Kendelse af 28-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-10-2017

SKAT har foretaget modregning i klagerens erstatning for langvarig sigtelse efter retsplejelovens § 1018 h til dækning af gæld vedrørende bøde til politi.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Statsadvokaten i [by1] traf den 25. september 2015 afgørelse om erstatning til klageren efter retsplejelovens § 1018 h, på i alt 12.000,00 kr. for langvarig sigtelse som følge af inaktivitet i sagsbehandling.

Den 19. oktober 2015 sendte SKAT et brev til klagerens repræsentant vedrørende partshøring om afgørelse om modregning. SKAT medsendte et oplysningsskema udfyldt af [politiet], hvor det fremgik, at hjemlen for tildeling af erstatning var retsplejelovens § 1018 a.

Klagerens repræsentant fremsatte den 30. oktober 2015 følgende indsigelser:

”SKAT har ved brev dateret 19. oktober 2015 varslet modregning i et erstatningskrav, som ovennævnte klient er tillagt i medfør af Statsadvokaten i [by1]s afgørelse af 25. september 2015.

Min klient ønsker ikke, at det tilkendte beløb modregnes i eventuel gæld til det offentlige.

SKAT anfører i sit brev, at der ikke ses at være begrænsninger i adgangen til modregning i erstatningskrav, idet kravet ifølge SKAT er tildelt i medfør af retsplejelovens (RPL) §1018 a.

Jeg er uenig med SKAT i denne vurdering. Det omhandlede erstatningskrav er i henhold til statsadvokatens afgørelse, side 2, tilkendt min klient i medfør af RPL §1018 h, jf. erstatningsansvarslovens (EAL) § 26. Der er således påvist culpøs adfærd fra politiets side.

Det følger af UfR 1996.1217V, at erstatningskrav tilkendt i medfør af RPL § 1018 h, jf. EAL § 26, og som således skyldes retsstridige fejl fra politiets side, adskiller sig fra krav tilkendt i medfør af RPL 1018 a, ikke mod den erstatningssøgendes ønske kan modregnes og anvendes til dækning af det offentliges krav på omkostninger.

Det er på denne baggrund min opfattelse, at der ikke kan ske modregning i det tilkendte beløb.

(...)”

Klageren har gæld til det offentlige vedrørende bøder til politiet.

Det fremgår af den påklagede afgørelse af 21. januar 2016 om modregning, at klagerens erstatning for langvarig sigtelse inklusive renter var 12.319,32 kr. på modregningstidspunkt.

SKATs afgørelse

SKAT har foretaget modregning i klagerens erstatning for langvarig sigtelse efter retsplejelovens § 1018 h med 12.319,32 kr. til dækning af gæld vedrørende bøde til politi.

SKAT har ved genvurderingen i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen fastholdt afgørelsen. Af SKATs udtalelse fremgår blandt andet følgende:

”Kravene var retskraftige og ikke forældet på modregningstidspunktet.

Kravene var udjævnelige, retskraftige, gensidige og afviklingsmodne på modregningstidspunktet, hvorfor modregningsbetingelserne var opfyldt.

Modregning er sket i overensstemmelse med statens almindelige modregningsadgang. Denne modregningsadgang er fælles for alle statslige myndigheder.

Vi har derfor ikke fundet grundlag for at ændre afgørelsen og sender herved sagen til afgørelse i Skatteankestyrelsen. Vi står gerne til rådighed for eventuelle yderligere oplysninger”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens repræsentants opfattelse, at modregningen skal ophæves.

Som begrundelse herfor har repræsentanten blandt andet anført følgende:

”Jeg har gjort SKAT opmærksom på dommen refereret i UfR 1996.1217V, hvoraf det efter undertegnedes opfattelse følger, at erstatningskrav tilkendt i medfør af retsplejelovens § 1018 h, jf. erstatningsansvarslovens § 26, og som således skyldes retsstridige fejl fra politiets side, ikke mod den erstatningssøgendes ønske kan modregnes og anvendes til dækning af det offentliges krav på omkostninger.

Heroverfor har SKAT i sin begrundelse anført:

I den aktuelle sag, er der tilkendt erstatning grundet langvarig sagsbehandlingstid ved politiet og ikke, som der lægges vægt på i den refererede afgørelse, som henvist til i Ugeskrift for Retsvæsen, "som følge af en retsstridig alvorlig krænkelse af kærendes frihed, der skyldes en åbenbar fejl fra politiets side..."

Efter klagers opfattelse er den referede dom i UfR og nærværende sag sammenlignelige på flere punkter, idet begge sager for det førte vedrører erstatnings som følge af politiets culpøse adfærd. I den aktuelle sag har klager således skulle tåle en helt urimelig lang sigtelsestid på mere end 5 år, og ansvaret herfor påhviler i det hele politiet, hvorfor erstatningen også er tildelt klager efter retsplejelovens § 1018 h, jf. erstatningsansvarslovens § 26.

I den referede landsretsafgørelse gør landsretten det klart, at erstatningen blev tildelt kærende i medfør af replejelovens § 1018 h, og ikke § 1018 a, idet landsretten udtaler:

"..[erstatningen] adskiller sig fra de former for uberettiget frihedsberøvelse, som begrunder erstatning efter retsplejelovens § 1018 a."

Efter klagers opfattelse er modregning i en sag som den foreliggende således udelukket, når erstatningen er tilkendt den erstatningssøgende som følge af culpøs adfærd fra politiets side, da dette som anført af landsretten "ville være stødende og i strid med erstatningsreglernes formål."

Endelig skal jeg anmode om at blive godtgjort for at yde klager bistand i sagen. Mit tidsforbrug på sagen kan opgøres til 3 timer.”

Landskatterettens afgørelse

Efter § 17 i inddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015) kan klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration af kravet, indbringes for Landsskatteretten.

Der gælder ikke særlige modregningsregler vedrørende modregning i erstatning fra politiet til dækning af bøde til politi. Modregning kan derfor kun gennemføres, hvis kravene er udjævnelige, modfordringen er retskraftig, der foreligger gensidighed mellem fordringerne, hvis modfordringen er forfalden til betaling, samt hvis frigørelsestiden for tilgodehavendet er indtrådt.

Der er intet grundlag for at antage, at de opregnede betingelser ikke alle var opfyldt, da modregningen blev gennemført.

Det antages dog, at tilgodehavender hos det offentlige kan have en sådan karakter, at modregning heri er udelukket. Dette fremgår af Den juridiske vejledning for 2017-1, afsnit G.A.3.1.4.4. Statens modregningsret er begrænset ved Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 186 af 22. november 1983. Af cirkulæreskrivelsen fremgår blandt andet følgende:

”Man skal derfor efter beslutning i regeringen anmode styrelserne om fremover at undlade at modregne statslige krav uden for formuerettens område, herunder renter og sagsomkostninger i anledning af sådanne krav, i krav på vederlag for leverancer, entrepriser og arbejds- og tjenesteydelser samt andre formueretlige krav mod staten. Man skal samtidig anmode styrelserne om ikke at aftale modregning mellem sådanne krav samt at undlade at håndhæve allerede indgåede aftaler herom.

Statslige krav uden for formuerettens område er f.eks. alle skatterestancer, momskrav, bødekrav m.v.

Regreskrav vedrørende indfriede eksportkreditkautioner og statsgaranterede lån samt andre krav inden for formuerettens område berøres ikke af nærværende cirkulæreskrivelse. Sådanne krav vil derfor fortsat kunne bringes i modregning såvel i formueretlige krav mod staten som i krav mod staten uden for formuerettens område, f.eks. i krav på tilbagebetaling af overskydende skat eller moms.”

Retsplejelovens § 1018 h har følgende ordlyd:

”Erstatningskrav, der på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler rejses af sigtede, domfældte eller andre i anledning af strafferetlig forfølgning, behandles på begæring efter reglerne i dette kapitel”

Ud fra det oplyste anses klagerens tilgodehavende på erstatning efter retsplejelovens § 1018 h ikke for at have en sådan karakter, der gør, at der ikke kan foretages modregning heri til dækning af klagerens offentlige gæld. Der henvises i den forbindelse til SKM2011.458.VLR, hvor det blev fastslået, at kunne foretages modregning i en erstatning efter retsplejelovens § 1018 h for bortkomst af en guldkæde til dækning af krav på betaling af momsgæld. Retten udtalte, at et erstatningskrav, der var opstået i forbindelse med politiets myndighedsudøvelse, anses at være af offentligretlig karakter, der faldt uden for formuerettens område. Det forhold, at kravet hviler på almindelige erstatningsretlige regler, bevirker ikke i sig selv, at kravet kan anses for et formueretligt krav.

Der foreligger heller ikke andre særlige omstændigheder, der kan forhindre modregning i det foreliggende tilfælde.

Det er således med rette, at SKAT har foretaget modregning i klagerens erstatning for langvarig sigtelse efter retsplejelovens § 1018 h til dækning af gæld vedrørende bøde til politi.

En anmodning om omkostningsgodtgørelse skal rettes til SKAT som 1. instans. Det bemærkes dog, at det fremgår af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 7, at der ikke er adgang til omkostningsgodtgørelse i klager over afgørelser efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Landsskatterettens stadfæster herefter SKATs afgørelse.