Kendelse af 24-08-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-10-2020

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftsperioden 2. kvartal 2009

Genoptagelse af ansættelsen af momstilsvaret

Nej

Ja

Nej

Afgiftsperioden 4. kvartal 2009

Genoptagelse af ansættelsen af momstilsvaret

Nej

Ja

Nej

Faktiske oplysninger

SKAT har den 9. september 2015 modtaget anmodning fra virksomhedens indehaver om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for afgiftsperioderne 2. og 4. kvartal 2009.

Det er oplyst, at indehaveren kort efter at være blevet dømt i en straffesag i Østre Landsret den 30. maj 2006 forlod landet, og at han samtidig hermed anmodede sin revisor om at afmelde sin virksomhed, hvilket dog ikke skete. Af landsrettens dom fremgår, at klageren blev fundet skyldig i smugleri af særlig grov karakter efter straffelovens § 289. Straffen blev fastsat til fængsel i 2 år. Samtidig blev det for klageren og en anden besluttet at konfiskere 5.490.000 cigaretter, og de pågældende blev in solidum pålagt at betale 6.524.151 kr. i told og afgifter.

SKAT har efterfølgende forsøgt at kontakte indehaveren flere gange. Af en tidligere afgørelse af 28. september 2017 fra [Skatteankenævnet] vedrørende genoptagelse af indehaverens skatteansættelse for indkomstårene 2006 – 2012 er der oplyst følgende om SKATs dialog henholdsvis den 26. februar 2010 og den 6. oktober 2010 med indehaverens bror:

"... pgl har endnu ikke afmeldt virks, har heller ikke taget kontakt hertil, fundet bror, der bor på samme adr. som pgl ...Ringet til bror [person1] [som]...opl at han ikke har hverken tlf eller mail til pgl., men at han meget gerne vil give min mail til pgl. næste gang han tager kontakt.opl min mail bror. "

(...)

udgående på bopæl, [adresse1], [by1]. , bopæl ej konstateret, på dørtelefon står der [person1] (bror), talt med [person1], han opl at pgl er udrejst fra Danmark, ved ikke hvorhen og heller ikke præcis hvornår, men at han ikke har været i danmark i år. Bror opl at pgl aldrig har boet på denne adresse, det er mors lejlighed og han har kun haft postadresse der, spurgt til om han ved om han forsat er selvst. Det opl bror at han ikke har været meget længe. jeg anmoder derfor reg.kontrollen om at afmelde virksomhed med virkning fra 31.12.2009, da vi ved at pgl. ikke var i danmark på det tidspunkt. bror vil evt. kontakte folkereg for at få ham fjernet fra adressen. bror opl at han sender mail til pgl når der er kommet tilstrækkelig meget og vigtigt post. vil sende mit telefonnr. + mail til ham og bede ham tage kontakt. "

SKAT har desuden via [by1] Politi meddelt indehaveren, at han skulle kontakte SKAT. Det fremgår af SKATs registreringer, at SKAT den 16. december 2010 har haft en dialog med politiet således:

"eftersøgningsafd ringet. opl at de har dialog med pgl, men ikke ved hvor han befinder sig...de vil give ham besked om at han bør tage kontakt til mig. "

Virksomheden blev først afmeldt i 2009. Som dokumentation herfor er henvist til udskrift af 15. februar 2016 fra Erhvervsstyrelsen, hvoraf fremgår, at virksomheden er afmeldt den 31. december 2009.

I februar 2015 blev klageren anholdt i Tyskland og blev herefter overført til Danmark til afsoning.

SKAT har den 17. april 2015 foretaget forgæves udlægsforretning hos klageren, mens han var fængslet. Det fremgår heraf, at han på dette tidspunkt ikke havde nogen indtægt eller ejede hus, bil eller andre værdier.

SKAT har fastsat momstilsvaret skønsmæssigt, da indehaveren ikke har indsendt angivelser.

For året 2009 er overskud af virksomhed ved forslag til afgørelse af 15. oktober 2010 (og efterfølgende årsopgørelse) ansat til 150.000 kr. "... ud fra, at der er plads til et passende privatforbrug."

I året 2009 er registreret et momstilsvar på i alt 36.000 kr.

Forslag til afgørelse om nægtet genoptagelse af moms for 2009 er dateret den 15. oktober 2015, og den påklagede afgørelse er dateret den 23. november 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet virksomhedens anmodning om genoptagelse af ansættelsen af momstilsvaret for afgiftsperioderne 2. og 4. kvartal 2009.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Vi har modtaget din anmodning om genoptagelse den 9. september 2015.

Gennem telefonisk og skriftlig kontakt med din rådgiver er det aftalt, at anmodningen om ændring af moms drejer sig om året 2009.

(...)

Fristen for at ændre din moms for 2. halvår 2009 er udløbet, fordi vi har modtaget din anmodning om genoptagelse mere end 3 år efter periodens angivelsesfrist, der var 1. marts 2010.

Vi kan derfor kun genoptage ansættelsen for denne og for tidligere perioder, hvis der er særlige omstændigheder.

Det forhold, at SKAT har fastsat de foreløbige fastsættelser, udgør efter SKATs opfattelse ikke i sig selv sådanne særlige omstændigheder, der giver adgang til genoptagelse efter 3-årsfristens udløb.

Det forhold, at virksomhedsindehaveren ikke har været i Danmark i den pågældende periode, udgør efter SKATs opfattelse, ikke sådanne særlige omstændigheder, der kan medføre genoptagelse ud over 3-årsfristen. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at det er virksomhedens eget ansvar at indberette sin moms korrekt og til tiden. Det forhold, at en virksomhed eventuelt ikke har haft momspligtig aktivitet i en periode medfører ikke, at virksomheden kan undlade at indberette sin moms, der i så fald skal indberettes med en 0-angivelse.

Du har ikke i øvrigt sandsynliggjort eller dokumenteret, at der er særlige forhold, der kan begrunde en fravigelse af 3-årsfristen. Vi finder derfor ikke, at betingelserne for at tillade en ændring af ansættelsen, er opfyldt

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT pålægges at genoptage ansættelsen af momstilsvaret for afgiftsperioderne 2. og 4. kvartal 2009, hvorefter salgsmomsen nedsættes med 16.000 kr. i 2. kvartal og 20.000 kr. i 4. kvartal.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

[person2] har siden 1. april 2000 drevet virksomheden [virksomhed1] v/[person2], se bilag 2.

[person2] er tømrer og beskæftiger sig med dette i virksomheden, som passes dagligt af [person2] selv.

[person2] har siden virksomhedens start været meget påpasselig med økonomistyringen og har derfor indberettet moms og selvangivet overskud hvert år, hvor virksomheden har været aktiv.

I indkomstårene 2003, 2004 og 2005 har vor klient indberettet moms korrekt og til tiden, se bilag 3.

I 2005 bliver [person2] tiltalt og dømt i en straffesag. Dommen ankes til Østre Landsret og den 30. maj 2006 stadfæster Østre Landsret dommen fra [by1] Byret vedrørende [person2].

[person2] udrejser af Danmark kort tid efter stadfæstelsen af dommen i 2006. Han bliver anholdt i Tyskland i februar 2016 og kommer herfra tilbage til Danmark for at afsone sin fængselsstraf i Danmark, se bilag 4.

Inden [person2] rejser ud af Danmark i 2006, anmoder han sin revisor om at lukke [virksomhed1] v/[person2]. Dette sker ikke, da virksomheden først bliver bliver virksomheden afmeldt i 2009, se bilag 2.

Det fremgår af bilag 5, at [person2] i starten af december 2008, efter at være blevet klar over, at hans revisor ikke havde afmeldt virksomheden som aftalt, henvender sig til SKAT for at nul-angive og indgive en afmeldelsesblanket, se bilag 5. Virksomheden bliver dog først afmeldt et år efter af SKAT.

Grundet vor klients hurtige udrejse af Danmark, får han ikke afmeldt bankkonti og lejlighed i Danmark.

SKAT forsøger dog at lokalisere [person2] i Danmark, men får afvide ved flere lejligheder, at vor klient ikke befinder sig i Danmark, se bilag 5.

Det fremgår endvidere af bilag 5, at SKAT, siden 22. november 2006, har været klar over, at [person2] udrejste af Danmark i august 2006. Derudover har SKAT ligeledes været informeret fra klienten selv, at virksomheden ikke har været aktiv siden 30. juni 2006, se bilag 5.

Vor klient opholder sig forskellige steder i verden fra 2006 til hans anholdelse i Tyskland i februar 2015, herunder Brasilien.

Han er på intet tidspunkt i den årrække på besøg i Danmark. Da han påbegynder sin afsoning i Danmark, bliver han dog opsøgt af SKAT, som fortæller ham, at han har en utrolig stor gæld til SKAT i forbindelse med sin virksomhed.

Da [person2] ikke kan genkende dette, tager han i sommeren 2015 kontakt til [virksomhed2] ApS for at få rådgivning i forbindelse med SKAT.

[virksomhed2] ApS fremsender på baggrund af dette en anmodning om genoptagelse af momsansættelserne for indkomstårene 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011 til SKAT af 9. september 2015, se bilag 6.

SKAT kontakter efterfølgende telefonisk [virksomhed2] ApS for at informere, at der ikke forefindes nogen former for takseret moms i 2006, 2007, 2008, 2010 og 2011, da der er indberettet moms for 2. kvartal i 2006 og der i de efterfølgende år er indberettet nul-moms.

På baggrund af disse oplysninger ændres anmodningen således, at den kun angår momsansættelsen for indkomståret 2009.

SKAT fremsender derfor deres forslag til afgørelse af 15. oktober 2015, se bilag 7, hvori det fremgår, at SKAT ikke finder, at der foreligger særlige omstændigheder, som vil kunne begrunde genoptagelse af momsansættelsen for indkomståret 2009.

[virksomhed2] ApS fremsender vore bemærkninger til dette forslag af 4. november 2015, se bilag 8, hvori [virksomhed2][by1]ApS forklarer, at [person2] forlod Danmark i 2006 og af denne årsag ikke har været i stand til at drive sin virksomhed, da dette krævede hans personlige tilstedeværelse.

SKAT fastholder dog det standpunkt, som fremgik af forslag til afgørelse af 15. oktober 2015 se bilag 7, i deres afgørelse af 23. november 2015, se bilag 1.

Det er denne afgørelse, som hermed påklages.

--oOo-

ANGBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand skal det helt overordnet gøres gældende, at vi ikke er enige i SKATs nægtelse af anmodning om genoptagelse. I det følgende vil betingelserne for ekstraordinær

genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4 blive nærmere gennemgået for at understøtte vores påstand.

Endvidere skal det bemærkes, at vor klient straks henvendte sig til [virksomhed2] ApS, da han, i 2015, opdagede, at han momsmæssigt var blevet skønsmæssig takseret i indkomståret 2009, hvorfor vor klient har overholdt reaktionsfristen på 6 måneder, jf. skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2.

Særligt vedrørende indkomståret 2009

[person2] er ikke aktiv i sin virksomhed i 2009. Til trods for dette har SKAT skønsmæssigt takseret hans moms i dette indkomstår.

Ekstraordinær genoptagelse

En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2.

Fristen for anmodning om ordinær genoptagelse for momsansættelsen for indkomståret 2009 er udløbet, hvorfor der kun kan ske genoptagelse, såfremt en af betingelserne i skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1-4 er opfyldt.

SKAT har fremført i deres afgørelse af 23. november 2016, at de ikke anser betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningsloven§ 32, stk. 1, nr. 4 for at være opfyldt.

Dette er vi ikke enige i.

Vi mener, at momsansættelsen for indkomståret 2009 skal genoptages efter skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4, da der foreligger særlige omstændigheder.

Bestemmelsen i skatteforvaltningsloven§ 32, stk. 1, nr. 4 fandtes tidligere i skattestyrelsesloven § 35 C, stk. 1, nr. 4. I bemærkningerne til lovforslag LFF 2003-03-12 nr. 175 er der vedrørende denne bestemmelse henvist til bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i lovforslaget vedrørende skatteansættelse§ 35, stk. 1, nr. 8, som er enslydende med skatteforvaltningsloven§ 27, stk. 1, nr. 8, hvorfor det kan antages, at betingelserne for genoptagelse efter denne er ens for genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4.

Bestemmelsen i skatteforvaltningsloven 32, stk.1, nr. 4, jf. § 27, stk. 1, nr. 8 kan derfor kun anvendes til at foretage ændringer, som er til gunst for den skattepligtige, hvorfor SKAT ikke har adgang til at gennemføre en nettoforhøjelse på grundlag af en anmodning om nedsættelse, jf. SKM2012.87BR, se bilag 9.

Skatteforvaltningsloven 32, stk.1, nr. 4, jf. § 27, stk. 1, nr. 8 er en opsamlingsregel, der kan finde anvendelse, når ingen af de øvrige genoptagelsesgrunde i skatteforvaltningsloven 32, stk. 1, nr. 4, jf. § 27, stk. 1, nr. 8 kan medføre ekstraordinær genoptagelse.

Det centrale anvendelsesområde for tilladelse til genoptagelse efter skatteforvaltningsloven 32, stk.1, nr. 4, jf. § 27, stk. 1, nr. 8, når en ansættelse af indkomstskat er forkert som følge af, at SKAT har begået fejl på sådan en måde, at fejlen har været årsag til en materiel urigtig ansættelse, som det efter en konkret vurdering må anses for urimelig at opretholde, jf. den Juridiske vejledning 2015-2, afsnit A.A.8.1.3.10.

Det fremgår ligeledes af den Juridiske vejledning 2015-2, afsnit A.A.8.1.3.10, at:

"Tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af indkomst- og ejendomsværdiansættelser efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, er betinget af, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan medføre ændring af en ansættelse. Det kan eksempelvis være myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom"

Endvidere er det en forudsætning for anvendelse af skatteforvaltningsloven 32, stk.1, nr. 4, jf. § 27, stk. 1, nr. 8, at der er en sandsynlig udsigt til, at genoptagelsen af ansættelsen vil resultere i en indholdsmæssig ændring af den hidtidige ansættelse, jf. den Juridiske vejledning 2015-2, afsnit A.A.8.1.3.10.

[person2]s virksomhed er blevet skønsmæssig ansat til at have haft en salgsmoms på kr. 36.000,00 i indkomståret 2009.

Hvis en skønsmæssig ansættelse åbenlyst er sat for højt i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor den skønsmæssige afgørelse er truffet, vil der kunne være tale om en ansvarspådragende myndighedsfejl, der kan medføre ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningsloven 32, stk.1, nr. 4, jf. § 27, stk. 1, nr. 8, jf. den Juridiske vejledning 2015-2, afsnit A.A.8.1.3.10.

Det fremgår endvidere af samme vejledning, at jo større forskellen mellem den skønsmæssige ansættelse og den efterfølgende dokumenterede ansættelse, jo mindre krav vil der kunne stilles for at kvalificere den skønsmæssige afgørelse som en myndighedsfejl.

Som tidligere nævnt har SKAT været klar over, at [person2] ikke befandt sig i Danmark fra august 2006, se bilag 5, hvorfor der er tale om, at SKAT ikke har brugt de oplysninger, som var tilgængelige for tidspunktet for den skønsmæssige ansættelse af salgsmomsen.

Ved vurdering af om der kan tillades genoptagelse efter skatteforvaltningsloven 32, stk.1, nr. 4, jf. § 27, stk. 1, nr. 8, tillægges det betydning om en ændring af skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige.

Dette væsentlighedskriterium er i hovedsagen af økonomisk art og indebærer, at en indkomstændring for et eller flere indkomstår på i alt mere end kr. 5.000,00 bør resultere i genoptagelse, jf. den Juridiske vejledning 2015-2, afsnit A.A.8.1.3.10.

For vor klients vedkommende må denne betingelse anses som opfyldt, da der er tale om en ændring på kr. 36.000,00.

Momsangivelse for virksomheden [virksomhed1] v/[person2] i indkomståret 2009

Vor klient er slet ikke aktiv i sin virksomhed i indkomståret 2009. Dette fremgår ligeledes af referater fra SKAT selv i bilag 5. Til trods for dette har SKAT valgt at taksere ham med salgsmoms for i alt kr. 36.000,00.

Af bilag 5 fremgår det, at [person2] har kontaktet SKAT den 12. februar 2008 med et ønske om at afmelde virksomheden. I samme anledning fortæller han SKAT, at der ikke har været aktivitet i virksomheden siden 30. juni 2006, se bilag 5. SKAT reagerer ikke på dette og virksomheden forsætter.

Af kontoudtog fra vor klients konti i [finans1], se bilag 10, fremgår det, at der ikke har været nogen form for aktivitet på vor klients erhvervskonto i perioden fra 2006 til virksomheden lukkes i 2009. Disse kontoudtog var på daværende tidspunkt også tilgængelige for SKAT at indhente.

Af bilag 5 fremgår det tydeligt, at SKAT over flere gange får oplyst af både [person2] selv, men ligeledes af familiemedlemmer til [person2], at han ikke befinder sig i Danmark. De får endda af [person2] selv af vide flere gange, at virksomheden ikke er aktiv samtidig med, at de kan konstatere ved deres udgående besøg på virksomhedens adresse, at der ikke fremstår til at være nogen form for aktivitet, se bilag 5.

Til trods for alle disse synlige beviser vælger SKAT først at reagere på afmeldelsesblanketten fra vor klient i 2010 og afmelder virksomheden med stop fra 31. december 2009.

Som tidligere nævnt vil der kunne være tale om en ansvarspådragende myndighedsfejl, der kan medføre ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningsloven 32, stk. l, nr. 4, jf. § 27, stk. 1, nr. 8, hvis en skønsmæssig ansættelse åbenlyst er sat for højt i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor den skønsmæssige afgørelse er truffet, jf. den Juridiske vejledning 2015-2, afsnit A.A.8.1.3.10.

Der foreligger ingen tvivl om, at det takserede momsbeløb for indkomståret 2009 ikke udspringer af de oplysninger, som var SKAT tilgængelig på tidspunktet for takseringen.

Den omstændighed, at SKAT har været fuldt ud klar over, at [person2] ikke har været i Danmark siden 2006 og alligevel har takseret salgsmoms skønsmæssigt og ovenikøbet først accepteret at afmelde virksomheden 3 år efter, at [person2] meddelte dem, at aktiviteten var stoppet, er en så graverende omstændighed, at der ikke er tvivl om, at SKATs handling skal ses som en myndighedsfejl og dermed er der tale om en særlig omstændighed.

Til støtte for denne påstand blev der i SKM2014.637LSR, se bilag 11, givet ekstraordinær genoptagelse grundet særlige omstændigheder efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, da skatteansættelsen var baseret på et klart urigtigt grundlag og at det derfor ville være åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelsen overfor borgeren.

I nærværende sag må situationen anses som værende den samme; vor klient har givet SKAT besked om ophør af aktivitet i virksomheden, SKAT erkender, at de har modtaget oplysninger om dette, se bilag 5, men SKAT takserer, trods dette, vor klient på et klart urigtig grundlag.

Der vil med andre ord blive tale om beskatning af fiktiv indkomst, som ligeledes nævnes i 8. afsnit anden spalte på side 2 i SKM2014.637LSR, se bilag 11.

Det vil sige, at SKAT indkræver fiktive beløb selvom SKAT har været vidende om, at disse momstal ikke kunne være skabt af [person2] grundet hans ophold i udlandet. Dette må i høj grad siges at være en dyb krænkelse af vor klients retssikkerhed og et dybt tillidsbrud til SKAT som offentlig myndighed.

Ligeledes skal der ved vurdering af, om der kan tillades genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4, tillægges betydning om, hvorvidt en ændring af skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige, jf. skatteforvaltningsloven 32, stk.1, nr. 4, jf. § 27, stk. 1, nr. 8.

Dette væsentlighedskriterium er, som tidligere nævnt, af økonomisk art og indebærer, at en indkomstændring for et eller flere indkomstår på i alt mere end kr. 5.000,00 bør resultere i genoptagelse.

Vor klient er for indkomståret 2009 blevet ansat til at have haft salgsmoms på samlet kr. 36.000,00. Der er ingen tvivl om, at bagatelgrænsen på kr. 5.000,00 er overskredet, hvorfor dette taler for, at der skal ske genoptagelse sammenholdt med de øvrige fremlagte oplysninger.

Det er ligeledes også en forudsætning for anvendelse af skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4, at der er en sandsynlig udsigt til, at genoptagelsen af ansættelsen vil resultere i en indholdsmæssig ændring af den hidtidige ansættelse, jf. skatteforvaltningsloven§ 27, stk. 1, nr. 8, jf. den Juridiske vejledning 2015-2, afsnit A.A.8.1.3.10:

"Det er en forudsætning for genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, at der er en sandsynlig udsigt til, at genoptagelsen af ansættelsen vil medføre en ændring af den hidtidige ansættelse"

Der er her tale om beløb på kr. 36.000,00, som [person2] aldrig har kunne generere i salgsmoms fordi han ikke har haft virksomhed i indkomståret 2009 og heller ikke haft anden indtjening i Danmark.

Der er med andre ord tale om beskatning af et fiktiv beløb, hvorfor SKAT forlanger et beløb af vor klient, som det er fuldtud bevist, at han ikke har kunne generere.

På baggrund af de oplysninger som fremgår af bilag 5 og tydeligt viser, at SKAT var fuldt ud klar over, at [person2] havde forladt Danmark allerede i august 2006 sammenholdt med bilag 10 og SKM2014.637LSR er det vores klare opfattelse, at der foreligger særlige omstændigheder, som begrunder ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4, jf. § 27, stk. 1, nr. 8 og i særdeleshed ikke kan bebrejdes vor klient, hvorfor den takserede salgsmoms for indkomståret 2009 skal nedsættes til kr. 0,00.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, at en afgiftspligtig, der ønsker at få ændret sit afgiftstilsvar, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Virksomhedens anmodning om genoptagelse af momstilsvaret for 2. og 4. kvartal 2009 blev modtaget hos SKAT den 9. september 2015 og ligger således udenfor den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, for de omhandlede afgiftsperioder.

Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvar, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 og 2.

Er betingelserne for genoptagelse efter de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3, ikke opfyldt, kan spørgsmålet om genoptagelse alene afgøres efter skatteforvaltningslovens

§ 32. stk. 1, nr. 4. Ifølge denne bestemmelse kan afgiftstilsvaret genoptages ekstraordinært, når der foreligger særlige omstændigheder.

Ingen af betingelserne for genoptagelse efter de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt, og det er derfor afgørende, om der foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Sådanne særlige omstændigheder fastslås ud fra en helt konkret vurdering. Bestemmelsen finder bl.a. anvendelse, hvor en forkert opgørelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige, eller hvor skattemyndigheden har foretaget en åbenbart urimelig afgiftsopgørelse.

Landsskatteretten bemærker, at SKAT har været berettiget til skønsmæssigt at ansætte virksomhedens overskud og momstilsvar, da virksomheden ikke har indleveret momsangivelser for de pågældende år, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., der lyder således:

”Har told- og skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan de fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb”

Retten finder derfor, at der ikke er tale om fejl begået af SKAT.

Herefter bemærker retten, at indehaveren, uanset at det har påhvilet ham at kontrollere rigtigheden af de skønnede ansættelser for afgiftsperioderne, ikke reagerede på de foretagne momsansættelser, som efter hans opfattelse var åbenlyst forkerte. Først med SKATs konfrontation i april 2015 fandt han anledning til at reagere.

Virksomhedens anmodning om ekstraordinær genoptagelse anses herefter ikke for fremsat indenfor 6 måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Den omstændighed, at indehaveren har opholdt sig i udlandet i en årrække for at undgå afsoning af straf her i landet, anses således ikke for at kunne begrunde, at han i perioden 2009 - 2012 ikke har kunnet ansøge om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Ved afgørelsen er henset til – ligesom i skatteankenævnets afgørelse vedrørende genoptagelse af indkomstsagen – at indehaveren gennem sin mor og bror, som passede hans post m.v., havde mulighed for at få kendskab til de pågældende ansættelser, ligesom indehaveren også via disse familiemedlemmer og politiet var blevet opfordret til at rette henvendelse til SKAT.

Spørgsmålet er herefter, om der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der alligevel er grundlag for genoptagelse, jf. skatteforvaltningens § 32, stk. 2, sidste pkt.

Retten finder, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder.

Der er herved henset til, at der ikke er fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en genoptagelse, herunder dokumentation for at genoptagelse ville føre til et andet resultat. Virksomheden er således først afmeldt den 31. december 2009.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.