Kendelse af 15-09-2016 - indlagt i TaxCons database den 21-10-2016

SKAT har truffet afgørelse om, at tinglysningsafgiften for tinglysning af det pågældende skøde udgør 11.160 kr., og har herved fundet, at der ikke er grundlag for godtgørelse af tinglysningsafgift.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

En person (herefter benævnt A) og dennes ægtefælle (herefter benævnt B) underskrev den 28. februar 2010 et dokument med titlen ”Endeligt skøde og gavebrev”. Af dokumentet fremgår, at B overdrager halvdelen af ejendommen matrikelnummer [...1] [...], [by1], beliggende [adresse1], [by2], til A for en købesum på 1.572.500 kr., hvoraf restkøbesummen på 343.638,56 berigtigedes ved gave, og med overtagelsesdato den 1. januar 2010.

Ejendommen er en enfamiliesejendom.

Den 28. juni 2010 anmeldte et advokataktieselskab et digitalt dokument (skøde) til tinglysning. Skødet blev tinglyst samme dato. Ved skødet blev hele ejendommen matrikelnummer [...1], [...], [by1], med adressen [adresse1], [by2], overdraget fra B til A, idet der var angivet en sælgerandel og køberandel på 1/1. Dato for overtagelse er angivet at være den 1. oktober 2010, og købesummen er angivet at være 1.572.500 kr. I forbindelse med anmeldelsen til tinglysning blev der indbetalt et beløb på 10.900 kr. i tinglysningsafgift, opgjort på grundlag af et afgiftspligtigt beløb på 1.572.500 kr.

Den 15. juni 2015 anmeldte klageren et digitalt dokument (skøde) til tinglysning. Skødet blev tinglyst samme dato. Ved skødet blev halvdelen af ejendommen matrikelnummer [...1], [...], [by1] med adressen [adresse1], [by2], overdraget fra A til B. Dato for overtagelse er angivet at være den 1. januar 2010, og købesummen er angivet at være 1.572.500 kr. I feltet ”Parterne har aftalt følgende øvrige vilkår for handelen” er angivet følgende:

”Overdragelsen sker på baggrund af overdragelsesdokument udfærdiget af [advokaten], hvilket dokument er underskrevet af parterne den 28. februar 2010. Overdragelsen vedrører halvdelen af ejendommen, men ved en ekspeditionsmæssig fejl bliver der tinglyst en samlet overdragelse af ejendommen, hvilket ikke er korrekt. Det var halvdelen af ejendommen, der skulle overdrages fra [B] til [A] med overtagelsesdag den 1. januar 2010 og for en kontant købesum på kr. 1.572,500,00 kr.”

Ved anmeldelsen til tinglysning blev der indbetalt et beløb på 1.660 kr. i tinglysningsafgift., og det afgiftspligtige beløb blev angivet at være på 1.572.500 kr. Som forklaring på, at afgiften var anderledes end den af tinglysningssystemet beregnede afgift, er angivet, at der var erlagt afgift i forbindelse med den fejlagtige overdragelse.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at tinglysningsafgiften for tinglysning af skødet tinglyst den 15. juni 2015 udgør 11.160 kr., og har herved fundet, at der ikke er grundlag for godtgørelse af tinglysningsafgift.

Afgørelsen indeholder følgende bemærkninger og begrundelse:

”SKATs bemærkninger

Når et tinglyst ejerskifte aflyses, kan SKAT tilbagebetale afgiften - dog med fradrag af den faste afgift. Det er en betingelse, at aflysningen sker senest 9 måneder efter overtagelsen af ejendommen. Se tinglysningsafgiftslovens § 23 stk. 1, nr. 1.

Ejendommen er overtaget den 1. januar 2010, det er derfor ikke muligt at godtgøre tinglysningsafgift, selv om halvdelen af ejendommen tilbageskødes. Fristen på de 9 måneder fra overtagelsesdatoen er passeret 30. september 2010.

Retsregler og praksis

Efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1 udgør tinglysningsafgiften ved ejerskifte af fast ejendom 1.660 kr. og 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget efter stk. 2 og 4-10.

Der gælder efter stk. 4, at ved ejerskifte af enfamilieshus, flerfamilieshuseller fritidsbolig beregnes afgiften afejerskiftesummen.

Begrundelse

I har den 15. juni 2015 tinglyst et skøde vedrørende overdragelse af halvdelen af ovennævnte ejendom fra [A] til [B].

Det er SKATs opfattelse, at der skal beregnes tinglysningsafgift af ejerskiftesummen på 1.572.500 kr. uanset tinglysningen den 15. juni 2015 sker for at rette adkomstforholdet i tingbogen til det korrekteejerforhold.

Der er ikke hjemmel til at undlade at beregne tinglysningsafgift i den situation, hvor der ved en fejl tinglyses et forkertadkomstforhold.

Efter SKATs forslag udgør tinglysningsafgiften for tinglysning af skødet den 15. juni 2015 således 11.160 kr.

Da I har beregnet den faste afgift på 1.660 kr., er den skyldige afgift alene9.500 kr.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at tinglysningsafgiften på 11.160 kr. skal nedsættes til 1.660 kr.

Til støtte herfor er anført:

”[A] erhverver halvdelen af ejendommen matr.nr. [...1] [...] by, [by1], beliggende [adresse1], [by2], med overtagelsesdag den 1. januar 2010, i hvilken forbindelse jeg er berigtigende advokat vedrørende overdragelsen. Køber og sælger skulle eje halvdelen af ejendommen hver. Kopi af underskrevet overdragelsesaftale vedlægges.

Ved en fejl opstået primært i lyset af de nye regler i forbindelse med digital tinglysning, bliver handelen anmeldt til tinglysning ved en fejlangivelse i brøkerne (som er nye i relation til den digitale tinglysning), og med den konsekvens, at [A] registreres som eneejer.

Hverken jeg, køber eller andre er opmærksomme på den problemstilling, og problemstillingen opdages først på ny, da ejendommen skal omprioriteres i 2015.

På dette tidspunkt er den almindelige 9 måneders frist forlængst udløbet, da ingen af parterne som sagt har været opmærksom på problemstillingen.

Vi tilskriver herefter Tinglysningsretten med henblik på at få rettet adkomstforholdet, hvor­ ved der reelt sker en overdragelse fra [A] til [B] på halvdelen af ejendommen, og der berigtiges i den forbindelse ikke særlig tinglysningsafgift, da vi ved den oprindelige tinglysningpå ejendommen tilbage i 2010 kun skulle have erlagt mindre tinglysningsafgift, men rent faktisk berigtigede fuld afgift i henhold til ejendomsvurderingen.

I forbindelse med berigtigelsen af forholdet i 2015, har Tinglysningsretten anført, at de er af den opfattelse, at der skal berigtiges ny afgift for halvdelen af ejendommen, uagtet ovenstående forhold, og at der ikke er hjemmel til at tilbagebetale den halvdel, der oprindeligt er erlagt for meget tilbage i 2010.

Det er dette forhold, der hermed indbringes med begæring om tilbagebetaling af kr. 9.500,00 i forbindelse med berigtigelsen af ovenstående forhold, således at der ikke skal berigtiges ny afgift.”

Landsskatterettens afgørelse

Af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, fremgår, at der for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.660 kr. og 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget. For blandt andet enfamiliesejendomme udgør afgiftsgrundlaget ejerskiftesummen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4.

Tinglysningsafgiftslovens § 22 har følgende ordlyd:

”Afgift ved tinglysning eller registrering efter denne lov, som er indbetalt, fordi samme dokument fejlagtigt er tinglyst flere gange, tilbagebetales efter anmodning. § 23, stk. 3 og 5, finder tilsvarende anvendelse.”

Tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, har følgende ordlyd:

”Afgift, som er indbetalt ved tinglysning eller registrering, godtgøres af told- og skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløb vedrørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når følgende dokumenteres:

Tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 4, har følgende ordlyd:

”Når der efter stk. 1 er ydet godtgørelse af afgiften af et tinglyst eller registreret ejerskifte, godtgøres efter anmodning tillige og i samme omfang den afgift, der er betalt ved anmeldelse til tinglysning eller registrering af en tilbageføring af ejerskiftet til den tidligere ejer.”

Af lovbemærkningerne til tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1 (bemærkningerne til lovforslag nr. 208 fremsat den 25. marts 1999) fremgår:

”Efter bestemmelsen kan tidligere indbetalt afgift i visse tilfælde godtgøres. De foreslåede bestemmelser tager udgangspunkt i de hidtidige godtgørelsesregler i stempelafgiftsloven og den gældende godtgørelsespraksis, men der er sket en forenkling og objektivisering af regelsættet. Afgiften godtgøres efter anmodning til afgiftsmyndigheden, dog med fradrag af 1.400 kr., når der anmodes om godtgørelse af den ved tinglysning indbetalte afgift.

Efter stk. 1, nr. 1 ydes der godtgørelse for afgift betalt ved tinglysning/registrering af ejerskifte, når det dokumenteres, at det tinglyste/registrerede ejerskifte er blevet aflyst eller udslettet senest 9 måneder efter overtagelsen af det ejerskiftede. I nr. 2 bestemmes det, at 9 måneders fristen ikke gælder, hvis aflysning eller udsletning er sket, fordi ejerskiftet har været betinget af en offentlig myndigheds godkendelse, som ikke er opnået.”

Ved lov nr. 295 af 11. april 2011 blev den nuværende bestemmelse i tinglysningsafgiftslovens § 22 indført. Af lovbemærkningerne til bestemmelsen (bemærkningerne til lovforslag nr. 123 fremsat den 26. januar 2011) fremgår:

”3.2. Tilbagebetaling af afgift ved fejlrettelse

3.2.1. Gældende ret

Der findes ikke i dag mulighed i loven for at tilbagebetale afgift, hvis et dokument tinglyses ved en fejl. Loven indeholdt tidligere en bestemmelse, der gav mulighed for at få godtgjort afgiften, hvis en anmodning om tinglysning blev trukket tilbage, dog påløb der i nogle tilfælde en udgift på 1.400 kr. (den faste afgift), som ikke kunne tilbagebetales. Der findes i loven mulighed for i en række situationer at få godtgørelse af afgiften, bortset fra den faste afgift på 1.400 kr., f.eks. hvis et betinget skøde aflyses. I praksis har man ved fejlagtig tinglysning af pantebreve anvendt en regel om godtgørelse af afgift ved aflysning af ubenyttede pantebreve. Denne mulighed gælder dog ikke ejerpantebreve. Endvidere medfører reglen, at man ikke kan få godtgjort den faste afgift på 1.400 kr., men kun den variable afgift (som for pantebreve udgør 1,5 procent af det pantsikrede beløb).

Landsskatteretten har i en kendelse af 26. august 2010, journal nr. 10-01073, taget stilling til et konkret tilfælde, hvor et pengeinstitut havde foretaget elektronisk tinglysning, og hvor der havde været systemnedbrud. Derved var der fejlagtigt foretaget to identiske tinglysninger af samme pantebrev, umiddelbart efter hinanden. Der var således sket en dobbelt oprettelse af samme pantebrev i det digitale tinglysningssystem. Landsskatteretten fandt, at der ikke skulle betales nogen afgift af den sidste af de to tinglysninger. Dette blev af Landsskatteretten begrundet med de faktiske forhold, herunder at der var tale om en åbenbar teknisk fejl, at tinglysningen savnede retlig mening, da den første tinglysning havde givet den ønskede retsvirkning, og at den næste tinglysning derfor ikke var ønsket af anmelderen. Der blev videre lagt vægt på, at der var sket aflysning kort tid efter.

3.2.2. Forslagets baggrund

Med det digitale tinglysningssystem har det vist sig i praksis, at det på grund af anvendelsen af elektroniske systemer kan ske, at tinglysninger oprettes dobbelt, f.eks. ved teknisk systemnedbrud. Som følge af den nævnte kendelse fra Landsskatteretten ses der at være behov for en lovbestemmelse, der giver mulighed for godtgørelse af afgift i situationer, hvor dokumenter ved en fejl oprettes flere gange i det digitale tinglysningssystem, og fejlen herefter rettes ved, at det fejlagtigt tinglyste aflyses.

3.2.3. Forslagets indhold

Forslaget giver SKAT mulighed for at tilbagebetale afgift, når der fejlagtigt er sket tinglysning af identiske forhold to eller flere gange. Fejlen skal være rettet ved at det tinglyste aflyses. Den, der har betalt for meget i tinglysningsafgift, har efter bestemmelsen krav på at få tilbagebetalt den tinglysningsafgift, der er betalt for meget. Da SKAT ikke gennemgår alle tinglysninger, kan beløbet imidlertid ikke tilbagebetales automatisk, men det vil være nødvendigt at anmode om tilbagebetaling. Det foreslås, at anmodningen om tilbagebetaling skal indsendes gennem Tinglysningsretten, som bl.a. anfører størrelsen af det modtagne afgiftsbeløb og attesterer, at tinglysningen er aflyst. SKAT skal som udgangspunkt tilbagebetale beløbet senest 14 dage herefter.”

Indledningsvis bemærkes, at tinglysning i det digitale tinglysningssystem sker på grundlag af digitale dokumenter. Det er således selve det digitale skøde, der blev anmeldt til tinglysning, der udgør skødet.

Resultatet af tinglysningen den 28. juni 2010 var, at [A] blev registreret i Tingbogen som værende adkomsthaveren til hele ejendommen matrikelnummer [...1], [...], [by1], med adressen [adresse1], [by2]. I det tinglyste skøde er angivet, at datoen for overtagelse var den 1. oktober 2010.

Den omstændighed, at der ved udformningen af det digitale skøde efter det oplyste ved en fejl fra anmelderens side blev angivet en brøk på 1/1 i stedet for 1/2 i felterne sælgerandel og køberandel, kan ikke ændre ved, hvad indholdet af det digitale skøde og resultatet af tinglysningen var.

Hele ejendommen har derfor juridisk været registreret som værende ejet af og har dermed juridisk over for omverdenen fremstået som værende ejet af [A] i perioden mellem de to tinglyste skøder.

Der foreligger ikke en situation som omhandlet i tinglysningsafgiftslovens § 22, idet der ikke er tale om, at samme dokument fejlagtigt er blevet tinglyst flere gange.

Landsskatteretten finder, at udtrykket ”overtagelsen” i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1, som det mest nærliggende, når der ikke i lovbestemmelserne eller forarbejderne hertil er angivet en herfra afvigende definition, må antages at være anvendt i betydningen af den dato for overtagelse, der er angivet i det tinglyste skøde. Landsskatteretten finder herved, at der hverken i lovgivningen, forarbejderne eller andetsteds er grundlag for at fortolke udtrykket således, at der er tale om tidspunktet for indtræden af faktisk besiddelse af den pågældende ejendom, tidspunktet for retlig udnyttelse af den tinglyste adkomst eller andre tidspunkter.

Landsskatteretten finder derfor, at fristen på 9 måneder i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1, ikke er overholdt i nærværende tilfælde. Betingelserne for godtgørelse af tinglysningsafgift efter denne bestemmelse er derfor ikke opfyldt.

Der eksisterer endvidere ikke andre bestemmelser, der giver grundlag for nedsættelse eller godtgørelse af tinglysningsafgift i et tilfælde som nærværende tilfælde.

Det er derfor med rette, at SKAT har opgjort tinglysningsafgiften til 11.160 kr., opgjort som 0,6 % af 1.572.500 kr. plus 1.660 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, jf. § 4, stk. 4. og herved har fundet, at der ikke er grundlag for godtgørelse af tinglysningsafgift.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.