flytte de 3 fakturaer fra 2010 til 2011, blot fordi kravet var forældet. Derudover havde SKAT medtaget en specifik omsætning på 143.277 kr., men kun afholdt moms på omsætningssiden og ikke købsmomsen.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, at en afgiftspligtig, der ønsker at få ændret sit afgiftstilsvar, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Sagen vedrører afgiftstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar til 31. december 2011. I medfør af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, skal anmodning om genoptagelse efter denne bestemmelse være indgivet senest den 10. februar 2015.

Virksomhedens anmodning om genoptagelse af momstilsvaret blev modtaget den 25. februar 2016 og ligger således uden for den ordinære ændringsfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Uanset fristerne i § 31, kan et afgiftstilsvar foretages eller ændres, hvis SKAT efter anmodning fra den afgiftspligtige giver tilladelse til ændring af tilsvaret, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-4. En ansættelse kan kun foretages efter de i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-4, nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den afgiftspligtige senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. SKAT kan endvidere behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 4. pkt.

Klageren opfylder ikke nogle af betingelserne for genoptagelse efter de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3. Der kan derfor kun ske ekstraordinær genoptagelse af afgiftsansættelsen for 2011, såfremt der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, og overholdelse af 6 måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Vurderingen af overholdelse af fristerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4 er de samme som ved skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Bestemmelsen finder anvendelse, hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen under henvisning til at afgiftsansættelsen har væsentlig betydning for den afgiftspligtige. Dette gør sig tilsvarende gældende for så vidt angår bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Sådanne særlige omstændigheder fastslås ud fra en helt konkret vurdering. Bestemmelsen finder anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige. Ansvarspådragende myndighedsfejl kan være en sådan særlig omstændighed. Landsskatteretten finder, at SKAT har begået en myndighedsfejl, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2011, idet momsbeløb vedrørende fakturaer udskrevet i 2010 er medtaget i forhøjelsen af virksomhedens afgiftstilsvar for 2011.

Det fremgår af sagen, at der den 29. april 2014 blev fremsendt en afgørelse til virksomhedens indehaver, hvoraf et skønsmæssigt fastsat momstilsvar på 167.653 kr. fremgik. Det er Landsskatterettens opfattelse, at reaktionsfristen på 6 måneder løber fra denne dato, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Reaktionsfristen kan derfor ikke anses for at være overholdt.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at der ikke i sagen foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde en dispensation af fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, nr. 1. pkt., jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 4. pkt. Der lagt vægt på, at det ikke findes dokumenteret, at klagerens ordblindhed, svage boglighed eller manglende indsigt i skattebegreber, har gjort ham ude af stand til at reagere rettidigt.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse.