Kendelse af 27-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2020

Klagen skyldes, at SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til underleverandører. SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 569.437 kr. for perioden 1. januar 2013 til 30. juni 2014.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, CVR-nummer [...1], herefter virksomheden, blev registeret den 1. juli 2012, under branchekoden 812900 ”andre rengøringsydelser”. Virksomhedens formål er at drive rengøringsvirksomhed. Virksomheden er drevet af [person1], herefter indehaveren.

Virksomhed blev registeret for moms med virkning fra den 1. juli 2012. Virksomhedens afregningsperiode var kvartalet. I første kvartal af 2013 havde virksomheden 1 ansat medarbejder. I de øvrige kvartaler af 2013 og 2014 havde virksomheden 2-4 ansatte medarbejdere.

Virksomheden har i afgiftsperioden udført arbejde for [virksomhed2] A/S, cvr-nr. [...2]. Det fremgår af virksomhedens kontoudtog med konto nr. [...58] for perioden 1. oktober 2013 til 30. juni 2014, at [virksomhed2] A/S i den angivne afregningsperiode var virksomhedens eneste kunde. Virksomheden har som dokumentation for samarbejdsforholdet med [virksomhed2] A/S fremlagt fakturaer fra virksomheden til [virksomhed2] A/S. Nogle af de angivne beløb i fakturaerne kan genfindes på virksomhedens kontoudtog. Der er ikke fremlagt arbejdssedler eller anden dokumentation for det udførte arbejde for virksomhedens kunde [virksomhed2] A/S.

Virksomheden har i perioden fra 1. januar 2013 til 30. juni 2014, angivet at have benyttet sig af fremmed arbejde, og fratrukket 569.437 kr. i købsmoms for følgende underleverandører:

2013 (moms)2014 (moms)

[virksomhed3] ApS52.594 kr.0 kr.

[virksomhed4] ApS67.968 kr.0 kr.

[virksomhed5] ApS75.806 kr.0 kr.

[virksomhed6] ApS111.107 kr.0 kr.

[virksomhed7]20.928 kr.0 kr.

[virksomhed8] ApS43.169 kr.44.017 kr.

[virksomhed9]0 kr.30.574 kr.

[virksomhed10]0 kr.30.936 kr.

[virksomhed11] 0 kr.92.338 kr.

I alt371.572 kr.197.865 kr.

SKAT har i forbindelse med virksomhedskontrol fundet, at en af virksomhedens underleverandører indgår i større kædesvigskompleks, hvorfor SKAT har fundet anledning til at se nærmere på virksomhedens selvangivelse af fremmed arbejde.

SKAT har oplyst, at samtlige underleverandører er kendt i forbindelse med samhandel med andre virksomheder, som er kendt i kædesvigsammenhænge. SKAT har videre oplyst, at de omhandlede underleverandører ikke findes på de registrerede adresser. SKAT har yderligere oplyst, at indsatte beløb på underleverandørers konti hæves kontant eller videreoverføres til vekselbureauer m.v.

SKAT har nægtet fradrag for følgende fakturaer, som vedrører virksomhedens underleverandører:

* Fejl i underleverandørens virksomhedsnavn

** Fejl i underleverandørens adresse

Virksomheden har som dokumentation for betaling af fakturaerne fremlagt kontoudtog for perioden 1. oktober 2013 – 4. august 2014 vedrørende konto nr. [...58]. Det fremgår af kontoudtog, at der er sket overførsel fra virksomhedens konto svarende til nogle af beløbene i de angivne underleverandørfakturaer.

Virksomheden har ikke som dokumentation for ovenstående underleverandørfakturaer fremlagt dokumentation i form af timesedler eller arbejdssedler.

Følgende oplysninger foreligger vedrørende de angivne underleverandører:

[virksomhed3] ApS, CVR-nummer [...3]

[virksomhed3] ApS, herefter [virksomhed3], blev registreret med startdato den 15. november 2011 under branchekoden 782000 ”vikarbureauer”. [virksomhed3] formål var at drive rengøringsvirksomhed. [virksomhed3] var ifølge det Centrale Virksomhedsregister registreret med en ansat medarbejder i 3. og 4. kvartal af 2012.

[virksomhed3] er blevet taget under konkursbehandling den 20. november 2013 og blev opløst den 2. maj 2017.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed3] fremlagt 2 fakturaer for afgiftsårene 2012 og 2013. Fakturaerne vedrører rengøringsopgaver samt angiver den måned, som fakturaen omfatter. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde.

Der er til brug for klagesagens behandling fremlagt en underskrevet samarbejdskontrakt mellem virksomheden og [virksomhed3]. Kontrakten er ikke dateret. Det fremgår ikke af kontrakten, hvilke opgaver kontrakten vedrører, ligesom der heller ikke er angivet dato for samarbejdet.

Det fremgår ikke af virksomhedens kontoudtog, at der er afholdt udgifter til underleverandøren [virksomhed3].

Det fremgår af brev fra [virksomhed12] af den 3. september 2015, at virksomheden er blevet tilbudt et samarbejde med [virksomhed3]. Det fremgår videre, at indehaveren mødtes med blandt andet [person2] fra [virksomhed3]. Det fremgår yderligere af brevet, at indehaveren efter en periode fik oplyst, at [virksomhed3] ikke ville fortsætte samarbejdet og anbefalede [virksomhed4] som mulig samarbejdspartner.

[virksomhed4] ApS, CVR-nummer [...4]

[virksomhed4] ApS, herefter [virksomhed4], blev registeret med startdato den 12. februar 2012 under branchekoden 812100 ”almindelig rengøring i bygninger”. [virksomhed4] formål var at drive virksomhed inden for rengøring og service.

[virksomhed4] var ifølge det Centrale Virksomhedsregister ikke registreret med ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. [virksomhed4] er blevet taget under konkursbehandling den 18. november 2013 og blev opløst den 20. marts 2015.

SKAT har oplyst, at [virksomhed4] nuværende og tidligere direktører også har været direktører i [virksomhed3]. SKAT har videre oplyst, at [virksomhed4] direktør har været direktør for andre virksomheder, som er kendt i kædesvigsammenhænge.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed4] fremlagt 3 fakturaer for afgiftsåret 2013. Fakturaerne vedrører rengøring, men er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte. Det fremgår ikke af virksomhedens kontoudtog, at der er afholdt udgifter til underleverandøren [virksomhed4].

Det fremgår af brev fra [virksomhed12] af den 3. september 2015, at [virksomhed4] kontaktperson var [person3].

[virksomhed5] ApS, CVR-nummer [...5]

[virksomhed5] ApS, herefter [virksomhed5], blev registreret med startdato den 14. marts 2013 under branchekoden 212100 ”almindelig rengøring i bygninger”. [virksomhed5] formål var at drive en servicevirksomhed inden for transport, rengøring, nedrivning samt fungere som underleverandør for andre samarbejdspartnere.

[virksomhed5] var ifølge det Centrale Virksomhedsregister i 3. kvartal af 2013 registreret med 2-4 ansatte medarbejdere og i 4. kvartal af 2013 med en ansat medarbejder. [virksomhed5] er blevet taget under konkursbehandling den 14. november 2014 og blev opløst den 29. marts 2016.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5] fremlagt 3 fakturaer for afgiftsåret 2013. Fakturaerne vedrører rengøring og er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte. Det fremgår ikke af virksomhedens kontoudtog, at der er afholdt udgifter til underleverandøren [virksomhed5].

Det fremgår af brev fra [virksomhed12] af den 3. september 2015, at [virksomhed5] kontaktpersoner i perioden var [person4] og [person5].

[virksomhed6] ApS, CVR-nummer [...6]

[virksomhed6] ApS, herefter [virksomhed6], blev registeret med startdato den 29. juli 2013 under branchekoden 782000 ”vikarbureauer”. [virksomhed6] formål var at drive rengøringsvirksomhed. [virksomhed6] var ifølge det Centrale Virksomhedsregister ikke registreret med ansatte medarbejdere. [virksomhed6] er blevet taget under konkursbehandling den 19. december 2014 og blev opløst den 5. september 2018.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed6] fremlagt 4 fakturaer for afgiftsåret 2013. Fakturaerne vedrører rengøring, men er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde.

Der er til brug for klagesagens behandling fremlagt en underskrevet samarbejdskontrakt mellem virksomheden og [virksomhed6]. Det fremgår af kontrakten, at [virksomhed6] efter henvisning fra virksomheden skal stå for rengøring af anviste pladser eller bidrage med mandskab. Kontrakten indeholder ikke oplysninger om leveringsdato eller leveringssted for samarbejdet. Betalingsbetingelserne er ikke angivet i kontrakten.

Det fremgår af brev af den 3. september 2015 fra [virksomhed12], at kontaktpersonen for [virksomhed6] var [person6].

[virksomhed7], CVR-nummer [...7]

[virksomhed7], herefter benævnt [virksomhed7], er en enkeltmandsvirksomhed, som blev registreret med startdato den 2. september 2013 under branchekoden 212100 ”almindelig rengøring i bygninger”. [virksomhed7] ophørte den 17. februar 2015. [virksomhed7] var ifølge det Centrale Virksomhedsregister ikke registreret med ansatte medarbejdere i afgiftsperioden.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed7] fremlagt 1 faktura for afgiftsåret 2013. Fakturaen vedrører rengøring, men er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde. Det fremgår af brev af den 3. september 2015 fra [virksomhed12], at kontaktpersonen for [virksomhed7] var [person7].

[virksomhed8] ApS, CVR-nummer [...8]

[virksomhed8] ApS, herefter benævnt [virksomhed8], er en enkeltmandsvirksomhed, som blev registeret med startdato den 9. oktober 2013 under branchekoderne 412000 ”opførelse af bygninger” og 811000 ”kombinerede serviceydelser. [virksomhed8] ophørte den 2. juli 2015. [virksomhed8] var ifølge det Centrale Virksomhedsregister registreret med 5-9 ansatte medarbejdere i 3. kvartal af 2014 og 10-19 ansatte medarbejdere i 4. kvartal af 2014.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed8] fremlagt 4 fakturaer for afgiftsårene 2013 og 2014. Fakturaerne vedrører rengøring, men er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde.

Der er til brug for klagesagens behandling fremlagt en underskrevet samarbejdskontrakt mellem virksomheden og [virksomhed8]. Kontrakten indeholder ikke en beskrivelse af arbejdsopgaver eller oplysninger om leveringsdato eller leveringssted for samarbejdet. Betalingsbetingelserne er angivet til 30 dage fra fakturadato.

Det fremgår af brev af den 3. september 2015 fra [virksomhed12], at kontaktpersoner for [virksomhed8] var [person8] og [person9].

[virksomhed9], CVR-nummer [...9]

[virksomhed9], herefter [virksomhed9], er en enkeltmandsvirksomhed, som blev registreret med startdato den 23. oktober 2013 under branchekoden 812100 ”almindelig rengøring i bygninger”. [virksomhed9] ophørte den 26. oktober 2015. [virksomhed9] var ifølge det Centrale Virksomhedsregister registreret med 5-9 ansatte medarbejdere i 1. kvartal af 2014.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed9] fremlagt 1 faktura for afgiftsåret 2014. Fakturaen vedrører rengøring, men er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde. Det fremgår af brev af den 3. september 2015 fra [virksomhed12], at kontaktpersonen for [virksomhed9] var [person10].

[virksomhed10], CVR-nummer [...10]

[virksomhed10], herefter [virksomhed10], er en enkeltmandsvirksomhed, som blev registreret med startdato den 4. november 2013 under branchekoden 649900 ”anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring”. [virksomhed10] har i perioden været registreret med følgende bibranche 812100 ”almindelig rengøring i bygninger”. [virksomhed10] ophørte den 13. februar 2014. [virksomhed10] var ifølge det Centrale Virksomhedsregister ikke registreret med ansatte medarbejdere i afgiftsperioden.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed10] fremlagt 1 faktura for afgiftsåret 2014. Fakturaen vedrører rengøring, men er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde. SKAT har oplyst, at [virksomhed10]’s direktør fratrådte den 13. februar 2014.

Det fremgår af brev af den 3. september 2015 fra [virksomhed12], at kontaktpersonen for [virksomhed10] var [person11].

[virksomhed11], CVR-nummer [...11]

[virksomhed11], herefter [virksomhed11], er en enkeltmandsvirksomhed, som blev registreret med startdato den 22. februar 2014 under branchekoden 412000 ”opførelse af bygninger”. [virksomhed11] har i perioden været registreret med følgende bibranche 811000 ”kombinerede serviceydelser”. [virksomhed11] ophørte den 11. august 2015.

[virksomhed11] var ifølge det Centrale Virksomhedsregister ikke registreret med ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed11] fremlagt 3 fakturaer for afgiftsåret 2014. Fakturaerne vedrører rengøring, men er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde.

Der er til brug for klagesagens behandling fremlagt en underskrevet samarbejdskontrakt mellem virksomheden og [virksomhed11]. Kontrakten indeholder ikke en beskrivelse af arbejdsopgave, eller oplysninger om leveringsdato eller leveringssted for samarbejdet.

Det fremgår af brev af den 3. september 2015 fra [virksomhed12], at kontaktpersoner for [virksomhed11] var [person12] og [person13].

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for fremmed arbejde på 569.437 kr. for perioden 1. januar 2013 til 30. juni 2014.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende (uddrag):

”(...)

SKATs bemærkninger og begrundelse

Ingen af fakturaerne vedrørende underleverandører opfylder de krav, der er til en faktura efter bestemmelserne i Momsbekendtgørelsens § 58 stk. 1 nr. 5 og 6, idet der i beskrivelsen af varen/ydelsen ikke fremgår hvor og hvornår opgaven er udført, nærmere beskrivelse af hvilket arbejde der er udført og antal timer. Dette kan erstattes af arbejdssedler/timesedler. Selskabet er ikke i stand til at fremlægge disse. Det er derfor ikke muligt, at se hvilket arbejde der reelt skulle være udført, samt hvor og hvornår det er udført.

Samtidig er alle underleverandører, kendt af SKAT i kædesvig sammenhænge og har således ikke, helt eller delvist, opfyldt deres forpligtelser om angivelse og afregning til SKAT. I flere tilfælde er underleverandørerne tillige ikke anset for at drive en reel virksomhed.

På baggrund af ovenstående finder SKAT, at der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet for så vidt angår samtlige beløb til underleverandører, hvorfor SKAT kan nægte fradrag for den indgående afgift jf. Momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, idet det ikke er godtgjort, at indkøb af fremmed arbejdskraft er leveret til selskabet uagtet betaling af fakturaerne har fundet sted. Dokumentationen for de leverede yderligere er ikke fundet fyldestgørende.

Der henvises til Østre Landsrets dom SKM2009.325 ØLR ifølge hvilken der påhviler køber en særlig forpligtelse til at dokumentere, at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet.

Endelig kan der henvises til EU-rettens dom af 13. december 1989, sag C-342/87, Genius Holding BV, præmis 15 og 19 hvoraf fremgår, at fradragsretten for købsmoms er begrænset til kun at omfatte moms, der svarer til en momspligtig transaktion. Fradragsretten omfatter ikke moms, der alene skyldes, at den anført på fakturaerne.

SKAT mener ikke, at det er dokumenteret, at der er sket levering vedrørende disse fakturerede ydelser. Herudover bemærkes det, at underleverandørerne ikke har angivet og/eller betalt afgiften helt eller delvist. Som følge heraf kan købsmomsen vedrørende underleverandører ikke fratrækkes som følger:

Angivet købsmoms:

1. kvartal 201376.848 kr.

2. kvartal 2013102.028 kr.

3. kvartal 201359.647 kr.

4. kvartal 2013135.195 kr.

1. kvartal 2014198.990 kr.

2. kvartal 2014 150.754 kr.

Samlet angivet købsmoms for den omhandlede periode723.462 kr.

Ikke godkendt købsmoms vedrørende underleverandører569.437 kr.

Købsmoms herefter godkendt til154.025 kr.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har fremsat påstand om, at virksomhedens momstilsvar skal nedsættes med 569.437 kr. for perioden 1. januar 2013 til 30. juni 2014.

Til støtte herfor er følgende anført (uddrag):

”(...)

[virksomhed1] ApS´ eneste kunde i den omhandlede periode var [virksomhed2] A/S. [virksomhed1] ApS` ansatte udførte ikke selv rengøringsarbejdet for [virksomhed2] A/S, men lod underleverandører udføre arbejdet. Underleverandørerne gjorde rent på skoler og private virksomheder.

[virksomhed1] ApS´ har udelukkende modtaget betaling fra [virksomhed2] A/S via bankoverførsler, ligesom betaling af underleverandørerne udelukkende er sket via bankoverførsler. Alle ind- og udgående betalingsstrømme kan derfor følges på kontoudtog. Det fremgår af den påklagede afgørelse af 12. januar 2016 side 4, at ”Der vil senere blive taget stilling til, hvorvidt der er ansvarspådragende forhold. ”

SKAT traf afgørelse herom den 25. april 2016 og anførte følgende:

Henlæggelse

SKAT Særlig Kontrol traf afgørelse af 12. januar 2016 om forhøjelse af moms med 569.437 kr. i selskabet [virksomhed1] ApS, CVR nr.: [...1]. Efterfølgende oversendte SKAT Særlig Kontrol sagen til SKAT straffesager til vurdering af, om der blev overgået noget strafbart.

SKAT Straffesager finder, at der ikke er grundlag for at gøre strafansvar gældende for overtrædelse af momsloven, hvorfor vi henlægger sagen.

ANBRINGENDER:

SKATs begrundelse for den påklagede forhøjelse fremgår af den påklagede afgørelse side 2-3:

”Ingen af fakturaerne vedrørende underleverandører opfylder de krav, der er til en faktura efter bestemmelserne i Momsbekendtgørelsens § 58 stk. 1 nr. 5 og 6, idet der i beskrivelsen af varen/ydelsen ikke fremgår hvor og hvornår opgaven er udført, nærmere beskrivelse af hvilket arbejde der er udført og antal timer. Dette kan erstattes af arbejdssedler/timesedler. Selskabet er ikke i stand til at fremlægge disse. Det er derfor ikke muligt, at se hvilket arbejde der reelt skulle være udført, samt hvor og hvornår det er udført. Samtidig er alle underleverandører kendt af SKAT i kædesvig sammenhænge og har således ikke, helt eller delvist, opfyldt deres forpligtelser om angivelse og afregning til SKAT. I flere tilfælde er underleverandørerne tillige ikke anset for at drive en reel virksomhed.

På baggrund af ovenstående finder SKAT, at der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet for så vidt angår samtlige beløb til underleverandører, hvorfor SKAT kan nægte fradrag for den indgående afgift jf. Momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, idet det ikke er godtgjort, at indkøb af fremmed arbejdskraft er leveret til selskabet uagtet betaling af fakturaerne har fundet sted. Dokumentationen for de leverede ydelser er ikke fundet fyldestgørende”

Kernen i SKATs begrundelse er således, at der nægtes fradrag for indgående moms af de af underleverandørerne fremsendte fakturaer, navnlig under henvisning til, at fakturaerne ikke leverer op til kravene i Momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og nr. 6, der har følgende ordlyd:

§ 58. Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende:

• Der er ubestridt sket betaling af samtlige fakturaer, hvilket kan dokumenteres på bankkontoudtog.

• Det omhandlede rengøringsarbejde er udført for virksomheden [virksomhed2] A/S, der ikke har bestridt modtagelsen af de pågældende rengøringsydelser og har betalt klager herfor. Der er derfor ikke reel tvivl om, at arbejdet er udført.

• De af [virksomhed1] ApS udstedte fakturaer til [virksomhed2] A/S indeholder alle detaljerede tidsangivelser for de enkelte rengøringsopgaver.

• Eksempel: Såfremt den af [virksomhed1] ApS udstedte faktura til [virksomhed2] A/S for februar 2013 sammenholdes med fakturaen for samme måned fra underleverandøren ([virksomhed4] ApS) er det tydeligt, at [virksomhed1] ApS pris svarer til underleverandørens pris med tillæg af ca. 33 %, hvorfor det på den måde er muligt at identificere det antal timer, der er anvendt på opgaverne.

• Leveringsstederne for rengøringsydelserne kan i det væsentlige identificeres ud fra de af [virksomhed1] ApS udstedte fakturaer til [virksomhed2] A/S, eksempelvis:

• [virksomhed13]

• [virksomhed14]

• [virksomhed15]

• [virksomhed16]

• [virksomhed17]

• Vedr. underleverandørernes fakturaer:

• Alle fakturaer er forsynet med fakturadato

• Alle fakturaer er fortløbende nummereret

• Alle fakturaer er forsynet med underleverandørernes CVR-nummer

• Alle fakturaer indeholder den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse

• Alle fakturaer identificerer den leverede ydelse (rengøring)

• Omfanget af ydelsen (antallet af timer) kan findes ved at sammenholde underleverandørernes faktura for de enkelte måneder med de af [virksomhed1] ApS udstedte fakturaer til [virksomhed2] A/S

• Alle fakturaer angiver måned og årstal for levering af ydelsen

• Sagen blev oversendt til ansvarsvurdering, hvor udfaldet blev, at der ikke var grundlag for at gøre strafansvar gældende. ”

Repræsentanten har på mødet med Skatteankestyrelsen den 9. august 2019 oplyst, at indehaverens medarbejdere ikke selv udførte rengøringsarbejdet, men fik underleverandører til det. Underleverandørerne gjorde rent på skoler og private virksomheder.

Repræsentanten har videre oplyst, at virksomhedens eneste kunde i afgiftsperioden var [virksomhed2] A/S. Repræsentanten har oplyst, at de aftaler, indehaveren indgik med potentielle underleverandører, som regel var mundtlige aftaler.

Repræsentanten har oplyst vedrørende de manglende timesedler, at disse var lavet, men efterfølgende er blevet smidt ud.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har nægtet fradrag for den af virksomheden angivne købsmoms for udgifter til underleverandører.

Af dagældende momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 om merafgiftsloven med senere ændringer (herefter 2013 momsbekendtgørelse), der trådt i kraft 1. juli 2013, fremgår følgende af § 84 (uddrag):

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 61 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 70 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”

Bestemmelsen i dagældende momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 og 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Virksomheden har for perioden 1. januar 2013 – 30. juni 2014 angivet fradrag for købsmoms for fremmed arbejde på 569.437 kr. Som dokumentation herfor har virksomheden fremlagt 2 fakturaer fra [virksomhed3], 3 fakturaer fra [virksomhed4], 3 fakturaer fra [virksomhed5], 4 fakturaer fra [virksomhed6], 1 faktura fra [virksomhed7], 4 fakturaer fra [virksomhed8], 1 faktura fra [virksomhed9], 1 faktura fra [...] samt 3 fakturaer fra [virksomhed11].

Landsskatteretten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag af ydelser til brug for virksomhedens momspligtige leverancer. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at fakturaerne ikke angiver omfanget og arten af de leverede ydelser. Retten har endvidere lagt vægt på, at virksomheden ikke har fremlagt arbejdssedler eller timeopgørelser, der kan henføres til de konkrete fakturaer, som kan dokumentere eller på anden måde godtgøre, at de omhandlede tjenesteydelser rent faktisk er leveret til virksomheden.

Retten skal hertil yderligere bemærke, at der er flere uoverensstemmelser i de enkelte fakturaer i form af underleverandørers adresse og ukorrekt angivelse af virksomhedsnavne. Derudover er henset til, at nogle underleverandører ingen ansatte medarbejdere havde i afgiftsperioden, hvorfor retten finder, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at det må anses for usandsynligt, at der er sket levering af de pågældende ydelser.

Virksomheden har til brug for klagesagens behandling fremlagt samarbejdskontrakter indgået mellem virksomheden og underleverandørerne [virksomhed11], [virksomhed4], [virksomhed3] og [virksomhed8]. Kontrakterne indeholder ikke en nærmere beskrivelse af arbejdsopgaverne, leveringssted eller leveringsdato.

Virksomheden har yderligere fremlagt kontoudskrifter for perioden 1. oktober 2013 til 4. august 2014, hvoraf fremgår at virksomheden har overført beløb under angivelse af tekst og beløb, som stemmer overens med flere af de fremlagte fakturaer.

Retten finder, at de fremlagte samarbejdskontrakter og kontoudtog ikke kan føre til et andet resultat. Retten har herved lagt vægt på, at kontoudtogets angivelse af elektroniske betalinger ikke alene kan udgøre et sikkert bevis for, at der er leveret en ydelse til virksomheden. De fremlagte kontrakter angiver, efter rettens opfattelse, ikke et sædvanligt aftalegrundlag med forpligtelser og misligholdelsesbeføjelser, som sædvanligvis gør sig gældende i samhandelsforhold.

Der henvises til Retten i [by1] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Landsskatteretten stadfæster herved SKATs afgørelse.