Kendelse af 24-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 26-10-2018

SKAT anser ikke selskabet for berettiget til at opnå et nedslag i betaling af spilleafgift, idet selskabet har modtaget en modydelse i forbindelse med udlodning af midler, ligesom selskabet har udbetalt udlodningsmidler til to foreninger der ikke kan anses for at have almennyttige eller velgørende formål. SKAT har derfor afkrævet selskabet 1.258.750 kr. i tilbagebetaling af nedslag i spilleafgiften for perioden 1. februar 2012 til 30. november 2014.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Sagen omhandler, hvorvidt selskabet er berettiget til nedslag i spilleafgiften for midler udloddet til [forening1] (herefter [forening1]). Selskabet har i perioden 1. februar 2012 til 30. november 2014 udloddet midler i alt 1.258.750 kr. til [forening1], jf. spilleafgiftslovens § 13, stk. 1. I 2012 var [forening2] en del af [forening1].

Selskabet har i 2012-2014 udloddet i alt 7.422.634 kr. i udlodningsmidler til en række forskellige foreninger.

Selskabet har i perioden 22. marts 2012 til den 19. december 2014 udbetalt udlodningsmidler til [forening1].

Selskabet er ejet af tre brødre via deres anpartsselskabet. Ejerskabet fordeler sig således: [virksomhed1] ApS ([person1]) 52 %, [virksomhed2] ApS ([person2]) 24 % og [virksomhed3] ApS ([person3]) 24 %.

[politiet] påbegyndte en aflytning af de tre brødre og [forening1]s daværende bestyrelsesformand, ([person4]), den 14. november 2012.

[politiet] overdrog materiale vedrørende oplysninger om selskabets udlodning af midler til [forening1] til SKAT den 24. februar 2015. SKAT påbegyndte herefter sagsbehandlingen, og fremsendte et forslag til afgørelse til selskabet den 2. juli 2015. SKAT modtog den 23. september 2015 bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse fra selskabets repræsentant. Den 23. oktober 2015, blev der afholdt et møde mellem SKAT og selskabets repræsentant, hvor selskabets repræsentant fremkom med en række mundtlige bemærkninger til sagen. SKAT modtog løbende nye oplysninger under behandling af sagen. SKAT vurderede, at oplysningerne kunne have betydning for sagen.

Det fremgår af [politiet]s aflytningsmateriale af den 14. november 2012, at [forening1]s daværende bestyrelsesformand ([person4]), som privatperson, ønskede at låne selskabet 600.000 kr. til en rente på 0,1 % mod, at selskabet i 5 år donerede et fast beløb pr. måned til [forening1] samt tilbagebetalte lånet på 600.000 kr.

I 2013 lånte to medlemmer af selskabets ejerkreds ([person2] og [person3]) 600.000 kr. af [forening1]s daværende bestyrelsesformand ([person4]). I den forbindelse ønskede [forening1]s daværende bestyrelsesformand ([person4]) at indgå en egentligt aftale mellem selskabet og [forening1], om en fast udlodning af midler til [forening1] pr. måned.

Det er oplyst af [person3], at selskabets ejerkreds ikke ønskede at underskrive en egentlig aftale om udlodning af midler fra selskabet til [forening1]. Parterne blev i stedet enig om, forud for udbetaling af lånet, at udfærdige en hensigtserklæring om, at selskabet ønskede at udlodde midler til [forening1]. Hensigtserklæringen var, ifølge politiets aflytningsrapport, en betingelse for lånet. Hensigtserklæringen blev den 8. februar 2013 underskrevet af [person3], på vegne af selskabet.

[forening1] daværende bestyrelsesformand ([person4]) udtrådte af [forening1]s bestyrelse den 24. maj 2014.

Selskabets repræsentant har oplyst, at der i perioden april 2015 til januar 2016 er sket tilbagebetaling på i alt 200.000 kr. af lånet til [forening1]s daværende bestyrelsesformand ([person4]) fra selskabet.

Selskabets ene ejer ([person3]), har under politiets afhøring oplyst, at selskabet ikke har undersøgt, hvorvidt [forening1] var anerkendt som en velgørende forening. Selskabet har ikke indhentet dokumentation for [forening1] formål, og selskabet har ikke fået en forhåndsgodkendelse fra SKAT omkring, hvorvidt [forening1]s formål kunne anses for at være et velgørende formål.

Fakta om [forening1]

[forening1] blev stiftet den 1. august 2009, og havde dengang 12 medlemmer.

[forening1]s træning er et tilbud for unge, som går i 10. klasse eller i gymnasiet således, at de kan komme og udvikle sine sportslige kompetencer. Bestyrelsens tanke var oprindeligt, at tilbuddet skulle gælde for 10. klasses elever på [skole1] eller på [gymnasie1], men [forening1] har medlemmer fra mange forskellige skoler i Nordsjælland. Der er blevet afholdt eftermiddagstræning to til tre gange om ugen, hvor træningen primært har bestået af fodboldaktiviteter, men der har også været træning for håndboldspillere. Træningen har foregået i grupper, men de tilknyttede trænere har tilpasset træningen individuelt til det enkelte medlem, idet der ikke har været tale om holdtræning i traditionel forstand. De fleste medlemmer har samtidig med medlemskab af [forening1] også været medlem af den lokale fodboldklub.

Det fremgår af [forening1]s hjemmeside, at de har fokus på udvikling, teknik, sammenhold og træning på højt niveau. De unge kan sideløbende med en skoleuddannelse udvikle deres sportstalent, idet [forening1] har det mål, at få unge fodbold- og håndboldtalenter til at fortsætte med den sport de dyrker sideløbende med deres uddannelse. Det fremgår ligeledes af hjemmesiden, at [forening1] havde ca. 40 medlemmer på tidspunktet for hjemmesidens sidste opdatering, og at de forventede at have ca. 50 medlemmer pr. 1. august 2014.

[forening1] har udover det daglige tilbud om ekstra træning for unge, bl.a. afholdt fodboldskoler for handicappede unge (ca. 200 deltagere), fodboldskole for børn (flere hundrede deltagere), og været medarrangør ved en børnekulturfestival med håndbold-og fodboldaktiviteter (ca. 4.000 deltagere).

Det fremgår af [forening1]s vedtægter, at:

”3.1. Foreningens formål er at drive et sportscollege, herunder at undervise medlemmer og trænere, for herved at højne niveauet og rammerne for udøvelse af idræt.

3.2. Herudover kan foreningen anvende et eventuelt overskud eller modtagne støttemidler til at støtte andre sports- og idrætsforeninger, som tilgodeser samme formål.”

Det fremgår endvidere af [forening1]s vedtægter, at enhver som kan tilslutte sig [forening1]s formål, og medlemsbetingelser, og som kan godkendes af bestyrelsen, kan optages som medlem. Ved [forening1]s opløsning, tilfalder det overskydende beløb en forening i [by1], med lignende formål og aktiviteter, jf. § 12.4 i vedtægterne.

SKATs afgørelse

SKAT anser ikke selskabet for berettiget til at opnå et nedslag i betaling af spilleafgift, idet selskabet har modtaget en modydelse i forbindelse med udlodning af midler, ligesom selskabet har udbetalt udlodningsmidler til to foreninger der ikke kan anses for at have almennyttige eller velgørende formål. SKAT har derfor afkrævet selskabet 1.258.750 kr. i tilbagebetaling af nedslag i spilleafgiften for perioden 1. februar 2012 til 30. november 2014.

SKAT har bl.a. anført, at:

”Det er SKATs opfattelse, at betingelserne for nedslag i afgiften ikke anses for opfyldte, da det kan konstateres, at I har givet udlodningsmidler som modydelse for favorable lån optaget hos den tegningsberettiget (daværende formand) hos [forening1], og derudover kan de to formål, der er udloddet til, ikke anses for at overholde betingelserne efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 17.

(...)

Vi opkræver spilleafgift for perioden 1. februar 2012 til 31. maj 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, da vi finder, at I som tilladelsesindehaver mindst har udvist grov uagtsomhed ved dels at have indgået aftale om modydelse og dels ved ikke at have sikret jer formålenes velgørenhed. Den resterende periode opkræves efter skatteforvaltningslovens § 31.

SKATs begrundelse

Efter spilleafgiftslovens § 13 og bekendtgørelsen om afgifter af spil § 4 er det muligt at udlodde midler og dermed tage et afgiftsnedslag, hvis man udlodder midler fra sin spillehal til alment velgørende formål, jf. også momslovens § 13, stk. 1, nr. 17. Regelsættet er ikke nyt, men er videreført fra spilleautomatloven, hvilket også betyder, at hidtidig praksis ikke er ændret, men er blot præciseret med spilleafgiftsloven og dertilhørende bekendtgørelse.

(...)

SKAT har fra [politiet] modtaget materiale om jeres udlodning af midler til de to formål samt lånoptagningen hos daværende formand for [forening1], og det er SKATs opfattelse, at udlodningerne er givet som modydelse for det optagne lån med favorabel rente- og afdragsvilkår, jf. § 7 i bekendtgørelsen, samt at der i begge tilfælde er udloddet midler til formål, der ikke kan omfattes af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17 (der tidligere var nr. 18). ”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt principal påstand om, at SKAT skal anerkende, at selskabet har ret til nedslag i spilleafgiften i perioden 1. februar 2012 til 30. november 2014. Subsidiært har selskabets repræsentant nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for at foretage en ekstraordinær genoptagelse af selskabet afgiftstilsvar for perioden 1. februar 2012 til 31. maj 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 32.

Repræsentanten har bl.a. anført, at:

”3.4.1 Låneforholdet mellem [person3]/[person2] og [person4]

Både [person3] og [person2] kender [person4] privat og personligt, og både [person3] og [person2] valgte derfor at indgå en låneaftale med [person4], hvorved [person3] og [person2] modtog 600.000 kr. mod at lade lånet forrente med 0,1 % pr. måned (svarende til en årlig nominel rente på 1,2 %) af den til enhver tid værende restgæld.

Den underskrevne (men udaterede) låneaftale fremlægges som bilag 14. Lånet blev udbetalt 12. februar 2013 - på et tidspunkt hvor Selskabet allerede havde udloddet væsentlige beløb til Foreningerne. Lånet er afdraget med i alt 200.000 kr. i perioden fra april 2015 til og med januar 2016. Bankudskrifter fremlægges samlet som bilag 15. Efter aftale med [person4] betales den samlede rente samtidig med nedbringelsen af den resterende del af hovedstolen på lånet.

Der er tale om et låneforhold indgået mellem på den ene side [person3] og [person2] personligt, som hver især via deres respektive holdingselskaber er minoritetsanpartshavere i Selskabet (med en ejerandel på hver 24 %) og på den anden side [person4] som privatperson. Låneforholdet involverer dermed hverken Selskabet eller Foreningerne. Hertil kommer, at [virksomhed1] ApS (ejet af [person1]) har en kontrollerende ejerandel på 52 % af Selskabet, hvorfor de af [person3] og [person2] ejede holdingselskaber hverken hver for sig eller i forening har haft bestemmende indflydelse i Selskabet.

Den eksakte ordlyd af bek. nr. 1139 af 5. december 2011 § 7 er citeret nedenfor (med mine understregninger):

"Tilladelsesindehaveren må ikke betinge sig nogen form for modydelser fraudlodningsmodtageren i forbindelse med udlodning af midler og må ikke på anden vis udnytte udlodningen i markedsføringsøjemed. Udlodningsmodtager må ikke reklamere for eller på anden måde begunstige tilladelsesindehaver."

Tilladelsesindehaveren er Selskabet og udlodningsmodtageren er Foreningerne.

Selskabet har ikke betinget sig modydelser fra Foreningerne i forbindelse med udlodningerne af spillemidler.

4. Argumentation

4.1 Indledende bemærkninger

Det er klagers overordnede anbringende, at der ikke er grundlag for forhøjelsen af Selskabets afgiftstilsvar, idet betingelserne for nedslag i spilleafgiften er opfyldt. Det gøres i anden række gældende, at SKAT under alle omstændigheder er afskåret fra at foretage en forhøjelse for perioden 1. februar 2012 til og med 31. maj 2012 (i alt 308.750 kr.), idet der er indtrådt forældelse, jf. Spilleafgiftslovens § 21, stk. 1, jf. stk. 12, sammenholdt med skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

(...)

4.2 De nedslagsberettigede formål

(...)

I henhold til den nu ophævede § 13 i Spilleafgiftsloven, kunne en tilladelsesindehaver udlodde midler fra automatspil til velgørende formål svarende til formål omfattet af dagældende momslovs § 13, stk. 1, nr. 18 (momslovens nuværende§ 13, stk. 1, nr. 17). Udtrykket velgørende eller på anden måde almennyttige formål i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, skal fortolkes i overensstemmelse med sædvanlig skatte- og afgiftsretlig praksis og på samme måde, som begrebet i øvrigt anvendes i den skatte- og afgiftsretlige lovgivning. Et almennyttigt formål foreligger, hvis foreningen forfølger mål, der af almenheden betragtes som generelt nyttige, og foreningens aktiviteter kommer en ikke nærmere afgrænset gruppe personer til gode. Et af kerneområderne for, hvad der anses for generelt nyttigt, er idræt og kulturelle formål.

Det er bredden i idrætsforeningens aktiviteter, der er afgørende for, om formålet kan anses for at være almennyttigt. Aktiviteterne skal med andre ord komme en videre kreds af personer til gode.

(...)

Ved indførelsen af momslovens nuværende § 13, stk. 1, nr. 21 (dagældende§ 13, stk. 1, nr. 22) ved lov nr. 291 af 15. maj 2002 (lovforslag L 137 som blev fremsat 27. februar 2002) blev det i forarbejderne bemærket, at:

"Afgrænsningen af hvilke foreninger m.fl., der momsmæssigt anses for at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttige ændres ikke ved lovforslaget. Afgrænsningen er den samme som praksis efter momslovens § 13. stk. 1, nr. 18. således at de foreninger m.fl., der hidtil har kunnet opnå fritagelse efter nr. 18, som udgangspunkt også vil kunne opnå momsfritagelse efter nr. 22(mine understregninger).

Som eksempler på almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål kan nævnes amatøridrætsarbejde, sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg, u-landshjælp samt kirkeligt arbejde.
Det er bredden ioverskuddets anvendelse, der er afgørende for,om overskuddet kan anses for at blive anvendt til almennyttige formål. Overskuddet skal med andre ord komme en videre kreds af personer til gode(mineunderstregninger).

De aktiviteter, der er omfattet af fritagelsen, er aktiviteter, der ligger inden for foreningens formål. Aktiviteter indenfor foreningens formål omfatter aktiviteter, der fremgår direkte af formålet, aktiviteter i tilknytning hertil samt andre aktiviteter, der typisk udnyttes i forbindelse med almenvelgørende eller almennyttigt arbejde.

Til illustration kan nævnes, at en idrætsklubs primære formål er at dyrke idræt(mine understregninger).

Salg af mad- og drikkevarer, badges, tørklæder m.v. i forbindelse med afholdelse af et stævne, klubkamp eller lignende klubaktiviteter vil være aktiviteter i tilknytning til klubbens formål og dermed være omfattet af fritagelsen. Ligesom almindelige sponsorater, herunder hovedsponsorater, salg af bandereklame m.v. vil være omfattet.

Afholder en idrætsklub f eks. en julebasar eller en sommerfest vil denne aktivitet ligeledes være omfattet af fritagelsen, idet sådanne lejlighedsvise arrangementer er aktiviteter, der typisk udnyttes i det velgørende eller almennyttige arbejde til indsamling af midler til foreningens primære formål.

Som eksempel på en aktivitet, der ikke kan anses for at være i tilknytning til idrætsklubbens formål eller en aktivitet, der typisk udnyttes i det velgørende eller almennyttige arbejde, kan nævnes afholdelse af kommerciel foredrags- eller kursusvirksomhed i f.eks. ”teambuilding”."

(...)

At idrætsforeninger anses for at have almennyttige formål understøttes - udover forarbejder, jus og praksis - også af SKATs juridiske vejledning (...)

I henhold til Den Juridiske Vejledning 2016-1 afsnit D.A.5.17 om velgørende arrangementer efter ML§ 13, stk.1, nr. 17 fremgår blandt andet, at amatøridrætsarbejde er et velgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

Undervisning og træning i klubregi kan udøves momsfrit som en sportsaktivitet, jf. Momsloven med kommentarer og EU-henvisninger af Lars Loftager Jørgensen, Børge Aagaard Pedersen og Lars Rasmussen, note 69 til momslovens§ 13, stk. 1, nr. 5.

På baggrund af det overfor i punkt 3.3 anførte, sammenholdt med bestyrelsesformand, [person5] beskrivelse af aktiviteterne [forening1], kan det faktuelt lægges til grund, at der er tale om aktiviteter inden for amatøridrætsarbejde, som kommer en bred kreds af personer til gode. Dette er uddybet i det følgende.

Samtlige [forening1] og [forening2]'s medlemmer skal betragtes som amatører. Ingen medlemmer af [forening1] eller [forening2] beskæftiger sig med fodbold på professionelt niveau. Foreningens øvrige aktiviteter i form af handicapstævner, fodboldskoler og lignende bør efter vores opfattelse ligeledes betragtes som amatøridrætsarbejde.

Aktiviteterne og de økonomiske midler hos [forening1] og [forening2] kommer desuden en videre kreds af personer til gode. Alle, der ønsker det, kan således søge om optagelse i [forening1] og [forening2]. Foreningernes øvrige aktiviteter kommer ligeledes en meget bred kreds af personer til gode.

Med henvisning til gennemgangen af relevant jus og praksis ovenfor i dette punkt 4.2 gøres det sammenfattende gældende, at idrætsaktiviteterne udført af [forening2] akademierne og [forening1] dermed udgør et formål omfattet af momslovs § 13, stk. 1, nr. 17.

4.3 Spørgsmålet om modydelse

Med henvisning til ovenstående og vedhæftede er det klart dokumenteret, at Selskabet ikke har modtaget nogen form for modydelser fra udlodningsmodtageren, [forening2] /[forening1].

Det skal endvidere lægges faktuelt til grund, at Selskabet er kontrolleret af selskabet [virksomhed1] ApS (ejet af [person1]), der ikke har været involveret i långivningen fra [person4]. De af [person3] og [person2] ejede holdingselskaber har dermed hverken hver for sig eller i forening har haft bestemmende indflydelse i Selskabet.

Det er fast antaget i skatteretlig praksis, at søskende skal anses for uafhængige parter med modsatrettede interesser. Der kan - som et af mange eksempler - henvises til Skatterådets bindende svar i SKM 2007.921 SR og SKM 2008.59 SR (begge om prorata-reglen ved ophørsspaltning uden tilladelse).

Det er angiveligt SKATs opfattelse, at der i relation til den nu ophævede § 13 i Spilleafgiftsloven kan ske en form for identifikation af både (i) Selskabet og [person3] og [person2] i deres egenskab af (indirekte) minoritetsaktionærer i Selskabet, og (ii) [forening1]/[forening2]og [person4] i dennes egenskab af bestyrelsesformand i Selskabet.

Det følger imidlertid klart af ordlyden af § 7 i bek. nr. 1139 af 5. december 2011 (udstedt i medfør af den nu ophævede § 13 i Spilleafgiftsloven), at det alene er udlodningsmodtageren (her [forening2] /[forening1]), som ikke må levere modydelser, samt at det er tilladelsesindehaveren (her Selskabet), der ikke må betinge sig en modydelse.

Der har derfor helt evident ingen hjemmel været i lovgivningen til at nægte nedslag i spilleafgift for udlodninger med henvisning til, at en anden end tilladelsesindehaveren måtte have modtaget en modydelse fra en anden end udlodningsmodtageren. Såfremt Landsskatteretten måtte være af den opfattelse, at [person4] har ydet et lån på favorable vilkår til [person3] og [person2] som betingelse for udlodningen til [forening2] /[forening1], er dette derfor uden retlig relevans for Selskabets ret til at opnå nedslag i spilleafgiften.

Det skal hertil fremhæves, at der ikke har været nogen form for sammenblanding af på den ene side Selskabets og på den anden side [person3] og [person2]' personlige midler. SKATs bemærkning om, at lån ydet til [person3] og [person2] personligt, skal anses for at være kommet Selskabet til gode, er derfor ikke retvisende. Særligt henset til, at dette i givet fald ville have resulteret i en berigelse af den kontrollerende anpartshaver, [virksomhed1]ApS (ejet af [person1]), der som anført ikke har modtaget noget lån fra [person4].

Ydermere demonstrerer Selskabets fortsatte udlodning til [forening1] efter [person4]s udtræden af [forening1]s bestyrelse ved foreningens generalforsamling lørdag den 24. maj 2014, at udlodningerne ikke er afhængige af låneforholdet mellem [person3] og [person2] og [person4].

4.4 Den ekstraordinære fastsættelse af afgiftstilsvaret

Eftersom der ikke i Spilleafgiftslovens forstand er leveret nogen modydelser fra [forening2]/[forening1] til Selskabet, hviler SKATs afgørelse udelukkende på et synspunkt om, at aktiviteterne i [forening1]/[forening2]efter SKATs opfattelse ikke har været omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17.

Som nærmere redegjort for ovenfor i punkt 4.2, understøtter både jus, praksis samt SKATs juridiske vejledninger, at idrætsforeninger, der ikke drives med profit for øje, er almennyttige (og dermed omfattet af momslovs§ 13, stk. 1, nr. 17), forudsat at "aktiviteternekommer en videre kreds af personer til gode". Allerede af denne årsag er der i den konkrete situation intet, der kan retfærdiggøre, at Selskabet skulle have handlet groft uagtsomt ved at foretage udlodninger til [forening2]/[forening1].

Der må på denne baggrund på det kraftigste tages afstand fra, at der skulle være blevet udvist grov uagtsomhed. Uanset om Landsskatteretten måtte være uenig i, at aktiviteterne er omfattet af momslovs § 13, stk. 1, nr. 17, er der følgelig ikke grundlag for at anvende reglerne i skatteforvaltningslovens § 32 til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af Selskabets afgiftstilsvar.

Beløbsmæssigt er konsekvensen heraf, at der er sket forældelse for så vidt angår udlodninger foretaget i perioden frem til 31. maj 2012, idet SKATs agterskrivelse er afsendt i juli 2015, jf. Spilleafgiftslovens § 21, sammenholdt med skatteforvaltningslovens § 31. Dette bevirker, at SKAT ikke har mulighed for at foretage ændringer af afgiftstilsvaret angående udlodningerne fortaget i perioden 1. februar 2012 til og med 31. maj 2012, hvilket relaterer sig til udlodninger på samlet set 325.000 kr. svarende til et nedslagsberettiget beløb på 308.750 kr. ”

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skatteankestyrelsen har den 11. juni 2018 sendt Skatteankestyrelsens indstilling til udtalelse hos SKAT. SKAT har den 25. juni 2018 fremsendt sin udtalelse til Skatteankestyrelsen.

SKAT fastholder, at [forening1] ikke kan anses at have formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17. SKAT tiltræder den øvrige del af Skatteankestyrelsens indstilling. SKAT henviser blandt andet til, at [forening1] ikke er en traditionel amatøridrætsforening, at [forening1] er en skole, der underviser i teknisk og taktisk fodbold og håndbold, samt at [forening1]s overskud ikke kan anses at komme en bredere kreds af medlemmer til gode. Herudover er SKATs bemærkninger i overensstemmelse med SKATs afgørelse af 18. november 2015.

Det er SKATs opfattelse, at selskabet ikke har modtaget udlodningskvitteringer for udlodninger i 2012, idet selskabet først har modtaget en kvittering dateret den 2. februar 2013. Selskabet har således ikke opfyldt betingelsen for udlodning af midler, jf. bekendtgørelsens § 5.

SKAT er endvidere af den opfattelse, at selskabet ikke har sikret sig, at udlodningsmodtagerne var omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, jf. bekendtgørelsens § 4, samt at selskabet har modtaget en modydelse i strid med bekendtgørelsens § 7.

SKAT anser lånet fra [forening1]s daværende bestyrelsesformand til to medlemmer af selskabets ejerkreds for at være en modydelse for selskabets udlodninger til [forening1], idet selskabet har fået ydet et lån på favorable vilkår. Herudover er SKAT af den opfattelse, at lånet er betinget af, at der sker udlodning af midler til [forening1]. SKAT finder således, at selskabet med lånet har modtaget en modydelse i strid med bekendtgørelsens § 7.

SKAT fastholder, at selskabets direktør har udvist en grov uagtsom adfærd i forbindelse med udlodningerne, hvorfor SKAT er berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af selskabets afgiftstilsvar fra den 1. februar 2012.

SKAT anfører endvidere, at [forening1] ikke udelukkende har anvendt udlodningsmidlerne til almennyttige formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, idet [forening1] blandt andet har anvendt udlodningsmidlerne til fodboldrejser i udlandet for en begrænset deltagerkreds samt til sponsorater.

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og SKATs udtalelse

Selskabets repræsentant er den 9. juli 2018 fremkommet med sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og SKATs udtalelse af 25. juni 2018.

Det er repræsentantens opfattelse, at selskabet har dokumenteret, at selskabet ikke har modtaget nogen form for modydelse fra [forening1]. Selskabets repræsentant bemærker, at private anliggender i ejerkredsens egne, private interesser, samt [forening1]s daværende bestyrelsesformands private interesser, ikke kan sidestilles med henholdsvis selskabets og [forening1]s interesser. Herudover fremgår det af bemærkningerne, at selskabet har udloddet midler til [forening1], forud for det ydede lån, samt efter den daværende bestyrelsesformands udtræden af [forening1]s bestyrelse.

Med henvisning til, at selskabet ikke har modtaget modydelser fra [forening1], anfører selskabets repræsentant, at der ikke er udvist grov uagtsomhed, jf. skatteforvaltningslovens § 32. På denne baggrund er det ikke grundlag for at foretage en ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret i perioden 1. februar 2012 til den 31. maj 2012.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af spilleafgiftslovens § 13, stk. 1, at der kan gives et nedslag på 95 % i den del af afgiften, der overstiger 31 % af bruttospilleindtægten, jf. § 12, stk. 3, såfremt indehaveren af en tilladelse til en spillehal udlodder midler til velgørende formål i Danmark eller i et EU- eller EØS-land. Det fremgår af § 13, stk. 2, at velgørende formål efter stk. 1, skal forstås som velgørende eller almennyttige foreninger, der er omfattet af ligningslovens § 8 A eller har formål, der kan omfattes af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17.

Af bekendtgørelse nr. 1139 af 5. december 2011 (herefter bekendtgørelsen) §§ 4-6, fremgår en række betingelser for udlodning af midler. Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 1, at tilladelsesindehaveren, før udlodning af midler foretages, skal sikre sig, at modtageren opfylder betingelserne for at kunne modtage udlodning til velgørende formål efter § 13 i spilleafgiftsloven. Tilladelsesindehaveren skal sikre sig dokumentation for, at modtageren er godkendt efter Ligningslovens § 8 A eller har et formål som er omfattet af reglerne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17.

Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 7, at en tilladelsesindehaver ikke må betinge sig nogen form for modydelse fra udlodningsmodtageren i forbindelse med udlodning af midler, ligesom at udlodningsmodtageren ikke må reklamere for eller på anden måde begunstige tilladelsesindehaveren.

Selskabet har udloddet midler til [forening1] i perioden 1. februar 2012 til 30. november 2014. [forening1] er ikke omfattet af ligningslovens § 8 A, og skal derfor have formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, for at selskabet er berettiget til at opnå nedslag i spilleafgiften for udlodning af midler til [forening1], jf. spilleafgiftslovens § 13, stk. 2.

Ved en vurdering af, om et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, kræves det, udover at formålet i sig selv kan karakterises som nyttigt ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse i befolkningen, at overskuddet skal komme en vis videre kreds til gode.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder på baggrund af en konkret vurdering af [forening1]s vedtægter og faktiske virke, og derfor finder to retsmedlemmer det godtgjort, at [forening1]s formål er af almennyttig karakter, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 17. Der er herved lagt vægt på, at [forening1] har medlemmer fra 10. klasser og fra gymnasier i hele Nordsjælland, at [forening1] har medlemmer på alle niveauer og at [forening1] har afholdt forskellige arrangementer for hundredvis af unge i forskellige aldre.

Et retsmedlem finder ikke, at det er godtgjort, at foreningens formål er af almennyttig karakter. Der er herved lagt vægt på, at foreningens formål er at drive et sportscollege med undervisning af medlemmer og trænere, og at der derfor er tale om aktiviteter af momspligtig karakter. Det fremgår af forarbejderne til lovforslaget L 137, at der må lægges afgørende vægt på foreningens vedtægter, i bedømmelsen af, hvorvidt en forening driver momspligtige eller momsfritagne aktiviteter, og retsmedlemmet finder derfor ikke, at foreningen kan anses at have et formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17.

Det fremgår af politiets aflytningsmateriale af den 14. november 2012, at [forening1]s daværende bestyrelsesformand ([person4]) som privatperson ønskede at låne selskabet 600.000 kr. til en rente på 0,1 % mod, at selskabet i 5 år donerede et fast beløb pr. måned til [forening1] samt tilbagebetalte lånet på 600.000 kr. [forening1]s daværende bestyrelsesformand ([person4]) udbetalte primo 2013 et lån på 600.000 kr. til en del af selskabets ejerkreds ([person3] og [person2]).

Den ene af selskabets ejere ([person3]) underskrev den 8. februar 2013, på vegne af selskabet, en hensigtserklæring om at udlodde midler til [forening1].

Landsskatteretten finder, at [forening1]s daværende bestyrelsesformand ([person4]) har ydet et favorabelt lån til en del af selskabets ejerkreds ([person3] og [person2]). I denne sammenhæng finder Landsskatteretten, at [person3] og [person2] kan sidestilles med selskabet som tilladelsesindehaver, idet de fik tilkendt lånet som følge af, at selskabet løbende ville foretage udlodning af midler til [forening1]. Der er herved sket en begunstigelse af to af selskabets ejere, hvilket Landsskatteretten anser for en begunstigelse af tilladelsesindehaver, jf. bekendtgørelsens § 7.

Landsskatteretten finder herefter, at selskabet har modtaget en modydelse i forbindelse med udlodning af midler til [forening1] i perioden 14. november 2012 til 30. november 2014.

Landsskatteretten finder ikke, at det kan føre til et andet resultat, at selskabet fortsatte med at udlodde midler til [forening1] efter [forening1]s daværende bestyrelsesformand ([person4]) den 24. maj 2014 udtrådte af [forening1]s bestyrelse.

Ekstraordinær genoptagelse (perioden 1. februar 2012 til 31. maj 2012)

I henhold til § 32, stk. 1, nr. 3, jf. § 32, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 1267 af 12. november 2015 (herefter skatteforvaltningsloven), er der to betingelser for, at SKAT kan foretage en ekstraordinær genoptagelse af et afgiftstilsvar. Det er dels en betingelse, at den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne groft uagtsomt eller forsætligt har bevirket, at afgiften er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dernæst er der krav til SKATs reaktionsfrister for varsling og ændring af afgiftstilsvaret.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt., at SKAT skal fremsende et varsel om ændring af afgiftstilsvaret til den afgiftspligtige, senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om forhold, der kan fravige fristen i skatteforvaltningslovens § 31. SKAT skal endvidere fremsende den endelige ændring af afgiftstilsvaret senest 3 måneder efter, at varslingen er fremsendt. Hvis det har betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, kan fristen efter 2. pkt. forlænges, efter anmodning om fristforlængelse fra den afgiftspligtige, jf. § 32, stk. 2, 3. pkt.

SKAT kom i besiddelse af oplysninger om selskabets udlodning af midler fra [politiet] den 24. februar 2015 (kundskabstidspunkt), og SKAT fremsendte forslag til afgørelse den 2. juli 2015 (varsel). SKAT modtog repræsentantens bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse den 23. september 2015. Den 23. oktober 2015, blev der afholdt et møde mellem SKAT og selskabets repræsentant, hvor selskabets repræsentant fremkom med mundtlige bemærkninger til sagen. Under SKATs behandling af sagen, modtog SKAT løbende nye oplysninger, som SKAT vurderede kunne have betydning for sagen. SKAT traf endelige afgørelse i sagen den 18. november 2015.

På baggrund heraf, finder Landsskatteretten, at SKAT har overholdt fristerne for ændring af afgiftstilsvaret efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

For at kunne foretage en ekstraordinær genoptagelse af et afgiftstilsvar, er det ligeledes en betingelse, at den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt i forbindelse med fastsættelse af afgiftstilsvaret, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Det er oplyst, at selskabet ikke har undersøgt, hvorvidt [forening1] var anerkendt som en velgørende forening. Selskabet har ikke indhentet dokumentation for [forening1] formål, og selskabet har ikke fået en forhåndsgodkendelse fra SKAT omkring, hvorvidt [forening1]s formål kunne anses for at være et velgørende formål. Det er derfor Landsskatteretten opfattelse, at selskabet ikke opfylder betingelser for udlodning af midler til [forening1] i spilleafgiftslovens § 13, jf. bekendtgørelsens § 4.

Landsskatteretten finder herefter, at selskabet må anses for, at have handlet groft uagtsomt, idet selskabet ikke har iagttaget betingelserne for udlodning af midler til [forening1], jf. bekendtgørelsens § 4. Landsskatteretten finder, som følge heraf, at der kan ske en ekstraordinær genoptagelse af perioden 1. februar 2012 til 31. maj 2012.

Det er herefter Landsskatterettens samlede opfattelse, at selskabet ikke har været berettiget til at opnå et nedslag i spilleafgiften for udlodninger til [forening1], i perioden 1. februar 2012 til 30. november 2014, idet selskabet ikke har opfyldt betingelserne for udlodning af midler til velgørende formål, jf. spilleafgiftslovens § 13 og bekendtgørelsens §§ 4 og 7.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.