Kendelse af 08-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 22-06-2018

SKAT har pålagt klageren yderligere registreringsafgift på hendes indregistrerede varebil med 35.702 kr.

Den afgiftspligtige værdi er fastsat af SKATs motorkompetencecenter i [by1].

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Faktiske oplysninger

Politiet har fredag den 31. juli 2015 standset et køretøj af mrk. Mitsubishi L 200, 2.5 TD, registreringsnummer [reg.nr.1] på [adresse1], [by2], kl. 19.30. Køretøjet var indregistreret på nedsat registreringsafgift som varebil på gule plader. Klageren var fører af køretøjet. Hun forklarede, at det var hendes og ægtefællens varebil.

Der var i køretøjets varerum monteret originalt ryglæn i bilens bredde i underkanten af bagruden.

Der var anbragt en bænk/sæderække i bilen bredde til at sidde på, og sikkerhedsseler og selebeslag var fjernet fra bageste sæderække.

Klagerens datter og svigersøn sad på sæderækken bag førersæderne.

Indretningen af køretøjet er dokumenteret til sagen med foto.

Klageren forklarede, at hun havde hentet sin datter og svigersøn samt barnebarn ved færgen for at bringe dem hjem til bopælen i [by3]. Derfor havde hun ilagt sæderækken bag førersædet.

SKATs afgørelse

SKAT har pålagt klageren yderligere registreringsafgift med 35.702 kr., idet køretøjet efter SKATs opfattelse ikke længere opfylder betingelserne for indregistreringen som varebil, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1.

Køretøjet skulle derfor have været afgiftsberigtiget som andet køretøj med fuld afgift, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 12, jf. § 4.

SKAT har i sin begrundelse for afgørelsen bl.a. lagt vægt på følgende retspraksis:

”[...]

Retspraksis

Østre Landsret har i en dom SKM2010.434.ØLR afgjort, at en direktør i et selskab, der havde en varebil stillet til rådighed som firmabil, var ansvarlig for benyttelsen af bilen efter ombygning. I den konkrete sag havde direktøren ladet bagsæder montere i varebilen, uden at lade bilen omregistrere. Direktøren havde både benyttet varebilen i Danmark, og på en ferie i udlandet.

Københavns Byret har i dom SKM2012.387.BR afgjort, at en varebil, skulle omregistreres til personbil, og der skulle betales ny registreringsafgift. SKAT havde besigtiget bilen og konstateret at den ikke længere utvivlsomt var indrettet som varebil.

Landsskatteretten har i kendelse af 17. september 2010 afgjort, at en varebil der anvendtes i en virksomhed, skulle omregistreres til personbil, og der skulle betales ny registreringsafgift. SKAT havde besigtiget bilen og konstateret at den ikke længere utvivlsomt var indrettet som varebil. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Skatterådet har i bindende svar SKM2013.342.SR udtalt, at et køretøj på papegøjeplader vil få ændret sin afgiftsmæssige identitet, hvis der under kørsel i udlandet monteres bagsæder og medtages passagerer. SKAT finder i den forbindelse ikke, at det gør nogen forskel, at indretning og anvendelse af køretøjet i strid med registreringsafgiftslovens § 5 finder sted uden for Danmark. Når køretøjet er indregistreret i Danmark og kører med danske nummerplader, skal den til stadighed opfylde betingelserne for registreringen, herunder også ved kørsel uden for landets grænser.

Landsskatteretten har i kendelse SKM2011.642.LSR afgjort, at en varebil indrettet med sædearrangementer bag førersædet, ikke kan anses som utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, hvorefter det er med rette, at der er opkrævet registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 4.

[...]”

SKAT er den 16. december 2015 fremkommet med følgende udtalelse:

”[...]

Denne sag handler om en varebil af Pick-Up typen med 11/2 kabine førerrum. Varebilen – [reg.nr.1] med en totalvægt 2825 kg – er indrettet med sædearrangement bag førersædet. Sædearrangementet blev brugt af 2 voksne personer, mens et barn sad på passagersædet ved siden af føreren.

Bilen har fastmonteret ryglæn langs førerrummets bagvæg og en forhøjning i metal, hvorpå sædearrangementet var placeret.

Netop sådan et sædearrangement fjernes af importøren ved ombygning til varebil her i Danmark, idet køretøjet ellers ikke kan afgiftsberigtiges som varebil efter § 5. Ved at genetablere siddemulighederne ved ilægning af sæderækken skal køretøjet afgiftsberigtiges efter § 4, idet betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt.

[...]

Ifølge SKATs juridiske vejledning, afsnit E.A.8.1.4.3 om Last- og varebiler med åbent varelad, står følgende:

”Køretøjet skal utvivlsomt være konstrueret og indrettet til godstransport.

Ved afgørelsen af, om et køretøj kan anses for utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport, ses bl.a. på vareladets længde. Loven fastsætter ikke et mindstemål, men på baggrund af tidligere afgørelser er det fastsat, at vareladets længde skal være på mindst 120 cm.

Motornævnet har dog i et enkelt tilfælde godkendt et køretøj med en ladlængde på 117,5 cm.

For åbne køretøjer uden egentligt førerhus er målepunktet ved førerhus/varelad førersædets bageste kant, når sædet og ryglæn er indstillet i normal kørestilling.

Hvis en del af ladet er ført ind i eller under førerhuset, medregnes denne del ikke i ladlængden. Er bagfladen ikke lodret, bliver vareladets længde kun regnet til bagfladens forreste kant.

For en kombineret åben og lukket varevogn er målepunktet ved adskillelsen bag førersædet.

Vareladet skal være i samme plan i hele ladets udstrækning og skal udgøre en ubrudt flade, medmindre væsentlige konstruktive hensyn forhindrer dette. En eventuel opbygning af ladet, som er nødvendig for montering af gastankanlæg, og eventuelle lemme, som giver adgang til rum under ladet til opbevaring af køretøjets reservehjul, værktøj m.m., er dog tilladt.

Der må ikke bag førersædet findes sædearrangement af nogen art eller indretninger, der er egnede til anbringelse af sæder eller lignende til personbefordring. Vareladet må heller ikke være forsynet med fordybninger og lignende, som kan benyttes ved anbringelse af bagsæde, eller håndstropper, askebægre eller andet personvognsudstyr. ”

Her præciseres det således i juridisk vejledning, at der ikke bag førersædet må findes sædearrangement af nogen art eller indretninger, der er egnede til anbringelse af sæder eller lignende til personbefordring.

[...]”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at køretøjet ikke er ombygget og således fortsat opfylder betingelserne for indregistrering som varebil. Køretøjet skulle derfor ikke have været afgiftsberigtiget som andet køretøj med fuld afgift, hvorfor SKAT ikke kan kræve betaling af ekstra registreringsafgift.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden bl.a. anført følgende:

”[...]

K2.1.2 Bemærkninger til ovenstående [SKATs] retspraksis

De faktiske omstændigheder i ovenstående sager er ikke sammenlignelige med nærværende sag. Dette skyldes, at der i ovenstående sager er tale om såkaldte luksusbiler på gule plader, der efter en egentlig ombygning for det første ikke egner sig til godstransport, og for det andet uden videre kan fungere som almindelige personbiler.

Min klients køretøj har derimod i langt højere grad karakter af et køretøj egnet til godstransport, end tilfældet var med luksusbilerne; Mercedes-Benz, Range Rover og Porsche.

Fælles for ovennævnte sager er endvidere, at bagsæderne var fastmonteret, at adskillelse mellem førerrum og varerum manglede, at gulvet i varerummet ikke var plant, og at der fandtes sikkerhedsseler, askebærer, funktionsdygtige døre og vinduer, m.v. Det vil sige, at køretøjerne i ovennævnte sager fungerede i praksis, som om de var indregistreret på hvide plader og derfor reelt ikke kunne anvendes til godstransport.

At min klient den 31. juli 2015 alene havde ilagt et løst bagsæde i køretøjet, er altså ikke sammenlignelig med de ændringer, som havde fundet sted i ovennævnte sager, og selvom min klient havde ilagt et løst bagsæde i køretøjet, ændrede dette ikke på køretøjets egnethed til godstransport. Min klient har ikke fastmonteret nogen dele i køretøjet, som anført i politirapporten, men alene ilagt et løst bagsæde.

Herudover var brugen af køretøjerne i ovennævnte sager generelt foregået over en længere periode, og der var tale om gentagne kørsel med personer på bagsæderne.

Ovenstående retspraksis kan derfor ikke tillægges betydning for nærværende sag.

2.2 Begrundelsen for nærværende klage

Det afgørende for, om min klient skal betale den af SKAT ekstra opkrævede registreringsafgift, er altså, om køretøjet i forhold til registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2 kan anses for ombygget.

Det bestrides, at køretøjet er ombygget og til støtte herfor gøres følgende gældende:

Importøren af køretøjet bekræfter skriftligt (bilag 7), at køretøjet er indregistreret på grundlag af typegodkendelse A 11497-01 som varebil, og at køretøjet inden leveringen har fået fjernet siddedelen af bagsæderne samt fået klippet sikkerhedsselerne bag førersædet. Det vil sige, at køretøjet er leveret med den bagbeklædning, der fremgår af billedmaterialet i bilag 2 og 3, og at min klient således alene har placeret et løst sæde bag førersædet.

Det bemærkes, at det sæde, som min klient har placeret bag førersædet, var løst placeret, jf. politirapporten, hvorfor der ikke er tale om en fastmontering eller på anden måde permanent ændring i køretøjets indretning. Placeringen af bagsædet har ingen betydning for køretøjets egnethed til godstransport, idet der er tale om en pickup.

Køretøjet er derfor fortsat utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport, og der kan således ikke være tale om en ombygning af køretøjet, hvorfor betingelserne for indregistrering som varebil efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2 fortsat er opfyldte.

Køretøjet skulle derfor ikke have været afgiftsberigtiget som andet køretøj med fuld afgift, hvorfor SKAT ikke kan kræve betaling af kr. 35.702,00.

Til støtte for, at der ikke er tale om en ombygning af køretøjet henvises til SKM 2013.64.B (bilag 8).

SKM 2013.64.B omhandler spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgerens varebil på tidspunktet for SKATs kontrol utvivlsomt var indrettet og konstrueret til godstransport.

Såvel SKAT som Landsskatteretten var af den opfattelse, at den ”ombygning”, som sagsøgeren havde foretaget af bilens varerum, hvor det på kontroltidspunktet blandt andet kunne konstateres, at sagsøgeren havde etableret en ca. 2 meter lang hylde, som efter skattemyndighedernes opfattelse kunne anvendes til overnatning i køretøjet, medførte, at sagsøgerens varebil kunne anvendes til personbefordring/ophold. Sagsøgerens køretøj var ifølge SKAT og Landsskatteretten dermed ikke længere utvivlsomt indrettet til godstransport.

Retten var dog ikke af samme opfattelse som SKAT og Landsskatteretten. Retten fandt, at det ikke kunne lægges til grund, at sagsøgerens bil som følge af ombygningen ikke længere utvivlsomt var indrettet og konstrueret til godstransport i medfør af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2.

Skatteministeriet skulle derfor anerkende, at sagsøgerens varebil opfyldte betingelserne for indregistrering som varebil.

I SKM 2013.64.B, der er nyere end det retspraksis, som SKAT henviser til, tillod retten altså langt mere omfattende ændringer af køretøjer, end tilfældet er i nærværende sag, hvor der ikke er foretaget nogen egentlig ændring af køretøjet. De faktiske omstændigheder i SKM 2013.64.B er herudover sammenlignelig med nærværende sag, blandt andet fordi der er tale om sammenlignelige køretøjer, og SKM 2013.64.B kan derfor tillægges betydning.

3 Sammenfatning

Til støtte for klagers påstand gøres det sammenfattende gældende,

at min klients køretøj er typegodkendt og leveret fra importøren med bagbeklædningen, jf. bilag 7, hvormed min klient alene havde ilagt et løst bagsæde i køretøjet den 31. juli 2015, jf. bilag 4 og 5,

at der således ikke er tale om en fastmontering eller på anden måde permanent ændring i køretøjets indretning,

at det løse bagsædet ikke har nogen betydning for køretøjets egnethed til godstransport, idet der er tale om en pickup,

at køretøjet derfor fortsat utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, hvorfor der ikke kan være tale om en ombygning af køretøjet, og betingelserne for indregistrering som varebil efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2 fortsat er opfyldte,

at køretøjet derfor ikke skulle have været afgiftsberigtiget som andet køretøj med fuld afgift,

at det retspraksis, som SKAT henviser til, ikke kan tillægges betydning, hvorimod SKM 2013.64.B kan tillægges betydning,

at SKAT således ikke har påvist, at min klient har ombygget køretøjet,

at SKAT således ikke har hjemmel til at opkræve ekstra registreringsafgift på kr. 35.702,00, og

at Skatteankestyrelsen på baggrund af ovenstående derfor opfordres til at træffe afgørelse i overensstemmelse med den i dette klageskrift nedlagte påstand.

[...]”

Klagerens repræsentant er den 8. januar 2016 fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”[...]

Der er enighed om, at min klients køretøj med registreringsnummer [reg.nr.1] er typegodkendt med et fastmonteret ryglæn langs førerrummets bagvæg og den forhøjning, hvorpå sædet var placeret.

Der er ligeledes enighed om, at min klient alene har ilagt et løst sæde bag førersædet i køretøjet. Der er midlertidig ikke enighed om,

SKAT henviser i udtalelsen til den juridiske vejledning afsnit E.A.8.1.4.3 om Last- og varebiler med åbent varelad. Det bemærkes først og fremmest, at den juridiske vejledning er udtryk for SKATs egen fortolkning, hvorfor den juridiske vejledning ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Det bemærkes herefter, at afsnit E.A.8.1.4.3 relaterer sig spørgsmålet om, hvorvidt et køretøj utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport i forhold til køretøjets varelad.

Af afsnit E.A.8.1.4.3 fremgår der, at ved afgørelsen af, om et køretøj utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, blandt andet skal ses på vareladets længde. Afsnit E.A.8.1.4.3 fastsætter herefter nogle nærmere retningslinjer for, hvordan vareladets længde skal opgøres samt et krav om, at vareladet skal være i samme plan i hele ladets udstrækning m.v.

I nærværende sag har min klient på ingen måde ændret ved køretøjets varelad, hverken i forhold til vareladets længde eller indretning i øvrigt.

Det bemærkes, at det netop er vareladet, der medfører, at køretøjet er egnet til godstransport, og min klient har således ikke ændret på køretøjets egnethed til godstransport ved at ilægge et løst sæde bag førersædet.

Det er derfor fortsat min opfattelse, at køretøjet stadigvæk utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

Endeligt fremgår følgende af E.A.8.1.4.3:

”Der må ikke bag førersædet findes sædearrangement af nogen art eller indretninger, der er egnede til anbringelse af sæder eller lignende til personbefordring. Vareladet må heller ikke være forsynet med fordybninger og lignende, som kan benyttes ved anbringelse af bagsæde, eller håndstropper, askebægre eller andet personvognsudstyr. ”

Det bemærkes, at forbuddet mod sædearrangement og indretninger står i sammenhæng med forbuddet mod, at vareladet forsynes med fordybninger m.v., og særligt formuleringen ”Vareladet må heller ikke” indikerer, at forbuddet mod sædearrangement og indretninger også relaterer sig til køretøjets varelad.

I køretøjet findes der intet sædearrangement eller lignende med indvirkning på vareladet, og eftersom de indretninger, der måtte findes bag førersædet, er typegodkendt, er køretøjet fortsat utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport.

Under alle omstændigheder bemærkes det, at et løst ilagt sæde ikke har karakter af et sædearrangement. Af Trafikstyrelsens bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr bilag 9 fremgår det under punkt 10.01.002, at sæder skal være solidt fastgjort til køretøjet.

Det er et minimumskrav, at sæder er fastgjort til køretøjet for at kunne karakteriseres som et sædearrangement.

At min klient har ilagt et løst sæde, der principielt lige så vel kunne have været en løs madras, medfører derfor ikke, at der er tale om et sædearrangement.

Et løst sæde som det i sagen omhandlende har ikke karakter af et sædearrangement, og da køretøjets varelad under alle omstændigheder er uændret, er køretøjet utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport i forhold til den juridiske vejledning afsnit E.A.8.1.4.3, hvorfor køretøjet fortsat opfylder betingelserne i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2.

[...]”

Skatteankestyrelsen har den 27. oktober 2017 fremsendt sin indstilling til afgørelse til SKAT og klagerens repræsentant.

SKAT er den 8. november 2017 bl.a. fremkommet med følgende bemærkninger:

”[...]

Allerede fordi varebilen er anvendt til personbefordring med 4 personer, i strid med reglerne, kan køretøjet ikke anses som utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1. Det er derfor, efter SKATs opfattelse, med rette, at der er opkrævet registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 4, når køretøjet er taget i brug på færdselslovens område.

At klager ikke har ændret konstruktionen bag kabinen, og at sædet alene ligger løst har ingen betydning for vurderingen.

Ved spørgsmålet, om en bil "utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport", jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2, skal der efter SKATs opfattelse i overensstemmelse med lovens ordlyd og praksis anlægges en streng vurdering. Hvis blot konstruktionen og/eller indretningen af bilens varerum gør det egnet til eller muliggør personophold, f.eks. så det kan anvendes til personbefordring, kan bilen ikke anses for utvivlsomt at være konstrueret og indrettet til godstransport.

Efter SKATs opfattelse, er i øvrigt uden betydning, om køretøjet fortsat er egnet til godstransport, når det også er egnet til personophold.

Det af repræsentanten anførte, har således ikke givet grundlag for at ændre SKATs opfattelse, jf. bl.a. SKM2011.642.LSR og SKM2012.387.BR.

Da klager er ejer af køretøjet hæfter denne derfor for betaling af registreringsafgiften, jf. § 20, stk. 1.

[...]”

Klagerens repræsentant er den 20. november 2017 bl.a. fremkommet med følgende bemærkninger:

”[...]

1. Anbringelse af et løst sæde bag køretøjets førersæde

Skatteankestyrelsens anfører i sit forslag til afgørelse om, at det fremgår af Den juridiske vejlednings afsnit E.A.8.1.4.3, at der ved vurderingen af, hvorvidt køretøjet utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, ”ikke bag førersædet må findes sædearrangement af nogen art eller indretninger, der er egnede til anbringelse af sæder eller lignende til personbefordring”. Dette kan ikke tages ud af dets sammenhæng i Den juridiske vejledning. Dette tekststykke fremgår under overskriften ”Last- og varebiler med åbent varelad”, og er således målrettet til, at der ikke på selve vareladet må findes et sædearrangement eller lignende, hvilket også er fremført i de supplerende bemærkninger til SKATs udtalelse af 8. januar 2016.

I nærværende sag var der anbragt et løst sæde bag førersædet, men der forefindes ikke et sædearran- gement eller lignende på selve vareladet. Indretningerne bag førersædet er typegodkendt, som også anført i de supplerende bemærkninger til SKATs udtalelse af 8. januar 2016, hvorfor køretøjet fortsat utvivlsomt må anses for konstrueret og indrettet til godstransport efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2.

Derudover fremhæves i Skatteankestyrelsen indstilling et tekststykke fra samme afsnit i Den juridiske vejledning, hvoraf der under overskriften ”Varerummet” står skrevet, at ”Varerummet må heller ikke være forsynet med håndstropper, rudemekanismer, askebægre, sikkerhedsseler og beslag hertil eller andet personvognsudstyr. Håndgreb skal være fjernet eller fastgjort. Den oprindelige sidebeklædning i varerummet, herunder højtalere og låsehåndtag, kan dog bevares”.

Som det fremgår af SKATs afgørelse af 22. oktober 2015, blev det netop under politiets kontrol den 31. juli 2015 konstateret, at sikkerhedssele og selebeslag var fjernet fra bagerste sæderække. Det fremgik derimod ikke, at varerummet var forsynet med håndstropper, rudemekanismer og askebægre. På baggrund heraf, kan det ikke konstateres, at køretøjet ikke utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2.

Endvidere er endnu et brudstykke af Den juridiske vejledning afsnit E.A.8.1.4.3 fremlagt som argumentation i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som lyder ”Det primære er, at diverse personvognsudstyr er fjernet, dvs. beslag til seler skal være fjernet eller gjort ubrugelige, og huller skal være tildækket med svejseklatter eller fastlimede plader. Eventuelle beskyttelsesskinner i gulv kan bevares”. Dette udsnit fremgår under overskriften ”Gulv” i Den juridiske vejledning. Der skal herved henvises til det anførte vedrørende sikkerhedssele og selebeslag lige ovenfor.

Det gøres gældende, at de ovenfor nævnte tekststykker skal læses i den sammenhæng, hvori de står skrevet i Den juridiske vejledning, og at der særligt kan henses til den overskrift, hvorunder tekststykkerne er placeret, idet denne må anses for at angive, hvilke krav der findes til henholdsvis køretøjets varelad, varerum og gulv.

Det eneste Klager har foretaget er at lægge et løst sæde bag førersædet. Der er ikke foretaget nogen konstruktionsændringer af køretøjet.

Det er således Klagers vurdering, at intet af ovenstående kan begrunde, at en anbringelse af et løst sæde bag førersædet i køretøjet kan medføre, at det pågældende køretøj ikke utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport i henhold til registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2.

2. Befordring af personer, der ikke sidder på køretøjets førersæde

I SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse, fremgår det, at det er SKATs opfattelse, at ”allerede fordi varebilen blev anvendt til personbefordring med 4 personer, i strid med reglerne, kan køretøjet ikke anses som utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1”.

At fragte flere personer i et køretøj, end køretøjet er konstrueret og indrettet til at befordre, er i strid med færdselslovens regler om sikkerhed. Derimod kan den umiddelbare befordring af 4 personer i en gulpladebil ikke medføre, at køretøjet ikke længere kan anses for utvivlsomt at være konstrueret og indrettet til godstransport, og at der dermed skal opkræves registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 4.

Der er på intet tidspunkt sket ombygning, konstruktionsændringer, permanente ændringer i køretøjets indretning eller fastmontering af dele på gulpladebilen i forhold til typegodkendelsen. Der er således ikke belæg for påstanden om, at det pågældende køretøj ikke længere kan anses for utvivlsomt at være konstrueret og indrettet til godstransport, som fastslået på tidspunktet for indførslen af køretøjet. Der er blot anbragt en løs genstand bag ved førersædet bestående af et gammel uoriginatl sæde opkøbt hos en autoophugger, som 2 personer i dette tilfælde sad på ved politiets kontrol den 31. juli 2015.

Det omhandlende køretøj er ikke egnet til personophold, som fremført i Skatteankestyrelsens indstilling, men i stedet fortsat egnet til godstransport som ved indførslen og typegodkendelsen af køretøjet, uanset at 2 personer efterfølgende blev fragtet bag førersædet i køretøjet. Dette understøttes blandt andet af, at køretøjet ikke har seler bag førersædet og at køretøjet ikke har fastmonterede sæder bag førersædet, hvilket der kræves af et sædearrangement, jf. Trafikstyrelsens bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr punkt 10.01.002.

Om der lagt et løst sæde eller en madras ind bag førersædet kan på ingen måde tillægges betydning for vurdering af, om køretøjet utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

Der skal ved afgørelsen henses til, at der på ingen måde er foretaget konstruktionsændringer af køretøjet.

Anbringelse af et løst sæde bag førersædet kan på ingen måde føre til, at køretøjet kan blive godkendt som et personmotorkøretøj.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, fremgår, at afgiftssatsen for nye biler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 ton, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør 0 af et reguleret grundbeløb og 50 % af resten.

Af § 5, stk. 12, fremgår, at en bil som er afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1-11, afgiftsberigtiges efter § 4 (personbil), når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt.

Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit E.A.8.1.4.3 bl.a., at der ved vurderingen af, hvorvidt køretøjet utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, ikke bag førersædet må findes sædearrangement af nogen art eller indretninger, der er egnede til anbringelse af sæder eller lignende til personbefordring.

Varerummet må heller ikke være forsynet med håndstropper, rudemekanismer, askebægre, sikkerhedsseler og beslag hertil eller andet personvognsudstyr. Håndgreb skal være fjernet eller fastgjort. Den oprindelige sidebeklædning i varerummet, herunder højttalere og låsehåndtag, kan dog bevares.

Det primære er, at diverse personvognsudstyr er fjernet, dvs. beslag til seler skal være fjernet eller gjort ubrugelige, og huller skal være tildækket med svejseklatter eller fastlimede plader. Eventuelle beskyttelsesskinner i gulv kan bevares.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at bilen ved standsningen ikke var utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport.

Der er lagt vægt på, at der bag førersæderne i køretøjet var anbragt en sæderække i køretøjets fulde bredde. Sæderækken fremstod som tilpasset køretøjets bund og det fastmonterede ryglæn på samme måde, som en sædeindretning i en personbil er.

Køretøjet opfylder derfor ikke betingelserne i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, og det er med rette, at SKAT har pålagt registreringsafgift.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.