Kendelse af 29-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 22-10-2022

Journalnr. 16-0769536

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 23.872 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013 og med 27.356 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014, idet SKAT har anset det af to polske virksomheder udførte byggearbejde for at vedrøre virksomhedens udlejningsejendom, som ikke kan betragtes som en del af den private bolig, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[person1] (herefter klageren) stiftede den 1. juli 2002 enkeltmandsvirksomheden [person1], CVR-nr. [...1] (herefter virksomheden). Virksomheden er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under branchekode ”741030 Indretningsarkitekter og rumdesign” og bibranchekode ”561010 Restauranter”.

Det fremgår af sagens oplysninger, at virksomheden beskæftiger sig med arkitektvirksomhed, som drives fra klagerens private bopæl [adresse1], [by1].

SKAT har i forbindelse med en kontrol modtaget kopier af fakturaer fra 2 polske virksomheder ved navn [virksomhed1] og [virksomhed2], hvoraf det fremgår, at der er udført renoverings- og ombygningsarbejde på ejendommen beliggende [adresse1], [by1].

På ejendommen er der følgende tre bygninger:

•	Et hovedhus, som anvendes til klagerens private beboelse
•	Et ”[...hus]”, som efter ombygning anvendes som sommerhus. Huset lejes ud om sommeren til turister og anvendes derudover til overnatning for private gæster og familie
•	En butik, hvor der også er et fyrrum/værksted. Der er efter købet foretaget en omfattende renovering, idet butikken ved købet var meget forfalden

Der er udført byggearbejde på alle ejendommens bygninger. Denne sag vedrører alene [...hus]et (”[adresse2]”).

[adresse2] (”[adresse2]”)

Vedrørende denne ejendom fremgår det af virksomhedens hjemmeside, at det er muligt at leje ejendommen hele året. Videre fremgår det, at ejendommen inden for sæson kun udlejes i hele uger og uden for sæson i minimum 2 nætter.

Fakturaer udstedt af [virksomhed1]
Den polske virksomhed [virksomhed1] har udstedt fakturaer med fakturanumrene 12, 15, 16, 17 og 19 med et samlet beløb på 286.400 kr. Af fakturaerne fremgår det blandt andet, at fakturaerne er udstedt til ”[person1]” i perioden fra den 2. oktober 2013 til den 14. december 2013.

På alle fakturaerne er anført ”reverse charge” (omvendt betalingspligt). Ingen af fakturaerne er påført moms eller CVR-nr.

Af fakturanummer 12 og 15 fremgår det, at det udførte arbejde vedrører ”[adresse2]” ([...hus]et). Fakturaerne vedrører beløb på henholdsvis 75.000 kr. og 80.250 kr., dvs. et samlet beløb på 155.250 kr.

Af fakturanummer 16 og 17 fremgår det, at det udførte arbejde vedrører ”[virksomhed3]” (butikken). Fakturaerne vedrører beløb på henholdsvis 60.000 og 33.150 kr., dvs. et samlet beløb på 93.150 kr.

Af fakturanummer 19 fremgår det, at det udførte arbejde vedrører ”Haupthaus” (hovedhuset).

Fakturaen vedrører et beløb på 38.000 kr.

Fakturaer udstedt af [virksomhed2]

Den polske virksomhed [virksomhed2] har udstedt fakturaer med fakturanumrene 1, 2, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10 med et samlet beløb på 428.350 kr. Heraf har SKAT anset 100.000 kr. for at vedrøre en garage. Samtlige fakturaer er udstedt til ”[person1]” i perioden fra den 1. februar 2014 til den 12. juli 2014. Videre fremgår det af alle fakturaerne, at det udførte arbejde vedrører ”[virksomhed3]” (butikken).

På alle fakturaerne er anført ”reverse charge” (omvendt betalingspligt). Ingen af fakturaerne er påført moms eller CVR-nr.

Samlet er der udskrevet fakturaer på 614.750 kr. af [virksomhed1] og [virksomhed2] (altså ekskl. garagen).

Det fremgår af sagens oplysninger, at virksomhedens revisor har fordelt udgifterne med 1/3 på hver bygning, og at SKAT har fulgt denne fordeling.

[person1] har indgået to entreprisekontrakter med henholdsvis [virksomhed1] og [virksomhed2]. Af entreprisekontrakterne fremgår det, at disse er indgået mellem de to polske virksomheder og ”[person1]”.Af entreprisekontrakterne fremgår det ikke, at der faktureres efter reglerne om omvendt betalingspligt.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 23.872 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013 og med 27.356 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014, idet SKAT har anset det af to polske virksomheder udførte byggearbejde for at vedrøre virksomhedens udlejningsejendom, som ikke kan betragtes som en del af den private bolig, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.

SKAT har anført følgende begrundelse:

”Moms

SKAT mener på grundlag af de modtagne oplysninger, at den momsmæssige del vedrørende de forskellige byggearbejder på din ejendom, udført af 2 polske virksomheder, skal behandles ud fra nedenstående paragraffer med deraf følgende betalingspligt:

Der er på de 3 bygninger (altså ekskl. garage) udskrevet regninger for de polske firmaer på 614.750 kr., heraf vedrørende

2013: 286.400 kr. (46,6 %)

2014: 328.350 kr. (53,4 %)

De 614.750 kr. fordeles med 1/3 på hver bygning eller 204.916 kr. Heraf vedrører således 46,6 % indkomståret 2013, og 53,4 % indkomståret 2014.

[...]

Udlejning til beboelse og privat indkvartering

Af momslovens § 46 fremgår det:

"Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer, eller ydelser, når

...

3) aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser omhandlet i § 16, stk. 1, § 18 bortset fra bro- og tunnelbilletter, § 21 a og § 21 b, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet. ”

Dette betyder, at når der leveres ydelser på en fast ejendom som er beliggende Danmark, fra en virksomhed, der ikke er etableret i Danmark, er det køberen, når denne ikke handler i egenskab af en privatperson, der skal betale momsen i Danmark.

Kunden anses for at være en afgiftspligtig person, uanset om denne har momspligtige leverancer, eller leverancer fritaget for moms efter momslovens § 13. Kunden er altså forpligtet til at afregne den danske moms efter reglerne om omvendt betalingspligt/reverse charge.

I dette tilfælde er udlejningen momsfritaget efter momslovens § 13 stk. 1 litra. 8.

Du har oplyst, at du også anvender denne bygning til privat indkvartering.

Vi mener på trods af dette, at den polske virksomhed, da du har oplyst, at du udlejer "sommerhuset", har foretaget de undersøgelser og vurderinger, man med rimelighed kan forlange, og derfor med rette har anset arbejdet udført for en afgiftspligtig person

Momsen vedrørende det udførte arbejde er derfor omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt efter momslovens § 46 stk. 1. Der er imidlertid ikke fradragsret for moms vedrørende udlejning til beboelse, jf. momslovens § 13 stk. 1 litra 8. I praksis skal momsen af det udførte arbejde medregnes til den udgående afgift, mens beløbet ikke kan medregnes til den indgående afgift. Du vil derfor skulle betale momsen vedrørende dette arbejde.

[...]

Sammen med det under "skat" anførte, medfører dette følgende ændringer i afgiftstilsvaret:

2013

[...] Udlejning til beboelse og privat indkvartering Udgående afgift, (46,6 % af 204.916 kr.) x 25 % =	23.872 kr.
Samlet ændring af udgående afgift jf. Ovenstående	47.744 kr.
Samlet ændring af indgående afgift jf. Ovenstående	23.872 kr.

2014

[...] Udlejning til beboelse og privat indkvartering Udgående afgift, (53,4 % af 204.916 kr.) x 25 % =

27.356 kr.

[...]

1.5 SKATs behandling af indsigelsen

SKAT mener fortsat, at "[adresse2]" skal behandles som en udlejningsejendom, og [person1] er derfor betalingspligtig for momsen efter § 46 stk. 1 nr. 2 og 3. Det bemærkes, at betalingspligten påhviler aftageren af ydelsen (SZ), uanset om denne i øvrigt har anden virksomhed.

Selvom huset ikke udlejes alle 52 uger om året, er der efter SKATs mening ikke tale om sporadisk udlejning. Iflg. [person1] web-side står [...hus]et som muligt at leje hele året. Iflg. hjemmesiden, trukket den 01.04 2016, udlejes huset i sæson kun for hele uger, og uden for alle ferier og helligdage min. 2 nætter.

Til revisors bemærkninger om, at de polske virksomheder ikke har foretaget de nødvendige undersøgelser, mener vi fortsat, at den polske virksomhed har udført arbejde på både butik og udlejningsejendommen, og derfor skulle anvende reglerne om reverse charge. Der er som krævet anført "reverse charge" på regningerne, og fakturaerne er udstedt til virksomhedens navn "[person1]. SKAT anser derfor fakturakravet for at være opfyldt. At der ikke er anført CVR-nr. på fakturaerne kan ikke tillægges afgørende betydning.

At [person1] ikke havde kendskab til reglerne om reverse charge, fritager ikke for betalingspligt efter reverse charge. Reverse charge skal anvendes, når betingelserne i § 46 stk. 1 nr. 2 og 3 er opfyldt. Der er således ikke tale om en valgmulighed.

Revisors henvisninger til domme på området findes ikke at være sammenlignelige, da dommene omhandler andre forhold og omstændigheder.

SKAT har derfor fastholdt ændringerne, og begrundelserne herfor, som meddelt i forslag af 07. marts 2016, jf. afsnit 1.4

[...]”

Virksomhedens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at virksomhedens momstilsvar nedsættes med 23.872 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013 og med 27.356 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014, idet bygningen indgår som en del af den private bolig, hvorfor virksomheden ikke er omvendt betalingspligtig af momsen, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt., smh. nr. 3. Videre har repræsentanten anført, at der ikke fremgår CVR-nr. af de til virksomheden udstedte fakturaer.

Repræsentanten har til støtte for påstanden anført følgende:

”[...]

Vedr. [person1], CPR-nr. [...]

Der klages over SKATs opkrævning af moms vedr. af "udlejning til beboelse og privat indkvartering" 23.872 kr. og 27.356 kr.

"Udlejning til beboelse og privat indkvartering" er ikke en udlejningsejendom eller lignende. Bygningen indgår som en del af den private bolig. Den udlejes sporadisk. Den sporadiske udlejning kan sammenlignes med udlejning af et værelse i en privat bolig. Det gør ikke ejendommen til afgiftspligtig person, hvor der kan opkræves moms efter reverse charge.

Da der er tale om en helt almindelig ejendom, kan og må der ikke faktureres til en privat person efter reverse charge reglerne.

For at en udenlandsk hånværker må fakturere en dansk virksomhed efter reverse charge systemet, skal de have foretaget en række undersøgelser. F.eks. skal de indhente CVR-nr. som skal tjekkes i VIES og kvitteringen skal udskrives. Det er ikke foretaget i denne sag. Desuden skal det fremgå af fakturaen at der er tale om reverse charge og modtagere/købers CVR-nr. skal fremgår af fakturaen. Dette er heller ikke tilfælde i denne sag.

SKATs vurdering af at sælger i denne sag har foretage de undersøgelser og vurderinger der med rimelig kan forlanges, synes meget lempelig. SKAT er meget restriktiv når danske virksomheder sælger til andre EU-virksomheder, og opkræver ofte moms for bagatelagtige fejl.

Der henvises til SKAT 2007.85.LR: Et dansk firma havde undladt at sikre sig, at den svenske samhandelspartner løbende havde momsregistreringsnummer. Da klageren ikke kunne antages at have truffet de nødvendige foranstaltninger for at undgå ukorrekt anvendelse af momsreglerne i forbinde/se med leveringer til Sverige, blev efteropkrævning af moms fastholdt. Vestre Landsrets dom SKM2006.269. VLR kunne ikke føre til et andet resultat.

Alene af den årsag at den danske virksomhed ikke havde tjekket at køber var momsregisteret, førte til at der skulle opkræves dansk moms. SKAT må derfor komme til samme vurdere i denne sag, hvor det polske firma ikke har foretaget kontrol af momsregistreringen.

I entreprisekontrakterne er der ikke anført at der faktureres efter reverse charge.

Af entreprisekontrakterne fremgår det ikke at der er tale om salg til en afgiftspligtig person, men til en privatperson.

Der henvises i øvrige til SKM2004.333.TSS hvor Skatteministeriet kommentere en sag om afgiftspligtige personer.

Det er derfor min vurdering af der alene fordi der ikke er tale om afgiftspligtig person skal der ikke opkræves moms hos min kunde. Desuden har det polske firma ikke foretaget kontrol af momsregistrering hvilket også må resultere i at der ikke skal opkræves moms hos min kunde. Desuden er faktureringsbestemmelserne ikke overholdt vedrørende på førelse af kundens moms nr. ved reverse charge.

Der er efter minde opfattelse ikke grundlag for at opkræve moms af "udlejning til beboelse og privat indkvartering".

[...]”

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 16. februar 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse i sagen:

”[...]

Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster SKAT, nu Skattestyrelsens afgørelse. Skattestyrelsen fastholder, at klager er omvendt betalingspligtig af køb af håndværksydelser fra 2 polske momspligtige håndværksvirksomheder, jf. momslovens § 18, jf. § 46, stk. 1, nr. 3.

Klager har siden juli 2002 været momsregistreret og er fortsat registreret under branche-nr. 74 10 30 Indretningsarkitekter og rumdesign på adressen [adresse1], [by1], hvor klager også bor med sin familie. Da klager i hele perioden har drevet selvstændig økonomisk virksomhed, er klager en momspligtig person, jf. § 3, stk. 1.

Som det fremgår af oplysningerne, ombyggede klager i 2013 og 2014 klagers ejendom bl.a. til brug for sin økonomiske virksomhed, hvor klager benyttede to udenlandske virksomheder. Bygningerne, som blev benyttet til henholdsvis momspligtig butik og momsfri sommerhusudlejning, var beliggende på samme grund, som klagers private bolig. Denne og en privat carport blev også ombygget af de udenlandske virksomheder ifølge én samlet entreprisekontrakt, jf. oplysningerne i sagen.

De udenlandske leverandører fakturerede ikke moms, og klager beregnede og betalte heller ikke moms i forbindelse med købet efter reglerne for obligatorisk momsbetalingspligt af byggeydelser, jf. § 46, stk. 1, nr. 3, når ydelserne er leveret til momspligtige personer, og leverandøren ikke er etableret her i landet.

Skattestyrelsen har efteropkrævet den betalingspligtige moms for den del af ombygning, som vedrører butikken og sommerhuset. Videre har Skattestyrelsen indrømmet klager momsfradrag for udgifterne til butikken, men ikke til sommerhuset, jf. § 37, stk. 1, jf. § 13, stk. 1 nr. 8, 1. punktum.

For carport og privatboligen har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at klager ved køb af byggeydelser ikke er omfattet af omvendt betalingspligt, og ikke har momsfradrag for udgiften.

Efter momslovens § 13, stk. 1 nr. 8 er udlejning af sommerhuse momsfritaget. Sommerhuset blev anvendt til udlejning til turister m.fl. mod vederlag som led i økonomisk virksomhed. Klager afregnede dog ikke moms købet af ydelser fra udlandet.

Efter momslovens § 16, stk. 1 er hovedreglen, at leveringsstedet for ydelser mellem momspligtige personer (B2B) er der hvor køber/aftager/kunde har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed. Se også § 46 a.

Efter § 18 er leveringsstedet for ydelser, bl.a. håndværkerydelser vedrørende fast ejendom beliggende i Danmark her i landet. Momsbetalingen sker under reglerne for omvendt betalingspligt for moms for ydelser, som leveres af en leverandør i udlandet til momspligtige personer, jf. § 46, stk. 1, nr. 3.

Klager er derfor betalingspligtig, jf. § 46, stk. 1, nr. 3, jf. § 18.

Det er korrekt, at udenlandske virksomheder, hvis salg til danske virksomheder er omfattet af omvendt betalingspligt efter § 46, stk. 1, nr. 1-3 og 5, skal udstede en fakturaen, som ud over kravene i § 58, skal desuden indeholde oplysning om købers momsregistreringsnummer, sælgers momsregistreringsnummer i hjemlandet, samt at køber skal betale den moms, der påhviler leverancen, f.eks. ved at anføre "omvendt betalingspligt. Se momsbekendtgørelsens § 59.

Købers manglende momsnummer på fakturaen medfører dog ikke, at handlen ikke kan gennemføres efter reglerne om omvendt betalingspligt. Det er således ikke et materielt krav, men alene et formelt krav, modsat reglerne for handel med varer mellem EU-virksomheder, jf. også § 61 for leverancer til andre EU-lande.

De afgørelser m.v. som klager henviser til, omhandler alle EU- varehandler, hvor reglerne for leveringsstedet og momsbeskatningsstedet er anderledes end for handel med ydelser, og hvor kravene til momsfri EU-vareleverancer er materielle betingelser.

Afslutningsvis skal Skattestyrelsen henvise til, at det fremgår af Rådets forordning nr. 967/2012, momsforordningens artikel 19, 3. pkt., at hvis en ydelse er bestemt både til privat brug for virksomhedens indehaver eller personale og til økonomiske aktiviteter, anses ydelsen udelukkende for leveret til en momspligtig person, hvis der ikke er tale om misbrug.

Derfor burde der være betalt betalingspligtig moms af det samlede vederlag på alle fakturaerne fra de polske leverandører uanset hvilken bygning arbejdet er udført på. Der henvises til at der er indgået en samlet kontrakt med leverandørerne, som omfatter alle 4 bygninger på klagers ejendom.

Klager ville dog, jf. afgørelse alene have fradrag, jf. § 37, stk. 1, for udgifter medgået til den momspligtige aktivitet, her ombygningen af butiksbygningen.

[...]”

Retsmøde

Klagerens repræsentant fastholdt den nedlagte påstand og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med det tidligere i sagen anførte.

Skattestyrelsen indstillede afgørelsen stadfæstet og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med det tidligere i sagen anførte.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 23.872 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013 og med 27.356 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014, idet SKAT har anset det af to polske virksomheder udførte byggearbejde for at vedrøre udlejningsejendommen, som ikke kan betragtes som en del af den private bolig, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.

Videre skal der tages stilling til betydningen af det forhold, at der ikke fremgår CVR-nr. af de til virksomheden udstedte fakturaer, jf. momsbekendtgørelsens § 61, stk. 1, 3. pkt.

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.”

Af momslovens § 46, stk. 1, 1.pkt., og nr. 3, fremgår følgende:

”Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når

1)
2)
3)	aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser omhandlet i § 16, stk. 1, § 18 bortset fra bro- og tunnelbilletter, § 21 a og § 21 b, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet,

Af momslovens § 18 fremgår følgende:

”Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen vedrører fast ejendom beliggende her i landet, herunder ydelser fra sagkyndige og ejendomsmæglere, indkvartering i hotelsektoren eller i sektorer med tilsvarende funktion, såsom ferielejre eller campingpladser, overdragelse af brugsrettigheder til fast ejendom samt ydelser i forbindelse med forberedelse eller koordinering af byggearbejder, herunder ydelser fra arkitekter og tilsynsførende.”

[...]”

Af momsbekendtgørelsens § 61 fremgår følgende:

”Ved leveringer, hvor der er omvendt betalingspligt i et andet EU-land, skal der på fakturaen, ud over de i § 57, stk. 1 nævnte oplysninger, endvidere påføres at leverancen er omfattet af reglerne for omvendt betalingspligt, hvis levering sker til en afgiftspligtig person i et andet EU-land. Dette kan ske ved henvisning til den relevante EU-bestemmelse, den relevante nationale bestemmelse eller ved anden tydelig påtegning, for eksempel ”omvendt betalingspligt” eller ”reverse charge”. Såfremt køber er momsregistreret, skal der på fakturaen endvidere påføres købers registreringsnummer.”

Af virksomhedens hjemmeside fremgår det, at det er muligt at leje ejendommen hele året. Videre fremgår det, at ejendommen inden for sæson kun udlejes i hele uger og uden for sæson i minimum 2 nætter.

Det er på den baggrund Landsskatterettens opfattelse, at virksomheden skal anses som en afgiftspligtig person, der driver selvstændig økonomisk virksomhed med udlejning af fast ejendom, jf. momslovens § 3, stk. 1. Landsskatteretten finder derfor, at virksomheden er betalingspligtig af momsen af de leverede byggeydelser fra de to polske virksomheder, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3. Det oplyste om, at ejendommen også anvendes til overnatning for private gæster og familie, kan ikke føre til et andet resultat.

Det fremgår af de udstedte fakturaer, at disse er udstedt til ”[person1]”. På alle fakturaerne er anført ”reverse charge” (omvendt betalingspligt). Ingen af fakturaerne er påført moms eller CVR-nr. Landsskatteretten finder, at det forhold, at der ikke er anført CVR-nr. på de til virksomheden udstedte fakturaer, ikke kan føre til en ændret vurdering. Landsskatteretten finder i den sammenhæng, at SKM2007.85.LSR, som repræsentanten har henvist til, ligeledes ikke kan ændre på vurderingen, idet det bemærkes, at denne afgørelse senere er fulgt op af byrettens dom i SKM2008.55.BR, hvor byretten fandt, at en dansk leverandør af metalskrot på tilstrækkelig vis havde sikret sig, at virksomheden handlede med en momsregistreret svensk aftager, selv om denne var gået konkurs kort forinden handlerne.

Videre kan det forhold, at det ikke fremgår af entreprisekontrakterne, at der leveres til en afgiftspligtig person, eller at der faktureres efter reglerne om omvendt betalingspligt, ikke føre til et andet resultat.

Det er derfor med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 23.872 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013 og 27.356 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014.

SKATs afgørelse stadfæstes.