Kendelse af 20-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 21-07-2018

SKAT har opkrævet klageren 1.338.314 kr. i registreringsafgift i solidarisk hæftelse med [virksomhed1] A/S, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk.1 og stk.5, idet SKAT har anset motorkøretøjet for omfattet af registreringspligten i Danmark, jf. dagældende registreringsbekendtgørelses § 3, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1-3. Motorkøretøjet skulle forinden benyttelsen have været afgiftsberigtiget, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Den afgiftspligtige værdi er fastsat af SKATs Motorcenter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

SKAT udførte den 5. maj 2014, sammen med [politiet], en kontrolaktion på [by1] Havn.

Her blev motorkøretøjet af mærket Ferrari [...] med stelnummer [...] standset. Ved kontrollen blev det konstateret, at køretøjet var påmonteret prøveskilte med registreringsnummer [reg.nr.1] samt grønne udenlandske nummerplader med registreringsnummer [reg.nr.2]. Køretøjet havde på standsningstidspunktet kørt 68.245 km.

Føreren af køretøjet var klageren, som oplyste, at køretøjet var ejet af [virksomhed1] A/S. Klageren forklarede endvidere, at han på standsningstidspunktet var på vej til et eventarrangement, [x1] i [by2], Sverige. Det var ifølge klageren hensigten, at køretøjet skulle repareres hos mekanikere, der var tilstede ved det pågældende event. Køretøjet havde en defekt gearkasse og startproblemer.

For at teste køretøjet havde klageren afvist at lade køretøjet fragte på en trailer og i stedet valgt at køre til [by2], Sverige. Det var ikke hensigten, at klageren skulle deltage i arrangementet.

Klageren oplyste, at han havde leaset køretøjet den 2. maj 2014 og havde fået køretøjet udleveret den 5. maj 2014. SKAT har ved gennemgang af leasingforholdet indgået den 2. maj 2014, mellem klageren og [virksomhed1] A/S konstateret, at leasingforholdet vedrørte et køretøj af mærket Ferrari 360, med registreringsnummer [reg.nr.3].

Videre oplyste klageren, at han havde lejet prøveskilte til køretøjet den 30. april 2014 til brug for kørsel den 5. maj 2014. Det ses af kvittering af 30. april 2014 fra SKAT, at der var bestilt prøveskilte med gyldighed den 5. maj 2014 vedrørende det pågældende køretøj til formålet ”Demonstration ifm. salg”. Vedrørende de udenlandske prøveskilte med registreringsnummer [reg.nr.2] blev det af klageren oplyst, at disse formodentligt var køretøjets schweiziske nummerplader, dog uden at kunne fastlægge dette med sikkerhed. SKAT har efterfølgende konstateret efter oplysninger fra klagerens repræsentant, at de udenlandske nummerplader tilhørte klageren.

På standsningstidspunktet blev det af SKAT konstateret, at der var der hjelm, handsker og rygsæk i køretøjet samt påmonteret en RaceLogic kørecomputer. På køretøjet var der tillige monteret semi slick dæk til banerace. Klageren oplyste, at disse genstande var ejet af [virksomhed1] A/S’s direktør, [person1].

Ved mail af 15. september 2015 fra [person2], klagerens svigersøn, til SKAT fremgår, at de af SKAT konstaterede genstande tilhører [person2]. Heraf fremgår, at:

”Under henvisning til journalnummer 14 -2550367 skal jeg venligst gøre opmærksom på, at den fundne motorcykelhjelm, motorcykelhandsker og rygsæk tilhører undertegnede.

Jeg kan forstå på [person3] og hans advokat [person4], at disse genstande er i SKATs varetægt.

Derfor retter jeg henvendelse til dig for at få tingene udleveret. ”

[virksomhed1] A/S, ved direktør [person1], har til SKAT oplyst, at klageren den 5. maj 2014 afhentede det pågældende køretøj, som samme morgen havde fået påmonteret semi slick dæk til banerace. [person1] bekræftede endvidere, at der var noget galt med køretøjet, men at [virksomhed1] A/S ikke havde tilbudt at fragte køretøjet til [by2], da mekanikerne tilstede på eventet, [x1], var selvsamme mekanikere som til dagligt var ansat på værkstedet i [by3]. Endvidere oplyste [person1], at man ikke havde været bekendt med, at klageren var mødt op med prøveskilte, og at klageren havde forladt [virksomhed1] A/S i det pågældende køretøj, med påmonterede prøveplader.

[virksomhed2] A/S har, ved direktør [person5], oplyst ved skrivelse af 5. november 2014, at det pågældende køretøj har gennemgået et værkstedsforløb. Heraf fremgår, at:

”Ved køretøjets import til landet var dette ikke klargjort, hvorfor forventet udleveringstidspunkt på dette tidspunkt blev forskudt med 14 dage.

[virksomhed2]r oplevede dog tekniske problemer med køretøjet, hvorfor tidspunktet for forventet udleveringen af bilen atter måtte udskydes. Værkstedet hos [virksomhed2]r forventede bilen klar til udlevering ved udgangen af april.

Den 29. april 2014 mødte [person3] op hos [virksomhed2] i forventning om, at bilen var færdig klargjort, hvilket desværre ikke var tilfældet. [person3] informeres således om, at der er konstateret problemer omkring bilens elektroniske system til styring af gearkassen. [virksomhed2]r orienterede om, at der blev arbejdet intensivt på denne problematik. [virksomhed2]r orienterede i den sammenhæng om, at fejlen er periodisk og kræver yderligere diagnosticering før at fejlen kan udbedres. Bilen kan godt køre, men fejlen vil formentlig fremkomme forskelligt alt efter kørsels-type.

Bilen udleveres fra værkstedet den 5. maj 2014 af mekanikeren uden at fejlen er endeligt diagnosticeret og udbedret.

Vedhæftet findes dokumentation for udført arbejde samt åbenstående arbejde. [virksomhed2]r vurderer at have tilbagelagt ca. 150 -170km i forbindelse med diagnosticering og udbedring af fejl på køretøjet. ”

Af kontrakt nr. 1167/2014 fremgår, at klageren og [virksomhed1] A/S indgik en aftale om flexleasing vedrørende køretøjet af mærket Ferrari [...] med stelnummer [...], kørt 68.035 km ved udleveringen og første registreringsdato den 23. juni 2009.

Videre fremgår det af leasingkontrakten, at leasingperioden er fastsat med startdato den 1. april 2014 og slutdato den 1. april 2015, samt at køretøjet i denne periode er i stilstand, hvorfor køretøjet afmeldes og opbevares hos leasinggiver eller efter dennes anvisninger. Endvidere fremgår, at der for kontraktens oprettelse skal betales 6.250 kr. samt 123.018 kr. i depositum. Herudover fremgår, at den gennemsnitlige månedlige leasingydelse udgør 4.875 kr. Ligeledes fremgår det, at klageren ved leasingperiodens udløb er forpligtet til at anvise tredjemand til køb af køretøjet til den aftalte restværdi, samt at klageren er indforstået med [virksomhed3] A/S standardbetingelser.

SKATs afgørelse

SKAT har opkrævet klageren 1.338.314 kr. i registreringsafgift i solidarisk hæftelse med [virksomhed1] A/S, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk.1 og stk.5, idet SKAT har anset motorkøretøjet for omfattet af registreringspligten i Danmark, jf. dagældende registreringsbekendtgørelses § 3, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1-3.

SKAT har som begrundelse herfor anført:

”...

SKAT har den 5. maj 2014 ved en kontrol sammen med [politiet]s konstateret, at du som leasingtager, har taget [virksomhed1] A/S' køretøj i brug på færdselslovens område:

...

Og du har anvendt motorkøretøjet til kørsel i Danmark, selvom motorkøretøjet skulle have været indregistreret og afgiftsberigtiget inden benyttelsen i Danmark.

Som følge af den manglende registrering er motorkøretøjet beslaglagt efter bestemmelserne i toldlovens § 83 (lovbekendtgørelse nr. 867 af 13. september 2005), til sikkerhed for betaling af afgift og eventuel bøde samt sagsomkostninger.

Du hæfter solidarisk sammen med [virksomhed1] A/S for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1 og 5, samt for alle omkostninger i forbindelse med denne sag. I vil derfor blive afkrævet betaling for transport af samt omkostning til opbevaring af motorkøretøjet.

For yderligere begrundelse henvises til vedlagte sagsfremstilling. ”

Af SKATs sagsfremstilling fremgår bl.a. at:

”...

Under behandlingen af sagen er der konstateret disse forhold, der har relevans for sagen og som indgår i den samlede vurdering:

• Ifølge leasingkontrakten var køretøjets km-stand 68.035 ved kontraktens indgåelse. På standsningstidspunktet havde køretøjet kørt 68.245 km. Køretøjet havde derfor kørt 210 km siden kontraktens indgåelse og eftersom leasingtager ifølge ejerens oplysninger først har haft råderet over køretøjet fra den 5. maj 2014 om morgenen, må køretøjet have tilbagelagt 210 km samme morgen.

• Det fremgår endvidere af leasingkontrakten, at leasingtager ikke må anvende køretøjet til nogen form for motorsport eller lignende. Ligesom at det fremgår, at køretøjet, såfremt der er indgået en leasingaftale med ren stilstand, ikke må tages i brug på Færdselslovens område. Leasingtager er ikke berettiget til at påmontere prøveplader på køretøjet.

• Leasinggiver, [virksomhed1] A/S, kan ikke undgå at have vidst, at køretøjet ville blive anvendt på Færdselslovens område, idet [person3] påmonterede prøvemærker på køretøjet, da han havde hentet det hos [virksomhed1] A/S den 5. maj 2014 om morgenen.

• Leasinggiver havde netop selv påmonteret køretøjet dæk til banekørsel, også samme morgen, som [person3] hentede det.

• Leasingtager var ikke klar over at han havde indgået en stilstandskontrakt, eftersom han havde fået klargjort køretøjet til banekørsel (dæk, kørecomputer, hjelm osv) og påmonteret prøvemærker.

• Leasinggiver havde ikke stillet fejeblad til rådighed for leasingtageren med henblik på at få repareret bilen i Sverige. Det var de samme mekanikere, der var med til eventet i Sverige, som der var på værkstedet i [by3] til daglig. Det gav derfor ikke nogen mening at køre fra [by4] til Sverige for at få køretøjet repareret. Ligesom det virker usandsynligt at man vil køre så langt med et defekt køretøj, som ikke kunne skifte gear og som ikke kunne slukkes. Efter beslaglæggelsen konstaterede SKAT, at køretøjet ikke havde problemer med at starte.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke hæfter for betaling af registreringsafgift for køretøjet.

Der er til støtte for påstanden bl.a. anført:

”...

SAGSFREMSTILLING

...

[person3] leasede den 1. april 2014 det pågældende køretøj Ferrari [...] hos leasingselskabet [virksomhed1] A/S. Køretøjet befinder sig på dette tidspunkt hos importøren [virksomhed2] A/S i [by3], men eftersom køretøjet endnu ikke var færdigklargjort, bliver køretøjet ikke udleveret til [person3]. Det aftaltes i stedet, at udlevering skulle foregå efter 14 dage.

Medio april 2014 er køretøjet fortsat ikke klar til levering. Der er opstået tekniske problemer med køretøjet. [person3] bliver i den forbindelse orienteret om, at [virksomhed2] A/S' værksted har meget travlt, eftersom mange kunder ønsker deres køretøjer klargjort til sommerperioden. Af samme årsag kunne [virksomhed2] A/S ikke overholde den aftalte leveringsdato. På den baggrund bliver det mellem [person3] og [virksomhed2] A/S aftalt, at køretøjet vil være klar til levering ultimo april.

Den 20. april 2014 besøger [person3] [virksomhed2] A/S i [by3] med en forventning om, at køretøjet nu er færdigklar. Dette var imidlertid ikke tilfældet. Der var endnu en gang opstået nye tekniske problemer med køretøjet, som [virksomhed2] A/S' mekanikere havde arbejdet intensivt på i flere dage. Problemet bestod i, at gearkassen ikke fungerede optimalt. [virksomhed2] A/S havde imidlertid ikke det nødvendige værktøj til at udbedre dette.

[virksomhed2] A/S henvendte sig derfor til [virksomhed4] i [by5], Italien. [virksomhed2] A/S blev af fabrikken informeret om, at fejlen ikke kunne udbedres uden noget specielt værktøj. Dette ville fabrikken tidligst kunne levere til [virksomhed2] A/S i maj 2014. Ligeledes bliver det oplyst, at det kunne være en mulighed, at det pågældende værktøj kunne nå at ankomme til [virksomhed2]arrangementet, [x1], den 5. maj 2014 på [x2] i Sverige.

Det stod herefter klart for [person3], at hans Ferrari [...] ikke ville blive leveringsklar foreløbig. [virksomhed2] A/S har på dette tidspunkt brugt flere måneder på at klargøre køretøjet og har flere gange sprunget fristen for deres egen leveringsdato. [person3] har derfor mistet tilliden til, at [virksomhed2] A/S som værksted kan løfte opgaven. Det er [person3]' overbevisning, at [virksomhed2] A/S ikke inden for rimelig tid vil kunne afhjælpe fejlen ved gearkassen.

[person3] ønsker i stedet at benytte sig af muligheden for at få afhjulpet fejlen ved gearkassen ved eventet den 5. maj 2014 på [x2] i Sverige, hvor der angiveligt ville befinde sig det nødvendige specialværktøj, der var nødvendigt for at udbedre fejlen ved gearkassen, ligesom køretøjet kunne afprøves og justeres af de specialuddannede Ferrari-mekanikere under mere ekstreme forhold på en lukket bane.

Det bemærkes, at [virksomhed1] ikke er det samme som [virksomhed2] A/S. Det er sidstnævnte, som afholdte arrangementet i Sverige. De mekanikere, der er i [by3], er specialuddannede Ferrari-mekanikere. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at køretøjet kun på en lukket bane vil kunne testes til fulde med henblik på efterfølgende fejludbedring og afprøvning.

...

Det bemærkes i den forbindelse, at [virksomhed2] A/S har kørt over 170 km i køretøjet for at fejlsøge på gearkassen – uden at der blev fundet en løsning her på. Det er i den forbindelse væsentligt at holde sig for øje, at der fortsat er problemer med gearkassen, og at der hele tiden har været det, mens køretøjet har været i SKATs varetægt.

På den baggrund retter [person3] telefonisk henvendelse til SKAT den 30. april 2014 for at få afklaret, om det var muligt at leje prøvemærker til at besøge Ferrari-mekanikerne i Sverige med henblik på at få løst problemet med gearkassen. Dette blev af SKAT besvaret bekræftende. Derfor bestilte [person3] på SKATs hjemmeside et endags prøvemærke til den 5. maj 2014, hvor mekanikerne skulle være til stede i Sverige. Denne bestilling blev foretaget samme dag i forlængelse af telefonsamtalen med SKAT den 30. april 2014.

Ved bestilling af prøvemærkerne på SKATs hjemmeside får [person3] ved en fejl valgt de forkerte prøvemærker. [person3] får fejlagtigt bestilt prøvemærker til formålet "Demonstration i forbindelse med salg" og ikke med henblik på reparation. Eftersom der på prøvemærket alene er angivet et løbenummer og prøvemærkets gyldighedsperiode, bliver [person3] ikke klar over fejlen.

Udleveringen af den pågældende Ferrari [...] sker om morgenen mandag den 5. maj 2014 hos [virksomhed2] A/S i [by3]. Der er alene en lagermand til stede på værkstedet, som åbner og står for udleveringen af køretøjet. Både Ferrarien [...] og Ferrarien [...] afhentes denne morgen hos [virksomhed2] A/S, dvs. den 5. maj 2014. Det er ikke korrekt, når [virksomhed1]s direktør [person1] oplyser, at [person3] havde hentet den anden Ferrari om fredagen.

...

SKAT beslaglægger bilen den 5. maj 2014 - efter at [person3] kun har kørt ca. 40 km i bilen fra [virksomhed2] A/S i [by3] til [by1] Havn.

Som bilag 2 fremlægges kopi af arbejdskort dateret henholdsvis den 6. marts 2014 og den 17. november 2014, ordretidskontrol samt benzinregning fra [virksomhed2] A/S.

Som bilag 3 fremlægges endvidere fotos fra værkstedet af hydraulik komponenter til den beskadigede gearkasse, der netop er ankommet fra Italien.

Som bilag 4 fremlægges fotos af de originale dæks stand.

I erklæring af den 5. november 2014 fra [virksomhed2] A/S, jf. bilag 5, beskriver direktør [person5] værkstedsforløbet vedrørende køretøjet. [person5] bekræfter, at udleveringstidspunktet blev udskudt op til flere gange på grund af tekniske problemer med køretøjet, ligesom køretøjet blev udleveret fra værkstedet den 5. maj 2014, uden at fejlen var udbedret. Forinden udleveringen skønner [person5], at værkstedet har tilbagelagt 150 - 170 km i forbindelse med diagnosticering og udbedring af fejl på køretøjet.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række helt overordnet gældende, at det pågældende køretøj ikke er omfattet af registreringspligten i Danmark, idet den pågældende kørsel opfylder betingelserne for anvendelse af prøvemærker i Registreringsbekendtgørelsens bestemmelser, hvorfor der ikke er grundlag for at opkræve [person3] kr. 1.338.314 i registreringsafgift.

Det gøres i anden række helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at statuere registreringsafgiftspligt på baggrund af den kørsel, som er foretaget i den i sagen omhandlede Ferrari [...], idet omfanget af den foretagne kørsel har været under bagatelgrænsen. Det gøres videre gældende, at [person3] har haft en berettiget forventning om, at den pågældende kørsel med prøvemærker var lovlig.

Kørslen med prøvemærker var lovmæssig

Det gøres i første række gældende, at den i sagen omhandlede Ferrari [...] ikke er registreringspligtig, hvorfor [person3] som følge heraf ikke kan opkræves registreringsafgift.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at bilen er anvendt til formål omfattet af lovlig kørsel i henhold til gældende ret for brug af prøvemærker.

Det følger af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014 med senere ændringer, § 1, stk. 1, at:

...

Med bestemmelsen i § 1, stk. 1 i lov om registreringsafgift af køretøjer m.v. præciseres, at der ikkeskal betales afgift af et køretøj, der er registreret på prøvemærker.

Af Registreringsbekendtgørelsens § 81 fremgår det, at SKAT kan udlevere prøvemærker til personer til kørsel som nævnt i § 77, 78 og 79, stk. 1.

...

Fritaget for afgift er således køretøjer, der påføres et af SKAT udstedt prøvemærke, såfremt den pågældende kørsel opfylder et af de nævnte formål i Registreringsbekendtgørelsens § 77.

Af formål omfattet af lovlig kørsel i henhold til gældende ret for brug af prøvemærker, angiver bestemmelsen bl.a. afhentning eller udbringning af et køretøj i anledning af reparation eller salg, jf. Registreringsbekendtgørelsens § 77, stk. 2, nr. 4.

Anledningen til den i sagen omhandlede kørsel den 5. maj 2014 var ønsket om at få repareret køretøjet på eventet i Sverige, hvor der ifølge det over for [person3] oplyste befandt sig specialuddannede Ferrari-mekanikere. Den pågældende kørsel opfylder således Registreringsbekendtgørelsens § 77, stk. 2, nr. 4 nævnte formål, som udgør "afhentning eller udbringning af et køretøj i anledning afreparation eller salg".

Eftersom den pågældende kørsel opfylder de lovbestemte formål i Registreringsbekendtgørelsens § 77, stk. 2, nr. 4, ligesom køretøjet var påklistret prøvemærker til formålet, er [person3] brug af prøvemærker derfor lovlig. Dette uanset [person3] i forbindelse med bestillingen ved en fejl fik bestilt prøvemærker til formålet "Demonstration i forbindelse med salg". [person3] er således ikke registreringspligtig af køretøjet, idet formålet med kørslen var at bringe køretøjet til reparation, hvilket i sig selv udgør et lovligt formål i Registreringsbekendtgørelsens § 77's forstand.

Det må stå klart for SKAT, at bestillingen af prøvemærker til demonstration i forbindelse med salg beror på en fejl. Det må i den forbindelse lægges til grund, at [person3] selvfølgelig ikke er interesseret i at afstå et køretøj, han netop har erhvervet sig. Ligeledes skal der henvises til, at [person3] har leaset det pågældende køretøj af [virksomhed1] A/S, som dermed er ejer af køretøjet. Som det også fremgår af SKATs egen afgørelse af den 10. september 2014 på side 4, jf. bilag 1, kan [person3] selvfølgelig ikke sælge [virksomhed1] A/S' ejendom.

Det må på den baggrund lægges til grund, at [person3] ikke har lejet de pågældende prøvemærker med henblik på salg, men med henblik på reparation. Den omstændighed, at [person3] ved bestillingen af prøvemærkerne får valgt de forkerte prøvemærker, ændrer ikke på det faktum, at formålet med den pågældende kørsel var lovmæssig. Museklikket på SKATs hjemmeside må i den forbindelse ikke kunne tillægges betydning.

Afgørende må i den henseende være, om det pågældende formål med kørslen er omfattet af reglerne for brug af prøvemærker, og at der ikke, som anført af SKAT, er tale om lystkørsel. Herudover gøres opmærksom på, at fremgangsmåden ved bestilling af prøvemærker på SKATs hjemmeside er den samme uanset formålet med kørslen. Det skal i den forbindelse ikke lægges [person3] til last, at han ved en fejl har lejet de forkerte prøvemærker.

At der i forbindelse med bestillingen af prøvemærker er sket en fejl kan ikke føre til, at [person3] kal betale kr. 1.338.314 i registreringsafgift, idet formålet med kørslen er omfattet af lovlig kørsel i henhold til gældende ret for brug af prøvemærker. Der henvises til principperne i Østre Landsrets dom af 25. marts 2011 refereret i SKM 2011.371.ØLR.

I sagen havde appellanten, som boede i Danmark og ejede en tysk indregistreret Ferrari, ved forskellige lejligheder benyttet bilen i Danmark. Til denne kørsel havde appellanten af det stedlige motorkontor fået udstedt løse prøveskilte. Problemet i sagen var, at de pågældende prøveskilte var udleveret ved en fejl, idet prøveplader ikke kan uddeles til biler, der allerede er indregistreret i udlandet.

Den foretagne kørsel udløste i den konkrete situation ikke registreringsafgiftspligt, idet appellanten var i god tro om berettigelsen af at anvende køretøjet i Danmark. Flertallet i Østre Landsret udtalte følgende:

...

Østre Landsret giver appellanten medhold i, at der ikke skal betales registreringsafgift af køretøjet, selv om appellanten ved en fejl kørte rundt på prøveplader. At der er sket en fejl i forbindelse med udleveringen af prøveplader skal således ikke føre til, at der skal betales registreringsafgift af køretøjet.

I forhold til nærværende sag skal det således ikke tillægges betydning, at [person3] ved en fejl får tilsendt de forkerte prøvemærker. [person3] lejer de pågældende prøvemærker med henblik på reparation, hvilket i sig selv berettiger til kørsel med prøvemærker. Den pågældende kørsel den 5. maj 2014 var således fuldt ud lovlig og i overensstemmelse med gældende ret for brug af prøvemærker.

Det er SKATs opfattelse, at [person3] i forbindelse med den pågældende kørsel den 5. maj 2014 var på vej til Sverige med henblik på at deltage i racerløb i sin nyerhvervede Ferrari [...]. Dette uagtet køretøjet havde en defekt gearkasse.

Det må imidlertid have al formodning imod sig, at [person3] skulle køre racerløb i hans nyerhvervede Ferrari, der havde en defekt gearkasse. Ud over at det vil være aldeles dumdristigt at køre banerace i den defekte Ferrari, hvor sandsynligheden for at beskadige køretøjet yderligere er stor, kan det således ikke lade sig gøre at køre racerløb i et køretøj, hvor der er sandsynlighed for, at motoren går i stå.

SKAT har ikke løftet bevisbyrden for, at der ikke er problemer med køretøjet. De har blot konstateret, at bilen kan starte og køre, hvilket den godt kan.

Som det fremgår af erklæringen af den 5. november 2014, jf. bilag 5, bekræfter [virksomhed2]rs direktør [person5], at der faktisk var problemer med gearkassen ved udleveringen af køretøjet. [person5] udtaler i den forbindelse:

"Den 29. april 2014 mødte [person3] op hos [virksomhed2] i forventning om, at bilen var færdig klargjort, hvilket desværre ikke var tilfældet. [person3] informeres således om, at der er konstateret problemer omkring bilens elektroniske system til styring af gearkassen. [virksomhed2]r orienterede om, at der blev arbejdet intensivt på denne problematik. [virksomhed2]r orienterede i den sammenhæng om, at fejlen er periodisk og kræver yderligere diagnosticering før at fejlen kan udbedres. Bilen kan godt køre, men fejlen vil formentlig fremkomme forskelligt alt efter kørsels-type.

Bilen udleveres fra værkstedet den 5. maj 2014 af mekanikeren uden at fejlen er endeligt diagnosticeret og udbedret. "

[person5] bekræfter, at der rent faktisk er problemer med køretøjet, og at disse fejl ikke er blevet udbedret. Der har således hele tiden været fejl på bilen - også mens den har været i SKATs varetægt. Det er dog væsentligt at have for øje, at [person1] er direktør i [virksomhed1] A/S, hvorfor han i sagens natur ikke kan udtale sig, om hvorvidt fejlretningen hos [virksomhed2] A/S var tilvejebragt. Det bemærkes, at selskabet [virksomhed1] A/S ikke er det samme som [virksomhed2] A/S. Der er således tale om to selvstændige juridiske enheder.

Yderligere bemærkes, at der faktisk fortsat er problemer med gearkassen, og at der hele tiden har været det, mens køretøjet har været i SKATs varetægt. Således befinder køretøjet sig stadigvæk hos værkstedet [virksomhed2], idet fejlen endnu ikke er udbedret. Som dokumentation for, at køretøjet fortsat er på værksted på grund af defekt gearkasse, henvises til værkstedets arbejdskort dateret den 17. november 2014, jf. bilag 2. Arbejdskortet viser det antal timer, som er noteret som arbejdsindsats samt forbrug af reservedele.

Til støtte for, at [person3] ikke skulle deltage i løbet på [x2] i Sverige, kan ligeledes henvises til, at det et ubetinget krav, at man erhverver en billet til kr. 3.995 for at deltage i [x1] arrangementet. Eftersom [person3] ikke skulle deltage i løbet med sin defekte Ferrari [...] i Sverige, havde han selvfølgelig ikke købt billet til arrangementet.

Det må på den baggrund klart konstateres, at [person3] ikke havde til hensigt at deltage i løbet på [x2] i Sverige, men derimod var på vej til eventet for at få de tilstedeværende Ferrari mekanikere til at se på problemerne med gearkassen.

Til støtte for synspunktet om, at [person3] var på vej til Sverige for at deltage i baneløb, henviser SKAT til, at der skulle være påmonteret nye banedæk. Dette må imidlertid bero på en misforståelse om dæktypen. Der sidder fuldt ud lovlige semi-slick dæk på, som både kan bruges på bane og på offentlig vej. Baggrunden for, at dækkene var nye var, at det ved bilens import til landet kom frem, at de originale dæk var nedslidte og måtte udskiftes. Der skal i den forbindelse henvises til fotodokumentation for de originale dæks stand, jf. bilag 4.

SKAT henviser endvidere til, at [person3] var iført en rød Ferrari trøje og undertøj fra [...]. At [person3] var iklædt Ferrari tøj, kan imidlertid ikke tages til indtægt for, at han skulle køre racerløb. Såfremt en fodboldfan er iklædt en FCK-trøje, er det naturligvis ikke ensbetydende med, at man spiller på holdet, eller skal ud og spille fodbold for den sags skyld.

Ligeledes henviser SKAT til, at der lå hjelm og handsker i bilens bagagerum. Det bemærkes, at der er tale om en motorcykelhjelm, som ikke er hensigtsmæssig at bruge til banerace, da udsynet er skærpet.

Ligeledes var handskerne motorcykelhandsker og ikke bilhandsker. Samtidig var disse genstande ikke [person3] ejendom.

Formålet med anskaffelsen af køretøjet har aldrig været lystkørsel på færdselslovens område, hvorfor køretøjet ikke er omfattet af registreringspligt. Herudover skal der henvises til, at den pågældende Ferrari [...] er bygget til banebrug og derfor er yderst ukomfortable at køre lystkørsel i.

Sideløbende med den leasede Ferrari [...] ejer [person3] flere luksusbiler, herunder en Ferrari [...], en Porsche Cayenne S samt en VW Beatle Cabriolet. [person3] har således flere biler, som i mere end tilstrækkelig grad dækker [person3]' kørselsbehov i alle henseender. Al lystkørsel vil således kunne foregå lovmæssigt i [person3] i forvejen eksklusive biler, der alle er betalt fuld af gift af.

Det må på den baggrund klart have formodning imod sig, at [person3] har anvendt den pågældende Ferrari [...] til lystkørsel som hævdet af SKAT. Dette ligeledes henset til defekten ved gearkassen.

At [person3] ikke har foretaget lystkørsel i det pågældende køretøj understreges endvidere af det faktum, at [person3] blev stoppet kun en time efter køretøjets afhentning hos [virksomhed2], ligesom der ikke befandt sig nogen uvedkommende personer i køretøjet, hvilket er kendetegnende for lystkørsel.

Særligt skal der henvises til, at [person3] forinden den pågældende kørsel havde været i dialog med SKAT med henblik på muligheden for at få prøvemærker i forbindelse med Test Day i Sverige den 5. maj 2014, at [person3] i forlængelse af dialogen med SKAT havde bestilt de pågældende prøvemærker, at disse var påklistret køretøjet under kørslen og endeligt, at formålet med kørslen var at bringe køretøjet til reparation.

Det fastholdes på den baggrund, at der ikke var tale om lystkørsel i forbindelse med kørslen den 5. maj 2014, samt at den pågældende kørsel opfylder betingelserne for anvendelse af prøvemærker i registreringsbekendtgørelsens bestemmelser, idet formålet med kørslen var reparation af køretøjet.

Køretøjet er anvendt til formål omfattet af lovlig kørsel efter Registreringsbekendtgørelsens § 77, stk. 2, nr. 4, hvorfor køretøjet ikke er registreringspligtigt i Danmark. Den omstændighed, at [person3] ved en fejl ikke får lejet de korrekte prøvemærker til reparation, kan ikke føre til, at [person3] skal betale kr. 1.338.314 i registreringsafgift. Afgørende må være, om det pågældende formål materielt set er omfattet af lovlig kørsel i henhold til gældende ret for brug af prøvemærker jf. SKM2011.371.ØLR .

Omfanget af kørslen under bagatelgrænsen

Det gøres gældende, at den beskedne kørsel, som er foretaget i den i sagen omhandlede Ferrari [...], har haft undtagelsesvis karakter, og at omfanget heraf ligger under den i praksis fastslåede bagatelgrænse for at pålægge registreringsafgiftspligt.

SKAT gør gældende, at [person3] har kørt 210 km i køretøjet den pågældende morgen den 5.maj 2014 forinden standsning kl. 09.10. Dette beror på, at køretøjets km-stand ved leasingkontraktens i indgåelse var på 68.035 km, og at køretøjet på standsningstidspunktet havde kørt 68.245 km. Det er således SKATs opfattelse, at [person3] har kørt 210 km fra køretøjets afhentning til standsningstidspunktet en time senere.

Det bestrides, at [person3] har tilbagelagt 210 km samme morgen, eftersom dette konkret er umuligt. De pågældende kørte kilometer må således stå for [virksomhed2] A/S' egen regning i forbindelse med de løbende udbedringer og reparationer [virksomhed2] A/S har foretaget af de fejl og mangler, der var på køretøjet. Der skal i den forbindelse på ny henvises til erklæringen fra direktør [person5] dateret den 5. november 2014, jf. bilag 5, hvor han bekræfter, at det er [virksomhed2] A/S, der har kørt 170 km i bilen. Dette giver en difference på ca. 40 km, som svarer til afstanden mellem [by3] og [by1] havn.

Det bemærkes i den henseende, at [person3] efter afhentningen af køretøjet hos [virksomhed2] A/S i [by3] den 5. maj 2014 kørte direkte mod [virksomhed2]'s [x1] i Sverige. [person3] når alene at køre ca. 40 km i køretøjet, inden han bliver bragt til standsning af en motorcykelbetjent i [by1]. Der er tale om de første og eneste kilometer, [person3] nogensinde har kørt i køretøjet.

Det gøres endvidere gældende, at [person3] har haft en berettiget forventning om, at den pågældende kørsel var lovlig, eftersom køretøjet var påklistret prøvemærker, [person3] forinden havde fået tilsendt af SKAT. [person3] var i den forbindelse ikke vidende om, at han ved en fejl havde bestilt de forkerte prøvemærker.

På et prøvemærke er der alene angivet et løbenummer samt prøvemærkets gyldighedsperiode. Et prøvemærke til formålet "Demonstration i forbindelse med salg" er altså tilsvarende et prøvemærke til reparation. [person3] var dermed berettiget til at antage, at kørsel med det pågældende prøvemærke var lovmæssig. [person3] var således i god tro med hensyn til berettigelsen af at køre med køretøjet på færdselslovens område i overensstemmelse med de udstedte prøvemærker, og at kørslen faktisk skete i overensstemmelse hermed.

Henset til, at [person3] var i god tro om benyttelsen af prøvemærker, at kørslen skete med henblik på at bringe køretøjet til reparation, samt at der alene har været tale om en enkelt kørsel over en meget kort strækning, bør den stedfundne kørsel ikke udløse registreringspligt. Dette følger af det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.

--0—

Det gøres gældende, at omfanget af den i sagen omhandlede kørsel ligger under bagatelgrænsen for anvendelsen af ikke-indregistrerede biler.

Vedrørende bagatelgrænsen for at statuere registreringsafgiftspligt på baggrund af kørsel i en ikkeindregistreret bil kan henvises til Vestre Landsrets dom af 15. juni 1976 refereret i UfR 1976.843V.

I sagen havde tiltalte importeret en bil fra Tyskland. Efter at have flyttet nummerpladerne fra en anden dansk indregistreret bil over på den importerede bil havde han benyttet den til kørsel mellem hjem og arbejdsplads.

...

Der henvises videre til Vestre Landsrets dom af den 26. november 1976 refereret i UfR1977.179V.

I sagen havde tiltalte benyttet en af ham tilhørende afgiftspligtig - men ikke afgiftsberigtiget – personbil importeret fra udlandet til kørsel på 13 km til reparation hos en maler. Under kørslen havde tiltalte benyttet nummerplader tilhørende et andet køretøj. Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om, at tiltalte tilpligtedes at betale registreringsafgift

...

Der henvises videre til Byretten i [by1]s dom af 18. september 2012 refereret i SKM 2013.58.BR.

I sagen havde appellanten benyttet et tysk indregistreret køretøj til kørsel i Danmark to gange i forbindelse med reparation. Ved de to kørsler var der blevet anvendt danske, faste prøveskilte, selvom bilen var indregistreret i Tyskland, og Byretten lagde til grund, at de to kørsler ikke var i overensstemmelse med reglerne for kørsel med faste prøveskilte. Efter en samlet konkret vurdering fandt Byretten herefter, at kørslen med bilen i Danmark havde undtagelsesvis karakter og dermed ikke udløste registreringspligt med deraf følgende pligt til at betale registreringsafgift.

...

Endeligt henvises til en hændelse, hvor [person6] - efter at have vundet Tour de France i 1996 – blev kørt fra [Lufthavnen] til [adresse1] i [by6] i en ikke-indregistreret bil med faste prøveskilte. Kørslen skete med eskorte fra politiet men uden forudgående tilladelse. Der blev alene udstedt en bøde for hændelsen, og der blev således ikke pålagt registreringspligt af det pågældende køretøj.

Det fremgår af den anførte praksis, at der ikke er grundlag for at afkræve registreringsafgift, såfremt den stedfundne kørsel er af bagatelagtig karakter.

Det gøres gældende, at der kun har været kørt den i sagen omhandlede kørsel på offentlig vej, at kørslen havde undtagelsesvis karakter, samt at kørslen alene har udgjort ca. 40 km. Den i sagen omhandlede kørsel må om nogen antages at være bagatelagtig, hvorfor der ikke er grundlag for at afkræve registreringsafgift af den omhandlede Ferrari [...], idet den stedfundne kørsel er omfattet af den i praksis fastslåede bagatelgrænse for statuering af registreringsafgiftspligt.

Endvidere gøres det gældende, at [person3] lngves var i god tro om, at den pågældende kørsel med prøvemærker var lovlig. En sådan god tro med hensyn til berettigelsen af at køre den i sagen omhandlede Ferrari [...] til reparation fører efter praksis til, at der ikke skal svares registreringsafgift som følge af den pågældende kørsel, jf. SKM 2011.371.ØLR.

...”

SKATs udtalelse

SKAT har i forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten udtalt:

”Sagen handler om en Ferrari [...], som blev standset i en vejkontrol ved [by1] Havn. Køretøjet havde på standsningstidspunktet såvel udenlandske nummerplader som prøvemærker påmonteret. Føreren, [person3], kendte på standsningstidspunktet intet til de udenlandske nummerplader, regnr. [reg.nr.2], men oplyste at han havde fået køretøjet udleveret med nummerpladerne på. Prøvemærkerne havde han selv bestilt hos SKAT den 30. april 2014 med det formål, at køretøjet skulle demonstreres i forbindelse med salg. Kørslen skulle finde sted den 5. maj 2014. Der blev kun lejet prøvemærker til den ene dag. Samme dag afholdt [klub1] arrangement på [by2] Banen i Sverige.

Køretøjets ejer har overfor SKAT fremlagt leasingaftalen på køretøjet. Af aftalen fremgik det, at køretøjet var leaset på en stilstandsaftale gældende fra 1. april 2014 til 1. april 2015. Det fremgik også af en faktura fremlagt af [virksomhed1] A/S, at køretøjet skulle leveres med nye dæk påmonteret køretøjet. Fakturaen var udfærdiget af [virksomhed2] A/S og adresseret til [virksomhed1] A/S. På fakturaen stod påført navnet ”[person3]”.

Ifølge klagers advokat nedlægges der påstand om, at [person3] ikke er registreringspligtig af køretøjet. Advokaten har anført, at [person3] fejlagtigt havde fået bestilt prøvemærker til den forkerte anvendelse. Eftersom at der ifølge advokaten alene er angivet et løbenummer og prøvemærkets gyldighedsperiode, blev [person3] derfor ikke klar over fejlen.

Advokaten har nedlagt påstand om, at der ikke skal betales registreringsafgift af køretøjet, da kørslen den pågældende dag var lovlig, da der alene var tale om et forkert museklik fra [person3] side, og det skal derfor ikke tillægges betydning. Havde han bestilt prøvemærker til reparation af køretøjet, havde kørslen ifølge klagerens advokat, været lovlig.

Dertil kan SKAT oplyse, at under kontrollen blev kvitteringen for bestilte prøvemærker, som [person3] på kontroltidspunktet var i besiddelse af, inddraget. Det fremgår tydeligt heraf, at der var lejet prøvemærker til formålet ”Demonstration ifm. Salg. Kopi af kvitteringen vedlægges.

Advokaten har i klageskrivelsen anført, at der var fejl på køretøjet og at denne fejl kun kunne udbedres ved hjælp af specialværktøj og specialuddannede Ferrarimekanikere. Det skulle angiveligt af [virksomhed2] A/S overfor [person3] være blevet oplyst, at dette specialværktøj muligvis kunne være til stede under arrangementet på [by2]banen i Sverige. Denne oplysning ses ikke dokumenteret i denne sag.

[virksomhed1] A/S’ direktør, [person1], har på et møde med SKAT den 6. maj 2014 oplyst, at det var [virksomhed2]s egne mekanikere, der var med ved arrangementet i tilfælde af, at der skulle opstå havari eller andet. Der var derfor ifølge direktør [person1] ikke specielle mekanikere med. Det vil i så fald ikke give mening at køre fra [person3]’ bopæl i [by4] til [by2] i Sverige, for at benytte de selv samme mekanikere, som var på værkstedet i [by3], med mindre at formålet reelt var deltagelse i arrangementet. Ifølge [klub1]s hjemmeside kunne gæster medbringes for 695 kr. Ifølge [person3]’ forklaring, skulle hans datter deltage i arrangementet.

Uagtet at [person3] advokat måtte mene at [person3] ved en fejl havde fået bestilt prøvemærker til det forkerte formål, ændrer det ikke ved at han ikke kan have været på vej til Sverige, for at få bilen repareret der. Det var ifølge køretøjets ejer [virksomhed1] A/S de selv samme mekanikere, der var til stede under arrangementet i [klub1], arrangeret af [virksomhed2] A/S, som til daglig var på værkstedet i [by3]. Det kan undre, at en bilklub som [klub1] sammen med [virksomhed2] A/S kunne skaffe det nødvendige specialværktøj til reparation af [person3]’ bil, når [virksomhed2] A/S isoleret set ikke kunne.

Samtidig var køretøjet påmonteret udenlandske nummerplader, for at give indtryk af, at køretøjet var behørig indregistreret. Da [person3] blev standset den 5. maj 2014, forklarede han endvidere at bilens motor ikke kunne slukkes, da han i så fald ikke kunne starte den igen, hvilket også var årsagen til at han skulle have den til reparation. Han blev dog alligevel bedt om at slukke motoren og da køretøjet var blevet beslaglagt og skulle afhentes af [virksomhed5], var der ingen startvanskeligheder ved køretøjet.

Advokaten har endvidere oplyst at de på køretøjet netop påmonterede nye dæk, skyldes at de originale dæk var så nedslidte, at de måtte udskiftes.

Ifølge den af [virksomhed1] A/S fremlagte leasingkontrakt, fremgik det, at køretøjet af [person3] var leaset på en stilstandskontrakt og at den derfor ikke måtte køre på færdselslovens område, ligesom at han ikke måtte indregistrere køretøjet eller påmontere prøveplader på køretøjet, uanset prøvepladens nationalitet eller karakter. [person3] har den 25. april 2014 underskrevet leasingkontrakten, og har i den forbindelse været bekendt med kontraktens vilkår. Det fremgår endvidere af kontrakten, at køretøjet ikke må bruges til nogen former for motorsport eller lignende. Også af den grund, vil det ikke give mening at montere nye dæk på køretøjet, med mindre at det skulle anvendes til kørsel.

Advokaten anfører tillige, at formålet med kørslen ikke var lystkørsel, da køretøjet er beregnet til banebrug. Der var ingen passagerer tilstede under kørslen hvilket ifølge advokaten var kendetegnende for lystkørsel. Ifølge Registreringsbekendtgørelsens § 77, stk. 3, som advokaten endvidere har citeret i sin klage, står der ”Prøveskilte må ikke bruges på køretøjer, der bruges til befordring af

gods...” På standsningstidspunktet befandt der sig en del gods i bilen, som ikke var relevant for formålet med kørslen. Så heller ikke af den grund var kørslen lovlig. [person3]’ svigersøn, [person2], [adresse2], [by7], har i mail af 15. september 2014, anmodet SKAT om at udlevere en motorcykelhjelm, motorcykelhandsker samt en rygsæk, som tilhørte ham. Dette kunne endvidere tyde på, at svigersønnen endvidere har haft råderet over køretøjet, da det ikke vil give mening at [person3] skulle tage en hjelm, handsker og en rygsæk med til Sverige, hvis han alene skulle have repareret køretøjet.

Det fremgår af SKATs kontrolnotat fra kontrollen, at køretøjet på standsningstidspunktet var udstyret med en kørecomputer af mrk. RaceLogic, som kan beregne hastighed og tid ved banekørsel. Enheden var monteret ved hjælp af 3 sugekopper og et 12V stik, se vedlagte billeddokumentation. Det forekommer besynderligt, at [person3] havde behov for at montere enheden i bilen, hvis han rettelig var på vej til reparation.

Under kontrollen den 5. maj 2014 oplyste [person3] at grunden til at han ikke havde fået det i denne sag omhandlede køretøj indregistreret var, at han ønskede at få køretøjet afprøvet, førend han satte danske nummerplader på køretøjet. [person3] [person3]/[virksomhed1] A/S må således have haft planer om at få køretøjet indregistreret.

[person3] advokat har efterfølgende i sine indsigelser til SKATs forslag om afkrævning af registreringsafgift oplyst, at de grønne udenlandske nummerplader, der var påmonteret Ferrarien på standsningstidspunktet, reelt tilhørte [person3]. Der var tale om spanske prøveplader. De var ikke, som han oplyste på kontroltidspunktet, påmonteret bilen, da han fik den udleveret af [virksomhed1] A/S. Der var ifølge advokaten alene påmonteret en nummerplade på køretøjet. Nummerpladen var påmonteret af [person3] som ”pynt”. Hertil kan det oplyses, at hverken Politiet eller SKAT kan se om en original nummerplade er påsat alene med den hensigt at skulle pynte. Hvis man påmonterer nummerplader på et køretøj, vil det i sagens natur sende det signal, at køretøjet er behørigt indregistreret. Af vedlagte billeddokumentation fremgår det, at der var monteret nummerplade bag på køretøjet. Den anden nummerplade lå klart synligt i forruden. Der var påklistret et prøvemærke på bageste nummerplade på standsningstidspunktet. Det andet prøvemærke lå også i forruden på bilen.

Ifølge den af [person3]’ advokat fremlagte dokumentation for reparation af køretøjet m.v. fremgår det, at køretøjet før leveringen til [person3], blev tanket til fuld tank. Når man henser til at køretøjet var leaset på en stilstandskontrakt og at hensigten med køretøjet ikke var, at det skulle bruges, forekommer det besynderligt, at man påmonterer helt nye dæk og tanker køretøjet helt op.

Klagers advokat har endvidere fremsendt billeder af køretøjet, til dokumentation for dets reparation. Af billederne kan man se en sort Ferrari uden stafferinger. Det køretøj, som denne sag omhandler, havde stafferinger hen over kølerhjelm, tag og bagklap, med de italienske farver. Det er derfor tvivlsomt, hvorvidt der er tale om samme køretøj, der er afbilledet på de af advokaten fremsendte billeder.

[person3] havde den 25. april 2014 underskrevet en leasingaftale om, at lease [virksomhed1] A/S’ Ferrari. Advokaten oplyser, at medio april 2014 stod det klart, at der var tekniske problemer med køretøjet. Uagtet dette, indgik [person3] alligevel ved sin underskrift den 25. april 2014 en leasingaftale på trods af at han havde kendskab til at han leasede et defekt køretøj. [virksomhed1] A/S havde ifølge [person3]’ oplysninger angiveligt underrettet ham om, at han havde leaset et defekt køretøj, uden at [person3] fandt anledning til at lade aftalen gå tilbage, trods det store depositum han havde indbetalt ved aftalens indgåelse den 25. april 2014.

Hertil kan det oplyses, at [virksomhed6] på deres hjemmeside netop anfører at det er muligt at hæve en leasingaftale, hvis et køretøj er defekt. Man har i samme forbindelse krav på at få hele førstegangsbeløbet retur. Det synes ikke at være en leasingaftale, der er indgået på almindelige aftaleretlige betingelser, eftersom køretøjets ejer lader leasingtager hæfte for alle omkostninger og reparationer af et køretøj, som viser sig at være defekt allerede før overdragelsen af råderetten.

[person3] havde ifølge advokaten krævet køretøjet udleveret, med henblik på at han selv ville sørge for reparation – en reparation, der skulle finde sted på en racerbane- samtidig med at [klub1] skulle afholde arrangement. Det virker usandsynligt, at man skulle foretrække, at få køretøjet repareret – der var tilmed tale om køretøjets gearkasse - på en racerbane frem for på et autoriseret værksted.

[person3] havde efter det oplyste, ikke købt sig adgang til arrangementet, men agtede at møde uanmeldt op. [person3] ville møde uanmeldt op med en bil, som netop havde fået påmonteret nye dæk, var tanket fuldt op, fremstod som behørig indregistreret og som var udstyret med kørecomputer. De af [person3] og dennes advokat oplyste omstændigheder og forhold omkring bilen og dens tilstand, modsiger de faktiske forhold i denne sag.

SKAT skal indstille, at afgørelsen af 10. september 2014 med tilhørende sagsfremstilling om afkrævning af registreringsafgift af køretøjet, fastholdes. Ud fra sagens oplysninger var formålet med kørslen klart deltagelse i arrangementet i [klub1] på [by2]banen i Sverige. Kørslen var derfor ikke lovlig brug af prøvemærker, uagtet til hvilket formål mærkerne var lejet. Derudover var kørslen ikke af bagatelagtig karakter, som anført af advokaten. Der var tale om lystkørsel da køretøjet blev standset og efterfølgende beslaglagt den 5. maj 2014.”

Bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til sagen

Skatteankestyrelsens indstilling har været sendt til udtalelse hos SKAT. SKAT har tiltrådt indstillingen og henholder sig til tidligere anførte.

Skatteankestyrelsens indstilling samt SKATs udtalelse til indstillingen har været sendt til udtalelse hos selskabets repræsentant.

Selskabets repræsentant har ikke supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, dagældende lovbekendtgørelse nr. 221 af 26. februar 2013, skal der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer.

Af registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, dagældende bekendtgørelse nr. 20 af 15. januar 2013, fremgår det, at:

”Følgende køretøjer skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område, jf. dog kapitel 4:

Det fremgår af køretøjsregistreringslovens § 7, stk. 5, dagældende lovbekendtgørelse nr. 16 af 9. januar 2013, at skatteministeriet kan fastsætte bestemmelser om brug af prøveskilte og prøvemærker til midlertidig eller lejlighedsvis kørsel.

Med denne hjemmel gælder det i henhold til registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, at motorkøretøjer skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, før de tages i brug på færdselslovens område.

Af registreringsbekendtgørelsens § 81 fremgår det, at SKAT kan udlevere et prøvemærke til en fysisk eller juridisk person til kørsel som nævnt i § 77, stk. 1, stk. 2, nr. 1-10, og stk. 3, § 78 og § 79, stk. 1.

Af registreringsbekendtgørelsens § 77, stk. 2, fremgår, at prøveskilte kun må bruges til midlertidig eller lejlighedsvis kørsel med følgende formål:

” Prøveskilte må kun bruges til midlertidig eller lejlighedsvis kørsel til følgende formål:

1) Afprøvning og indstilling af et nyt køretøj, men ikke til tilkørsel af køretøjet.

2) Kørsel i forbindelse med import eller eksport af et køretøj til/fra det sted her i landet, hvor importøren/eksportøren har adresse, herunder virksomhedsadresse.

3) Kørselsprøve i anledning af reparation af et køretøj, men ikke til tilkørsel af et istandsat køretøj.

4) Afhentning eller udbringning af et køretøj i anledning af reparation eller salg.

5) Kørsel, der er nødvendig i forbindelse med registrering eller godkendelse af et køretøj.

6) Overførsel af et køretøj til anden forhandler, andet udsalgs- eller udstillingssted eller lager. Et demonstrationssted, der ikke henhører under færdselslovens område, hvor køretøjet præsenteres for publikum i salgsøjemed, f.eks. en væddeløbsbane eller en dyrskueplads, sidestilles med et udstillingssted.

7) Demonstration af et køretøj for en forhandler eller dennes personale.

8) Demonstration eller prøve af et køretøj i anledning af salg. Kørslen må kun finde sted efter forudgående anmodning i hvert enkelt tilfælde fra en eventuel køber af et køretøj af den pågældende type.

9) Optagelse af fotografier eller film af et køretøj. Kørslen må kun foretages af en fabrikant eller importør af køretøjer, og alene for at fremstille reklamemateriale for køretøjet.

10) Kortvarig kørsel her i landet i optog i forbindelse med åbning af salg af lodsedler til velgørerende eller almennyttige formål, eller i forbindelse med en lokal børnehjælpsdag, dyreskue eller lignende arrangementer. Kørslen må kun ske efter tilladelse fra politiet i hvert enkelt tilfælde. ”

Landsskatteretten bemærker, at der er tale om en undtagelsesbestemmelse til hovedreglen om registrerings- og afgiftspligt og der må således stilles skærpede krav til dokumentation for, at formålet med kørslen er omfattet af positivlisten i § 77, stk. 2.

På baggrund af de foreliggende oplysninger er det ikke dokumenteret, at klagerens kørsel i køretøjet med prøvemærker ved standsningen den 5. maj 2014 var omfattet af et af de formål, som er beskrevet i registreringsbekendtgørelsens § 77, stk. 2.

Der er herved især lagt vægt på, at ikke er fremlagt dokumentation, der understøtter klagerens forklaring omkring reparation af køretøjet ved Test Drive arrangement. Det er således ikke sandsynliggjort, at der forelå en aftale om reparation, eller at mekanikerne, der er de selvsamme mekanikere, som er ansat på værkstedet i [by3], forventede, at køretøjet kom. Aftalegrundlaget med ejeren af køretøjet, [virksomhed1] A/S, underbygger endvidere ikke, at der var mulighed for at klageren kørte i køretøjet, idet leasingkontrakten er en stilstandskontrakt, hvorefter køretøjet ikke måtte køre på færdselslovens område, ligesom klageren ikke måtte indregistrere køretøjet eller påmontere prøveplader på køretøjet, uanset prøvepladens nationalitet eller karakter

Hertil kommer, at køretøjet ved standsningen bar præg af at være anvendt privat, idet køretøjet indeholdt private ejendele, herunder hjelm, handsker og rygsæk, som ved mail af 15. september 2015 er oplyst at tilhøre klagerens familie. Endvidere var der på køretøjet påmonteret en RaceLogic kørecomputer og semi-slick dæk.

Landsskatteretten finder derfor efter en samlet vurdering, at kørslen med det uindregistrerede køretøj ikke falder indenfor anvendelsesområdet for faste prøvemærker, jf. registreringsbekendtgørelsens § 81, stk. 1, jf. § 77, stk. 2, og stk. 3, og at kørslen har haft privat karakter.

I nærværende sag er det tilbagelagt 210 km fra udleveringstidspunktet og frem til standsningstidspunktet på færdselslovens område, hvor køretøjet var påsat prøvemærker. Ved skrivelse af 5. november 2014 har [virksomhed2] A/S oplyst, at mekanikerne har tilbagelagt 150 -170 km i forbindelse med diagnosticering og udbedring af fejl på køretøjet. Landsskatteretten lægger herefter til grund, at klageren har kørt 40-60 km. i køretøjet.

Idet kørslen ikke anses for at være omfattet af et af de formål, som er nævnt i registreringsbekendtgørelsens § 77, stk. 2, nr. 1-10, og idet formålet med kørslen anses for privat, er det berettiget, at SKAT har anset registreringspligten for indtrådt, jf. registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Det er ligeledes berettiget, at SKAT herefter har anset køretøjet for afgiftspligtigt, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Det af repræsentantens anførte om, at den foretagne kørsel er under bagatelgrænsen kan ikke føre til et andet resultat. Ved vurderingen af, hvorvidt kørslen har bagatelagtig karakter, henses ikke alene til omfanget af kørslen men ligeledes til formålet med kørslen. Dette fremgår af SKM 2015.698 HR. Landsskatteretten har vurderet, at den foretagne kørsel er af privat karakter, hvorfor denne ikke kan anses som bagatelagtig.

Repræsentanten har endvidere anført, at klageren har haft en berettiget forventning om, at den foretagne kørsel var i overensstemmelse med reglerne om kørsel med prøvemærker.

Hertil bemærkes, at det, for at der kan støttes ret på princippet om retsbeskyttet forventning, er det en grundlæggende betingelse, at der af en myndighed, med kompetence til at træffe afgørelse om det pågældende spørgsmål, er givet en klar, positiv og entydig tilkendegivelse om det pågældende specifikke forhold, og at tilkendegivelsen har haft og har været egnet til at have indflydelse på den pågældendes dispositioner

Det af repræsentanten anførte om grundlaget for klagerens berettigede forventning ses ikke at udgøre en klar, positiv og entydig tilkendegivelse fra en myndighed.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren ikke kan anses at have en sådan berettiget forventning, der kunne bibringe klageren en forventning om, at den foretagne kørsel falder indenfor anvendelsesområdet for prøvemærker i registreringsbekendtgørelsen, jf. § 81, jf. § 77, stk. 2, og stk. 3.

Hæftelse

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, at for betaling af afgiften hæfter den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder. Registreres køretøjet i forbindelse med afgiftspligtens indtræden, er det den registrerede ejer, der som ejer hæfter for betaling af afgiften.

Af stk. 5 i samme bestemmelse fremgår, at for betaling af afgiften hæfter tillige en fører eller bruger af køretøjet, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov.

Landsskatteretten bemærker, at det er en betingelse for hæftelse som bruger eller fører efter registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, at klageren har haft viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter registreringsafgiftsloven.

Landsskatteretten finder, at klageren har haft viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves. Ved vurderingen heraf er der lagt vægt på, at klageren selv har erhvervet de udenlandske grønne nummerplader med registreringsnummer [reg.nr.2] samt indhentet prøvemærke, til brug for kørslen.

Klageren hæfter således for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.