Kendelse af 01-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 30-09-2021

Faktiske oplysninger

Virksomheden er etableret den 1. april 1993 og drevet som enkeltmandsvirksomhed. Virksomheden har haft en samarbejdsaftale med [virksomhed1] A/S, vedrørende drift af en møbelfabrik i Polen. Samarbejdsaftalen er ophørt pr. 1. januar 2011.

Virksomheden er udført i et driftsmæssigt samarbejde med [virksomhed2] ApS, som indehaveren ejer via sit holdingselskab [virksomhed3] ApS. [virksomhed2] ApS har udført konsulentopgaver for [virksomhed1] m.fl. samt en polsk investeringsvirksomhed fra 2004.

For så vidt angår driftsresultat for afgiftsåret 2013 er der indsendt skatteopgørelse og driftsbalance samt kontoudskrift for driftskonto, hvor der ikke har været aktivitet i 2013, udover rentetilskrivninger og rykkergebyrer.

Der har efter det oplyste ikke været momspligtig aktivitet i virksomheden, og der er indberettet negativt momstilsvar med 347 kr. for 1. halvår 2013 og 320 kr. for 2. halvår 2013, som begge vedrører telefonudgifter.

Under klagesagens behandling har Skatteankestyrelsen indkaldt virksomhedens bilags- og bogføringsmateriale, hvilket delvist er efterkommet.

Landsskatteretten har samtidig med nærværende sag behandlet indehaverens indkomstsag. Der henvises til sagsnr. [...].

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for købsmoms i 1. halvår 2013 med 347 kr. og i 2. halvår 2013 med 320 kr.

SKAT har oplyst, at udgifterne vedrørende den negative moms vedrører telefonudgifter. Udgifterne er ikke anset at vedrøre en personligt drevet virksomhed, og der er derfor ikke fradrag for købsmoms af udgiften.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at fradrag for købsmoms skal godkendes som angivet med 347 kr. i 1. halvår 2013 og 320 kr. i 2. halvår 2013.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand bl.a. anført følgende:

”(...)

Der har ikke været momsaktivitet. Negativ momstilsvar har for 1. halvår været på kr. 347 og for 2. halvår kr. 320. Begge beløb vedr. telefonudgift.

Afregninger og udlæg eller betaler er afholdt via [virksomhed2] ApS. Afregning fra selskabet til skatteyders personlige virksomhed indgår under personaleomkostninger i selskabets årsrapport, se side 10.

(...)”

Repræsentanten har herudover anført følgende:

”(...)

Skatteyder har seriøst drevet sin virksomhed helt frem til og med indkomståret 2013, hvilket frem til 1.1. 2011 alene havde fokus på samarbejdsaftale med [virksomhed1] A/S, som skatteyder var partner med om drift af møbelfabrik i Polen. Efter denne dato har der været flere aktiviteter via [virksomhed2] ApS. Der henvises til e-mail af 21. september 2015.

Det afvises, at det ikke er skatteyder, som tilrettelægger, fastsætter og udfører de aftalte opgaver/arbejder for kunder m.fl.. Det mener vi helt klart fremgår af de fremsendte kopier af aftaler med kunderne.

Betaling af eller udlæg for udgifterne er også sket helt efter bogen, og de indgåede aftaler.

Fra [virksomhed2] ApS er der if. resultatopgørelsen for 2013 således aftalt, og overført, kr. 198.206 fra selskabet til den private virksomhed, af hvilket beløb der er afholdt og anvendt kr. 25.000 til rejseudgifter, kr. 73.827 til autodrift og kr. 15.069 til administrationsomkostninger. Dermed et driftsoverskud før afskrivninger og beskatning af fri bil på kr. 84.310.

Sluttelig skal vi understrege, at rejseudgifter, autodrift og administrationsomkostninger i alt kr. 113.896 også indgår i de kr. 198.206. Derfor skal de heller ikke medtages 2 gange i forslaget til ændring af skatteansættelsen, så beløbet for udlodning fra selskab, jf. sagsfremstilling punkt 3, skal i hvert fald udgå.

(...)”

På mødet mellem Skatteankestyrelsens sagsbehandler og virksomhedens repræsentant henledte repræsentanten opmærksomheden på officialmaksimen og legalitetsprincippet, som SKAT ikke har overholdt ifølge repræsentanten. SKATs sagsbehandler tog bare stilling til, at der skal være omsætning, men har ikke set på omkostningerne.

Der skal desuden kigges yderligere på, hvem der er rette indkomstmodtager. SKAT har ikke set på historikken i sagen, hvor virksomhedens indehaver for tidligere år også drev virksomhed.

Arbejdsgangen er således, at [virksomhed2] ApS får henvendelser fra kunder, og så udfører virksomhedens indehaver arbejdet for [virksomhed2] ApS. Der er ikke udarbejdet faktura eller afregnet moms. Indehaveren får ifølge repræsentanten honorarer fra selskabet. Der ligger ikke noget bilag 1 osv. mellem selskabet og virksomheden, men det var repræsentanten klar til at lave, hvis det er et krav. Virksomheden må anses for at være underentreprenør til [virksomhed2] ApS.

Ved opstart af sagen hos SKAT sendte repræsentanten en mail til SKAT. Denne mail viser de korrekte tal for resultatopgørelsen 2013, hvor der er overført 198.206 kr. fra selskabet til den private virksomhed. Heraf fremgår udgifter til rejser på 25.000 kr., autodrift 73.827 kr. og administration på 15.069 kr.

Indehaveren havde tidligere handel med virksomheden [virksomhed1], men havde efter 2011 ikke længere en fast kunde. Han søgte derfor nye aftaler. Han stoppede 1. januar 2014 og gik på pension.

Indehaveren har udelukkende plejet [virksomhed2] ApS med køb af grunde m.v., som fremgår af regnskaberne i [virksomhed2] ApS. Aktiverne ligger i Polen.

Repræsentanten mener ikke, at indehaveren driver momspligtig virksomhed. Indehaveren er ligestillet med musikere, freelancekonsulenter osv., som ikke skal medregne moms. Han henviste herefter til 2 tidligere Landsskatteretsafgørelser vedrørende indehaveren.

Virksomhedens repræsentant har desuden under sagens behandling i Skatteankestyrelsen oplyst, at sagens bilagsmateriale fysisk er indsendt til SKAT.

Repræsentanten har herudover indsendt supplerende bemærkninger således:

”(...)

Jeg har nu været materialet igennem igen. Vi har ikke noget bilagsmateriale liggende, og skatteyder har heller ikke dette.

SKAT kan evt. have bilagsmaterialet liggende.

Jeg tror ikke det er så væsentligt, for vi kan sikkert godt blive enige om, hvad der kan fratrækkes, og hvad der ikke kan.

Først skal vi blive enige om, hvem der er rette indkomstmodtager, er det selskabet [virksomhed2] ApS eller [person1], som freelancekonsulenter eller ??.

Det er væsentligt, at Landsskatteretten har opnået en forståelse af selskabet/virksomheden, og hvad den egentlig omfatter. Dette vil jeg derfor gentage her:

Det er sådan, at [person1], i selskabets interesse, har udført sædvanlige konsulentarbejder for selskabets kunder og ellers plejet selskaber egne investeringer, herunder en andel i et større jordstykke i [Polen], som kan bebygges med 3 etagebygninger med hver 19 lejligheder, en investering i en restaurant i [Polen] samt indskud eller udlån til andre virksomheder/personer i Polen samt en ejerandel af et dansk ejendomsselskab, som ejede 3 boligudlejningsejendomme i [by1].

Af selskabets indtægter eller opsparede likvide midler, altså fra selskabets driftskonto, er der udlagt og afregnet efter behov for aftalte udgifter, som så er overflyttet til den personlige virksomhed [virksomhed4]

Se de indsendte sider 103-107, som er kontoudtog fra [finans1] for erhvervskonto og privatkonto, og siderne 118-123, som er betaling af telefon, brændstof og andre udgifter fra privatkontoen.

For at give en redegørelse over sammenhængen i overførsler mellem selskab og privat virksomheden har jeg lavet oversigten på side 65.

(...)”

Retsmøde

På retsmødet i Landsskatteretten gennemgik repræsentanten sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Der blev særligt henvist til, at Skattestyrelsens sagsbehandler ikke havde gennemgået alle de fremlagte bilag og forklaringer, da pengestrømmen kunne følges, hvis man gav sig tid til dette.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen blev stadfæstet.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, kan fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Ifølge momsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013, § 81, stk. 1, fremgår det, at regnskabet over indkøb og afgiften heraf (den indgående afgift) føres på grundlag af købsbilag i form af fakturaer, notaer, afregningsbilag og modtagne kreditnotaer m.v.

Virksomheden har fremlagt fakturaer vedrørende telefonudgifterne på henholdsvis 347 kr. og 320 kr., som ønskes fradraget ved opgørelse af momstilsvaret.

Landsskatteretten har i en afgørelse af dags dato vedrørende indehaverens skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 afgjort, at virksomhedens indehaver ikke har drevet virksomhed i personligt regi. Der henvises til sagsnr. [...]. Som følge heraf er der ikke fradragsret for købsmoms for 1. og 2. halvår 2013.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.