Kendelse af 28-02-2017 - indlagt i TaxCons database den 08-04-2017

SKAT har lukket selskabets udvidede terminaladgang i Køretøjsregisteret til oplysninger om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger fra og med den 6. juni 2016.

Skatteankestyrelsen pålægger SKAT at give selskabet adgang til ejer- og brugeroplysninger i Køretøjsregisteret.

Faktiske oplysninger

Selskabet, der er et bilauktionshus og markedsledende, med håndtering af ca. 30.000 køretøjer årligt i Danmark, søgte i marts 2013 om forespørgselsadgang til ejer- og brugeroplysninger i Køretøjsregisteret. Selskabet fik adgangen den 14. marts 2013 efter at have underskrevet en tilslutningsaftale. Underskrevet tilslutningsaftale er fremlagt for Landsskatteretten.

SKAT har oplyst, at selskabet dermed havde to forskellige adgange til Køretøjsregisteret. En adgang som autoriseret nummerpladeoperatør, der giver de rettigheder, man har, når man har en ”Adgang som autoriseret nummerpladeoperatør”, og en udvidet forespørgselsadgang man har, når man har adgang som ”Øvrig erhvervsmæssig bruger”.

SKATs afgørelse

SKAT lukkede selskabets terminaladgang i Køretøjsregisteret til oplysninger om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger fra og med den 6. juni 2016.

Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

”(...)

Virksomheden har en udvidet forespørgselsadgang til Motorregistret.

Den 29. december 2015 blev Lov nr.. 1872 "Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer" vedtaget, og heri blev det præciseret, hvilke virksomhedstyper, SKAT må give adgang til et køretøjs ejer- og brugeroplysninger via terminaladgang. Af § 1, stk. 2 fremgår der følgende:

Stk. 2. Skatteministeren kan for offentlige myndigheder og for følgende virksomhedstyper fastsætte regler om terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger:

1) Forsikringsvirksomheder, der forsikrer køretøjer.

2) Autoriserede nummerpladeoperatører.

3) Parkeringsvirksomheder.

4) Advokater og inkassovirksomheder.

5) Genbrugspladser.

6) Redningstjenester.

7) Finansieringsvirksomheder.

SKAT har på baggrund af Lov nr. 1872, samt den medfølgende BEK nr. 1908 af 29/12/2015, gennemgået de forespørgselsadgange, der er givet til Motorregistret for en vurdering af, om de enkelte adgange overholder betingelserne i loven.

Det er SKATs vurdering, at virksomheden ikke er af en type, der opfylder betingelserne for at have en sådan adgang til Motorregistret.

Med henvisning til pkt. 6 i den tilslutningsaftale, der blev indgået mellem virksomheden og SKAT, ophører virksomhedens terminaladgang til oplysninger i Motorregistret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger fra og med den 6. juni 2016.

(...)”

SKAT har i udtalelse af 27. juni 2016 anført følgende:

”(...)

[virksomhed1] A/S søgte i marts 2013 om forespørgselsadgang til ejer- og brugeroplysninger i Motorregistret, og efter modtagelse af en underskrevet tilslutningsaftale, se vedhæftede, blev adgangen åbnet den 14. marts 2013.

SKAT vurderede på daværende tidspunkt, at virksomheden opfyldte betingelserne for at få en udvidet forespørgselsadgang. På daværende tidspunkt blev ansøgninger vurderet ud fra persondatalovens § 6 og ud fra en administrativ praksis, som var videreført fra Centralregistret for Motorkøretøj (CRM) som var det system, Motorregistret afløste i juni 2012.

Den 29. december 2015 blev Lov nr. 1872 ”Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer” vedtaget, og heri blev det præciseret, hvilke virksomhedstyper, SKAT må give adgang til et køretøjs ejer- og brugeroplysninger via terminaladgang.

På baggrund af Lov nr. 1872, samt den medfølgende BEK nr. 1908 af 29/12/2015, gennemgik SKAT de forespørgselsadgange, der var givet til Motorregistret for en vurdering af, om de enkelte adgange overholdt betingelserne i loven.

Ud fra de oplysninger [virksomhed1] A/S har givet, er det SKATs vurdering, at virksomheden ikke kan anses for at være af en type, som kan få en forespørgselsadgang jf. Lov nr. 1872 ”Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer”. Ved brev af 30. maj 2016 meddelte SKAT derfor [virksomhed1] A/S, at virksomhedens forespørgselsadgang til Motorregistret ville blive lukket den 6. juni 2016.

SKAT skal på baggrund af ovenstående indstille, at lukning af [virksomhed1] A/S´s forespørgselsadgang til et køretøjs ejer- og brugeroplysninger via terminaladgang fastholdes.

I forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen bemærker [virksomhed1] A/S, at de først modtog SKATs brev den 6. juni 2016, to dage før adgangen ville blive lukket. Dette er ikke korrekt. Som det fremgår af vedhæftede forsendelseslog, blev brevet modtaget i [virksomhed1] A/S´s e-boks den 30. maj 2016.

Det kan i øvrigt oplyses, at [virksomhed1] A/S, samtidig med at de har klaget til Skatteankestyrelsen over SKATs afgørelse, også har indsendte en ny ansøgning om en tilsvarende forespørgselsadgang. Denne ansøgning blev afvist den 21. juni 2016 med henvisning til at virksomhedens adgang var blevet lukket pr. 6. juni 2016.

(...)”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet igen får adgang til ejer- og brugeroplysninger i Køretøjsregisteret.

Til støtte for påstanden er følgende anført:

”(...)

I forlængelse af brev af 30-05-2016 i ovennævnte journalnr., fremsendes hermed klage over afgørelse om spærring af udvidet adgang i Motorregistret.

Indledningsvis klages over den ekstremt korte varsling, der er givet fra Skat vedr. spærringen.

Den 6. juni 2016 modtages brev om spærring, den 8. juni var spærringen gennemført. Det betragtes som uacceptabelt kort varslingsperiode, da [virksomhed1] er afhængig af adgangen for kontrolopslag af ejerskab i en lang række sager.

Baggrundsinfo:

[virksomhed1] er markedsledende auktion med håndtering af cirka 30.000 køretøjer årligt alene i Danmark.

[virksomhed1] er af Retten i [by1] udpeget som offentlig myndig auktionsleder til gennemførelse af tvangssalg, afholdelse af offentlige auktioner m.m. jf. Retsplejeloven og Auktionslederloven - meddelt med beskikkelse fra Justitsministeriet d. 3. marts 2015 til undertegnede - vedhæftet kopi til denne skrivelse. Der foretages altid kontrolopslag af ejerforhold ved retsager.

[virksomhed1] er kendt for og har som mål at udøve "best practice" i branchen og gør store bestræbelser på at modvirke svindel med moms og afgifter, hvidvaskning af penge og i øvrigt at efterleve gældende lovgivninger. Dette sker i tæt samarbejde med flere offentlige instanser. Adgangen til at kontrollere ejerskab af biler er et væsentligt værktøj til dette arbejde.

[virksomhed1] er registreret nummerpladeoperatør og afmelder tusindvis af biler årligt. Også her ligger kontrolopslag for at undgå utilsigtede afmeldinger (ex. ved periodeleasing m.v., der kan have store økonomiske konsekvenser for leasingselskaber ved fejlafmeldinger)

Det vigtigste punkt i nærværende klage er den spærrede udvidede adgang i DMR.

En stor del af funktionen som Auktionsleder består i at bistå advokater, fogedretter og andre i bortsalg af køretøjer. Iden forbindelse er de faktiske ejerforhold yderst afgørende for om vi retsmæssigt kan gennemføre tvangssalgene iht. reglerne.

Vi oplever dagligt, at biler henstilles af virksomheder og privatpersoner i nødlidende situationer, ved auktionshuset. Dette ofte uden nummerplader eller anden identifikation på bilen.

Det medføder en lang række problemer:

- Advokater, der ikke ved, hvor et konkursbos aktiver befinder sig. ([virksomhed1] har ikke mulighed for at give besked)

- Opbevaringsomkostninger, der påløber dagligt til skade for kreditorer.

- Irritationsmomenter, når en ejer af et køretøj endeligt finder ud af bilens lokation, og måske ville have haft den solgt eller omvendt ikke ønsker salg. (og omkostningerne for opbevaring bliver ejer bekendt)

- Større opklaringsarbejde og proceshåndtering for [virksomhed1] - vi beskæftiger næsten en fuldtidsansat med at "researche" på ukendte biler.

- Samarbejde med Politiet om køretøjer uden nummerplader. Vi indgår i tæt samarbejde med Politiet om ukendte biler.

[virksomhed1] påklager hermed afgørelsen fra Skat kundeservice i motorafdelingen af den udvidede adgang i Motorregistret og beder om genåbning af adgangen snarest muligt.

[virksomhed1] går nu i overvejelse om at suspenderer samtlige tvangssalg for alle retskredsene i Danmark, indtil der foreligger afklaring af denne sag. Det skyldes, at vi ikke kan foretage ejerskabsopslag i DMR. Kopi af denne oplysning vil tilgå Retten i [by1], der er tilsynsmyndighed.

(...)”

SKATs udtalelse af 26. oktober 2016

Skatteankestyrelsen anmodede den 18. oktober 2016 SKAT om følgende:

”(...)

Af SKATs hjemmeside fremgår det, at selskabet er autoriseret nummerpladeoperatør.

Af Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer, lov nr. 1872 af 29. december 2015, § 1, nr. 2 fremgår det, at § 17, stk. 2, fremover skal affattes således:

Skatteministeren kan for offentlige myndigheder og for følgende virksomhedstyper fastsætte regler om terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger:

(...)

2) Autoriserede nummerpladeoperatører.

På baggrund af ovenstående skal vi bede SKAT vurdere, hvorvidt ovenstående ændrer SKATs opfattelse/afgørelse i sagen.

(...)”

SKAT besvarede henvendelsen således:

”[virksomhed1] havde tidligere to forskellige adgange til Motorregistret. En adgang som Autoriserede nummerpladeoperatører. Der giver de rettigheder, man har, når man har en ”Adgang som autoriseret nummerpladeoperatør”, og en udvidet forespørgselsadgang man har, når man har adgang som ”Øvrig erhvervsmæssig bruger”.

I forbindelse med at Lov nr. 1872 ”Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer” blev vedtaget den 29. december 2015, hvori det blev det præciseret, hvilke virksomhedstyper, SKAT må give adgang til et køretøjs ejer- og brugeroplysninger via terminaladgang, gennemgik SKAT de adgange, der var givet som ”Øvrig erhvervsmæssig bruger” siden motorregistrets start i juni 2012.

Den udvidede forespørgselsadgang, som SKAT i brev af 30. maj 2016, jnr. 16-0690498, over for [virksomhed1] varslede ville blive lukket pr. 6. juni 2016, var ikke den adgang, som [virksomhed1] havde fået i egenskab af Nummerpladeoperatør, men den forespørgselsadgang som ”Øvrig erhvervsmæssig bruger”, som [virksomhed1] havde.

I § 104 i BEK nr. 1908 af 29. december 2015, Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registrering af i køretøjer, er reglerne nævnt for alle virksomheder på nær de autoriserede nummerpladeoperatører.

Disse fremgår af § 105 i BEK nr. 1315 af 9. december 2014, hvor der i stk. 4 står: ”En autoriseret nummerpladeoperatør må kun behandle registrerede køretøjoplysninger, der er tilvejebragt efter stk. 1 eller 2, i det omfang behandlingen er nødvendig for at kunne registrere køretøjet.”

Det har aldrig været meningen, at nummerpladeoperatører skal kunne slå ”tilfældige” køretøjer op, men derimod skal de lovligt kunne indtaste oplysningerne ved en registrering.

Derfor har en autoriseret nummerpladeoperatør ikke adgang til at slå køretøjer op generelt; for de skal kun bruge oplysninger ved registrering – og her er de gamle oplysninger aldrig relevante, da det er registreringsattesten, som åbner køretøjet – og ikke oplysninger på den nuværende registrering.

SKAT skal på baggrund af ovenstående, og udtalelsen af 27. juni 29016, indstille, at afgørelsen af 30. maj 2016 fastholdes.”

Repræsentantens indlæg af 24. oktober 2016

”(...)

Klagen omhandler:

SKATS afgørelse (Bilag 11) af 30.05.2016 vedr. spærring af adgang til DMR ejeropslag.

SKATS ultrakorte varsling og gennemførelse af spærring af adgang til DMR ejeropslag.

SKATS manglende forståelse for problemstillingen og dertil manglende vilje til at indgå i drøftelser om løsning på en virksomheds pludseligt opståede udfordring.

Baggrundsinformation:

[virksomhed1], CVR [...1], (i det følgende benævnt [virksomhed1]) er et auktions -og logistikfirma beliggende centralt i Danmark ved [by2]. I et moderne, professionelt og topsikret auktionscenter (Bilag 4), placeret mod MV E45, har vi plads til ca. 2.300 biler. Der omsættes for et milliardbeløb i [by2] og det årlige salg af biler nærmer sig 20.000 stk. i Danmark. Auktionen foregår i [virksomhed1]’s administrationsafdeling (Bilag 5 markering ”3”). Hertil skal lægges håndtering af yderligere ca. 10.000 biler årligt, hvor [virksomhed1] udfører en række serviceydelser for kunderne.

Serviceydelser kan være udførelse af tredjeparts inspektionsrapporter for leasing -og udlejningsselskaber til opgørelse overfor brugeren af bilen. Det kan være klargøringsopgaver, import/eksport, dokumenthåndtering og en række andre serviceydelser. Det sker i [virksomhed1]’s klargøringscenter (Bilag 5 markering ”2”)

Kunderne spænder over alt fra leasing -og udlejningsselskaber, finansieringsselskaber, flådeejere, private, bilforhandlere, advokater, dødsboer, konkurser, fogedretter, inkassovirksomheder, offentlige myndigheder (Herunder Skat, Forsvaret, ministerier, Politiet m.m.), bilimportører, bileksportører, o.m.a..

For stort set alle kundegrupper gælder, at [virksomhed1] forestår mere end blot salg af bilerne – men også håndterer afmelding af nummerplader, omregistreringer, klargøringer, rapporteringer, sikkerhedsstillelse, logistik m.m.

For en gruppe af biler gælder, at de lander på forkert adresse – og aldrig skulle have været leveret hos [virksomhed1]. Ex. fejlleverance fra eksterne transportudbydere. For en anden gruppe af biler gælder, at de lander uden forhåndsadvisering og uden sporbar identifikation.

Afdelingen i [by2] indgår i en europæisk koncern, [virksomhed2], hvor det årlige salg udgør mere end 1 mio. biler.

Det praktiske forløb og forbindelsen til DMR behovet (bilag 5 – luftfoto fra 2014, hvor vi lige er flyttet ind):

Biler ankommer dagligt til [virksomhed1] logistikafdeling benævnt ”1” på bilag 5. Her sørger vores personale for check-in processerne, der kan variere fra kunde til kunde. Den vigtigste opgave omhandler identificering af køretøj og tilknytning til ejerskab (Hvem skal anføres som sælger af køretøjet.)

Nogle kunder får afmeldt bilernes nummerplader øjeblikkeligt ved ankomst af hensyn til godtgørelse af statsafgifter og forsikringsomkostninger – andre kunder kræver, at vi afventer afmeldingen, idet mange biler kører ”periode-leasing/periodisk afgift” og dermed har nogle teknikaliteter omkring valg af afmeldingstidspunkt og valg af salgskanal – med eller uden afgift.

Netop logistikafdelingen er første kritiske punkt, hvor [virksomhed1] har brug for adgang til ejer/brugerforhold i DMR.

*1

*1: Som markedsleder i Danmark, der ønsker at være foregangsbillede på de juridiske parametre, fører vi, af sikkerhedsmæssige årsager, en stram og konsekvent koncernpolitik, der kræver, at vi internt kontrollerer for retmæssige ejerskaber på alle biler, der indsættes af private. Dette er også igangsat for at leve op til krav om hvidvask af penge m.v. Pengestrømmene følger kundeforhold – helt konsekvent.

Mange biler ankommer til [virksomhed1] hver dag uden forhåndsorientering. Man skal forstå, at der fysisk står biler lige foran porten om morgenen når personalet møder ind. Det kan være leasingbrugere, der af leasingselskabet har fået at vide, at de blot kan aflevere bilen hos [virksomhed1]. Det kan være leasingbrugere, der gætter sig til at bilen nok skal afleveres til [virksomhed1].

Det kan være advokater, finansieringsselskaber, inkassoselskaber m.v., der beder debitorer om at aflevere bilen hos [virksomhed1] med eller uden en salgsfuldmagt. Det lægger et maksimalt pres på vores logistikafdeling, da de ikke har plads til de mange biler, der ankommer, som ikke umiddelbart kan indgå i de videre processer.

(Se bilag 6). I dette bilag er udtrukket en liste på en tilfældig dag (13. okt. 2016), som er et passende udtryk for ”normalt”.

Denne dag ankom 5 biler, som ikke har nogen form for ID eller oplysninger om ejerforhold. Biler, der enten er stillet udenfor adgangsporten før åbningstid – eller ankommet med chauffører herunder [...] m.m., der ikke kan oplyse hvem bilen tilhører.

Her skal man vel at mærke forstå, at listen er renset for alle de andre biler, der også ankommer uden oplysninger, men hvor vores personale er lykkedes med at finde et navn i en servicebog, stykke papir i bilen eller måske via en nummerpladeramme eller reklame kan finde frem til rette ejer.

Det er langt over 1.000 biler, der årligt ankommer på denne måde. Indtil spærringen af adgangen til DMR trådte i kraft kunne vi kontrollere og processere bilerne – men uden adgang opstår en voldsom flaskehals. Vores krav til effektivitet og muligheder for at agere i markedet er stærkt hæmmet af denne manglende adgang som vores konkurrenter og medspillere i markedet har adgang til. En lang række af vore kunder har adgang ud fra et langt lavere behov for opslag. Det er derfor stærkt kritisabelt, at Skat med ekstremt kort varsel inddrog adgangen uden hensyntagen til en markedsledende virksomheds drift.

Uanset, hvorfor der mangler informationer ved ankomst, så har [virksomhed1] et enormt behov for at kunne foretage ejeropslag i DMR for at kunne sikre retmæssige tilhørsforhold og sikre en effektiv drift.

Nummerpladeoperatør – udvidet adgang til DMR.

[virksomhed1] blev godkendt til udvidet adgang 14-03-2013 (Bilag 7). Adgangen har været i brug dagligt lige indtil meddelelsen om spærring pr. 06-06-2016 blev modtaget med meget kort varsel. [virksomhed1] har i hele perioden, hvor adgangen har været tilgængelig, udvist fuldstændig fortrolighed med systemet og benyttet systemet efter forskrifterne. [virksomhed1] er registreret nummerpladeoperatør (bilag1)

Advokater og inkasso – udvidet adgang i DMR.

[virksomhed1] medgiver, at vi ikke er et advokatfirma. [virksomhed1] udfører en lang række opgaver for advokater, inkassofirmaer, fogedretter m.v., som tilhører kategorien ”advokater og inkassovirksomheder”, hvortil der er mulighed for adgang. [virksomhed1] er disse virksomheders og offentlige instansers ”forlængede arm”.

Som auktionsleder, der er beskikket af Justitsministeriet (bilag 8), arbejder vi under særskilt lovgivning. Auktionslederen er at betragte som en offentlig myndighed, der efter fogedens anvisninger tvangsfuldbyrder salg for Retten.

For at kunne udøve erhvervet i henhold til kravene i Retsplejeloven §544-§559c (kapitel 50 – tvangsauktion over løsøre) og Instruks for Auktionsledere (BEK nr. 211 af 02/07/1935 samt LBK 191 af 09-04-1986 vedr. lov om offentlig auktion ved auktionsledere) gøres ligeledes opmærksom på behovet for adgang.

Auktionslederen har i medfør af Lov nr. 132 af 16. april 1935 undersøgelsespligt og (uddrag): ”Auktionslederen skal, inden han berammer auktionen, give Agt på omstændigheder, der er egnede til at vække Mistanke om Sælgerens mangel på lovlig Adkomst til salgsgenstandene og kan afkræve Rekvirenten Bevis for Sælgernes Adkomst...”.

I dagens digitale verden, afstedkommer ovennævnte, at opslag i DMR forud for auktion er en nødvendighed. Der er i dag så mange faldgruber omkring ejerforhold på biler, at kun ejeroplysninger i DMR kan udgøre det nødvendige grundlag for vurdering og evt. efterfølgende yderligere kontrol.

Beskikkede Auktionsledere er faktisk forpligtet til at forestå auktion over effekter, der indleveres og dermed har [virksomhed1] ikke mulighed for at afvise biler ved porten. For de biler, der stilles ved indgangsporten om natten har vi selvsagt heller ikke mulighed for at foretage en umiddelbar afvisning.

Som Auktionsleder består en væsentlig del af arbejdet i, at bistå advokater, fogedretter og inkassovirksomheder i bortsalg af biler.

Væsentlige argumenter, der underbygger, at Auktionsledere er vederhæftige og dermed kan udvise den rette omhu ved at være i besiddelse af den udvidede adgang til DMR (Ejeropslag):

I ansøgningsproceduren hos Skat er nævnt en række kategorier, der efter ansøgning kan opnå adgang (Bilag 10). [virksomhed1] har forsøgt, efter adgangen blev spærret, at opnå adgang i et af de andre kategorier, end [virksomhed1] først havde opnået adgang til. Det skal ses som et desperat forsøg på at aflaste de problemer vi kæmper med i hverdagen.

I princippet mener [virksomhed1], at både adgangen som registreret forhandler, leasingselskab, øvrige erhvervsmæssige brugere, finansieringsselskab, reparatør, ikke-registreret forhandler og registreret forhandler burde udløse adgang. [virksomhed1] har i forløbet savnet forståelse fra SKAT for vore praktiske problemer og udfordringer. Trods forsøg på dialog og på at opnå fælles forståelse af løsning af denne udfordring er det ikke lykkedes virksomheden at blive vejledt af SKAT i, hvordan vi bedst kan løse udfordringerne – altså hvordan SKAT kunne bidrage til vejledning i brugeradgang.

Det skal oplyses her, at [virksomhed1] alene har brug for webadgang og ikke system-til-system adgang i integreret adgang. [virksomhed1] gør opmærksom på, at der er uoverensstemmelser mellem de i ansøgningsblanketten vedr. DMR adgang oplyste kategorier og de i Skats afgørelse nævnte kategorier (Bilag 10/11).

Afrunding/Konklusion:

Med ovennævnte i betragtning beder undertegnede om forståelse for [virksomhed1]’s behov for adgang, og at det er påkrævende, at opnå adgang igen hurtigst muligt. [virksomhed1] er stærkt hæmmet af den manglende adgang og oplever stor frustration blandt medarbejdere og kunder over fejl, der opstår som følge af manglende indsigt i ejerforhold. Vi har simpelthen ikke plads til bilerne! Kom gerne forbi og se vores trængselsproblem. Vi har sågar inddraget personaleparkering og kundeparkering for at kunne skabe plads til de mange biler.

[virksomhed1] beder om at argumenterne, der her er nævnt i forholdsvis kortfattet udgave, kan danne baggrund for forståelsen af ”det store billede” – altså de mange vinkler [virksomhed1] berører, der gør, at [virksomhed1] burde have adgang i flere af kategorierne.

Det er [virksomhed1]’s opfattelse, at Skat ikke har taget hensyn til ovenstående argumenter i forbindelse med afgørelsen.

Undertegnede kan forstå, at sagen af principielle årsager skal viderebringes til Landsskatteretten. [virksomhed1] bestrider hermed Skats afgørelse og beder om Landsskatterettens afgørelse i sagen. I den forbindelse beder vi om hurtigst mulig afklaring af spørgsmålet ligesom vi selvfølgelig står til rådighed for svar på ethvert spørgsmål – og byder gerne velkommen til et møde hos [virksomhed1] for at beslutningstagere ved selvsyn kan få indblik i udfordringen.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af den dagældende § 17 i lovbekendtgørelse om registrering af køretøjer, lbk. nr. 16 af 9. januar 2013, at:

”Enhver har efter anmodning adgang til oplysninger, der er registreret i Køretøjsregisteret, om et køretøjs tekniske forhold, synsforhold og forsikringsforhold. Oplysningerne kan gives om et enkelt køretøj, om alle køretøjer eller om grupper af køretøjer. Der oplyses ikke om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger eller om skattemæssige forhold. Told- og skatteforvaltningen afgør, om en oplysning skal udleveres. Told- og skatteforvaltningen kan kræve betaling for omkostninger ved at efterkomme en anmodning om at udlevere oplysninger.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgang til oplysninger, der er registreret i Køretøjsregisteret.”

Lovbekendtgørelsen blev ændret ved lov nr. 1872 af 29. december 2015.

Heraf fremgår følgende om § 17:

”1. § 17, stk. 1, 3. og 4. pkt., affattes således:

”Told- og skatteforvaltningen afgør, om en oplysning skal udleveres. Der udleveres ikke oplysninger om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger, jf. dog stk. 2 og 3, eller om skattemæssige forhold.”

2. § 17, stk. 2, affattes således:

”Stk. 2. Skatteministeren kan for offentlige myndigheder og for følgende virksomhedstyper fastsætte regler om terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger:

1) Forsikringsvirksomheder, der forsikrer køretøjer.

2) Autoriserede nummerpladeoperatører.

3) Parkeringsvirksomheder.

4) Advokater og inkassovirksomheder.

5) Genbrugspladser.

6) Redningstjenester.

7) Finansieringsvirksomheder.”

3. I § 17 indsættes som stk. 3:

”Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra en udenlandsk myndighed udlevere oplysninger fra Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger til brug for behandlingen af en konkret sag.””

Lovændringen trådte i kraft 1. januar 2016.

Det fremgår af bemærkningerne til ændringen af § 17, stk. 2, at (uddrag):

”3.4.2.1. Adgang til Køretøjsregistret for private virksomheder

Med forslaget skabes der en hjemmel i lov om registrering af køretøjer, som skal udgøre det samlede retsgrundlag for, hvornår SKAT kan indgå aftaler om terminaladgang til Køretøjsregisteret med offentlige myndigheder og private virksomheder vedrørende oplysninger om ejer- og brugerforhold.

Det foreslås således, at den bemyndigelse, som skatteministeren i dag har til at fastsætte regler om, at forsikringsvirksomheder og nummerpladeoperatører kan opnå terminaladgang til oplysninger om ejer- og brugerforhold m.v. i Køretøjsregisteret, udvides til også at gælde offentlige myndigheder og følgende virksomhedstyper:

– Parkeringsvirksomheder

– Advokater og inkassovirksomheder

– Genbrugspladser

– Redningstjenester

– Finansieringsvirksomheder.

(...)

De kontrolmæssige foranstaltninger, som er beskrevet i afsnit 3.4.1.1, foreslås bibeholdt uændret. Dog foreslås det, at SKAT som følge af lovforslaget indarbejder en præmis i nye såvel som allerede indgåede aftaler om terminaladgang, hvorefter terminaladgangen begrænses til en periode på fem år. Tidsbegrænsningen indebærer, at aftaleparterne efter fem år vil skulle indgå en ny aftale, og at SKAT på dette tidspunkt dermed på ny skal vurdere, at den pågældende virksomhed fortsat har et begrundet behov for terminaladgang. Forslaget medfører således, at SKAT efter vedtagelsen af dette lovforslag vil genoptage de eksisterende tilslutningsaftaler, som er indgået med private virksomheder.”

I henhold til §§ 104 og 105, som formuleret tidligere i bekendtgørelse, nr. 1315 af 9. december 2014, om registrering af køretøjer, kunne SKAT give terminaladgang til Køretøjsregistreret til forsikringsselskaber og autoriserede nummerpladeoperatører.

§ 105 var formuleret således:

”SKAT giver en autoriseret nummerpladeoperatør terminaladgang til de aktuelle oplysninger, der er registreret i Køretøjsregisteret om et køretøj, bortset fra oplysninger om skatteforhold og oplysninger om en registreret ejer eller brugers CPR-nr.. SKAT bestemmer, hvilke oplysninger det er.

Stk. 2. SKAT kan bestemme, at der i et nærmere bestemt omfang også gives adgang til oplysninger om historiske forhold om køretøjer, hvis dette er nødvendigt for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af operatørernes arbejde.

Stk. 3. Oplysningerne frigives, hvis følgende identifikationsoplysninger gives:

1) Køretøjets registreringsnummer eller stelnummer.

2) Den særlige digitale signatur, der følger med autorisationen.

Stk. 4. En autoriseret nummerpladeoperatør må kun behandle registrerede køretøjoplysninger, der er tilvejebragt efter stk. 1 eller 2, i det omfang behandlingen er nødvendig for at kunne registrere køretøjet.”

Med bekendtgørelse nr. 1908 af 29. december 2015, blev § 104 i bekendtgørelse nr. 1315 af 9. december 2014 ændret og § 105 blev ophævet. Herefter fremgår det af § 104, stk. 1, at:

”Terminaladgang til de i lovens § 17, stk. 2, nævnte virksomhedstyper gives til oplysninger om navn og adresse på den registrerede primære ejer og primære bruger af køretøjet.

Stk. 2. Terminaladgang til offentlige myndigheder gives til oplysninger om navn og adresse, cpr- eller cvr-nummer på alle nuværende og forhenværende ejere og brugere af køretøjet.

Stk. 3. En forsikringsvirksomhed, jf. lovens § 17, stk. 2, nr. 1, må, udover de oplysninger, som fremgår af stk. 1, oplyses om den registrerede primære ejer og primære brugers CPR-nr., hvis den registrerede har givet tilladelse dertil. Forsikringsvirksomheder kan herudover gives adgang til oplysninger om forhenværende ejere og brugere af køretøjet.

Stk. 4. En genbrugsplads, jf. lovens § 17, stk. 2, nr. 5, må, udover de oplysninger, som fremgår af stk. 1, oplyses om den registrerede primære ejers cvr-nummer.

Stk. 5. Et finansieringsselskab, jf. lovens § 17, stk. 2, nr. 7, har alene tilladelse til at søge oplysninger via terminaladgang i de tilfælde, hvor den registrerede har givet tilladelse dertil.

Stk. 6. Oplysningerne gives, hvis følgende identifikationsoplysninger gives:

1) Køretøjets registreringsnummer eller stelnummer.

2) Den digitale signatur, som virksomheden har anmeldt over for SKAT til denne brug.

Stk. 7. Offentlige myndigheder og virksomheder må kun behandle oplysninger fra Køretøjsregisteret, der er tilvejebragt efter stk. 1-4, i det omfang behandlingen er nødvendig for at kunne varetage de opgaver, som begrunder myndighedens eller virksomhedens terminaladgang.”

Ændringen trådte i kraft 1. januar 2016.

Selskabet har i den foreliggende sag anmodet om, at spærringen af selskabets adgang til Køretøjsregisteret ophæves, således at selskabet igen får adgang til at se ejer- og brugerforhold på køretøjer.

Vurderingen af, hvorvidt selskabet kan opnå den ønskede adgang til Køretøjsregisteret, skal ske ud fra § 17 i lov om registrering af køretøjer. Skatteministeren er, med den seneste ændring af § 17, givet en bemyndigelse til, at fastsætte regler om terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregistreret om et køretøjs ejer eller bruger for en nærmere bestemt kreds af virksomhedstyper, herunder autoriserede nummerpladeoperatører.

Det fremgår af den fremlagte dokumentation, at selskabet er autoriseret som nummerpladeoperatør.

Idet autoriserede nummerpladeoperatører er blandt de virksomhedstyper, jf. lovens § 17, stk. 2, der efter bekendtgørelsens § 104 skal gives terminaladgang, og idet terminaladgangen omfatter oplysninger om navn og adresse på den registrerede primære ejer og primære bruger af køretøjet, jf. § 104 i bekendtgørelse om registrering af køretøjer, anses selskabet for berettiget til at have adgang hertil.

SKAT pålægges herefter at give selskabet adgang til ejer- og brugeroplysninger i Køretøjsregisteret.