Kendelse af 24-10-2018 - indlagt i TaxCons database den 24-11-2018

SKAT har afvist selskabets anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren erhvervede køretøjet af mærket [x1], stelnummer [...], den 19. maj 2004 af [virksomhed1] GmbH. Købesummen udgjorde 551.996 EUR ekskl. moms.

Der er tale om en køretøj af en unik karakter.

SKAT afkrævede klageren registreringsafgift ved afgørelse af den 28. august 2006. Højesterets stadfæstede SKATs afgørelse den 21. oktober 2015, offentliggjort i SKM2015.698HR, og fastslog at klageren er pligtig til at svare afgift af køretøjet. Køretøjet er ikke efterfølgende afgiftsberigtiget.

Klagerens forhenværende repræsentant rettede henvendelse til SKAT, den 25. november 2011, vedrørende muligheden for eksportgodtgørelse. SKAT oplyste den 16. december 2011, at der ikke var mulighed for en differenceafgiftsberegning, da køretøjet ikke var indregistreret i Danmark og som følge heraf ikke afgiftsberigtiget. SKAT henviste i den forbindelse til de almindelige regler for eksportgodtgørelse i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1.

Klagerens repræsentant anmodede den 5. december 2011 om et bindende svar, vedrørende muligheden for at opnå en eksportgodtgørelse. SKAT afviste at besvare anmodningen den 16. maj 2012.

Klageren solgte køretøjet den 18. januar 2012 for en købesum på 390.000 EUR til [virksomhed2], [Tyskland]. Der blev ved bankoverførsel den 20. januar 2012 overført 390.000 EUR fra [virksomhed2] til [virksomhed3].

Klagerens repræsentant anmodede den 5. november 2015 SKAT om udbetaling af eksportgodtgørelse vedrørende køretøjet.

SKATs afgørelse

SKAT har den 16. marts 2016 afvist klagerens anmodning om eksportgodtgørelse, jf. registreringsafgiftslovens § 7b, stk. 1.

SKAT har som begrundelse herfor anført, at:

”...

Med baggrund i anmodningen og de foreliggende oplysninger, træffer SKAT afgørelse om, at anmodningen ikke kan imødekommes. Der gives således afslag vedrørende anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse.

I sagsfremstillingen på de næste sider, er begrundelsen for afslaget uddybet.

...”

Af SKATs sagsfremstilling fremgår, at:

”...

Køretøjet anses ikke – i den konkrete sag – for afgiftsberigtiget i overensstemmelse med ordlyden i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1. For at køretøjet kan anses for afgiftsberigtiget, skal registreringsafgiften være betalt.

For at kunne beregne eksportgodtgørelsesbeløbet efter registreringsafgiftslovens § 7 b, skal SKAT værdiansætte køretøjet, jf. registreringsafgiftslovens § 10.

Efter § 10, stk. 5 kan Skatteministeren fastsætte regler for opgørelse af den skattepligtige værdi af brugte køretøjer. Det fremgår af bekendtgørelse om registreringsafgift § 28, stk. 1, at den afgiftspligtige værdi ansættes på grundlag af en samlet vurdering af køretøjets stand under hensyntagen til udstyr, kilometerstand, vedligeholdelse, eventuelle forbedringer og forringelser som følge af ombygning og øvrige beskaffenhed. Det fremgår videre af bekendtgørelse om registreringsafgift § 28, stk. 2, 2. pkt., at ”Hvis køretøjet skal udføres fra landet, vurderes køretøjets stand på udførselstidspunktet. ”

Efter § 7 c, stk. 1, 3. pkt. kan told- og skatteforvaltningen bestemme, at der skal indhentes en synsrapport om køretøjets stand inden godtgørelsen udbetales. Det fremgår videre af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2, at såfremt told- og skatteforvaltningen - på grund af modtagerens forhold - ikke kan foretage den nødvendige kontrol af køretøjets værdi på udførselstidspunktet, afbrydes fristen for udbetaling af godtgørelsen.

Det fremgår endelig af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2, at eksportgodtgørelsen skal udbetales til køretøjets ejer. Ifølge kopi af salgsfaktura og kopi af bankoverførsel, som SKAT har fået udleveret i forbindelse med anmodningen, fremgår [virksomhed3] som sælger af køretøjet og modtager af salgssummen. CVR nummer [...1] tilhørende dig, fremgår af salgsfakturaen, men med et virksomhedsnavn og en adresse, som ikke er registreret vedrørende CVR nummeret.

Samlet set er det SKATs opfattelse, at anmodning om eksportgodtgørelse skal indgives af køretøjets ejer, forud for, eller i forbindelse med, at køretøjet eksporteres, således at SKAT har en reel adgang til at fastsætte køretøjets værdi på eksporttidspunktet, herunder har adgang til at besigtige køretøjet jf. § 10, stk. 3, sidste pkt., eller foranledige køretøjet synet med henblik på at fastslå køretøjets stand i øvrigt jf. § 7 c, stk. 1, 4. pkt. På anmodningstidspunktet skal det ligeledes slås fast, hvem den reelle ejer af køretøjet er, således at SKAT kan udbetale eksportgodtgørelsen i overensstemmelse med registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2.

...

SKATs uddybende bemærkninger

På side 2 i høringssvaret bemærker I, at SKAT har afvist at svare på anmodning om bindende svar ved brev af 16. december 2011. Det er ikke korrekt, at anmodning om bindende svar afvises med det anførte brev. Afvisning af bindende svar gives i brev af 16. maj 2012. Sagen vedrørende bindende svar har journal nummer 11-281493, mens sagen vedrørende vejledning om eksport har journalnummer 11-282737 og omhandler en anmodning om en eventuel differenceberegning fremsendt 25. november 2011 af [virksomhed4]. At dette skulle være forklaring for, hvorfor anmodning om eksportgodtgørelse først kommer efter Højesteretsdommen, kan ikke godtages.

SKAT har svaret på de fremsendte henvendelser og har på intet tidspunkt givet tilsagn om, at der kunne udbetales eksportgodtgørelse, såfremt køretøjet blev eksporteret. Det giver således ikke anledning til, at SKAT kan afvige fra de krav, som stilles i forbindelse med eksport af et køretøj, hvor der anmodes om udbetaling af eksportgodtgørelse og som også er beskrevet i SKATs begrundelse for afvisning i denne sag.

På side 4 i høringssvaret bemærker I, at SKAT kankræve et køretøj toldsynet i forbindelse med udbetaling af eksportgodtgørelse. I bemærker samtidig, at et sådan toldsyn ikke havde tjent noget formål, da der er tale om et unikt og specialfremstillet køretøj, som ikke kan findes på det almindelige marked. Det er korrekt, at der i registreringsafgiftsloven står, at SKAT kan kræve toldsyn. Men da køretøjet ikke er kendt i Køretøjsregisteret (daværende Centralregister for motorkøretøjer), vil SKAT altid kræve toldsyn og eventuelt en besigtigelse af køretøjet i forbindelse med anmodning om eksportgodtgørelse. At SKAT vil kræve et toldsyn i sådan en forbindelse skyldes, at man skal have registreret køretøjets oplysninger og derved konstateret køretøjets stand til brug for værdifastsættelsen. At køretøjet er unikt og specialfremstillet gør ikke, at et toldsyn ikke tjener noget formål – tværtimod. At køretøjet er unikt og specialfremstillet gør ikke, at det er undtaget fra at blive værdifastsat i forbindelse eksporten. Selvom køretøjet ikke umiddelbart findes på det almindelige marked og en værdifastsættelse derved besværliggøres væsentligt, ændrer det ikke ved det faktum, at værdifastsættelsen skal gennemføres i henhold til registreringsafgiftslovens bestemmelser. SKAT har mange forskellige værktøjer til rådighed i forbindelse med at der værdifastsættes køretøjer. Så på trods af, at I bemærker, at SKAT aldrig vil være i stand til at vurdere, hvorvidt køretøjet er solgt til markedsprisen, vil SKAT dog være i stand til at lave en værdifastsættelse med henblik på en eventuel udbetaling af eksportgodtgørelse. Det kræver dog, at vi er i besiddelse af flest mulige oplysninger om køretøjet. Oplysninger, som vi havde haft mulighed for at indhente, dels ved indkaldelse til toldsyn, dels ved en indkaldelse til besigtigelse i forbindelse med eksporten, hvis SKAT havde været orienteret, om eksporten og der havde været anmodet om eksportgodtgørelse i henhold til gældende regler og processer. Det skal i den forbindelse nævnes, at der i henvendelsen af 25. november 2011 fra [virksomhed4] – på vegne af [person1] – står følgende:

”Når bilen - i henhold til gældende regler og procedurer - er eksporteret, vil min klient have krav på tilbagebetaling registreringsafgiften i henhold til Registreringsafgiftslovens § 7b. Imidlertid kan det ske, at min klient sælger bilen og indleverer anmodning om tilbagebetaling, førend afgiftssagen i Danmark er endeligt afgjort. ” Citat slut.

Af teksten kan det udledes, at man på daværende tidspunkt var klar over, at der er nogle gældende regler og procedurer for eksport, som skal overholdes. Derudover gives der tilsagn om, at der er mulighed for, at der indleveres anmodning om tilbagebetaling (eksportgodtgørelse), førend afgiftssagen er endeligt afsluttet. Man er således bekendt med, at der skal indleveres en anmodning i forbindelse med eksporten. På trods af dette kendskab, eksporteres køretøjet uden at der indleveres en sådan anmodning.

På side 4 og 5 i høringssvaret bemærker I, at køretøjet var i køreklar stand i forbindelse med eksporten og at det følger af det forhold, at der er betalt 390.000 euro for køretøjet. Dertil bemærker I desuden, at Højesteret har slået fast, at køretøjet kunne indregistreres. SKAT skal i den forbindelse slå fast, at et salg til en given pris ikke i sig selv giver SKAT tilstrækkelig sikkerhed for, at køretøjet er i registreringsklar stand. Det skal samtidig bemærkes, at køreklar stand ikke er ensbetydende med registreringsklar stand. At køretøjet kan køre, er ikke ensbetydende med, at et køretøj kan godkendes som værende i registreringsklar stand. Og at Højesteret har slået fast, at køretøjet kan indregistreres som følge af

EU-godkendelsen og EU-overensstemmelsesattesten, udelukker ikke køretøjet fra SKATs krav om toldsyn i forbindelse med registrering på danske nummerplader. I forbindelse med en registrering på danske nummerplader vil der som ved eksport skulle laves en værdifastsættelse af køretøjet med henblik på afgiftsberigtigelse. Denne værdifastsættelse forudsætter, at SKAT ligger inde med de nøjagtige oplysninger om køretøjet. Oplysninger, som SKAT får kendskab til i forbindelse med toldsynet og eventuelt besigtigelse af køretøjet.

På side 5 i høringssvaret skriver I, at SKAT – i brev af 16. december 2011 – har vejledt [person1] om, at der ikke ville blive taget stilling til spørgsmålet om eksportgodtgørelse, førend at domstolssagen var blevet afgjort. Det mener SKAT ikke er korrekt. I det nævnte brev fra SKAT henviser vi til reglerne i registreringsafgiftslovens § 7b. Vi vejleder herefter om, at der ikke kan udbetales eksportgodtgørelse, så længe køretøjet ikke er afgiftsberigtiget.

På side 5 i høringssvaret anmoder I om, at eksportgodtgørelsen kan modregnes i SKATs krav på registreringsafgiften. Da SKAT holder fast i, at anmodning om eksportgodtgørelse afvises, vil der ikke være uddybende bemærkninger til dette punkt. Det kan dog for en god ordens skyld kort bemærkes, at SKAT henholder sig til registreringsafgiftslovens § 7b, stk. 5 i forbindelse med en sådan anmodning. Af den bestemmelse fremgår det, at afgiftsgodtgørelsen ikke kan overstige den afgift, der oprindeligt er betalt, fratrukket 15 %.

På side 6 i høringssvaret bemærker I, at det forekommer jer uforståeligt, at SKAT kan være i tvivl om hvorvidt [person1]s personlige virksomhed var den reelle ejer af køretøjet i forbindelse med eksporten. I den forbindelse ønsker SKAT at bemærke, at denne udtalelse som sådan er uvæsentlig, da anmodning om eksportgodtgørelse afvises. SKAT vil dog gerne præcisere, at der ifølge de foreliggende dokumenter er sket et salg af det pågældende køretøj mellem [virksomhed3] og [virksomhed2] i [Tyskland]. Dette er dokumenteret i forbindelse med jeres anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse af 5. november 2015. Af jeres bilag 2 fremgår korrekt CVR nummer [...1] tilhørende [person1]. Ifølge SKATs erhvervssystem har der dog ikke eksisteret en virksomhed med det pågældende CVR nummer og firmanavnet [virksomhed3]. Derudover er der angivet en adresse, som hedder [adresse1] i [by1]. [person1]s virksomhed har aldrig været registreret på den pågældende adresse, hvorimod et andet autoværksted har. Derved stilles der spørgsmålstegn ved fakturaens rigtighed.

SKATs endelige afgørelse

Med henvisning til SKATs begrundelse og uddybende bemærkninger træffes der afgørelse om, at anmodningen ikke kan imødekommes. Der gives således afslag vedrørende anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens anmodning om eksportgodtgørelse af 5. november 2015 skal imødekommes.

Til støtte for påstanden har klagerens repræsentant anført, at:

”...

I forbindelse med sagens verseren ved domstolene har [person1] solgt og eksporteret den omhandlede [x1]. [person1] solgte således den i sagen omhandlede [x1] til en tysk køber, [virksomhed2], [Tyskland], Tyskland ved faktura dateret den 18. januar 2012, jf. bilag 4. Bilen var på salgstidspunktet under 8 år gammel.

Salgssummen udgjorde 390.000 euro. Som bilag 5 fremlægges dokumentation for den tyske købers bankoverførsel af 390.000 euro ved bankoverførsel den 20. januar 2012.

Salget skete som en direkte konsekvens af SKATs registreringsafgiftskrav, der udgjorde et betydeligt millionbeløb. Som følge af, at den omhandlede [x1] løbende tabte betydelig værdi, kunne eksporten af bilen naturligvis ikke afvente den endelige afgørelse i domstolssagen, der først faldt ved ovennævnte højesteretsdom dateret den 21. oktober 2015.

Idet spørgsmålet om, hvorvidt [person1] kunne få eksportgodtgørelse, var en integreret del af selve domstolssagen, anmodede [person1]s daværende rådgiver forud for eksporten af bilen om vejledning vedrørende differenceafgiftsberegning ved eksport af den omhandlede [x1].

Ved skrivelse af den 16. december 2011, jf. bilag 6, afviste SKAT [person1]s anmodning med følgende begrundelse:

"Vedr. mulighed for eksportgodtgørelse af [x1]

Som svar på din forespørgsel af 25. november 2011 på vegne af din klient [person1] vedr. muligheden for godtgørelse af registreringsafgift ved anmeldelse af [x1] med stelnr. [...] til eksport, skal jeg på vegne af [Motorcentret] henvise til de almindelige regler for eksport af køretøjer, jf. registreringsafgiftslovens§ 7 b.

Det betyder, at et køretøj, der ikke allerede er afgiftsberigtiget og indregistreret i DK ikke efterlever forudsætninger for at søge om godtgørelse af registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 7b, stk. I.

Og da din klients køretøj endnu ikke er blevet endeligt afgiftsberigtiget og efterfølgende indregistreret i DK, er vi på nuværende tidspunkt nødt til at afvise muligheden for at foretage en differenceafgiftsberegning" [vores fremhævninger]

Ved afgørelse af den 16. maj 2012, der fremlægges som sagens bilag 7, har SKAT endvidere afslået at give et bindende svar vedrørende spørgsmålet, om [person1] var berettiget til at modtag eksportgodtgørelse ved eksport af den i sagen omhandlede [x1]. Dette med henvisning til, at sagen vedrørende indregistreringspligt på daværende tidspunkt stadig verserede for domstolene.

Som følge af SKATs skrivelse af den 16. december 2011 og SKATs afgørelse af den 16. maj 2012 fik [person1] et indtryk af, at SKAT overhovedet ikke ville tage stilling til spørgsmålet om eksportgodtgørelse, førend endelig afgørelse forelå i domstolssagen. Omvendt kunne salget og eksporten af den omhandlede [x1] som nævnt ovenfor ikke afvente den endelige dom i sagen.

[person1]s anmodning om eksportgodtgørelse er derfor først indgivet efter, at Højesteret ved dom af den 21. oktober 2015 som bekendt har givet SKAT medhold i, at den omhandlede [x1] skulle indregistreres og afgiftsberigtiges i Danmark.

Ved den påklagede afgørelse af den 16. marts 2016 har SKAT endvidere afslået at udbetale eksportgodtgørelse til [person1] med henvisning til, at der ikke forud for eksporten af den i sagen omhandlede [x1] har været foretaget et toldsyn af bilen, at bilen ikke er afgiftsberigtiget, og at SKAT tilsyneladende bestrider realiteten af den faktura, der er stilet til den tyske køber af bilen.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [person1] eksportgodtgørelse i forbindelse med salget og udførslen af den i sagen omhandlede [x1] med stelnummer [...] i henhold til registreringsafgiftslovens § 7b.

...

Som det fremgår af bestemmelsen, er godtgørelse af registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens

§ 7 b alene betinget af, at motorkøretøjet er i registreringsklar stand, samt at køretøjet afmeldes Køretøjsregistreret og udføres af Danmark.

Såfremt disse betingelser er opfyldt, er der et egentligt retskrav på godtgørelse af afgift efter registreringsafgiftslovens § 7 b.

...

Af Den juridiske vej ledning 2016-1, afsnit E.A. 8.1.6 (" Eksportgodtgørelse") fremgår følgende:

"Toldsyn

Køretøjer, der bliver eksporteret, skal have foretaget syn, hvis der søges om godtgørelse af restværdien af registreringsafgiften i køretøjet. Bestemmelsen gælder alle biler der er 1O år eller ældre. Se REGAL § 7 c, stk.1 om synsrapport.

For biler, der er under 10 år gamle, samt for motorcykler (uanset alder), kanSKAT kræve køretøjet synet af en synsvirksomhed, før udbetaling af godtgørelse kan ske.

Det syn, der skal foretages, består af to dele. For det første en prøvelse af, om bilen er i registreringsklar stand. For det andet en vurdering af bilens stand handelsmæssigt"[vores fremhævninger]

Af ovennævnte fremgår således, at SKAT kan kræve køretøjet synet i tilfælde, hvor køretøjet er mindre end 10 år gammelt.

Et sådant syn har til formål at vurdere det eksporterede køretøjs "handelsmæssige stand". Endvidere har synet til formål at sikre, at køretøjet er i registreringsklar tilstand på udførselstidspunktet.

Den omhandlede [x1] er en helt unik, specialfremstillet racerbil, der kun er fremstillet i ganske få eksemplarer. Køb af bilen forudsætter en særlig tilladelse fra Ferrari-producenten. Der er med andre ord ikke noget "almindeligt marked" for den omhandlede [x1]. SKAT ville derfor aldrig have været i stand til at vurdere bilens værdi, herunder hvorvidt bilen var solgt til markedsprisen eller ej. At den omhandlede [x1] var i køreklar stand, følger allerede af det forhold, at den tyske køber [virksomhed2] har betalt 390.000 euro for bilen.

Det havde derfor ikke tjent noget formål at syne den omhandlede [x1] med henblik på at vurdere "bilens stand handelsmæssigt".

Dertil kommer, at spørgsmålet om, hvorvidt bilen var i registreringsklar tilstand, netop var et af de spørgsmål, der forelå til prøvelse for Højesteret. Højesteret gav Skatteministeriet medhold i, at den omhandlede bil kunne indregistreres, hvorfor bilen ifølge Højesteret skulle afgiftsberigtiges. Af Højesterets begrundelse fremgår bl.a. følgende:

"Højesteret bemærker i øvrigt, at der efter de oplysninger, der er tilvejebragt for Højesteret, ikke var noget til hinder for, at [x1] kunne indregistreres her i landet. Som følge af EU typegodkendelsen af bilen og EU-overensstemmelsesattest ("EEC Certificate of Conformity") af 22. marts 2004, som [virksomhed5] S.p.A.. har udstedt, var der ikke krav om, at [person1]s [x1] skulle godkendes ved syn før registrering. Det må lægges til grund, at bilen er typegodkendt både med 3-punktsele og med H-sele, og at dens støjniveau ikke oversteg de typegodkendte 96, 0 dB (A) stationært og 74, 5 dB (A) ved kørsel, da den blev levere"

SKAT har således Højesterets ord for, at den omhandlede [x1] kunne indregistreres i Danmark.

Der foreligger derfor ingen saglige hensyn, der tilsiger, at SKAT bør nægte at udbetale eksportgodtgørelse, fordi der ikke er udarbejdet en synsrapport forud for salget og eksporten af den omhandlede [x1]. Udarbejdelsen af en synsrapport havde således ikke givet nogen mening.

Efter registreringsafgiftslovens § 7 b og § 7 c har man et retskrav på eksportgodtgørelse, såfremt bilen 1) er afmeldt af Køretøjsregisteret, 2) er udført af Danmark og 3) er i registreringsklar stand. Disse betingelser er utvivlsomt opfyldt i nærværende sag.

Dertil kommer, at SKAT ved skrivelse af den 16. december 2011 har vejledt [person1] i, at der ikke ville blive taget stilling til spørgsmålet om eksportgodtgørelse førend, at domstolssagen var blevet afgjort. Selve salget af den omhandlede [x1] kunne naturligvis ikke afvente domstolssagen endelige afgørelse ca. 4 år senere.

I nærværende sag ville SKATs accept af [person1]s anmodning om eksportgodtgørelse alene have den effekt, at eksportgodtgørelsen blev modregnet i det registreringsafgiftskrav, som SKAT havde mod [person1] i forlængelse af Højesterets dom.

Det forekommer på den baggrund uforståeligt, når SKAT til støtte for afslaget på eksportgodtgørelse henviser til, at registreringsafgiftskravet endnu ikke er betalt. Der henvises i den forbindelse til, at modregning er en helt sædvanlig og legal fyldestgørelsesmåde, som SKAT ofte selv anvender, eksempelvis når SKAT modregner skyldige skatter i skatteyders krav på moms. I nærværende sag vil en modregning med eksportgodtgørelsen i SKATs registreringsafgiftskrav medføre, at SKAT derved fyldestgøres for en del af det registreringsafgiftskrav, som [person1] skylder SKAT. Det skal i den forbindelse fremhæves, at kravene på eksportgodtgørelse og registreringsafgiftskrav er konnekse, idet kravet på eksportgodtgørelse udspringer af SKATs krav på registreringsafgift. [person1] ville således ikke have haft et krav på godtgørelse af afgiften, hvis ikke han var blevet pålagt at betale afgiften.

Af SKATs afgørelse af den 16. marts 2016 fremgår følgende:

"Det kan for en god ordens skyld kort bemærkes, at SKAT henholder sig til registreringsafgiftslovens § 7, stk. 5 i forbindelse med en sådan anmodning. Af den bestemmelse fremgår, at afgiftsgodtgørelsen ikke kan overstige den afgift, der oprindeligt er betalt, fratrukket 15 % ".

Det gøres heroverfor gældende, at det ikke af bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 5 kan udledes, at det i en situation som den foreliggende, hvor [person1] alene ønsker modregning med kravet på eksportgodtgørelse i SKATs krav på registreringsafgift, er en betingelse for at imødekomme anmodningen om eksportgodtgørelse, at kravet på registreringsafgift fysisk er indbetalt til SKAT.

Tilsvarende forekommer det uforståeligt, når SKAT hævder at være i tvivl om, hvorvidt [person1]s personlige virksomhed med CVR-nr. [...1] var den reelle ejer af den omhandlede [x1]. Når virksomhedsnavnet [virksomhed3] anvendtes i forbindelse med salget af den omhandlede [x1], skyldtes dette alene, at Skatteministeriet under domstolssagen bebrejdede [person1], at han drev virksomhed med service og udlejning af [...]-biler under navnet [virksomhed6]. ”

SKATs udtalelse

SKAT har i forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten udtalt:

”På side 2 i klagen (sagsfremstilling) henviser partsrepræsentanten til sit bilag 2 som værende faktura fra [virksomhed5] og sit bilag 3 som værende registreringsattest. Samtidig skriver partsrepræsentanten, at bilen indregistreres i Danmark med virkning fra den 13. maj 2014. Bilag 3 er ikke en registreringsattest, som dokumenterer køretøjets indregistrering. Bilag 3 er en kopi af [person1]s registreringsbevis vedrørende hans enkeltmandsvirksomhed med CVR nummer [...1]. Bilag 3 har således intet med omhandlende køretøj at gøre. SKAT stiller sig uforstående overfor, hvordan partsrepræsentanten kan være af den opfattelse, at en virksomheds registreringsbevis vil kunne anvendes som dokumentation for et køretøjs indregistrering i Danmark.

På side 2 og 3 i klagen (sagsfremstilling) henviser partsrepræsentanten til SKATs vejledning om muligheden for differenceafgiftsberegning samt SKATs afslag vedrørende bindende svar om spørgsmålet, om [person1] var berettiget til at modtage eksportgodtgørelse ved eksport af det omhandlende køretøj (partsrepræsentantens bilag 6 og 7). Partsrepræsentanten anfører, at [person1] ud fra de to skrivelser fra SKAT har fået den opfattelse, at SKAT overhovedet ikke ville tage stilling til spørgsmålet om eksportgodtgørelse, førend endelig afgørelse forelå i domstolssagen. I brev af 16. december 2011 (bilag 6) henviser SKAT til de almindelige regler for eksport af køretøjer samt registreringsafgiftslovens § 7b. Det præciseres i den forbindelse, at køretøjet skal være afgiftsberigtiget for at der kan udbetales eksportgodtgørelse. Da køretøjet på det tidspunkt ikke er afgiftsberigtiget, vil der ikke umiddelbart kunne

Udbetales eksportgodtgørelse, heller ikke ved en differenceafgiftsberegning. SKAT afviser således ikke på noget tidspunkt at behandle [person1]s anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse. Der sker udelukkende en afvisning på baggrund af det faktum, at registreringsafgiften ikke er betalt.

SKATs afvisning af bindende svar af 16. maj 2012 er heller ikke et udtryk for, at SKAT ikke vil tage stilling til muligheden for eksportgodtgørelse. Den er udelukkende et udtryk for, at der ikke kan indhentes et bindende svar på en sådan forespørgsel med henvisning skattekontrollovens bestemmelser.

Såfremt [person1] havde anmodet SKAT om udbetaling af eksportgodtgørelse efter gældende regler og praksis for området på tidspunktet for den reelle eksport, havde SKAT været forpligtet til at træffe en afgørelse på daværende tidspunkt. Men da [person1] aldrig indgiver en formel anmodning, tager SKAT ikke konkret stilling til spørgsmålet på daværende tidspunkt. Det er dog ikke ensbetydende med, at man ikke er forpligtet til at følge gældende regler og praksis, herunder at anmode om eksportgodtgørelse i forbindelse med eksporten, så SKAT har mulighed for at vurdere, hvorvidt det findes nødvendig at kræve toldsyn og/eller besigtigelse med henblik på værdifastsættelse af køretøjet. SKAT har fuld forståelse for, at et salg og en eventuel eksport af køretøjet, ikke kunne afvente endeligdom i sagen på grund af risikoen for en væsentlig forringelse af køretøjets værdi. Men netop denne mulighed for en væsentlig forringelse af køretøjets værdi underbygger SKATs begrundelse for at kræve et toldsyn og/eller en besigtigelse af det pågældende køretøj i forbindelse med en eksport.

På side 6 i klagen (anbringender) fremhæver partsrepræsentanten, at det ikke havde tjent noget formål at syne det omhandlende køretøj forud for en eksport. SKAT vil i den forbindelse gerne henlede opmærksomheden på vores begrundelse på side 12 i afgørelsen af 16. marts 2016.

På samme side skriver partsrepræsentanten, at spørgsmålet om, hvorvidt bilen var i registreringsklar stand netop var det spørgsmål, der forelå til prøvelse for Højesteret. Det er efter SKATs mening ikke korrekt. Som SKAT også har beskrevet i afgørelse af 16. marts 2016 på side 13, kan det ikke i registrerings -og registreringsafgiftsmæssig forstand sammenlignes at et køretøj er i registreringsklar stand og om et køretøj vil kunne indregistreres i Danmark. Det er to meget forskellige ting. Det er således ikke korrekt, at Højesteret har slået fast, at omhandlende køretøj var i registreringsklar stand. De har udelukkende slået fast, at køretøjet ville kunne indregistreres i Danmark rent teknisk og i henhold til Trafikstyrelsen regler.

På side 7 og 8 i klage (anbringender) kommenterer partsrepræsentanten på det forhold, at SKAT afviser muligheden for en differenceafgiftsberegning. Såfremt Skatteankenævnet mod forventning skulle komme frem til, at SKAT er forpligtet til at udbetale eksportgodtgørelse i den konkrete sag, beder SKAT om, at der samtidig tages stilling til muligheden for en differenceafgiftsberegning. Det er SKATs praksis, at et køretøj – som udgangspunkt - ikke anses for afgiftsberigtiget før den fulde afgift er betalt. Sammenholdt med registreringsafgiftslovens § 7b, stk. 5 om, at afgiftsgodtgørelsen ikke må overstige den afgift, der oprindelig er betalt, er det SKATs holdning, at den fulde afgift skal være betalt, før der kan udbetales eksportgodtgørelse. Derfor har [person1] fået den vejledning han har i brev af 16. december 2011 og derfor er afvisningen af en differenceafgiftsberegning brugt som støtte til afvisningen af udbetaling af eksportgodtgørelse i afgørelse af 16. marts 2016.

Afslutningsvist vil SKAT gerne bemærke, at der ikke er stillet spørgsmålstegn ved ejerskabet af omhandlende køretøj. Den omtalte faktura, som dokumenterer salget af køretøjet til Tyskland i 2012 (partsrepræsentantens bilag 4), indeholder dog nogle oplysninger, som ikke er i overensstemmelse med de oplysninger, som er indberettet til SKATs systemer af [person1]. Dermed ikke sagt, at der af den grund ville have været nægtet udbetaling af eksportgodtgørelse. Dette blot for at pointere, at der er mange regler, som SKAT skal tage hensyn til ved en vurdering af, hvorvidt der kan ske udbetaling af eksportgodtgørelse. Da SKAT fastholder afvisningen af udbetaling af eksportgodtgørelse, er det dog irrelevant i denne sag, hvorvidt den omtalte faktura er mangelfuld eller i øvrigt i uoverensstemmelse med de gældende fakturaregler. ”

Klagerens repræsentant har den 28. juni 2016 oplyst, at han ikke er enig i SKATs udtalelse.

Bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til sagen

Skatteankestyrelsens indstilling har været sendt til udtalelse hos SKAT (Motorstyrelsen). SKAT (Motorstyrelsen) har tiltrådt indstillingen med følgende bemærkninger:

”Klager har ikke opfyldt betingelserne for eksportgodtgørelse. Anmodning om eksportgodtgørelse skal indgives af køretøjets ejer, forud for eller i forbindelse med, at køretøjet eksporteres, hvilket ikke er sket. Bilen er eksporteret den 18. januar 2012, anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse er sket den 5. november 2015.

SKAT har således ikke ved anmodning om eksportgodtgørelse i 2015 haft en reel adgang til at fastsætte køretøjets værdi på eksporttidspunktet, herunder haft adgang til at besigtige køretøjet eller foranledige køretøjet synet med henblik på at fastslå køretøjets stand i øvrigt, jf. registreringsafgiftslovens § 7c, stk. 2.

Det bemærkes, at klagers anmodning om godtgørelse skal fremsendes senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Selvom klager havde været berettiget til eksportgodtgørelse ville kravet således være forældet.

I henhold til registreringsafgiftslovens § 7b, stk. 1 fremgår, at afgiften godtgøres for køretøjer der er afgiftsberigtiget, i denne sag er køretøjet ikke afgiftsberigtiget. For at køretøjet kan anses for afgiftsberigtiget, skal registreringsafgiften være betalt, jf. registreringsafgiftslovens § 7b, stk. 5, hvilket ikke er sket i nærværende sag. Eksportgodtgørelse er således en godtgørelse, der kan udbetales til en skatteyder, når den pågældende skatteyder har betalt registreringsafgift af det eksporterede køretøj.

Klager henviser i sin klageskrivelse, at kravene på eksportgodtgørelse og registreringsafgift er konnekse, idet kravet på eksportgodtgørelse udspringer af SKATs krav på registreringsafgift. Motorstyrelsen finder ikke, at der er tale om konnekse fordringer, da de ikke udspringer af samme retsforhold. Kravet på betaling af registreringsafgift er opstået, fordi klager tog den omhandlede bil i brug på færdselslovens område, jf. SKM2015.698H, mens klagers eventuelle krav på eksportgodtgørelse er opstået som følge af eksporten af bilen.”

Skatteankestyrelsens indstilling samt SKATs (Motorstyrelsens) udtalelse til indstillingen har været sendt til udtalelse hos klagerens repræsentant.

Klagerens repræsentant har oplyst, at han er uenig i Skatteankestyrelsens indstilling samt SKATs udtalelse hertil.

Landsskatterettens afgørelse

Af registreringsafgiftsloven § 7 b, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014 (nugældende lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017), fremgår, at afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4, 5, 5a, 6, 29 eller 29 a, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra motorregisteret og udføres fra landet.

Endvidere fremgår af bestemmelsens stk. 5, at:

”Afgiftsgodtgørelsen efter stk. 2 kan ikke overstige den afgift, der oprindelig er betalt, fratrukket 15 pct., dog mindst 8.500 kr. for personbiler og 4.500 kr. for varebiler og motorcykler. ”

Af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, fremgår, at:

”Sammen med en anmodning om godtgørelse af afgiften efter § 7 b for en bil, der, regnet fra anmodningens indgivelse, første gang er registreret for mere end 10 år siden, skal der afleveres en synsrapport om køretøjets stand, jf. § 10, stk. 3. Det skal af synsrapporten endvidere fremgå, at køretøjet er i køreklar stand. Synsrapporten må ikke være ældre end 4 uger, regnet fra anmodningens indgivelse. Told- og skatteforvaltningen kan i øvrigt bestemme, at der skal indhentes en sådan synsrapport vedrørende et køretøj, der ikke er omfattet af 1. pkt., før godtgørelse udbetales. Afgiften godtgøres af told- og skatteforvaltningen, når køretøjets afgiftspligtige værdi er fastslået og told- og skatteforvaltningen har modtaget dokumentation for køretøjets afmeldelse fra Køretøjsregisteret og udførsel her fra landet. ”

Landsskatteretten finder ikke, at betingelserne for eksportgodtgørelse er opfyldt. Ved vurderingen heraf er der lagt vægt på, at det af ordlyden af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1 fremgår, at afgiften godtgøres for køretøjer der er afgiftsberigtiget. På samme vis fremgår det af ordlyden af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 5, at afgiftsgodtgørelsen ikke kan overstige hvad der oprindeligt er betalt i registreringsafgift, fratrukket 15 pct. På baggrund af en ordlydsfortolkning af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1 og stk. 5, finder Landsskatteretten, at det er en betingelse for at opnå eksportgodtgørelse, at der er betalt registreringsafgift af køretøjet. Betingelserne for at kunne opnå en godtgørelse af registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1 og stk. 5, er således ikke til stede i den konkrete sag, da køretøjet ikke er afgiftsberigtiget.

Hertil bemærker Landsskatteretten, at det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, 3. pkt., at Told- og skatteforvaltningen kan bestemme, at der for køretøjer der ikke er omfattet § 7 c, stk. 1, 1 pkt. (køretøjer der første gang er registreret for mere end 10 år siden) ligeledes skal indhentes en synsrapport.

Ved salg af køretøjet til [virksomhed2], [Tyskland], den 18. januar 2012, har klageren ikke anmodet SKAT om eksportgodtgørelse, hvorfor SKAT ikke havde mulighed for, at beslutte at der skulle indhentes en synsrapport forud for udbetaling af eksportgodtgørelsen, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, 4. pkt.

Repræsentanten har anført, at en beslutning fra SKAT om, at indhente en synsrapport, ikke er sagligt begrundet, idet køretøjet er af unik karakter. Landsskatteretten finder ikke, at det forhold at der er tale om et køretøj af en unik karakter ændrer ved, at SKAT kan beslutte, at der skal indhentes en synsrapport forud for udbetaling af eksportgodtgørelse, jf. registreringsafgiftslovens § 7c, stk. 1, 4. pkt.

Endeligt bemærkes det, at Landsskatteretten for så vidt angår ejerskab af køretøjet, ikke har taget stilling hertil.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.