Kendelse af 23-10-2020 - indlagt i TaxCons database den 15-11-2020

Journalnr. 16-0329174

Afgiftsperioden 2014

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 8.527 kr., idet der ikke er godkendt fradrag for købsmoms af en andel af fratrukne medarbejderudgifter og lokaleudgifter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med cvr-nr. [...1], driver virksomhed med frisørsalon.

SKAT har den 20. januar 2016 truffet afgørelse vedrørende ændring af virksomhedens momstilsvar. Afgørelsen er adresseret til [person1], [adresse1], [by1] På side 2 i SKATs afgørelse fremgår følgende:

Beskrivelse af virksomheden

Navn: [virksomhed1] v/[person1]

Adresse: [adresse2], [by2]

CVR.nr.: [...1]”

Landsskatterettens afgørelse af 13. marts 2019 med sagsnr. [...], som der henvises til af repræsentanten i indlæg af 9. december 2019, er efterfølgende annulleret.

Virksomheden har i regnskabet inddelt udgifter i tre arter – vareforbrug, medarbejderudgifter og lokaleudgifter. Medarbejderudgifter og lokaleudgifter indeholder alle andre udgifter end egentligt vareforbrug. Alle udgifter er registreret inkl. moms, og indehaveren har derefter én gang hvert halve år beregnet købsmomsen ved at tage 20 % af de registrerede udgifter inkl. moms.

SKAT har foretaget en stikprøvevis gennemgang af bilag vedrørende udgifter til vareforbrug. Disse er alle anset for at vedrøre ting indkøbt til salonen og derfor godkendt som fradragsberettigede udgifter.

Medarbejderudgifter

Virksomheden har i regnskabet for indkomståret 2014 fratrukket medarbejderudgifter med 32.984 kr. ekskl. moms. Moms er fratrukket med 8.246 kr.

Det fremgår af bilagene vedrørende medarbejderudgifter, at der er fratrukket udgifter til indkøb i diverse supermarkeder, herunder indkøb af sodavand, yoghurt, koldskål, frugt, mælk, fløde, rengøringsartikler, bind m.v. Der er ikke foretaget en fordeling af disse udgifter mellem privat og erhverv.

Bilag 138 og 181 på hver 1.332,50 kr. inkl. moms vedrører den samme udgift. Ligeledes vedrører bilag 161 og 172 på hver 1.542 kr. inkl. moms den samme udgift.

Det fremgår af virksomhedens opgørelse over medarbejderudgifter for 1. halvår 2014, at alle fire bilag er medregnet ved opgørelsen af udgifterne.

Virksomhedens repræsentant har anført i klagen, at bilag 138 og 181 figurerer to gange i bilagsmaterialet, men at udgiften kun er fratrukket én gang. I den forbindelse er der fremsendt en posteringsoversigt. På posteringoversigten er der en kolonne med indkøb og en kolonne med salg for henholdsvis 1. og 2. halvår 2014. Der er i hver kolonne oplistet en række beløb, men der er ikke anført dato, beskrivelse eller bilagsnummer. Det fremgår af oversigten, at der blandt andet er fratrukket et beløb på 1.333 kr. inkl. moms og et beløb på 1.332 kr. inkl. moms.

Som en del af posten medarbejderudgifter er der som bilagsnummer 118, 119, 120, 121, 122 og 123 fratrukket 5.227 kr. inkl. moms vedrørende en tur til Tyskland fra fredag den 3. oktober til søndag den 5. oktober 2014. Beløbet ekskl. moms udgør 4.182 kr. Moms udgør 1.046 kr. Det er oplyst, at der var tale om en studietur, hvor indehaveren og hendes medarbejder besøgte forskellige frisørsaloner for at søge inspiration. Virksomheden har fremlagt et program for turen. Det fremgår af programmet, at fredag og søndag har været rejsedage, og at der om lørdagen har været besøg i tre forskellige frisørsaloner, hvor de skulle se på indretning, arbejdsgange, skiltning, arbejdsstationer, venteområder, ydelser og produkter.

Bilag 118 er en bon vedrørende bespisning på [...], Tyskland. På bonnen er der beregnet tysk moms.

Bilag 119 er en bon fra [...], Tyskland, på køb af diesel. På bonnen er der beregnet tysk moms.

Bilag 120 og 121 er billetter og rejseplan fra [virksomhed2] til ruten [...]. Prisen for hver billet er 299 kr. Der er ikke beregnet moms af denne.

Bilag 122 er en dankortkvittering. Det er ikke muligt at læse, hvorfra den stammer.

Bilag 123 er en bekræftelse på reservation af to værelser på [hotel1].

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagens behandling fremsendt en opgørelse over medarbejderudgifter for henholdsvis 1. og 2. halvår 2014, som er udarbejdet med udgangspunkt i klagerens bilagsmateriale.

Lokaleudgifter

Virksomheden har i regnskabet for indkomståret 2014 fratrukket lokaleudgifter med 56.762 kr. ekskl. moms. Moms er fratrukket med 15.390 kr.

Det fremgår af bilagene, at der blandt andet er fratrukket udgifter til gasflasker, kopipapir, mad- og drikkevarer, magasiner og blade, stearinlys, blomster, vaskemiddel m.v.

Bilag 12 og 13 på hver 250 kr. inkl. moms vedrører den samme udgift. Ligeledes vedrører bilag 166 og 179 på hver 685 kr. inkl. moms den samme udgift.

Det fremgår af virksomhedens opgørelse over lokaleudgifter, at bilag 12, 13 og 166 er fratrukket, mens bilag 179 er fratrukket som medarbejderudgift.

Der er ikke fremlagt bilag for udgifter på i alt 1.223 kr. inkl. moms fratrukket som bilag 141 og 194.

SKAT har anset følgende bilag for at udgøre private udgifter:

Bilagsnr.

Beskrivelse

Beløb inkl. moms

46

[virksomhed3] - Diverse

1.399 kr.

4 (delvis)

[virksomhed4] - Daim mini

55 kr.

18

[virksomhed5] - [...] borddug

1.590 kr.

Det fremgår af [virksomhed3]s hjemmeside, at det er en tøjbutik.

SKAT har korrigeret skatte- og momsmæssigt vedrørende køb af privat telefon. Denne ændring er ikke påklaget.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagens behandling fremsendt en opgørelse over lokaleudgifter for henholdsvis 1. og 2. halvår 2014, som er udarbejdet med udgangspunkt i klagerens bilagsmateriale.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 8.527 kr. for afgiftsperioden 2014.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

2) Medarbejderudgifter. En stikprøvevis gennemgang af bilag viser, at der umiddelbart er fratrukket en væsentlig mængde private udgifter. Der er blandt andet tale om store mængder af sodavand. Endvidere vurderes, at indkøb i diverse supermarkeder vedrører såvel erhvervsmæssige som private indkøb. Du har ikke lavet nogen fordeling mellem privat og erhverv. Alle udgifter er fuldt ud fratrukket såvel skatte- som momsmæssigt.

Der skal ske en fordeling af udgifterne mellem privat og erhverv.

Fordelingen foretages skønsmæssigt således, at 50 % af udgifterne anses for at være privat og den anden halvdel for erhvervsmæssig. Den erhvervsmæssige del godkendes fratrukket med henvisning til statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a, mens den skønsmæssigt ansatte private andel af udgifterne ikke kan fratrækkes med henvisning til statsskattelovens § 6 stk. 2. Du kan afløfte momsen på den erhvervsmæssige del af udgifterne med henvisning til momslovens § 37, mens momsen af den skønsmæssigt ansatte private del ikke kan afløftes med henvisning til momslovens § 37 (omvendt).

Der foretages dog indledningsvis korrektion for udgifter trukket fra 2 gange samt for udgifter, der anses for at være 100 % private. Disse udgifter kan ikke fratrækkes skattemæssigt med henvisning til statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a samt stk. 2 og momsmæssigt med henvisning til momslovens

§ 37 (omvendt).

Udgifter 1. halvår m/moms jf. Bilag

21.012 kr.

Regulering med udgifter fratrukket 2 gange:

bilag 138 og 181 vedrører samme udgift

1.332 kr.

bilag 161 og 172 vedrører samme udgift

1.542 kr.

-2.874 kr.

18.138 kr.

Udgifter 2. halvår m/moms jf. bilag

20.218 kr.

38.356 kr.

Ej fradrag for udgift til Tysklandstur, da der ikke umiddelbart ses at være erhvervsmæssigt formål med turen. Der godkendes med baggrund i din indsigelse skønsmæssigt fradrag for 50 % af udgiften, som anses at vedrøre ansat. Fradraget godkendes med henvisning til statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Der godkendes jf. din indsigelse herefter fradrag for 50 % af udgift jf. bilag 118, 119, 120, 121, 122 og 123 med følgende beløb:

50 % af (627 + 381 + 299 + 299 + 674 + 2947) kr.

-2.613 kr.

Udgifter til deling mellem privat og erhverv

35.743 kr.

Langt de fleste bilag fra supermarkeder indeholder ikke uvæsentlige udgifter, der anses for at være private for dig. Du har ikke lavet en fordeling af udgifterne mellem privat og erhverv, som du blev anmodet om på mødet med SKAT d. 6/5-2015. SKAT skønner herefter, at 50 % af udgifterne vedrører dine private indkøb. Du har ikke hverken skatte- eller momsmæssigt fradrag for denne private del af udgifterne med henvisning til statsskattelovens § 6 stk. 2 samt momslovens § 37 (omvendt).

De udgifter, der anses for at være af privat karakter er blandt andet: indkøb af større mængder af sodavand, yoghurt, koldskål, mælk og fløde, rengøringsartikler, bind og mange flere varearter, der kan betegnes som almindelige dagligvarer i en privat husstand

-17.871 kr.

Godkendt m/moms

17.872 kr.

Heraf moms (20 % af 17.872 kr.) =

-3.574 kr.

Godkendt skattemæssigt fradrag

14.298 kr.

Godkendt købsmoms (se ovenfor)

3.574 kr.

NB. (der er umiddelbart ikke tale om personaleudgifter uden momsfradrag jf. momslovens § 42 stk. 1 nr. 1, men om udgifter afholdt overfor diverse kunder. Der er således fuldt fradrag for købsmomsen med henvisning til momslovens § 37)

Skat:

Selvangivet fradrag m/moms: (21.012 + 20.218) kr. =

41.230 kr.

Moms heraf udgør (20 % af 41.230 kr.) =

-8.246 kr.

Selvangivet fradrag ekskl. Moms

32.984 kr.

Godkendt jf. Ovenfor

14.298 kr.

Resultat af virksomhed ekskl. moms forhøjes med

18.686 kr.

Moms:

Afløftet købsmoms udgør (20 % af 41.230 kr.) =

8.246 kr.

Godkendt jf. ovenfor

3.574 kr.

Ej godkendt afløftet købsmoms

4.672 kr.

3) Lokaleomkostninger . Ved stikprøvevis gennemgang af bilag viser det sig, at en del af de fratrukne udgifter må anses for private udgifter for dig. Der er blandt andet indkøbt mad samtidig med køb af ugens blade. Endvidere er der i 2. halvår eksempelvis indkøbt og fratrukket en ”[...] borddug” (bilag 18) til 1.590 kr. inkl. moms. Denne anses for købt til privat brug for ejer. Andre lignende udgifter er fratrukket. Disse udgifter kan ikke fratrækkes skattemæssigt med henvisning til statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a samt stk. 2 og momsmæssigt med henvisning til momslovens

§ 37 (omvendt).

Der er endvidere fratrukket en del udgifter, som umiddelbart må anses for at være af privat karakter. Der er ikke sket en fordeling af de enkelte udgifter mellem privat og erhverv.

SKAT mener, at en del af udgifterne vedrører indkøb til dig privat. Det skønnes, at 10 % af de øvrige fratrukne udgifter vedrører private udgifter for dig. Fordelingen foretages derfor skønsmæssigt således, at 10 % af udgifterne anses for at være privat og de resterende 90 % for erhvervsmæssige. Den erhvervsmæssige del godkendes fratrukket med henvisning til statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a, mens den skønsmæssigt ansatte private andel af udgifterne ikke kan fratrækkes med henvisning til statsskattelovens § 6 stk. 2. Du kan afløfte momsen på den erhvervsmæssige del af udgifterne med henvisning til momslovens § 37, mens momsen af den skønsmæssigt ansatte private del ikke kan afløftes med henvisning til momslovens § 37 (omvendt).

Der foretages dog indledningsvis korrektion for udgifter trukket fra 2 gange samt for udgifter, der anses for at være 100 % private. Disse udgifter kan ikke fratrækkes skattemæssigt med henvisning til statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a samt stk. 2 og momsmæssigt med henvisning til momslovens § 37 (omvendt)

Udgifter 1. halvår m/moms jf. bilag

35.639 kr.

Regulering med udgift fratrukket 2 gange:

bilag 12 og 13 vedrører samme udgift

-250 kr.

35.389 kr.

Efterfølgende udgifter anses for at være 100 % private uden fradragsret

bilag 46 på i alt inkl. moms

1.399 kr.

Rest til fordeling mellem erhverv og privat

33.990 kr.

Rest til fordeling mellem erhverv og privat

40.314 kr.

74.304 kr.

Regulering med udgift fratrukket 2 gange:

bilag 166 og 179 (medarbejder udgift 2. halvår) vedrører samme udgift

Ej godkendt fradrag på grund af manglende bilag:

-685 kr.

bilag (141+194) på (286+937) kr. m/moms eller i alt

-1.223 kr.

72.396 kr.

Efterfølgende udgifter anses for at være 100 % private uden fradragsret:

bilag 4 (delvis) +18.

Samlet uretmæssigt fratrukket beløb m/moms:

(55 + 1.590) kr. eller i alt

-1.645 kr.

Udgifter til deling mellem privat og erhverv

70.751 kr.

Flere bilag fra supermarkeder indeholder udgifter, der anses for at være private for dig.

Du har ikke lavet en fordeling af udgifterne mellem privat og erhverv, som du blev anmodet om på mødet med SKAT d. 6/5-2015.

SKAT skønner herefter, at 10 % af udgifterne vedrører dine private indkøb. Du har ikke hverken skatte- eller momsmæssigt fradrag for denne del af udgifterne med henvisning til statsskattelovens § 6 stk. 2 samt momslovens § 37 (omvendt).

De udgifter, der anses for at være af privat karakter er blandt andet indkøb af større mængder af mad i forbindelse med indkøb af ugens blade. Endvidere indkøbes større mængder af almindelige dagligvarer, der skønnes at overstige det erhvervsmæssige forbrug heraf

-7.075 kr.

Godkendt m/moms

63.676 kr.

Heraf moms (20 % af 63.676) =

-12.735 kr.

Godkendt skattemæssigt fradrag

50.941 kr.

Godkendt købsmoms

12.735 kr.

Skat:

Selvangivet fradrag m/moms: (36.638 + 40.314) kr. =

76.952 kr.

Moms heraf udgør (20 % af 76.952 kr.) =

-15.390 kr.

61.562 kr.

Du har selv korrigeret for ikke fradragsberettiget køb af privat telefon (se bilag 169)

-4.800 kr.

Selvangivet fradrag ekskl. moms

56.762 kr.

Godkendt jf. Ovenfor

50.941 kr.

Resultat af virksomhed ekskl. moms forhøjes med

5.821 kr.

Moms:

Afløftet købsmoms udgør (20 % af 76.952 kr.) =

15.390 kr.

Godkendt jf. ovenfor

12.735 kr.

Du har ikke reguleret med momsen af ikke fradragsberettigede køb af privat telefon. Momsen udgør: 50 % af 2.400 kr. =

-1.200 kr.

11.535 kr.

Ej godkendt afløftet købsmoms

3.855 kr.

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende supplerende udtalelse:

”Skattestyrelsen er i overvejende grad enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i sagen. Vi indstiller dog i sagen, at klagers momstilsvar for 2014 forhøjes yderligere med 523 kr.

Forhøjelsen skyldes, at klager ikke har fradrag for momsen af udgifterne til Tysklandsrejsen, hverken af klagers eller medarbejderens andel, da udgiften enten ikke er belagt med moms eller er med dansk moms.

Formelt

Skattestyrelsen fastholder at vores afgørelse fra 20. januar 2016 er gyldig, og det må stå klar, hvem modtager af afgørelsen er.

En afgørelse kan være ugyldig, såfremt der i forbindelse med sagsbehandlingen er begået fejl. Det er dog en forudsætning for ugyldighed, at sagsbehandlingsfejlen er væsentlig, hvilket kræver, at den tilsidesatte regel har karakter af en væsentlig garanti for afgørelsens lovlighed.

SKATs afgørelse indeholder ud over en identifikation af virksomheden, cvr nr. og adresse også en beskrivelse af virksomhedens aktiviteter, sagens faktiske forhold, begrundelse, henvisning til praksis, retsregler samt klagevejledning. Forvaltningslovens §§ 22, 24 og 25 ses dermed opfyldt. Det fastholdes derfor, at afgørelsen ikke kan anses for ugyldig.

Klagers henviser til Landsskatterettens afgørelse i sagsnr. 15-313476 fra 13. marts 2019.

Landsskatteretten har i afgørelse fra 15. januar 2020 ændret sin afgørelse fra 13. marts 2019. I afgørelsen fremgår det, at Landsskatteretten den 12. juni 2019 besluttede, at afgørelsen af 13. marts 2019 var ugyldig og blev annulleret. Annullationen af afgørelsen af 13. marts 2019 var på grund af en væsentlig retlig mangel.

Således afgjorde Landsskatteretten i den fornyede afgørelse fra 15. januar 2020, at SKATs momsafgørelse blev stadfæstet, hvad angår det materielle i sagen (1 eller 2 ydelser samt opgørelse af afgiftsgrundlaget efter § 27, stk. 1).

Materielt

Tysklandstur

Skattestyrelsen indstiller at klagers momstilsvar for 2014 forhøjes yderligere med 523 kr. jf. § 37, stk. 1 modsætningsvis.

Forhøjelsen skyldes at klager ikke har fradrag for momsen af udgifterne til Tysklandsrejsen, hverken af klagers eller medarbejderens andel, da udgiften ikke er belagt med moms eller er med dansk moms.

Skatteankestyrelsen har opgjort momsen som 20 % af udgifterne forbundet med rejsen, i alt 5.227 kr., moms heraf 1.046 kr.

Som det fremgår af bilag 118, er der tale om udgifter til restaurant. Ifølge bilaget er udgiften inkl. tysk moms (19 % MwSt) og er dermed ikke med dansk moms. Udgiften er derfor ikke fradragsberettiget, jf. § 37, stk. 1. Videre ville der efter dansk momslov alene være fradrag for 25 % af udgiften til restaurant, i det omfang udgiften er strengt erhvervsmæssig, jf., jf. § 42, stk. 2. Dette er ikke dokumenteret af klager.

Som det fremgår af bilag 119, er der tale om udgifter til brændstof. Ifølge bilaget er udgiften inkl. tysk moms (19 % MwSt) og er dermed ikke med dansk moms. Udgiften er derfor ikke fradragsberettiget jf. § 37, stk. 1. Videre ville der efter dansk momslov ikke være fradrag for udgifter til drift af personkøretøjer, jf. § 42, stk. 1, nr. 6, uanset om udgiften er afholdt i forbindelse med momspligtige leverancer.

Som det fremgår af bilag 120 og 121 – færgebilletter – indeholder bilagene ikke moms, jf. momsbeløbet er 0 kr., jf. også § 13 stk.1 nr. 15 (personbefordring) og §19 (transportydelser for varer (bilen)). Videre ville der efter dansk momslov ikke være fradrag for udgifter til drift af personkøretøjer, jf. § 42, stk. 1, nr. 6, uanset om udgiften er afholdt i forbindelse med momspligtige leverancer.

Bilag 122 er ikke en faktura, men alene en betalingskortskvittering. Således fremgår hverken momsbeløb, lige som det ikke er muligt at identificere hvad der er købt. Bilaget er således ikke en faktura og indeholder derfor ikke et deklareret momsløbet efter den danske momslov. Efter Landsskatterettens egen praksis har klager derfor ikke fradrag for udgiften, når der ikke er tale om en korrekt faktura efter momslovens bestemmelser, jf. også EU-domstolens afgørelse i C-664/16, Vadan.

Her fremgår det at under henvisning til MSD art. 178, der anfører, at for at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde betingelsen om hvad angår det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag — for så vidt angår levering af varer og ydelser — være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med afsnit XI, kapitel 3, afdeling 3-6

Sag C-664/16, Vadan udtaler domstolen i præmis 44, at den afgiftspligtige person er forpligtet til at fremlægge objektive beviser for, at varerne og tjenesteydelserne faktisk er blevet leveret til den pågældende af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at den pågældende faktisk har betalt moms heraf.

Som det fremgår af bilag 123, er der tale om bookningsbekræftelse fra [virksomhed6] til et hotel i [by3], Tyskland. Bilaget er ikke en faktura og indeholder derfor ikke et deklareret momsløbet. Efter Landsskatterettens egen praksis, jf. også ovenstående, har klager derfor ikke fradrag for udgiften, når der ikke er tale om en korrekt faktura efter momslovens bestemmelser.

I øvrigt bemærker vi at i det omfang, der var deklareret moms på bilaget fra [virksomhed6], så ville der efter momslovens bestemmelser være tale om tysk moms.

Leveringsstedet for indkvartering i hotelsektoren er ikke her i landet, når hotellet (fast ejendom) som her, er beliggende i Tyskland, jf. momslovens § 18 modsætningsvis. Danmark har således ikke beskatningsretten.

Øvrige udgifter

Skattestyrelsen fastholder samlet set de øvrige foretagne reguleringer i afgørelsen og henviser til vores begrundelse i afgørelsen.

Da SKAT allerede har indrømmet klager et skønsmæssigt fradrag (henholdsvis 50 % og 90 %) har klager ikke ret til yderligere fradrag. Videre bemærket det at klager har bevisbyrden for, at udgiften vedrører den momspligtige aktivitet, jf. § 37, stk. 1.

Skattestyrelsen skal også bemærke, at der efter momslovens § 42, stk. 1 nr. 1 ikke er fradrag for kost til virksomhedens indehaver og personale. Videre fremgår det af § 42, stk. 1 nr. 5, at der heller ikke er fradrag for repræsentation til kunder.

Efter TfS2000, 101LSR anses kaffe og te at være omfattet af kostbegrebet, hvorefter der ikke kunne godkendes fradrag for momsen af indkøb af kaffe og te til personale, jf. ML § 42, stk. 1. Efter ML § 42, stk. 1, nr. 5, er der videre ikke fradrag for afgift af indkøb m.v., der vedrører underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver. Retten fandt ikke, at kaffe og te til forretningsforbindelser var omfattet af repræsentationsbegrebet. Retten fandt herefter, at udgifterne måtte anses for at være en driftsomkostning med fradragsret efter ML § 37.

Dermed er der alene fradrag for udgifter til te og kaffe til kunder.”

Klagerens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat principal påstand om, SKATs afgørelse er ugyldigt subsidiært at forhøjelsen af momstilsvaret skal nedsættes til 2.636 kr. for afgiftsperioden 2014.

Påstanden er fremkommet ved, at der er accepteret forhøjelse vedrørende dobbelt bogførte udgifter og udgifter, hvor der ikke er bilag (740 kr.), udgifter vedrørende ”smurt bolle” (222 kr.), udgifter vedrørende bilag 18 (318 kr.) og bilag 4 delvis (11 kr.), samt udgifter afholdt til indehaveren og medarbejderen (1.345 kr.). I alt 2.636 kr.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Det gøres gældende, at de udgifter, som SKAT har anset for at være blandede, udelukkende er erhvervsmæssige, idet det dog anerkendes, at min klients systematiske indkøb af en ”smurt bolle” i forbindelse med køb af magasiner og ugeblade er en privat udgifter, ikke er fradragsberettiget. Der er tilsvarende ikke fradragsret for indkøb af bind. Disse poster udgør samlet kr. 1.108,00.

Det samlede forhøjelsesbeløb i SKAT's afgørelse udgør kr. 33.034,00 inkl. moms. Heraf er det anerkendt, at der hverken er skatte- eller momsmæssigt fradragsret for kr. 5.032, jf. mine indsigelser af 5. december 2015 og kr. 1.108, jf. ovenfor.

Tvisten angår herefter et beløb, der udgør kr. 26.894,00

Det er min opfattelse, at udgifterne til indkøb af rengøringsartikler m.v. er fradragsberettigede fuldt ud i såvel skatte- som momsmæssig henseende.

Den indkøbte frugt, kager, drikkevarer og yoghurt m.v. er forbrugt af min klient, hendes medarbejder og kunder. For så vidt angår den skattemæssige del er der utvivlsomt fradragsret for den andel, der er forbrugt af kunder. Det gøres gældende, at der ligeledes er skattemæssigt fradragsret for den andel, der er forbrugt af min klient og hendes medarbejder, idet der er tale om almindelig personalepleje, jf. Landsskatterettens kendelse offentliggjort som SKM 2001.27.

Det anerkendes, at der momsmæssigt ikke er fradragsret for den andel, der er forbrugt af min klient og hendes medarbejder.

Jeg skal forslå, at det ved sagens afgørelse lægges til grund, at forhøjelsesbeløbet fordeles således, at 50 % - svarende til kr. 13.447,00 - henføres til indkøb af rengøringsartikler m.v., der er fradragsberettiget fuldt ud i såvel skatte- som momsmæssig henseende.

De resterende 50 %, der angår indkøb af frugt, kager, drikkevarer og yoghurt m.v. fordeles således at halvdelen henføres til min klient og hendes medarbejder og den andel halvdel til kunderne.

Der er momsmæssigt ikke fradrag for den del, der henføres til min klient og hendes medarbejder. Andelen udgør kr. 1.345,00. Den andel, der ikke er momsmæssigt fradrag udgør i skattemæssig henseende en yderligere udgift, som der er skattemæssigt fradrag for.

Det kan på baggrund af ovenstående anerkendes, at der er grundlag for nedenstående forhøjelser.

Skat

moms

4.912,00

1.226,00

1.345,00

-1.345,00

3.567,00

2.571,00”

Repræsentanten har i indsigelse til SKAT af 5. december 2015 anført følgende:

”(...)

Det anerkendes, at der er grundlag for at forhøje min klients for så vidt angår de bilag, der er fratrukket 2 gange (kr. 1.332, 1.542, 250 og 685), og de udgifter der er fratrukket, uden at der foreligger bilag (kr. 1.223).

Det gøres gældende, at der fuldt ud er fradragsret for udgifterne til rejsen til [by3]. Der er tale om en studietur, hvor min klient og hendes medarbejder har besøgt forskellige frisørsaloner for at søge inspiration til driften af min klients frisørsalon. Det er alene disse 2, der har deltaget på rejsen, jf. bilag 123. Afrejse er sket fredag aften og hjemrejse er sket søndag eftermiddag. De har således haft 1 hel dag i [by3] – den hvor de besøgte frisørsaloner. Besøgene har været planlagt på forhånd.

Det bemærkes, at turen på ingen måde har været luksuriøs. Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at der alene er fratrukket 1 måltid. ”Festmiddagen” lørdag aften. Min klient har således været umådelig mådeholdende i forhold til at påberåbe sig fradragsret for udgifter til rejsen.

Det er min opfattelse, at udgifterne til rejsen er fradragsberettiget i sin helhed, idet rejsen overvejende har haft et fagligt indhold. Under alle omstændigheder er den del af udgifterne, der angår min klients ansatte fradragsberettigede som medarbejderudgifter. Disse kan passende fastsættes til 50 % af de samlede udgifter.

For så vidt angår de udgifter, der er kategoriseret som lokaleomkostninger, og som SKAT har anset for at være 100 % private, skal jeg fremkomme med nedenstående bemærkninger.

Bilag 12 angår indkøb af lanterne, der står foran indgangen til min klients salon. Det fastholdes, at der ikke er tale om en privatudgift, og at der således er fuld fradragsret for udgiften.

Min klient kan ikke huske, hvad indkøb af bilag 46 angår, hvorfor forhøjelsen accepteres. Min klient har fejlagtigt fratrukket bilag 18.

Bilag 49 angår indkøb, der er anvendt i salonen, hvorfor det fastholdes, at der ikke er tale om en privatudgift, og at der således er fuld fradragsret for udgiften.

Bilag 62, 99, 103, 146, 159, 165 og 171 angår indkøb af udsmykningspuder m.v., der er anvendt i de stole, der henstår i salonens venteværelse, hvorfor det fastholdes, at der ikke er tale om en privatudgift, og at der således er fuld fradragsret for udgiften.

Bilag 4, 14, 87 og 104, 111 angår indkøb af blomster m.v. til udsmykning af min klients salon, hvorfor det fastholdes, at der ikke er tale om en privatudgift, og at der således er fuld fradragsret for udgiften. For så vidt angår bilag 4 accepteres en forhøjelse på kr. 55 inkl. moms.

Bilagene 2 (termokrus), 103, 120, 129 og 134 angår indkøb af køkkenudstyr, der er anvendt af min klient og hendes ansatte ved spisning m.v. i salonen, hvorfor det fastholdes, at der ikke er tale om en privatudgift, og at der således er fuld fradragsret for udgiften.

Bilag 133 er rettelig et vateret tæppe, der har været anvendt som underlag i et ”legehjørne” i min klients venteværelse, hvorfor det fastholdes, at der ikke er tale om en privatudgift, og at der således er fuld fradragsret for udgiften.

Bilag 45 angår indkøb af håndsæde, der har været anvendt i på salonens toilet, hvorfor det fastholdes, at der ikke er tale om en privatudgift, og at der således er fuld fradragsret for udgiften.

Bilag 30 har været anvendt i salonen. For så vidt angår lakerolpastiller anvendes de af min klient og hendes ansatte af hensyn til kunderne. Det fastholdes, at der ikke er tale om en privatudgift, og at der således er fuld fradragsret for udgiften.

Bilag 75 har været anvendt i salonen. Det forekommer åbenbart, at der i en salon er behov for anvendelse rengøringsartikler til rengøring og vask af håndklæder m.v. Det fastholdes, at der ikke er tale om en privatudgift, og at der således er fuld fradragsret for udgiften.

Bilag 77 angår indkøb af hovedpinepiller i forbindelse med, at min klients ansatte havde hovedpine. Det fastholdes, at der ikke er tale om en privatudgift, og at der således er fuld fradragsret for udgiften.

Bilag 84 angår indkøb af julegave til min klients ansatte. Det fastholdes, at der ikke er tale om en privatudgift, og at der således er fuld fradragsret for udgiften.

Bilag 148 har været anvendt til overdækning af salonens udemøbler i forbindelse med renovering af ejendommens facade. Det fastholdes, at der ikke er tale om en privatudgift, og at der således er fuld fradragsret for udgiften.

Udgiften i bilag 2 angår indkøb af grilludstyr har været anvendt i forbindelse med medarbejderarrangement som alternativ til restaurationsbesøg. Udstyret er ikke efterfølgende udtaget til privat brug. Det fastholdes, at der ikke er tale om en privatudgift, og at der således er fuld fradragsret for udgifter.”

Repræsentanten har den 22. januar 2019 fremsendt et supplerende indlæg:

”(...)

Jeg har tidligere anerkendt, at min klient med urette - såvel skatte- som momsmæssigt - har fratrukket kr. 5.032,00 inkl. moms (kr. 4.024,00 / kr. 1.006,00) samt kr. 1.108,00 inkl. moms (kr. 886,4 / kr. 221,60).

For så vidt angår førstnævnte beløb er der tale om 4 bilag, der er fratrukket 2 gange, medens sidstnævnte er 2 poster, som er fratrukket, uden at der foreligger bilagsmateriale.

De 4 poster udgør kr. 1.332,00, kr. 1.542,00, kr. 250,00 og kr. 685,00). Bilag 138 / 181, stort, kr. 1.332,00, figurerer 2 gange i min klients bilagsmateriale. Men posten er alene fratrukket 1 gang, jf. vedhæftede posteringsoversigt. Den anerkendte forhøjelse, stor, kr. 5.032,00 inkl. moms skal følgelig reduceres til kr. 3.700,00 inkl. moms (2.960,00 / kr. 740,00).

Min klient kan herefter anerkende, at der samlet er grundlag for at forhøje hendes skatteansættelse for 2014 med kr. 3.846,40 (2.960,00 + kr. 886,40) og momsgrundlaget med kr. 961,60 (kr. 740,00 + kr. 221,60)

For så vidt angår posten, stor, kr. 1.399,00 (bilag/postering nr. 46) bemærkes det, at der er tale om indkøb af affaldsspand til anvendelse i min klients frisørsalon.

SKAT har alene indrømmet min klient fradragsret for halvdelen af de udgifter, der har været forbundet med rejsen til Tyskland svarende til den andel, der kan henføres til min klients medarbejder. Det bemærkes, at rejsen ikke har givet SKAT anledning til at forhøje den pågældende medarbejders skatteansættelse. SKAT har således i forhold til hende anerkendt, at rejsen har haft et tilstrækkeligt fagligt indhold.

Det i sagen omtvistede kan herefter beløbsmæssigt opgøres til:

kr. 24.507,00 - kr. 3.846,40 = kr. 20.660,60 (skat)

kr. 8.527,00 - kr. 961,60 = kr. 7.565,40 (moms)”

Repræsentanten har den 9. december 2019 fremsendt et supplerende indlæg, hvori påstanden er ændret:

”Til støtte for den i sagen nedlagte påstand gøres det gældende, at SKATs (nu Skattestyrelsens) afgørelse er truffet overfor min klient personligt, og derved ikke over for rette afgiftssubjekt, idet den burde have været rettet til min klients virksomhed med angivelse af dens navn og CVR-nr.,

jf. Landsskatterettens afgørelse af 13. marts 2019 i sagsnr. [...], hvor retten udtalte blandt andet:

Landsskatteretten anser afgørelsen for ugyldig. Det er Landsskatterettens opfattelse, at virksomheden er at anse som rette afgiftssubjekt i sagen, jf. momslovens § 3, stk. 1. Der er herved henset til, at indehaveren driver selvstændig økonomisk virksomhed gennem virksomheden, hvorved indehaveren ikke er at anse som et selvstændigt afgiftssubjekt. Det er på baggrund heraf Landsskatterettens opfattelse, at SKATs afgørelse ikke er truffet over for rette afgiftssubjekt, idet den burde være rettet til virksomheden med angivelse af virksomhedens navn og CVR-nr.”

Repræsentanten har den 14. februar 2020 fremsendt et supplerende indlæg, hvor han har anført følgende til støtte for den principal påstand om ugyldighed:

”Sagen, hvor Højesterets afsagte kendelse den 2. november 2017 (UfR 2018.651), angik i første række om et fogedforbud var meddelt over for rette adressat. Derudover angik den, om forbuddet skulle ophæves, hvis det ikke var meddelt over for rette adressat.

Det var i sagen ubestridt, at forbuddet var kommet frem til den person, der i praksis skulle efterleve det.

En enig Højesteret besvarede begge spørgsmål benægtende.

Som begrundelse herfor anførte tre af fem dommere blandt andet:

”Højesteret har i kendelse af 11. november 2013 (UfR 2014.462) fastslået, at det var Danmarks Radio ved selskabets øverste ledelse, der havde den undladelsesforpligtelse, som med forbuddet ønskedes opretholdt, og at anmodningen om nedlæggelse af fogedforbud derfor kunne rettes mod DR som angivet i fogedbegæringen. Den ansvarshavende chefredaktør og den øverste ledelse i Danmarks Radio var en og samme person. Efter præmisserne har dette imidlertid ikke været bærende for resultatet, og det er med rette, at Politiets Efterretningstjeneste og landsretten har forstået kendelsen således, at undladelsesforpligtelsen generelt påhvilede den øverste ledelse af de medier, der nedlægges forbud over for.

Under hensyn hertil og til den forudsigelighed om den gældende retstilstand, der bør gælde i et retssamfund, finder vi ikke grundlag for at ophæve forbuddet i den foreliggende sag med henvisning til, at [virksomhed7] ikke er rette adressat.”

Det følger af flertallets begrundelse, at fogedforbuddet ikke var meddelt over for rette adressat, til trods for den kendsgerning, at det var kommet frem til den person, der i praksis skulle efterleve det.

Ved bedømmelsen af om forbuddet derved skulle ophæves blev det ikke tillagt betydning, at det var kommet frem til den person, der i praksis skulle efterleve det.

Flertallet begrundede alene den manglende ophævelse med, at Politiets Efterretningstjeneste og landsretten med rette havde forstået 2013-kendelsen således, at forbuddet skulle rettes til den øverste ledelse, og at 2018-kendelsen derved var en ændring af retstilstanden på området.

Flertallet fandt således, at de pågældende instanser havde således befundet sig i en undskyldelig retsvildfarelse.

En fysisk person, der driver en enkeltmandsvirksomhed, er ikke rette momssubjekt. Skattemyndighedernes ændring af momsansættelsen skal derfor rettes til virksomheden.

Det er utvivlsomt ikke sket i den foreliggende sag. Afgørelsen skal følgelig ophæves, medmindre Skattestyrelsen har befundet sig i en undskyldelig retsvildfarelse.

Det gøres gældende, at det ikke er tilfældet. Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af momstilsvaret skal følgelig ophæves.”

Landsskatterettens afgørelse

Formelt

En afgørelse skal meddeles til adressaten, og det anses for en væsentlig mangel, der normalt vil medføre afgørelsens ugyldighed, hvis kravet ikke er overholdt. Der henvises i den forbindelse til FOB 2000.320.

Der gælder endvidere et krav om klarhed og bestemthed, idet adressaten for afgørelsen klart og utvetydigt må vide, hvad afgørelsen går ud på. Folketingets Ombudsmand har således i FOB 2009-9-2 udtalt følgende:

”... Der gælder dog i forvaltningsretten et krav om at myndigheder udtrykker sig klart og præcist. Det har været fremme i nogle sager jeg tidligere har behandlet. Jeg henviser til en sag der er omtalt i Folketingets Ombudsmands beretning for 1999, s. 693 ff, hvor jeg bl.a. udtalte at afgørelser hvorved borgere pålægges pligter, skal formuleres med den fornødne klarhed og præcision. ...”

Der findes ingen formkrav, hvorefter gyldigheden af en afgørelse om ændring af et afgiftstilsvar er betinget af, at virksomhedsnavnet, der fremgår af CVR, og/eller cvr-nr. er angivet i afgørelsens adressefelt. I nærværende sag fremgår det klart af SKATs afgørelse, hvilken virksomhed forhøjelsen angår, idet virksomheden er identificeret med navn, adresse og cvr-nr. Det kan derfor ikke have givet anledning til identifikationsproblemer eller lignende, at hverken virksomhedsnavnet eller cvr-nr. fremgår af afgørelsens adressefelt.

Afgørelsen lider således ikke af forvaltningsretlige mangler, hvorfor afgørelsen ikke er ugyldig.

Materielt

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, kan fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Medarbejderudgifter

Virksomheden har i regnskabet for indkomståret 2014 fratrukket medarbejderudgifter med 32.984 kr. ekskl. moms. Moms er fratrukket med 8.246 kr.

Bilag 138 og 181 på hver 1.332,50 kr. inkl. moms vedrører samme udgift. Ligeledes vedrører bilag 161 og 172 på hver 1.542 kr. inkl. samme udgift. Virksomheden har accepteret forhøjelsen på 1.542 kr. inkl. vedrørende bilag 161 og 172. Vedrørende bilag 138 og 181 er det oplyst, at det er korrekt, at udgiften figurerer to gange i bilagsmaterialet, men at udgiften kun er fratrukket én gang.

Det fremgår af den fremlagte oversigt over medarbejderudgifter for 1. halvår 2014, at bilag 138 og bilag 181 begge er medregnet ved opgørelsen af udgifterne med henholdsvis 1.332 kr. inkl. moms og 1.333 kr. inkl. moms. Henset til at det fremgår af opgørelsen, at begge bilag er fratrukket, finder Landsskatteretten, at det er med rette, at SKAT har nægtet fradrag for købsmoms af den ene af udgifterne. Den fremlagte posteringsoversigt kan ikke ændre på dette, idet det bemærkes, at der også på denne er fratrukket to beløb, som tilnærmelsesvist er identiske, og at der ikke ud for de enkelte beløb på posteringslisten er anført dato, beskrivelse eller bilagsnummer.

Under medarbejderudgifter er der fratrukket 5.227 kr. inkl. moms vedrørende en tur til Tyskland. Moms udgør 1.046 kr.

SKAT har godkendt fradrag for købsmoms af medarbejderens andel af udgiften med 523 kr. Skattestyrelsen (tidligere SKAT) har i forbindelse med klagesagens behandling udtalt, at momstilsvaret skal forhøjes med dette beløb, da virksomheden ikke er berettiget til momsfradraget. Da SKAT tidligere har godkendt det, er ændringen ikke påklaget. Landsskatteretten har derfor ikke kompetence til at tage stilling til dette. Der kan således alene tages stilling til, om der er fradrag for indehaverens andel.

Bilag 118 og 119 er bonner vedrørende bespisning og indkøb af diesel i Tyskland. På begge bonner er der beregnet tysk moms. Da der således ikke er dansk moms på udgifterne, er der ikke fradrag efter momslovens § 37.

Bilag 120 og 121 vedrører udgifter til færge. Der er ikke beregnet moms. Der kan således ikke godkendes fradrag for købsmoms vedrørende disse udgifter.

Bilag 122 er en dankortkvittering, hvoraf der hverken fremgår, hvad der er købt, og om købet er pålagt moms. På baggrund heraf kan der ikke godkendes fradrag for købsmoms af udgiften.

Bilag 123 er en bekræftelse på reservation af to værelser på [hotel1]. Bilaget opfylder således ikke kravene for at kunne godkendes som dokumentation for momsfradrag.

Foruden de dobbeltfratrukne udgifter og udgifter fratrukket til tysklandsturen, er der fratrukket udgifter med 35.743 kr. inkl. moms. Udgifterne vedrører indkøb i diverse supermarkeder, herunder indkøb af sodavand, yoghurt, koldskål, mælk, fløde, rengøringsartikler, bind m.v.

SKAT har godkendt fradrag for 50 % af udgifterne. Repræsentanten har i klagen foreslået, at det ved afgørelsen lægges til grund, at 50 % af forhøjelsesbeløbet vedrører indkøb af rengøringsartikler, og at de resterende 50 % vedrører indkøb af madvarer m.v., som fordeles således, at halvdelen anses for at være forbrugt af indehaveren og medarbejderen som personalepleje, hvor der ikke er momsmæssigt fradrag og den resterende halvdel anses for at være forbrugt af kunder. Den foreslåede fordeling er ikke nærmere underbygget.

Repræsentanten har efterfølgende fremsendt en opgørelse over medarbejderudgifter fordelt på henholdsvis 1. og 2. halvår 2014.

Det er Landsskatterettens vurdering, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over fordelingen mellem private udgifter og udgifter, der er afholdt som led i virksomhedens momspligtige aktiviteter. Der er lagt vægt på, at udgifterne i vidt omfang vedrører indkøb af mad- og drikkevarer samt rengøringsartikler, som er indkøb, der også er naturligt forekommende i en privat husstand.

Den fremsendte opgørelse kan ikke ændre på vurderingen, idet der blot er tale om en sammenlægning af de enkelte bilag i klagerens regnskabsmateriale.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Lokaleudgifter

Virksomheden har i regnskabet for indkomståret 2014 fratrukket lokaleudgifter med 56.762 kr. ekskl. moms. Moms er fratrukket med 15.390 kr.

Virksomheden har accepteret ændringerne vedrørende bilag 12/13, bilag 166/179, bilag 141, bilag 194, bilag 4 (delvis) og bilag 18.

Virksomheden har fratrukket en udgift på 1.399 kr. inkl. moms som bilag 46. Indehaveren har forklaret, at posten angår indkøb af skraldespand til salonen. På bilaget er anført diverse, og det fremgår således ikke, hvad der er købt. Det fremgår endvidere af [virksomhed3]s hjemmeside, at der er tale om en tøjbutik. Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at virksomheden ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at udgiften er afholdt som led i virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Foruden de dobbeltfratrukne udgifter, udgifter uden bilag og udgifter der er anset som 100 % private, er der fratrukket udgifter med 70.751 kr. inkl. moms. Udgifterne vedrører indkøb i diverse butikker, herunder indkøb af gasflasker, kopipapir, mad- og drikkevarer, magasiner og blade, stearinlys, blomster, vaskemiddel m.v.

SKAT har godkendt fradrag for købsmoms af 90 % af udgifterne. Repræsentanten har i klagen anført at udgifterne er fuldt fradragsberettigede, dog accepteres det, at der ikke er fradrag for udgifter til indkøb af ”smurt bolle” i forbindelse med indkøb af ugens blade.

Repræsentanten har i forbindelse med klagesagen fremsendt en opgørelse over lokaleudgifter fordelt på henholdsvis 1. og 2. halvår 2014.

De afholdte udgifter vedrører i vidt omfang indkøb af genstande samt mad- og drikkevarer, der også er naturligt forekommende i en privat husstand. Det er således ikke godtgjort, at det udelukkende er udgifterne til indkøb af ”smurt bolle”, der er private. På baggrund heraf finder retten, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over fordelingen mellem private udgifter og udgifter, der er afholdt som led i virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Den fremsendte opgørelse kan ikke ændre på vurderingen, idet der blot er tale om en sammenlægning af de enkelte bilag i klagerens regnskabsmateriale.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.