Kendelse af 24-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 14-05-2022

Journalnr. 16-0138102

Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren som indehaver af virksomhederne. Som følge heraf har SKAT forhøjet virksomhedernes momstilsvar med samlet 236.930 kr. for perioden fra den 1. april 2012 til den 31. december 2014.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, idet klagerens skønsmæssigt fastsatte fradrag for købsmoms nedsættes til 0 kr. således, at klagerens samlede momstilsvar fastsættes til 280.968 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] LLC er en virksomhed, der i det centrale virksomhedsregister, CVR, blev registreret med CVR-nummer [...1] som en anden udenlandsk virksomhed. Virksomheden blev registreret under branchekode 465220, som omfatter engroshandel med telekommunikationsudstyr og med bibranchekode 619000, der omhandler anden telekommunikation. Virksomheden blev etablereret den 1. marts 2010 og blev registreret med c/o adresse hos klageren på adressen [adresse1], [by1]. Som fuldt ansvarlige deltagere var registreret [virksomhed1] LLC og klageren. Virksomheden blev registreret som ophørt den 28. august 2012.

[virksomhed2] LLC er en virksomhed, der i det centrale virksomhedsregister, CVR, blev registreret med CVR-nummer [...2] som en anden udenlandsk virksomhed. Virksomheden blev registreret under branchekode 611000, der omfatter fastnetbaseret telekommunikation, og med bibranchekode 461900, der omfatter agenturhandel med blandet sortiment. Virksomheden blev etableret den 10. september 2012. Som fuldt ansvarlige deltagere var registreret [virksomhed2] LLC og klageren. Virksomheden blev registreret som ophørt den 30. december 2015.

[virksomhed2] LLC var i perioden fra den 10. september 2012 til den 24. september 2012 registreret på klagerens adresse på [adresse1], [by1]. Derefter var virksomheden registreret på [adresse2], [by2], der ligeledes er klagerens adresse.

Virksomhederne [virksomhed2] LLC og [virksomhed1] LLC er begge virksomheder, der har solgt tilbehør i form af covers, høretelefoner med videre til mobiltelefoner af forskellige mærker. Ligeledes har begge virksomheder været registreret som udenlandske selskaber med en udenlandsk ejer fra [...], [by3] i USA, men med klageren som herboende repræsentant.

[virksomhed2] LLC har været registreret for moms i perioden fra den 10. september 2012 til den 31. december 2014.

Klageren har anmodet om registrering af virksomhederne, og han har i den forbindelse oplyst, at han var direktør i virksomhederne.

Klageren har til folkeregisteret anmeldt fraflytning til USA i perioden fra den 1. januar 2011 til den 6. september 2012. I perioden fra den 6. september 2012 til den 6. december 2012 tog han ophold på adressen [adresse1], [by1], mens han fra den 6. december 2012 anmeldte udrejse til USA. Fra den 1. april 2014 anmeldte klageren bopæl i Polen.

SKAT har den 29. april 2013 kontrolleret klagerens varer i form af 150 stk. figurer af mærket [...] i [posten] internationale postcenter. Varerne blev sendt fra Kina, og brevet fra SKAT var adresseret til klageren på adressen [adresse1], [by1].

Politiet foretog den 19. november 2014 en ransagning på klagerens adresser, [adresse1], [by1], og [adresse2], [by2]. Her fandt politiet varer af forskellig art, men primært tilbehør til mobiltelefoner. Der blev også i begrænset omfang fundet kasseboner samt regninger fra annoncer på [virksomhed3] og [virksomhed4]. Ved ransagningen fremstod lejligheden ifølge SKAT som et lager for virksomhederne.

På baggrund af ransagningen anmodede SKAT om virksomhedernes regnskabsmateriale, men dette blev aldrig modtaget. Anmodningen var sendt til klageren som herboende repræsentant.

SKAT har indhentet bankkontoudtog for [virksomhed1] LLC, hvoraf det fremgår, at der blev indsat penge fra flere forskellige privatpersoner som betaling for tilbehør til mobiltelefoner og lignende. Eksempelvis ses det af kontoudtog fra [finans1], at der i perioden fra den 4. januar 2010 til den 30. december 2013 er sket indbetalinger fra privatpersoner, ligesom der blev foretaget handler via forskellige digitale markedspladser som [virksomhed5], [virksomhed6] med videre. Der blev løbende hævet penge fra udlandet i USD, som eksempelvis den 18. januar 2011, hvor der blev hævet 5.335,35 USD svarende til 29.824 kr. på kontoen. Som eksempel på forskellige typer af transaktioner ses det af kontoudtoget, at der den 14. oktober 2011 blev hævet 15.000 kr. på kontoen med teksten ”lån tilbage fra uge 41”, ligesom der den 25. oktober 2011 blev indsat 11.176 kr. med teksten ”mig selv”. Ligeledes fremgår det af kontoudtoget, at der i december 2013 blev foretaget indbetalinger til kontoen fra [virksomhed6], som eksempelvis den 13. december 2013, hvor der blev foretaget 7 indbetalinger fra forskellige privatpersoner via [virksomhed6], og hvor de enkelte indbetalinger udgjorde mellem 62 kr. og 385 kr.

Det fremgår af en e-mail fra [finans1] af 15. december 2014, at klageren ikke har været ejer af konti i [finans1], men at klageren har været tilknyttet som bruger via online banking.

Derudover fremgår det af en e-mail fra [finans1] af 30. juni 2015, at klageren ikke længere står som ejer af de pågældende konti, og at [finans1] har oplyst SKAT om, at klageren ikke er eller har været ejer af disse konti.

[finans1] har i en e-mail af 22. december 2015 oplyst, at der ikke er registreret fuldmagtsforhold vedrørende de omhandlede konti i [finans1]. Der har ikke været knyttet netbank til de pågældende konti.

Af de indhentede kontoudtog fra [finans2] for perioden fra den 1. januar 2010 til udskriftsdatoen den 15. januar 2015 på tre forskellige konti ses det, at der på ”alt-i-et konto” er sket betaling af forskellige typer af udgifter som børnebidrag, realkreditlån, forsikringer m.v., samt at der er indsat beløb fra [virksomhed5] m.v. Der er eksempelvis indsat to beløb fra [virksomhed5] den 4. januar 2012 på henholdsvis 839,04 kr. og 1.099 kr., ligesom der igen den 10. januar 2012 er indsat henholdsvis 234,65 kr. og 1.193,48 kr. fra [virksomhed5]. På de to øvrige konti, som begge er betegnet ”NetOpsparing” fremgår primært beløb, der er indsat fra [virksomhed5], eller hævninger med teksten ”egen”.

Klageren har oplyst, at de tre konti i [finans2] er hans egne.

Klageren har fremlagt en aftale om køb af aktier i begge virksomheder, hvoraf det fremgår, at der er solgt 1 USD-aktie i hver af de 2 virksomheder den 1. november 2012. Køberen skulle herefter overtage direktørposten i begge virksomheder. Købsprisen var samlet 2 USD. Køberen af aktierne var [person1], og der fremgår ikke en dato for, hvornår aftalen er underskrevet af parterne.

Klageren har desuden fremlagt en fremlejekontrakt på adresserne [adresse2], [by2], og [adresse1], [by1]. Ifølge fremlejekontrakten var udlejer klageren, og lejer var [virksomhed2] LLC. Lejeforholdet startede den 1. november 2012. Fremlejekontrakten er underskrevet af klageren og som lejer, [person1]. Der fremgår ingen dato for, hvornår fremlejekontrakten er underskrevet af parterne.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren som indehaver af virksomhederne [virksomhed1] LLC og [virksomhed2] LLC.

Som følge heraf har SKAT ændret virksomhedernes momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2014 således, at virksomhederne skal betale samlet 236.930 kr. mere i moms.

Som begrundelse herfor fremgår blandt andet følgende:

”...

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

[person2] er registreret som herboende repræsentant for den udenlandske virksomhed, som er registreret under navnene [virksomhed2] LLC og [virksomhed1] LLC.

Som reglerne er, hæfter den herboende repræsentant solidarisk med virksomheden for moms, jf. momslovens § 46, stk. 8.

SKAT betragter ikke [person2] som herboende repræsentant for virksomheden. SKAT betragter [person2] som den retmæssige indehaver af virksomheden [virksomhed2] LLC og [virksomhed1] LLC, hvorfor [person2] har fejlregistreret virksomheden.

Virksomheden skulle retmæssigt være registreret som en enkeltmands virksomhed. SKAT betragter altså virksomhederne [virksomhed2] LLC og [virksomhed1] LLC som enkeltmandsvirksomheder med [person2] som indehaver af følgende årsager:

[person2] har selv foretaget registrering af virksomhederne og i den forbindelse oplyst, at han er direktør i de amerikanske virksomheder [virksomhed2] LLC og [virksomhed1] LLC.

[person2] er den eneste der har haft råderet over pengene der er tjent i virksomhederne. Det er [person2] som alene har oprettet og er hæveberettiget til virksomhedernes bankkonti i [finans1]. Derudover findes der også indsætninger fra salg på [person2]s private bankkonto.

Ransagninger på [person2]s adresser har vist at han driver virksomhederne. Specielt lejligheden på [adresse1] bar tydeligt præg af, at der var aktivitet i virksomheden. Lejligheden fremstod under rangsagningen som et lager for virksomhederne.

Endvidere har [person2] ikke selvangivet nogen indkomst i indkomstårene 2012, 2013 og 2014. I indkomståret 2012 har [person2] et negativt privatforbrug, og i indkomstårene 2013 og 2014 et meget lavt privatforbrug.

På virksomhedernes bankkonti fremgår således også tekst ved hævninger, som eksempel ”mig selv”. [person2] er den eneste med adgang til bankkontiene, hvorfor det er SKATs opfattelse, at det må være [person2] som har hævet beløbene.

Umiddelbart efter ransagningerne den 19. november 2014, forsøger [person2] at afmelde sig, som herboende repræsentant med tilbagevirkende kraft til 2013.

SKAT betragter derfor virksomheden [virksomhed2] LLC og [virksomhed1] LLC, som enkeltmands virksomheder med [person2] som indehaver.

SKAT anser på den baggrund indsætningerne på indehavers bankkonto samt virksomhedernes bankkonti i [finans1], som momspligtig omsætning. Som skal beskattes efter Statsskattelovens § 4 hos [person2].

Forhøjelse af momstilsvar:

Opsummering momsefterbetaling:

For lidt angivet momstilsvar for perioden 1. april 2012 til 31. december 2012

97.831

For lidt angivet momstilsvar 2013

110.458

For lidt angivet momstilsvar 2014

28.640

For lidt angivet momstilsvar i alt

236.930

Da 1. kvartal 2012 er forældet, opkræves der ikke moms for denne periode.

Momstilsvar for indkomstårene 2012 til 2014 er opgjort og vedlagt i bilag 1-2. Samlet forhøjelse er på kr. 213.657.

...”

Skattestyrelsen har den 15. september 2020 afgivet sine bemærkninger til den indsendte klage, hvori Skattestyrelsen fastholder sin vurdering i den påklagede afgørelse.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der ikke skal ske forhøjelse af virksomhedernes momstilsvar i perioden fra den 1. april 2012 til den 31. december 2014.

Klagen er efterfølgende uddybet i et indlæg af 8. april 2016, hvoraf der blandt andet fremgår følgende:

”...

2.2.1. Ad Klagers rolle som direktør og herboende repræsentant for [virksomhed1] LLC og [virksomhed2] LLC:

Klager var, som nævnt, medejer af og direktør i [virksomhed1] LLC og [virksomhed2] LLC indtil 1. november 2012, jf. bilag 7. Herefter har klager ikke på nogen vis deltaget i ledelsen eller driften af hverken [virksomhed1] LLC eller [virksomhed2] LLC. Klagers eneste relation med selskaberne var, at selskaberne lejede boligerne beliggende [adresse2], [by2], og [adresse1], [by1], af klager, jf. afsnit 1.1. ovenfor.

[virksomhed1] LLC blev momsregistreret i Danmark med klager som registreret herboende repræsentant d. 1. marts 2010. Det forventede salg i Danmark udeblev imidlertid, hvorfor registreringen ophørte d. 28. august 2012, jf. bilag 9. Klagers forpligtelser som herboende repræsentant for [virksomhed1] LLC ophørte d. 28. august 2012, jf. bilag 10.

[virksomhed2] LLC blev momsregistreret i Danmark med klager som herboende repræsentant d. 10. september 2012, jf. bilag 10. I forbindelse med klagers fratræden som direktør og salg af sin aktiepost pr. 1. november 2012, blev det aftalt, at [virksomhed2] LLC skulle registrere en anden herboende

repræsentant for selskabet. Ifølge klagers oplysninger afmeldte den nye ledelse i [virksomhed2] LLC ham som herboende repræsentant for [virksomhed2] LLC i november 2012. Klager blev ikke gjort bekendt med, at dette angiveligt ikke blev modtaget eller registreret hos Skat eller Erhvervsstyrelsen samt årsagen hertil.

2.2.2. Ad Skats afgørelse om enkeltmandsvirksomhed:

Det fremgår af Skats afgørelse af 18. januar 2016, s. 4, bilag 2:

"SKAT betragter ikke [person2] som herboende repræsentant for virksomheden. SKAT

betragter [person2] som den retmæssige indehaver af virksomheden [virksomhed2] LLC og [virksomhed1] LLC, hvorfor [person2] har fejlregistreret virksomheden.

Virksomheden skulle retmæssigt være registreret som en enkeltmands virksomhed. "

Det anførte bestrides.

Klager var dog som nævnt indtil d. 1. november 2012 den retmæssige ejer af kapitalandele i [virksomhed2] LLC og [virksomhed1] LLC, som er amerikansk registrerede selskaber med begrænset hæftelse.

Det bestrides, at klager på noget tidspunkt skulle have drevet [virksomhed2] LLC og [virksomhed1] LLC som enkeltmandsvirksomheder. Det bestrides, at [virksomhed2] LLC og [virksomhed1] LLC er fejlregistrerede, og rettelig skulle have været registreret som klagers enkeltmandsvirksomheder.

Skats afgørelse herom bygger i det væsentlige på ukorrekte faktiske oplysninger.

Skat har i afgørelse af 18. januar 2016, s. 4, bilag 2, som overordnet begrundet sin afgørelse med 4 punkter, der relaterer sig til 1) Registreringen af virksomhederne, 2) Kontoudtog fra [finans2] og [finans1], 3) Ransagningerne og 4) Klagers privatforbrug. Der vil i det følgende blive gjort selvstændige bemærkninger til de 4 punkter:

2.2.2.1. Registreringen af virksomhederne:

Det fremgår af Skats afgørelse af 18. januar 2016, s. 4, bilag 2, at Skat ved afgørelsen har lagt vægt på følgende:

"[person2] har selv foretaget registrering af virksomhederne og i den forbindelse oplyst, at han er direktør i de amerikanske virksomheder [virksomhed2] LLC og [virksomhed1] LLC. "

Det er korrekt. Klager indgik indtil d. 1. november 2012 i direktionen i selskaberne i en ulønnet stilling, og klager stod for den faktiske momsregistrering af selskaberne i Danmark. Dette er imidlertid helt sædvanlig fremgangsmåde. Klager var registreret som direktør i overensstemmelse med de amerikanske regler herfor, og foretog på vegne af selskaberne momsregistrering i Danmark efter de regler, der var gældende herfor.

2.2.2.2. Kontoudtog fra [finans2] og [finans1]:

Det fremgår videre af Skats afgørelse af 18. januar 2016, s. 4, bilag 2, at Skat ved afgørelsen har lagt vægt på, at:

"[person2] er den eneste der har haft råderet over pengene der er tjent i virksomhederne. Det er [person2] som alene har oprettet og er hæveberettiget til virksomhedernes bankkonti i [finans1]. Derudover findes der også indsætninger fra salg på [person2]s privatkonto. "

Det bestrides.

Kontoerne i [finans1] tilhører [virksomhed1] LLC. Kontoerne i [finans1] var ikke klagers, klager har ikke adgang til kontoerne, og har ikke haft råderet over pengene på kontoerne. Klager har tidligere haft adgang til kontoen som direktør for [virksomhed1] LLC. Klager afleverede imidlertid alle nøglekort, hævekort, koder m.v. til den nye direktør i selskabet, da han ophørte som direktør pr. 1. november 2012.

[finans1]s erhvervskunderådgiver, [person3], har bekræftet overfor politiet, at klager ikke var ejer af kontoen eller beløb indestående på kontoen, samt at klager blot tidligere har været tilknyttet som bruger, bilag 11. [finans1] oplyste endvidere selv, at de har en kontaktperson tilknyttet kontoen, der hedder [person4], men som banken angiveligt ikke kan få kontakt til, jf. bilag 11.

Det er klager uvedkommende, at [finans1] ikke har haft relevante og opdaterede oplysninger om ejer- og brugerforholdene til kontoen.

Ifølge det for klager oplyste, jf. bilag 11, spærrede [finans1] kontoen, da de ikke havde oplysninger om ejer- og brugerforhold. Klager er ikke bekendt med, om kontoen efterfølgende er

blevet åbnet igen.

[virksomhed2] LLC har ifølge klagers oplysninger aldrig haft en bankkonto. Selskabet har hverken haft eller oprettet en bankkonto i perioden før d. 1. november 2012.

Kontoen i [finans2] er klagers. Det bestrides, at indbetalingerne på klagers konto udgør betaling for salg af varer eller tjenesteydelser eller i øvrigt skattepligtig indkomst.

Indbetalingerne på klagers konto i [finans2] udgør bl.a. løbende betaling af husleje i henhold til lejekontrakten, bilag 8, tilbagebetaling af et lån som klager ydede til [virksomhed1] LLC dengang klager var direktør i selskabet (udbetalingerne fremgår af kontoudtog fra klagers konto fra 2009 og 2010), tilbagebetaling af nogle løbende udgifter, som klager har afholdt på vegne af sin ekskone, tilbagebetaling af lån som klager har ydet sine venner m.v..

2.2.2.3. Ransagningerne:

Det fremgår af Skats afgørelse af 18. januar 2016, s. 4, bilag 2, at Skat ved afgørelsen yderligere har lagt vægt på følgende:

"Ransagninger på [person2]s adresser har vist at han driver virksomhederne. Specielt lejligheden på [adresse1] bar tydeligt præg af, at der var aktivitet i virksomheden. Lejligheden fremstod under ransagningen som et lager for virksomhederne." [min understregning]

Det bestrides.

Som tidligere nævnt havde klager bopælsadresse i USA indtil d. 31. marts 2014 og herefter i Polen. Ransagningerne af ejendommen beliggende [adresse2], [by2], og lejligheden beliggende [adresse1], [by1], har muligvis vist tegn på, at der blev drevet virksomhed fra disse adresser, men ikke at det var klager, der drev virksomhederne. Efter gennemgang af det fra Skat modtagne materiale i forbindelse med aktindsigt kan det konstateres, at kommentaren om at lejligheden bar præg af, at det skulle være klager, som drev virksomheden, ikke på nogen vis er dokumenteret.

...

2.2.3. Ad Skats opgørelse:

Det fremgår af Skats afgørelse af 18. januar 2016, s. 4 n., bilag 2:

"SKAT anser på den baggrund indsætningerne på indehavers bankkonto samt virksomhedernes bankkonti i [finans1], som momspligtig omsætning. Som skal beskattes efter Statsskattelovens § 4 hos [person2]. "

Skats opgørelse bestrides i sin helhed.

Skats opgørelse af momspligtig omsætning (salgsmoms) bygger på en forudsætning om, at samtlige indbetalinger på kontoen i [finans2] samt kontoerne i [finans1] udgør momspligtig omsætning, jf. afgørelsens bilag 1. Skat har således opgjort salgsmomsen som 20 % af samtlige indbetalinger på kontoerne. Herfra er der fratrukket "Angivet salgsmoms", jf. bilag 1. Klager går ud fra, at der er tale om den salgsmoms, som [virksomhed1] LLC og/eller [virksomhed2] LLC selv har angivet til Skat. Den angivelige indberetning af salgsmoms har imidlertid ikke indgået i Skats afgørelse, idet den ikke blev fremsendt i forbindelse med aktindsigt. Klager har ikke adgang til [virksomhed1] LLC og/eller [virksomhed2] LLC's momsregnskaber.

Skat har yderligere foretaget en skønsmæssig opgørelse af købsmoms. Købsmomsen er skønsmæssigt opgjort til 20 % af den "For lidt angivne salgsmoms", jf. bilag 1. Det bemærkes hertil, at den skønsmæssige opgørelse rettelig må tage udgangspunkt i "Opgjort salgsmoms", og derfor skal udgøre 20 % heraf. Klager går ud fra, at rubrikken "Angivet købsmoms" er den købsmoms, som [virksomhed1] LLC og/eller [virksomhed2] LLC selv har angivet til Skat. Den angivelige indberetning af købsmoms har imidlertid ikke indgået i Skats afgørelse, idet den ikke blev fremsendt i forbindelse med aktindsigt. Klager har ikke adgang til [virksomhed1] LLC og/eller [virksomhed2] LLC's momsregnskaber.

Skats opgørelse af skattepligtig indkomst er udarbejdet på baggrund opgørelsen over salgsmoms og købsmoms, og bygger således igen på en forudsætning om, at samtlige indbetalinger på kontoerne udgør momspligtig omsætning.

Som nævnt tilhører kontoerne i [finans1] [virksomhed1] LLC. Klager har tidligere haft adgang til kontoen som direktør for [virksomhed1] LLC, men Klager afleverede alle nøglekort, hævekort, koder m.v. til den nye direktør i selskabet, da han ophørte som direktør pr. 1. november 2012. Klager er ikke bekendt med, om indbetalingerne på kontoerne udgør momspligtig omsætning, og om en eventuel sådan omsætning er korrekt indberettet til Skat. Indbetalingerne på kontoen har intet med klager at gøre!

Kontoen i [finans2] tilhører klager. Indbetalingerne på klagers konto udgør som nævnt ikke momspligtig omsætning eller skattepligtig indkomst. Indbetalingerne på klagers konto i [finans2] udgør bl.a. løbende betaling af husleje i henhold til lejekontrakten, bilag 8, tilbagebetaling af et lån som klager ydede til [virksomhed1] LLC dengang klager var direktør i selskabet (udbetalingerne fremgår af kontoudtog fra klagers konto fra 2009 og 2010), tilbagebetaling af nogle løbende udgifter, som klager har afholdt på vegne af sin ekskone, tilbagebetaling af lån som klager har ydet sine venner m.v.

...”.

Den daværende repræsentant har den 23. marts 2021 blandt andet indsendt følgende bemærkninger til sagen:

”...

1. Ad kontoen i [finans1]:

Det må på baggrund af oplysningerne fra [finans1] i mail af 30. juni 2015 (bilag 13) lægges til grund, at klager ikke var ejer af den pågældende konto. Indgående betalinger på en konto, man ikke er ejer af, kan ikke danne grundlag for beskatning efter Statsskattelovens § 4, ligesom den ikke kan danne grundlag for opkrævning af moms ved klager, medmindre der er en særlig hjemmel for momshæftelse jf. herom nedenfor pkt. 2.

Den del af sagen, der er baseret på kontoen i [finans1], skal derfor helt udgå af sagen, jf. dog pkt. 2 nedenfor, om hæftelse for moms.

2. Ad beregning af moms - hæftelse for moms:

Den hæftelse for moms, der følger af momslovens § 46, stk. 8, skal alene beregnes, frem til [person2] fratræder som repræsentant, hvilket, for så vidt angår [virksomhed2] LLC, er den 10. september 2012, og, for så vidt angår [virksomhed1] LLC, er den 28. august 2012.

Skattestyrelsen har bekræftet, at hæftelseskravet for 1. kvartal 2012 er forældet, jf. afgørelsen side 4, øverst. Opgørelsen skal derfor alene foretages for de kvartaler, hvor klager er registeret som repræsentant, hvilket vil sige 2. kvartal 2012 samt delvist 3. kvartal 2012. Det bemærkes i den forbindelse, at det af Skattestyrelsens bilag 1, ”Opgørelse af momstilsvar (2012)” fremgår, at Skattestyrelsen har opgjort momstilsvaret for 2. kvartal 2012 til kr. 42.513 og for 3. kvartal til kr. 27.590.

Skattestyrelsens opgørelse for de 2 relevante kvartaler bestrides, idet den baserer sig på samtlige

indbetalinger i såvel [finans1] som [finans2]. Opgørelse skal alene foretages på baggrund af indbetalinger i [finans1], idet det alene er disse konti, som hæftelsen for en herboende repræsentant knytter sig til, idet det var disse konti, der var ejet af [virksomhed2] LLC og [virksomhed1] LLC.

For så vidt angår ledelsen af [virksomhed2] LLC og [virksomhed1] LLC blev denne frem til 1. november 2012 delt af klager og [person1], klager har ikke kendskab til, hvem der herefter overtog ledelsen af selskaberne. [person1] var den der på vegne af lejer, [virksomhed2] LLC, underskrev lejekontrakten angående [adresse2], [by2]. (Det bemærkes at navnet ikke er [person5] men [person1]).

...

4. Ad) Ikke drift af selvstændig virksomhed

...

Der ses imidlertid ikke i sagen, at være fremlagt besigtigelsesnotat eller andet, der kan understøtte beskrivelsen af forholdene i lejligheden om, at ”nogen” drev virksomhed, hvorfor det ikke er muligt at konstatere, hvorfra eller på hvilket grundlag, det pågældende påberåbte faktum i Skattestyrelsens sagsfremstilling baseres.

Af sagens akter kan det udledes, at ransagning fandt sted den 19. november 2014, jf. Skattestyrelsens afgørelse, side 5, fjerdesidste afsnit. Ransagningen kan allerede af den grund heller ikke bruges som dokumentation for forholdene i 2012 og 2013, samt 1-3 kvartal 2014. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at der af [person2] blev drevet selvstændig virksomhed i den i afgørelsen omhandlede periode.

Det bemærkes supplerende hertil, at klager i henhold til folkeregisteret havde bopælsadresse i USA indtil 31. marts 2014 og herefter i Polen og videre, at lejligheden, der blev ransaget, var lejet ud. Det bemærkes videre, at oplysninger om bopæl givet til folkeregisteret er givet under straffeansvar, hvorfor disse oplysninger må lægges til grund, medmindre der er sikre holdepunkter for andet, hvilket ikke er tilfældet.

5. Ad kontoen i [finans2]:

Kontoen er en sædvanlig forbrugskonto. Kontoen har ikke været brugt til drift af virksomhed, hvorfor der ikke er grundlag for at inddrage kontoen.

I den forbindelse bemærkes, at der ikke er fremlagt eller udarbejdet privatforbrugsopgørelse, som anført i afgørelsen fra Skattestyrelsen, hvorfor den begrundelse, som afgørelsen er baseret på, hviler på et ikke dokumenteret grundlag eller i øvrigt har været genstand for partshøring. Såvel reglerne om begrundelse som reglerne om partshøring er garantiforskrifter, hvis manglende overholdelse medfører forvaltningsretlig ugyldighed.

...”.

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har den 5. april 2021 i forbindelse med behandlingen af sagen ved Landsskatteretten afgivet sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen. Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse af SKATs afgørelse.

Skattestyrelsen har blandt andet afgivet følgende bemærkninger:

”...

Med baggrund i antallet af konstateret indsætningerne, posteringsteksten på klagers konti, de konstaterede forhold ved ransagningen m.v., fastholder Skattestyrelsen, at klager må anses for at havde drevet selvstændig økonomisk virksomhed her i landet og vare en momspligtig person, jf. § 3 stk. 1.

Henset til at klager har over en længere tid har fået indsat bl.a. mange beløb på sin bankkonto, uden at det kan identificeres, hvad beløbene vedrører og hvorfra de hidrører, påhviler det klager at godtgøre, at de indsatte beløb falder uden for momslovens anvendelsesområde. Denne bevisbyrde har klager ikke løftet. Denne bevisbyrde er efter Skattestyrelsens opfattelse skærpet henset til teksten på indsætninger.

...

Afslutningsvis skal Skattestyrelsen bemærke, at klager som den registrerede herboende repræsentant uanset ovenstående hæfter solidarisk med den afgiftspligtige jf. § 47, stk. 2. Da det er konstateret, at der har været momspligtig omsætning med salg af varer med leveringssted her i landet, som ikke er afregnet til skattemyndighederne, hæfter klager allerede af den grund for det ikke afregnede beløb.

...”.

Klagerens udtalelse

Klagerens daværende repræsentant har i udtalelse af 10. maj 2021 til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen og Skattestyrelsens bemærkninger hertil oplyst, at klageren er uenig i Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse af SKATs afgørelse, idet der henvises til de tidligere fremsendte bemærkninger til sagen.

Repræsentanten anmodede i udtalelsen om, at der blev indhentet oplysninger angående momsindbetalinger modtaget fra de to selskaber, [virksomhed1] LLC og [virksomhed2] LLC.

Skattestyrelsens supplerende udtalelse

Skattestyrelsen har den 25. maj 2021 afgivet en supplerende udtalelse i sagen, hvoraf der blandt andet fremgår følgende:

”...

Som det fremgår af afgørelsen, har Skattestyrelsen afgjort, at klageren i perioden har drevet selvstændig økonomisk virksomhed med salg af varer m.v., jf. momslovens § 3, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, henset til, at aktiviteterne reelt fremstod, som udøvet af klageren og ikke af [virksomhed1] LLC og [virksomhed2] LLC.

Klager har således ikke alene været at været at anse som herboende repræsentant for de 2 udenlandske virksomheder, Access LLC og [virksomhed2] LLC, men har reelt drevet virksomhed som enkeltmandsvirksomhed etableret her i landet. Videre har Skattestyrelsen afgjort, at der ikke er afregnet moms af alle indsætningerne på den bankkonto som klager som den eneste havde adgang til.

Som det fremgår af Skattestyrelsens afgørelsen, bilag 1, at der i Skattestyrelsens krav allerede modregnet den moms, som tidligere er angivet for de omhandlende momsperioder.

[virksomhed1] LLC var momsregistreret under cvr nr. [...1] i perioden 1. marts 2010 – 28. august 2012. Selskabet angav i perioden 1. april - 28. august 2012. Beløbet er modregnet for perioden.

[virksomhed2] LLC var momsregistreret under cvr nr. [...2] i perioden 10. september 2010 – 31. december 2015. Selskabet angav i perioden 1. april - 31. december 2014.

...”.

Klagerens indlæg af 9. juli 2021

Klageren har i dette indlæg kommenteret på de akter, som er sendt til klageren i forbindelse med aktindsigt:

”...

Med glæde kan jeg se Skat har modtget en Posteringsliste fra [finans1]. Af listen fremgår tydligt

at [virksomhed1] LLC vedrærende perioden q2 2012 til q4 2014, har afholdt 186 udgifter samlet 927.783,88 DRK, jeg vedhæfter liste på fil ”[virksomhed1]s udgifter”. Kan i bede Skat bekræfte at de er eninge taller 927.783,88 DKR Som udgift i perioden, i stedet for deres estimat 176156 DKR. Når [finans1] har noteret alle 186 udgifter er der jo ingen grund til at lave et estimat.

For at finde det rigtige beløb for salgsmoms, skal jeg bruge Skats Opgørelse af salgsmoms (2. kvartal 2012) og frem, 1 kvartal 2012 er forællet og bør ikke være i sagen. Helst i læstbart format som f.eks exel.

For at vise modposten til disse posteringer, så alt går i 0, skal jeg bruge bankontoudtog for [...91] fra 1997 til og med 2014

For de 2 [finans1] konto, fra marts 2007 til 2014, vigtigt at de 2 konti er sepereret, så vi kan udtage overførsler meller de 2 konto, og der er kontantudtog, før 2010, som er vigtige for sagen.

Helst i læstbart format som f.eks exel.

Disse ting fremgår ikke af aktinsigt så i må spørge skat.

Det grundlæggende element, om skat kan momsregistere et udlandst selvskab, acceptere at virksomheden kun betaler moms ej skat i Danmark. Og Med 5 års tilbagevirkende kraft omstøde dette, og tildele moms og skattepligt til en privatperson, med omvendt bevisførsel. Er et vigtigt princip, og vil kræve Juridisk accistance.

Grundet I ikke har retuneret de 17.500 dkr. tidliger nælvnt amt ferielunkning, har ingen advokat kunne kigge på dette endnu. Ligeledes har jeg problem med finansierign af Advokat. Er det muligt retten finciere advokat ? Med min nuværende intægt under 1000 dkr. om måneden, vil det tage mig ca. 4 år, at spare sammen til forskud til advikat. Hvis vi kan finacere advokat, skulle han kunne svare på 2 måneder, hvis jeg skal fincere, må jeg bede om 4 års udsættelse.

Men hvis vi kigger på tallene først og npr frem til sandheden 0 dkr, kan vi måske spare en advokat.

...”.

Klageren har vedhæftet et Excel-ark til sit indlæg af 9. juli 2021, hvoraf der blandt andet fremgår følgende (uddrag):

”

Vareforbrug [virksomhed1] LLC

927,783.88

DKR

Skal modregnes i den skattepligtige

19.12 2013

[finans1] konto [person4]

1,316.25

DKR

Marketing

27.12.2013

[finans1] konto [person4]

774.00

DKR

Internet

5.12 20013

[finans1] konto [person4]

700.00

DKR

Marketing

14.11.2013

[finans1] konto [person4]

269.00

DKR

Kreditnota kunde

13.11.2013

[finans1] konto [person4]

560.00

DKR

Kreditnota kunde

11.11.2013

[finans1] konto [person4]

180.00

DKR

Kreditnota kunde

6,11.2013

[finans1] konto [person4]

60.00

DKR

Kreditnota kunde

17.10.2013

[finans1] konto [person4]

300.00

DKR

Kreditnota kunde

17.10.2013

[finans1] konto [person4]

279.00

DKR

Marketing

17.10.2013

[finans1] konto [person4]

285.00

DKR

Kreditnota kunde

17.10.2013

[finans1] konto [person4]

1,122.00

DKR

internet

1.10.2013

[finans1] konto [person4]

714.00

DKR

internet

20.9.2013

[finans1] konto [person4]

22.00

DKR

Kreditnota kunde

...

30.12.2013

[finans1] konto [virksomhed1] LLC

677.80

DKR

Bank gebyr

20.12.2013

[finans1] konto [virksomhed1] LLC

18,733.60

DKR

Varekøb

19.12.2013

[finans1] konto [virksomhed1] LLC

1,351.14

DKR

anoncering

12.12.2013

[finans1] konto [virksomhed1] LLC

75.00

DKR

kunde kredit

11.11.2013

[finans1] konto [virksomhed1] LLC

132.00

DKR

told

5.11.2013

[finans1] konto [virksomhed1] LLC

750.00

DKR

Kuntor udgifter

...”.

Klagerens indlæg af 11. juli 2021

Klageren har den 11. juli 2021 fremsendt to indlæg, hvoraf der fremgår følgende:

Indlæg 1:

”Opgørelse af salgsmoms (2. kvartal 2012) og frem til q4 2014, vil jeg lade sig gælde følgende provokation, som i og skat bedes bekræfte

”Ingen af betalinger til [virksomhed1] LLC, kommer fra danske salg”

”Ingen af varene er afsendt fra Danmark”

”Orderbehandlingen er ikke sket fra Danmark”

”[person2] har efter 28.8 2012, ikke haft noget med dette salg af gøre”

Hvis der er inbetalinger hvor i ikke er enige, bedes i for hver indbetalinge fremvise inbetalingskvitering, Fakture der ligger bag salget, så vi kan se navn og adresse på slutbruger. Vi skal også bruge Kundes kuvert med poststempel, så vi kan se hvilket land, by og dato varen er afsendt fra. Vi skal f.eks vi vide om en [virksomhed6] betalinger stammer fra [virksomhed6].No, [virksomhed6].ch og hvor kunde bor. Hvis korspondancen med kunden er sket elekstronisk, skal vi have IP adresse ´, mac adresser, og i skal bede teleselskabet hvorfra korspondancen er sket.

Ved det er en del atbejde, men håber vi alle er eninge om at det vigtigste er vi når frem til sandheden.

...”.

Indlæg 2:

”Suplerenede information

Side 93 i aktinsigt, ses at [person2] var herboende representant For [virksomhed1] LLC USA Se nummer [...1] fra 1.3 2010 til 26.8 2012. afgiftspligtige jf. § 47, stk. 2 er derfor gældene fra 1 april 2012 til 26.8.2012, ikke senere

Side 98 Beskriver i aktinsigt, ses at [person2] var herboende representant For [virksomhed2] LLC USA SE nummer [...2], Men da dette selvskab ikke har Danske bankonto, er dette ikke relevat for sagen. afgiftspligtige jf. § 47, stk. 2 er ikke gældende for [virksomhed2] alle krav fra skat vedrøre [virksomhed1] påståede konti i [finans1]. Skatteankestyrelsen Lægger for meget vægt på at [virksomhed2] LLC ikke afmelde [person2] som representant i 2012 efter [person2] udvandrede, men har virkeligt ingen betydning.

Jeg beder jer derfor at fjerne alle krav efter 26.8.2012.

Side 101, mail [finans1] 15. December 2014. [finans1] skriver ”Jeg spærrer engagementet for nuværende, da vi mangler besked fra [person4] omkring ejerskab”. Altså er [person4] i 2014 [finans1]s kontakperson ikke [person2].

Side 616, sidste side i [finans1]s posteringslise skriver [finans1] [virksomhed1] att [person4],

Efter 28.8 2012, hvor [person2] udtræder som Representant og er udvandret fra Danmark, hvorfor tror skat at [person2] som skulle drive den danske del af virksomheden, og ikke [person4] eller en tredje person, der har jo været andre der delte adresse med [virksomhed1] efter [person2] udvandrede, ?? Virkeligt ingen grund til Skats tundelsyn rettet imod [person2]. Specielt ikke efter 26.8.2012, hvor [person2] ikke har ansvar for [virksomhed1], og [virksomhed2] aldrig fik en dansk Bank.

Side 1117 i Aktinsigt, mail fra [finans1] 22. December

”[finans1] skal oplyse, om der er fuldmagtsforhold i relation til konto nr. [...05] og [...40]. Jeg kan oplyse, at der ikke er registreret fuldmagter vedrørende disse konti. Endvidere kan jeg oplyse, at der ikke er tilknyttet netbank til de pågældende konti.”

Det er hermed fejlagtigt at påstå at [person2] skulle have adgang til disse 2 konti. [person2] bor i udlandet, og unden netbank aftale eller fuldmagt, er det umuligt.

Og hvis [finans1] ikke har fuldmager til kontine, kan de tilhøre os alle. De kan tilhøre (navne undladt). Jeg anmoder derfor om at alt materiale der vedrøre [finans1] udgår af sagen, da det er en utroværdig kilde også deres posteringslister fra [finans1]. Det er imod vores retsfølelse at bruge en så utroværdig kilde. Vi ved jo ikke om der er betaliger bag posteringslisten.

...”

Klagerens indlæg af 12. juli 2021

Klageren har den 12. juli 2021 indsendt samlet fem indlæg, hvoraf tre af indlæggene er genfremsendelser af indlæg fra henholdsvis den 9. og den 11. juli 2021, ligesom der er en genfremsendelse af det vedhæftede Excel-ark, som oprindelig er indsendt den 9. juli 2021.

Af det nye indlæg fra den 12. juli 2021 fremgår følgende:

”I forlængelse af de 3 mails sendt i weekenden, vil jeg for at spare os alle mange tusinde timers arbejde og mange retsmøde og advokattimer, foreslå forlig, som i bedes dele med skat:

For moms q2 og q3 2012, mødes vi på mitten Og [person2] hæfter for en momskorrektion hos [virksomhed1] på 35.626,50 DKR.

Skat afstår deres krav q4 2012 og frem, da [person2] udtræder som representant 28,8 2012, og det er klar et [virksomhed1] ikke har haft overskud, afstår skat det kompleks krav om skattepligt., [person2] vil ikke stille krav om dokumentation for de 35.626,50 DKR.

Denne sag er blevet besværet at den 6 års forsinkelse før sagen er taget op. Derfor er sagen meget svær for os alle, så jeg syntes dette forlig er meget fair.

...”

Skattestyrelsens udtalelse af 9. september 2021

Skatteankestyrelsen har udsendt en ændret indstilling, hvori klagerens skønsmæssigt fastsatte fradrag for købsmoms nedsættes til 0 kr. på baggrund af Landsskatterettens afgørelse i SKM2021.456.LSR.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens ændrede indstilling i sagen, hvorefter der ikke gives et skønsmæssig fastsat fradrag for købsmoms. Som følge heraf fastsættes klagerens købsmoms til 71.206 kr., og det samlede momstilsvar fastsættes til 280.968 kr., idet salgsmomsen fortsat er 209.762 kr. Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen blandt andet anført følgende:

”...

Klager har for perioden fra den 1. april 2012 – 31. december 2014 via cvr nr. [...2] og cvr nr. [...1] angivet i alt 71.206 kr. i købsmoms. I alt 20.656 kr. for 2012, 36.651 kr. for 2013 og 13.899 kr. for 2014. Skattestyrelsen henviser til tidligere indsendte oplysninger.

Skattestyrelsen har i forbindelse med den gennemførte kontrol ikke været i besiddelse af klagers regnskabsmateriale, da det trods anmodninger ikke er udleveret. Skattestyrelsen har som følge heraf fastsat klagers (salgs- og) købsmoms for perioden skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

Skattestyrelsen har i afgørelse indrømmet klageren et skønsmæssig fastsat fradrag for købsmoms, idet købsmomsen skønsmæssigt er fastsat til 20 % af den for lidt angivne salgsmoms. Ændringen/nedsættelsen af købsmomsen udgjorde således det skønsmæssige ansatte beløb (44.093 kr.) fratrukket det tidligere angivet fra de 2 udenlandske virksomheder (71.206 kr.). Dette medførte en ændring/nedsættelse af købsmomsen med i alt 27.167 kr.

Under sagens behandling har klager nedlagt påstand om, at klager for den omhandlede periode har ret til et fradrag af den indgående moms på i alt 927.783 kr., jf. mail fra 12. juli 2021. Til støtte herfor har klager fremlagt en sammentælling af udgiftsposter m.v. fra kontoen i [finans1]. De underliggende bilag hertil er dog ikke fremlagt i forbindelse med klagebehandlingen. Opgørelsen med sammentællingen viser også, at der er medtaget beløb, som ikke er momsbelagte, f.eks. bankgebyrer, lokaleleje, renter, told m.v.

I øvrigt bemærkes det at den der ønsker et momsfradrag, har bevisbyrden.

Skattestyrelsen indstiller at Skatteankestyrelsens fornyede forslag til afgørelse stadfæstes, men købsmomsen ansættes til 0 kr. Således at klager ikke anerkendes hverken den allerede angivet købsmoms (71.206 kr.), den af klager opgjorte købsmoms (927.783 kr.), eller den i afgørelsen opgjorte købsmoms (44.093 kr.), jf. momslovens § 37, stk. 1.

Den samlede forhøjelse af momstilsvaret udgør således 280.968 kr., hvilket er en ændring af Skattestyrelsens afgørelse på 44.039 kr. i skærpende retning.

Der er herved henset til, at klager ikke har godtgjort, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Skattestyrelsen er således enige i at klager ikke skulle være indrømmet et skønsmæssigt fradrag for købsmoms for perioden fra den 1. april 2012 – 31. december 2014, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. Videre skal den allerede indberettede beløb (71.206 kr.) heller ikke anerkendes som fradragsberettiget.

Skattestyrelsen er enige i, at der ikke er fremlagt objektive beviser i sagen, der understøtter dette skøn eller den allerede indberettede købsmoms.

...”.

Klagerens udtalelser af 10. september 2021, 21. september 2021, 7. december 2021 og 16. december 2021

Klageren er uenig i Skatteankestyrelsens ændrede indstilling i sagen samt Skattestyrelsens bemærkninger hertil, herunder nedsættelse af det skønsmæssigt fastsatte fradrag for købsmoms til 0 kr.

Af klagerens indlæg fra den 16. december 2021 fremgår blandt andet følgende:

”...

”har klager haft enerderet over midlerne på kontoen i hele perioden” Nej [finans1] skriver at igen har haft råderet over kontiene, ud over skat og [finans1].

”Kontoen i [finans1] for 2012 og 2013 fremgik af klagers engen Skatteoplysninger(r75)” Bankonti angives af pengeisntitut, ikke skatteyder, og [finans1] har bekræftet at kun skat og [finans1] havde adgang til disse konti, hvis [finans1] har fejlangivet har de bekræftet dette var en fejl. Det [person2] har angivet på R75, er der betalt moms af. Ikke sammenhlng mellem [finans1] posteringslise til hverken [person2] [person4], [virksomhed1] eller [virksomhed2]. Og da skat som de enste med adgang til kontiene, ikke vil inhente de enkelte posterings kviteringer ved vi ikke hvad dette er.

Side 3, SKM2021 456LSK, drejer som om salg til momspligtig virksomhed, slet ikke relevans for sagen, bare for at forvire.

”regnskabsmateriale” for de danske filialer er indsendt løbende til skat fra 2012 til 2014, og originalerne hentet af skat forår 2015, og i de første 5 år er der ikke manglede noget maeriale. En 5 års forældelse gælder her, så styrelsen kan ikke 9 år senere pludesligt anfæste de 71.206 dkr. i købsmoms, fordig de har mistet materialet de modtog fra 2012 til 2015, alle krav skal angives inden 5 år, ellers er det forældet. 2015 var det en simpel sag, at skat ved en fejl kom til at flytte nogle posteringer fra [finans1] over på [person2], samt 44 sjuskefejl, i 2021 6 år senere forsøger styrelsen stædigt at holde fast i den forkerte beslutning, ved 9 år senre at bede om at få gensendt det materiale de de sidste 9 år har forlagt, fordig sagen har skiftet hænder i skattestyrelsen. Hvis nogen vil have mere materiale må de kontakte tidligere sagsbehandlere i Skat.

Bemærkninger til købsmoms er taget til efterretning og ny beregning 908785 dkr. er fremsendt. Da kun skat har adgang til de 2 konti i [finans1] må bevirsbyrten tilfalde skat, som de eneste med adgang til konti.

Alt regnskabsmateriale og alle kopier heraf afhentet af skat, som if forbindelse med skift af sagsbehandler i skat har forlagt materiale. Derfor er det ikke muligt at genskabe hvad der ligger til grund for de oprindeligt tal angivet til skat for de 2 filialer, med mindre skak kan kontakte alle tidlgere sagsbehandlere og bede dem om deres materiale.”

Klagerens udtalelse af 28. januar 2022

Klageren har indsendt en udtalelse, hvoraf der blandt andet fremgår følgende vedrørende oplysninger fra [finans1]:

”...

[person2] har flere gange foreslået stat og skatteankestyrrelsen, at stat som de eneste med adgang til kontien, kan bede [finans1] om kvitering for hver enkelt postering, så vi kan se de enkelte betalinger hvad de er, men dette er pure afvist. Ville virkeligt sige meget og se hvem kunderne betalte til, er det til [person4], En Danske filial, eller direkte til udlandst selvskab eller noget helt andet, herefter ville det også være klart om noget krævede dansk moms. Så uden hjælp fra skat må vi som [finans1] desvære smide tørklædet i ringen og konkludere, at vi intet ved.

Skat siger [person2] har Selvangivet aktivitet i flilialer, betyder intet, da alt dette er betalt Retmæssigt moms af alt filial omsætning. Og dette intet sammenhng har med fanfom listerne.

Skat påstår [finans1] et år angav til skat [person2] var kunde i banken. Er en fejl som [finans1] Straks rettede, stammer nok fra [person2] har boet på samme adresse som [person4], og [person4] ikke har dansk cpr nummer. Men [finans1] ved ikke hvorfor de lavde denne fejl. Og [finans1] har bekræftet [person2] ALDRIG har været kunde i banken, og aldrig har haft adgang til posteringerne på listerne. Så denne sjuslefejl siger os intet.

Konklution

Vi må desværre afvise [navn udeladt] oplæg, da vi ikke kan finde sammenhæng mellem de posteringslister [navn udeladt] fremlægger og [person2] eller de 2 filialer. Vi må regne med at i 2012, 2013 og 2014, har der bedre materiale, og vi må holde fast ved skats oprindelige gennemgang af de 2 filialer fra 2012, 2013 og 2014, må være korrekt.

...”.

Retsmøde

Klageren fastholdt påstanden om, at der ikke skal ske forhøjelse af virksomhedernes momstilsvar i perioden fra den 1. april 2012 til den 31. december 2014 og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg i sagen.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes, men at der sker en skærpelse af købsmoms, da klagerens skønsmæssigt fastsatte fradrag for købsmoms nedsættes til 0 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har anset klageren som indehaver af virksomhederne [virksomhed1] LLC og [virksomhed2] LLC og på baggrund heraf har forhøjet virksomhedernes momstilsvar med samlet 236.930 kr. for perioden fra den 1. april 2012 til den 31. december 2014.

Det følger af momslovens § 3, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 106 af den 23. januar 2013, herefter momsloven), at:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed”.

Følgende fremgår af momslovens § 4, stk. 1:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.”

Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2.

Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,
3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2,
4) afgiften af ydelser, som virksomheden er betalingspligtig for efter § 46, stk. 1, nr. 3 og 6,
5) den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.”

Følgende fremgår af momslovens § 46, stk. 6, vedrørende herboende repræsentanter:

”Er en virksomhed registreret ved en herboende repræsentant efter § 47, stk. 2, hæfter denne og repræsentanten solidarisk for betaling af afgiften”.

Momslovens kapitel 12 opregner den gruppe af personer, der er forpligtede til eller frivilligt kan lade sig registrere for moms. Som hovedregel omfatter registreringspligten afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, jf. momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt.

Følgende fremgår af momslovens § 47, stk. 2, vedrørende registrering af virksomheder:

”Afgiftspligtige personer, som har forretningssted i et land uden for EU, med hvilket Danmark ikke har et retligt instrument om gensidig bistand med en retsvirkning, der svarer til reglerne i EU, skal registreres ved en person, der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i landet. Det samme gælder, når den udenlandske virksomhed foretager erhvervelser af varer fra andre EU-lande. Afgiftspligtige personer med forretningssted uden for Danmark skal ikke registreres, i det omfang aftageren er gjort betalingspligtig.

...”.

Virksomheder skal for hver afgiftsperiode angive størrelsen af ud- og indgående afgift m.v., jf. momslovens § 56, stk. 1:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Hvis den indgående afgift for en afgiftsperiode overstiger den udgående afgift for samme periode, får virksomheden forskellen godtgjort efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

...”.

I momsforordningens artikel 10, stk. 1-3, fremgår der følgende kriterier, som skal anvendes i forbindelse med vurderingen af hjemstedet for økonomisk virksomhed:

”Artikel 10

  1. Med henblik på anvendelsen af artikel 44 og 45 i direktiv 2006/112/EF forstås ved det sted, hvor den afgiftspligtige person har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, det sted, hvor virksomheden har sit hovedkontor.
  1. Når det sted, der er omhandlet i stk. 1, skal fastlægges, tages der hensyn til, hvor væsentlige beslutninger vedrørende den almindelige drift af virksomheden træffes, hvor virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted, og hvor virksomhedens ledelse mødes.

Hvis disse kriterier ikke gør det muligt at fastlægge hjemstedet for den økonomiske virksomhed med sikkerhed, er det sted, hvor vigtige beslutninger vedrørende den almindelige drift af virksomheden træffes, det afgørende kriterium.

  1. En postadresse alene kan ikke betragtes som hjemstedet for en afgiftspligtig persons økonomiske virksomhed.”

Etableringsbegrebet dækker både over virksomheders hjemsted for den økonomiske virksomhed og faste forretningssteder. En virksomheds hjemsted for den økonomiske virksomhed har forrang som tilknytningsmoment, jf. EU-Domstolens dom i sag C-168/84 (Berkholz), præmis 15-17.

Klageren har registreret sig som herboende repræsentant og direktør i de udenlandske virksomheder [virksomhed1] LLC for perioden fra den 1. marts 2010 til den 28. august 2012 og i [virksomhed2] LLC fra den 10. september 2012 til den 31. december 2014. [virksomhed2] LLC har i samme periode været registreret for moms.

SKAT har ikke betragtet klageren som herboende repræsentant for virksomhederne, idet SKAT har anset klageren for den retmæssige indehaver af virksomhederne [virksomhed2] LLC og [virksomhed1] LLC, hvorfor virksomhederne efter SKATs opfattelse er fejlregistreret, da virksomhederne skulle have været registreret som enkeltmandsvirksomheder med klageren som indehaver.

For nærmere at afgøre, om det drejer sig om en udenlandsk eller dansk virksomhed, skal det afgøres, hvor den økonomiske virksomhed er etableret. Der skal i den forbindelse blandt andet tages hensyn til, hvor væsentlige beslutninger vedrørende den almindelige drift af virksomheden træffes, hvor virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted, og hvor ledelsen mødes, jf. momsforordningens artikel 10, stk. 1-3.

Hvis etableringsstedet for den økonomiske virksomhed ikke kan fastlægges entydigt ud fra disse kriterier, har det sted, hvor væsentlige beslutninger vedrørende den almindelige drift af virksomheden træffes, forrang som tilknytningsmoment.

Det fremgår af kontoudtog fra såvel virksomhedernes som klagerens private bankkonti, at der har været drevet virksomhed i Danmark, idet der har været indsat beløb som betaling for varer købt via digitale markedspladser som [virksomhed5], [virksomhed6] og lignende på disse konti i et omfang, som har karakter af økonomisk virksomhed. Ved ransagningen af klagerens adresse, [adresse1], [by1], bar klagerens lejlighed præg af, at der blev drevet virksomhed fra lejligheden, idet lejligheden fremstod som lager for virksomhederne. Desuden har klageren bestilt varer fra Kina til levering i Danmark, idet SKAT den 29. april 2013 stoppede en sending med [...], hvor brevet fra SKAT var adresseret til klageren på adressen [adresse1]. Klageren har selv foretaget registreringen af virksomhederne hos SKAT, hvor han har angivet sig selv som direktør i virksomhederne. Klageren har været den eneste, som har haft råderet over de penge, der har været tjent i virksomhederne, idet klageren har været oprettet som bruger og hæveberettiget på bankkontoen i [finans1]. Derudover er der indsat beløb fra salg via blandt andet [virksomhed5] på klagerens private bankkonti i [finans2]. Herudover fremgår der på virksomhedernes bankkonti ved hævningen eksempelvis teksten ”mig”, ”egen” eller lignende, og det er alene klageren, som har haft adgang til disse konti.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at klageren har drevet selvstændig økonomisk virksomhed fra adresserne i Danmark, og at virksomhederne burde have været registreret som enkeltmandsvirksomheder i Danmark, jf. momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt.

Der er herved særligt henset til, at den daglige drift er foregået i Danmark blandt andet gennem salg på danske digitale markedspladser, varerne har været leveret fra Danmark til private kunder, ligesom klageren har haft ledelsen i virksomhederne i kraft af sin rolle som direktør i virksomhederne. Videre er der henset til, at klageren findes at have haft fuld råderet over indsætningerne hidrørende fra salg af varerne til danske kunder på konti i [finans1], ligesom det ikke er godtgjort, at indsætningerne på kontoen i [finans2] bank stammer fra afdrag på lån ydet til [virksomhed1] LLC, indehaverens tidligere ægtefælle eller venner.

Virksomhederne anses således for at være etableret af klageren i Danmark med henblik på at drive selvstændig økonomisk virksomhed i Danmark, jf. momslovens § 3, stk. 1, og virksomhedernes leverancer af varer og ydelser er herefter momspligtige, jf. momslovens § 4. På den baggrund er virksomhederne registreringspligtige i Danmark, jf. momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt.

Det er gjort gældende, at klagerens forpligtelse som herboende repræsentant ophørte den 28. august 2012, hvor den nye ledelse i virksomhederne afmeldte ham. Ligeledes er det gjort gældende, at klageren alene har været tilknyttet som bruger på [finans1]s konto via online banking frem til den 1. november 2012, hvor han afleverede hævekort, nøglekort med videre til den nye direktør for virksomheden, [virksomhed1] LLC.

Hertil bemærker Landsskatteretten, at afmeldelse af klageren som herboende repræsentant pr. 28. august 2012 ikke er modtaget hverken hos SKAT eller i Erhvervsstyrelsen for virksomheden [virksomhed2] LLC. Som direktør i virksomhederne påhviler der klageren et ansvar for at følge op på, hvorvidt ansvar og pligter i kraft af disse roller er ophørt eller ej. Den fremlagte aftale, hvor klageren skulle have solgt 1 USD-aktie i hver af de 2 virksomheder til en samlet pris på 2 USD, og hvor direktørposterne i begge virksomheder samtidig er overdraget til køberen pr. 1. november 2012, godtgør ikke, at det ikke drejer sig om enkeltmandsvirksomheder med klageren som indehaver, idet aftalen hverken indeholder køberens fulde navn eller dato for underskrift af aftalen, hvilket må betragtes som et usædvanligt forhold ved en aftale af en sådan type. Derudover er der fremlagt dokumentation for, at klageren alene har været tilknyttet som bruger på kontoen i [finans1], men der fremgår ikke oplysninger om, i hvilken periode klageren har været bruger på denne konto, hvorfor det heller ikke er godtgjort, at klageren ikke havde adgang til konti i [finans1] i hele den omhandlede periode.

Herudover er der fremlagt fremlejekontrakt på klagerens adresser i Danmark, idet det er gjort gældende, at det ikke er klageren, som har drevet virksomhed fra disse adresser.

Hertil bemærker Landsskatteretten, at kontoudtog fra henholdsvis virksomhederne og klagerens private konti sammenholdt med den udaterede fremlejekontrakt på klagerens adresser på [adresse2], [by2], og [adresse1], [by1], ikke dokumenterer, at klageren ikke har kunnet disponere over adresserne i den omhandlede periode.

SKAT har anset indsætningerne på henholdsvis klagerens og virksomhedernes bankkonti som momspligtig omsætning og har beregnet salgsmoms heraf med 20 %.

Derudover har SKAT givet klageren et skønsmæssig fastsat fradrag for købsmoms, idet købsmomsen skønsmæssigt er fastsat til 20 % af den for lidt angivne salgsmoms.

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1, pkt., fremgår følgende:

”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt”.

Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en anden sag, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn.

Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende:

”... Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt.

...”.

Samme forhold gør sig gældende i denne sag, hvor der ikke er fremlagt objektive beviser for, at der er sket levering af varer eller ydelser til klageren, og at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af klageren.

På den baggrund finder Landsskatteretten, at betingelserne for at give klageren et skønsmæssigt opgjort fradrag for købsmoms ikke er opfyldt, jf. momslovens § 37.

Det er således med urette, at SKAT har givet klageren et skønsmæssig fastsat momsfradrag på 20 % af den for lidt angivne salgsmoms. Landsskatteretten nedsætter på den baggrund det skønsmæssige fradrag til 0 kr.

Samlet set finder Landsskatteretten, at det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. april 2012 til den 31. december 2014 med 209.762 kr. for salgsmoms. Landsskatteretten ændrer fastsættelsen af klagerens købsmoms, således at der ikke kan gives et skønsmæssigt fastsat fradrag for købsmoms. Klagerens købsmoms fastsættes på den baggrund til 71.206 kr. Klagerens samlede momstilsvar er således 280.968 kr.

Landsskatteretten bemærker, at spørgsmålet om forhøjelse af klagerens indkomst vil blive vurderet i en særskilt sag.

Landsskatteretten ændrer dermed SKATs afgørelse delvist.