Kendelse af 14-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

Sagen drejer sig om opkrævning af chokoladeafgift, øl- og vinafgift og spiritusafgift med henholdsvis 744 kr., 1.316 kr. og 827 kr. for indførslen af chokolade, øl og spiritus fra Tyskland, idet den indførte mængde ikke er anset for værende til eget brug.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Det fremgår af SKATs indrapporteringsskema af 28. januar 2016, at en varebil mrk. Peugeot Boxer blev udtaget til kontrol ved grænseovergangen i [by1] den 26. januar 2016. Føreren af varebilen var [person1], og klageren og [person2] var passagerer. Bilen er efter det oplyste et aktiv i klagerens ægtefælles virksomhed.

SKAT konstaterede ved kontrollen, at der i varebilen bl.a. befandt sig følgende mængder af chokolade, øl, spiritus og vand:

900 flasker Odense Pilsner, i alt 297 liter

648 dåser Odense Pilsner, i alt 213,84 liter

18 flasker O.P. Anderson, i alt 12,6 liter

4 flasker Baileys, i alt 2,8 liter

28,654 kg chokolade

18 liter vand

Varerne var indkøbt i grænsebutikkerne [virksomhed1] i [Tyskland] og [virksomhed2] i [Tyskland].

Følgende fremgår bl.a. af indrapporteringsskemaet:

”[...]

[person1] oplyste, at varerne var beregnet til fest i en sparerforening, som holdte til på en bodega. Chokoladen skulle bruges til en tombola. [person1] blev spurgt om foreningen var register for øl og sukker afgift - [person1] oplyste at det var de ikke.

[person1] fik oplyst, at en forening ikke kunne handle afgiftsfrit i Tyskland. At man kun kunne handle øl og chokolade uden at betale afgift, hvis det varerne var beregnet til privat brug for ens husstand. [person1] prøvede at forklare, at der var jo tale om en privatfest kun for foreningens medlemmer.

Det blev besluttet at tage varebilen og de 3 personer med til undersøgelseshallen i [by1], for nærmere optælling.

[...]

De 3 personer gav udtryk for at de ikke kunne forstå, at der skulle betales afgift og ændre forklaring til at noget af de kun var til sparerforeningen.

[person1] forklarede nu, at festen skulle holdes i et lokal som [person1] havde på [adresse1] i [by2]. De fastholdte, at der var tale om en privatfest. De fik forklaret, at en fest i en forening ikke kunne anses for at være privat. Der blev spurgt om hvem der havde betalte for varerne, det var [person3] der havde betalt for alle varerne. De tøvede på spørgsmålet om det var med foreningens penge eller om [person3] havde betalt af sin private konto. Efter lidt overvejelser svarede [person3] at der var fra hendes private konto.

De kunne ikke entydigt svarer på hvordan foreningens medlemmer betalte, men det var [person3] der stod for foreningens økonomi. [person3] blev spurgte om hun stod registeret med en konto med særlige ejerforhold, det vidste hun ikke. Ved opslag i skatteoplysningerne kunne det konstateres, at [person3] stod registeret med to konti med særlige ejerforhold.

[person1] forklarede nu, at det kun var chokoladen i de store æsker og noget af øllet i flasker, omkring en 1/3 del af de 30 kasser, som skulle bruges til festen. De øvrige flaske øl var til [person3].

De 27 rammer Odense Pilsner a 24 stk. i dåser skulle fordeles mellem de 3, med 9 rammer til hver.

Varebilen var ejet af [person3] ægtefælle og dennes firma.

De oplyste at sparerforeningen hed [...] og holdte til på bodegaen [x1], [adresse2], [by2]. CVR nr. [...1].

Foreningen var ligesom en julesparerforening, hvor hvert medlem havde en kasse på bodegaen man kunne komme penge i når man havde lyst. Der blev spurgt til, om de havde nogle vedtægter i foreningen - det havde de ikke.

Festen i sparerforeningen skulle holdes lørdag den 30 januar 2016. [person1] oplyste, at de ikke vidste endnu hvor mange de blev, men et sted mellem 25-40 mennesker. Der var derfor heller ikke bestil mad endnu, men maden skulle de have fra [...].

Da de først havde oplyste at varerne var til foreningen og efterfølgende ændre forklaring, da de fik oplyst at der skulle betales afgift blev det besluttet at opkræve afgift af alt øllet og de indkøbte chokolade æsker samt af de 18 flasker snaps (O.P. Anderson) og 4 flaker Baileys, som også var pakket ind hver for sig i en æsker med lidt chokolade i.

[person3] stillede sikkerhed for afgifter og bøde ved at betale 27.887 kr. [person1] spurgte om hvilke klage muligheder de havde. [person1] og [person3] fik forklaret det efterfølgende sagsforløb med hensyn til pant og høring på afgift sagen.

[...]”

Ved kontrollen tog SKAT pantpligtige varer i bevaring. SKAT har den 2. februar 2016 truffet afgørelse om beslaglæggelse af den indførte mængde øl og vand med henblik på lovliggørelse efter miljølovgivningen med den begrundelse, at klageren har været i besiddelse af pantpligtige emballager, der ikke overholder kravene til pantmærkning og tilmelding til Dansk Retursystem, jf. hhv. pantbekendtgørelsens § 10 og miljøbeskyttelseslovens § 111 a, stk. 2.

SKAT sendte den 3. februar 2016 et forslag til afgørelse til klageren. SKAT havde til hensigt at opkræve chokoladeafgift, øl- og vinafgift og spiritusafgift af den indførte mængde chokolade, øl og spiritus.

Klageren sendte sine bemærkninger til forslaget til afgørelse til SKAT den 5. februar 2016. Følgende fremgår af brevet:

”[...]

Vi 3 personer der var i Tyskland den pågældende dag genkender ikke ret meget af den sagsfremstilling som er skrevet i brevet.

Vi vil her komme med vores oplevelse af sagen.

Vi skulle alle 3 personer bruge øl, så det var det vi kørte til Tyskland efter, helt privat.

[person3]s mand og søn, havde en varevogn som vi kunne låne, og den måtte føre til Tyskland, da den var eget privat.

Vi samlede vores kasser med tomt emballage hver især, da vi blev enige om at købe 30 kasser til deling.

Vi kørte til [virksomhed2] i [Tyskland], hvor vi tog hver sin vogn udenfor butikken og gik på indkøb. Vi tog hver især hvad vi skulle have i vores indkøbsvogn.

Vi talte selvfølgelig med hinanden i forretningen hvor vi diskuterede de forskellige tilbud i forretningen, og der blev selvfølgelig fuldt mere i vognene end først aftalt. De havde blandt andet 3 kasser Albani dåse øl til kr. 139,- hvilket er meget billigt, så vi blev enige om at købe 9 kasser hver, vi havde jo plads nok. De havde O.P. Anderson snaps til kr. 69,- pr. flaske, normalt kr. 140,- i Danmark, så det købte vi også.

[person3] købte foruden de 10 kasser Albani flaske øl og de 9 kasser Albani dåse øl, nogle æsker chokolade af forskellige mærker og nogle ruller marcipan. Noget af det skulle bruges til lodtrækning. Hun købte elpærer, 27 stk. alm. vand på flasker. Alt helt privat.

[person2] købte udover de 10 kasser flaske øl, og de 9 kasser dåse øl nogle Gajol pastiller og snaps, alt til eget forbrug.

Jeg [person1] købte udover de 10 kasser flaske øl og de 9 kasser dåse øl, nogle flasker snaps og Bailey til eget forbrug.

Da vi kom til kassen i forretningen skrev vi hver sin indførselsseddel for at undgå pant på dåserne, da alt jo var til hver sin familie.

Panten på flaskerne betalte vi i forretningen, og denne kunne vi få retur i Danmark.

Da vi skulle betale var der et kortgebyr, hvorfor [person3] betalte for os alle. [person3] betalte med hendes personlige kort.

Vi kørte til grænsen, hvor vi blev stoppet og vinket ind til siden, og blev bedt om at åbne til varevognens lastrum.

En tolder spurgte om hvem alt det øl var til. Jeg svarede at det var til os 3 i bilen.

Han sagde at vi ikke kunne drikke alt det øl selv.

Jeg svarede at vi så kunne invitere nogen der kunne hjælpe os. Han spurgte hvem det var vi skulle invitere.

Jeg sagde, vi kunne jo invitere nogle af vores venner fra spareklubben. Han spurgte, hvem er spareklubben.

Jeg sagde, at det var en klub eller en forening vi havde på en bodega i [by2].

Han sagde så, at vi ikke måtte bruge varer til foreninger, hvorfor vi blev nød til at følge efter ham i bilen til et lager.

Jeg protesterede selvfølgelig, og prøvede at sige at varerne ikke var til nogen forening eller spareforening, men helt privat, men han ville slet ikke høre, og vi kørte derefter til en lagerhal.

De 2 andre [person3] og [person2] blev udspurgt i hallen om det samme som jeg, og fortalte det samme som jeg, men de 3 toldere ville slet ikke høre på os. Vi tror dog de var i tvivl om det var rigtigt det de gjorde, da de ringede til nogen, vel 5 gange efter vi var ankommet til hallen. Vi kunne ikke rigtigt høre samtalen, kun deres kropssprog og ansigtsudtryk.

Herefter blev alt tager ud af bilen, som herefter blev randsaget, fotograferet indvendig og udvendig. Vi fik da at vide at vi ikke fik noget varer med derfra.

Efter ca. 11/2 time kaldte lederen på os, sagde at han havde regnet det hele sammen, og vi skulle af med Sikkerhedsstillelse for afgifter kr. 2.887

Sikkerhedsstillelse for bøde kr. 25.000

I alt kr. 27.887

[person3] betalte med hendes personlige kort, og fik en kvittering. Vi fik ingen kvittering på de varer de tilbageholdt.

Da de havde fået pengene fortalte de os til vor overraskelse at vi nu måtte tage alle varerne, dog ikke de 30 kasser flaske øl, de 27 kasser dåse øl samt 27 vandflasker.

De fortalte at Dansk retur pantsystem skulle komme og sætte pantmærker på alt det de beholdt.

Vi kunne dog ikke forstå at ølflasker hvor der var pantmærker på skulle pantmærkes, men vi kunne ikke snakke med dem.

Vi fortalte vi ville klage over det der var sket, men fik at vide vi kunne gøre hvad vi ville. Herefter fik vi lov at køre.

Spareforeningen som jeg omtalte over for tolderen, er en forening der har en sparekasse på bodega "[x1]" [adresse2] [by2].

Sparekassen som man spare op i, bliver tømt en gang om ugen. Bodagaens fortjeneste er, at medlemmerne kommer en gang om ugen, som gæster, og kommer penge i boksen. Bodegaen har intet med sparekassen at gøre.

Sparekassens medlemmer tager på et forlænget weekendophold hvert år omkring 1. juni, samt måske en efterårs eller jule tur. Ingen andre fester af nogen art.

Foreningen er ca. 20 år gammel, og der er mange der har været medlemmer lige fra starten. Derfor er der mange af vore nærmeste venner medlemmer af sparekassen, så hvis der skal holdes fødselsdag eller anden begivenhed privat, vil der altid være venner fra spareklubben med.

Vi havde talt om i bilen efter at have handlet, at vi havde lidt for meget øl med, tilbage over grænsen. Jeg mente at der var en grænse der sagde 110 liter øl.

Jeg mente også der var en undtagelse fra de 110 liter, hvis der skulle holdes en fest der kunne dokumenteres.

Derfor sagde jeg at vi kunne invitere vennerne fra spareklubben.

Det vi havde med:

10 x 30 øl flasker a 0,33 liter100 liter

9 x 24 øl dåser a 0,33 liter 72 liter

I alt 172 liter

[...]”

Klagerens repræsentant har over for Skatteankestyrelsen fremlagt tre underskrevne tro- og loveerklæringer i henhold til hvilke det erklæres hvilken mængde øl den pågældende har indført til eget brug.

SKATs afgørelse

SKAT har opkrævet chokoladeafgift med 744 kr., øl- og vinafgift med 1.316 kr. og spiritusafgift med 827 kr.

SKAT har bl.a. begrundet afgørelsen således:

”[...]

SKATs begrundelse for afkrævning af chokoladeafgift

SKAT har ved kontrollen den 26. januar 2016 konstateret, at du indførte chokolade- og sukkervareafgiftspligtige varer.

Det er SKATs vurdering, at den indførte mængde, som opgjort ovenfor, ikke er til eget brug. Ved vurderingen har SKAT lagt vægt på at varerne er indkøbt til præmier i en forening.

Du kan uden at betale afgifter udelukkende indføre varer som er til din og din husstands eget forbrug. Da du har indført varer der ikke er til eget brug, opkræver told- og skatteforvaltningen punktafgifter af disse varer. Afgiften forfalder til betaling ved modtagelsen/indførslen fra udlandet, og du hæfter for betalingen af afgiften.

[...]

SKATs begrundelse for afkrævning af øl- og vinafgift

SKAT har ved kontrollen den 26. januar 2016 konstateret, at du indførte øl- og vinafgiftspligtige varer.

Det er SKATs vurdering, at den indførte mængde, som opgjort ovenfor, ikke er til eget brug. Ved vurderingen har SKAT lagt vægt på at varerne er indkøbt til en fest i en forening, hvor medlemmerne deltager.

Du kan uden at betale afgifter udelukkende indføre varer som er til din og din husstands eget forbrug. Da du har indført varer, der ikke er til eget brug opkræver told- og skatteforvaltningen punktafgifter af disse varer. Afgiften forfalder til betaling ved modtagelsen/indførslen fra udlandet, og du hæfter for betalingen af afgiften.

[...]

SKATs begrundelse for afkrævning af spiritusafgift

SKAT har ved kontrollen den 26. januar 2016 konstateret, at du indførte spiritusafgiftspligtige varer.

Det er SKATs vurdering, at den indførte mængde, som opgjort ovenfor, ikke er til eget brug. Ved vurderingen har SKAT lagt vægt på, at varerne er til en fest i en forening, hvor medlemmerne deltager.

Du kan uden at betale afgifter udelukkende indføre varer, som er til din og din husstands eget forbrug. Da du har indført varer, der ikke er til eget brug opkræver told- og skatteforvaltningen punktafgifter af disse varer. Afgiften forfalder til betaling ved modtagelsen/indførslen fra udlandet, og du hæfter for betalingen af afgiften.

[...]

SKAT's kontrolførende lægger vægt på [person1]s første forklaring, da bilen blev stoppet. [person1] oplyste, at varerne var beregnet til en fest i en spareforening, som holdt til på en bodega. Chokoladen skulle bruges som præmier i tombola. (Chokolade og Baileys var i gaveæsker, som egnede sig til præmier). Ved kontrollen i hallen blev forklaring ændret til, at det kun var nogle af varerne, der skulle bruges til festen/tombolaen. Forklaring om hvor festen skulle holdes blev også ændret til, at det skulle være et lokale som [person1] havde i [by2]. Den sidste og igen ændrede forklaring (indsendte bemærkninger) er nu, at alle tre personer i bilen har handlet privat hver især, og at der ikke var planlagt nogen fest, men kun noget I havde snakket om.

I blev under hele kontrolforløbet orienteret om, hvorfor vi mener I har handlet i erhvervsmæssigt øjemed. Vi orienterede om, hvorfor vi beslaglagde øllet i pant­ pligtig emballage. Vi har ikke sagt, at I slet ikke ville få nogen af varerne med hjem. I fik udleveret en kvittering nr. 41.065 (kopi vedlægges) på de øl som var i pantpligtig emballage. I fik udleveret en folder "Dine varer er blevet beslaglagt - hvad nu? "(kopi vedlægges). Under kontrolforløbet blev der givet mundtlig vejledning i sagsforløbet både vedrørende afgiftsdelen og pantdelen. Herunder hvilke muligheder, der var for at komme med indsigelser før der blev truffet en afgørelse, samt klage muligheder til dels Landsskatteretten og domstolen.

[...]”

SKAT har opgjort afgiftsbeløbene således:

Chokoladeafgift:

Produkt

Antal

Vægt pr. stk.

Antal kg. i

alt

Afgift i kr.

Anton Berg

7

800 gram

5,6 kg.

Twist

6

2 kg.

12 kg.

Toffifee

1

400 gram

0,4 kg.

Anton Berg Diplomat

2

1.000 gr

2 kg.

Jakobsen

2

520 gram

1,04 kg.

Toblerone

1

48 X 35 gr

1,68 kg.

Anton Berg Signature Selec- tion

1

500 gram

0,5 kg.

Marabou

1

16 X 100

gr.

1,6 kg.

Anton Berg Mini Marcipan- brød

1

925 gram

0,925 kg.

Quality Street

1

2,9 kg

2,9 kg.

I alt Afgiften er 25,97 kr. pr. kg.

28,645 kg.

744 kr.

Øl- og vinafgift:

Produkt

Antal

Størrelse

Alkohol-

indhold i %

Liter alko-

hol i alt

Afgift i kr.

Odense Pilsner

1548

0,33

4,6

23,49864

1.316 kr.

I alt

1.316 kr.

Spiritusafgift:

Produkt

Antal

Størrelse

Alkohol-

indhold i %

Liter alkohol i

alt

Afgift i kr.

Snaps

18

0,70 l

40

5,04

756 kr.

Baileys

4

0,70

17

0,476

71 kr.

I alt

5,516

827 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at der ikke skal betales chokoladeafgift, øl- og vinafgift og spiritusafgift.

Af klagerens repræsentants brev af den 23. maj 2016 til Landsskatteretten fremgår bl.a. følgende:

”[...]

Under henvisning til Deres kvitteringsskrivelse af 9. maj d.å. kan jeg oplyse at jeg har haft møde med min klient og de øvrige deltagere i indkøbsturen, [person1] og [person2], der samstemmende forklarer at de hver for sig individuelt foretog deres indkøb. Der henvises til sagens bilag 1.8, 1.9 og 1.10.

Jeg vedlægger kontoudskrift der viser at [person3] efter aftale betalte hele leverancen, men beløbet er efterfølgende delt i overensstemmelse med de køb de hver havde foretaget. Indkøbet på i alt kr. 3.028,50 skete delvis samlet for at spare gebyr, men så mistede man til gengæld rabat på noget af indkøbet. Dette skete efter anbefaling fra ekspedienten. Alle 3 fastholder at indkøbet er til eget forbrug og det udleverede befinder sig fortsat hos de 3 personer og er af alle 3 tænkt anvendt privat.

Jeg henleder opmærksomheden på at bilag 1.8 viser at der er betalt pant for de 900 flasker [by3] pilsner med kr. 900,00, hvilket beløb vel skal fratrækkes eventuel pantbetaling. Det bemærkes også at de 3 personer hver har udfyldt selstændig udførelseskvitteringer og som er afleveret til Skat og jeg skal anmode Dem om at skaffe disse kvitteringer.

Snapsene er delt lige mellem de 3 deltagere. [person3] har foretaget slikindkøb. [person2] har alene foretaget indkøb af Gajol. Oplysningerne om at effekterne var tænkt til brug for afholdelse af en foreningsfest bestrides af [person3], dette har aldrig været hensigten og bliver aldrig hensigten.

Såfremt Skat ønsker at besigtige varene hos de 3 deltagere, skal jeg opfordre til at dette sker nu, inden de hver i sær påbegynder brugen af det. Jeg har instrueret dem om at de skal beholde dåser og flasker så hver i sær kan dokumentere hensigten med indkøbet.

Jeg ser frem til at eventuelle deponerede afgifter, der unødigt henstår hos Skat, frigives til [person3], ligesom jeg anmoder om at den flaskepant der er dokumenteret betalt også returnes til [person3].

[...]”

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af toldlovens § 11, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen opkræver punktafgifter af punktafgiftspligtige varer, som rejsende medfører ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EU’s toldområde, ud over hvad der kan anses for at være indført til eget brug. Told- og skatteforvaltningen fører den fornødne kontrol hermed. Efter bestemmelsens stk. 4, kan told- og skatteforvaltningen fastsætte retningslinjer til brug for vurderingen af, om de i stk. 1 og 2 anførte varer kan anses for at være til eget brug.

Det fremgår af artikel 32 i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (cirkulationsdirektivet), at:

”1. Punktafgiften for punktafgiftspligtige varer, som en privatperson anskaffer til eget brug og selv transporterer fra en medlemsstat til en anden, forfalder kun i den medlemsstat, hvor de punktafgiftspligtige varer anskaffes.

2. For at kunne fastslå, om de i stk. 1 omhandlede punktafgiftspligtige varer er bestemt til en privatpersons eget brug, skal medlemsstaterne mindst tage hensyn til følgende:

a)

den forretningsmæssige status hos den person, der er i besiddelse af de punktafgiftspligtige varer, og vedkommendes begrundelse for at være i besiddelse af dem

b)

stedet, hvor de punktafgiftspligtige varer befinder sig, eller, når det er relevant, den anvendte transportform

c)

ethvert dokument vedrørende de punktafgiftspligtige varer

d)

arten af de punktafgiftspligtige varer

e)

mængden af de punktafgiftspligtige varer.

3. Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra e), kan medlemsstaterne opstille vejledende mængder, men kun for at godtgøre ovennævnte forhold. Disse vejledende mængder må ikke være mindre end:

a)for tobaksvarer:

cigaretter: 800 stk.
cerutter og cigarillos (cigarer med en maksimumsvægt på 3 g/stk.): 400 stk.
cigarer: 200 stk.
røgtobak: 1,0 kg

b)for alkoholholdige drikkevarer:

spiritus: 10 l
mellemklasseprodukter: 20 l
vin: 90 l (heraf højst 60 l mousserende vin)
øl: 110 l

4. Medlemsstaterne kan ligeledes fastsætte, at punktafgiften forfalder i forbrugsmedlemsstaten ved køb af mineralolier, der allerede er overgået til forbrug i en anden medlemsstat, hvis disse varer transporteres af en privatperson eller på dennes vegne ved anvendelse af atypiske transportformer.

I dette stykke betragtes som ”atypisk transportform” andre måder at transportere brændstof på end i køretøjernes brændstoftanke eller i en egnet reservedunk samt andre måder at transportere flydende brændsel på end erhvervsmæssigt i tankbiler.”

Det fremgår af SKATs Juridiske Vejledning på tidspunktet for indførslen af de pågældende varer, afsnit E.A.1.4.3., at:

”Ved indrejse fra andre EU-lande kan punktafgiftspligtige varer medbringes afgiftsfrit, men på betingelse af

? at den rejsende selv medbringer varerne, f.eks. i bagagen
? at varerne er bestemt til brug eller forbrug for den rejsende personlig eller dennes husstand eller er beregnet til gaver.

[...]

Ved SKATs bedømmelse af, om punktafgiftspligtige varer er til eget brug og dermed er fritaget for afgift eller har erhvervsmæssig karakter og dermed er afgiftspligtig, vil der indgå en række forhold bl.a.

? den forretningsmæssige status hos den rejsende
? årsagerne til købet af varerne
? stedet, hvor varerne befinder sig
? den anvendte transportform
? ethvert dokument om varerne
? varernes art
? varernes mængde.

Varer, der medbringes for andre eller med henblik på videresalg e.l., anses for at have erhvervsmæssig karakter og bliver dermed afgiftspligtige.

(...)

Mængden af medbragte varer vil kunne have et sådant omfang, at det må anses for tvivlsomt, at varerne er til eget brug, f.eks. hvor mængden ligger væsentlig over, hvad der med rimelighed kan bruges i en almindelig husholdning. I sådanne tilfælde må den rejsende kunne redegøre nærmere om formålet med varekøbet

[...]

For alkoholholdige drikkevarer og tobaksvarer er der til brug for vurderingen af, om varerne er til eget brug eller af erhvervsmæssig karakter, fastsat nogle vejledende mængder, jf. art. 32, stk. 3, i Rådets direktiv 2008/118/EF (cirkulationsdirektivet).

De vejledende mængder er for

Alkoholholdige drikkevarer

Øl

110 liter

dvs. 333 fl. a 33 cl

Bordvin

90 liter

dvs. 120 fl. a 75 cl (heraf højst 60 liter mousserende vin, det vil sige 80 fl.)

Hedvin

20 liter

dvs. 28 fl. a 75 cl (portvin, sherry og lign.)

Spiritus

10 liter

dvs. 14 fl. a 70 cl

[...]

Transportformen kan eventuelt også medføre, at indførslen ikke kan anses for ”egen medbringelse”, f.eks. hvor den rejsende og varen ikke transporteres med samme køretøj, eller hvor transporten er atypisk for rejsende, eksempelvis ved benyttelse af lastbiler.

[...]

Ved køb af andre punktafgiftspligtige varer, f.eks. chokolade, sodavand eller energikoks, skal der betales afgift, hvis varens værdi uden punktafgift er over 80 kr.”

Øl- og vinafgift

Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, og § 3, stk. 1, at der skal betales afgift af øl og vin her i landet efter de i loven nærmere opregnede satser.

Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 4, at der skal betales afgift her i landet ved overgang til forbrug, det vil sige, når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. øl- og vinafgiftslovens §§ 5 og 6.

Efter øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2, ydes afgiftsfritagelse bl.a. af varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug fra et andet EU-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand. Det fremgår af EU-Rådets direktiv 08/118, at medlemsstaterne kan opstille vejledende mængder for indførelsen af varer beregnet til eget brug, der for så vidt angår øl ikke må være mere end 110 liter og for vin 90 liter, jf. artikel 32, stk. 3.

Chokoladeafgift

Det fremgår af chokoladeafgiftslovens § 1, at der skal betales afgift af chokolade her i lande efter de i loven nærmere opregnede satser.

Det fremgår af chokoladeafgiftslovens 10a, stk. 1, at der skal betales afgift her i landet ved varemodtagelsen her i landet, det vil sige, når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse.

Efter chokoladeafgiftslovens § 21, ydes der afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3

Det fremgår af EU-Rådets direktiv 08/118, at medlemsstaterne kan opstille vejledende mængder for indførelsen af varer beregnet til eget brug, der for så vidt angår chokolade ikke må overstige en værdi uden punktafgift på 80 kr., jf. artikel 32, stk. 3.

Spiritusafgift

Det fremgår af spiritusafgiftslovens § 2a, at der betales afgift her i landet ved overgangen til forbrug, dvs. når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. §§ 7 og 8. Der betales ligeledes afgift ved indførsel af varer fra steder uden for EU, jf. § 18, stk. 1.

Efter spiritusafgiftslovens § 15, stk. 3, ydes afgiftsfritagelse bl.a. af varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug fra et andet EU-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand.

Det lægges til grund, at der er indført henholdsvis 1.548 dåser øl a 33 cl. (510 liter) og 22 flasker spiritus a 0,70 l. (15 liter), 28 kg. chokolade og sukkervarer samt 18 liter vand i pantpligtige flasker fra Tyskland.

Landsskatteretten er af den opfattelse, at hele den indførte mængde varer er erhvervet af klageren. Der er henset til den af klageren ved kontrollen afgivne forklaring, herunder at det ikke på tidspunktet for kontrollen blev oplyst, at varerne skulle fordeles mellem de rejsende samt, at de omhandlede varer blev købt på samlet bon og blev betalt af klageren. Heroverfor er det ikke ved de fremlagte erklæringer tilstrækkeligt sandsynliggjort, at varerne skulle deles mellem de rejsende.

Landsskatteretten finder, at det indførte kvantum af de pågældende varer ikke kan antages at være bestemt til klagerens eget brug, idet mængden ligger væsentligt over, hvad der med rimelighed kan forventes anvendt i en normal husholdning, jf. de i cirkulationsdirektivets artikel 32, 3. pkt., angivne vejledende mængde og de ved SKATs administrative praksis angivne vejledende mængder.

Da de vejledende mængder er væsentligt overskredet, har klageren bevisbyrden for, at varerne er indført til eget brug. Klageren har hertil ved kontrollen forklaret, at den pågældende mængde, eller en del deraf, blev indført med henblik på en fest i en ”sparerforening” eller en privat fest den 30. januar 2016.

Landsskatteretten finder, at klagerens forklaring er af generel karakter og ikke nærmere konkretiseret, særligt set i lyset af den indførte mængde på 510 liter, svarende til mere end 4 gange den vejledende mængde på 110 liter, og at klageren derfor ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om varer til eget brug.

De indførte mængder øl, spiritus og chokolade er dermed afgiftspligtige efter øl- og vinafgiftslovens §§ 1, stk. 1, og 3, stk. 1, jf. § 11, stk. 2, spiritusafgiftslovens § 2a, jf. § 15, stk. 3, samt chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, jf. § 21, idet indførslen ikke kan anses for omfattet af afgiftsfritagelsesbestemmelserne i de respektive love.

Det bemærkes, at den påklagede afgørelse af 16. februar 2016 vedrører afgiftspligten af øl, chokolade og spiritus. Beslaglæggelsen af varerne er sket i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 111 a, og spørgsmål om pant er reguleret af den i medfør af miljøbeskyttelsesloven udstedte pantbekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 104 af 27. januar 2014. Disse forhold er dermed ikke omfattet af Landsskatterettens kompetence, jf. skatteforvaltningslovens § 11.

SKATs afgørelse om opkrævning af i alt 2.887 kr. stadfæstes derfor.