Kendelse af 22-10-2018 - indlagt i TaxCons database den 17-11-2018

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar for perioden fra 1. januar 2010 til 31. december 2012 med samlet 24.759 kr., idet SKAT har nedsat virksomhedens købsmoms og elafgift, da udgifterne ikke kan henføres til virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] v/[person1] (herefter virksomheden) er registreret under branchekoden ”Reparation af jern- og metalvarer”, og virksomheden har eksisteret siden 1996.

Virksomheden havde i perioden 1. januar 2010 til 31. december 2012 ingen momspligtig omsætning.

Virksomhedens indehaver blev i de omhandlede perioder uarbejdsdygtig på grund af sygdom men havde planer om at genoptage driften af virksomheden igen. Indehaveren arbejdede i perioder som lønmodtager på en boreplatform.

Virksomheden afgav den 7. november 2013 et tilbud vedrørende fremstilling og montering af en port på adressen [adresse1], [by1].

Virksomheden har den 30. december 2013 fremsendt faktura nr. 418 på 21.400 kr. i overensstemmelse med tilbuddet. Virksomheden har modtaget betaling af fakturaen. Fakturaen er ikke pålagt moms.

Landsskatteretten har den 13. april 2018 sendt et brev til virksomhedens repræsentant. Af brevet fremgår blandt andet følgende:

”[...]

Vi har i dag i telefonen drøftet, at jeg til brug for den videre sagsbehandling mangler dokumentation - i form af fakturaer, hvor momsbeløbene fremgår - for de indkøb, der er foretaget i 2010, 2011 og 2012.[...]”

Der har den 29. maj 2018 været afholdt et telefonmøde mellem virksomhedens repræsentant og sagsbehandleren. Af mødereferatet fremgår blandt andet følgende:

”[...]

Repræsentanten har været i kontakt med [virksomhedens indehaver], og alle kvitteringer og fakturaer fra de påklagede år er desværre blevet smidt ud. Det er derfor ikke muligt at fremsende disse[...]”

SKATs afgørelse

SKAT har den 28. november 2013 truffet afgørelse, hvorefter virksomhedens afgiftstilsvar for perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2012 forhøjes med samlet 24.759 kr.

Af SKATs afgørelse fremgår blandt andet følgende:

”[...]

4.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

Moms

Du har for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 ingen momspligtig omsætning.

Efter SKATs opfattelse har du heller ikke foretaget bestræbelser med det formål af opnå momspligtig omsætning.

Det er således SKATs opfattelse, at de udgifter, virksomheden har afholdt, ikke kan henføres til virksomhedens momspligtige aktivitet.

Derfor kan der ikke godkendes refusion af købsmoms jf. momslovens §§ 37 og 38.

Elafgift

For at få refunderet energiafgift er det en betingelse, at udgifterne kan henføres til momspligtige aktiviteter. Da dette ikke anses for at være tilfældet godkendes der ikke refusion af energiafgift jf. elafgiftslovens § 11. Der henvises til det ovenfor under Moms anførte.

Herefter foretages følgende ændringer:

Moms

Angivet købsmoms for perioden 01.07.2010 - 31.12.2010

7.125 kr.

Angivet købsmoms for perioden 01.01.2011 – 31.12.2011

7.879 kr.

Angivet købsmoms for perioden 01.01.2012 – 31.12.2012

7.881 kr.

I alt angivet moms

22.885 kr.

Godkendt

0 kr.

For meget fratrukket købsmoms

22.885 kr.

Elafgift

Angivet elafgift for perioden 01.01.2011 – 31.12.2011

934 kr.

Angivet elafgift for perioden 01.01.2012 – 31.12.2012

1.740 kr.

I alt angivet elafgift

2.674 kr.

Godkendt

0 kr.

For meget fratrukket købsmoms

2.674 kr.

[...]”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomhedens afgiftstilsvar for perioden fra 1. januar 2010 til 31. december 2012 ikke skal forhøjes med samlet 24.759 kr.

Af klagen fremgår blandt andet følgende:

”[...]

Vi vil hermed klage over alle punkter i skats afgørelse af den 28/11 2013.

[Virksomhedens indehaver] har været selvstændig i 2010-2013. Han har ikke afhændet nogen af sine maskiner/værktøj m.v. (se afgørelserne SKM 2002.118. LSR og LSRM 1977.65), men har været afskåret fra at drive virksomhed, på grund af der har indtruffet ekstraordinære begivenheder, hvor han bl.a. har været uarbejdsdygtig på grund af sygedom, samt at hans væsentligste indtægtsgrundlag var bortfaldet pga. finanskrisen. Han har her i november/december lavet den port han havde givet tilbud på, så han har indtægter i 2013 som selvstændig erhvervsdrivende.

Vi har vedhæftet det brev som vi tidligere har sendt til Skat, idet vi stadig mener at han har været selvstændig i perioden 2010-2013. Virksomheden har aldrig været ophørt, der har som ovenstående nævnt været indtruffet nogen ekstraordinære ting der har gjort at [Virksomhedens indehaver] i en periode har været afskåret fra at drive virksomhed. Det har han så gjort her i 2013. Vi henviser også til de afgørelser der er nævnt i vores brev til skat af den 14/11 2013, hvor der er andre der har været i samme situation og hvor bl.a. højsteret (TfS 1987.2. HR) har afgjort at den pågældende virksomhed ikke kunne betragtes som ophørt, selvom virksomheden havde ligget stillet i en længere periode pga. udefra kommende forhold, som også er tilfældet for [Virksomhedens indehaver].

Vi holder fast i vores klagepunkter i vores brev af den 14/11 2013.

[...]”

Repræsentantens henviser i sin klage til brev af 14. november 2013. Af brevet, der er sendt til SKAT, fremgår følgende:

”[...]

I forbindelse med Deres brev af den 2/10 2013, hvor I fremlægger forslag om ændring af moms og skat, er vi ikke enig I Jeres antagelser om at han er stoppet med at drive virksomhed i 2010.

Virksomheden er ikke ophørt og har ikke afhændet sine lokaler eller driftsmidler. Det er normalt praksis at en virksomhed først er ophørt når sidste driftsmiddel er afhændet. Her henviser vi til afgørelserne SKM 2002.118. LSR og LSRM 1977.65, hvor virksomhederne først anses for ophørt når de har afhændet deres driftsmidler. I hele perioden har det administrative, herunder bl.a. det bogføringsmæssige og virksomhedsordningen, været opretholdt.

[Virksomhedens indehaver] har i den pågældende periode været afskåret fra at drive virksomhed, på grund af at der har indtruffet ekstraordinære begivenheder, hvor han bl.a. har været uarbejdsdygtig på grund af sygdom (se nedenfor), samt at hans væsentligste indtægtsgrundlag er bortfaldet på grund af finanskrisen. Vi henviser til højesteretsdom TfS 1987.2.HR, hvor højesteretten er kommet frem til at en virksomhed godt kan være fortsættende, selvom den på grund af ekstraordinære udefra kommende forhold i en længere periode ligger stille, hvilket også er tilfældet ved [Virksomhedens indehaver], hvor der også er tale om ekstraordinære forhold.

Han har i slutningen af 2009 faktureret for et stort projekt i [by2], hvor han i 2010 har været nede og tjekke op på om det kørte som det skulle (garanti/opfølgning). Hvor han derved også har haft erhvervsmæssig aktivitet i 2010.

[Virksomhedens indehaver] har hidtil arbejdet for industrikunder, men i forbindelse med finanskrisen har det bevirket at store virksomheder som [virksomhed2] og [virksomhed3] har været nød til stoppe samarbejdet med deres underleverandører [virksomhed1], for ikke at skulle fyre deres egne folk. [Virksomhedens indehaver] har løbende haft kontakt med bl.a. ovennævnte virksomheder, så der er mulighed for at han senere kan komme ind i varmen igen ved flere af hans tidligere industrikunder. For [virksomhedens indehaver]s vedkommende er der ikke her tale om at drive en hobbyvirksomhed inden for sport, heste m.v., når han driver sin smedevirksomhed, Der er tale om at drive en virksomhed, hvor kunderne i de fleste tilfælde er industrikunder, hvor de som så mange andre har været ramt af finanskrisen.

[Virksomhedens indehaver]s plan er, at han på et tidspunkt ophører på boreplatformen og så kører virksomheden fuldtids. Det er nu igen muligt at drive virksomheden som bierhverv, hvor hans gode helbred er kommet tilbage, efter at har været uarbejdsdygtig i over et år med dårligt ben (opereret) og dårlig ryg i 2011. Han har i den periode heller ikke været i stand til at arbejde på boreplatformen og ligeledes var han i 2012 også uarbejdsdygtig i en periode da han brækkede nogle ribben. [Virksomhedens indehaver] har på det sidste afgivet følgende tilbud, som vi har vedhæftet og har desuden afgivet mundtlig tilbud i gennem det sidste år. Så han prøver at få virksomheden på rette vej igen og han mener, at der er mulighed for at få virksomheden op på et niveau, som den tidligere har været på.

Vedrørende ejendommen bruger han værkstedet til at udføre sit arbejde inden for smedefaget, og da det er den eneste del af ejendommen, at vi har trukket henholdsvis el (særskilt måler), vedligeholdelse og forbrug fra på, kan vi ikke acceptere at der ikke gives fradrag for driftsudgifterne på værkstedet.

Så frem Skat holder fast i forslag af 2/10 2013 ønsker vi jf. side 11 i forslaget at gøre brug af regulering af afskrivninger.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar for perioden fra 1. januar 2010 til 31. december 2012 med samlet 24.759 kr.

Der skal således tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har nedsat virksomhedens købsmoms med 22.085 kr. og nedsat virksomhedens elafgift med 2.674 kr.

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

[...]”

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

[...]”

Af den dagældende elafgiftslov (lovbekendtgørelse nr. 301 af 1. april 2011) § 11, stk. 1, nr. 1, fremgik følgende:

”Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov med undtagelse af 1 øre pr. kWh

1) af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet, hvorved elektricitet til belysning anses for at være forbrugt af den, som forbruger belysningen,

[...]”

EF-Domstolen har i sag C-268/83 (Rompelman) fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses som afgiftspligtig person. Videre blev det fastslået, at artikel 4, ikke er til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den erklærede hensigt om at drive afgiftspligtig virksomhed bestyrket af objektive momenter, jf. præmis 24.

Det påhviler således den afgiftspligtige person, der anmoder om fradrag, at dokumentere, at betingelserne herfor er opfyldte.

Virksomheden er en afgiftspligtig person, der siden 1996 har drevet selvstændig økonomisk virksomhed. I de omhandlede perioder fra 1. januar 2010 til 31. december 2012 har virksomheden ikke haft nogen momspligtig omsætning.

Ifølge det oplyste har virksomhedens indehaver bl.a. været ramt af sygdom, og i andre perioder har han arbejdet som lønmodtager. Virksomheden har i 2013 udskrevet en faktura, hvor der ikke er pålagt moms.

Ifølge det oplyste har indehaveren ikke underrettet told- og skatteforvaltningen om virksomhedens ophør, jf. momslovens § 47, stk. 6.

Der er under sagens behandling ved Landsskatteretten ikke fremlagt dokumentation for den opgjorte købsmoms og elafgift.

På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten derfor ikke, at virksomheden har dokumenteret eller på anden måde tilstrækkelig godtgjort, at betingelserne for fradrag er til stede i de omhandlede perioder.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.