Kendelse af 07-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 05-10-2018

Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2006 til 31. december 2006.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[person1] (herefter indehaveren) var indehaver af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person2] (herefter virksomheden). Virksomheden ophørte den 30. marts 2007. Virksomheden var registreret i det centrale virksomhedsregister, CVR, under branchekoden 55.30.10 – Restauranter.

Den 12. oktober 2006 foretog SKAT uanmeldt kontrolbesøg hos virksomheden.

Den 18. oktober 2006 sendte SKAT et brev til virksomhedens revisor angående det uanmeldte kontrolbesøg. I brevet pålægger SKAT virksomheden at føre logbog over de ansattes løn og arbejdstid.

Det fremgår blandt andet af brevet, at:

”Virksomheden har ikke indberettet moms, A-skat og bidrag for hele registreringsperioden. Det er aftalt mellem indehaver og undertegnede, at der tages kontakt til revisor for at bringe ovennævnte forhold i orden. Revisor er underrettet pr. telefon under kontrolbesøget.”

Indehaverens repræsentant har fremlagt et brev dateret 6. februar 2007 adresseret til sagsbehandleren i [Skattecentret]. Brevet fremstår som et følgebrev til materiale indsendt af virksomhedens revisor. Materialet opremses som 4 stk. originale bilagsmapper, kopi af div. bilag i plastlomme og kopi af div. kontoudskrifter fra pengeinstitut i plastlomme.

SKAT har oplyst, at det ikke fremgår af deres systemer, at de i februar 2007 modtog bogføringsmateriale fra virksomheden. Sagsbehandleren fra 2006 og 2007 har oplyst, at hun kan huske, at hun har været på kontrolbesøg i virksomheden. Det omtalte kontrolbesøg var det første besøg i virksomheden. Hun har oplyst, at der ikke var blevet bedt om materiale på besøget. Hun kan ikke huske at have modtaget noget, og hun kan heller ikke se, at hun har registreret noget i det sagsbehandlingsprogram, SKAT anvendte i 2007.

Indehaverens repræsentant har fremlagt en udvidet selvangivelse for 2006. Selvangivelsen er dateret 25. juni 2007. Vedhæftet denne selvangivelse er en opgørelse af moms for 2006. Det fremgår ikke om selvangivelsen er indgivet til SKAT, eller hvornår dette skulle være sket. Ifølge opgørelsen af moms skulle virksomheden have en salgsmoms på 214.105 kr., en købsmoms på 341.156 kr., og et negativ momstilsvar på i alt 127.050 kr. for 2006. Repræsentanten har oplyst, at hun har fået fat i selvangivelsen ved at søge om aktindsigt hos enten Erhvervsstyrelsen eller SKAT.

Den 12. oktober 2007 sendte SKAT et forslag til skønsmæssig skatteansættelse for indkomståret 2006 til indehaveren, med den begrundelse at SKAT ikke havde modtaget en selvangivelse. SKAT opfordrede i brevet indehaveren til at indsende en selvangivelse inden den 30. oktober 2007.

SKAT fastsatte virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2006 til 31. december 2006 skønsmæssig til 138.000 kr.

Indehaveren har oplyst, at han flere gange har overgivet materiale til SKAT, men at materialet herefter er forsvundet. Det materiale indehaveren havde overgivet til SKAT var originalt materiale, som det ikke var muligt at genskabe. Indehaveren mente at have haft kontakt med 7-8 sagsbehandlere hos SKAT, og at han hver gang fik nyt at vide og blev bedt om at indgive materiale igen. Et eksempel på dette er, at SKAT oplyste, at han ikke havde afmeldt virksomheden. Efter en aktindsigtsanmodning havde indehaverens repræsentant dog fundet frem til en ophørsblanket stemplet af SKAT i 2007. Indehaveren havde altså meldt virksomhedens ophør til SKAT.

Indehaveren har ikke fremlagt dokumentation for indlevering af materiale til SKAT ud over, hvad der fremgår ovenfor. Indehaveren har ikke specificeret nærmere, hvornår han har indgivet materialet til SKAT.

SKAT modtog den 4. april 2015 en anmodning om genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2006 til 31. december 2006 fra indehaverens repræsentant.

Den 15. oktober 2015 sendte SKAT et forslag til afgørelse vedrørende anmodningen om genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for 1. januar 2006 til 31. december 2006 til indehaveren samt indehaverens repræsentant.

Indehaverens repræsentant har fremlagt et skatteregnskab for virksomheden for indkomstår 2006. Heraf fremgår det, at der var et driftsmæssigt underskud på 440.221 kr. og et negativt momstilsvar på 127.050 kr. i år 2006. Det fremgår ikke, hvornår regnskabet er udarbejdet.

SKATs afgørelse

SKAT har den 26. januar 2016 truffet afgørelse, hvorefter indehaverens anmodning om genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2006 til 31. december 2006 ikke imødekommes.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen blandt andet henvist til følgende (uddrag):

”En virksomhed, der ønsker genoptagelse af moms, skal senest 3 år efter det tidspunkt, hvor momsen skulle angives komme med oplysninger, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

SKAT kan uanset fristen give tilladelse til genoptagelse, hvis der er særlige omstændigheder, der taler for en genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

SKAT kan kun give tilladelse til genoptagelse, hvis virksomheden har bedt om genoptagelse senest 6 måneder efter, at den har fået kendskab til det, der begrunder, at 3-årsfristen kan overskrides. SKAT har mulighed for at se bort fra 6-månedersfristen, hvis der er særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

De særlige omstændigheder, som kan begrunde genoptagelse, skal være udefrakommende begivenheder/forhold, som ikke kan bebrejdes virksomheden / dennes rådgiver, og det er virksomheden, der skal dokumentere eller sandsynliggøre disse.

Det forhold, at virksomheden har misforstået reglerne eller glemt et fradrag, er efter fast praksis ikke forhold, der kan begrunde en fravigelse af fristerne.

SKATs begrundelse

Fristen for at ændre din moms for 4. kvartal 2006 er udløbet, fordi vi har modtaget din anmodning om genoptagelse mere end 3 år efter periodens angivelsesfrist, der var 10. februar 2007.

Vi kan derfor kun genoptage ansættelsen for denne og for tidligere perioder, hvis der er særlige omstændigheder.

Det forhold, at virksomheden oplyser, at den i februar 2007 har indsendt bogføringsmateriale med m.v. til SKAT, udgør efter SKATs opfattelse ikke sådanne særlige omstændigheder, der giver adgang til genoptagelse efter 3-årsfristens udløb. Vi har i vurderingen lagt vægt på, at det ikke fremgår af SKATs systemer, at det omhandlede materiale er modtaget hos SKAT.

Det forhold, at virksomhedens opfattelse er, at en opretholdelse af afgiftstilsvaret vil afstedkomme et urimeligt resultat, udgør efter SKATs opfattelse ikke sådanne særlige omstændigheder, der giver adgang til genoptagelse efter 3-årsfristens udløb. De tilfælde, der er oplistet i den positive afgrænsning i forarbejderne, udgøres efter SKATs vurdering af tilfælde, hvor der er tale om forhold, som den skattepligtige ikke selv har indflydelse på, og som derfor ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Virksomheden fremhæver i bemærkningerne, at det i lovforslag nr. 175, 2002/03 anføres, at det taler for genoptagelse af ansættelsen, hvis der er tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr. Efter SKATs opfattelse kan størrelsen af ændringen indgå som et element i vurderingen af, om der skal tillades genoptagelse, mens det ikke er et argument, der i sig selv kan medføre en ændring.

Du har ikke i øvrigt sandsynliggjort eller dokumenteret, at der er særlige forhold, der kan begrunde en fravigelse af 3-årsfristen. Vi finder derfor ikke, at betingelserne for at tillade en ændring af ansættelsen, er opfyldt.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har i klagen af 30. marts 2016 nedlagt påstand om, at SKAT skal genoptage virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2006 til 31. december 2006. Repræsentanten har subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet prøvelse hos SKAT.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført følgende (uddrag):

”Som bilag 2 fremlægges brev af 12/10 2017 fra SKAT vedrørende forslag til skønsmæssig ansættelse vedrørende indkomståret 2006.

Af bilag 2 fremgår, at overskud er skønnet ud fra oplysninger om momstilsvar, tidligere års selvangivelser og øvrig kendskab til virksomheden.

Som bilag 3 fremlægges kopi af brev fra SKAT af 18/10 2006 til klagers revisor vedrørende gennemført kontrol af klagers virksomhed.

Som bilag 4 fremlægges kopi af brev fra klagers revisor af 6/2 2007 til SKAT, hvormed til SKAT oversendtes samtlige virksomhedens bogføringsbilag, bankkontoudtog m.v.

Som bilag 5 fremlægges skatteregnskab for 2006, hvoraf fremgår, at der er et driftsmæssigt underskud på kr. 440.221 og et negativt momstilsvar på kr. 127.050.

Som det fremgår af bilag 2, har SKAT foretaget en skønsmæssig ansættelse af indkomst ud fra SKATs - indgående – kenskab til virksomheden. Bilag 4 dokumenterer, at SKAT fysisk har været i besiddelse af samtlige virksomhedens bilag, herunder bankkontoudtog.

Det forekommer yderst betænkeligt, at SKAT i forhold til indkomst har kunnet nå frem til et overskud på kr. 300.000, når regnskabsmaterialet dokumenterer et driftsmæssigt underskud på kr. 440.221 og et negativt momstilsvar på kr. 127.050. Spændet mellem kr. 300.000 og kr. -440.221 er godt kr. 740.000, og et så betydeligt spænd har også betydning for momstilsvaret.

Moms af et skønnet driftsmæssigt overskud på kr. 300.000 ville udgøre kr. 75.000. Desuagtet har SKAT ansat klagers momstilsvar med kr. 138.000. Når henses til, at det faktiske momstilsvar er negativ med kr. 127.050, er spændet fra kr. 138.000 til kr. -127.050 ikke mindre end kr. 265.050.

Det må lægges til grund, at der fra SKATs side foreligger en væsentlig myndighedsfejl, der begrunder genoptagelse af indkomstår 2006.

SKAT har fået forelagt dokumentation for optagelse af lån til brug for indretning af den af klager drevne virksomhed, og SKAT har ved kontrol af forretningsstedet haft mulighed for at inspicere den foretagne indretning af forretningslokalerne.

Det er et centralt element i retssikkerhedsbegrebet, at SKAT har pligt til at påse, at en skatteyder hverken betaler for meget eller for lidt i skat/afgift. Mener skatteyderen, at SKAT har opkræver for meget i skat/ afgift, skal skatteyderen have adgang til at få spørgsmålet prøvet i det administrative rekurssystem og eventuelt ved domstolene.

Klager har stedse ikke været enig med SKAT vedrørende SKATs vurdering af det materielle grundlag for ikke alene skatteansættelsen, men også momsansættelsen, hvilket er meddelt SKAT for flere år siden. Og

I og med, at SKAT har haft klagers originale bogførings-/regnskabsmateriale for 2006 til gennemgang, burde SKAT være kommet frem til det materielle korrekte resultat vedrørende det driftsmæssige overskud og dermed momstilsvar for klager vedrørende 2006, hvilket dog ikke har været tilfældet.

Som det fremgår af bilag 5, medfører en ændring af momstilsvaret fra kr. 138.000 til kr. -127.050 en reduktion på ikke mindre end kr. 265.050 klagers favør.

Begæring om genoptagelse for 2006 er fremsat som led i en fuldstændig gennemgang af klagers indkomstforhold fra og med 2006 til 2013.

SKAT er forpligtet til at sikre, at klager ikke betaler for meget eller for lidt i skat og moms, og derfor undrer det klager og dennes rådgiver, at SKAT ikke retter op på de myndighedsfejl, der er sket til ulempe for klager.

Klager har med fremsendelsen af bilag 5 – i tillæg til SKATs egen gennemgang af klagers bogførings/regnskabsmateriale – fremsendt et faktisk og retligt grundlag, som SKAT har været forpligtet til at realitetsbehandle.

Henset til forløbet og SKAT egen forudgående materielle forkerte skatte- og momsansættelse, er SKAT forpligtet til at genoptage indkomstår 2006 jf. SFL § 32, stk. 1, nr. 2, subsidiært § 32, stk. 1, nr. 4 jf. stk. 3.

Af Folketinges Ombudsmandsberetning for 1981 s. 73, og af er det udtalt, at hvis der ikke foreligger regnskabsmangler af betydning, og hvis privatforbruget ikke virker urealistisk, er der ikke grundlag for at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig indkomstansættelse.

SKAT har ikke gjort gældende, at privatforbruget har været urealistisk, og det er ikke godtgjort, at regnskabsmaterialet er behæftet med mangler af væsentlig betydning. Når dette ikke er modbevist af SKAT, er der ikke grundlag for at regulere klagers omsætning. Det gøres gældende, at det af SKAT udviste skøn er åbenbart urimeligt.

Det er et grundlæggende princip, at SKAT ikke må anvende taksation som et middel til at gennemføre en urealistisk høj ansættelse. Skal der ske taksation, skal det være ud fra en realistisk bedømmelse af, hvad der svarer til klagers virkelig skattepligtige indkomst, hvilket også følger af SDCIR 1988-4 af 31/1 1988.

Af praksis følger, at nok kan et regnskab muligt blive tilsidesat som uegnet for indkomstansættelsen, hvorved der kan ske et skøn, men det er IKKE ensbetydende med, at skønnet skal munde ud i en forhøjelse i forhold til den selvangivne indkomst. Resultatet – evt. som følge af et muligt skøn – kan meget vel være, at den selvangivne indkomst er rigtig og passende jf. f.eks. TfS 1986.408, hvor Landsskatteretten trods mangel fuldt regnskab ud fra en konkret vurdering fra skatteyderens nøjsomme levevis ikke fandt grundlag for at antage, at skatteyderens skattepligtige indkomst oversteg det selvangivne.

Tilsvarende godkendte Landsskatteretten i TfS 1968.81, den selvangive indkomst, da privatforbruget ikke var kritisabelt. I TfS 1989. 439V fandtes selve skønnet ganske urimeligt, ligesom skønnet i TfS 1999.724Ø fandtes åbenbart urimeligt.

Klager anmoder som følge heraf – såfremt at klagers påstand ikke imødekommes fuldt ud – at sagen med ifølge praksis og med omkostningsgodtgørelse hjemvises til fornyet prøvelse hos SKAT.

Af SKATs juridiske vejledning, afsnit A.A.8.1. fremgår følgende: ”Fristreglerne for indkomst- og ejendoms-værdiskat er systematisk placeret i SFL kapitel 9, §§ 26 -27, mens fristreglerne for fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift systematisk er placeret i lovens kapitel 11, §§ 31-32.

Reglerne er således adskilt i to forskellige kapitler i SFL. Men de grundlæggende hensyn bag reglerne i kapitel 9 og 11 er de samme. Dette ses ved, at grundsystematikken i opbygningen af kapitel 11 langt hen af vejen er den samme som opbygningen af kapitel 9. Samtidig er flere af bestemmelserne - med respekt af de særlige skatte- eller afgiftsmæssige kendetegn - formuleret enslydende.”

”Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4), fandtes tidligere i skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 4. I bemærkningerne til lovforslag LFF 2003-03-12 nr. 175 er der vedrørende denne bestemmelse henvist til bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i lovforslaget vedrørende skatteansættelse § 35, stk. 1, nr. 8). I bemærkningerne til denne bestemmelse er der bl.a. anført følgende:

(...) Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor. Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlenhar medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. (...)

Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse ... eller med mindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende.

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen. Vedrører det forhold, der begrunder ansættelsens foretagelse, flere indkomstår, skal der foretages en samlet vurdering, således at en indkomstændring for samtlige indkomstår på i alt 5.000 kr. eller mere ligeledes normalt vil tale for, at anmodningen om genoptagelse imødekommes.

Den skattepligtige skal endvidere dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Den skattepligtige bærer således risikoen for, at bevisbyrden kan være tungere, jo ældre år der er tale om. Er der således tale om genoptagelse for indkomstår, der ligger langt tilbage i tid, og skattemyndighederne af denne grund ikke længere er i besiddelse af selvangivelsesmaterialet, må der stilles krav om, at den skattepligtige fuldt og helt kan dokumentere ændringens berettigelse eksempelvis ved fremlæggelse af kopi af det relevante selvangivelsesmateriale. (...)".

Efter SFL § 32, stk. 1, nr. 2, kan der ske ændring af momsansættelsen, når en ændring er en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift vedrørende den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme eller en anden afgiftsperiode, dvs. indkomstgrundlaget/skatteansættelsen.

Ifølge bemærkningerne finder bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4) alene anvendelse, såfremt der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3), og hvor det må anses for urimeligt at opretholde afgiftstilsvaret. Videre finder bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4), ifølge bemærkningerne, ikke anvendelse, hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, medmindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende.

I forhold til SFL § 32, stk. 1, nr. 4, og SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er hensynet således det samme og det fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit A.A.8.2.3, at en tilladelse til ekstraordinær genoptagelse først og fremmest er betinget af, at der er en rimelig udsigt til, at genoptagelse vil resultere i en indholdsmæssig ændring af ansættelsen, fastsættelsen eller godtgørelsen (min udhævning). ...

Hvis der er begået myndighedsfejl i forbindelse med foretagelse af den skønsmæssige ansættelse eller foreløbige fastsættelse, vil der kunne tillades ekstraordinær genoptagelse (min udhævning).

Af SKAT s inddrivelsesvejledning 2011-1, afsnit H.7.3.3.1.4, fremgår tilsvarende:

”Efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og § 32, stk. 2, kan en ekstraordinær an- eller fastsættelse kun foretages, hvis den ... fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 eller § 31.”

I Redegørelse om frist- og forældelsesregler på skatte- og afgiftsområdet af januar 2003, side 144, er i relation til den tidlige bagatelgrænse i den daværende skattestyrelseslov § 35, stk. 2, anført at:

”På denne baggrund og under hensyn til den administrative byrde ved administrationen af en sådan bagatelgrænse, finder udvalget, at en ophævelse af bagatelgrænsen vil være mest hensigtsmæssigt. Udvalget anbefaler dog, i relation til den af udvalget foreslåede sikkerhedsventil, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, jf. kap. 8, at indkomstændringen kan indgå i vurderingen af, om der kan gives tilladelse til genoptagelse som følge af særlige omstændigheder. Hvis indkomstændringen således er mindre end 5.000 kr., vil dette som udgangspunkt tale for, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at anmodningen imødekommes. Hvis det forhold, der begrunder ansættelsens foretagelse, vedrører flere indkomstår, bør vurderingen dog foretages samlet for alle indkomstår, der er berørt, således at en indkomstændring på mindst 5.000 kr. i alt for samtlige indkomstår må anses for væsentlig.”

Tilsvarende kan af Thomson Reuters direkte udledes af note 74 til SFL § 27, stk. 1, nr. 8.

I forhold til SFL § 27, stk. 2 og § 35, stk. 2, kan udledes en pligt fra SKAT til ex officio at foretage en ændring indkomst og afgift m.v., når SKAT bliver bekendt med forhold, der begrunder en sådan ændring.

Østre Landsret fandt i SKM2015.201.ØLR at (objektive) fejl fra myndighedens side begrunder genoptagelse, og yderligere hjemviste retten i SKM2015.175.BR en sag til fornyet prøvelse hos Landsskatteretten.

I sagen SKM2015.246.BR (BS R5-1218/2012) fandt byretten efter en samlet konkret vurdering, at der var godtgjort sådanne omstændigheder ved SKATs sagsbehandling og opgørelse af sagsøgerens momstilsvar, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling.

I sagen SKM2015.310.BR fandt byretten, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling hos SKAT bl.a. fordi SKAT har været i besiddelse af regnskabsmateriale m.v., der burde have været inddraget i sagsbehandlingen. Sidstnævnte som led i SKATs opfyldelse af officialmaximen, hvorefter SKAT er pligtig til af egen drift at sikre, at alle forhold tilstrækkelig belyst til, at der kan træffes en materiel korrekt afgørelse.

Folketingets Ombudsmand har i Ombudsmandsafgørelse i 2014-6 af 19/5 2014, udtalt, at det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed ud fra officialmaximen selv at fremskaffe fornødne oplysninger, da formålet med officialmaxien er, at bidrage til at sikre, at en forvaltningsmyndigheds afgørelse bliver materielt lovlig og rigtigt og princippet retter sig både imod det faktiske og det retlige grundlag.

SKAT har ikke redgjort for, hvad årsagen har været til, at SKAT ikke i sin tid er kommet til samme resultat som klageren vedrørende 2006, og særligt ikke når SKAT har haft alt originalt bogførings-/regnskabsmateriale til gennemgang, hvilket har dannet grundlag for den af SKAT foretagne forhøjelse.

Yderligere forbeholdes.

Anbringender:

Det gøres gældende, at da SKAT har været i besiddelse af klagers bogførings-/regnskabsmateriale vedrørende indkomstår 2006, har SKAT været forpligtet til at sikre, at der ikke skete en ændring af klagers indkomst og moms på uretmæssigt grundlag, herunder ved at tilsidesætte officialmaximen.

Det gøres gældende, at SKAT, da SKAT har været i besiddelse af klagers originale bogførings-/regnskabsmateriale, og yderligere som følge af de beløbsmæssige intervaller ex officio burde have genoptaget og dermed realitetsbehandlet indkomståret 2006 vedrørende moms.

Som følge af flere væsentlige objektive myndighedsfejl, herunder i forhold til det omhandlede beløb, som klagers indkomst og moms skal nedsættes med, vil det være urimeligt ikke at genoptage indkomståret 2006 for indkomst og moms, hvorfor SKAT skal pålægges at genoptage indkomstår 2006 vedrørende moms med omkostningsgodtgørelse.

At SKAT som følge af størrelsen af de beløbsmæssige reduktioner har foretaget en åbenbar forkert ansættelse af moms vedrørende 2006 i strid med officialmaximen jf. hertil Folketingets Ombudsmands Ombudsmandsafgørelse i 2014-6 af 19/5 2014, hvorefter påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed (herunder SKAT) ud fra officialmaximen selv at fremskaffe fornødne oplysninger, da formålet med officialmaxien er, at bidrage til at sikre, at en forvaltningsmyndigheds afgørelse bliver materielt lovlig og rigtigt og princippet retter sig både imod det faktiske og det retlige grundlag. Ud fra de beløbsmæssige ændringer, må det lægges til grund, at SKAT har begået en myndighedsfejl ved ikke at sikre en korrekt ansættelse af moms.”

På et møde med sagsbehandleren den 8. december 2017 oplyste indehaveren, at forløbet med SKAT har været langt og opslidende. Indehaveren oplyste, at han flere gange havde leveret materiale til SKAT, som herefter var forsvundet. Det materiale indehaveren havde overgivet til SKAT var originalt materiale, som det ikke var muligt at genskabe. Indehaveren mente at have haft kontakt med 7-8 sagsbehandlere hos SKAT, og at han hver gang fik nyt at vide og blev bedt om at indgive materiale igen. Et eksempel på dette er, at SKAT oplyste, at han ikke havde afmeldt virksomheden. Efter en aktindsigtsanmodning havde indehaverens repræsentant dog fundet frem til en ophørsblanket stemplet af SKAT i 2007. Indehaveren havde altså meldt virksomhedens ophør til SKAT. På baggrund af dette mente repræsentanten, at bevisbyrden for, at indehaveren ikke havde indgivet materiale, nu måtte ligge hos SKAT. Forløbet hos SKAT har været psykisk hårdt for indehaveren, der har været nødt til at søge behandling. Derudover har indehaveren i perioden 2007-2016 været nødt til at arbejde hårdt for at betalte gælden fra virksomheden. Indehaveren arbejdede 3 jobs i 16-17 timer om dagen, hvilket har ført til, at indehaveren har smadret sin ryg. Indehaveren og repræsentanten mener, at det vil være en urimeligt hård straf, hvis indehaverens skat og moms ikke ændres, så det modsvarer virksomhedens reelle drift. Der er et kæmpe spænd mellem SKATs opgørelse og de reelle tal fra virksomheden.

SKATs udtalelse

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse har været til høring hos SKAT. SKAT har blandt andet udtalt følgende (uddrag):

”SKAT er enig i Skatteankestyrelsen forslag til afgørelse med følgende bemærkninger:

Klager indgiver anmodning om genoptagelse af momstilsvaret for perioden 1. januar – 31. december 2006 den 4. april 2015. Fristen for seneste angivelse af momstilsvaret for 4. kvartal 2006 var den 10. februar 2007 og seneste frist for ordinær genoptagelse var den 10. februar 2010 efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Klagers anmodning om genoptagelse er fremsat mere end 5 år efter fristens udløb.

Klager kan kun få ændret momstilsvaret for året 2006, hvis der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, og anmodningen fremsættes inden 6 måneder efter kundskabstidspunktet om de forhold, der begrunder fristgennembrud efter fristerne i § 31.

SKAT finder ikke, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Det ses heller ikke dokumenteret, at SKAT har begået fejl uden at SKAT har handlet ansvarspådragende.

Klager ses ikke at have løftet bevisbyrden for, at der foreligger særlige omstændigheder i sagen.

En ekstraordinær genoptagelse er desuden betinget af, at fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 er overholdt. Det er SKATs opfattelse, at klager senest ved modtagelsen af SKATs taksations forslag dateret den 12. oktober 2007 har været klar over, at klagers regnskabsmateriale for indkomståret 2006 ikke er anvendt i skatteansættelsen og dermed også vedr. momsansættelsen. Klager har derfor ikke inden 6 måneder efter kundskabstidspunktet i 2007 anmodet om genoptagelse af momsperioderne i året 2006, idet anmodningen først er fremsat den 4. april 2015.

SKAT anser ikke, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation fra 6-måneders fristen.

Vi er således enige i skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen.”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet indehaverens anmodning om genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2006 til 31. december 2006.

Af skatteforvaltningsloven §§ 31-32 fremgår følgende (uddrag):

Ӥ 31. ...

Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

§ 32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...4) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor”

Det er ubestridt, at den seneste frist for at angive størrelsen af virksomhedens afgiftstilsvar for 4. kvartal 2006 var den 10. februar 2007, og at den seneste frist for ordinær genoptagelse var den 10. februar 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Fristen for ordinær genoptagelse er således sprunget, idet SKAT modtog anmodningen om ændring af afgiftstilsvaret den 4. april 2015.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, kan SKAT efter anmodning fra den afgiftspligtige give tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret, hvis der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. En ændring kan kun foretages, hvis anmodningen fra den afgiftspligtige fremsættes senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.

Det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, er ifølge repræsentanten, at indehaveren flere gange har indleveret materiale til SKAT, som SKAT ikke har anvendt ved fastsættelse af virksomhedens momstilsvar. Indehaveren har videre oplyst om et langt og opslidende forløb hos SKAT, der har medført, at indehaveren har været psykisk nede, samtidig med at han har arbejdet 16-17 timer om dagen for at betale sin gæld fra virksomheden af. Indehaveren mener, at det vil være en urimeligt hård straf, hvis virksomhedens momstilsvar ikke genoptages.

For så vidt angår indehaverens psykiske tilstand og krævende hverdag i perioden 2007-2016 finder Retten ikke, at det er godtgjort eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indehaveren som følge heraf, var ude af stand til at anmode om genoptagelse inden for de ordinære frister. Dette kan derfor ikke betragtes som særlige omstændigheder i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Der henvises herved til SKM2013.739.ØLR.

For så vidt angår indgivelsen af materiale til SKAT, har repræsentanten blandt andet oplyst, at indehaverens revisor indsendte bogføringsmateriale til SKAT i februar 2007. Repræsentanten har desuden fremlagt en selvangivelse for indkomståret 2006 bilagt en opgørelse af moms for 2006. Det fremgår ikke hvornår selvangivelsen og momsangivelsen skulle være indgivet til SKAT. Selvangivelsen er dateret 25. juli 2007. Indehaveren og repræsentanten har herudover ikke dokumenteret eller konkretiseret, at der efterfølgende er indleveret materiale til SKAT, som SKAT ikke har anvendt i skatteansættelsen.

Landsskatteretten finder, at det ikke er godtgjort, at fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., er overholdt, for så vidt angår oplysningen om materiale indgivet til SKAT.

Landsskatteretten bemærker derimod, at det fremgår af klagen, at:

”Klager har stedse ikke været enig med SKAT vedrørende SKATs vurdering af det materielle grundlag for ikke alene skatteansættelsen, men også momsansættelsen, hvilket er meddelt SKAT for flere år siden.”

Det må på derfor lægges til grund, at indehaveren var bevidst om SKATs ansættelse af momstilsvaret, samt at han var uenig heri mere end 6 måneder før anmodningen om ekstraordinær genoptagelse blev fremsat den 4. april 2015. Landsskatteretten bemærker desuden, at indehaveren må have indset, at SKAT ikke anvendte det pågældende materiale, der både vedrørte skat og moms, allerede da han modtog SKATs forslag til skønsmæssig skatteansættelse for indkomståret 2006 i oktober 2007.

Sådan som sagen foreligger oplyst finder Landsskatteretten endvidere, at der ikke er grundlag for dispensation af 6-måneders fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 4. pkt.

På den baggrund finder Landsskatteretten, at det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet indehaverens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2006 til 31. december 2006.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.