Kendelse af 25-04-2018 - indlagt i TaxCons database den 11-05-2018

SKAT har givet afslag på anmodning om ordinær genoptagelse af SKATs afgørelse af 14. april 2015 om afkrævning af registreringsafgift på 154.734 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Politiet har ved en kontrol den 23. marts 2014 standset klagerens varebil, mrk. Iveco 40C, registreringsnummer [reg.nr.1], stelnummer [...]. Køretøjet var afgiftsfritaget med anvendelse til godstransport.

Det fremgår af anmeldelsesrapport af 25. marts 2014 fra [politiet] bl.a., at køretøjet var indrettet med 2 siddepladser i kabinen, og at der mellem de 2 sæder var monteret en mindre dør, der førte ud til varerummet. Varerummet var opdelt i 2 sektioner, og den ene sektion tættest på kabinen var indrettet med en soveplads, hvor der lå 3 børn og sov. Den bagerste sektion var indrettet som varerum, og der stod en motorcross maskine i dette rum.

Klageren oplyste, at han havde tilladelse til at køre med passagerer i den ene sektion, da sovepladsen kunne omdannes til en siddegruppe, hvor passagerer kunne fastspændes.

[politiet] undersøgte køretøjet den 29. april 2014. Det fremgår af den supplerende undersøgelsesrapport af 1. maj 2014 bl.a., at opholdsrummet målte 1,90 meter i længden og varerummet målte 2,0 meter. Det fremgår også, at der ikke var synlige fastgørelsesmuligheder i form af seler eller lignende på siddepladserne i opholdsrummet. Der var fastmonteret et køleskab i opholdsrummet. Bordet, der ikke var skruet fast i gulvet, kunne sænkes, så det kunne anvendes som soveplads i forbindelse med siddepladserne. Der var skåret et firkantet hul i loftet i kabinen, hvorfra der var adgang til et rum over kabinen. Klageren oplyste, at han af [by1] ny synshal var blevet mundtligt instrueret i, hvordan opbygningen af køretøjet skulle foretages, og det var synet og godkendt samme sted.

SKAT traf den 14. april 2015 afgørelse om afkrævning af registreringsafgift på 154.734 kr. under henvisning til, at køretøjet efter en nybygning ikke afgiftsmæssigt var identisk med det tidligere afgiftsberigtigede køretøj. Køretøjet skulle derfor forinden benyttelsen have været anmeldt til registrering efter registreringsbekendtgørelsen § 46, stk. 3 (bekendtgørelse nr. 1315 af 9. december 2014 om registrering af køretøjer m.v. med senere ændringer) samt været afgiftsberigtiget, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere ændringer).

Klagerens repræsentant anmodede den 21. december 2015 om genoptagelse af afgørelsen af 14. april 2015.

SKAT gav den 3. februar 2016 afslag på anmodning om genoptagelse af afgørelsen af 14. april 2015 om afkrævning af registreringsafgift (den påklagede afgørelse).

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af afgørelsen af 14. april 2015, da betingelserne ikke var opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 31.

Følgende begrundelse for afgørelsen fremgår bl.a. af SKATs sagsfremstilling:

”...

I SKATs endelig sagsfremstilling, af den 14. april 2015, fremgår det på side 3 afsnit 12, at ”idet køretøjet nu fremstår som en personbil til beboelse (autocamper), skal køretøjet efter bestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 5a, stk. 2, afgiftsberigtiges som en autocamper”.

På side 4 øverst fremgår det midlertidigt at ”ved omregistreringen skulle der endvidere have været betalt fuld registreringsafgift for indregistrering af køretøjet som personbil”.

Ved gennemlæsningen af registreringsafgiftssagen er det konstateret, at der retteligt, efter reglerne i Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 3 og § 20 vedrørende hæftelse, afkrævet fuld registreringsafgift af køretøjet som
personbil. Det bemærkes, at der den 15. januar 2015 er sendt materiale til MOTOR til brug for beregning af registreringsafgift som fuld personbil (akt 17).

Akt 18 – afgørelse fra MOTOR i [by2] (af den 26. januar 2015), hvoraf det fremgår af beregning af registreringsafgiften, at der er tale om en personbil. Jf. ovenstående er registreringsafgiftssagen således behandlet ud fra at der er afkrævet afgift som personbil.

Dette begrundes med at SKAT den 14. april 2015 har truffet afgørelse i registreringsafgiftssagen samt at der efterfølgende ikke ses at være fremkommet nye oplysninger i sagen, der kan begrunde en ændret afgørelse i sagen.

SKATs bemærkninger til Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 8.

SKAT har i afgørelse til afkrævning af registreringsafgift af den 14. april 2015, ikke været inde i sagsfremstillingen at kommentere på registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8 idet SKAT ud fra hvordan køretøjet fremstod på kontroltidspunktet var tale om en ombygning af køretøjet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 3.

Endvidere var der etableret dør mellem førerhuset og personbefordringsrummet samt udskåret vindue i køretøjets ene side, hvilket efter SKATs opfattelse bevirker, at der er tale om en ombygning af køretøjet.

SKATs bemærkninger i forhold til SKM2011.115 LSR er, at køretøj, med reg.nr. [reg.nr.1], ikke ses at opfylde kriterierne, jf. dagældende § 2, stk. 1, nr. 7 og nuværende § 2, stk. 1, nr. 8 i Registreringsafgiftsloven på følgende punkter:

Hvorfor køretøjet ikke kan anses for at opfylde kriterierne for registrering jf. § 2, stk. 1, nr. 8 i Registreringsafgiftsloven

I SKATs afgørelse af den 14. marts 2015, gøres det således at der afkræves fuld registreringsafgift efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 1, stk. 3, idet der efter SKATs mening er tale om en ombygning, hvor køretøjet ikke længere, i afgiftsmæssig henseende, er identisk med det tidligere afgiftsfritaget køretøj... ”

Følgende fremgår bl.a. af SKATs indlæg af 7. marts 2016:

”...

Det er i klagen fremført at der er talt med [person1], som har behandlet ansvarssagen hos SKAT, som har oplyst, at der i sagsbehandlingen sandsynligvis ikke var taget højde for bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8.

SKAT finder dog at der er taget højde for ovenstående lovhenvisning, i den materiale bedømmelse af sagen.

...

Klageren er af den opfattelse, at bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8 er helt afgørende for en korrekt behandling af registreringsafgiftssagen. Manglende hensyntagen til bestemmelsen bør derfor kunne føre til enten en genoptagelse, hvor der tages hensyn til bestemmelsen eller en afgørelse, der kender SKATs afgørelse af 14. april 2015 for ugyldig.

SKATs afgørelse hviler altså alene på det forhold, at der tale om en ombygning, og at denne ombygning angiveligt tilsidesætter det forhold, at køretøjet gerne må anvendes til privat transport af idrætsudstyr, der er af en sådan karakter eller mængde, at det må transporteres i et køretøj af denne størrelse, og i forbindelse hermed til privat befordring af personer i førerrummet samt til beboelse.

De anførte elementer i lovbestemmelsen må – efter klagerens opfattelse – give plads til, at der lovligt kan etableres faciliteter, som muliggør den anførte transport og beboelse.

SKATs bemærkninger til repræsentantens klage

SKAT bemærker overordnet, at registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8 ikke finder anvendelse i registreringsafgiftssagen samt genoptagelsessagen, idet køretøjet på kontroltidspunktet fremstod som en ombygning af køretøjet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 3.

Dette begrundes med at der er etableret dør mellem førerhuset og personbefordringsrummet samt at der er udskåret vindue i køretøjets ene side.

SKAT bemærker til klagerens påstand om brud på officialmaximen, at SKAT har taget hensyn til lovbestemmelserne i Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 8.

Efter SKATs opfattelse finder ovenstående lovbestemmelse ikke anvendelse i registreringsafgiftssagen, idet at køretøjet fremstod som en ombygning, jf. § 1, stk. 3, grundet udskåret vindue i passagerrummet samt udskåret dør mellem fører- og passagerrummet i køretøjet.

SKAT mener således ikke, at nægtelse af genoptagelse i registreringsafgiftssagen er meddelt på et uomtvisteligt forkert grundlag, idet der efter SKATs opfattelse ikke er fremkommet nye oplysninger i genoptagelsesanmodningen fra partsrepræsentanten.

Fremlæggelse af praksis på området fra partsrepræsentanten

Der er i klagen henvist til bindende svar og efterfølgende endelig afgørelse i Landsskatteretten, som er offentliggjort i SKM2011.115.LSR

SKAT bemærker til SKM2011.115.LSR, at der på den påtænkte indretning af en afgiftsfritaget lastbil, til brug for transport af udstyr og medhjælpere, ikke kunne gives tilladelse efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, idet der ved afgørelse er lagt vægt på at beboelsesdelen på grund af skillerummet/indretningen udgjorde mere end 50 % af varerummet.

...

I den konkrete registreringsafgiftssag, som der er nægtet genoptagelse i, og som er påklaget til Landsskatteretten, er fordelingen mellem varerum og beboelsesdelen ikke sammenlignelig med fordelingen i det bindende svar, idet varerumsdelen i køretøjet i klagesagen til Landsskatteretten er større end beboelsesdelen.

På trods af at køretøjet ud fra kriterierne omkring ovenstående er SKAT af den opfattelse, at køretøjet ikke kan være afgiftsfritaget, idet at der er etableret vindue i beboelsesdelen samt skåret dør mellem beboelsesdelen og førerrummet og køretøjet derfor fremstår som en ombygning, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 3.

...

SKATs bemærkninger til det supplerende materiale til den indsendte klage

SKAT bemærker overordnet, at der ikke er taget udgangspunkt i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8 i den påklagede registreringsafgiftssag, i det SKAT tidligere af behandlet registreringsafgiftssagen som en ombygning efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 3.

Det er SKATs opfattelse at ombygningen ikke opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse i registreringsafgiftslovens § 7 a, stk. 1-4, hvorfor køretøjet skulle have været anmeldt til afgiftsberigtigelse hos told- og skatteforvaltningen efter registreringsafgiftslovens § 7a, stk. 5 inden ibrugtagningen. I henhold til registreringsafgiftslovens § 1, stk. 3 skulle afgiften have været svaret inden køretøjet blev taget i brug på færdselslovens område...”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt principal påstand om, at afgørelsen af 14. april 2015 bør anses for at være ugyldig. Der er henvist til, at det må betragtes som brud på officialmaximen, at der ikke er taget hensyn til den i sagen relevante lovbestemmelse i såvel SKATs afgørelse i registreringsafgiftssagen og i SKATs behandling af genoptagelsesanmodningen.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at sagen bør genoptages, idet afslaget er meddelt på et uomtvisteligt forkert grundlag.

I fortsættelse af den subsidiære påstand angiver klagerens repræsentant, at registreringsafgiftssagen materielt set er afgjort forkert, idet den omhandlede bil opfylder bestemmelser i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, om lastbilers benyttelse til transport af privat idrætsudstyr og i den forbindelse til beboelse.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstandene bl.a. anført følgende:

”...

Efter at have gennemgået sagsakterne fremgik det ganske tydeligt, at ingen af de involverede myndigheder eller enkeltpersoner havde haft øje på bestemmelsen i registreringsafgiftlovens § 2, stk. 1, nr. 8 om lastbilers benyttelse til transport af privat idrætsudstyr og i den forbindelse til beboelse. Sagsbehandleren af straffesagen hos SKAT tilkendegav endda, at han slet ikke kendte den omhandlede bestemmelse, og at afgiftssagen burde "gå om", da den givetvis var afgjort på et forkert grundlag, og at den ikke var egnet som grundlag for en straffesag.

...

Vedr. afslaget på genoptagelse

Som det fremgår ovenfor har SKAT alene brugt følgende "relevante" begrundelse for at meddele afslag på anmodningen om genoptagelse:

SKAT har i afgørelse til afkrævning af registreringsafgift af 14. april 2015, ikke været inde i sagsfremstillingen at kommentere på registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, idet SKAT ud fra hvordan køretøjet fremstod på kontroltidspunktet var tale om en ombygning af køretøjet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 3.

Ud over det anførte fremfører SKAT, at der er etableret dør mellem førerhuset og personbefordringsrummet og at der er udskåret vindue i køretøjets ene side.

Det anførte udgør SKATs eneste begrundelse for, at der ikke er taget stilling til bestemmelsen i Registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8. Dermed udgør det anførte også SKATs eneste begrundelse for afslaget.

Vi er af den opfattelse, at bestemmelsen i Registreringsafgiftslovenss § 2, stk. 1, nr. 8 er helt afgørende for en korrekt behandling af registreringsafgiftssagen. Manglende hensyntagen til bestemmelse bør derfor kunne føre til enten en genoptagelse, hvor der tages hensyn til bestemmelsen eller en afgørelse, der kender SKATs afgørelse af 14. april 2015 for ugyldig.

Vedrørende den materielle del af sagen

Til trods for at SKAT i sagsfremstillingen har refereret en lang række juridiske bestemmelser og praksis, indeholder hverken afgørelsen af 14. april 2015 eller sagsfremstillingen den mest relevante bestemmelse i registreringsafgiftsloven, nemlig § 2, stk. 1 nr. 8, hvoraf følgende fremgår:

Det er selvfølgelig teksten i sidste punktum, der er interessant i dette tilfælde.

Ved en telefonisk henvendelse til SKATs medarbejder, [person1], som var sagsbehandler i sagen om sigtelsen, fik vi tydeliggjort, at den anførte bestemmelse ikke umiddelbart var bekendt af ham, og at der var stor sandsynlighed for, at det samme var tilfældet for så vidt angår de myndigheder og enkeltmedarbejdere, der i øvrigt havde beskæftiget sig med sagen.

På det anførte grundlag fandt sagsbehandleren ikke grund til at fremme sagsbehandlingen i straffesagen, da den givetvis var afgjort på et forkert grundlag.

På det anførte grundlag bad vi SKAT om at redegøre for, i hvilket omfang der har været taget hensyn til den anførte bestemmelse. Såfremt dette var tilfældet ønskedes en redegørelse for, hvorfor bestemmelsen ikke havde haft indflydelse på sagen. Såfremt der ikke er taget hensyn til bestemmelsen, ønskedes en redegørelse for, hvorfor dette ikke var tilfældet.

Som anført tidligere fik vi kun det svar, der fremgår af SKATs skrivelse af 6. januar 2016, nemlig:

"SKAT har i afgørelse til afkrævning af registreringsafgift af 14. april 2015 ikke været inde i sagsfremstillingen at kommentere på registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, idet SKAT ud fra hvordan køretøjet fremstod på kontroltidspunktet var tale om en ombygning af køretøjet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 3."

SKATs afgørelse hviler altså alene på det forhold, at der er tale om en ombygning, og at denne ombygning angiveligt tilsidesætter det forhold, at køretøjet gerne må anvendes til privat transport af idrætsudstyr, der er af en sådan karakter eller mængde, at det må transporteres i et køretøj af denne størrelse, og i forbindelse hermed til privat befordring af personer i førerrummet samt til beboelse.

De anførte elementer i lovbestemmelsen må - efter vores opfattelse - give plads til, at der lovligt kan etableres faciliteter, som muliggør den anførte transport og beboelse.

Praksis på området

Den tilgængelige praksis på området er - set med vore øjne - begrænset. Vi har dog selv været involveret i en sag om indretningen af en lastbil, der skulle indrettes til brug for transport af idrætsudstyr og i den forbindelse til beboelse. Sagen foreligger som et bindende svar og med efterfølgende endelig afgørelse i Landsskatteretten og er offenliggjort som SKM2011.115. LSR. Kopi af afgørelsen vedlægges.

I den anførte sag var det selvfølgelig forudsat, at der måtte foretages ombygning af køretøjet, og selve sagen handlede derfor om størrelsen og anvendelsen af de rum, der efter ombygningen var til stede.

...”

Klagerens repræsentant har under behandlingen af klagesagen anført følgende i indlæg af 12. februar 2016:

”I fortsættelse af den indsendte klage af 10. februar 2016 til Skatteankestyrelsen vil vi hermed fremhæve en del af indholdet i den refererede afgørelse om bindende svar og efterfølgende afgørelse Landsskatteretten (SKM2011.115.LSR).

I Landsskatterettens kendelse i sagen anføres indledningsvis følgende i afsnittet som rettens bemærkninger og begrundelse:

"Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, sidste pkt., at køretøjer med entilladt totalvægt på over 4 tons er fritaget for afgift, når køretøjerne anvendes til privat transport af idrætsudstyr, der er af en sådan karakter eller mængde, at det må transporteres i et køretøj af denne størrelse og i forbindelse hermed privat befordring af personer i førerrummet samt til beboelse."

Videre i afsnittet refereres følgende fra Punktafgiftsvejledningen 2008-4 afsnit E.1.2.4:

"Fra 1. april 2006 må disse biler også anvendes til privat transport af idrætsudstyr, der er af en sådan karakter og mængde, at det er nødvendigt, at udstyret bliver transporteret i et køretøj af denne størrelse, og i forbindelse hermed til privat befordring af personer i førerrummet samt til beboelse. Det betyder, at privat godstransport af f.eks. motocross, motorcykler, heste, både m.v. bliver omfattet af fritagelsen."

I relation til [person2]s sag bør man særligt bemærke, at afgiftsfritagelsen omfatter privat godstransport, og at "motocross" er nævnt som eksempel.

For god ordens skyld bemærker vi, at [person2]s lastbil netop blev anvendt til privat godstransport af idrætsudstyr til motocross. Dette forhold er slet ikke nævnt i SKATs afgørelse, idet SKAT kun har fokuseret på, at køretøjet var ombygget i form af etablering af en dør mellem førerhuset og personbefordringsrummet, og at der var udskåret et vindue i køretøjets ene side.

Videre i Landsskatterettens afgørelse i SKM2011.115. LSR refereres fortsættelsen i

Punktafgiftsvejledningen 2008-4 afsnit E.1.2.4:

"Køretøjet kan indrettes med faciliteter som f.eks. sovepladser, køkken, bad eller toilet, således at køretøjet kan anvendes til ophold og beboelse i forbindelse med privat transport af idrætsudstyret."

I det anførte beskrives det, at der "lovligt" kan foretages indretninger med sovepladser, køkken, bad eller toilet og således ... "at køretøjet kan anvendes til ophold og beboelse" ...

Efter vores opfattelse må det være en logisk følge af, at "køretøjet kan anvendes til ophold og beboelse”: at man kan komme ind og ud af rummet, hvor de anførte refererede indretninger er foretaget, altså i form af en dør eller lignende. Ligeledes må det vel også indgå som en "lovlig" indretning, at der udskæres og isættes et vindue.

Herefter beskriver Landsskatteretten Punktafgiftsvejledningens betingelser for afgiftsfritagelsen således:

"Det er dog en betingelse, at køretøjet primært er indrettet til godstransport. Beboelsesdelen kan derfor kun udgøre en mindre del af bilens samlede indretning. Køretøjet skal altså fortsat primært være indrettet til godstransport, hvilket betyder, at beboelsesdelen maksimalt må udgøre op til 50 % af varerummet."

Til det anførte skal oplyses, at kernen i sagen i Landsskatterettens afgørelse af det bindende svar kun handlede om størrelsen af det rum, hvori de omhandlede indretninger var foretaget, og at der i sagen var tale om et rum, som udgjorde mere end 50 % af det samlede varerum.

Landsskatteretten besvarede derfor spørgsmålet med et "nej".

I [person2]s tilfælde er spørgsmålet om det indrettede rums størrelse i forhold til hele varerummet slet ikke inde i SKATs overvejlser, men vi kan oplyse, at beboelsesdelen udgør under 50 % af det samlede varerum.

Landsskatteretten anfører videre i afgørelse i SKM2011.115. LSR følgende:

"Ved betænkning over forslag til lovens ændring, L 54 er det angivet, at der vil være en lang række betingelser, der skal være opfyldt, for at køretøjet kan opnå afgiftsfritagelse for registreringsafgiften. Det drejer sig om:

Det er vores opfattelse, at der ikke i [person2]s sag er rejst tvivl om, hvorvidt de anførte

betingelser alle er opfyldt.

Som afslutning af Landsskatteretssagen vedrørende det bindende svar anføres det, at der konkret i tilfældet i det bindende svar var tale om, at klagerens faktiske benyttelse af bilens samlede varerum til idrætsudstyr udfyldte størstedelen af pladsen, og at idrætsudstyret således overholdt kravet om at være af en sådan karakter eller mængde, at det måtte transporteres i et køretøj af denne størrelse.

Retten fandt dog, at betingelsen om, at bilen "utvivlsomt være konstrueret og indrettet til godstransport" også skal være opfyldt, når spørgsmålet om afgiftsfritagelse vurderes. Der var her tale om en vurdering af bilens fysiske art og indretning, og retten vurderede, at 50 % grænsen vedrørende køretøjets art/beboelsesdelens størrelse netop indikerer dette kriterium, og at SKAT derfor korrekt har besvaret spørgsmålet "nej".

Det er på baggrund af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse i den refererede sag (SKM2011.115. LSR) sammenholdt med SKATs begrundelse i [person2]s sag tydeligt, at SKAT i [person2]s tilfælde åbenlyst ikke har haft kendskab til den omhandlede

fritagelsesbestemmelse i registreringsafgiftloven eller til den praksis, der eksisterer om samme. ”

Klagerens repræsentant har under behandlingen af klagesagen anført følgende i indlæg af af 14. marts 2016:

”...

SKATs afgørelse hviler altså alene på det forhold, at der er tale om en ombygning, og at denne ombygning angiveligt tilsidesætter det forhold, at køretøjet gerne må anvendes til privat transport af idrætsudstyr, der er af en sådan karakter eller mængde, at det må transporteres i et køretøj af denne størrelse, og i forbindelse hermed til privat befordring af personer i førerrummet samt til beboelse.

De anførte elementer i lovbestemmelsen må – efter vores opfattelse - give plads til, at der lovligt kan etableres faciliteter, som muliggør den anførte transport og beboelse.

...”

SKATs udtalelse af 26. januar 2018

SKAT har tiltrådt indstillingen med følgende bemærkninger:

”Klager har nedlagt primær påstand om, at SKAT har tilsidesat officialmaximen, og dermed at SKATs afslag på genoptagelse er ugyldig.

SKAT fastholder vores afgørelse om afslag på genoptagelse.

Denne påklagede sag startede først med en afgørelse fra SKAT, som følge af kontroloplysninger modtaget fra politiet. SKAT træf efter høring afgørelse om at klagers bil var ombygget så den ikke længere opfyldte reglerne om afgiftsfritagelse med det tidligere afgiftsberigtigede køretøj, lige som at bilen var anvendt til personbefordring, dog uden at modtage svar. Klager påklagede ikke afgørelsen.

Ca. 11/2 år efter modtog vi en anmodning om genoptagelse. Vi vurderede oplysningerne. Herefter træf vi afgørelse om afslag på genoptagelse efter høring. Vi fandt ikke, at der forelå nye oplysninger af hverken faktiske eller retlige oplysninger.

Efter SFL § 31, stk. 2 er det en betingelse for genoptagelse, at den afgiftspligtige fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Dette indebærer, at den afgiftspligtige skal dokumentere eller sandsynliggøre, at den tidligere opgørelse af afgiftstilsvaret er forkert. Enten fordi opgørelsen er opgjort på baggrund af forkerte faktiske forhold, eller fordi de faktiske forhold nu er ændret eller fordi der nu er nye forhold af retlig karakter.

Da SKATs afslag på genoptagelse bygger på det samme faktuelle forhold/oplysninger og de samme retlige oplysning, fastholder SKAT, at der ikke er grundlag for at genoptage SKATs afgørelse fra 4. april 2015.

Således er klager fuldt ud bekendt med på hvilket grundlag SKAT har truffet afgørelse lige som at klager har været hørt om, hvilke oplysninger SKAT har været i besiddelse af og indhentet. Således fremgår det klart af SKATs afgørelse at SKAT mente at bilen ikke længere fremstod som en afgiftsfritaget lastbil efter ombygningen, men som en personbil.

Henset til at der er tale om en genoptagelsesanmodning på klagers initiativ er det således klager, der som udgangspunkt skal fremlægge de relevante oplysninger og dokumenter så sagen kan belyses.

I SKATs afslag på genoptagelse anføres det at der ikke er fremkomme nye oplysninger fra klager, lige som at det anføres, at SKAT ikke finde at køretøjet er afgiftsfritaget efter § 2, stk. 1 nr. 8, idet ”... køretøjet er ombygget hvor køretøjet ikke længere i afgiftsmæssig henseende, er identisk med det tidligere afgiftsfritagne...”.

SKAT kan derfor ikke anses for at have tilsidesat officialprincippet i forbindelse med klagerens anmodning om genoptagelse.

Subsidiær påstand

SKAT fastholder at der ikke er fremlagt faktiske eller retlige oplysninger der kan begrunde en genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Efter registreringsafgiftslovens skal § 1, stk. 3 skal betales registreringsafgift af køretøjer som efter ombygning ikke i afgiftsmæssig henseende er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj. Afgiften skal betales inden et køretøj tages i brug efter ombygning.

Klagers bil var på kontroltidspunktet godkendt og registreret som afgiftsfri lastbil til godstransport på 4.200 kg med lukket kasse, hvor der mellem førerkabinen og varerummet skal være en fysisk adskillelse.

Efter SKATs opfattelse var klagers bil ombygget i sådan en grad, at det ikke fremstår som et køretøj udelukkende indrettet til hverken godstransport eller som ”idrætsbil”, jf. § 1, stk. 1 nr. 8.

Som det også fremgår af SKATs afgørelse fra 14. april 2015 blev der i bilens beboelsesrum befragtet pasagere, idet der på kontroltidspunktet den 23. marts 2013 befandt sig 3 sovende børn i den del af varerummet, der var indrettet til beboelse.

Allerede af den grund var bilen anvendt i strid med afgiftsfritagelsen i § 2, stk. 1 nr. 8.

Efter denne bestemmelse skal køretøjet fritaget for afgift utvivlsomt være indrettet til godstransport lige som at køretøjet ikke må benyttes til privat personbefordring uden tilladelse. Køretøjet må således alene bruges erhvervsmæssigt.

Efter bestemmelsen må køretøjet dog gerne anvendes til privat transport af idrætsudstyr, der er af en sådan karakter eller mængde, at det må transporteres i et køretøj af denne størrelse, og i forbindelse hermed til privat befordring af personer i førerrummet samt til beboelse.

Bestemmelsen omkring lastbilers anvendelse til idræt i lovens § 2, stk. 1, nr. 8, litra a er en undtagelses til hovedreglen, og som derfor skal fortolkes indskrænkende. Køretøjer fritaget efter denne bestemmelsen må kun anvendes til erhvervsmæssig formål. Der er ikke mulighed for anvendelse til private formål ud over idræt.

Klagers bil er ombygget til ophold og beboelse i den forreste del af varerummet.

Ud over beboelsesdelen er der i klagers bil indsat en dør mellem førerrummet og beboelsesdele samt indsat et vindue i venstreside i varerummet bag førerrummet.

Bilen er således ombygget og fremgår som autocamper og ikke som en lastbil til utvivlsomt indrettet til godstransport. Tilsvarende blev der fragtet passagerer i varerummet.

Det er ubestridt, at bilen på standsningstidspunktet den 2. december 2011 var indrettet med køleskab, sædearrangement og bord med mulighed for opredning. Ligeledes er det ubestridt at der i rumadskillelsen var skåret en dør, lige som der i førersiden i varerummet var isat et vindue.

Dette medfører efter SKATs opfattelse, at køretøjet ikke længere utvivlsom er konstrueret og indrettet til godstransport, hvorfor køretøjet ikke opfylder betingelserne for at være afgiftsfritaget i henhold til bestemmelsen i registreringsafgiftslovens hverken godstransport eller idræt, jf. § 2, stk. 1, nr. 8, litra a.

Det er videre ubestridt, at klageren på det ene kontroltidspunkt i køretøjet var på vej fra bageren med familien, og at klagers 3 børn befandt sig sovende i den del af varerummet, som var indrettet til beboelse. Efter SKATs opfattelse må denne kørsel må anses som privat og ikke omfattet af den tilladte kørsel efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, litra a, herunder sidste punktum. Det er derfor med rette, at der er opkrævet registreringsafgift efter registreringsafgiftsloven.

SKAT fastholder derfor vores afgørelse om afslag på genoptagelse, da der ikke er fremlagt faktiske eller retlige oplysninger, der kan begrunde genoptagelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Den principale påstand

Sagen angår en klage over SKATs afgørelse af 3. februar 2016, hvorved SKAT har afslået genoptagelse af en afgørelse af 14. april 2015. Klagefristen for afgørelsen af 14. april 2015 er ubestridt udløbet.

Landsskatteretten har ikke mulighed for under denne sag om, hvorovidt afgørelsen af 14. april 2015 skal genoptages, at tage stilling til, om afgørelsen af 14. april 2015 er ugyldig. Dette spørgsmål skulle i givet fald have været indbragt for Landsskatteretten ved klage over afgørelse af 14. april 2015, hvilket ikke er sket.

Landsskatteretten tager derfor ikke stilling til den principale påstand.

Den subsidiære påstand

Ifølge skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, skal en afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

SKATs afgørelse om, hvorvidt der skal ske genoptagelse på baggrund af anmodningen, kan påklages til Landsskatteretten efter reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 16, jf. § 11. Efter Landsskatterettens forretningsorden, bek. nr. 1428 af 13. december 2013, § 12, stk. 6, kan Landsskatteretten pålægge den myndighed, der sidst har truffet realitetsafgørelse i sagen, at genoptage denne.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, er af den opfattelse, at der ikke er er fremkommet sådanne oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af afgørelsen.

Et retsmedlem er af den opfattelse, at klageren under de foreliggende omstændigheder har krav på at få prøvet, om køretøjet kan fritages efter registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 8. SKAT har forud for den 14. april 2015, hvor SKAT traf afgørelse, været klar over, at køretøjet indeholdt idrætsudstyr, ligesom SKAT har været klar over, at klageren var af den opfattelse, at køretøjet var afgiftsfritaget af den grund.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.