Kendelse af 01-05-2018 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2018

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af ansættelsen af momstilsvaret for afgiftsperioden 2011.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Det er oplyst, at klageren driver en vognmandsvirksomhed, der er tilsluttet kurer- og transportvirksomheden [virksomhed1] Virksomheden anvender leasede varebiler og har egne ansatte. Klageren har kun haft indtægter fra denne virksomhed.

SKAT har i afgørelse af 5. november 2012 for indkomståret 2011 fastsat overskud af virksomhed til selvangivet overskud af virksomhed på 19.373 kr. + fratrukne, men ikke afholdte udgifter på 456.772 kr., eller til i alt 476.145 kr.

Samtidig har SKAT, da klageren i relation til de 456.772 har fratrukket momsbeløb på i alt 114.193 kr., reguleret herfor.

Til ansættelsesændringen vedrørende den skattemæssige forhøjelse på 456.772 kr. er af klageren oplyst følgende til SKAT:

”Du har oplyst, at disse udgifter ikke har været afholdt, men kan ikke forklare hvorfor de er bogført i virksomheden. Du kender det pågældende firma Byens Bedste [virksomhed2], og mener at beløbene relaterer sig til nogle modtagne tilbud om reparation af varebiler.”

Klageren har ikke haft bemærkninger til ansættelsesændringen vedrørende den relaterede momsforhøjelse.

SKAT har den 30. april 2015 modtaget en anmodning om genoptagelse af såvel skatteansættelsen som momsansættelsen for 2011. Anmodningen om ændring af skatteansættelsen er modtaget indenfor fristerne for ordinær ansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Med anmodningen om genoptagelse er vedlagt en udskrift af en resultatopgørelse og status i hovedtal. Resultatet viser en indtægt på i alt 386.966 kr. Samtidig er i relation hertil anmodet om nedsættelse af momstilsvaret til højst 96.741 kr.

Med klagen er resultatet specificeret således:

(Difference 2 kr.)

SKAT har nægtet at genoptage såvel skatteansættelsen som momsansættelsen. SKATs afslag er indbragt for Landsskatteretten. Nærværende klage angår momsansættelsen. Klagen vedrørende skatteansættelsen behandles samtidig med nærværende klage (j.nr. [...]).

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet at genoptage ansættelsen af momstilsvaret for afgiftsperioden 2011.

Som begrundelse er anført følgende:

”Anmodningen er sendt den 30/4 2015 og når dette sammenholdes med fristen for ordinær genoptagelse af tilsvaret i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 vil der ikke kunne ske ordinær genoptagelse. Der er i loven en frist på 3 år fra tidligste opgørelse af afgiftstilsvar. Afgiften for seneste afgiftsperiode i 2011 skulle være angivet i februar 2013, hvorfor fristen på 3 år er overskredet ved denne anmodning.

Der vil efter skatteforvaltningslovens § 32 være mulighed for ekstraordinær genoptagelse. Dette vil kræve at særlige betingelser er opfyldt og når anmodningen er initieret af den afgiftspligtige, vil der efter lovens § 32, stk. 4 skulle være særlige omstændigheder.

Der er ikke anført særlige omstændigheder og da SKAT heller ikke er bekendt med sådanne særlige omstændigheder, vil der ikke ske ekstraordinær genoptagelse under henvisning til skatteforvaltningsloven.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at SKAT pålægges at genoptage ansættelsen af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 2011. Der er fremsat subsidiær påstand om hjemvisning.

I begæringen om genoptagelse af momstilsvaret er anført følgende:

”Hermed skal jeg anmode om genoptagelse af indkomstår 2011 vedrørende indkomst og moms.

SKAT har haft mit materiale til gennemgang og udtaget visse bilag.

Alene som følge af udtagelsen af visse bilag har SKAT forhøjet indkomst med kr. 456.772 og moms med kr. 114.193.

Jeg har gennemgået mit regnskab på ny og er kommet frem til, overskud af virksomhed skal være som selvangivet subsidiært at overskud ikke kan være højere end kr. 387.966 hvorved samlet momstilsvar maksimalt udgør kr. 96.741 jf. vedlagte kopi af resultat og balance.”

Det er anført, at begæringen om genoptagelse af skatteansættelsen for 2011 er fremsat indenfor 3-årsfristen i skatteforvaltningslovens § 26, ”hvorfor SKAT har været forpligtet til at realitetsbehandle den indgivne begæring om genoptagelse, der – ud over SKATs egen gennemgang af klagers bogførings-/regnskabsmateriel - udgør det faktiske og retlige grundlag, som SKAT har været forpligtet til at realitetsbehandle..”

Og i tilknytning hertil er anført:

”Henset til, at momsen er en direkte følge af en ændret skatteansættelse (en tidligere forhøjelse foretaget af SKAT), er der også vedrørende moms til SKAT fremsendt et faktisk og retligt grundlag, som SKAT har været forpligtet til at realitetsbehandle – og hvis ikke direkte efter SFL § 31, så SFL § 32, stk. 1, nr. 2, subsidiært nr. 4 jf. stk. 3.”

Uddybende er anført:

”... at da SKAT har været i besiddelse af klagers bogførings-/regnskabsmateriale vedrørende indkomstår 2011, har SKAT været forpligtet til at sikre, at der ikke skete en ændring af klagers indkomst og moms på uretmæssigt grundlag, herunder ved at tilsidesætte officialmaximen.

Det gøres gældende, at SKAT, da SKAT har været i besiddelse af klagers originale bogførings-/regnskabsmateriale, og yderligere som følge af de beløbsmæssige intervaller ex officio burde have genoptaget og dermed realitetsbehandlet indkomståret 2011 vedrørende moms..

Som følge af flere væsentlige objektive myndighedsfejl, herunder i forhold til det omhandlede beløb, som klagers indkomst og moms skal nedsættes med, vil det være urimeligt ikke at genoptage indkomståret 2011 for indkomst og moms, hvorfor SKAT skal pålægges at genoptage indkomstår 2011 vedrørende indkomst og moms med omkostningsgodtgørelse.

At SKAT som følge af størrelsen af de beløbsmæssige reduktioner har foretaget en åbenbar forkert ansættelse af indkomst og moms vedrørende 2011 i strid med officialmaximen jf. hertil Folketingets Ombudsmands Ombudsmandsafgørelse i 2014-6 af 19/5 2014, hvorefter påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed (herunder SKAT) ud fra officialmaximen selv at fremskaffe fornødne oplysninger, da formålet med officialmaxien er, at bidrage til at sikre, at en forvaltningsmyndigheds afgørelse bliver materielt lovlig og rigtigt og princippet retter sig både imod det faktiske og det retlige grundlag. Ud fra de beløbsmæssige ændringer, må det lægges til grund, at SKAT har begået en myndighedsfejl ved ikke at sikre en korrekt ansættelse af indkomst og moms.”

I supplerende indlæg af 7. februar 2017 er der redegjort yderligere for klagen, dog mest i relation til genoptagelsen af indkomstansættelsen for 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2

Med yderligere supplerende indlæg af 13. september 2017 har repræsentanten i relation til en af SKAT foretagen vurdering om evt. straffemæssig sigtelse af klageren (som efterfølgende blev henlagt henvist til risikoen for selvinkriminering ved at fremkomme med bemærkninger til sit 2011-regnskab.

Herudover er bl.a. bemærket følgende:

”Som det også fremgår af brev fremsendt fra SKAT af 5/11 2012 blev klagers indkomst forhøjet til kr. 476.145 eller med kr. 456.772 i forhold til det allerede selvangivet. I den forbindelse blev moms tilsvarende forhøjet med kr. 114.193 (25 % af kr. 456.772).

Det er uvist om SKAT har taget højde for, at udgifter i form af erstatninger (via [virksomhed1]) er momsfrie. Som følge heraf kan der været fejl i det af SKAT foretagne forhøjelse af moms. Vedkommende sagsbehandler hos SKAT har i en anden sag for en vognmand, som også fører for [virksomhed1], netop erkendt, at han ikke var klar over (på de fra [virksomhed1]-fremsendte afregninger) havde noteret sig, at erstatninger var momsfrie. Da erkendelsen er kommet nogle år senere end i 2012, hvor sagsbehandleren foretog forhøjelser for klager, så er sandsynligheden for, at der er fejl i forhold til moms, betydelig, idet momsforhøjelsen nok er sket med 25 % af kr. 476.145, hvilket er positivt forkert.

Ud fra SKATs afgørelse af 5/11 2012 skulle kr. 456.772 vedrøre 5 bogføringsbilag, som klager ikke havde kendskab til.

Baseret på det fra SKAT oplyste, har klager hjemtaget sit originale bogføringsmateriale fra vedkommende revisor, [virksomhed3] v/[person1]'ar, som havde forestået bogføring m.v.

På baggrund af sit eget originale regnskabsmateriale kan klager konstatere, at den af SKAT foretagne forhøjelse i forhold til det bogførte - det SKAT har fået tilsendt kopi af resultat/balance med samtlige kontospecifikationer samt andet originalt bogføringsmateriale - er materiel forkert i forhold til udgiftssiden - og dette selvom der er udtaget de 5 bogføringsbilag, som klager ikke har haft kendskab til.

Ud fra materiale modtaget fra SKAT, kan det konstateres, at der ikke er uenighed om, at klagers omsætning for 2011 udgjorde kr. 2.136.044 ekskl. moms, hvilket også er oplyst i forbindelse med selvangivelse. Ud fra materiale modtaget fra SKAT, er der heller ikke uenighed omkring udgifter til løn og underleverandører ifm. kørsel for [virksomhed1]. Det fastholdes, at der i klagers originale bogføringsmateriale har været kontrakter m.v. for de af klager hos A et [finans1] leasede varevogne, som også fremgår af klagers skattemappe.

Klager har derved i tillæg til de varevogne, som klager lejede via [virksomhed1], haft haft egne varevogne og indgik yderligere i 2011 aftale med [finans1] om aftaler om leasing af 3 varevogne. Dette materiale er som nævnt i klagers originale bogføringsmateriale, og udgør fradragsberettigede udgifter efter SL § 6.

Som bilag 5 fremlægges udskrift af klagers bogholderi i form af resultatopgørelse med tllhørende kontospecifikationer.

Som bilag 6 fremlægges/udlånes klagers originale bogføringsmateriale...

Som det fremgår af bilag 5 udgør årets resultat kr. 316.524. Da visse udgifter er momsfrie (f.eks. erstatninger ifm. kørsel for [virksomhed1]) har klager for 2011 - ud over den moms, som er betalt - et skyldigt momstilsvar på kr. 167.496 for 2011. Der er ikke heri taget højde for mulige efter den 31/12 2011 foretagne betalinger på moms.

I forhold til SKATs afgørelse på indkomst for 2011 på kr. 476.145 og det faktiske årlige driftsresultat på kr. 316.524, skal der ske en nedsættelse på kr. 159.621.”

Det nu opgjorte resultat på 316.524 kr., som hviler på en bogføring med en kontoplan forskellig fra den af SKAT modtagne plan, fremkommer således:

(Difference 2 kr.)

Under møde i Landsskatteretten gennemgik repræsentanten i overensstemmelse med sine skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale sagens faktiske omstændigheder. Det blev herunder henvist til risikoen for selvinkriminering. I den forbindelse blev henvist til notat af 3. marts 2016 fra Ret og Råd med henvisning til ’EU-Charteret art. 50’, jf. ’EMRK protokol 7, art. 4’ bl.a. om dobbeltstraf. Det blev påpeget, at SKAT har været i besiddelse af klagerens bogførings-/regnskabsmateriale, hvilket materiale SKAT har været forpligtet til at gennemgå. Det blev bekræftet under mødet, at det af repræsentanten fremsendte materiale under sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen, herunder mappe med bogføringsmateriale, har været forelagt SKAT.

Repræsentanten kritiserede sagsbehandlingen i SKAT og i Skatteankestyrelsen, og gennemgik herefter med henvisning til diverse afgørelser fra EMD domstolens praksis. Det blev påpeget, at bestemmelserne i EMRK ex officio skal påses for evt. krænkelser herimod.

Repræsentanten har i mail efter mødet uddybet det anførte:

”Ved retsmøde i dag oplyste sagsbehandleren, at klagerens mappe med originalt bogføringsmateriale for 2011 har været sendt til SKAT og efter det oplyste har ”været rundsendt til en del afdelinger hos SKAT”.

SKAT bekræftede på indsigelse fra Skatteankestyrelsens sagsbehandleren under retsmødet at have modtaget mappen fra Skatteankestyrelsen indeholdende klagers originale bogføringsmateriale for 2011 uden tilsyneladende at forholde sig til indholdet, den indgivne klage og det fremsendte regnskab med tilhørende udskrifter fra bogholderi.

Hverken SKAT eller Skatteankestyrelsen har tilsyneladende tillagt den af SKAT mod klager rejste sigtelse for overtrædelse af skatte- og momslovgivningen vægt, selvom en sådan sigtelse naturligt medfører at klager skal have en sigtes rettigheder, herunder retten til ikke at selvinkriminere sig selv ved til SKAT at fremlægge oplysninger, som kan medføre en straf.

Skatteankestyrelsen har ikke informeret om, at klagerens materiale har været sendt i høring hos SKAT og SKAT har ikke oplyst, at have modtaget materialet som led i høring, hvorved SKAT har haft mulighed for at forholde sig til, om der skulle ske genoptagelse efter SFL § 35a, stk. 5, der lyder:

Stk. 5. Hvis den myndighed, der har truffet afgørelsen, på grundlag af klagen finder anledning dertil, kan myndigheden uanset de almindelige frister for genoptagelse af myndighedens afgørelse efter denne lov genoptage og ændre afgørelsen, hvis klageren er enig heri.

Endvidere har der været lovhjemmel for SKAT til at genoptage efter SFL § 27, stk. 3 jf. 32, stk. 3, hvilket heller ikke er sket.

Under retsmødet blev klagers rådgiver afbrudt som følge af fremskredent tid, men det findes, at yderligere 2 minutter næppe have været til ulempe for Landsskatteretten – særligt som følge af, at sagsbehandlingen hos Skatteankestyrelsen – og dermed Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse er væsentlig behæftet med materielle fejl, hvilket er i strid med officialmaximen og legalitetsprincippet, idet SFL § 26 ikke er anvendt, men sagen henført til SFL § 27.

Som anført under retsmødet så bærer sagsbehandlingen præg af flere fejl og mangler af både faktisk og retlig karakter, og som gjort gældende under retsmødet lider både SKATs og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af flere krænkelser efter EMRK, herunder navnlig art. 6, 8 og 13, samt Protokol 7, art. 4 og endelig protokol 1 art. 1, og Landsskatteretten blev anmodet om at træde i karakter og sikre oprejsning efter EMRK art. 41 jf. det dertil udleverede materiale og eksempler på domme fra EDM i tilsvarende skatteklagesager fra andre lande, og hvori EMD havde fundet at de nationale myndigheder i hver sag havde anvendt en arbitrær lovanvendelse m.v. og ikke under enhver proces af sagen havde sikret iagttagelse af de grundrettigheder EMRK og øvrige konventioner giver.”

Klager har i yderligere indlæg af 9. april 2018 efter aktindsigt i korrespondance i relation til ovenstående mappe m.v. anført følgende:

”Det fremsendte materiale burde have været fremsendt til klager i forbindelse med den af SKAT foretagne høring, idet det ikke kan udelukkes, at såfremt klager havde været vidende om SKATs høring, så kunne sagen have fået et andet udfald.

Der vedhæftes kopi af sammensætning for Landsskatteretten, hvoraf kan udledes, at af samtlige medlemmer er kun 9 ikke udpeget af Folketinget eller Skatteministeren.

Der vedhæftes kopi af FNs generalforsamlingsbeslutning af 28/9 2009 der omhandler etablering af klagenævn og særligt klagenævnets uafhængighed.

”In the determination of his civil rights and obligations ..., everyone is entitled to a fair ... hearing ... by an independent and impartial tribunal ...”

Af sagen Bakker mod Østrig fremgår af præmis 29::

”The Court observes at the outset that the administrative authorities, the Regional Governor and the Ministry for Health and Consumer Protection, are not “tribunals” within the meaning of Article 6. Only the Administrative Court and the Constitutional Court could qualify as “tribunals” (see Fischer v. Austria, judgment of 26 April 1995, Series A no. 312, pp. 20-21, § 44; Pauger v. Austria, judgment of 28 May 1997, Reports 1997-III).”

I det yderligere indlæg som vil blive indsendt vil der blive redegjort nærmere for Landsskatterettens manglende uafhængighed fra Folketinget og ikke mindst Skatteministeriet, da skatteministeren også er medlem af Folketinget.

Da sagsbehandleren pt. er udland på forretningsrejse for at varetage klienters interesser der, så anmodes der om en frist på 4 uger til at fremkomme med et yderligere indlæg.

Det just fremkomne vil have væsentlig indflydelse på sagen, herunder krænkelser af klagers rettigheder som led i klagesagen.”

Skatteankestyrelsen har med brev af 10. april 2018 afslået at udsætte sagen yderligere. Repræsentanten, som identificeres med klageren, blev med Skatteankestyrelsens brev af 30. oktober 2017 orienteret om SKATs udtalelse. Med styrelsens brev af 17. december 2017 blev efter repræsentantens anmodning bevilget udsættelse til 17. december 2017 med bemærkninger til udtalelsen. Da styrelsen ikke hørte fra repræsentanten inden for fristen, blev sagsbehandlingen fortsat på det foreliggende grundlag.

Landsskatterettens afgørelse

Indledningsvist bemærkes, at Landsskatteretten i den samtidig hermed behandlede klage over SKATs afslag på genoptagelse af klagerens skatteansættelse for 2011 (med henblik på regulering af virksomhedsindkomsten) har stadfæstet SKATs afslag på genoptagelse (j.nr. [...]).

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 (ordinær genoptagelse), at:

”En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.”

Af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 fremgår, at:

” Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 skal en anmodning om genoptagelse fremsættes senest 6 måneder efter, at man er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 3 kan et forhold i opgørelsen af et afgiftstilsvar eller godtgørelsen af afgift, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede ikke udtaler sig imod ændringen, ændres af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af told- og skatteforvaltningen, selv om der tidligere er truffet afgørelse om forholdet

Efter skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 1 skal klage over afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen indgives til skatteankeforvaltningen. Efter § 31a, stk. 5 kan, hvis den myndighed, der har truffet afgørelsen, på grundlag af klagen finder anledning dertil, myndigheden uanset de almindelige frister for genoptagelse af myndighedens afgørelse efter denne lov genoptage og ændre afgørelsen, hvis klageren er enig heri.

Der findes ikke at foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Klageren har således ikke ved den fremlagte bogføring, og de øvrige bilag løftet bevisbyrden for at han ikke er momspligtig af det af SKAT opgjorte yderligere beløb på 114.193 kr.

Det følger af officialprincippet, som er en ulovbestemt retsgrundsætning, at det som udgangspunkt påhviler myndigheden selv at fremskaffe de fornødne oplysninger om de foreliggende sager, eller dog foranledige at eksempelvis parterne selv medvirker til sagsoplysningen. Officialprincippet modificeres bl.a. derved, at i sager, der rejses ved ansøgning af en borger selv, vil det ofte påhvile borgeren selv at fremskaffe de nødvendige oplysninger. Officialprincippet modificeres endvidere af almindelige proportionalitetsbetragtninger.

I nærværende sag, hvor klageren anmoder om genoptagelse med henblik på ændring af et af ham tidligere fremlagt regnskab, påhviler det således klageren selv at fremskaffe de fornødne oplysninger/det fornødne materiale som grundlag for anmodningen. Dette er ikke sket i sagen.

Herefter, og da der ikke er ført bevis for, at SKAT har begået sagsbehandlingsfejl, der kan medføre ugyldighed eller hjemvisning af sagen, stadfæstes SKATs afgørelse.

Det bemærkes, at repræsentantens henvisninger til FNs generalforsamlingsbeslutning af 28. september 2009, m.v. ikke kan føre til et andet resultat.

Endvidere bemærkes, at sagens oplysninger ikke giver grundlag for at anse bestemmelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for krænkede.