Kendelse af 09-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2020

Faktiske oplysninger

SKAT har ikke i forbindelse med deres sagsbehandling fremlagt oplysninger om klagerens indkomstmæssige forhold forud for skattesagen, ligesom det ikke er oplyst, hvad baggrunden for sagens opstart hos SKAT var.

SKAT har bedt klageren indsende kontoudtog for perioden 1. januar 2013 til 10. november 2015.

Klageren imødekom ikke SKATs anmodning, hvorfor SKAT indhentede kontoudtogene. Endvidere indhentede SKAT annoncer, som klageren havde indrykket hos [...dk] i perioden.

I forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog, kan der konstateres en række indsætninger på klagerens konto. De konkrete indsætninger udgjorde henholdsvis 7.350 kr. i 2013 fordelt på fire transaktioner, 43.807 kr. i 2014 fordelt på seks transaktioner og 37.082 kr. fordelt på 27 transaktioner.

Ved en gennemgang af klagerens kontoudtog for 2013 kan det ikke konstateres, hvorfra indbetalingerne stammer, idet der ved indsætningerne eksempelvis blot er anført ”Betaling for turbo”.

Endvidere kan det ved en gennemgang af klagerens kontoudtog for 2014 konstateres, at én indbetaling hidrører fra [...]. For størstedelen af de resterende indbetalinger kan det ikke konstateres, hvorfra pengene hidrører, idet der ikke er angivet en besked til modtageren ved indbetalingen.

Yderligere kan det ved en gennemgang af klagerens kontoudtog for 2015 konstateres, at indbetalingerne hovedsageligt er indbetalinger via Mobilepay samt at én indbetaling hidrører fra [...].

På baggrund af klagerens annoncer hos [...dk] har SKAT anset klageren for at drive uregistreret virksomhed med salg af biler, ligesom SKAT alene på baggrund heraf har opgjort klagerens overskud af virksomhed. SKAT har konstateret, at der har været indrykket flere annoncer for nogle af bilerne. SKAT har i disse tilfælde alene medtaget den seneste annonce ved opgørelsen af klagerens overskud.

SKAT har på baggrund af ovenstående oplysninger opgjort klagerens overskud af virksomhed som følger:

2013

2014

2015

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens momstilsvar med henholdsvis 415.820 kr. for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2013, 461.980 kr. for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2014 og 189.640 kr. for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2015.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har ikke modtaget nogen redegørelse fra hverken skatteyder eller advokat og forslag til afgørelse fastholdes.

Du er ikke registreret med virksomhed.

Det er SKATs opfattelse, at du driver uregistreret virksomhed. Denne opfattelse begrundes med, at du i 2014 og 2015 er registreret med et større antal bilhandler i SKATs systemer samt de mange annoncer fra [...dk].

Der foreligger ingen dokumentation for køb af biler.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

SKAT hat lagt til grund, at de biler der er annonceret hos [...dk] er solgt. Hvis skatteyder har udlånt sin brugerprofil må han dokumentere hvornår profilen er udlånt og til hvem.

SKAT har ikke givet fradrag for køb, da der ikke foreligger dokumentation for dette. Der henvises til SKM.2012.742.BR - vedlagt.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til SKAT til fornyet behandling.

Klageren har anført følgende:

”(...)

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at det eneste rigtige resultat i denne sag er en hjemvisning til fornyet behandling.

Det giver i realiteten ingen mening at foretage en klagebehandling over SKATs afgørelse, idet det i realiteten vil medføre, at der skal træffes en ny førsteinstansafgørelse med en realistisk opgørelse og stillingtagen til sagens faktuelle forhold.

Dette begrundes med følgende forhold:

Således som sagen foreligger må det være SKATs opfattelse, hvis det lægges til grund at klager har solgt bilerne, at Klager skulle have stjålet bilerne. Men SKAT har ikke kunnet dokumentere, at bilerne er stjålet.

Dette følger allerede af, at SKAT ikke anerkender noget købsfradrag.

Hvis SKAT vil anføre et argument om, at der ikke er fremlagt dokumentation for erhvervelse af bilerne, og dermed et fradrag, og dermed antage det synspunkt, at bilerne må være stjålet, er det SKAT der skal dokumentere denne påstand.

I relation hertil erindres om, at sagen omhandler biler, med stelnumre og indregistreringsnumre, der således ikke blot kan stjæles og bringes i omsætning, uden at det kan spores.

Sagen står således i fundamental modsætning til de sager, hvor det er lige så sandsynligt, at der ikke har været nogen anskaffelsessum, som at der har været det, idet disse sager typisk vedrører handel med skrot og andre varer, der ikke kan spores/ ikke er registreret.

Sådan forholder det sig ikke med biler. Det forholder sig faktisk helt omvendt, idet der er meget stor og sikker sporbarhed på biler.

Derudover har SKAT ikke dokumenteret, at bilerne rent faktisk er solgt. Blot fordi en bil er sat til salg, er dette jo ikke ensbetydende med, at bilen rent faktisk er solgt. Derfor opfordres SKAT til, som følge af officialmaksimen, at dokumentere, at de biler der har været til salg, rent faktisk er solgt.

SKAT synes at betragte det som et faktum, at bilerne automatisk er solgt, blot fordi de har været sat til salg. Og da det er SKAT, der vil forhøje Klagers indkomst, er det tillige SKAT der skal dokumentere indtægtens størrelse og grundlaget for den skønnede størrelse over indtægterne.

SKAT har imidlertid ikke frembragt nogen som helst form for dokumentation for salg af bilerne, ensidig at det er Klager, der har solgt disse, hvis bilerne rent faktisk er solgt.

SKAT har alene taget det for givet, at det rent faktisk er Klager der har solgt bilerne. Klager har IKKE solgt de omhandlede biler. Klager har haft en profil på [...dk], men Klager har ikke solgt de omhandlede biler.

Det fremgår i øvrigt af SKATs afgørelse side 3 pkt. 1.4, 3 afsnit, at Klager er registreret med et større antal bilhandler i SKATs systemer - hvilke handler er der tale om, hvor mange skulle det være, og hvilke biler? Det fremgår intetsteds.

Der er en række personer, der har benyttet Klager til at formidle salget af disse personers private biler. Men Klager har på ingen måde drevet virksomhed eller næring med salg af biler. Dette er der tillige ikke nogen som helst dokumentation for, og SKAT har heller ikke fremlagt nogen dokumentation der skulle underbygge, at Klager har solgt bilerne.

SKAT har end ikke kunnet dokumentere, at bilerne overhovedet eksisterer. Det kunne jo sagtens være "fup" annoncer. Det har SKAT ikke dokumenteret.

SKAT har ligeledes ikke undersøgt, hvilke og hvor mange biler Klager rent faktisk har haft registreret i sit eget navn eller været registreret som bruger af.

Sammenfattende kan det således anføres, at SKAT antager, på et udokumenteret grundlag, at Klager har solgt et meget stort antal biler i den givne periode, at bilerne skulle være stjålet, at bilerne rent faktisk eksisterer og at bilerne er solgt til den værdi, som de er annonceret til.

Uanset det måtte skulle lægges til grund, at bilerne har været solgt, og at Klager har bragt dem i omsætning, ændrer det således ikke på, at der nødvendigvis må skulle opgøres en realistisk fortjeneste herpå.

Dette har SKAT ikke gjort, ligesom SKAT ikke har forholdt sig til, at en række af bilerne er annonceret med andre kontaktoplysninger end Klagers.

Samlet set er der således ikke grundlag for andet end hjemvisning i denne sag, idet det klart er godtgjort, at SKATs skøn er hviler på et helt forkert grundlag, og at det medfører et åbenbart forkert resultat.

Skulle Landsskatteretten reparere herpå vil det, afgørelsens karakter taget i betragtning, medføre, at Landsskatteretten i realiteten skulle foretage en førsteinstandsbehandling af sagen, hvilket ikke er rimeligt i forhold til Klager, der som alle andre skatteyderen er berettiget til en reelt begrundet afgørelse fra SKAT, som kan påklages.

Det er vanskeligt at se SKATs afgørelse på anden måde, end at SKAT forsøger at fremprovokere en sag og stillingtagen fra Klagers side, ved bevidst at foretage en ansættelse af en karakter og omfang, som Klager nødvendigvis må reagere på, frem for en afgørelse baseret på et realistisk skøn, som for alle andre borgere.

(...)”

Klagerens repræsentant er i brev af 12. maj 2016 fremkommet med supplerende bemærkninger til SKATs høringssvar:

”(...)

I relation til SKATs udtalelse, skal vi komme med følgende kommentarer. SKAT gør gældende, at SKAT, til brug for den forhøjelse SKAT har foretaget af Vores klient, lægger til grund at alle biler annonceret på bilgalleriet er solgt, og dermed også har været indkøbt I ejet.

I den forbindelse må vi minde SKAT om, at SKAT er en offentlig myndighed, der ikke i henhold til forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven kan bygge sine afgørelser på antagelser.

SKAT er, på samme måde som alle andre offentlige myndigheder, underlagt officialprincippet. SKAT er således forpligtet til at undersøge, og rent faktisk kunne dokumentere, at de annoncerede biler er solgt, og at det er Vores klient, der har solgt disse.

Og netop biler er ikke en tilfældig genusvare, som er svært for SKAT at følge et transaktionsspor på. SKAT er derfor, hvis SKAT vil forhøje Vores klient af samtlige annoncerede biler, pålagt at kunne dokumentere, 1) at bilerne er solgt, og 2), at det er Vores klient der har solgt disse biler, som ejer af disse. Dette følger direkte af, at man ikke kan sælge noget man ikke ejer, medmindre der foreligger kommissionssalg m.v.

I relation til udlån af profilen er det ikke Klagers forpligtelse at dokumentere eller fortælle, til hvem Klager har udlånt profilen. Det er omvendt SKATs forpligtelse at dokumentere, at der er grundlag for forhøjelsen af den indkomst, som SKAT ønsker at foretage.

SKAT har ikke dokumenteret nogen sammenhæng mellem Vores klient og de mange biler der har været annonceret, og SKAT har endvidere ikke dokumenteret, at bilerne rent faktisk er solgt.

Derudover skal vi knytte et par kommentar til den afgørelse SKAT henviser til. For det første, at vi ikke håber, at denne henvisning er udtryk for SKATs generelle juridiske akkuratesse.

Vi har selv ført denne sag, og den blev anket til, og afgjort i Landsretten, hvorfor byretssagen er irrelevant i denne sammenhæng.

Dernæst skal vi knytte den kommentar, at det er korrekt, at skatteyder i pågældende sag ikke blev indrømmet noget købsfradrag. Dette er dog helt konkret begrundet med den pågældende sags helt særegne forhold, idet der forelå handel med skrot, hvor der var indiskutabelt bevis for salget og indtægten, således, at sagen alene vedrørte spørgsmålet om fradrag.

I den sammenhæng lagde landsretten i sine præmisser afgørende vægt på, at skatteyderen kunne, men ikke ville oplyse hvorfra han havde fået skrottet, og at det herefter var mindst lige så sandsynligt, at han ikke havde en fradragsberettiget købspris, som at han havde.

Det er yderligere en helt afgørende forskel, i forhold til denne sag, at der altså forelå skrot, altså en helt generisk genusvare, der ikke var sporbar, eller i øvrigt kunne identificeres i henhold til offentlige registre m.v.

Netop af den årsag gav landsretten ikke noget skønsmæssigt fradrag, idet Skatteyderen ikke kunne dokumentere, at der var sket anskaffelse mod betaling.

Det er ikke det byretssagen siger, og dermed kan SKAT ikke lægge vægt på denne, idet landsretten har bestemt andet. Er det en genusvare, der ikke nemt kan identificeres, skal skatteyderen dokumentere, at det ikke er lige så sandsynligt at skatteyderen har tilegnet sig varen uden betaling derfor, som at der har været afholdt en fradragsberettiget udgift.

Omvendt hvis der er tale om en specialvare, der nemt kan identificeres via offentlige registre, og derfor ikke lige så sandsynligt kunne være anskaffet ved tyveri eller anden tilegnelse uden betaling.

Dette må særligt gælde i et tilfælde, som det foreliggende, hvor bilerne har været annonceret offentligt.

SKAT bruger derfor helt forkert hjemmel og argumentation, når SKAT indtager det standpunkt, at det er Vores klient, der for at få et skønsmæssigt fradrag pr. bil, skal dokumentere, at Vores klient ikke har solgt alle bilerne, og at Vores klient har haft udlånt sin profil på bilgalleriet. Samt det helt grundlæggende forhold, at han har afholdt en fradragsberettiget udgift.

Det er fuldstændigt absurd, at SKAT indtager det synspunkt, at der for det første skulle være drevet en erhvervsmæssig virksomhed med handel med biler, og dernæst, at alle annoncerede varer er solgt- og ikke bare solgt, men solgt til prisen og yderligere uden salgsomkostninger.

Dernæst indtager SKAT det standpunkt, at hele denne påståede omsætning skulle være lig fortjeneste. Det er fuldstændig omsonst at gøre dette gældende vedrørende handel med biler. Handles biler skal de omregistreres, hvilket i sagens natur ville kunne spores, og konstateres i motorregistret, hvis det skulle have været tilfældet.

Dernæst medfører dette faktum, at det, modsat skrotsagen, vil være umuligt at handle stjålne biler, uden at dette vil kunne spores og registreres i forbindelse med omregistrering af bilerne.

Derudover kan det anføres, at skulle man lægge til grund, at Klager ikke har været ejer af bilerne, men alene stået for salget, underbygger det så meget desto mere, at omsætning ikke kan være lig resultatet.

Det giver ganske simpelt ingen som helst logisk mening at gøre gældende, i et tilfælde, som det foreliggende, at påstået omsætning skulle være lig resultat, hvorlor det ej heller giver mening at gå ind i en realitetsbehandling af SKATs afgørelse, idet det i realiteten vil modsvare en førsteinstans behandling.

Det eneste rigtige resultat vil være en hjemvisning med henblik på en reel vurdering af sagen.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Virksomheder etableret i Danmark med en momspligtig omsætning på over 50.000 kr. årligt, skal momsregistreres. Salg af varer er som udgangspunkt momspligtig. Dette fremgår af momslovens § 48, stk. 1, og § 47, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 206) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler følgende:

SKAT har på det foreliggende grundlag ikke tilstrækkeligt godtgjort, at klageren har drevet uregistreret virksomhed, og at klageren har haft de i afgørelsen angivne indtægter ved salg af biler, hvoraf der skal afregnes moms.

Der er lagt vægt på, at SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst alene er baseret på en række annoncer, som klageren har haft på [...dk].

Disse retsmedlemmer bemærker dog, at det omfattende antal annoncer, som klageren har oprettet på [...dk], sandsynliggør, at klageren har haft en aktivitet, hvorfra der er modtaget ikke-beskattede midler. Antallet af annoncer kan imidlertid ikke alene danne grundlag for en skønsmæssig ansættelse af indkomsten og en som følge deraf skønsmæssig ansættelse af moms, idet der ikke derudover ses at være påvist, at annoncerne konkret har genereret en indkomst for klageren og i så fald størrelsen heraf.

Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 25. oktober 2019 (16-0504422), hvor Landsskatteretten på ovenstående baggrund har hjemvist sagen til fornyet behandling hos SKAT.

Disse retsmedlemmer finder på denne baggrund, at nærværende sag ligeledes skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Et retsmedlem udtaler følgende:

SKAT har foretaget en beskatning af klageren udelukkende med henvisning til klagerens bilannoncer. Dette er ikke tilstrækkeligt grundlag til at foretage hverken en skatteansættelse eller en momsansættelse, og dette retsmedlem finder derfor, at der skal ske nedsættelse til 0 kr.

Der træffes afgørelse efter flertallet, og Landsskatteretten hjemviser på denne baggrund afgørelsen til fornyet behandling hos SKAT.