Kendelse af 05-09-2016 - indlagt i TaxCons database den 15-10-2016

Klagen skyldes, at SKAT har ændret virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2012 til den 30. juni 2012 i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatterettenstadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] (herefter benævnt virksomheden) er en enkeltmandsvirksomhed. Virksomheden blev stiftet den 1. juni 2003. Virksomheden er registreret i det centrale virksomhedsregister, CVR, under branchekoden 81.21.00 – Almindelig rengøring i bygninger. Virksomheden har kvartalet som afregningsperiode og er registreret for moms, A-skat og AM-bidrag.

I forbindelse med et kontrolprojekt, anmodede SKAT den 13. november 2014 virksomheden om at indsende regnskabsmateriale for 2012. Formålet med gennemgangen af regnskabsmaterialet var at få klarlagt, om virksomheden afregnede moms og eventuel skat korrekt.

Den 5. januar 2015 modtog SKAT et korrigeret årsregnskab for 2012 udarbejdet den 29. december 2014 med assistance fra virksomhedens revisor. SKAT modtog desuden et følgebrev med forklarlig samt saldobalance og momsafstemning for 2012.

Følgende fremgår blandt andet af følgebrevet:

”Virksomheden har i flere år arbejdet med indkøring af e-conomic og fra 2011 blev opgaven overdraget til en betroet medarbejder uden tilstrækkelig succes, hvorfor der i efteråret 2012 blev ansat en decideret bogholder, men den person magtede øjensynligt heller ikke opgaven i tilstrækkelig grad. I foråret 2013 er der efterfølgende ansat en ny bogholder med betragtelig større grad af kompetence og erfaring.

Det var [person1]s forventning, at der var styr på 2012 i forhold til det indrapporterede. Ved gennemgangen er det konstateret, at det indleverede regnskab for 2012 indeholder en korrektion på kreditorer der ikke havde hold i virkeligheden og derfor er der vedlagt et korrigeret. Årsregnskab for 2012. At der herudover består en ikke uvæsentlig forpligtigelse i forhold til indberetning af moms m.v. er [person1] umiddelbart uforstående overfor.

Vi fremsender derfor en nyt korrigeret Årsregnskab for 2012 og det er [person1]s intention at bringe denne uoverensstemmelse på plads hurtigst muligt.”

I den indsendte momsafstemning fremgik et momstilsvar for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 på i alt 814.777,95 kr.

Virksomheden havde angivet et momstilsvar på 477.805 kr. til SKAT for den tilsvarende periode.

Ifølge revisorens momsafstemning var det momstilsvar, der var angivet til SKAT, altså 336.972,95 kr. for lavt.

Ved mails af den 11. og den 13. februar 2015 anmodede SKAT virksomhedens revisor om at uddybe nogle af de indsendte oplysninger.

Den 16. marts 2015 modtog SKAT et brev fra virksomhedens revisor med forklaring på spørgsmålene af den 11. og den 13. februar 2015. Brevet indeholdt desuden et nyt korrigeret regnskab for år 2012, samt en ny momsafstemning for perioden. Den nye momsafstemning viste et momstilsvar for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 på 815.188,24 kr. Ifølge den nye momsafstemning var det angivne momstilsvar dermed 337.383,24 kr. for lavt.

SKAT sendte den 4. september 2015 et forslag til afgørelse til virksomheden om forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 med i alt 346.390 kr. Forhøjelsen bestod i forskellen mellem det angivne momstilsvar på 477.805 kr. og det af SKAT udregnede momstilsvar på 824.195 kr.

SKATs udregning af momstilsvaret afviger fra momsafstemningen modtaget af SKAT den 16. marts 2015, idet SKAT har tilføjet ’moms af varekøb m.v. i udlandet’ samt ’moms af ydelseskøb i udlandet’ på i alt 9.007 kr.

SKAT modtog den 7. oktober 2015 virksomhedens revisors bemærkninger til forslag til afgørelse af 4. september 2015 samt revisorens kommentarer til opgørelsen af energiafgift og moms for årene 2011-2012. Vedrørende indkomståret 2012 fremgik følgende (uddrag):

” Moms, 2012

Det er helt klart min opfattelse, at der for 2012 er samme problemstilling som for 2011, om der er tale om groft uforsvarlige handlinger. Jeg kan ikke være enig i SKATs opfattelse. Når man som indehaver af [virksomhed1] kan dokumentere, at der er gjort de tiltag som der kunne forventes af en virksomhedsindehaver, kan der ikke være tale om groft uansvarlighed, dermed ikke ment at ansvares placering kan diskuteres. Det kan aldrig blive mere end simpelt uansvarligt.

El-afgift, generelt

[virksomhed1] og [...] er flyttet til de nuværende lokationer den 1. december 2014. Fra den 1. januar 2012 hed adressen [by1] 16, [by2] og der før [adresse1], [by2]. På lejemålet [adresse1] blev man tvunget til at flytte som følge af miljømæssige forhold i form af skimmelsvamp.

Virksomheden har industrielle installationer i form af vaskemaskine og tørretumbler. Fra 1. januar 2015 er der installeret særskilt bimåler. Der har før det også i kortere perioder været installaeret bimåler.

El-afgfit 2012 og 2011

Det er min opfattelse, at det er dokumenteret at der eksisterer et industrielt forbrug og som følge deraf også retten til at modregne el-afgift. Det kan være korrekt, at der ikke for alle perioder (kvartaler) eksisterer dokumentation fra bimåler, men et vurderet skøn af forbruget udgør 2.000,00 - 2.500,00 pr. kvartal, hvorfor det er min ofpattelse at der for både 2012 og 2011 skal korrigeres herfor.”

SKAT traf den 15. oktober 2015 afgørelse i overensstemmelse med SKATs forslag til afgørelse af 4. september 2015.

SKAT har tillige truffet afgørelse om genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for årene 2011, 2013 og 2014.

SKAT traf den 25. august 2015 afgørelse om forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 med i alt 267.326 kr., jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. SKATs afgørelse af 25. august 2015 er ligeledes påklaget til Landsskatteretten.

SKAT har den 31. marts 2016 truffet afgørelse om at forhøje virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013 med 285.047 kr. og nedsætte indehaverens indkomst med 520.000 kr. for år 2013 samt at nedsætte virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 med 190.619 kr. Ændringerne af momstilsvarene er sket ved ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. SKATs afgørelse af 31. marts 2016 er ikke påklaget til Landsskatteretten.

SKATs afgørelse

SKAT har den 15. oktober 2015 truffet afgørelse, hvorefter virksomhedens afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2012 til den 31. december 2012 forhøjes med i alt 346.390 kr.

SKAT har som begrundelse herfor blandt andet henvist til følgende (uddrag):

”

SKAT har modtaget og gennemgået dine/revisors bemærkninger til vores forslag af 4. september 2015. Det er stadig SKATs opfattelse, at du skal betale 346.390 kr. mere i moms og at din indkomst skal ændres med i alt 739.139 kr.

Forhold om fortsæt eller grov uagtsomhed

Se under ”Ekstraordinær fastsættelse/ansættelse” side 7.

Godtgørelse af el-afgift

Vi har i forslaget ikke taget stilling til godtgørelse af el-afgiften, da der ikke har været angivet energiafgift ved opgørelse af momstilsvarene for 2012. I vores mail af 8. oktober 2015, har vi orienteret om at el-afgiften for 2011 og 2012 behandles i forbindelse med vores gennemgang af regnskabet for 2013.

1.4.1. Salgs- og købsmoms

Efter momslovens § 57, skal virksomheder efter udløbet at hver afgiftsperiode angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift.

SKAT har taget udgangspunkt i det nye indsendte årsregnskab med tilhørende momsafstemning og det er SKATs opfattelse, at parterne er enige om at der er angivet 68.050 kr. for lidt i salgsmoms og 269.333 kr. for meget i købsmoms.

SKAT har ikke set bilag ved gennemgangen, korrektionerne til salgs- og købsmoms er alene opgjort ud fra årsregnskabet og momsafstemningen.

Se bilag 1 for jeres momsafstemning og bilag 2 for SKATs momsafstemning.

1.4.2. Køb af ydelser og varer fra udlandet

Ud fra momsafstemningen og kontoplanen indeholder konto 3622 ”Ydelser fra udlandet” og konto 3623 ”Forbrugsvarer fra udlandet” virksomhedens køb af ydelser og varer fra udlandet.

Ydelser

Efter momslovens § 16, stk. 1 og § 46, stk. 1, nr. 3, er man som køber betalingspligtig af ydelser leveret af en afgiftspligtig person i et andet EU-land. Momsen af købet skal på momsangivelsen angives i feltet ”Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt” og værdien af købet skal angives i Rubrik A-ydelser jf. momsbekendtgørelsens § 77.

Virksomhedens køb af ydelser fra udlandet er i momsafstemningen opgjort til 31.455 kr. og erhvervelsesmomsen heraf er 7.864 kr., som også fremgår af konto 6907, erhvervelsesmoms. Der er taget fradrag for de 7.864 kr. i købsmomsen, men beløbet mangler at blive angivet i ”Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt.” Værdien uden moms på 31.455 kr. mangler at blive angivet i Rubrik A-ydelser.

Varer

Efter momslovens § 11, stk. 1 og § 46, stk. 2, er man som køber betalingspligtig af varer leveret af en afgiftspligtig person i et andet EU-land. Momsen af købet skal på momsangivelsen angives i feltet ”Moms af varekøb m.v. i udlandet” og værdien af købet skal angives i Rubrik A-varer jf. momsbekendtgørelsens § 77.

Virksomhedens køb af varer fra udlandet er i momsafstemningen opgjort til 4.571 kr. og erhvervelsesmomsen heraf er 1.143 kr., som også fremgår af konto 6907, erhvervelsesmoms. Der er taget fradrag for de 1.143 kr. i købsmomsen, men beløbet mangler at blive angivet i ”Moms af varekøb m.v. i udlandet.” Værdien uden moms på 4.571 kr. mangler at blive angivet i Rubrik A-varer.

SKAT har set bilag ved gennemgangen, korrektionerne til moms af varer og ydelser i udlandet er alene opgjort ud fra momsafstemningen.

Se bilag 1 for jeres momsafstemning og bilag 2 for SKATs momsafstemning.

...

Ekstraordinær fastsættelse/ansættelse

Vi har modtaget og gennemgået dine/revisors bemærkninger til vores forslag af 4. september 2015 der vedrører forholdet omkring fortsæt eller grov uagtsomhed. Det er stadig SKATs opfattelse, at vi kan foretage en ekstraordinær fastsættelse af momstilsvaret for 1. og 2. kvartal 2012.

Når vi i denne afgørelse foretager en ekstraordinære fastsættelse af momstilsvaret for 1. halvår 2012, er det efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

For behandling af eventuelle ansvarspådragende forhold, vil SKATs juridiske afdeling efter udløbet af klagefristen til denne afgørelse, få oversendt sagen til vurdering af, om der kan gøre strafansvar gældende. I forbindelse med deres behandling vil du få mulighed for, at forklare dig i forhold til ansvarssagen.

Den ordinære frist for ændring af momstilsvaret for 1. kvartal og 2. kvartal 2012 er overskredet jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, idet fristen for ændring af momstilsvaret er 3 år efter angivelsesfristens udløb.

SKAT kan alligevel varsle en ændring af momstilsvaret for de ovennævnte perioder efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, hvor den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er en betingelse, at ændringen varsles senest 6 måneder efter SKAT er kommet til kundskab om forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 31.

Det er SKATs opfattelse, at betingelserne (dels de tidsmæssige betingelser og dels betingelserne efter det anførte genoptagelseskriterium) for ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. er opfyldte.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at virksomheden burde have konstateret og efterangivet de store korrektioner til 2012, før SKAT indkalder regnskabsmaterialet i november 2014, hvor der udarbejdes nyt korrigeret årsregnskab med tilhørende momsafstemning.

Efter SKATs opfattelse har virksomheden herved tilsidesat den omhu og påpasselighed, der med føje må kræves af en registreret virksomhed.

Det bemærkes i den forbindelse, at der må stilles strenge krav til en momsregistreret virksomheds påpasselighed med overholdelse af moms- og afgiftsreglerne. Se hertil f.eks. UfR 1975.142 H. ”

Klagerens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er handlet groft uagtsomt jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, hvorfor det er med urette, at SKAT har genoptaget virksomhedens afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2012 til 30. juni 2012.

Repræsentanten har til støtte herfor blandt andet anført følgende (uddrag):

”Det er klagers opfatelse, at der ikke er tale om groft uagtsom virksomhed men alene simpel uagtsom virksomhed.

Virksomheden har i sagsforløbet redegjort i detaljer for de seneste års udvikling og at der har været fejl og mangler ved virksomhedens bogholderi.

I redegørelserne har virksomheden ligeledes erkendt, at kvaliteten af det udførte arbejde over flere år ikke har været tilfredsstillende. Som følge heraf har der også over tid været store udskiftninger på opgaver omhandlende bogholderi og regnskab, uden at dette har haft det ønskede resultat for virksomheden.

Det er ikke klagers opfattelse, at de nævnte initiativer fritager for ansvar, men der er grænser for hvad en ikke bogholderi- og regnskabskyndig virksomhedsleder kan anklages for når derutiner og kontroller der er etableret i virksomheden bliver opfyldt.

Det skal i den forbindelse ikke undlades at nævne, at en nedsættelse af skatteansættelsen for 2012 med 739.139 kr. ikke ville have være gennemført såfremt der ikke havde været foretaget en gennemgang. Dette forhold harmonerer ikke med bevidste og groft uagtsomme handlinger til skade for SKAT, tværtimod!

Det er derfor klagers opfattelse, at der som følge heraf alene kan være tale om simpel uagtsom virksomhed.”

På kontormødet den 12. april 2016 uddybede repræsentanten argumenterne fra klagen. Det udsendte mødereferat gav desuden anledning til nogle kommentarer fra repræsentanten.

I forhold til spørgsmålet om grov uagtsomhed fremhævede repræsentanten, at SKAT ikke havde nævnt noget om grov uagtsomhed i afgørelsen vedrørende årene 2013 og 2014. Det var repræsentantens opfattelse, at SKAT alene havde kategoriseret forholdet i år 2011 og år 2012 som groft uagtsomt, fordi grov uagtsomhed er en forudsætning for at kunne foretage ekstraordinær genoptagelse. Hvis den almindelige genoptagelsesfrist ikke var overskredet, mente repræsentanten, at SKAT ville have betragtet forholdet som simpelt uagtsomt ligesom for årene 2013 og 2014. En sammenligning af SKATs afgørelser vedrørende årene 2013 og 2014 og årene 2011 og 2012 viste, ifølge repræsentanten, at SKAT havde været inkonsekvente i deres vurdering af ensartede omstændigheder. Dette underbyggede, at vurderingen af uagtsomhedsgraden for år 2011 og 2012 var for streng.

Repræsentanten forklarede desuden, at SKAT havde foretaget korrektion for så vidt angik elafgift for 2011, 2012, og 2013 ved SKATs genoptagelse af indkomståret 2013. SKAT ville derimod ikke korrigere for forsikringsskader for årene 2011 og 2012 med henvisning til, at forholdet var forældet. Virksomheden anmodede først om korrektion for forsikringsskader efter indsendelsen af klagen til Skatteankestyrelsen. Korrektion for elafgift skete før klagen over SKATs afgørelser. Situationen omkring korrektion for forsikringsskader og el-afgift var ifølge repræsentanten endnu et eksempel på, at SKAT træffer modsatrettede afgørelser trods meget ensartede omstændigheder.

I forhold til spørgsmålet om grov uagtsomhed gjorde repræsentanten videre gældende, at grov uagtsomhed måtte kræve en vis grad af forsæt. Virksomheden havde på intet tidspunkt haft nogen form for forsæt til at indgive urigtige eller mangelfulde momsangivelser. Som støtte for dette fremhævede repræsentanten, at virksomheden, som følge af den mangelfulde bogføring, havde betalt for meget i SKAT i 2012 og 2013 og betalt for meget i moms i 2014. Den ukorrekte opgørelse af skatter og afgifter medførte, at virksomheden samlet set havde betalt for meget i skatter og afgifter. Eftersom den ukorrekte angivelse kom virksomheden mere til skade end gavn, måtte det være klart, at virksomheden ikke bevidst havde bevirket, at afgiftstilsvaret var blevet fastsat på et urigtigt grundlag.

Repræsentanten gjorde derudover gældende, at SKAT ikke havde overholdt varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Dette vurderede repræsentanten på baggrund af, at SKAT modtog virksomhedens regnskabsoplysninger den 5. januar 2015, og at SKATs forslag til afgørelse er dateret 4. september 2015.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ved afgørelse af den 15. oktober 2015 har forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2012 til 30. juni 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, jf. § 32, stk. 1, nr. 3.

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1:

”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.”

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 og stk. 2 (uddrag):

”§ 32, stk.1. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

...

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt ...”

Som udgangspunkt kan afgiftstilsvaret kun genoptages indenfor 3 år efter angivelsesfristens udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. SKAT kan dog foretage en ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 i tilfælde, hvor den afgiftspligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. SKAT skal senest 6-måneder efter at være kommet til kundskab om det forhold, der begrunder genoptagelsen, sende et varsel til den afgiftspligtige.

Der skal indledningsvis tages stilling til, om 6 måneders fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er overholdt.

Landsskatteretten finder, at kundskabstidspunktet, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., tidligst kan regnes fra det tidspunkt, hvor sagen er tilstrækkelig oplyst til, at der kan udarbejdes et korrekt afgiftstilsvar for perioden. Der kan herved henvises til f.eks. SKM2014.214.ØLR.

Virksomheden har gjort gældende, at SKAT modtog virksomhedens regnskabsoplysninger den 5. januar 2015, og at fristen således skal beregnes fra denne dato. Landsskatteretten bemærker, at det er korrekt, at virksomheden blandt andet indsendte en momsafstemning for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 til SKAT den 5. januar 2015, og at det ud fra denne var muligt at konstatere, at det angivne tilsvar var 386.972,95 kr. for lavt. De indsendte oplysninger gav imidlertid anledning til yderligere undersøgelse omkring momstilsvaret for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012. SKAT modtog i den forbindelse blandt andet en ny korrigeret momsafstemning for perioden den 16. marts 2015. Det var denne momsafstemning, der gav SKAT mulighed for at opgøre det korrekte afgiftstilsvar for perioden. På den baggrund finder Landsskatteretten, at kundskabstidspunktet tidligst løber fra 16. marts 2015.

Eftersom SKAT sendte virksomheden et forslag til afgørelse den 4. september 2015, finder Landsskatteretten, at fristen på 6 måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., er overholdt.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., at ændring af afgiftstilsvaret skal ske senest 3 måneder fra varsling er afsendt. SKAT traf afgørelse den 15. oktober 2015. Fristen på 3 måneder findes derfor ligeledes at være overholdt.

På den baggrund finder Landskatteretten, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er opfyldt.

Dernæst skal der tages stilling til, hvorvidt virksomheden groft uagtsomt eller forsætligt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at etablering af en momspligtig virksomhed indebærer en påtagelse af pligter og ansvar i henhold til gældende lov. Dette gælder også virksomheder, der ikke anser sig som regnskabskyndige. Det påhviler blandt andet momspligtige virksomheder at opgøre og angive momstilsvaret efter momslovens §§ 56 og 57. Tilsidesættelse af disse pligter, må som udgangspunkt kunne kvalificeres som udslag af uagtsomhed eller forsæt.

Det lægges til grund som ubestridt, at virksomheden for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 angav et momstilsvar, der var 346.390 kr. lavere end virksomhedens reelle tilsvar for perioden.

Virksomheden har anført, at de var bevidst om problemer med bogføringen, og at der blev forsøgt rettet op på dette.Landsskatteretten finder, at bevidstheden om bogføringsmæssige problemer burde have skærpet virksomhedens opmærksomhed i forhold til opgørelsen og angivelsen af momstilsvaret. Beløbets størrelse taler særligt for, at virksomheden burde have opdaget fejl i bogføringen og dermed også i angivelserne. Virksomheden blev desuden i 2012 bevidst om, at i hvert fald 72.685,90 kr. skulle efterangives for år 2011 på grund af en bogføringsfejl. Dette taler yderligere for, at virksomheden burde have kontrolleret bogføringen samt angivelsernes rigtighed, og dermed burde virksomheden have opdaget fejlene.

Virksomhedens forsøg på at få styr på bogføringen, må anses som utilstrækkelige, under den betragtning, at virksomheden ikke formåede at rette op på bogføringsfejlene i en periode på fire år. Landsskatteretten finder således, at virksomheden, uanset grad af regnskabskyndighed, burde have opdaget fejlen.

På den baggrund, vurderes det, at virksomheden mindst groft uagtsomt har bevirket at afgiftstilsvaret for perioden 1. januar 2012 til 30. juni 2012 blev fastsat på et urigtigt grundlag.

Den omstændighed, at virksomheden ved SKATs kontrol i 2014 medvirkede til at opklare virksomhedens momsforhold, ændrer ikke ved denne vurdering. At virksomhedens bogføringsmæssige problemer ligeledes har bevirket, at virksomheden har betalt for meget i skatter og afgifter, ændrer heller ikke ved, at virksomheden ved ikke at have styr på bogføringen groft uagtsomt bevirkede, at tilsvaret blev fastsat forkert.

Det bemærkes videre, at det er uden betydning for afgørelsen af nærværende sag, at SKAT ikke har berørt, hvorvidt der er handlet groft uagtsomt ved SKATs ændringer af virksomhedens momstilsvar for perioderne 1. januar 2013 til 31. december 2013 og 1. januar 2014 til 31. december 2014 og skat for årene 2013 og 2014, idet disse ændringer er inden for fristen for ordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens §§ 26 og 31.

SKATs særskilte behandling af korrektioner for el-afgift og forsikringsskader ændrer ligeledes ikke ved, at Landsskatteretten vurderer, at virksomheden mindst groft uagtsomt har bevirket, at virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2012 til 30. juni 2012 blev fastsat på et urigtigt grundlag.

Det findes således at være med rette, at SKAT har fraveget fristerne for ændring af afgiftstilsvaret i skatteforvaltningslovens § 31 for perioden 1. januar 2012 til 30. juni 2012, idet virksomheden mindst groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.