Kendelse af 25-04-2018 - indlagt i TaxCons database den 11-05-2018

SKAT har pålagt klageren yderligere registreringsafgift på hans indregistrerede varebil med 395.893 kr.

Den afgiftspligtige værdi er fastsat af SKATs motorkompetencecenter i [by1].

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[Politiet] har den 12. september 2015 ved en kontrol på [adresse1]

v. [virksomhed1], [by2] standset køretøjet, Renault Master 146 Hestetransport, model mandskabsvogn, registreringsnummer [reg.nr.1]. Klageren var fører af køretøjet, og der var en hest i køretøjets lastrum.

Køretøjet var indregistreret som varebil. [virksomhed2] I/S var registreret som ejer og bruger af køretøjet. Interessentskabet erhvervede køretøjet den 4. februar 2014.

Klageren og [person1], som er klagerens samlever, er registrerede ejere af det pågældende I/S, som har CVR.nr. [...1]. Interessentskabet var registreret under branchekode: ”Anden udlejning af boliger”.

Klageren ejer selskabet [virksomhed3] ApS. Dette selskab var registeret under branchekode: ”Avl af heste og dyr af hestefamilien”. Dets formål var at drive produktion og handel samt rådgivnings- og investeringsvirksomhed. Klageren har oplyst, at den hest, der befandt sig i køretøjets lastrum, tilhørte dette selskab.

Der er udstedt et hestepas på den hest, der befandt sig i køretøjets lastrum. Det følger af Hesteregistret, at hestepasset var udstedt på: [x1], ID.nr. [...]. Hesten var ifølge Hestedata registreret med [person1], [adresse2], [by3] som ejer.

Der foreligger ikke noget oprindeligt købsbilag på hesten [x1].

Det følger af faktura nr. 67109 af 9. september 2014, at [virksomhed4] har behandlet og udstedt medicin til Hesten [x1] henholdsvis den 26. august 2014 og den 29. august 2014. Fakturaen er udstedt til [virksomhed3] ApS.

Beslagsmed [person2] har ifølge faktura af den 12. april 2015 leveret diverse effekter til hesten [x1]. Fakturaen er udstedt til selskabet.

Det følger af faktura nr. 148 af 1. juni 2015, at selskabet har lejet 5 bokse og foder til i alt 16.000 kr. inkl. moms.

Det følger af en lagerliste fra [virksomhed3] ApS, at selskabet havde følgende heste på lager den 31. juli 2015:

Det fremgår af årsrapport for 2014/2015 for [virksomhed3] ApS bl.a., at disse heste indgår i selskabets årsregnskab.

Der er fremlagt uddrag fra [virksomhed3] ApS’s hjemmeside, hvoraf bl.a. fremgår, at [virksomhed3]s daglige rytter er [person1], der har redet dressur på Grand Prix niveau i snart 20 år m.v.

Hesten [x1] er ifølge faktura af 28. februar 2016 solgt. Sælger er selskabet [virksomhed3] ApS, og salgssummen er indgået på selskabets bankkonto den 29. februar 2016.

Klageren er den 19. april 2016 ved retten i [by4] idømt en bøde for kørslen. Følgende fremgår bl.a. af retsbogen for retten i [by4] af 19. april 2016:

”[...]

Direktør [person3] forklarede, at han og samleveren [person1] ejer [virksomhed2] I/S. De har en gård i [by3], som han har haft i 31 år. Til den er knyttet et stort ridecenter, hvor de har en uddannelsesstald. De har [virksomhed3] ApS. [virksomhed2] I/S ejer bygninger og nogle biler, herunder den i sagen omhandlede. [virksomhed3] ApS ejer hestene. [person1] arbejder på professionelt niveau med at opkvalificere hestene. Han har et fuldtidsjob ved siden af og er i øvrigt med til at handle heste og køre til dyrlæge, stævner m.m.

Den pågældende dag, kørte han i den omhandlede bil, der er indrettet til at transportere to heste. Han havde en hest i bilen. Han blev stoppet i en kontrol lige før de skulle dreje fra til [virksomhed1], hvor de skulle til stævne. Hans samlever kørte i en bil med trailer bagefter med en anden hest. De tager til en del stævner med hestene for at opnå resultater, idet dette har betydning for hestenes salgspris. Hun har kompetencebevis til at køre med hestene, og bilen er godkendt til at transportere heste. Han mente, at når transporten var under 65 km, behøvede man ikke at medbringe transportdokument. Det havde han fået at vide på et kursus af underviseren. Da han blev standset oplyste betjenten, at det gjaldt for privatejede biler, men ikke for erhvervskøretøjer, og den bil han førte var ejet af et I/S. Betjenten oplyste, at han skulle have transportdokument. Han havde ikke transportdokument. De havde kørt 22-23 km. Det er forskelligt, hvem af ham og [person1], der transportere hestene. Han arbejder på flextid og kan derfor godt køre hestene til dyrelæge og stævner indimellem. [person3] kunne erkende, at der var kørt i bilen den omhandlede dag som led i økonomisk virksomhed.

[...]

Efter dommerens tilkendegivelse vedtog [virksomhed2] I/S med anklagerens samtykke at betale en bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 2, jf. stk. J, nr. l, sammenholdt med Rådsforordning nr. 1/2005 (EF), artikel 4, stk. J, som angivet i bødeforlægget.

[...]”

Klagerens revisor har ved mail af 18. januar 2016 bedt om genoptagelse af afgørelsen. SKAT har ved afgørelse af 20. januar 2016 nægtet genoptagelse.

SKATs afgørelse

SKAT har pålagt klageren yderligere registreringsafgift med 395.893 kr., idet køretøjet efter SKATs opfattelse ikke længere opfylder betingelserne for indregistreringen som varebil, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk.1, nr. 9, jf. § 4.

Køretøjet skulle derfor have været afgiftsberigtiget som andet køretøj med fuld afgift, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, jf. § 4, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, jf. § 4.

Klageren hæfter for registreringsafgiften in solidum med ejeren af mandskabsvognen,

[virksomhed2] I/S.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen bl.a. anført:

”[...]

SKAT anser ud fra en samlet vurdering den pågældende kørsel for privat. Ved

vurderingen er der lagt vægt på følgende:

[...]

SKATs foreløbige afgørelse

SKAT finder, at køretøjet er anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen som mandskabsvogn i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, vorfor køretøjet i henhold til § 2, stk. 3, skal indregistreres og afgiftsberigtiges som personbil efter § 4. Omregistrering af køretøjet skal i henhold til registreringsbekendtgørelsens § 46, stk. 2 ske inden køretøjet tages i anvendelse til andre formål end omfattet bestemmelsen for brug af mandskabsvogn.

SKAT finder, at kørsel med privat hest til ride stævne er en overtrædelse af reglerne for anvendelse af afgiftsfri mandskabsvogn. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring.

Mandskabsvognen kan anvendes til transportopgaver på samme måde som andre last- og varebiler forudsat, at der udelukkende er tale om erhvervsmæssig anvendelse. Mandskabsvognen må dog ikke benyttes til egentlig vognmandsvirksomhed, idet der ikke er tale om en sådan transport til og fra virksomhedens arbejdspladser, som forudsat i fritagelsesbestemmelsen.

[...]

SKATs endelige afgørelse

SKAT anser hesten [x1] for privatejet af [person1], idet hesten er registreret i hestedata med [person1] som ejer og ikke til [virksomhed3] ApS, som [person3] skriver.

Hesten er ifølge hjemmesiden http:// [...dk]resultater redet af [person1] siden 26. juni 2010.

På hjemmesiden for [virksomhed3] fremgår det ved opslag den 14. december 2015:

”[x1] er en vallak fra 2001, som [person1] købte i midten af 2010. På daværende tidspunkt havde [x1], med tidligere ejer, været startet i enkelte MB klasser. [x1] går nu Intermediaire I, og [person1] er meget begejstret for at ride ham. Han er en hest, som udvikler sig rigtig fint og er godt på vej mod Grand Prix.”

Af Bekendtgørelse om identifikation af dyr af hesteslægten – BEK. Nr. 1448 af 15. december 2009, § 5 fremgår det:

”Ejere af dyr af hesteslægten skal indenfor 30 dage efter, at ejerskifte har fundet sted, indsende meddelelse om ejerskifte ved indsendelse af ejercertifikat underskrevet af den tidligere og den

nuværende ejer. Ejercertifikatet indsendes til det for dyret pasudstedende organ.”

Stambogsfører ved [...] – [person4] – har ved telefoniske henvendelse den 14. december 2015 kl. 13.35 oplyst på forespørgsel, at hesten stadig er registreret til [person1], men at der var ca. 3 ugers behandlingstid på registreringer p.t.

Kørslen har fundet sted den 12. september 2015, hvorfor det er konstateret, at der ikke er sket ejerskifte iht. bekendtgørelsen indenfor 30 dage.

Bilen er registreret til [virksomhed2] I/S som både ejer og bruger. Bilen er en mandskabsvogn, som kun må bruges erhvervsmæssigt i virksomheden.

Virksomheden [virksomhed2] I/S er momsregistreret med branchen: ”Anden udlejning af boliger”. Mandskabsvognen må således kun anvendes erhvervsmæssigt i virksomheden [virksomhed2] I/S. Hesten er ikke registreret i denne virksomhed, men derimod til [person1] privat, hvorfor kørslen med hesten ikke kan anses som erhvervsmæssig.

Køretøjet tilhører [virksomhed2] I/S. Hvis hesten tilhørte [virksomhed3] ApS ville anvendelsen af køretøjet heller ikke kunne betragtes som lovlig anvendelse i virksomheden, da denne blev anvendt til transport af effekter, som ikke tilhører virksomheden, men en anden juridisk enhed.

Bilen må ikke bruges som egentlig vognmandsvirksomhed, hvor man kører varer for tredjemand.

[person5] er medejer af [virksomhed2] I/S, og han var fører af køretøjet på standsningstidspunktet.

[...]”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den af SKAT gennemførte afkrævning af registreringsafgift på kr. 395.893 skal bortfalde.

Til støtte for den nedlagte påstand er det gjort gældende, at den omhandlede Renault Master med reg.nr. [reg.nr.1] ikke er anvendt i strid med afgiftsfritagelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, idet køretøjet på intet tidspunkt er anvendt til privat kørsel. Køretøjet blev anvendt i forbindelse med salgsbestræbelserne vedrørende hesten "[x1]", hvorfor køretøjet ved standsningen den 12. september 2015 blev anvendt erhvervsmæssigt.

Følgende fremgår bl.a. af SKATs brev til Skatteankestyrelsen af 3. marts 2016:

”[...]

Af Bekendtgørelse om identifikation af dyr af hesteslægten – BEK. Nr. 1448 af 15. december 2009, § 5 fremgår det:

”Ejere af dyr af hesteslægten skal indenfor 30 dage efter, at ejerskifte har fundet sted, indsende meddelelse om ejerskifte ved indsendelse af ejercertifikat underskrevet af den tidligere og den nuværende ejer. Ejercertifikatet indsendes til detfor dyret pasudstedende organ.”

Hesten [x1] har været registreret til [person1] i hesteregistret siden 26.06.2010.

Parret [person5] og [person1] driver tillige virksomheden [virksomhed3] ApS på adressen, CVR-nr. [...2], som ifølge parrets forklaring er ejer af hesten [x1].

Ifølge juridisk vejledning – afsnit E.A.8.1.3.6 MANDSKABSVOGNE – må mandskabsvogne kun bruges til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer, og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed.

Der er ikke krav om samtidig transport af mandskab og materiel. Det betyder eksempelvis, at det er muligt for virksomheder uden ansatte at anskaffe og benytte mandskabsvogne. Mandskabsvognen kan anvendes til transportopgaver på samme måde som andre last- og varebiler forudsat, at der udelukkende er tale om erhvervsmæssig anvendelse.

Mandskabsvognen må dog ikke benyttes til egentlig vognmandsvirksomhed, idet der ikke er tale om en sådan transport til og fra virksomhedens arbejdspladser, som forudsat i fritagelsesbestemmelsen.

Privat personbefordring er ikke tilladt.

Køretøjet tilhører [virksomhed2] I/S. Hvis hesten tilhørte [virksomhed3] ApS ville anvendelsen af køretøjet heller ikke kunne betragtes som lovlig anvendelse i virksomheden, da denne blev anvendt til transport af effekter, som ikke tilhører virksomheden, men en anden juridisk enhed.

Afgiftsfri mandskabsvogne må ikke anvendes til vognmandskørsel.

[...]”

Følgende fremgår bl.a. af klagerens repræsentants brev til Skatteankestyrelsen af 2. juni 2016:

”[...]

[person5] har igennem en årrække drevet virksomheden [virksomhed5] ApS, der driver virksomhed med salg af æg og æg-produkter fra virksomhedens landbrugsejendom beliggende på adressen [adresse2] i [by3].

Med virkning fra den 1. januar 2015 solgte [person5] sin ejerandel i [virksomhed5] ApS, og han lod sig i den forbindelse ansætte som agent for virksomheden. I forbindelse med salget af [person5]s andel af [virksomhed5] ApS, aftaltes en såkaldt Earn Out-klausul, der i de første tre år efter salget af ejerandelen indbringer [person5] i størrelsesordenen kr. 150.000 i kvartalet.

[person5] har gennem ca. 31 år beboet landbrugsejendommen beliggende [adresse2] i [by3].

Ved siden af ovennævnte virksomhed [virksomhed5] ApS driver [person5] professionel dressurvirksomhed i selskabet [virksomhed3] ApS. Virksomheden beskæftiger sig med uddannelse og køb og salg af egne heste.

[virksomhed3] ApS drives i fælleskab med ægtefællen [person1] fra ejendommen beliggende [adresse2] i [by3]. På ejendommen er plads til i alt 30 heste.

[virksomhed3] ApS, der årligt omsætter for ca. kr. 1.500.000 -2.000.000, ejes af ægtefællerne via det af ægtefællerne ejede interessentskab [virksomhed2] I/S.

Foruden [virksomhed3] ApS ejer interessentskabet [virksomhed2] I/S endvidere driftsbygningerne på adressen [adresse2], ligesom interessentskabet også ejer den i sagen omhandlede mandsskabsvogn Renault Master med reg.nr. [reg.nr.1].

--o--

[person5]s ægtefælle [person1] er ansat i [virksomhed3] ApS. Det kan oplyses, at [person1] er lønnet, og at selskabet også har indberettet lønnen som A-indkomst.

[person1] har reddet dressur på Grand Prix-niveau gennem en længere årrække og har igennem sin karriere opnået mange flotte resultater. Således var hun bl.a. en del af det danske dressurlandshold i 1990'eme. Der henvises i den forbindelse til udskrift fra virksomhedens websted fremlagt som sagens bilag 2.

Nærmere om den omhandlede Renault Master

Den i sagen omhandlede Renault Master med regnr. [reg.nr.1] ejes af ægteparrets interessentskab [virksomhed2] I/S.

I/S'et anskaffede den omhandlede Renault Master for ca. 8 år siden. På daværende tidspunkt var der ca. 30 heste og to fuldtidsansatte i [virksomhed3] ApS, hvorfor der i selskabet var et klart behov for at kunne råde over den omhandlede bil til erhvervsmæssige transporter af hestene.

Den omhandlede mandsskabsvogn anvendes alene til transport af anpartsselskabets heste. Den omhandlede mandskabsvogn anvendes derimod ikke til privat kørsel.

Mandsskabsvognen er særligt indrettet til transport af heste, jf. de som sagens bilag 3 fremlagte billeder. Foruden plads to sæderækker er mandskabsvognen indrettet med en kabine til transport af heste. Det kan oplyses, at mandsskabsvognen altid har været særligt indrettet til transport af heste. Mandsskabsvognen er også godkendt til hestetransport, i hvilken forbindelse der skal henvises til godkendelse dateret den 1. december 2011, jf. bilag 4, og godkendelse dateret den 4. december 2015, jf. bilag 5.

Det bemærkes, at den omhandlede Renault Master efter både politiets og anklagemyndighedens opfattelse har karakter af et erhvervskøretøj, og at kørslen skete som led i økonomisk virksomhed. Der henvises i den forbindelse til udskrift 19. april 2016 af Retten i [by4]s retsbog, der fremlægges som sagens bilag 6. Udskriftet vedrører en straffesag, der var afledt af, at der ikke var medbragt transportdokumenter ved kørslen den 12. september 2015.

Nærmere om hesten " [x1]"

Den i sagen omhandlede hest, "[x1]", har siden anskaffelsen været ejet af [virksomhed3] ApS.

Parret har ingen hjemmeboende børn, og parrets private kørselsbehov dækkes af en Audi A6 Quattro, der splitleases, således at [person5] selv betaler for den private andel af kørslen. Bilen, der er indregistreret til privat personbefordring, er ca. 5 år gammel og havde en nyvognspris, der oversteg en million kroner.

Idet ægteparrets private kørselsbehov til rigelighed dækkedes af den private Audi A6 Quattro, havde ægteparret ikke behov for at kunne køre i den i sagen omhandlede Renault Master privat. I den forbindelse bemærkes det, at den omhandlede Renault Master som følge af sin indretning heller ikke er ve egnet til privat kørsel. Dette fremgår meget klart af de fremlagte billeder af bilen.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at den omhandlede Renault Master med reg.nr. [reg.nr.1] ikke er anvendt i strid med afgiftsfritagelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, idet bilen på intet tidspunkt er anvendt til privat kørsel.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det endvidere helt overordnet gældende, at den omhandlede Renault Master med reg.nr. [reg.nr.1] ikke blev anvendt til privat kørsel under standsningen den 12. september 2015 ud for [virksomhed1], idet bilen anvendtes i forbindelse med salgsbestræbelserne vedrørende hesten "[x1]", hvorfor bilen også ved standsningen den 12. september 2015 anvendtes til erhvervsmæssig kørsel. Det følger af retspraksis og administrativ praksis, at det påhviler SKAT at godtgøre, at en mandskabsvogn anvendes til privat kørsel og at SKATs bevisbyrde for, at bilen anvendes i strid med det ved afgiftsberigtigelsen tilkendegivne, er skærpet.

[...]

Fra praksis skal henvises til Retten i [by5]s dom af den 30. maj 2013, der er offentliggjort i SKM2013.507.BR.

[...]

Fra praksis skal endvidere henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 25. juli 2011 (Landsskatterettens j.nr. 10-00186).

[...]

Fra praksis skal endvidere henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 8. februar 2012 (Landsskatterettens j.nr. 10-01382).

[...]

Fra praksis skal endvidere henvises til en nyere afgørelse fra SKAT dateret den 9. oktober 2015, der vedlægges som sagens bilag 12.

[...]

Som bilag 13 vedlægges SKATs afgørelse af den 10. marts 2016 om beslaglæggelse af mandsskabsvognens nummerplader.

[...]

Den konkrete sag

SKAT har ved afgørelse af den 22. december 2015 afkrævet [person5] registreringsafgift vedrørende den i sagen omhandlede Renault Master med reg.nr. [reg.nr.1].

Afkrævningen af registreringsafgift er gennemført under henvisning til, at den omhandlede Renault Master med reg.nr. [reg.nr.1], der er indregistreret som mandskabsvogn, efter SKATs opfattelse er anvendt til privat kørsel.

Nærmere er det SKATs opfattelse, at [person5] under en standsning den 12. september 2015 anvendte den omhandlede Renault Master til privat kørsel, idet [person5] anvendte mandskabsvognen til transport af hesten "[x1]", der var indregistreret med ægtefællen [person1] som ejer.

Det gøres heroverfor gældende, at den omhandlede Renault Master med reg.nr. [reg.nr.1], der ubestridt er indrettet som mandsskabsvogn, på intet tidspunkt er blevet anvendt til privat kørsel i strid med vilkårene for afgiftsfritagelse i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, herunder at den omhandlede mandsskabsvogn ikke blev anvendt til privat kørsel på standsningstidspunktet den 12. september 2015.

Den omhandlede Renault Master med reg.nr. [reg.nr.1] er således alene anvendt til erhvervsmæssigkørsel, herunder havde kørslen med hesten "[x1]" på standsningstidspunktet den 12. september 2015 rent erhvervsmæssig karakter.

Som det fremgår af det anførte i sagsfremstillingen, var hesten "[x1]" ejet af selskabet [virksomhed3] ApS, der drev virksomhed med opdræt og salg af heste. Hesten var således aktiveret i selskabet, ligesom indtægten ved salget af hesten tilgik [virksomhed3] ApS.

Den omhandlede Renault Master var ubestrideligt helt nødvendig i driften af hestevirksomheden, idet hestevirksomheden ikke ville kunne deltage i stævner m.v. uden rådigheden over den omhandlede Renault Master. I den forbindelse skal det bemærkes, at den omhandlede hestetransporter ikke er velegnet til privat kørsel - den er tværtimod helt uegnet hertil.

Som anført i sagsfremstillingen, skete kørslen til stævnet på [virksomhed1] ved standsningstidspunktet den 12. september 2015 i erhvervsmæssigt øjemed, idet stævnet i [by2] - på linje med de andre stævner, som [virksomhed3] deltager i - var et udstillingsvindue for "[x1]". [person1]s resultater med "[x1]" har som anført i sagsfremstillingen bevirket, at [virksomhed3] efterfølgende har kunnet afhænde hesten til en pris på kr. 150.000.

Af de ovenfor refererede afgørelser fra Landsskatteretten samt SKM2013.507.BR fremgår, at det påhviler SKAT at godtgøre, at den omhandlede Renault Master blev anvendt i strid med afgiftsberigtigelsen som mandsskabsvogn. SKAT kan således ikke som sket blot vilkårligt standse skatteyder og hævde, at køretøjet er anvendt i strid med afgiftsberigtigelsen. SKAT har ikke med henvisning til, at den omhandlede hest i hestepasset var indregistreret til [person1] godtgjort, at kørslen ikke var i [virksomhed3] ApS interesse.

Den omhandlede Renault Master blev således ubestrideligt anvendt til erhvervsmæssige formål under standsningen den 12. september 2015. I den forbindelse skal opmærksomheden henledes på, at såvel politiet som Retten i [by4], jf. udskriften af Retten i [by4]s retsbog dateret den 19. april 2016 fremlagt som bilag 6, har kvalificeret kørslen den 12. september 2015 som erhvervsmæssig kørsel, hvilket var en forudsætning for, at interessentskabet kunne pålægges en bøde for ikke at medbringe transportdokumenter under transporten den 12. september 2015.

Det skal fremhæves, at det er uden betydning for spørgsmålet om afgiftsberigtigelsen, at den omhandlede Renault Master var indregistreret ved interessentskabet [virksomhed2] I/S, og ikke [virksomhed3] ApS.

I den forbindelse bemærkes det, at interessentskabet ejede anpartsselskabet, og at anvendelsen af mandsskabsvognen til anpartsselskabets driftsmæssige aktiviteter var i interessentskabets interesse allerede som følge af det forhold, at anpartsselskabet var helejet af interessentskabet, og at mandskabsvognen på linje med anpartsselskabet var blandt interessentskabets aktiver. Det forekommer derfor at have karakter af unødig og overdreven formalisme, når SKAT med henvisning til de formelle ejerforhold til bilen finder, at kørslen for interessentskabets anpartsselskab havde karakter af privat kørsel med den virkning, at den omhandlede Renault Master ikke længere opfylder betingelserne for afgiftsberigtigelsen som mandsskabsvogn. Realiteten er jo blot, at mandsskabsvognen anvendtes til det rent erhvervsmæssige formål, som mandsskabsvognen var indkøbt til. Dertil kommer, at SKATs synspunkt om, at kørslen for anpartsselskabet i sig selv indebærer, at interessentskabet skal afkræves fuld registreringsafgift, ikke ses at have støtte i praksis.

Sammenfattende gøres det således gældende, at der ikke er grundlag for den af SKAT opkrævne registreringsafgift af den i sagen omhandlede Renault Master med reg.nr. [reg.nr.1], idet den omhandlede bilen anvendtes til rent erhvervsmæssige formål på standsningstidspunktet den 12. september 2015, og idet det er uden betydning for afgiftsberigtigelsen, at den omhandlede Renault Master var indregistreret til interessentskabet. Som følge heraf skal den af SKAT gennemførte afgiftsopkrævning bortfalde.

[...]”

Følgende fremgår bl.a. af SKATs indlæg af 15. januar 2018:

”[...]

Efter vores opfattelse er formålet med kørslen ikke er omfattet af de tilladte kørsler for mandskabsvogne, jf. registreringslovens § 2, stk. 1 nr. 9, uanset at formålet med kørslen evt. må kunne anses som erhvervsmæssig efter anden lovgivning.

Det må lægges ubestridt til grund, at køretøjet ejes af [virksomhed2] I/S.

[virksomhed2] I/S er registreres som udlejning af boliger. Ifølge klagers oplysninger synes interessentskabets aktiviteter at eje og besidde værdipapirer og fast ejendom. Interessentskabet ejer staldbygningerne udlejet til og anparterne i [virksomhed3] ApS. Dog synes interessentskabet aktiviteter ifølge momsangivelserne at være salg af varer til andre EU-lande (rubrik B-varer).

Det må videre lægges ubestridt til grund, at [virksomhed2] I/S ikke ejer den hest, som befandt sig i køretøjet på standsningstidspunktet.

Det må tilsvarende lægges ubestridt til grund, at køretøjet blev benyttet til transport af hesten i forbindelse med et ridestævne, hvor [person1] skulle deltage.

Efter § 2, stk. 1, nr. 9, må køretøjet kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring.

Efter SKATs opfattelse kan den rideskole, hvor kørslen skulle afsluttet ikke anses som arbejdsplads for klagers interessentskab. Der er således ikke tale om transport af materialer m.v. til og fra virksomhedens arbejdspladser.

Da mandskabsvognen således ikke blev benyttet til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer, eller til transport af personale, er køretøjet anvendt i strid med reglerne.

Transport af hesten er således ikke sket i interessentskabets interesse. Efter SKATs opfattelse transporteres derimod varer for og ejet af 3. mand. Vognmandsvirksomhed er ikke tilladt med afgiftsfritaget mandskabsvogne efter registreringsafgiftsloven.

At interessentskabet måtte være ejer af anparterne i [virksomhed3] ApS medfører ikke, at det er i interessentskabet interesse, henset til at der er tale om to forskellige juridiske enheder.

SKAT fastholder videre, at klager som fører af køretøjet hæfter solidarisk for afgiften, jf. REGAL § 20, stk. 5. Klager har efter SKATs opfattelse viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov.

Det er klager, som ejer interessentskabet, som ejer køretøjet, og som siden første indregistreringstidspunkt har været registreret som primær bruger af køretøjet.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Reglerne om mandskabsvogne fremgår af registreringsafgiftslovens (lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014) § 2, stk. 1, nr. 9. En mandskabsvogn er herefter fritaget for afgift, hvis den utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugernes virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring.

Af SKATs punktafgiftsvejledning afsnit E.A.8.1.3.6 fremgår bl.a., at der ikke er krav om samtidig transport af mandskab og materiel. Det betyder eksempelvis, at det er muligt for virksomheder uden ansatte at anskaffe og benytte mandskabsvogne. Mandskabsvognen kan anvendes til transportopgaver på samme måde som andre last- og varebiler forudsat, at der udelukkende er tale om erhvervsmæssig anvendelse. Mandskabsvognen må dog ikke benyttes til egentlig vognmandsvirksomhed, idet der ikke er tale om en sådan transport til og fra virksomhedens arbejdspladser, som forudsat i fritagelsesbestemmelsen.

Hvis betingelserne for afgiftsberigtigelse som mandskabsvogn ikke længere er opfyldt, skal der betales afgift efter reglerne for personbiler eller varebiler efter registreringsafgiftslovens §§ 4-6b.

Følgende fremgår af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, stk. 4 og 5 vedrørende hæftelse:

”[...]

Stk. 1. For betaling af afgiften hæfter den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder. Registreres køretøjet i forbindelse med afgiftspligtens indtræden, er det den registrerede ejer, der som ejer hæfter for betaling af afgiften. Ejeren eller den registrerede ejer hæfter dog ikke, hvis køretøjet er taget i brug på færdselslovens område, uden at den pågældende vidste eller burde have vidst dette.

[...]

Stk. 4. For betaling af afgiften hæfter tillige en efterfølgende ejer af køretøjet, hvis den pågældende ved køretøjets erhvervelse vidste eller burde have vidst, at der ikke var betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov.

Stk. 5. For betaling af afgiften hæfter tillige en fører eller bruger af køretøjet, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov.

[...]”

To retsmedlemmer, herunder retsformanden lægger til grund, at der er tale om et køretøj, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet som mandskabsvogn i overensstemmelse med registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, 1. pkt. Køretøjet er af mærket Renault Master 146 Hestetransport, model mandskabsvogn, og det fremgår af de fremlagte billeder, at køretøjet blev brugt til transport af heste.

[virksomhed2] I/S var registreret som ejer og bruger af køretøjet, men ejede ikke den hest, der blev transporteret i køretøjet. Hesten ejes efter det oplyste enten af [person1] eller [virksomhed3] ApS. Der er ved nærværende afgørelse ikke taget stilling til ejerforholdet af hesten.

Det er disse retsmedlemmers opfattelse, at transporten af hesten er sket af en selvstændig juridisk enhed for en anden. Der henses bl.a. til, var [virksomhed2] I/S er registreret som drivende virksomhed med ”anden udlejning af boliger” og ApS’et ”avl af heste og dyr af hestefamilien”.

Det har under disse omstændigheder ikke betydning, at stutteriet efter det oplyste drives uden hensyntagen til selskabskonstruktionen, og at det er tilfældigt, at stutteriets ejendom og køretøjer oprindeligt blev registret som ejet af [virksomhed2] I/S.

Retsmedlemmerne anser ikke betingelserne for afgiftsberigtigelse som mandskabsvogn for at være opfyldt, hvorfor der skal betales afgift efter reglerne for personbiler eller varebiler efter registreringsafgiftslovens §§ 4-6b.

Det er endvidere disse retsmedlemmers opfattelse, at klageren hæfter for betaling af registreringsafgiften som bruger af køretøjet, jf. § 20, stk. 5. Han anses for at have en sådan tilknytning til ejeren af køretøjet, at han er vidende om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter registreringsafgiftsloven.

To retsmedlemmer bemærker følgende:

Efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, må køretøjet kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser i ejerens eller brugerens virksomhed. Ifølge den juridiske vejledning, afsnit E.A.8.1.3.6, kan mandskabsvognen anvendes til transportopgaver på samme måde som andre last- og varebiler, forudsat at der udelukkende er tale om erhvervsmæssig anvendelse. Mandskabsvognen må dog ikke benyttes til egentlig vognmandsvirksomhed.

Efter de foreliggende oplysninger, herunder om ejerskabet til interessentskabet, anpartsselskabet, køretøjet og hesten samt brugen af køretøjet, benyttes køretøjet efter de to retsmedlemmersopfattelse ikke til egentlig vognmandsvirksomhed, og anpartsselskabet må anses for at være den reelle bruger af køretøjet.

Herefter finder de to retsmedlemmer det betænkeligt at anse den kørsel, der har givet anledning til sagen, for at være i strid med reglerne i § 2, stk. 1, nr. 9.

De to retsmedlemmer stemmer derfor for at give klageren medhold.

Da retsformandens stemme herefter er udslagsgivende, stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.