Kendelse af 12-10-2020 - indlagt i TaxCons database den 08-11-2020

Journalnr. 16-0484264

Klagen vedrører SKATs opkrævning af 4.846.300 kr. i tinglysningsafgift for tinglysning af 161 skøder.

Landsskatteretten nedsætter SKATs opkrævning fra 4.846.300 kr. til 4.815.400 kr.

Faktiske oplysninger

Det almennyttige boligselskab, [virksomhed1] med CVR-nr. [...1], blev erklæret konkurs den 8. december 2011.

Under konkursbehandlingen blev [virksomhed1]s afdelinger og tilhørende ejendomme overdraget til klageren, der er et almennyttigt boligselskab, som blev stiftet den 9. december 2014. Klageren har oplyst, at [virksomhed1] overdrog både passiver og aktiver til klageren, og at der i den forbindelse ikke blev erlagt nogen modydelse fra klageren.

I forbindelse med overdragelsen af ejendommene skete der tinglysning af 161 skøder. Skøderne blev tinglyst i perioden 18. maj 2015 til 6. oktober 2015.

Ved 159 af overdragelserne fremgår det af skøderne, at overdragelserne er sket fra [virksomhed1] til klageren. Ved de resterende to overdragelser er overdragelsen ifølge skøderne sket fra [...] og [andelsboligforening] til klageren. Klageren har angående sidstnævnte oplyst, at der i tidens løb er foretaget en lang række afdelingssammenlægninger i organisationen, og at de adkomstmæssige forhold for afdelingernes ejendomme i [virksomhed1] som følge heraf ikke altid er blevet registreret i tingbogen.

Det fremgår af skøderne, at de overdragede ejendomme er udlejningsejendomme, og at overdragelserne er sket som almindelig fri handel på markedsvilkår.

Det fremgår af skødet med løbenummer [...449], der vedrører overdragelsen af [adresse1], [by1], at klageren har betalt 32.560 kr. i tinglysningsafgift. For tinglysningen af de resterende 160 skøder har klageren betalt 1.660 kr. pr. skøde i tinglysningsafgift, i alt 265.600 kr.

Den offentlige ejendomsværdi på de overdragne ejendomme ligger i intervallet 550.000 kr. til 19.600.000 kr. Skøderne blev anmeldt til tinglysning i perioden 18. maj 2015 til 6. oktober 2015.

Det fremgår af skøderne under erklæringer, at der er afgivet en sommerhuserklæring, andelsboligforenings- og boligfællesskabslovserklæring samt udlejningsejendomserklæring. Der er ikke afgivet erklæring om tinglysningsafgiften. Derudover fremgår følgende under punktet ”Beregningsgrundlaget er et andet”:

”Afgiftsfritaget, jf. TAL § 6a

Nærværende tinglysning er afgiftsfritaget, jf. TAL § 6a, da overførslen fra [virksomhed1]en under konkurs CVR-nr. [...1] til S/I [virksomhed2] CVR-nr. [...2] er at sidestille med fusion/sammenlægning af almennyttige boligselskaber, som er afgiftsfritaget efter TAL § 6a. Overførslen er alene nødvendiggjort af [virksomhed1]s konkurs. Afdelingerne under [virksomhed1] under konkurs er ikke gået konkurs, og skal derfor videreføres i en ny moderorganisation. Overførelsen er godkendt af de involverede tilsynskommuner, jf. bekendtgørelse om drift af almene boliger § 107. Overførelsen sker i øvrigt i overensstemmelse med almenboliglovens § 27 til indestående belåning og med overførsel af alle tilsagn. Der ydes således ikke noget vederlag til [virksomhed1] under konkurs ifm. overførslen, hvorfor overførslen er, som ved sammenlægning af to boligorganisationer, i hvilken forbindelse det også er nødvendigt at tinglyse adkomstændringen.”

SKATs afgørelse

SKAT har den 15. januar 2016 truffet afgørelse om, at klageren skal betale yderligere 4.846.300 kr. i tinglysningsafgift for tinglysning af 161 skøder jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, idet der er tinglyst ejerskifter mellem [virksomhed1] og klageren, som er to selvstændige retssubjekter.

SKAT har anført følgende som begrundelse:

”Indledningsvis skal SKAT henvise til begrundelsen i SKATs forslag til afgørelse af 7. december 2015, men finder derudover anledning til at præcisere, at det er uden betydning for denne afgørelse, hvorvidt den enkelte afdeling i boligselskabet kan registreres i det digitale tinglysningssystem som adkomsthaver eller ikke kan registreres som sådan. SKAT er derfor ikke enig i, at der i denne sag opkræves yderligere tinglysningsafgift på grund af en teknikalitet.

Det er derimod af betydning for SKATs afgørelse – og ligeså af betydning for afdelingens mulighed for at få et selvstændigt CVRnr. og derved opnå registrering – at Højesteret har fastslået, at den enkelte afdeling ikke er et selvstændigt retssubjekt, men er en afdeling af den overordnede boligorganisation. Da boligorganisationen er det selvstændige retssubjektet, er konsekvensen heraf også, at det er boligorganisationen og ikke den enkelte afdeling under organisationen der tildeles et CVRnummer.

Ved tinglysning af ejerskifte ændres adkomsten i tingbogen fra et retssubjekt til et andet retssubjekt, og for nærværende er adkomsten ændret fra [virksomhed1] under konkurs til S/I [virksomhed2]. At der i særlovgivningen er givet specielle regler om afdelingens økonomiske selvstændighed, således at det i tingbogen af praktiske årsager også anføres hvilken afdeling ejendommen økonomisk tilhører, ændrer ikke på den omstændighed, at ejendommene ifølge tingbogen ejerskiftes mellem de to boligorganisationer.

Da tinglysningsafgiften fastlægges på baggrund af den aktuelle registrering i tingbogen, er det derfor ejerskiftet fra [virksomhed1] under konkurs til S/I [virksomhed2], som skal opfylde betingelserne i tinglysningsafgiftslovens § 6a, for at blive fritaget for betaling af den variable afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 4.

Det er i høringssvaret anført, at i § 103 i bekendtgørelse 2013-12-16 nr. 1540 om drift af almene boliger (driftsbekendtgørelsen) er der hjemmel til at overdrage en afdeling af en almen boligorganisation til en anden almen boligorganisation, og at en sådan overdragelse utvivlsom er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6a.

Hertil bemærker SKAT, at driftsbekendtgørelsens § 102 tillige indeholder hjemmel til sammenlægning af flere almene boligorganisationer, ligesom der i §§ 98 og 99, er hjemmel til likvidation af almene boligorganisationer.

I forarbejderne til § 7 (nu § 6a) i tinglysningsafgiftsloven, henvises for så vidt angår ”fusion” til dagældende stempellovs § 53, stk. 5, der anvender ordlyden ”sammenslutning” af selskaber m.v.

I SKATs juridiske vejledning afsnit E.B.3.1.5.4, om tinglysningsafgift, anvendes udtrykket ”sammensmeltes”, men såvel ”sammenlægning”, ”sammenslutning” og ”sammensmeltning” må forstås i overensstemmelse med den almindelige definition på fusion. Det er i denne sammenhæng en helt grundlæggende betingelse, at de fusionerende selskaber m.v. opløses uden likvidation.

Se eksempelvis hertil SKATs Juridiske Vejledning afsnit C.D.5.2.2, hvoraf fremgår, at

”Det civilretlige fusionsbegreb og det skatteretlige fusionsbegreb må anses for at være sammenfaldende. Fusion forudsætter derfor, at det indskydende selskab uden likvidation opløses ved overdragelse af selskabets aktiver og gæld som helhed til et andet selskab”

En sammenlægning af to boligorganisationer der har baggrund i driftsbekendtgørelsens § 102, er derfor at anse som en fusion, der vil være omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6a.

I denne sag er der tinglyst ejerskifter af de pågældende ejendomme i forbindelse med likvidation af [virksomhed1], og forholdet må anses for omfattet af driftsbekendtgørelsens §§ 98 og 99. Disse tinglysninger er ikke omfattet af afgiftsbegunstigelsen i tinglysningsafgiftslovens § 6a, da der ikke foreligger en fusion eller anden virksomhedsomdannelse, der falder ind under bestemmelsen.

Tinglysningsafgiften skal derfor beregnes i henhold til tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2., og afgiftsberegningen fremgår af den tidligere fremsendte opgørelse.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs opkrævning af tinglysningsafgiften på 4.846.300 kr. nedsættes til 0 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 6a, idet de helt særegne omstændigheder, der gør sig gældende når et alment boligselskab går konkurs, kan sidestilles med en fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver.

Til støtte herfor har klageren i sin klage af 8. marts 2016 anført følgende:

”I dagene op til [virksomhed1]s konkurs den 8. december 2011 var det konklusionen fra den daværende midlertidige forretningsfører i [virksomhed1], [person1], at også afdelingerne skulle erklæres konkurs. Efter et stort pres fra bl.a. Landsbyggefonden, lykkedes det at redde afdelingerne, således at disse ikke blev omfattet af konkursbegæringen.

En konkurs af afdelingerne ville have betydet, at boligerne ikke kunne være fortsat som almene boliger, og dermed ville man I de 5 kommuner have mistet i alt 1.452 almene lejemål, herudover ville mange offentlige garantier være blevet udløst med kæmpe store udgifter for de 5 involverede kommuner og for staten.

Usikkerheden for afdelingerne var så stor, at daværende ressortministerium Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter blev anmodet om en stillingtagen til afdelingernes retsstilling i tilfælde af [virksomhed1]s konkurs. Ministeriet har udarbejdet et notits af 7. december 2011, hvor det konkluderes, at afdelingerne efter ministeriet opfattelse ikke automatisk ville gå konkurs, men at en konkurs af "moderorganisationen" ville forudsætte, at afdelingerne efterfølgende kunne overtages af en anden boligorganisation. Jeg vedlægger:

1. Notits om spørgsmål i tilknytning til sagen om [virksomhed1] af 7. december 2011.

En af grundene til, at der fra bl.a. Landsbyggefondens side blev lagt pres på for at undgå afdelingernes konkurs var, at som altovervejende udgangspunkt gives der ikke almindeligvis tilladelse til, at almene boliger afhændes og udgår fra den almene boligmasse. Der skal således generelt forligge helt særlige omstændigheder, før der gives accept til afhændelse af almene boliger. Disse særlige omstændigheder var ikke gældende for afdelingerne under [virksomhed1], og derfor var det af overordentlig vigtighed, at afdelingerne ikke blev erklæret konkurs.

SAMMENLÆGNING I KOMBINATION MED LIKVIDATION

I vor redegørelse af 6. november 2015 har vi med henvisning til forarbejder til boligbyggeriloven, klart redegjort for, at sammenlægning også omfatter den situation, hvor der sker overdragelse af afdelinger til en anden almen boligorganisation samtidig med likvidation af den afgivende boligorganisation.

En sådan overdragelse er uden tvivl omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6a, men fordi der er tale om insolvent likvidation af [virksomhed1], mener SKAT ikke, at der er tale om sammenlignelige situationer. Dette er forkert.

Muligheden for at gennemføre en sådan overdragelse af en afdeling af en almen boligorganisation til en anden almen boligorganisation fremgår direkte af § 103 i driftsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse 2013·12-16 nr. 1540 om drift af almene boliger m.v.). Ordlyden af bestemmelsen er følgende:

"Sammenlægges en almen afdeling med en anden almen afdeling, jf. § 25 eller overtages den almene afdeling af en anden almen boligorganisat ion, anvendes bestemmelsen i § 99, stk. 1, ikke."

Driftsbekendtgørelsens § 99, stk. 1, som der henvises til i bestemmelsen har følgende ordlyd:

"Ved likvidation af en almen afdeling anvendes afdelingens midler til betaling af gæld og dernæst til tilbagebetaling af beboerindskud med eventuelt indekstillæg og til tilbagebetaling af depositum. Overskydende beløb tilfalder dispositionsfonden."

Dette indebærer, at afdelingen, som den er, overføres til den nye almene boligorganisation, nøjagtig, som afdelingerne under det tidligere [virksomhed1] nu er overført til [virksomhed2].

De pågældende overdragelser, som er genstand for nærværende sag, er derfor ikke, som anført af SKAT en "el.lign.'' situation, men har hjemmel direkte i den praksis der foreskriver, at sammenlægning af almene boligorganisationer er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6a, og er som følge heraf undtaget fra betaling af til lægsafgift.

AFDELINGERNE SOM ADKOMSTHAVER TIL EJENDOMMENE

SKAT gør i forslaget til afgørelsen meget ud af, at årsagen til, at nærværende overdragelser ikke er omfattet af undtagelsen i tinglysningsafgiftslovens § 6a er, at afdelingerne overgår fra en juridisk person til en anden juridisk person.

Dette er ikke korrekt. Ejer af ejendommene - adkomsthaver - er afdelingerne, og ikke hovedorganisationen. Det er alene en teknikalitet. at adkomsthaver er registeret som boligorganisationen, hvilket skyldes det digitale tinglysningssystem, som kræver anvendelse af CVR.NR, og en afdeling af en almen boligorganisation kan ikke få et CVR.NR., hvilket er en følge af Højesterets afgørelse fra 2008 om lønsumsafgift.

Denne problematik om afdelingernes mulighed for selvstændigt at blive registret som adkomsthaver til egne ejendomme er behandlet af en arbejdsgruppe nedsat af Erhvervsstyrelsen. Denne arbejdsgruppe har udarbejdet en rapport dateret den 24. januar 2014, hvor netop problemerne for almene boligorganisationers afdelinger, som følge af den manglende registrering, som adkomsthaver til egne ejendomme, behandles.

Der er endnu ikke fundet en løsning på problemet, men den dag det måske lykkedes at finde en løsning, vil en situation, som er årsag til nærværende sag aldrig komme på tale. Så vil afdelingen selv være registret som adkomsthaver med eget registreringsnummer/identifikationsnummer, og i den situation, vil det ikke være nødvendigt at foretage de overdragelser, som nu har været nødvendige, fordi det er afdelingernes tidligere moderorganisationens CVR.NR., der er registret som adkomsthaver.

Det kan dermed ikke have sin rigtighed, at afdelingerne skal betale kr. 4.846.300 i tillægsafgift alene på grund af en teknikalitet i forbindelse med digitalisering af tinglysningssystemet.”

Desuden har klageren i sin skrivelse af 8. oktober 2019 anført, at overførslerne af ejendommene fra [virksomhed1] til klageren tinglysningsmæssigt må anses som navneændringer, men at Tinglysningsretten pålagde klageren at udarbejde skøder.

”En afdeling af en almen boligorganisation er økonomisk uafhængig af boligorganisationen og andre afdelinger. Det følger af almenboliglovens § 16, stk. 1. Det følger også af almenboliglovens § 16, stk. 1, 3. punktum, at den enkelte afdeling skal have skøde på ejendommen. Hver afdeling udgør derfor en selvstændig økonomisk enhed, men er ikke som sådan en selvstændig juridisk enhed.

Der udarbejdes selvstændige regnskaber for afdelingerne, hvilket er en naturlig følge af den økonomiske selvstændighed, men er også direkte lovfæstet i almenboliglovens § 26, stk. 1 og driftbekendtgørelsens § 69, stk. 1.

En afdeling kan ikke selv noteres som direkte adkomsthaver i tingbogen. Dette som følge af, at Højesteret i dommen U2018.1983H slog fast, at en afdeling af en almen boligorganisation ikke er en selvstændig juridisk enhed. På den baggrund kan en afdeling ikke få sit eget CVR-nr.

Da en afdeling ikke har sit eget CVR-nr., kan afdelingen følgelig ikke være direkte adkomsthaver. Derfor bliver hovedorganisationen adkomsthaver og afdelingens adkomst noteres ved en tillægstekst til adkomstrubrikken.

Jeg skal i det følgende påpege nogle særegne tinglysningsmæssige håndteringer af afdelingernes forhold.

[by2] Kommune godkendte nogle afdelingssammenlægninger i 2011. Disse afdelingssammenlægninger blev trukket tilbage i 2013, hvorefter [by2] Byråd gav [virksomhed1] pålæg om tinglysningsmæssigt at tilbageføre ejendommene til de korrekte afdelinger.

Denne overførsel af en ejendom fra en afdeling til en anden afdeling under samme boligselskab, bliver tinglysningsmæssigt godkendt som en navneændring til en tinglysningsafgift på kr. 0. Jeg vedhæfter:

1. Tinglysningsdokument navneændring adkomst af 22. august 2011

Ved denne navneændring overføres rent faktisk ejerskab for en ejendom fra en afdeling til en anden. Der er tale om ejerskifte.

Da vi påbegyndte arbejdet med at overføre ejendomme fra afdelingerne under [virksomhed1] u/konkurs til afdelinger under [virksomhed2], forsøgte vi tinglysningsmæssigt at gennemføre disse som en navneændring.

Dette blev afvist af Tinglysningsretten med bemærkning om, at disse overdragelser skulle ske som ”endeligt skøde”.

Dette på trods af den generelle tinglysningsmæssige vejledning, hvor der står, at dokumentformen ”Anden Adkomst” skal bruges, f.eks. ”ved omdannelse fra selvejende institution til almen boligorganisation, ved overdragelse mellem afdelinger i samme almene boligorganisation og ved opdeling/spaltning af afdeling i almen boligorganisation.” Jeg vedhæfter:

2. Påtegning af adkomstdokument af 05.01.2015

3. Tinglysningsrettens vejledning Anden Adkomst

Jeg kan samtidig oplyse, at vi løbende havde telefonisk kontakt med Tinglysningsretten under vores tinglysningsekspeditioner og valgte at følge de vejledninger vi fik fra Tinglysningsretten, for at få gennemført de tinglysningsmæssige ekspeditioner hurtigst muligt.

Vi havde med andre ord ikke noget valg. Tinglysningsretten pålagde os at lave skøder og ikke blot gennemføre navneændringer.

Vi skal endnu en gang præcisere, at der reelt ikke sker ejerskifte ved vores overførsler. Lejerne i de enkelte afdelinger ejer fortsat afdelingernes ejendomme, nu blot under en ny almen boligorganisation – [virksomhed2] med nyt CVR.nr.”

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skatteankestyrelsens har den 6. marts 2020 modtaget Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling af 20. februar 2020 i sagen.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling, men har fremsendt følgende bemærkninger:

”Skattestyrelsen indstiller stadfæstelse af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster SKAT, nu Skattestyrelens afgørelse fra 15. januar 2016.

Vi er således enige i at afgiftstilsvaret skal nedsættes med det allerede betalte afgiftsbeløb, 30.900 kr., jf. skødet med løbenummer [...549], da klageren jf. dokumentet allerede har betalt 1.660 kr. + 0,6 % af ejendomsværdien, i alt 32.560 kr. i tinglysningsafgift.

Skattestyrelsen fastholder den øvrige del af vores afgørelse i sin helhed, herunder at der skal betales både den fast afgift og variable tingslysningsafgift af de 161 skøder.

Der er således hverken tale om en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver, navneændring eller andet, som er omfattet af undtagelse i § 6a eller § 7, stk. 3.

Videre har klagers ikke afgivet erklæring, jf. betingelserne i § 6a, 2. punktum eller afgivet værdierklæring jf. § 4, stk. 2, 3. punktum og bekendtgørelsens § 5, stk. 2.

Derfor fastholder vi at der skal betales afgift efter § 4, stk. 1 og 2, og at afgiftsgrundlaget udgør ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2015 for de i alt 161 skøder, jf. opgørelsen i sagen.

For ørige bemærkninger henvises til vores afgørelse fra 15. januar 2016 om forhøjelse

af klagers tinglysningsafgift.”

Landsskatterettens afgørelse

Når der i det følgende henvises til tinglysningsafgiftsloven, er dette en henvisning til den dagældende lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. med senere ændringer til og med lov nr. 1637 af 26. december 2013.

Indledningsvis bemærkes det, at Landsskatteretten ikke har kompetence til at tage stilling til de tinglysningsmæssige dispositioner, da disse hører under tinglysningsmyndighederne. Retten kan derfor ikke tage stilling til, den vejledning som Tinglysningsretten har ydet i forbindelse med tinglysningen af de 161 skøder. Retten kan alene tage stilling til, hvorvidt der er beregnet korrekt tinglysningsafgift af de konkrete tinglysningsmæssige transaktioner, der er foretaget. I nærværende sag udgør disse transaktioner tinglysningerne af de 161 skøder.

Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, at der skal betales en afgift til statskassen ved tinglysning af betinget eller endeligt ejerskifte af fast ejendom.

Tinglysningsafgiften ved tinglysning af ejerskifte udgør 1.660 kr. og 0,6 % af afgiftsgrundlaget, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1. Afgiftsgrundlaget for erhvervsejendomme beregnes ifølge tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 1. pkt. af ejerskiftesummen, dog mindst af den senest på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi.

En undtagelse til tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1 findes i tinglysningsafgiftslovens § 6a, der undtager pligten til at betale 0,6 % af ejerskiftesummen, hvis der er tale om visse omstruktureringer af et selskab.

Tinglysningsafgiftslovens § 6 a har følgende ordlyd:

”For tinglysning af adkomstændringer ved selskabers m.v. fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber udgør afgiften 1.660 kr. Der skal ved anmeldelsen afgives en erklæring om, at ændringen er omfattet af 1. pkt. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for udformningen af erklæringen”

Klageren har gjort gældende, at de gennemførte tinglysninger er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6a. Klageren har anført, at situationen med [virksomhed1] er helt særegen, og at der er tale om en helt særlig situation, når et boligselskab går konkurs. Klageren mener, at situationen er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6a, da en sammenlægning ligeledes omfatter den situation, hvor der sker overdragelse af afdelinger til en anden almen boligorganisation samtidig med likvidation af den afgivende boligorganisation.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 368 af 27. april 2011 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (herefter tinglysningsafgiftsbekendtgørelsen), at afgiftsbegunstigelsen i tinglysningsafgiftslovens § 6a, er betinget af indsættelsen af en af følgende erklæringer, afhængigt af, om der er opnået tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, jf. tinglysningsafgiftsbekendtgørelsens § 4. Tinglysningsafgiftsbekendtgørelsens § 5 har følgende ordlyd:

”Ved fission/spaltning af selskaber m.v. er det en betingelse for anvendelse af tinglysningsafgiftslovens § 6 a, at der afgives følgende erklæring: ”Tinglysningen er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a og der foreligger tilladelse fra told- og skatteforvaltningen til fission/spaltning.”

Stk. 2. Gennemføres fission/spaltning, uden at en tilladelse fra told- og skatteforvaltningen foreligger på anmeldelsestidspunktet, skal følgende erklæring anvendes: ”Tinglysningen er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a, idet den tinglyste ejer af ejendommen(e) overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til det modtagende selskab. Vederlaget erlægges helt eller delvist som aktier m.v. til deltagere i det indskydende selskab, og vederlaget erlægges i samme forhold som værdien af deres aktier m.v. udgør i det indskudte selskab.””

Allerede fordi klageren ikke har afgivet en erklæring i overensstemmelse med tinglysningsafgiftsbekendtgørelsens § 5, finder retten, at tinglysningerne af de 161 skøder ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i tinglysningsafgiftslovens § 6a. Retten finder ikke, at oplysningerne afgivet på skødets felt: ”Beregningsgrundlaget er et andet”, kan sidestilles med en erklæring i medfør af tinglysningsafgiftsbekendtgørelsen.

Klageren har herudover gjort gældende at der alene er tale om en navneændring, jf. tinglysningsafgiftsloven § 7, stk. 3.

Følgende fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 3:

”Udløser anmeldelsen tinglysning af navne- og adresseændringer, udgør afgiften 1.660 kr. Dette gælder dog ikke, hvis anmeldelsen alene er begrundet i, at en af parterne, eller den, som skal modtage meddelelser om pantet, selv skifter navn eller ændrer adresse, uden at der sker et identitetsskift”

[virksomhed1] er gået konkurs og ejendommene er overført til klageren. [virksomhed1] og klageren har forskellige cvr-numre. Af disse grunde finder retten, at der er tale om overførsel mellem to forskellige retssubjekter, og der derfor ikke er grundlag for at statuere, at der er sket en navneændring.

Da der i forbindelse med overdragelsen af ejendommene ikke er afgivet en erklæring som nævnt i tinglysningsafgiftsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, er betingelserne for afgiftslempelsen i tinglysningsafgiftslovens § 6a ikke opfyldt, og da overdragelserne af ejendommene ikke opfylder betingelserne i tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 3, finder reglen om afgiftslempelse efter denne bestemmelse heller ikke anvendelse. På denne baggrund finder retten, at der ikke er grundlag for at klageren kun skal betale en tinglysningsafgift på 1.660 kr. pr. skøde. Tinglysningsafgiften skal derfor beregnes efter tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 1 og 2.

På anmeldelsestidspunkterne i perioden 18. maj 2015 til 6. oktober 2015 lå de senest offentliggjorte ejendomsværdier på de overdragne ejendomme i intervallet 550.000 kr. til 19.600.000 kr. Ejerskiftesummen på samtlige 161 skøder blev opgjort til 0 kr.

Ved ejerskifte af erhvervsejendomme udgør afgiftsgrundlaget ejerskiftesummen, dog mindst den senest på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi. Tinglysningsafgiften skal derfor beregnes på grundlag af de senest offentliggjorte ejendomsværdier, da ejendomsværdierne er højere end ejerskiftesummerne på 0 kr.

Retten bemærker, at det af skødet med løbenummer [...449] fremgår, at klageren allerede har betalt 1.660 kr. + 0,6 % af ejendomsværdien, i alt 32.560 kr., i tinglysningsafgift. Det af SKAT fastsatte beløb til opkrævning nedsættes derfor med 30.900 kr.

Landsskatteretten nedsætter på denne baggrund SKATs afgørelse af 15. januar 2016 om opkrævning af tinglysningsafgift fra 4.846.300 kr. til 4.815.400 kr.