Kendelse af 25-04-2019 - indlagt i TaxCons database den 30-05-2019

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 103.537 kr., idet SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for indgående moms for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. marts 2015.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] (herefter virksomheden) er et iværksætterselskab, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) under branchekoden ”931900 Andre sportsaktiviteter”. Virksomheden havde startdato den 26. november 2014.

Virksomheden består af et cykelhold ved navn ”[x1]”. Indehaveren har oplyst, at virksomheden i 2015 havde kontrakt med 8 cykelryttere. Der er fremlagt kopi af en kontrakt gældende for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015, hvoraf bl.a. fremgår, at cykelrytteren ikke får vederlag, og at cykelrytteren får stillet cykel og cykeludstyr til rådighed. Cykelrytteren skal ifølge kontrakten deltage i træning og cykelløb. Kontrakten er en standardkontrakt for cykelryttere med cykelløb som deltidsbeskæftigelse, og cykelholdet er ifølge kontrakten medlem af [union] ([union]).

Repræsentanten har oplyst, at cykelrytterne på holdet er valgt af virksomheden, og at der ikke er tale om, at enhver idrætsudøver eller cykelrytter kan melde sig til holdet. Virksomheden har ifølge det oplyste ikke nogen momsfrie indtægter.

Af virksomhedens vedtægter fremgår bl.a. følgende:

”...

2.1 Selskabets formål er at udøve professionelt cykelsport samt aktiviteter i tilknytning hertil.”

SKAT har oplyst, at indehaveren har anført, at virksomhedens primære formål er at tjene penge, således at cykelholdet har mulighed for udvikling. Målet er at blive verdens bedste kvindecykelteam inden for 5 år.

I repræsentantens bemærkninger til SKAT af 10. december 2015 samt i klagen af 29. februar 2016 er der anført, at virksomheden er et 100 % kommercielt foretagende, hvis primære formål er at tjene penge til kapitalejeren.

Det fremgår ikke af virksomhedens vedtægter, hvorledes udlodning af et eventuelt overskud skal fordeles.

Ifølge årsrapporten fra 2015 havde virksomheden en omsætning på 637.600 kr. i form af sponsorindtægter. Det er endvidere oplyst, at virksomheden i 2015 solgte brugt cykelmateriel for 68.880 kr. ekskl. moms.

Der er fremlagt kopi af fakturaer med udstedelsesdato i december 2014 og januar 2015 for virksomhedens indkøb af cykler og cykelmateriel for et samlet beløb på 375.772 kr. ekskl. moms.

Der er endvidere fremlagt en række repræsentative sponsorkontrakter med de virksomheder, som der er udstedt fakturaer til.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 7. januar 2016 forhøjet virksomhedens momstilsvar med 103.537 kr. for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. marts 2015.

Der er bl.a. henvist til følgende:

”...

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Ifølge momslovens § 13 stk. 5 er ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøvere, fritaget for moms.

[person1] stifter et IVS hvis formål ifølge vedtægterne er, at udøve professionelt cykelsport samt aktiviteter i tilknytning hertil.

[person1] oplyser, at det primære formål er at tjene penge, så de har mulighed for udvikling. Målet er at blive verdens bedste kvinde cykel team inden for 5 år.

Teamets navn er [x1], womens cycling team.

Teamet har flere ryttere på det danske landshold, og i det kommende år flytter flere ryttere til Belgien for at træne og køre cykelløb på fuld tid.

Der er fremlagt en kontrakt mellem en svensk rytter og [x1]. Det fremgår af denne kontrakt, at holdet er et [union] team, og at der køres efter reglerne hos [union]. Det fremgår ligeledes af kontrakten, at der ikke udbetales løn.

Teamet indtægter består kun af sponsorbidrag. Den største del af sponsorerne kommer fra lokalområdet.

Til brug for vurderingen af, om der er tale om professionel sport, har SKAT set på SKM2002.356.LSR. Denne afgørelse behandler sponsorindtægter vedrørende en havkapsejladsbåd og udgifter i forbindelse med båden. Landsskatteretten finder, at de dokumenterede udgifter afholdt i forbindelse med havkapsejleren, ikke har så nær forbindelse med leveringen af reklameydelsen, at momsen at udgifterne kan fradrages. Udgifterne findes at være tilknyttet til selve havkapsejleren.

[person1] og virksomheden revisor [person2] henviser til SKM2001.237.LSR.

Denne afgørelse behandler en fodboldklubs fradrag for købsmoms, herunder udgifter til bustransport, ophold samt fortæring. Fodboldklubben har både momsfrie indtægter i form af entreindtægter og momspligtige indtægter i form af sponsor- og reklameindtægter.

Retten finder, at de omhandlede udgifter til holdets bustransport i forbindelse med kampe må anses for at være afholdt såvel i forbindelse med selskabets momsfrie indtægter, entreindtægter ved amatørkampe, som i forbindelse med selskabets momspligtige indtægter, blandt andet i form af sponsor- og reklameindtægter, idet sidstnævnte indtægter må anses for at være betinget af blandt andet fremvisning af spillertrøjer med sponsornavne under turneringskampe, der spilles på såvel hjemme- som udebane. Retten finder at selskabet er berettiget til delvis fradrag efter momslovens § 38, stk. 1, af de afholdte udgifter til bustransport i forbindelse med kampe. Desuden finder retten også, at udgifter til ophold samt fortæring under træningsophold må anses for at være af betydning for opretholdelse af holdets spillemæssige niveau og dermed holdets reklameværdi. Selskabet er derfor berettiget til delvis fradrag.

Ifølge den juridiske vejledning, er en professionel sportsudøver en person, der dyrker sport som sit erhverv. En sportsudøver får ikke status som professionel, blot fordi den pågældende får stillet gratis tøj og sportsfaciliteter til rådighed, får udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse eller modtager gaver.

En professionel sportsudøver må have en vis indtægt for at blive betragtet som professionel.

Beskrivelse af en professionel sportsudøver er ens i den juridiske vejledning og i vejledningen udarbejdet af Danmarks Idræts-forbund.

Det fremgår af Danmarks Idræts-forbunds vejledning, at der ingen fradragsret er for momsen af de indkøb, der alene vedrører de momsfri aktiviteter, dvs. indkøb til en amatørforenings almindelige drift, f.eks. køb af sportsudstyr og rekvisitter, som skal anvendes i foreningen. Ligeledes er der heller ikke fradragsret for indkøb der vedrører en forenings momsfritagne sportsarrangementer m.v.

SKAT har vurderet, at [virksomhed1] ikke i momsmæssig forstand, kan anses for at udføre professionel sport, men anser virksomheden for at være fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 5. Virksomhedens cykelsport udføres på foreningslignende vilkår og sidestilles efter SKATs opfattelse som amatørsport.

Ved vurderingen har vi lagt vægt på, at ingen af rytterne får udbetalt løn, hvilket både den juridiske vejledning, og Danmarks Idræts-forbunds vejledning ligger vægt på.

I SKM2002.356.LSR opnås der ikke fradrag for udgifter afholdt til havkapsejleren, idet Landskatteretten ikke finder, at de afholdte udgifter har nær tilknytning til reklameydelsen.

I SKM2001.237.LSR giver Landsskatteretten delvis fradrag for udgifter til holdets bustransport, idet holdet indtægter anses for at være betinget af fremvisning af spillertrøjer med sponsornavne under turneringskampe.

[x1]s sponsorer er for størstedel beliggende i nærområdet, og holdet kører over hele landet og også i udlandet. Reklameværdien på trøjer og cykler, vurderes derfor ikke at have den store betydning, hvilket Landsskatteretten også gjorde gældende i SKM2002.356.

Virksomheder, der drives med gevinst for øje, er ikke omfattet af momslovens § 13, stk. 5. Ifølge [virksomhed1]s vedtægter, er virksomhedens formål at udøve professionelt cykelsport samt aktiviteter i tilknytning hertil. Selskabets formål er således ikke at skabe et økonomisk overskud til ejeren, som en kommerciel virksomhed har. Der kan henvises til EU-dom C-267/00.

Da SKAT således anser virksomheden som værende fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 5, kan der ikke opnås fradrag for køb af cykler og dele hertil efter momslovens § 37.

SKAT foreslår derfor, at ændre virksomhedens købsmoms fra 103.537 kr. til 0 kr.

22.12.2015

Kommentarer til Advokat [person3]s indsigelser.

Advokat [person3] skriver flere gange i indsigelsen, at [virksomhed1] er et erhvervsdrivende selskab som drives med overskud for øje.

Ifølge selskabets vedtægter er formålet, at udøve professionelt cykelsport samt aktiviteter i tilknytning hertil. Ifølge vedtægterne er formålet ikke at skabe et økonomisk overskud til [person1].

[person1] har til SKAT forklaret, at deres primære formål er at tjene penge, så de har mulighed for udvikling. En sådan konstruktion er momsfritaget efter momslovens § 13 stk. 1 nr. 5, men bestemmelsen forhindrer ikke virksomheden i at blive drevet med overskud for øje, forudsat at overskuddet bliver i foreningen og bruges til udvikling af cykelholdet.

Momsfritagelsen i Momslovens § 13, stk. 1, nr. 5 implementerer momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra m) i dansk ret.”

Under sagens behandling har SKAT bl.a. videre anført følgende:

”...

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

[virksomhed2] advokatfirma skriver i klage over SKATs afgørelse som noget nyt, at [virksomhed1] primære formål er at tjene penge til kapitalejeren. Selskabets vedtægtsbestemte formål er" at udøve professionelt cykelsport samt aktiviteter i tilknytning hertil".

Der ændres dermed forklaring. Tidligere har [person1] oplyst:

"[virksomhed1] er et I00 % kommercielt foretagende, vores primære formål er at tjene penge, så vi har mulighed for at udvikle os. Vores mål er at blive verdens bedste kvinde cykel team inden for 5 år. Vi betaler moms af alle vores indtægter, og vi kommer ud af første regnskabsår med overskud".

EF-domstolen har udtalt, at en forening ikke kan antages at arbejde med gevinst for øje, selvom den systematisk tilstræber at skabe overskud, når overskuddet bruges til at udføre foreningens tjenesteydelser. Se C-174/00, Kennemer Golf & Country Club.

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed1] drives som værende en forening, idet overskuddet forbliver i foreningen og bruges til udvikling af rytterne, som [person1] har forklaret. Der er ingen af rytterne der får løn, og ifølge kontrakterne køres der efter reglerne hos [union]. I kontrakterne fremstår holdet som værende et [union] team.

At [virksomhed1] momsmæssig nu kommer ud med et positivt tilsvar, skyldes sponsorindtægter.

Ifølge selskabets vedtægter er formålet at udøve professionelt cykelsport samt aktiviteter i tilknytning hertil. SKAT anser stadig virksomheden som værende en forening, hvis virke er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 5.”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomheden har ret til fuldt fradrag for moms og dermed fradragsret for et beløb på kr. 103.537 for indkøb af cykler og cykeludstyr i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. marts 2015.

Der er herved bl.a. anført følgende:

”...

SAGSFREMSTILLING

Selskabet [virksomhed1] er stiftet og ejet af [person1].

[virksomhed1] er et 100 % kommercielt foretagende, hvis primære formål er at tjene penge til kapitalejeren, og selskabets vedtægtsbestemte formål "er at udøve professionelt cykelsport samt aktiviteter i tilknytning hertil".

Selskabets direktør har til SKAT under sagen oplyst, at selskabet kommer ud af det første regnskabsår med overskud, samt at selskabet betaler moms af alle selskabets indtægter.

Kopi af selskabets årsrapport for først regnskabsår 2015 udviser et resultat på kr. 128.129 før skat, og at selskabet har realiseret en omsætning på kr. 637.600 i regnskabsåret 2015, jf. BILAG 2.

Til belysning af selskabets momspligtige omsætning kan det oplyses, at selskabet har indgået en række sponsorkontrakter med erhvervsvirksomheder, blandt andet følgende:

Det vil sige, at [virksomhed1] i alt har faktureret omsætning for kr. 328.000 + opkrævet salgsmoms for kr. 88.250,00 relateret til selskabets aktiviteter i 2015.

Ved drift af selskabet foretages der fradrag for moms på indkøb af cykel materiel. Cykelmaterielt benyttes til at generere de udelukkende momspligtige indtægter. Og materiellet bliver efterfølgende solgt med en fortjeneste. Salg af brugt materiel betales der også moms af.

Til belysning af salg af brugt cykel materiel og opkrævning af moms af dette salg vedlægges kopi af salgsfakturaer for nedenstående salg:

Det kan oplyses, at selskabet har realiseret yderligere indtægter i hele regnskabsåret 2015, hvilket kan dokumenteres, hvis det ønskes.

Kopi af de anførte fakturaer vedlægges som BILAG 3.

Selskabet planlægger, at sælge fire cykler mere i 2015 af de cykler, som blev indkøbt tidligere på året, så selskabet hele tiden har nyt opdateret udstyr. Resten af de "gamle" cykler bliver rytternes reserver/trænings cykler i 2016. Midt på sæsonen 2016, vil selskabet igen begynde at sælge ud af udstyret, og påregner også at opnå en fortjeneste på salget af denne del af det brugte materiel. Det bemærkes, at selskabet kan købe materiellet til favorable priser i forhold til detailsalgspriser.

Det kan konstateres, at selskabet alene i 2015 uden at medregne sponsorindtægter for 2015, som er faktureret i 2014, har afregnet mere i moms, end selskabet har opnået fradragsret for på anskaffelse af materiel.

ANBRINGENDER

Det gøres overordnet set gældende, at [virksomhed1] har fuld fradragsret for moms på indkøb til drift af virksomheden, jf. momslovens § 37.

Til støtte herfor gøres det gældende, at virksomheden udelukkende har momspligtige aktiviteter.

Momsfradragsreglen i momslovens § 37 implementerer momssystemdirektivets (MSD) fradragsregel i artikel 168.

EU-domstolene har gentagne gange haft lejlighed til at tage stilling til, hvorledes regler om momsfradragsret skal fortolkes. I den forbindelse har EU-domstolen igen og igen udtalt, at fradragsretten i henhold til sjette direktivs artikel 17 ff. (nu MSD artikel 168 ff) udgør en integrerende del af momsordningen og som udgangspunkt ikke kan begrænses. Fradragsretten gælder alle de afgifter, der er blevet pålagt i forbindelse med transaktioner i tidligere omsætningsled. Enhver begrænsning af fradragsretten har betydning for afgiftsbyrdens størrelse og skal finde ensartet anvendelse i samtlige medlemsstater. Undtagelser er derfor kun tilladt i de tilfælde, som direktivet udtrykkeligt indeholder bestemmelse om.

Videre har EU-domstolen fastslået, at fradragsretten for moms forudsætter, at transaktionerne i tidligere omsætningsled skal have en direkte og umiddelbar tilknytning til de transaktioner i senere omsætningsled, der giver ret til fradrag. Således er retten til at fradrage den indgående moms, der er erlagt for disse goder og tjenesteydelser, betinget af, at udgifterne til erhvervelse af disse goder eller tjenesteydelser indgår.

Derudover har EU-domstolen fastslået, at den afgiftspligtige også har ret til fradrag, når udgifterne til de omhandlede tjenesteydelser indgår i den pågældendes generalomkostninger og dermed er omkostningselementer i prisen på de goder og tjenesteydelser, som vedkommende leverer, selv om der ikke er nogen direkte og umiddelbar tilknytning mellem en bestemt indgående transaktion og en eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag. Sådanne omkostninger har således en direkte og umiddelbar tilknytning til hele den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed.

Endvidere skal det anføres, at EU domstolen tillige i flere afgørelser har fastslået, at der allerede i forbindelse med forberedelse eller opstart af afgiftspligtig virksomhed er momsfradragsret på foretagne indkøb. Se eksempelvis EF-domstolens dom i sagen C-268/83, Rompelman samt den juridiske vejledning afsnit D.A.11.1.2.1

I den foreliggende situation er [virksomhed1] uden tvivl forpligtet til at opkræve moms af sin udgående fakturering af sponsorater til sponsorer efter momslovens § 4, hvilket så vidt ses heller ikke er bestredet af SKAT i den foreliggende sag.

Der er næppe heller tvivl om, at [virksomhed1] alene kan oppebære de momspligtige sponsorindtægter, hvis selskabet udøver aktivitet i form gennemførelse af deltagelse i cykelløb. Sagt med andre ord er der uden tvivl en umiddelbar og direkte forbindelse mellem de oppebårne momspligtige indtægter og de momsbelagte udgifter til anskaffelse af cykler og cykeludstyr henholdsvis det efterfølgende momspligtige salg af brugt cykeludstyr.

Det fremgår i øvrigt eksplicit af præmisser i afgørelsen SKM 2001.237 LSR, at der er en forbindelse mellem de momspligtige sponsorindtægter og fradragsretten for moms på indkøb af transportydelser og bespisning.

I den pågældende sag havde fodboldklubben tillige momsfrie entreindtægter. Det vil sige, at fodboldklubben havde såvel momspligtige som momsfrie indtægter. Landsskatteretten fastslog, at fodboldklubben havde delvis fradragsret for moms på udgifter til transport og bespisning m.v.

Sidstnævnte afgørelse fra Landsskatteretten understreger så meget desto mere, at der i nærværende sag er fradragsret for køb af det cykelmateriel, der køres på for at opnå de momspligtige sponsorindtægter. Dertil kommer, at [virksomhed1] ikke har nogen momsfrie indtægter.

Selv hvis Skat - mod forventning - måtte være af den opfattelse, at der ikke er en umiddelbar og direkte sammenhæng mellem de momspligtige sponsorindtægter og udgifterne til indkøb af cykel materiel, så gøres det som det mindre i det mere gældende, at der er tale om en general omkostning, og da selskabet udelukkende har momspligtige indtægter, så er der fuld fradragsret for momsen alligevel, jf. momslovens § 37.

***

Som anført under sagens faktum er [virksomhed1] et erhvervsdrivende selskab som drives med oveskud for øje, allerede derfor kan selskabets aktivitet ikke omfattes af momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, som hævdet af SKAT.

Det er således både formelt og faktuelt forkert, når SKAT anfører, at selskabets formål ikke er at skabe et økonomisk overskud til ejeren. Det skal herved gentages, at selskabets direktør under sagen har oplyst, at selskabet allerede i dets første leveår skaber et overskud på sin drift.

Selskabet er ikke et idrætsforbund, hvor enhver idrætsudøver eller cykelrytter kan melde sig ind i. Snarer tværtimod så er rytterne valgt af selskabet. Endvidere er alle de valgt kvindelige cykelryttere kendetegnet ved at være elite ryttere, hvoraf flere af dem er optaget på deres nationale landshold for cykling.

Selskabet er i øvrigt organiseret som en erhvervsvirksomhed, hvor selskabets eneejer tillige er direktør, og hvor der ikke er nogen bestyrelse valgt af nogen medlemmer, allerede fordi selskabet ikke har nogen medlemmer.

SAMMENFATTENDE

[virksomhed1] er en afgiftspligtigt person, hvis indtægter er momspligtige, hvorfor selskabet også opnår retten til fuld fradrag for moms på indløb af materiel til brug for udøvelse af virksomheden henholdsvis salg af anlægsaktiver.”

Under sagens behandling har repræsentanten videre anført følgende:

”Jeg henviser til SKATs kommentarer omkring ”nye” oplysninger i sagen.

Indledningsvis skal det bemærkes, at [person1] har stiftet og ejer et erhvervsdrivende selskab (selskabsformen IVS) og ikke en forening. Tanken bag etableringen af det erhvervsdrivende selskab har fra dag ét været at skabe et overskudsgivende selskab, som driver virksomhed relateret til sport.

Det er derfor ikke korrekt, når SKAT anfører, at der er tale om nye oplysninger i sagsfremstillingen i klagen til Skatteankestyrelsen i forhold til tidligere meddelte oplysninger fra direktør [person1].

Det fremgår tillige direkte af SKATs egen sagsfremstilling, hvor [person1] er citeret for at udtale, at der er tale om en kommerciel virksomhed, og at selskabet kommer ud af første regnskabsår med overskud.

Det giver derfor fortsat ikke mening, at SKAT bliver ved med, at sidestille [virksomhed1] som et selskab

100 % ejet af [person1] med en idrætsforening, som er tilkendetegnet ved, at en forening ikke har nogen ejere.

Afslutningsvis vedlægges kopi af [virksomhed1]’ årsrapport som i modsætning til, hvad der gælder for mange andre nystartede selskaber, udviser overskud allerede i første regnskabsår.”

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har tiltrådt Skatteankestyrelsens indstilling i sagen. Af Skattestyrelsens udtalelse fremgår blandt andet følgende:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er enige med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og har følgende bemærkninger til de enkelte punkter:

Skattestyrelsen er enige med Skatteankestyrelsens vurdering i, at klager ikke kan anses for at udøve momsfritaget virksomhed efter momslovens § 13, stk. 1 nr. 5.

Skattestyrelsen finder derfor, at klager er berettiget til fradrag for indgående moms efter momslovens 37, stk. 1.

Der skal indledningsvis tages stilling til om det er med rette, at SKAT har forhøjet klagers momstilsvar med 103.537 kr. for perioden 1. januar 2015 til 31. marts 2015.

Momsfritagelsesbestemmelserne i momssystemdirektivets artikel 132, skal efter fast praksis fortolkes indskrænkende.

EU-Domstolen har i sag C-174/00 (Kennemer Golf og Country Club) udtalt, at ”afgørelsen af om et organ ”ikke arbejder med gevinst for øje” i denne bestemmelses forstand, skal træffes med udgangspunkt i organets formål, dvs. at organet ikke må have til formål at skabe et økonomisk overskud til fordeling mellem dets medlemmer, i modsætning til det, der er formålet med en kommerciel virksomhed”, jf. pr. 26.

Klager har stiftet og ejer et iværksætterselskab. Virksomheden formål er at ”udøve professionel cykelsport samt aktiviteter i tilknytning hertil”.

Allerede ved etablering af den valgte selskabsform (IVS) har klager tilkendegivet et ønske om at drive virksomhed med økonomisk gevinst for øje. Den der ved selskabets stiftelse erhverver kapitalandele i et selskab gennem tegning, tilfører og betror dette midler og gør samtidig sin egen økonomiske velfærd afhængig af selskabet fremtidige udvikling. Hvis selskabets ledelse kan udvirke at selskabet trives og stiger i værdi, vil kapitalejeren kunne opleve i vækst i sin formue (enten i form af udbytte eller ved at kapitalandelen stiger).

Skattestyrelsen tillægger det betydning, at klager har oplyst, at virksomhedens ”primære formål er at tjene penge, således at cykelholdet har mulighed for udvikling”.

Det forhold, at de enkelte cykelryttere ikke får vederlag i forbindelse med deltagelse i cykelholdets aktiviteter, ændre ikke på Skattestyrelsen opfattelse om, at klager anses for at drive erhvervsvirksomhed med økonomisk gevinst for øje.

Det indgår endvidere i vurderingen, at virksomheden ikke har nogen momsfrie aktiviteter og at klager derfor har betalt moms af alle selskabets indtægter. Det bemærkes i denne forbindelse, at daværende SKAT ikke har bestredet, at klager har opkrævet moms af sine udgående fakturering af sponsorater.

Idet selskabet jf. ovenfor, anses for drevet med økonomisk gevinst for øje, er klagers aktiviteter således ikke omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Der er i denne forbindelse endvidere lagt vægt på, at virksomheden vælger sine cykelryttere, ligesom de valgte ryttere er kendetegnet ved at være elite ryttere, hvoraf flere af dem er optaget på deres nationale landshold for cykling,

Skattestyrelsen finder derfor ikke - på lige fod med Skatteankestyrelsen – at det er dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at virksomheden ikke drives med gevinst for øje, og at virksomhedens overskud ikke er bestemt til uddeling til virksomhedens indehaver.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at klager har fradragsret for udgifter til indkøb af cykler og cykelmateriel, for perioden 1. januar 2015 til 31. marts 2015, jf. momslovens§ 37, stk.1, i overensstemmelse med den nedlagte påstand.

Momstilsvar

Skattestyrelsen har på baggrund af den talmæssige opgørelse og den fornødne dokumentation opgjort klagers momstilsvar til følgende:

Klagers momstilsvar indstilles til nedsættelse med 103.537 kr., for perioden 1. januar til 31. marts 2015.

Da Skattestyrelsen allerede, jf. ovenstående skema har foretaget en talmæssige opgørelse, finder vi ikke behov for at sagen hjemvises til Skattestyrelsen til talmæssig opgørelse.

(...)”

Virksomhedens bemærkninger

Virksomhedens repræsentant har tiltrådt Skatteankestyrelsens indstilling i sagen.

s afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 103.537 kr. for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. marts 2015.

Der skal således tages stilling til, hvorvidt virksomheden har fradragsret for udgifter til indkøb af cykler og cykelmateriel, jf. momslovens § 37, stk. 1, som anført af repræsentanten, eller hvorvidt virksomheden må anses for momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, hvorfor der ikke er adgang til fradrag, jf. momslovens § 37, stk. 1, som anført af SKAT.

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.”

Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, fremgår det, at følgende ydelser er fritaget for afgift:

”Ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøvere samt opkrævning af entré ved sportsarrangementer. Fritagelsen omfatter dog ikke arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere, fodboldkampe dog kun, når der deltager professionelle på begge hold.”

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, implementerer momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra m (tidligere 6. momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m). Heraf fremgår det, at følgende ydelser er fritaget for afgift:

”m) visse former for levering af ydelser med nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af organer, som ikke arbejder med gevinst for øje, til fordel for personer, der deltager i sport eller fysisk træning. ”

EU-Domstolen har udtalt følgende i sag C-174/00 (Kennemer Golf & Country Club):

“26. Det skal indledningsvis fastslås, at det følger af sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), at afgørelsen af, om et organ ”ikke arbejder med gevinst for øje” i denne bestemmelses forstand, skal træffes med udgangspunkt i organets formål, dvs. at organet ikke må have til formål at skabe et økonomisk overskud til fordeling mellem dets medlemmer, i modsætning til det, der er formålet med en kommerciel virksomhed ...

27. Det tilkommer de på området kompetente nationale instanser at afgøre, under hensyn til det pågældende organs vedtægtsmæssige formål og til de faktiske omstændigheder i det givne tilfælde, om et organ opfylder betingelserne for at kunne betegnes som et organ, der ”ikke arbejder med gevinst for øje”.”

Landsskatteretten bemærker, at momsfritagelsesbestemmelserne i momssystemdirektivets artikel 132 efter EU-Domstolens faste praksis skal fortolkes indskrænkende.

Den omhandlede virksomhed er et iværksætterselskab. Ifølge det oplyste er cykelrytterne på holdet valgt af virksomheden, og der er ikke tale om, at enhver cykelrytter kan melde sig til holdet. Virksomheden har ifølge det oplyste ikke nogen momsfrie indtægter. Virksomhedens vedtægtsmæssige formål er at udøve professionel cykelsport samt aktiviteter i tilknytning hertil.

SKAT har oplyst, at indehaveren har anført, at virksomhedens primære formål er at tjene penge, således at cykelholdet har mulighed for udvikling.

Repræsentanten har anført, at virksomheden er et 100 % kommercielt foretagende, hvis primære formål er at tjene penge til kapitalejeren.

Ud fra de foreliggende oplysninger finder Landsskatteretten ikke, at det er dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at virksomheden ikke drives med gevinst for øje. Retten lægger herved vægt på virksomhedens vedtægtsmæssige formål, samt det forhold, at virksomheden er et iværksætterselskab. Retten finder det således ikke dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at virksomhedens overskud ikke er bestemt til uddeling til virksomhedens indehaver.

Det forhold, at de enkelte cykelryttere ikke får vederlag i forbindelse med deltagelse i cykelholdets aktiviteter, medfører efter rettens opfattelse ikke i sig selv, at virksomheden ikke kan anses for at drives med gevinst for øje.

Landsskatteretten finder således ikke, at virksomheden er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Som følge heraf finder Landsskatteretten, at virksomheden er berettiget til fradrag af den indgående moms efter momslovens § 37, stk. 1, i overensstemmelse med den nedlagte påstand.

Landsskatteretten ændrer herved SKATs afgørelse.