Kendelse af 03-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 11-04-2020

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Afgiftsperioden 5. september 2014 til 30. juni 2015

Nægtet fradrag for indgående afgift af køb, jf. momslovens § 37

469.586 kr.

0 kr.

114.276 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS blev stiftet den 5. september 2014 af [person1], der i forbindelse med stiftelsen indtrådte som selskabets direktør. Selskabet er brancheregistreret som engroshandel med kød og kødprodukter.

Selskabet, der blev momsregistreret på stiftelsestidspunktet, har kvartalsvis momsafregning. Selskabet er efterfølgende registreret for A-skat, MA-Bidrag og ATP pr. 31. marts 2015. Selskabet har i perioden 1. marts til 31. maj 2015 haft 1-2 timeansatte. Selskabets direktør er ikke aflønnet af selskabet.

Selskabet køber varer i Danmark og andre EU lande og sælger alle varerne på det danske marked. Selskabet har 5. september 2014 til 30. juni 2015 købt varer fra [virksomhed2] ApS for, 1.506.288,30 kr., heraf moms 301.257,66 kr., [virksomhed3] ApS for 571.378,47 kr., heraf moms 114.275,69 og [virksomhed4] ApS for 270.266,45 kr., heraf moms 54.053,29 kr.

Selskabet har i samme periode modtaget beløb/lån for i alt 1.131.500 kr. samt ydet lån/tilbagebetalinger på i alt 878.750 kr. Ifølge selskabet bogføring er:

- 190.000 kr. lånt af [virksomhed5] S.M.B.A.CVR [...1], - stifter og direktør [person1]. Selskabet har tilbagebetalt 193.998,27 kr.

- 148.000 kr. lånt af [virksomhed6] ApS, CVR [...2].- stifter og direktør [person1]. Selskabet har tilbagebetalt beløbet den 11. marts 2015.

- 194.000 kr. lånt af selskabets direktør [person1] privat. [person1] har pr. 30. juni 2015 tilbagebetalt det fulde beløb.

- 569.500 kr. lånt af diverse, eksempel vis [person2], [person3] og [person4]. De resterende lån er ifølge bogføringen ikke anført med navn. Af de 569.500 kr. er de 396.750 kr. tilbagebetalt.

SKAT har nægtet fradrag for købsmoms på i alt 130.905,76 kr. vedrørende fakturaer fra [virksomhed2] ApS i 2014, samt købsmoms på i alt 338.680,88 kr. vedrørende fakturaer fra [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS i 2015. For afgiftsperioden 5. september 2014 til 30. juni 2015 er der således nægtet fradrag for indgående afgift på i alt 469.586 kr., jf. momslovens § 37. Ingen af leverandørerne har angivet salgsmoms vedrørende de til [virksomhed1] udfakturerede beløb, og det har ikke været muligt for SKAT at få bekræftet samhandel hos de omtalte leverandører.

SKAT har dog modtaget oplysninger fra Holland vedrørende [virksomhed2] ApS ordre hos [virksomhed7]. B.V. i perioden 2. december til 3. marts 2015, hvor selskabet har fået sendt direkte varerne direkte til [virksomhed1] ApS fryselager hos [virksomhed8] A/S, [adresse1], [by1]. Ordrerne er afgivet af [person5], der har stiftet [virksomhed2] ApS den 15. oktober 2014. [person5] har i perioden 1. maj 2013 til 31. august 2014 været ansat i [virksomhed5] S.M.B.A, CVR [...1], der er ejet af [person1]. SKAT har konstateret, at [virksomhed1] er startet med at indfører vare direkte fra EU pr. 11. marts 2015, 8 dage efter at [virksomhed1] har stoppet sin samhandel med [virksomhed2] ApS.

SKAT har endvidere modtaget oplysninger fra Holland vedrørende [virksomhed4] ApS ordre hos [virksomhed7]. B.V. i perioden 24. marts 2015 til 16. april 2015, hvor selskabet ligeledes har fået sendt varerne direkte til [virksomhed1] ApS fryselager hos [virksomhed8] A/S i [by1]. Ordrerne er afgivet af [person5], der efter det oplyste ikke har været ansat i [virksomhed4] ApS.

[virksomhed3] ApS har foretaget salget til [virksomhed1] i perioden fra den 20. marts 2015 og den 4. juni 2015. Selskabet har siden 6. februar 2015 haft kontor på [adresse2], [by2], hvor [person1] efter det oplyste har fået kontakt med selskabet. Selskabet har ikke fremlagt nogen konkret dokumentation for [virksomhed3] ApS´ leveringer til [virksomhed1]. Der foreligger således ikke nogen fragtdokumenter eller andet materiale, der godtgør leveringerne af kødvarer fra [virksomhed3] ApS. Selskabets direktør er ifølge det Danske Personregister udrejst af Danmark den 1. december 2014, og selskabet har efter det oplyste har ikke haft ansatte på tidspunktet for salgene.

Selskabet har derimod til Skatteankestyrelsen fremsendt et bredt udsnit fragtdokumenter m.v. vedrørende [virksomhed2] ApS` ordre hos [virksomhed7] B.V., [virksomhed9], [virksomhed10] og [virksomhed11], hvor selskabet har fået sendt direkte varerne direkte til [virksomhed1] ApS fryselager hos [virksomhed8] A/S. Der er endvidere fremlagt tilsvarende dokumenter vedrørende [virksomhed4] ApS` ordre hos [virksomhed9], hvor selskabet har fået sendt direkte varerne direkte til [virksomhed1] ApS fryselager hos [virksomhed8] A/S. Fragtdokumenterne er i et vist omfang påtegnet af [virksomhed8] A/S for så vidt angår modtagelse og kontrol af varerne. Der er endvidere fremlagt fakturaer fra [virksomhed8] A/S, vedrørende håndteringen af de modtagne og udleverende frostvarer på paller samt leje af ”plukpladser”.

SKATs afgørelse

SKAT har i afgørelse af 18. november 2015 begrundet ændringerne af klagerens momsansættelse for afgiftsperioden 5. september 2014 til 30. juni 2015 således:

”Afgørelse: SKAT har ændret selskabets moms

SKAT har bedt om at se selskabets regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, I har angivet for perioden 5. september 2014 til 30. juni 2015. Resultatet er, at selskabet skal betale 469.586 kr. mere i moms. Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.

SKATs ændringer

1.Nægtelse af fradrag for indgående afgift af køb jf. momslovens § 37 – 469.586 kr.

Selskabet skal betale mere i moms, end I har angivet for perioden 5. september 2014 til 30. juni 2015 469.586 kr.

(...)

Sagsfremstilling og begrundelse

1.Nægtelse af fradrag for indgående afgift af køb jf. momslovens § 37 – 469.586 kr

1.1De faktiske forhold

(...)

[virksomhed1] har i perioden købt varer fra [virksomhed2] ApS på, 1.506.288,30 kr., heraf moms 301.257,66 kr., [virksomhed3] ApS på 571.378,47 kr., heraf moms 114.275,69 og [virksomhed4] ApS på 270.266,45 kr., heraf moms 54.053,29 kr. jf. bilag 1.

Selskabet har i perioden marts til maj 2015 udbetalt løn til 2 timelønnet personer. Selskabets direktør er ikke aflønnet af selskabet, jf. bilag 2.

Derudover har selskabet i perioden modtaget beløb/lån for i alt 1.131.500 kr. samt ydet lån/tilbagebetalinger på i alt 878.750 kr. jf. bilag 3. Ifølge selskabet bogføring er de:

190.000 kr. lånt af [virksomhed5] S.M.B.A CVR [...1], - stifter og direktør [person1]. Selskabet har tilbagebetalt 193.998,27 kr.
148.000 kr. lånt af [virksomhed6] ApS, CVR [...2].- stifter og direktør [person1]. Selskabet har tilbagebetalt beløbet den 11. marts 2015.
194.000 kr. lånt af selskabets direktør [person1] privat. [person1] har pr. 30. juni 2015 tilbagebetalt det fulde beløb.
569.500 kr. lånt af diverse, eksempel vis [person2], [person3] og [person4]. De resterende lån er ifølge bogføringen ikke anført med navn. Af de 569.500 kr. er de 396.750 kr. tilbagebetalt.

SKAT har konstateret i forbindelse med de ovennævnte lån, at der ikke forefindes nogen form for lånedokumentation og at beløbende bliver udlånt rentefrit.

Ifølge lejekontrakten mellem [virksomhed12] A/S og [virksomhed1] er der indgået en tidsbegrænset lejekontrakt. Lejemålet udgør 17 m2. Det fremgår ikke af den fremsendte lejekontrakt hvornår lejekontrakten er gældende fra og af hvem og hvornår lejekontrakten er underskrevet.

[virksomhed2] ApS, CVR [...3]

[virksomhed2] ApS har solgt varer til [virksomhed1] ApS for i alt 1.506.288,30 kr. inkl. moms, jf. bilag 1a. Heraf er de 1.499.688,30 kr. betalt via banken, jf. bilag 4.
Ifølge 3. mands oplysninger modtaget fra Holland er det konstateret, at [virksomhed2] ApS i perioden 2. december til 5. marts 2015 har fået 10 af deres ordre bestilt i Holland, sendt direkte til [virksomhed1] ApS lager i [by1] jf. bilag 5.
Ifølge det Hollandske selskab er alle ordrene bestilt af [person5]
Ligeledes har [virksomhed4] ApS fået sendt en leverance fra Holland direkte til [virksomhed1] ApS lager i [by1]. Ifølge 3 mands oplysningerne er alle leverancerne bestilt af
[virksomhed2] ApS officielle virksomhedsadresse er anført på [virksomhed2] ApS direktørs privatadresse. Ifølge adressens beboere, er [virksomhed2] ApS eller dennes direktør ikke bosat på adressen, men kun anført C/O.
Alt salg til [virksomhed1] er fortaget i perioden 1. december 2014 til 3. marts 2015.
[person6] indtræder som direktør i perioden 1. februar 2015 til 28. august 2015.
Der foreligger ingen dokumentation for den faktiske levering af de pågældende varer.
Der foreligger ingen dokumentation for samhandelsforholdet i form af egentlige leverandørkontrakter, korrespondance om forhandling af priser og lign.
Der foreligger ingen dokumentation for varens ankomst i form af optællinger, checklister m.v.
[virksomhed2] ApS har i 1. kvartal 2015, ikke angivet salgsmoms svarende til det til [virksomhed1] udfakturerede beløb.
[virksomhed2] ApS er stiftet den 15. oktober 2014 af [person5]. [person5] har i perioden 1. maj 2013 til 31. august 2014 været ansat i [virksomhed5] S.M.B.A, CVR [...1] - stifter og direktør [person1].
[person5] er efter sin udtrædelse i selskabet pr. 1. februar 2015, stadig anført som fuldmagtshaver til [virksomhed2] ApS bankkonto.
[virksomhed2] ApS har i perioden ikke udbetalt løn dvs. ingen ansatte.

Ud fra ovenstående må det antages, at der er en vis tilknytning mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed1], da [person5] tidligere har været ansat i [virksomhed5] S.M.B.A.. Det må derved antages, at [virksomhed1] ApS vidste eller burde havde vidst at [virksomhed2] ApS reelt kun var oprettet med det formål ikke at afregne momsen. Samtidig ses det at en del af [virksomhed2] ApS leverancer fra Holland sendes direkte til [virksomhed1] lager i Holland

[virksomhed3] ApS, CVR [...4]

[virksomhed3] ApS har solgt varer til [virksomhed1] ApS for i alt 571.378,47 kr. inkl. moms ApS jf. bilag 1b. [virksomhed1] ApS har overført 652.718,79 kr. betalt via banken til jf. bilag 4.
[person7] er indtrådt som direktør i [virksomhed3] ApS pr. 10. oktober 2014.
[virksomhed3] ApS direktør [person7] er ifølge det Danske Personregister, udrejst den 1. december 2014.
[virksomhed3] ApS er pr. 6. februar 2015 flyttet til [adresse2], i [by2].
Alt salg til [virksomhed1] er fortaget efter den 20. marts 2015.
[virksomhed3] ApS har ikke angivet salgsmoms svarende til det til [virksomhed1] udfakturerede beløb.
Der foreligger ingen dokumentation for den faktiske levering af de pågældende varer.
Der foreligger ingen dokumentation for samhandelsforholdet i form af egentlige leverandørkontrakter, korrespondance om forhandling af priser og lign.
Der foreligger ingen dokumentation for varens ankomst i form af optællinger, checklister m.v.
[virksomhed3] ApS har i perioden ikke udbetalt løn dvs. ingen ansatte

Det fremgår af de vedlagte fakturaer at salget til [virksomhed1] er fortaget mellem den 20. marts 2015 og den 4. juni 2015, dvs. efter at [virksomhed3] ApS direktør er udrejst af landet. Da [virksomhed3] ApS på intet tidspunkt har haft ansatte, burde det ikke havde været muligt for [virksomhed1] at handle med [virksomhed3] ApS.

Ydermere overfører [virksomhed1] et beløb der er større end det udfakturerede beløb fra [virksomhed3] ApS uden at der foreligger dokumentation for denne meroverførsel.

SKAT må derfor antage at [virksomhed1] vidste eller burde havde vidst, at [virksomhed3] ApS blev benyttet til ikke at afregne momsen.

[virksomhed4] ApS, CVR [...5]

[virksomhed4] ApS har solgt varer til [virksomhed1] for i alt 270.266,45 kr. inkl. moms jf. bilag 1c. Det fulde beløb er overfør via banken til [virksomhed4] ApS, jf. bilag 4.
[person6] er indtrådt som direktør i [virksomhed4] ApS for perioden 1. februar 2015 til 28. august 2015.
[person6] er i samme periode også direktør i [virksomhed2] ApS
[virksomhed4] ApS er pr. 11. marts 2015 afmeldt for moms.
Ifølge 3. mands oplysninger modtaget fra Holland er det konstateret, at [virksomhed4] ApS i perioden 24. marts 2015 til 16. april 2015 har fået en af deres ordre bestilt i Holland, sendt direkte til [virksomhed1] ApS lager i [by1], jf. bilag 6.
Ifølge det Hollandske selskab er alle [virksomhed4] ApS ordrene bestilt af [person5].
[person5].har på intet tidspunkt været ansat i [virksomhed4] ApS.
[virksomhed4] ApS er pr. den 3. september 2014 registreret hos [virksomhed13] i [by3]
Der foreligger ingen dokumentation for den faktiske levering af de pågældende varer.
Der foreligger ingen dokumentation for samhandelsforholdet i form af egentlige leverandørkontrakter, korrespondance om forhandling af priser og lign.
Der foreligger ingen dokumentation for varens ankomst i form af optællinger, checklister m.v.
[virksomhed4] ApS har i perioden ikke angivet salgsmoms svarende til det til [virksomhed1] udfakturerede beløb.
[virksomhed4] ApS har i perioden ikke udbetalt løn til selskabets direktør.
[virksomhed4] ApS er i perioden anført med branchekode Engroshandel med computere, ydre enheder og software samt Engroshandel med øl, mineralvand, frugt- og grøntsagssaft
[virksomhed4] ApS har på intet tidspunkt været registreret for handel med fødevarer.

Når der henses til direktørsammenfaldet med [virksomhed2] ApS, den atypiske virksomhedsadresse i forhold til virksomhedstypen og den manglende dokumentation for det reelle samhandelsforhold er det SKATs opfattelse, at [virksomhed1] vidste eller burde vide, at der ikke blev afregnet korrekt moms i [virksomhed4] ApS.

1.2Selskabets bemærkninger

Selskabets repræsentant har den 21. oktober 2015, fremsendte følgende bemærkninger til SKATs forslag af 11. september 2015.

”(...)

Samt referat fra mødet den 13. oktober 2015:

[person8] redegjorte for sine tanker omkring virksomheden, hvor inspirationen til virksomhedsstruktur kom fra etc.
[person8] redegjorte i detaljer, hvorledes [person8] kom i kontakt med de nedenfor anførte virksomheder, som SKAT i anden forbindelse mistænker for, at være oprettet udelukkende med henblik på momssvindel.
[person8] afviste på det klareste en indblanding i ovennævnte.
[person8] afleverede telefonnr. etc. på personerne fra de respektive virksomheder.
[person8] redegjorte for opsigelsesforholdet mellem en tidligere ansat i [person8]’ anden virksomheden [virksomhed5], og afviste mistanken om kendskab til denne personens hensigt til at drive virksomhed med henblik på momssvindel.
[person8] redegjorte i detaljer hvorledes aftaler med leverandører indgås. Ingen egentlige leverandørkontrakter, men bestilling af varer sker hovedsageligt via af mail eller telefon.
[person8]/[person9] afleverede mail korrespondance med [virksomhed4] ApS ved selskabets første bestilling, som udtryk for hvorledes leverancer typisk indgås.
[person8] redegjorte i detaljer hvorledes selskabet forsøger, at opnå den bedste og billigste pris på varer, uden at prisen er unaturlig lav, f.eks. ved at sætte leverandører på ”pause” i en periode, så de vender tilbage med en lavere pris på deres produkter.
[person10] kommenteret på modtagne skrivelse og mente på vegne af sin klient, at SKAT ikke har mulighed for at nægte fradrag. Der ses ikke, at klienten har haft informationer om nævnte virksomheder og SKATS mistanke. Derudover fremførte [person10], at deres klient var bekymret for hvordan han skulle reagere i fremtiden i forhold til kontrol af nye samarbejdspartnere.
[person8]/[person9] havde medbragt en del fragtkvitteringer og andre kvittering for modtagelsen af varerne, fragtkvitteringerne er vedhæftet i mailen.
[person11] fremførte generelle kommentarer til branchen og de store udfordringer, som SKAT har i forbindelse med kontrollen. Endvidere baggrund for skrivelsen.
[person11] ville eftersende inspirationsbrev, som [person8] kunne anvende ved kontrol af nye samarbejdspartnere.”

Vedlagt var som anført

Kopi af forsendelsessedler fra 1. januar 2015 til 30. juni 2015 registret hos [virksomhed8] ApS

Kopi af manglende [virksomhed3] faktura nr. 2015101 og [virksomhed3] faktura nr. 2015109

1.3Retsregler og praksis

Lovbekendtgørelse nr. 106 af 31. januar 2013 med ændringer om merværdiafgift (momsloven) § 37

Lovbekendtgørelse nr. 106 af 31. januar 2013 med ændringer om merværdiafgift (momsloven) § 11

SKM 2009.325.ØLR.

Sag C-342/87Genius Holding BV mod Staatsseretaris van Financiën.

Sag 268/83 D.A.Rompelmann og E.A. Rompelman-Van Deelen, Amaterdam mod Minister van Financiën præmis 24.

Forenede sager C-439/04 og C-440/04 Axel Kittel mod den belgiske stat og den belgiske stat mod Recolta Recycling SPRL, præmis 56 og 59.

Sag C285/11 Bonik EOOD mod Direktor na Direktsia ”Obzhalvane i upravlenie na izpalnenieto” – Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite, præmis 37-40 og 43.

Sag C-80/11 Mahagében kft mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-dunántúli Regionális Adó Foigazgatósága, præmis 49.

Sag C-18/13 Maks Pen EOOD mod Direktor na Direktsia ”Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika” Sofia, præmis 24, 25, 30 og 32.

Juridiske vejledningen 2015-1 afsnit A.B.3.3.1.1.

1.4SKATs bemærkninger og begrundelse

I henhold til momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 2 kan der fratrækkes moms ved køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for selskabets leverancer og som ikke er fritaget for afgift efter momslovens § 13.

Det er således et krav at der er sket en levering af en vare eller ydelse mod et vederlag her i landet for at kunne opretholde et fradrag.

SKAT finder på baggrund af det gennemgåede regnskabsmateriale for [virksomhed1], at det ikke er godtgjort at der rent faktisk er sket en levering af varerne, hvorfor der heller ikke kan indrømmes fradrag for købsmomsen.

Modsætningsvis er moms af en faktura, for hvilket der ikke er dokumentation for en momspligtig levering af de på fakturaen anførte vare og ydelser, ikke fradragsberettiget.

”Ved en faktura forstås her det dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af leverancen” jf. SKATs juridiske vejledningen 2015-1 afsnit A.B.3.3.1.1.

Det fremgår ligeledes af sag C-342/87 Genius Holding BV mod Staatssecretaris van Financiën, ”at udøvelsen af den fradragsret, der er fastsat i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 omfatter ikke den afgift, der udelukkende skyldes, fordi den er anført på fakturaen”. Afgiften skal således også være lovhjemlet.

Domstolen udtalte videre, at når det oprindelige foretagne fradrag ikke svarer til den afgift, der skyldes efter loven, skal afgiften berigtiges, selvom den svarer til den afgift der er anført på en faktura.

Dvs. at selvom der er anført moms på fakturaen betyder dette ikke, at der er fradrag for købs-momsen.

Det er SKATs opfattelse, at i en situation som den foreliggende, hvor der ikke er dokumentation for varens reelle transport mellem selskabet og de i sagen nævnte leverandører påhviler det den, der fradrager momsen af fakturaerne at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag efter momslovens § 37 er opfyldt.

Dette understøttes tillige af C-268/83 – Rompelmann, præmis 24, der anfører at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Det følger af SKM 2009.325.ØLR, at det påhviler køber en særlig forpligtigelse til, at dokumentere, at købsfakturaen kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der rejses tvivl om fakturaens realitet.

Samtidig fremgår det af C-18/13 – Maks Pen, præmis 32, at en afgiftspligtig person ikke kan foretage fradrag af moms, der er anført på fakturaer, hvis denne er udstedt af en leverandør, hvor det viser sig, at selv om tjenesteydelsen er blevet leveret, er den reelt ikke blevet leveret af denne leverandør eller af dennes underleverandør, bl.a. eftersom disse ikke rådede over det nødvendige personale, det nødvendige materiale og de nødvendige aktiver.

Dette ud fra, at de faktiske omstændigheder udgør svigagtig adfærd, og at det, henset til de objektive forhold, som skattemyndighederne har fremlagt, er godtgjort, at den afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at den transaktion, der er påberåbt som grundlag for fradragsretten, var led i denne svig

Ifølge EU-domstolens praksis, er der således ikke ret til fradrag i de tilfælde hvor påberåbelsen af fradragsretten er udtryk for svig eller misbrug, eller hvis selskabet var eller burde være bekendt med svig, som forudgående eller efterfølgende led i transaktionskæden har begået.

Med baggrund i ovenstående finder SKAT, at selskabet købsmoms for perioden 5. september 2014 til 30. juni 2015 nedsættes:

2014

[virksomhed2] ApS

130.905,76 kr.

I alt 2014

130.905,76 kr.

2015

[virksomhed2] ApS

170.351,90 kr.

[virksomhed3] ApS

114.275,69 kr.

[virksomhed4] ApS

54.053,29 kr.

I alt 2015

338.680,88 kr.

hvilket bevirker at selskabets samlede momstilsvar for perioden forhøjes med 469.586,64 kr.

Til understøttelse af SKATs påstande er de objektive momenter som SKAT i den forbindelse har lagt vægt på følgende:

At [virksomhed1] og derved [person1] vidste eller burde havde vist den reelle hensigt med alle tre underleverandør selskaber.
Alle tre danske underleverandører kan ikke indeholde den udfakturerede moms i deres momsangivelser.
Der foreligger ingen dokumentation for den faktiske levering af den pågældende varer.
Der foreligger ingen dokumentation for samhandelsforholdet i form af egentlige leverandørkontrakter, korrespondance om forhandling af priser og lign.
Der foreligger ingen dokumentation for varernes ankomst i form af optællinger, checklister m.v.
De ovenfor anførte forhold vedrørende underleverandørernes registreringsforhold, herunder direktørsammenfald, udrejst direktør og adresser bevidner at underleverandørerne ikke har haft det nødvendige personale og nødvendige aktiver for at kunne levere den pågældende vare.
At underleverandør leverancer er sendt direkte til [virksomhed1] lager i [by1]

Det er således SKATs opfattelse at selskabet på baggrund af de objektive momenter, i det mindste burde være bekendt med, at selskabet ved de omhandlende transaktioner medvirkede til momssvig og derved har oppebåret et uretmæssigt momsfradrag i selskabet.

SKAT finder, at selskabet samlede købsmoms for perioden 5. september 2014 til 30. juni 2015 nedsættes med 130.905,76 kr. for 2014 og med 338.680,88 kr. for år 2015, hvilket bevirker at selskabets samlede købsmoms for perioden nedsættes med 469.586,64 kr.

-o0o-

På baggrund af selskabets bemærkninger til SKATs forslag (jf. afsnit 1.2), skal SKAT bemærke følgende til redegørelsen fra selskabets repræsentant om, at selskabet bør opnå fuldt momsfradrag for sine varekøb.

Af repræsentantens bemærkninger fremgår det ”Vores klient har med udgangspunkt af ovenstående, ikke set nogen form for uregelmæssigheder ved de leveringsformer som er foretaget direkte til selskabets frost varelager hos [virksomhed8] ApS. Alle forsendelsessedler fra 1. januar 2015 til 30. juni 2015 er vedlagt denne mail. ...”

Ved en gennemgang af fremsendte forsendelsessedler, er det konstateret at det ikke drejer sig om forsendelsessedler men om modtagelses-, indskrivnings- og udleveringssedler udstedt af [virksomhed8] A/S.

Af de i alt 33 kopier af ”modtagelser” er det kun de 3 hvor alle varerne er indregistrer under et konkret varenr. og 3 hvor en del af varerne er tilknyttet et konkret varenr.. De resterende 27 ”modtagelse” er varer indregistrer under varenr. 1000.

Ligeledes er der på enkelte modtagelsessedler anført afsenders navn – ”[person12]”, på andre modtagers navn ”[virksomhed2] ApS”.

Da de fleste vare er registret under varenr. 1000 har det ikke været muligt at sammenholde de modtagende ”modtagelse” sedler for perioden 1. januar til 30. juni 2015, med de af [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS udstedte fakturaer til selskabet.

Samtidig er mængderne på fakturaerne angivet i stk., kg, eller kasser/katon - uden en nærmer mængde angivelse. Det har derfor ikke været muligt, at sammenholde de ifølge ”modtagelse” sedlerne indleverede mængder med de på [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS angivende.

Der er således ikke direkte overensstemmelse mellem de indleverede mængder og de på fakturaen angivende.

Af de tilknyttede e–mails, i forbindelse med de indkommende leverancer, er alle fremsendt af [virksomhed1] direktør [person1] der orientere om hvilke og hvornår varen ankommer, selvom varerne på daværende tidspunkt reelt må antages at tilhører [virksomhed2] ApS, eller [virksomhed4] ApS.

Af repræsentanten bemærkninger til [virksomhed2] ApS fremgår det ligeledes at ” Ordre som er bestilt gennem [virksomhed2] ApS, leveres direkte fra leverandører i udlandet og til [virksomhed1] ApS’ frostvarelager i [by1] hos [virksomhed8] A/S, hvor selskabet opbevarer sine frostvarer inden de videresælges. Varerne har derfor ikke været forbi [virksomhed2] ApS lager, og tillige har det for vores klient ikke virket besynderligt, at selskabet har en c/o adresse, da vores klient netop var af den opfattelse, at fødevarerne alligevel kun blev leveret direkte til hans lager uden om [virksomhed2] ApS.”

SKAT finder, at hvis købet og fragten er foregået som anført af repræsentanten og at hele mængden bestilt fra den udenlandske leverandør til [virksomhed1], at dette ikke understøttes af de udstedte faktura mellem [virksomhed2] ApS, eller [virksomhed4] ApS da det ikke, som anført ovenfor, har været muligt at følge varen direkte mellem de enkelte selskaber

Af EU-dommen C-438/09 Boguslaw J. Dankowski, anførers det, at en faktura, der indeholder alle formelle krav til en faktura, er fradragsberettet, hvis de underliggende varer eller ydelser er leveret. Omvendt kan det sluttes, at en faktura der ikke lever op til fakturakravene ikke er fradragsberettet.

Ligeledes fremgår det af EU-domstolens afgørelse C-33/13 Jagiello, at hvis de modtagende dokumenter/faktura indeholder uregelmæssigheder/uoverensstemmelser, eller at leverancerne indeholder uregelmæssigheder/uoverensstemmelser, som modtager har været vidende om, er dette et faktum som skal indgå i den nationale rets samlede vurdering.

Domstolen fastslår ligeledes, at skattemyndighederne forholdsmæssigt kan nægte fradrag af den indgående afgift hvor leverancerne ikke stemmer overens med beskrivelsen på fakturaen. Det kan med rimelighed kræves, af en afgiftspligtig person der ønsker at udøve retten til fradrag for moms, at han sørger for, at der er en overensstemmelse mellem leverancerne og den modtagende faktura.

Det fremgår ligeledes af de af [virksomhed2] ApS, og [virksomhed4] ApS, udstedet faktura, at der ikke er anført nogen form for reklamationsret. Reklamationsretten fremgår ej heller af de udleverede del-korrespondancer mellem [virksomhed1] og [virksomhed4] ApS – 1 side med priser og 1 af 2 sider med en bestilling, jf. bilag 7.

Det fremgår af repræsentanten bemærkninger til [virksomhed2] ApS, at ” ... Vores klient kender ham fra tidligere, og har umiddelbart ingen kontakter til udlandet i form af leverandører, hvorfor et sammenhandel kan være indgangsvinklen til leverandører i udlandet, i det oplysninger fremgår af forsendelsesselerne (CMR) og enkelte gange via fakturaerne.”

Det må således antages, at [virksomhed1] har set samhandlen med [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS som en indgangsvinkel til køb i udlandet. Det fremgår dog ikke af bemærkningerne, hvordan selskabets direktør har været vidende om at [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS har haft intentioner om, at indkøbe sine varer i udlandet, ud over de senere modtagende CMR dokumenter. Det fremgår heller ikke hvordan det har kunnet været med til at øge kendskabet til leverandørende i udlandet, da [virksomhed1], ifølge oplysningerne ikke har haft den direkte kontakt til selskaberne i EU.

Af det udleverede regnskabsmateriale er det konstateret, at [virksomhed1] først starter med at indfører vare direkte fra EU pr.11. marts 2015, 8 dage efter at [virksomhed1] har stoppet sin samhandel med [virksomhed2] ApS – sidste faktura dateret den 3. marts 2015.

Det fremgår ligeledes af de modtagende fakturaer, at [virksomhed1] først opstarter sin samhandel med [virksomhed3] ApS pr. 20. april, dvs. efter [virksomhed1] selv er startet med at indkøbe vare fra EU.

Repræsentanten har i sine bemærkninger til [virksomhed3] ApS anført ”Vores klient oplyser på mødet, at kendskabet til [virksomhed3] ApS, opstår på [adresse2], ved direkte kontakt fra [person13], som i lige med andre leverandører ønske at sælge fødevarer til vores klient. Vores klient har ikke været opmærksom på, at [person13] ikke var registreret som ansat i [virksomhed3] ApS på trods af, at han modtog et visitkort med kontaktinfo på [person13] og virksomhedens informationer.

Tillige har vores klient ikke direkte kontakte med direktøren, hvilket gøre sig gældende hos mange andre leverandører i Danmark, hvorfor han derfor ikke har tjekket hvem der er direktør og hvornår og hvorfor.”

SKAT finder ikke, at selvom det måske er alminelig branche-kutyme, at man laver handler med selskaber man møder ”tilfældigt” - i denne forbindelse på [adresse2], at dette fritager selskabet for at have en undersøgelsespligt, med hensyn til hvem selskabet reelt handler med.

Selskabet kan ud fra sin forklaring reelt ikke dokumentere, at selskabet har handlet med [virksomhed3] ApS og ikke et tilfældigt selskab, der har benyttet sig af [virksomhed3] ApS oplysninger.

Af førnævnte EU-domC-33/13 Jagiello, fremgår det, at når der er indikationer, der peger mod en overtrædelse eller svig, må det forventes, at den erhvervsdrivende, afhængig af omstændighederne, er forpligtet til at foretage undersøgelser, af den erhvervsdrivende, fra hvem han har til hensigt at købe varer eller tjenesteydelser.

Dette understøtter det synspunkt, at due diligence er vigtigt, især hvor den erhvervsdrivende er bekendt med risikoen for svig inden for den omhandlende branche.

Samtidig fremgår det af SKM 2009.325.ØLR og EU dommen C-123/87 Jounehomme, at det påhviler køber en særlig forpligtigelse til, at dokumentere at købsfakturaen kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der rejses tvivl om fakturaens realitet.

SKAT finder således ikke, at selskabet har dokumenteret at de omtalte købsfakturaen kan danne grundlag for fradrag hos selskabet.

Jf. repræsentantens bemærkning om, at der ved en fejl manglede en faktura i bilagsmappen vedrørende [virksomhed3] ApS dateret den 27. maj 2015 – bilag 2015101, DKK 105.437,50, heraf moms 21.087,50 kr. har SKAT valgt, da dette er til selskabets fordel, ikke at medtage denne i sin afgørelse.

SKAT træffer derfor afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag til afgørelse af 11. september 2015, hvorfor selskabets samlede købsmoms for perioden nedsættes med 469.586,64 kr.”

SKAT har udtalelse af 12. januar 2016 anført følgende:

”Udtalelse til Skatteankestyrelsen vedrørende [virksomhed1], CVR nr. [...6], Skatteankestyrelsens sagsnr. 15-3267366

SKAT har modtaget Skatteankestyrelsens anmodning om udtalelse af 5. januar 2016 vedrørende klage over SKATs afgørelse af 18. november 2015, truffet over for selskabet [virksomhed1], CVR [...6].

SKAT skal i det hele henvise til den af SKAT trufne afgørelse, herunder den dokumentation der er bilagt denne afgørelse.

Det skal bemærkes, at SKAT i den modtagende klage kan se, at selskabets repræsentant, [virksomhed14], nedlægger følgende påstande:

1. Hvorvidt der er grundlag for at nægte [virksomhed1] APS fradrag for købsmomsen i medfør af momslovens § 37.
2. At det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at redegøre fyldestgørende for:

a. sagen faktiske forhold

b. anbringenderne på nuværende tidspunkt

3. Aktindsigt i det materiale, der har dannet grundlag for SKATs afgørelse

Det skal oplyses at ovenstående påstand nr. 1, er sammenfaldende med den påstand som selskabet fremlagde i forbindelse med SKATs forslag til afgørelse og således er behandlet i SKATs afgørelse af 18. november 2015.

I den forbindelse ønsker SKAT at påpege følgende:

Ad. 1. Hvorvidt der er grundlag for at nægte [virksomhed1] APS fradrag for købsmomsen i medfør af momslovens § 37.

(...)

Det fremgår af Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2014 journal nr. 12-0191400, at det påhviler selskabet at dokumentere, at de pågældende leverancer er leveret. Dette understøttes tillige af SKM2009.325.ØLR, hvoraf det fremgår, at der påhviler køber en særlig forpligtigelse til, at dokumentere at en købsfaktura kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaens realitet.

Det er SKATs opfattelse, at selskabets repræsentant for nuværende ikke har fremlagt nogen form for dokumentation, der understøtter repræsentantens påstand om at der reelt er fortaget en leverance til selskabet. SKAT finder ikke, at en pengeoverførelse i sig selv understøtter denne påstand, og dokumenterer realiteten bag samhandlen.

Det skal i øvrigt bemærkes, at selskabets repræsentant i første afsnit side 3 ”Anbringende” nedlægger påstand om at der er sket en levering af en ydelse. Nærværende sag omhandler alene handel med varer og disse handler er ikke dokumenteret faktisk leveret.

SKAT finder således at SKATs afgørelsen er truffet på et fuldstændigt grundlag, i overensstemmelse med det af selskabet og selskabets daværende repræsentant udleverede materiale.

Ad. 2. At det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at redegøre fyldestgørende for: a) sagen faktiske forhold, b) anbringenderne på nuværende tidspunkt.

Det kan oplyses, at SKAT den 29. september 2015, returnerede det af [virksomhed1] ApS’ daværende repræsentant udleverede bilagsmateriale. Samtidig kan det oplyses, at der den 13. oktober 2015 blev afholdt et møde mellem SKAT og [virksomhed1] ApS’ daværende repræsentant og at [virksomhed1] ApS’ daværende repræsentant i den forbindelse stod for udarbejdelse af mødereferat.

Ad. 3. Aktindsigt i det materiale, der har dannet grundlag for SKATs afgørelse

Det kan oplyses at SKAT den 15. december 2015 modtog en anmodning om aktindsigt fra [virksomhed14] på vegne af [virksomhed1]. SKAT har den 17. december 2015 delvist imødekommet denne anmodning og fremsendt de ønskede oplysninger.

Vedlagt er kopi af brev ”I kan få delvis aktindsigt” samt en oversigt over de udleverede dokumenter, jf. bilag 1.

SKAT finder ikke, at selskabet har fremlagt oplysninger af faktisk eller retslig karakter, der kan begrunde en ændring i momstilsvaret.

På denne baggrund henvises der i det hele til den af SKAT udarbejdet afgørelse, og det skal indstilles at SKATs afgørelse stadfæstes.”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets momstilsvar for perioden 5. september 2014 - 30. juni 2015 nedsættes med 469.586 kr. Til støtte herfor har repræsentanten i klagen overordnet gjort gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [virksomhed1] fradrag for købsmomsen i relation til de af selskabet afholdte udgifter til underleverandører i perioden 5. september 2014 – 30. juni 2015, idet de pågældende underleverandører rent faktisk har leveret en ydelse til selskabet, og der er sket betaling herfor. Der har således været realitet bag samarbejdet med de anvendte underleverandører, hvorefter selskabet som følge heraf er berettiget til fradrag for købsmomsen i medfør af momslovens § 37. Selskabet har ikke haft kendskab til eller burde have vidst, at de pågældende virksomheder angiveligt ikke afregnede moms over for SKAT.

Selskabets tidligere repræsentant har den 21. oktober 2015, fremsendte følgende bemærkninger til SKATs forslag af 11. september 2015:

”Vi vil nedenfor kort redegøre for de anførte punkter i jeres brev ”Forslag: SKAT vil ændre selskabets moms” af 11. september 2015 og fra det efterfølgende møde den 13. oktober 2015 hos jer.

Indledningsvis skal vi med henvisning til vores afholdte møde med jer, referer til vores klients beskrivelse af kendskab og sammenhandel med de anførte personer i jeres skrivelse. Kort beskrivelse nedenfor:

Vores klient ”[person1]” oplyser, at han på intet tidspunkt har været bekendt med, de omtalte personers hensigt ved at drive virksomhed, hvorfor han dermed ikke burde have vidst deres hensigt, selvom der henvises til dette i jeres skrivelse, også selvom [person5] tidligere har været ansat hos [person1] selskabet [virksomhed5]

Vores klient oplyser kort om hvorledes leverandøraftaler indgås, hvilket ikke foregå via en særkilt leverandørkontrakt, idet størrelsen af købet ved første omgang ikke er betydeligt stort, samt et ønske om, at ”spille på flere heste ” når man køber sine varer, så der kan opnås en bedre købspris. Derudover oplyser vores klient, at de fleste aftaler indgås enten via mail ved bestilling eller aftaler via telefon.

Det har været vores klients formål ved stiftelsen af [virksomhed1] ApS, at alene drive selskabet til, at kunne opnå lavere kostpriser på fødevarer til sin egen [virksomhed5] forretning, samt nærtstående familie og venner med selskaber indenfor restaurations branchen. Omfanget af kunder er mod forventning større end den oprindelig plan, hvorfor selskabets aktivitet er forøget, og der nu sælges til andre virksomheder også.

[virksomhed2] ApS

[person5] som tidligere har været ansat hos [person1]. Vores klient oplyser på mødet, om opsigelsesforløbet af [person5] i selskabet [virksomhed5], i det han ikke var særligt mødepligtig på sit job i den sidste ansættelses tid.

[person5] kontakter vores klient i december 2014, da han får information om, at vores klient har oprettet et selskab med henblik på, at sælge fødevarer til sine egne bagel forretning.

Vores klient kender ham fra tidligere, og har umiddelbart ingen kontakter til udlandet i form af leverandører, hvorfor et sammenhandel kan være indgangsvinklen til leverandører i udlandet, i det oplysninger fremgår af forsendelsesselerne (CMR) og enkelte gange via fakturaerne.

Ordre som er bestilt gennem [virksomhed2] ApS, leveres direkte fra leverandører i udlandet og til [virksomhed1] ApS’ frostvarelager i [by1] hos [virksomhed8] A/S, hvor selskabet opbevarer sine frostvarer inden de videresælges. Varerne har derfor ikke været forbi [virksomhed2] ApS lager, og tillige har det for vores klient ikke virket besynderligt, at selskabet har en c/o adresse, da vores klient netop var af den opfattelse, at fødevarerne alligevel kun blev leveret direkte til hans lager uden om [virksomhed2] ApS.

Som oplyst på mødet opbevarer [virksomhed8] A/S alle selskabets CRM dokumenter ”forsendelses dokumenterne”, hvorfor vi har vedhæftet samtlige dokumenter herfra i perioden 1. januar til 30. juni 2015 i denne mail.

[virksomhed3] ApS

Vores klient oplyser på mødet, at kendskabet til [virksomhed3] ApS, opstår på [adresse2], ved direkte kontakt fra [person13], som i lige med andre leverandører ønske at sælge fødevarer til vores klient. Vores klient har ikke været opmærksom på, at [person13] ikke var registreret som ansat i [virksomhed3] ApS på trods af, at han modtog et visitkort med kontaktinfo på [person13] og virksomhedens informationer.

Tillige har vores klient ikke direkte kontakte med direktøren, hvilket gøre sig gældende hos mange andre leverandører i Danmark, hvorfor han derfor ikke har tjekket hvem der er direktør og hvornår og hvorfor.

Af skrivelsen fremgår det, at der er indbetalt mere til [virksomhed3] ApS end det fremgår af bilagene. Med henvisning til mødet, var der fejlagtig ikke indsat faktura i bilagsmappen for den ene betaling på DKK 105.437,50. Vi har derfor vedhæftet begge faktura for køb henholdsvis 7. maj og 27. maj 2015, begge transanktioner på DKK 105.437,50.

[virksomhed4] ApS

Vores klient oplyser på mødet, at kendskabet til [virksomhed4] ApS, sker ved at [person6] kontakter vores klient med salg af fødevarer. Vores klient vender tilbage og bestiller et parti varer pr. mail, hvorfor samarbejdet opstår. Mailen ved bestillingen af varerne blev udleveret på mødet.

Vores klient har til samme hensigt som ved øvrige leverandører, at opnå den bedste og billigste pris (ikke unormale laver priser), hvilket kan ske ved at øge kendskabet til leverandører i udlandet. Som det fremgår af bemærkninger om forsendelser fra udlandet, og direkte til vores klients varelager hos [virksomhed8] ApS, gør det sig også gældende ved leverancer fra [virksomhed4] ApS.

Tillige er vores klient ikke blevet gjort opmærksom af [virksomhed4] ApS, eller har kontrolleret selv, at [virksomhed4] ApS efter første sammenhandel har afmeldt selskabet for moms. Selskabet var ved første sammenhandel momsregistreret.

Personsammenfald mellem selskaberne ved direktører/kontaktpersoner har vores klient ikke været bevidst herom, i det informationerne ikke er videregivet ved ændringer fra selskaberne.

Afslutning

Ud fra ovenstående bemærkninger og de oplyst på vores møde af 13. oktober 2015, er vi af den opfattelse, at vores klient har beskrevet og bevist, at der ingen kendskab har været til de omtalte personers hensigt ved at drive virksomhed.

Vores klient har med udgangspunkt af ovenstående, ikke set nogen form for uregelmæssigheder ved de leveringsformer som er foretaget direkte til selskabets frost varelager hos [virksomhed8] ApS. Alle forsendelsessedler fra 1. januar 2015 til 30. juni 2015 er vedlagt denne mail. Forsendelsessedler fra 2014 er arkivet hos [virksomhed8] ApS.

At forholdet omkring merindbetaling til [virksomhed3] ApS er beskrevet og dokumenteret i denne mail, således transanktioner til [virksomhed3] ApS er lig de bogførte afholdte varekøb hertil.

Til bemærkning om selskabets låneforhold, kan vi oplyse at i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten 2014/15 for [virksomhed1] ApS (afleveringsfrist 30. november 2015), indregnes der naturligvis renter (markedsniveau) i forbindelse med de låneforhold som selskabet har haft.

Afslutningsvis anser vi derfor vores bemærkninger og drøftelser på mødet, til at være fyldestgørende således vores klient opnår fuldt momsfradrag for sine varekøb, med den begrundelse, at det faktuelt er dokumenteret, at varerne er leveret til [virksomhed1] ApS. ”

Selskabets anpartshaver har unde et møde med Skatteankestyrelsen redegjort for selskabets drift og forretningsgrundlag, herunder at han i en årrække havde drevet en række bagelforretninger i Danmark. De pt. 6 bagelforretninger, der hver drives i et selvstændigt selskab, går godt. Det er derfor ærgerligt, at de 3 underleverandør har bragt selskabet i denne situation vedrørende momsafregningen. Selskabet har ikke anvendt underleverandører i de efterfølgende år. Han havde stiftet selskabet [virksomhed1] den 5. september 2014 for at nedbringe udgifterne til varekøb i forretningerne og samtidig genere kapital i [virksomhed1]. Selskabet køber varer i Danmark og andre EU lande og sælger alle varerne på det danske marked.

Selskabet har kun købt varer fra [virksomhed2] ApS i perioden fra 1. marts til 31. maj 2015 i forbindelse med opstarten af selskabets drift. Herefter havde selskabet købt varerne direkte hos leverandøren i Holland for at spare mellemleddet. Han fik kontakt til [virksomhed2] ApS via [person5], der i perioden 1. maj 2013 til 31. august 2014 havde været ansat i [virksomhed5] S.M.B.A, som direktøren ejer. [virksomhed2] ApS tilbød at levere kød til en konkurrencedygtig pris på ca. 1 kr. mindre pr. kilo, end selskabet ellers kunne købe til Danmark, men det vigtigste var, at firmaet tilbød en måneds kredit med betalingen, hvilket var vigtigt, indtil [virksomhed1] havde konsolideret egenkapitalen.

Han havde ikke set nogen form for uregelmæssigheder ved de leveringsformer, som var foretaget direkte til selskabets frost varelager hos [virksomhed8] A/S. Der blev udleveret og gennemgået et udsnit af [virksomhed8] A/S´s fakturaer til selskabet. Det blev fremhævet, at lagerlejen er beregnet ud fra mængden af varer, selskabet har fået leveret og udleveret fra lageret. Der foreligger således en sammenhæng til de varer, der er leveret ifølge fakturaerne far [virksomhed2] ApS. Der blev endvidere udleveret fakturaer vedrørende leje af en container m.v. på Valeholmen 2 i [by1]. Containeren blev brugt, når lageret [virksomhed8] A/S var fuldt.

Direktøren fik kontakt til [virksomhed3] ApS på [adresse2] i [by2], hvor han løbende foretog indkøb til bagelforretningerne. Kontaktpersonen havde ført ham op på et kontor i bygningen, hvor der arbejde 3 personer. Han havde ikke haft grund til at tro, at firmaet ikke afregnede skatter og afgifter korrekt.

Selskabets nye repræsentant har i mail af 8. januar 2019 bemærket følgende til SKATs afgørelse i sagen af 18. november 2015:

”Jeg vedlægger først og fremmest dokumentation for levering af varer fra klagers 3 underleverandører, som nævnt i Skats afgørelse.

Systematikken i materialet er således, at leveringerne er ugeopdelt med relevante fakturaer, transportdokumenter samt levering og betaling for modtagelse og opbevaring af samme hos lagerhotellet [virksomhed8].

Som det blev forklaret på mødet kan der mængdemæssigt være små afvigelser på de enkelte leverancer i forhold til det fakturerede, men arbejdsgangen har været således, at der efterfølgende er foretaget efterlevering fra leverandørens nærlager – det drejer sig om meget små mængder.

Samlet har vi dokumenteret ca. 50 % af de samlede leverancer – resten kan ligeledes dokumenteres på opfordring, men det har krævet betydelige ressourcer, at samle materialet tidsmæssigt – så vi har valgt foreløbigt at fremlægge vedlagte. De øvrige uger som sagen omhandler følger samme procedure – alt forklaret på mødet.

Det bør på baggrund af ovenstående lægges til grund for Skatteankenævnets afgørelse af sagen, at de fakturerede varer rent faktisk er leveret i overensstemmelse hermed. Det gælder varer fra alle 3 underleverandører.

[virksomhed1] ApS er bekendt med servicebrev af 13. oktober 2015 – fremsendt til virksomheden efter møde med Skat den 13. oktober 2015 – omhandlende retningslinjer pr. 01. juli 2006 vedr. momslovens § 46 angående god tro i forbindelse med solidarisk hæftelse for moms.

Skats afgørelse tager udgangspunkt i disse retningslinjer punkt for punkt, men flere af punkterne er besvaret forkert og konklusionen er efter klagers opfattelse fejlagtig.

Klagers bemærkninger til de enkelte punkter fremgår af selve afgørelsen og det forklarede på mødet den 21. november 2018 – så jeg vil koncentrere mig om de generelle bemærkninger i Skats afgørelse pkt. 1.4.

Jeg indsætter Skats bemærkning med kursiv og svarer nedenfor til hvert enkelt punkt.

SKAT finder på baggrund af det gennemgåede regnskabsmateriale for [virksomhed1], at det ikke er godtgjort at der rent faktisk er sket en levering af varerne, hvorfor der' heller ikke kamindrømmes fradrag for købsmomsen.

Idet der henvises til vedlagte bilag må det anses for dokumenteret, at der er overensstemmelse mellem det udfakturerede og de faktiske leveringer. Der foreligger transportdokumenter og der er betalt for modtagelse og opbevaring af de leverede varer, som desuden er solgt igen hvilket udgør virksomhedens omsætning. Yderligere dokumentation kan fremsendes på forlangende.

Det er SKATs opfattelses at i en situation som den foreliggende, hvor der ikke er dokumentation for varens reelle transport mellem selskabet og de i sagen nævnte leverandører påhviler det den, der fradrager momsen af fakturaerne at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag efter momslovens 37 er opfyldt.

Der er nu fremlagt dokumentation for både fakturering, betaling af varerne, transport af varerne og betaling for modtagelse og opbevaring – samt omsætning for salg af varerne. Dermed bør dette punkt i Skats argumentation falde.

Det følger af SKM 2009.325.ØLR, at det påhviler køber en særlig forpligtigelse til, at dokumentere, at købsfakturaen kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der rejses tvivl om fakturaens realitet.

Der er ikke længere tvivl om de fremlagte fakturas realitet og dermed bør den omtalte særlige forpligtelse bortfalde.

Ifølge EU-domstolens praksis, er der således ikke ret til fradrag i de tilfælde hvor påberåbelsen af fradragsretten er udtryk for svig eller misbrug, eller hvis selskabet burde være bekendt med svig, som forudgående eller efterfølgende led i transaktionskæden har begået.

Til understøttelse af SKATs påstande er de objektive mopenter som SKAT i den forbindelse har lagt vægt på følgende:

At [virksomhed1] og derved [person1] vidste eller burde havde vist den reelle hensigt med alle tre underleverandør selskaber.

Alle tre danske underleverandører kan ikke indeholde den udfakturerede moms i deres momsangivelser.

Der foreligger ingen dokumentation for den faktiske levering af den pågældende varer.

Der foreligger ingen dokumentation for samhandelsforholdet i form af egentlige leverandørkontrakter, korrespondance om forhandling af priser og lign.

Der foreligger ingen dokumentation for varernes ankomst i form af optællinger, checklister m.v.

De ovenfor anførte forhold vedrørende underleverandørernes registreringsforhold, herunder direktørsammenfald, udrejst direktør og adresser bevidner at underleverandørerne ikke har haft det nødvendige personale og nødvendige aktiver for at kunne levere den pågældende vare.

At underleverandør leverancer er sendt direkte til [virksomhed1] lager i [by1]

Det er således SKATs opfattelse at selskabet på baggrund af de objektive momenter, i det mindste burde være bekendt med, at selskabet ved de omhandlende transaktioner medvirkede til momssvig og derved har oppebåret et uretmæssigt momsfradrag i selskabet.

var en nystartet virksomhed hvor ejeren [person1] ønskede at forhandle kød. [person1] var uden erfaring i denne for virksomhed – da han tidligere har solgt bagels.

[person1] har ikke været vidende om, at de tre leverandører ikke har afregnet deres salgsmoms – der er ingen oplysning i sagen som kan støtte denne antagelse. Der er tale om en efterrationalisering.

[person1] har slet ikke haft mulighed for at vide, at de tre underleverandører ikke kan indeholde den udfakturerede moms i deres momsangivelser. Hvor skulle han vide det fra.

Der foreligger nu dokumentation for realiteten i leverancerne.

Kravet om leverandørkontrakter, korrespondance om forhandling af priser m.v. er krav som Skat selv finder på. Dette krav fremgår ikke af Servicebrevet af 13. oktober 2015, nævnt ovenfor.

Der foreligger nu dokumentation for varernes ankomst i form af optællinger og betaling for opbevaring. Mængderne svarer præcist til fragtbrevene med enkelte meget små variationer. Se forklaring herpå ovenfor.

Angående Skats bemærkninger om underleverandørers interne personaleforhold m.v. – må det blot konstateres, at denne vurdering er forkert. Varerne er leveret. Hvorledes dette på trods af Skats vurdering er sket er klagerens momsfradrag uvedkommende. Dette er ikke et element som er nævnt i Skats servicebrev – og dermed et forhold som Skat selv har fundet på.

At underleverandørleverancer er sendt direkte til [virksomhed1] ApS lager i [by1] virker som et besynderligt anbringende. Der er tale om frostvarer på paller – hvor i al verdenen skulle disse varer ellers leveres. Skat har været på besøg i klagers kontorlokaler – og burde kunne indse, at der ikke kan opbevares pallevis af frostvarer.

Det er således SKATs opfattelse at selskabet på baggrund af de objektive momenter, i det mindste burde være bekendt med, at selskabet ved de omhandlende transaktioner medvirkede til momssvig og derved har oppebåret et uretmæssigt momsfradrag i selskabet.

Som det fremgår ovenfor er der ikke nogen holdepunkter for at antage, at klager burde have været bekendt med, at klager medvirkede til momssvig. Der har været tale om et helt almindelig handelsforhold – hvor det eneste særlige er, at sælger ikke har afregnet sin moms. Der er således intet grundlag for i medfør af momslovens paragraf 46 at pålægge klager solidarisk hæftelse for de 3 underleverandørers moms. Klager har været i god tro om de nu fremkomne oplysninger om de 3 underleverandører.

SKAT finder, at hvis købet og fragten er foregået som anført af repræsentanten og at hele mængden bestilt fra den udenlandske leverandør til [virksomhed1], at dette ikke understøttes af de udstedte faktura mellem [virksomhed2] ApS, eller [virksomhed4] ApS da det ikke, som anført ovenfor, har været muligt at følge varen direkte mellem de enkelte selskaber.

Det er korrekt, men denne oplysning skal findes på transportdokumenterne. Her kan varen følges fra eksportøren til [virksomhed1] ApSs lager. Mængde og type af kød er anført.

Det fremgår ligeledes de af [virksomhed2] ApS, og [virksomhed4] ApS, udstedet faktura, at der ikke er anført nogen form for reklamationsret. Reklamationsretten fremgår ej heller af de udleverede del-korrespondancer mellem [virksomhed1] og [virksomhed4] ApS — 1 side med priser og 1 af 2 sider med en bestilling, jf. bilag 7.

Dette argument er besynderligt. Jeg er ikke bekendt med hvilken reklamationsret Skat tænker på, men er intet aftalt gælder reglerne om handelskøb i købeloven med tillæg af branchekutymer. At dette punkt nævnes skal vist findes i Servicebrevet hvor det er anført som et element, at køber skal være agtpågivende hvis der er ingen eller i øvrigt usædvanlige reklamationsbetingelser. Hvis det lægges til grund, at der aktuelt ikke er aftalt særlige reklamationsregler så gælder købeloven. Hvis Skat mener, at reklamationsreglerne i købeloven er usædvanlige så er det Skats sag, men et forhold som er helt og aldeles uvedkommende for klagers momsregnskab.

SKAT finder ikke, at selvom det måske er almindelig branche-kutyme, at man laver handler med selskaber man møder "tilfældigt" - i denne forbindelse på '[adresse2] at dette fritager selskabet for at have en undersøgelsespligt, med hensyn til hvem selskabet reelt handler med.

Selskabet kan ud fra sin forklaring reelt ikke dokumentere, at selskabet bar handlet med. [virksomhed3] ApS og ikke et tilfældigt selskab, der har ben et sig af [virksomhed3] ApS oplysninger.

Det er svært at gardere sig mod bedrageri. Klager har foretaget de undersøgelser af sine samhandelspartnere som han fandt nødvendig udfra en samlet vurdering af forholdene. Kontakterne er skabt på [adresse2] og har været på mindst én underleverandørs kontor.

Af førnævnte EU-domC-33/13 Jagiello, fremgår det, at når der er indikationer, der peger mod en overtrædelse eller svig, må det forventes, at den erhvervsdrivende, afhængig af omstændighederne, er forpligtet til at foretage undersøgelser; af den erhvervsdrivende, fra hvem han har til hensigt at købe varer eller tjenesteydelser.

click to open picture in new windowDette understøtter det synspunkt, at due diligence er vigtig især hvor den erhvervsdrivende er bekendt med risikoen for svig inden for den omhandlende branche.

I denne sag har der ikke været indikationer, der peger mod en overtrædelse eller svig og dermed har klager ikke været forpligtet til at foretage undersøgelser udover det normale – hvilket klager har gjort som beskrevet i afgørelsens sagsfremstilling.

Samlet set er det klagers opfattelse, at den tidligere manglende dokumentation har medført en serie af fejlslutninger hos Skat, som tilsammen har medført, at momsfradrag er nægtet. Lægges det til grund, at leveringerne er reelle så står Skats afgørelse i et andet lys – hvor flere af Skats anbringender ikke er relevante og samlet kan ses som udtryk for en efterrationalisering.

Der har set fra klagerens synspunkt været tale om en helt almindelig samhandel, som ikke er foregået på specielt gunstige vilkår som burde være alarmerende. Priserne har været normale hvilket også understøttes af, at samhandlen har været så kortvarig. Så ikke engang dette vel væsentligste argument for svig er tilstede.

Klager bør derfor have medhold i sagen og indrømmes momsfradrag for de leverede varer.”

Selskabets repræsentant har endvidere i mail af 10. september 2019 bemærket følgende til Skattestyrelsens indstilling til sagens afgørelse:

”Idet jeg henviser til tidligere indlæg – skal jeg hermed fremkomme med yderligere oplysninger vedr. [virksomhed3] ApS.

Jeg vedlægger bilag 1 til 16, som jf. vedlagte bilagsoversigt udgør den samlede samhandel med [virksomhed3] ApS.

Fakturaerne er lagt i datoorden med tilhørende dokumentation for betaling, kontoudskrifter.

Vi har ikke kunnet finde fakturaen vedr. den sidste betaling, bilag 16, men den er nok i SKATS mapper.

Jeg læser den foreløbige afgørelse således, at det vedr. [virksomhed3] er følgende problemer:

1. manglende fragtbreve
2. at direktøren er udrejst af Danmark pr. 01. december 2014
3. at selskabet [virksomhed3] ikke havde ansatte
4. at min klient ikke har fortaget en grundig nok undersøgelse af selskabets forhold,

jf. retningslinjerne i den relevante vejledning.

5. at min klient selv importerede køb under samhandlen

ad1. Samhandlen foregik således, at det købte kød blev kørt internt i Danmark fra [virksomhed3] til min klients frysecontainer på [adresse3], jf. tidligere forklaring. Det var enten [person1] selv eller han medarbejder som modtog leverancerne. Der er derfor ikke oprettet fragtbreve på transporterne hvilket min klient oplyser, at der intet krav er om.

Ad 2. At direktøren er udrejst af Danmark har min klient ikke kunnet kontrollere. Derimod fremgår det af SKATs sagsfremstilling, at selskabet [virksomhed3] er flyttet til [adresse2] pr. 06. februar 2015 – hvilket understøtter min klients forklaring om, at han fik kontakt med en repræsentant for selskabet på selskabets hjemadresse på [adresse2] i marts måned 2015.

Ad3. At selskabet ikke havde ansatte fordi der ikke er afregnet løn og dermed a-skat har min klient ikke mulighed for at kontrollere. De selskabsoplysninger som findes på forskellige erhvervshjemmesider og CVR indeholder kun selskabernes egne oplysninger om antallet af ansatte og er erfaringsmæssigt behæftet med stor usikkerhed. Der kan ikke være krav om, at min klient skal se dokumentation for ansættelsesforhold for at købe kyllingestrimler og andet kød.

Ad4. Der henvises til tidligere argumentation – kontakten blev indgået på [virksomhed3] forretningssted, som ligger i et område hvor der handles fødevarer. Det kan ikke med rimelighed gøres gældende, at der er tale om omstændigheder, som burde have givet min klient anledning til specielle undersøgelser.

Ad 5. Min klients første egenimport blev foretaget den 09.06.2015, som det fremgår af bilag 15. Her betales [virksomhed15] med kr. 102.540,81 – markeret i bilaget med kuglepen. Sidste samhandel med [virksomhed3] var den 04.06.2015. Der har altså ikke været overlap.

Da levering af varer ikke kan dokumenteres skriftligt – har jeg talt med min klient om at dokumentere salget. De fleste leverancer er lam og kyllingestrimler. Min klient har haft mange aftagere og da kylling har været en lagervare er det ikke muligt entydigt at dokumentere leverancerne fra [virksomhed3] gennem videresalg fra [virksomhed1] ApS. Der har været et stort salg, men lam og kylling kunne lige så vel komme fra andre leverandører. Dog er der ved bilag 7 købt 586,7 kilo oksemørbrad, som er en for min klient speciel vare. Dette parti er videresolgt to dage senere den 20.4.2015 til [virksomhed16] ApS, [adresse4], [by4]. Dette er efter min mening et uomtvisteligt bevis på, at samhandlen har været helt normal på trods af, at [virksomhed3] ikke har afregnet sin moms.”

Skattestyrelsen har den 12. august 2019 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”Skattestyrelsen kan tilslutte sig Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som ændrer daværende SKATs afgørelse om efteropkrævning af uberettiget foretaget fradrag for købsmoms.

Skattestyrelsen er efter en konkret vurdering enige i, at det må anses for dokumenteret, at kødvarerne er leveret til klager fra underleverandørerne [virksomhed2] ApS samt [virksomhed4] ApS.

Skattestyrelsen fastholder dog vores afgørelse vedrørende underleverandøren [virksomhed3] A/S.

Vi finder ikke at klager alene ved fremlæggelsen af fakturaerne og betalingsdokumentation har løftet bevisbyrden for, at underleverandøren har leveret momspligtige ydelser til klager, der berettiger til et fradrag efter momslovens § 37, stk. 1.

Der er ikke fremlagt f.eks. fragtdokumentation eller andet, der kan henføres til de konkrete fakturaer, eller andet materiale, der kan dokumentere, at de omhandlede varer er leveret til klager eller til lageret.

Det forekommer således usædvanligt, at der ikke skulle foreligge samarbejdsaftaler, der nærmere regulerer samhandlen. Der fremgår således intet om hvorledes prisfastsættelsen er aftalt eller konsekvenser ved fejl og mangler. Der foreligger heller ikke f.eks. mailoplysninger om mangelindsigelser, forespørgsel på ekstra varer eller andet som kan dokumenter, eller sandsynliggøre, at underleverandøren har leveret momspligtige varer til klager.

Vi henviser endvidere til den skærpede bevisbyrde og praksis på området. Se bl.a. SKM2017.117.ØLR, SKM2016.9.BR og SKM2013.569.BR.

Skattestyrelsen fastholder derfor vores afgørelse for denne underleverandør.”

Landsskatterettens afgørelse

Af § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, i momsloven (Lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016) fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende:

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

Af § 61, stk. 1 (nugældende § 58, stk. 1), og § 84 i dagældende bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 om merværdiafgiftsloven med senere ændringer (herefter: 2013-momsbekendtgørelsen), der trådte i kraft den 1. juli 2013, fremgår følgende:

”§ 61, stk. 1. Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.

(...)

§ 84. Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Af § 5, stk. 1, i opkrævningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016) fremgår følgende:

”Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldte. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument. Landsskatteretten finder, at der er fremlagt fakturaer, der i tilstrækkelig grad opfylder de indholdsmæssige krav i dagældende § 61, stk. 1, (nu § 58) i 2013-momsbekendtgørelsen, vedrørende de arbejdsopgaver, som momsfradraget relaterer sig til.

Momssystemdirektivets artikel 167 fastsætter, at fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder. Dette er i medfør af momssystemdirektivets artikel 63, tilfældet, når leveringen af varerne finder sted. Ved levering af varer forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode, jf. momssystemdirektivets artikel 14, stk. 1.

EU-Domstolen har i de forenede sager C-459/17 (SGI) og C-460/17 (Valériane SNC) udtalt, at fradragsretten således er knyttet til den faktiske gennemførelse af leveringen af den pågældende vare, og omvendt opstår der ingen fradragsret, når den faktiske gennemførelse af leveringen af godet eller tjenesteydelsen ikke har fundet sted, jf. dommens præmis 35 og 36.

EU-Domstolen udtalte videre, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, og at det følger heraf, at retten til momsfradrag er betinget af, at de hertil knyttede transaktioner faktisk er blevet gennemført, jf. dommens præmis 39 og 40. EU-Domstolen udtalte endvidere, at sjette direktivs artikel 17 (nu momssystemdirektivs artikel 167), skal fortolkes således, at det med henblik på at nægte en afgiftspligtig person, der modtager en faktura, retten til at fradrage den på fakturaen angive moms er tilstrækkeligt, at myndighederne godtgør, at de transaktioner, som denne faktura vedrører, ikke faktisk er blevet gennemført, jf. dommens præmis 47.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det således virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte. Virksomheden har for perioden fra den 5. september 2014 til 30. juni 2015 angivet fradrag for købsmoms på i alt 469.586 kr. vedrørende fakturaerne fra leverandørerne [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS. Ingen af selskaberne har angivet salgsmoms vedrørende de til [virksomhed1] udfakturerede beløb. SKAT har modtaget oplysninger fra Holland vedrørende [virksomhed2] ApS´ og [virksomhed4] ApS´ ordre hos [virksomhed7] B.V., hvor selskaberne har fået sendt varerne direkte fra Holland til [virksomhed1] ApS fryselager hos [virksomhed8] A/S, [adresse1], [by1]. [virksomhed1] er selv startet med at indføre vare direkte fra Holland den 11. marts 2015.

Selskabet har til Skatteankestyrelsen fremsendt et bredt udsnit af fragtdokumenter m.v. vedrørende [virksomhed2] ApS` ordre hos [virksomhed7] B.V., [virksomhed9], [virksomhed10] og [virksomhed11], hvor selskabet har fået sendt varerne direkte til [virksomhed1] ApS fryselager hos [virksomhed8] A/S. Der er endvidere fremlagt tilsvarende dokumenter vedrørende [virksomhed4] ApS` ordre hos [virksomhed9], hvor selskabet har fået sendt varerne direkte til [virksomhed1] ApS fryselager hos [virksomhed8] A/S. Fragtdokumenterne er i et vist omfang påtegnet af [virksomhed8] A/S for så vidt angår modtagelse og kontrol af varerne. Der er endvidere fremlagt fakturaer fra [virksomhed8] A/S, vedrørende håndteringen af de modtagne og udleverende frostvarer på paller samt leje af ”plukpladser”.

Efter en gennemgang af den af selskabet fremlagte dokumentation for den faktiske levering af varer til selskabets fryselager hos [virksomhed8] A/S, lægges det ved afgørelsen til grund, at der er sket leveringer af kødvarer svarende til det anførte i fakturaerne fra fakturaerne fra leverandørerne [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS.

SKAT har i afgørelsen antaget, at selskabet har en vis tilknytning til [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS, da [person5] tidligere har været ansat i [virksomhed5] S.M.B.A. SKAT har blandt andet på den baggrund ved afgørelsen langt til grund, at [virksomhed1] ApS vidste eller burde havde vidst at [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS reelt kun var oprettet med det formål ikke at afregne momsen af salget. SKAT har henvist til en række afgørelser fra EU-domstolen, hvoraf det kan udledes, at der ikke er ret til fradrag i de tilfælde hvor påberåbelsen af fradragsretten er udtryk for svig eller misbrug, eller hvis selskabet var eller burde være bekendt med svig, som forudgående eller efterfølgende led i transaktionskæden har begået.

Af EU-domC-33/13 Jagiello, fremgår det, at når der er indikationer, der peger mod en overtrædelse eller svig, må det forventes, at den erhvervsdrivende, afhængig af omstændighederne, er forpligtet til at foretage undersøgelser af den erhvervsdrivende, fra hvem han har til hensigt at købe varer eller tjenesteydelser. Spørgsmålet er, om selskabet var eller burde være bekendt med svig, som forudgående eller efterfølgende led i transaktionskæden har begået.

SKAT har ikke godtgjort, at kødpriserne har været specielt gunstige vilkår, hvilket kunne have indikeret svig eller misbrug af momsreglerne. Den omstændighed, at en tidligere ansat i [virksomhed5] S.M.B.A har forestået nogle af indkøbene for [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS, er ikke en omstændighed, der i sig selv forpligter selskabet til at foretage ekstra undersøgelser af leverandørerne, når der allerede foreligger en form for tillidsforhold. Varerne blev leveret og fakturaernes udformning var ikke alarmerende. På den baggrund finder Landsskatteretten det betænkeligt at lægge til grund, at selskabet var eller burde være bekendt med [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS´ svig vedrørende momsreglerne. Selskabet må derfor anses berettiget til fradrag for den indgående afgift (købsmoms) vedrørende disse fakturaer på i alt 355.310,95 kr.

For så vidt angår [virksomhed3] ApS´ faktureringer til [virksomhed1] er der imidlertid ikke fremlagt nogen form for dokumentation for faktiske leveringer til [virksomhed1]. Der er således ikke fremlagt nogen fragtdokumenter eller andet materiale bortset fra fakturaerne, der godtgør leveringerne af kødvarer fra [virksomhed3] ApS, herunder det for selskabet noget atypiske køb af oksemørbrad. På baggrund af fødevaremyndighederne krav til fødevarebehandling og registrering, burde selskabet kunne forlægge dokumentation for en vares transport m.v. Der foreligger ingen dokumentation for varens ankomst i form af optællinger, checklister m.v. Der foreligger endelig ingen dokumentation for samhandelsforholdet i form af egentlig leverandørkontrakt, korrespondance om forhandling af priser og lign. [virksomhed3] ApS´ direktør er ifølge det Danske Personregister udrejst af Danmark allerede den 1. december 2014, og selskabet har efter det oplyste har ikke haft ansatte på tidspunktet for salgene.

Landsskatteretten finder derfor ikke, at virksomheden har løftet bevisbyrden efter momslovens § 37, idet der er tale om så usædvanlige forhold, at der ikke kan anses at foreligge realiter bag de fremlagte fakturaer fra [virksomhed3] ApS. Selskabet er derfor ikke berettiget til fradrag for den indgående afgift (købsmoms) vedrørende disse fakturaer på i alt 114.275,69 kr. Det forhold, at det er dokumenteret, at der er betalt for ydelserne, ændrer ikke herpå. Der henvises til Retten i [by5] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR. Retten er i øvrigt enig med SKAT i, at selskabet burde havde vidst, at der var en reel risiko for, at [virksomhed3] ApS reelt kun var oprettet med det formål ikke at afregne momsen, hvorfor der ikke er ret til momsfradrag, jf. eksempelvis EU-domC-33/13 Jagiello.

Landsskatteretten nedsætter herefter SKATs ændring af den indgående afgift (købsmoms) fra 469.586 kr. til 114.276 kr. for perioden 5. september 2014 – 30. juni 2015.