Kendelse af 03-02-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-02-2020

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens afgiftsgrundlag for salgsmoms, og at SKAT ikke har godkendt fradrag for købsmoms for afgiftsperioden 1. januar 2013 til 30. september 2014.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1], cvr-nr. [...1], herefter virksomheden, er en enkeltmandsvirksomhed, som blev registreret med startdato den 21. november 2012 under branchekoden 532000 ”andre post- og kurertjenester”. Virksomheden blev drevet som transportvirksomhed af [person1], herefter indehaveren. Virksomheden ophørte den 12. august 2018.

Virksomheden har ifølge det Centrale Virksomhedsregister ikke været registreret med ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. Virksomheden har for årene 2013 og 2014 angivet de samlede lønudgifter til 0 kr. Virksomheden har i afgiftsperioden været registreret for moms.

Ved en gennemgang af virksomhedens kontoudtog, konto nr. [...97], blev der af SKAT konstateret en række indsætninger på i alt 1.388.375 kr., hvilket svarer til en salgsmoms på 277.675 kr., som ikke var bogført. Ved indsætningerne var der på kontoudtoget anført enten referencenummer eller kontonummer. SKAT har oplyst, at indsætninger på virksomhedens bankkonto anses for at være momspligtig omsætning, og at virksomheden derfor anses for at drive momspligtig virksomhed.

Virksomheden har angivet 27.259 kr. i salgsmoms i 1. kvartal af 2013 og 0 kr. i salgsmoms for 1. kvartal af 2014.

SKAT har opgjort virksomhedens momstilsvar således:

Salgsmoms

2013

Opgjort

Angivet

Difference

1. kvartal

27.259

27.259

0

2. kvartal

25.893

0

25.893

3. kvartal

11.378

0

11.378

4. kvartal

14.200

0

14.200

2014

1. kvartal

10.000

0

10.000

2. kvartal

81.754

8.000

73.754

3. kvartal

107.191

8.000

99.191

Købsmomsen er angivet og opgjort som følgende:

2013

Opgjort

Angivet

Difference

1. kvartal

2.726

64.465

-61.739

2. kvartal

2.589

0

2.589

3. kvartal

1.138

0

1.138

4. kvartal

1.420

0

1.420

2014

1. kvartal

1.000

0

1.000

2. kvartal

8.175

0

8.175

3. kvartal

10.719

0

10.719

Virksomheden har angivet 64.465 kr. i købsmoms for 1. kvartal af 2013.Virksomheden har angivet købsmoms med 0 kr. for efterfølgende kvartaler. SKAT har ved afgørelsen opgjort, at der for 2013 er angivet 56.592 kr. for meget i købsmoms, og for 2014 mangler der at blive angivet 19.894 kr. i købsmoms.

SKAT har indrømmet et skønsmæssigt fradrag på 10 % af den opgjorte salgsmoms som skønsmæssigt fradrag.

Virksomhedens omsætning for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013 er anført i resultatopgørelsen til 62.480 kr. Virksomhedens omsætning for perioden 1. januar 2014 til 30. juni 2014 er anført i resultatopgørelsen til 386.969,72 kr.

Virksomheden har for afgiftsperioden 1. januar 2013 til 31. december 2013 ikke fremlagt dokumentation for den angivne købsmoms på 64.465 kr. i 1. kvartal 2013.

Virksomheden har ikke angivet købsmoms i perioden 1. januar 2014 til 30. juni 2014.

Virksomheden har i forbindelse med sagsbehandlingen hos SKAT fremsendt en ny resultatopgørelse, hvoraf udgifter til fremmed arbejde for perioden 1. januar 2014 til 30. juni 2014 er anført under posten ”1305 fremmed arbejde” til 133.960 kr.

Virksomheden har ligeledes i forbindelse med SKATs sagsbehandling fremlagt 6 fakturaer for udgifter til fremmed arbejde i perioden 1. januar 2014 til 30. september 2014. Af fakturaerne fremgår udgifter til fremmed arbejde for i alt 331.450 kr. inkl. moms, heraf udgør momsen 66.290 kr.

SKAT har ikke godkendt fradrag for købsmoms på 66.290 kr. for følgende underleverandører:

2014 (moms)

[virksomhed2]42.800 kr.

[virksomhed3]12.240 kr.

[virksomhed4]11.250 kr.

SKAT har nægtet fradrag for følgende fakturaer, som vedrører virksomhedens underleverandører:

Underleverandør

Fakturadato

Faktura nr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

Faktura tekst

[virksomhed3]

25-06-2014

370

48.960 kr.

12.240 kr.

61.200 kr.

Kørsel maj-juni

Vikar ydelser for ovenstående periode

kørsel

[virksomhed4]*

21-05-2014

10433.[virksomhed5]

45.000 kr.

11.250 kr.

56.250 kr.

Samlet kørsel if. Aftale [by1]

[virksomhed2]**

01-09-2014

0109011

43.200 kr.

10.800 kr.

54.000 kr.

Pakke kørsel

[virksomhed2]**

02-06-2014

0206008

40.000 kr.

10.000 kr.

50.000 kr.

Pakke kørsel

[virksomhed2]**

05-08-2014

0508010

40.000 kr.

10.000 kr.

50.000 kr.

Pakke kørsel

Af Logistik**

07-07-2014

0707009

48.000 kr.

12.000 kr.

60.000 kr.

Pakke kørsel

* Underleverandørens virksomhedsnavn er angivet forkert på fakturaen

** Virksomhedens cvr-nummer fremgår ikke af fakturaen

Virksomheden har ikke som dokumentation for ovenstående fakturaer fremlagt timesedler eller arbejdssedler.

Virksomheden har som dokumentation for betaling af fakturaerne fremlagt virksomhedens kontoudtog for perioden 1. januar 2013 til 29. september 2014 vedrørende konto nr. [...97]. Det fremgår af kontoudtoget, at der er sket overførsel fra virksomhedens konto, svarende nogenlunde til beløbene i de angivne underleverandørfakturaer. SKAT har oplyst, at indsatte beløb på virksomhedens bankkonto straks hæves eller overføres til andre konti.

Følgende oplysninger foreligger vedrørende de angivne underleverandører:

[virksomhed2], CVR-nummer [...2]

[virksomhed2], herefter [virksomhed2], er en enkeltmandsvirksomhed, som blev registreret med startdato den 1. marts 2013 under branchekoden 532000 ”andre post- og kurertjenester”. [virksomhed2] er både kunde og underleverandør for virksomheden. [virksomhed2] var ifølge det Centrale Virksomhedsregister ikke registreret med ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. [virksomhed2] ophørte den 31. december 2015.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed2] fremlagt 4 fakturaer for afgiftsåret 2014. Fakturaerne vedrører ”pakke kørsel” og er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde. Fakturaerne indeholder ikke virksomhedens cvr-nummer.

Virksomheden har til brug for klagesagens behandling fremlagt en samarbejdskontrakt mellem virksomheden og [virksomhed2]. Det fremgår af kontrakten, at opgaverne samt prisen aftales mundtligt mellem parterne. Der fremgår ingen oplysninger om samarbejdets art og omfang, eller hvornår samarbejdet er gældende fra.

[virksomhed3], CVR-nummer [...3]

[virksomhed3], herefter [virksomhed3], er en enkeltmandsvirksomhed, som blev registreret med startdato den 22. februar 2014 under branchekoden 412000 ”opførelse af bygninger”. [virksomhed3] har i perioden været registreret under bibrancherne 463600 ”engroshandel med sukker, chokolade og sukkervarer” og 811000 ”kombinerede serviceydelser”. [virksomhed3] har ifølge det Centrale Virksomhedsregister ikke været registreret med ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. [virksomhed3] ophørte den 11. august 2015.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed3] fremlagt 1 faktura for afgiftsåret 2014. Fakturaen vedrører ”kørsel maj-juni” for et samlet beløb på 61.200 kr. inkl. moms, heraf udgør moms 12.240 kr. Fakturaen er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde og angiver ikke omfanget af den leverede ydelse.

Virksomheden har til brug for klagesagens behandling fremlagt en samarbejdskontrakt mellem virksomheden og [virksomhed3]. Kontrakten er håndskrevet og indeholder ikke oplysninger om leveringsdato eller leveringssted for samarbejdet. Kontrakten indeholder heller ikke en beskrivelse af arbejdsopgaver. Det fremgår af kontrakten, at opsigelsesvarslet er på 1 måned.

[virksomhed4], CVR-nummer [...4]

[virksomhed4], herefter [virksomhed5], er en enkeltmandsvirksomhed, som blev registreret med startdato den 8. februar 2014 under branchekoden 811000 ”kombinerede serviceydelser”. [virksomhed5] har ifølge det Centrale Virksomhedsregister ikke været registreret med ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. [virksomhed5] ophørte den 22. maj 2014. Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, at [virksomhed5]’ virksomhedsnavn i afgiftsperioden var [virksomhed5]. SKAT har oplyst, at [virksomhed5] ikke har haft binavne i afgiftsperioden.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5] fremlagt 1 faktura for afgiftsåret 2014. Fakturaen vedrører ”samlet kørsel if. aftale [by1]” for et samlet beløb på 56.250 kr. inkl. moms, heraf udgør moms 11.250 kr. Fakturaen er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde og angiver ikke omfanget af den leverede ydelse. På fakturaen er underleverandørens virksomhedsnavn angivet forkert.

Virksomheden har til brug for klagesagens behandling fremlagt en samarbejdskontrakt mellem virksomheden og [virksomhed5]. Samarbejdskontrakten er håndskrevet og indeholder ikke oplysninger om leveringsdato eller leveringssted for samarbejdet. Kontrakten indeholder heller ikke en beskrivelse af arbejdsopgaver. Det fremgår alene af kontrakten, at opsigelsesvarslet er på 1 måned, og at kontaktpersonen for [virksomhed5] er [person2].

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 271.114 kr., herunder nægtet fradrag for købsmoms for fremmed arbejde på 66.290 kr. for perioden 1. januar 2013 til 30. september 2014.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende (uddrag):

”(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKATs opfattelse - moms – indsætninger og hævninger på konti

SKAT har indkaldt forskelligt, materiale men modtog i første omgang kun kontokort for perioden 1.1 - 31.12 2013 og har efterfølgeride rykket for manglende materiale. Virksomhedens revisor [person3] har indsendt følgende ved mail dateret 23. marts 2015:

• Saldobalance for perioden 1.1. – 30.56 2014 '

• Kontokort for perioden 1.1. - 30.6 2014

• Samarbejdsaftale mellem [virksomhed2] og [virksomhed1] - ej underskrevet

• Samarbejdsaftale mellem [virksomhed1] og [virksomhed6], [virksomhed4] og [virksomhed3]

Virksomheden har været momsregistreret i hele den kontrollerede periode, 1. januar 2013 til 29. september 2014, og SKAT har fra kontrol i anden virksomhed kopi af 3 stk. fakturaer [virksomhed7] som virksomheden hat udstedt. Gennemgangen af kontoudtogene samt gennemgangen af de udskrevne fakturaer viser, at der drives momspligtig virksomhed. SKAT kan konstatere, at 'der er fejl i momsangivelserne bl.a. som følge af manglende momsafregning for omsætning med [virksomhed8]. Dette er efterfølgende bekræftet af revisor [person3] i mail d. 7. november 2014 til SKAT.

SKAT har i øvrigt modtaget 7 stk. fakturaer som [virksomhed1] har udstedt til [virksomhed2] (se bilag 7) for perioden 3/9 2013 til 27/11 2013 - det bemærkes, at der intet er angivet for 4. kvartal 2013 – der henvises til bilag 1 og bilag 2, hvor alle beløbene fremgår. SKAT bemærker, at [virksomhed1] har foretaget momsangivelse for 1. kvartal 2013 med et negativt beløb på 37.206 kr. Siden er virksomheden foreløbigt fastsat i moms med 0, samt 8.000 kr. for 2. og 3. kvartal 2014. Under henvisning til bilag 1 for 1. kvartal 2013 bemærkes det, at virksomheden har angivet 27.259 kr. i salgsmoms, hvilket SKAT har godkendt.

På baggrund af udskrifterne for [finans1] kan der opgøres en salgsmoms på 14.502 kr. Forskellen i de to beløb er efter SKATs bedste overbevisning periodeforskydninger og/eller kontante betalinger for udført arbejde, hvorfor SKAT på det foreliggende grundlag godkender den af virksomheden angivne salgsmoms på 27.259 kr. SKAT er ikke er i besiddelse kopier af samtlige omsætnings- og udgifts bilag, hvorfor opgørelserne er foretaget under henvisning til gennemgangen af kontoudtogene samt kopier af de modtagne fakturaer fra [virksomhed7] A/S og [virksomhed2]. Det bemærkes, at den ene af de modtagne fakturaer fra [virksomhed7] A/S ligger i 4. kvartal 2014 og derfor ikke er omfattet af SKATs kontrol- denne er således ikke med i denne opgørelse.

Da SKAT ikke er i besiddelse af alle de nødvendige oplysninger vedrørende [virksomhed1], er det ikke muligt for SKAT at vurdere, hvad der er leveret og på hvilket grundlag [virksomhed1] har modtaget/overført en lang række beløb. SKATs kontrol og gennemgang har derfor taget udgangspunkt i gennemgangen af den af [virksomhed1] benyttede bankkonto samt gennemgang og afstemning af modtagne kopier af fakturaer som [virksomhed1] har udstedt.

SKAT har modtaget og gennemgået kontoudtogene for virksomhedens bankkonto i [finans1], reg. [...], konto nr. [...97] for perioden 1. januar,2013 til 29. september 2014. SKAT vurderer, ud fra posteringerne på ovennævnte konto, at virksomheden anses for drive momspligtig virksomhed. Indsætningerne på virksomhedens konto i [finans1] anses for at være momspligtigomsætning. "' ·,, ", '

SKAT bemærker, at virksomheden bl.a. ikke har foretaget momsangivelse for 4. kvartal 2013. Revisor har tidligere fremsendt kopier af fakturaer vedr. kunde -[virksomhed2] - disse vedrører alle perioden september 2013 til november 2013.

Da SKAT ikke har virksomheden komplette regnskabsmateriale, bilag mm. kan der som udgangspunktikke gives fradrag for afholdte udgifter, da disse ikke er dokumenteret. SKAT vil dog på det foreliggende grundlag efter nærmere overvejelser godkende 10 % af den momsbelagte omsætning som købsmoms.

SKAT bemærker, at revisor [person3] i mail d. 6. oktober 2014 har indsendt forskelligt materiale, herunder 6. stk. fakturaer vedr. underleverandørerne: [virksomhed2], [virksomhed3] samt [virksomhed4].

. i.

SKAT bemærker, at fakturaerne til underleverandørerne ikke opfylder momsbekendtgørelsens § 58

(timesedler/arbejdssedler) således at det ses hvem, hvornår og hvor henne arbejdet er udført. SKAT bemærker i øvrigt, at alle fakturaerne vedrører 2014.

(...)

For 2013 mangler der derfor at blive afregnet 51.471 kr. og for 2014 mangler der at blive afregnet 182.945 i salgsmoms.

(...)

For 2013 er der angivet 56.592 kr. for meget i indgående moms og for 2014 mangler der at blive angivet 19.894 kr. i indgående moms. Under henvisning til bilag 1, 2, og 4 indgår ovennævnte beløb i opgørelsen af overskud af selvstændig virksomhed, af skyldig moms, A-skat og AM-bidrag.

Vedrørende indgående moms/købsmoms

Der er alene angivet indgående moms for 1. kvartal 2013 (alle andre kvartaler er foreløbig fastsat), på trods af, at SKAT ud fra kontoudtog og kopier af fakturaer kan se, at virksomheden har haft momspligtige aktivitet.

SKAT har modtaget fakturaer til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4]. Fakturaerne vedrører alle 2014, de opfylder ikke momsbekendtgørelsens§ 58 og der er ikke angivet nogen moms for 2014. Der mangler således time-/ arbejdssedler der kan specificere de enkelte fakturaer.

SKAT har ikke herudover modtaget dokumentation for afholdte udgifter, under henvisning til breve dateret 6. august 2014 og oktober 2014. SKAT har derfor ikke haft noget grundlag at vurdere evt. fradrag på. Der kan som udgangspunkt ikke gives fradrag når der ikke foreligger dokumentation for udgifter. Der henvises til afsnittet ovenfor, hvorfor der skønsmæssigt er godkendt 10 % af salgsmomsen som købsmoms. Da der ikke foreligger oplysninger om de evt. faktiske momsbelagte fradragsberettigede udgifter, ansættes disse efter skøn ud fra en konkret vurdering i forhold til branchen til 10 % af den momsbelagte omsætning (indsætninger på bankkontoen). Den opgjorte købsmoms fremgår af bilag 1. Ved skønnet på 10 % henses til virksomhedens art og branche. De 10 % skønnes at kunne dække øvrige momsbelagte omkostninger til administration m.v.

SKAT bemærker, at kort tid efter der indsættes et beløb på kontoen, hæves der beløb enten i pengeautomater eller der sket overførsler til andre konti og ofte med runde beløb.

(...)”

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling den 4. januar 2016, fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”(...)

I forbindelse med SKATs gennemgang af [virksomhed1] blev det konstateret, at [virksomhed1] havde angivet negativ momsangivelse for 1. kvartal 2013 og havde enten foretaget 0 angivelser eller var foreløbigt fastsat for perioden 2. kvartal 2013 til 3. kvartal 2014.

SKAT havde fra anden kontrol modtaget oplysninger om samhandel med dels [virksomhed2] dels [virksomhed7] A/S.

SKAT har indkaldt regnskabsmateriale hos [virksomhed1] i form af resultatopgørelse og balance, kontospecifikationer, kopi af fakturaer fra underleverandører samt underbilag (time/arbejdssedler), kontrakter og samarbejdsaftaler med underleverandører og bankkontoudtog.

Efterfølgende har revisor indsendt følgende:

• Kontokort for perioden 1.1.2013 – 31.12.2013

• Kontokort for perioden 1.1.2014 – 30.06.2014

• Saldobalance for perioden 1.1.2014 – 30.6.2014

• Samarbejdsaftale mellem [virksomhed2] og [virksomhed1]

• Samarbejdskontrakter mellem [virksomhed1] og [virksomhed6], [virksomhed4], [virksomhed3]

• Kopi af 6 stk. underleverandørfakturaer vedrørende 2014 -[virksomhed2] (4 stk.), [virksomhed3] (1 stk.) og [virksomhed4] (1 stk.).

Der er ikke modtaget yderligere materiale end dette. SKAT har også anmodet om dokumentation i form af underbilag til underleverandørfakturaerne i form af timesedler-/arbejdssedler, således at det ses, hvem der har udført arbejdet, på hvilken adresse og hvad der præcist er udført. Underbilagene (time-/arbejdssedlerne) som er vigtige dokumenter i sagen er ikke indsendt formegentlig fordi de ikke eksisterer.

Virksomheden har kun angivet salgsmoms for 1. kvartal 2013 og har enten 0 angivet eller er foreløbigt fastsat for de efterfølgende kvartaler. Virksomheden har angivet en købsmoms for 1. kvartal 2013 men har angivet 0 for efterfølgende kvartaler.

SKAT har i forbindelse med gennemgangen af virksomhedens driftskonto i [finans1], reg. [...] konto [...97] konstateret, at der indsættes en række beløb der dels anses for momspligtige dels ikke ses medregnet jf. den indsendte bogføring. Indsætningerne stemmer ikke overens virksomhedens momsangivelser til SKAT. Således er omsætning fra kunden - [virksomhed8] - ikke medregnet, dette er bekræftet af revisor [person3] i mail til SKAT af revisor d. 7. november 2014. Revisor oplyser i samme mail, at fejlen vil blive rette hurtigst muligt, hvilket dog ikke er sket. SKAT bemærker i øvrigt, at indehaver [person1] har været skønsmæssigt ansat i overskud af selvstændig virksomheden for 2013 og ikke har selvangivet et overskud for 2014.

Der er if. SKATs systemer ingen ansatte i virksomheden i den kontrollerede periode (1. januar 2013 til 30. september 2014). Der er indsat 393.650 kr. på virksomhedens driftskonto i [finans1] i 2013, mens der er indsat 994.725 kr. for perioden 1. januar 2014 til 30. september 2014. Det har efter SKATs opfattelse ikke været muligt for indehaver at udføre alt arbejdet selv. SKATs ændringer ved bilag 1-4 har taget udgangspunkt i disse indsætninger. Som følge heraf, har SKAT indrømmet et skønsmæssigt fradrag på 10 % af omsætningen som driftsudgifter, hvilket fremgår af bilag 1-4.

SKAT sendte forslag til ændringer ved brev 2. juni 2015 med frist for bemærkninger og evt. indsigelse d. 25. juni 2015 som følge af dels mangelfuld dokumentation dels at de fakturaer der er indsendt vedrørende underleverandører ikke opfylder momsbekendtgørelsens § 58. SKAT henviser endvidere til dommen som er refereret i SKM 2009.325 ØLD, hvor Østre Landsret giver SKAT medhold i, at der ikke er momsfradrag for pågældende udgifter til underleverandører, da den skærpede bevisbyrde i den konkrete sag ikke var løftet.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at virksomhedens momstilsvar skal nedsættes med 271.114 kr. for perioden 1. januar 2013 til 30. september 2014.

Virksomheden har til støtte herfor anført følgende (uddrag):

”(...)

Da det er selskabets forretningside, at formidle kurertjenester til transportkøbere, har selskabet en lang række underleverandører. Selskabet tilstræber, at have faste kundeforhold og så vidt muligt, at betjene disse kunder med faste underleverandører. Det er samtidigt karakteristisk for branchen, at underleverandørerne ofte er mindre én-mandsfirmaer og indehaverne har ofte liden uddannelse ud i regnskabsføring og lign.

(...)

Punkter der klages over:

- At SKAT ikke har godkendt samhandelen med underleverandørerne, [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4], selvom der er modtaget løbende fakturaer fra disse 3 virksomheder.

- At SKAT finder usandsynligt at en del af underleverandørerne har haft mulighed for at levere nogen former for fremmed arbejdskraft.

- I alt er der tale om en momsforhøjelse på 108.062 for 2013 og 163.052 kr. for 2014.

-Desuden er der pålagt virksomheden at betale A-SKAT og AM- bidrag for perioden 01.01.2014- 30.09.2014. på 287.846 kr.

Det er vor opfattelse, at selskabet i betydeligt omfang har opfyldt de 10 råd, der er angivet i SKATs

Pixivejledning: De 10 råd, og har gjort hvad der er muligt for at overholde formelle regler. Vi gør også opmærksom på, at der ikke generelt er et kædeansvar for moms og beskatning for leverandører, og der derfor er et særligt beviskrav til SKAT for at selskabet skulle være medvirkende til eller vidende om (eventuelt burde være vidende) om at leverandørerne ikke opfyldte deres pligter over for SKAT. Vi mener med ovenstående, at have dokumenteret, at selskabet ikke har været vidende om, at visse leverandører ikke overholdt deres pligter over for SKAT, og ikke har udvist manglende agtpågivenhed over leverandørernes overholdelse af skatte- og afgiftsregler. Derfor foreslår vi at selskabet ikke skal betale en yderligere moms på 271.114 kr. og A-SKAT og AM-bidrag på 287.846 kr.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar, herunder forhøjet virksomhedens salgsmoms for perioden 1. januar 2013 til 29. september 2014 og nægtet fradrag for virksomhedens købsmoms for udgifter til fremmed arbejde.

SKAT har i perioden 1. januar 2013 til 29. september 2014 konstateret indsætninger på virksomhedens bankkonto med 1.388.375 kr.

Det fremgår af momslovens § 55, at momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne baggrund for opgørelse af og kontrol af afgiften. Regnskaber skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskaber fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og mindstekravbekendtgørelsen for mindre virksomheder (lovbekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan momstilsvaret fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Efter momslovens § 46 er der pligt til at betale moms for en afgiftspligtig person eller virksomhed, der leverer en vare eller en ydelse her i landet. Efter momslovens § 46, stk. 7, er der pligt til at afregne den moms, der påføres en faktura.

Virksomheden har været momsregistreret i hele den kontrollerede periode og skal afregne momsen kvartalsvis. Efter momslovens § 57, stk. 3, skal dette gøres senest den 1. i den tredje måned efter afregningsperiodens udløb.

SKAT har påvist, at virksomheden kun i begrænset omfang har indgivet momsangivelser i afgiftsårene 2013 og 2014. Virksomheden har ikke dokumenteret, at de konkrete indbetalinger på i alt 393.645 kr. i 2013 og 994.730 kr. i 2014 ikke skal henføres til momspligtig omsætning i virksomheden.

Retten finder, at den yderligere indtægt må anses for at stamme fra erhvervsmæssig virksomhed, og at det er med rette, at SKAT har anset indkomsten for at være momspligtig og derfor har anset 51.470 kr. i 2013 og 182.946 kr. i 2014 for at være salgsmoms af denne ikke-indtægtsførte omsætning.

Der skal herefter tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har nægtet fradrag for virksomhedens købsmoms på 66.290 kr. for udgifter til underleverandører i afgiftsperioden.

Indledningsvist bemærker retten, at SKAT ved opgørelsen af virksomhedens momstilsvar har indrømmet skønsmæssigt 10 % af salgsmomsen i fradrag som købsmoms.

Af dagældende momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 om merafgiftsloven med senere ændringer (herefter 2013 momsbekendtgørelse), der trådt i kraft den 1. juli 2013, fremgår følgende af § 84 (uddrag):

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 61 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, og heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 70 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”

Bestemmelsen i dagældende momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit, (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

SKAT har nægtet fradrag i 2013 for den angivne købsmoms på 64.465 kr., idet virksomheden ikke har fremlagt dokumentation for den angivne købsmoms i 2013.

Landsskatteretten finder derfor, at det er med rette, at SKAT ved opgørelsen af virksomhedens momstilsvar har set bort fra den angivne købsmoms i perioden 1. januar til 31. marts 2013.

Virksomheden har for perioden 1. januar 2014 til 30. september 2014 fremlagt fakturaer for udgifter til underleverandører på i alt 331.450 kr. inkl. moms, heraf udgør momsen 66.290 kr. Der er fremlagt 1 faktura fra [virksomhed3], 1 faktura fra [virksomhed5] samt 4 fakturaer fra [virksomhed2].

Retten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag til brug for virksomhedens momspligtige leverancer. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at fakturaerne ikke angiver omfanget og arten af de leverede ydelser. Retten har endvidere lagt vægt på, at virksomheden ikke har fremlagt arbejdssedler eller timeopgørelser, der kan tjene som underbilag for indholdet af de fremlagte fakturaer.

Retten skal hertil yderligere bemærke, at der er anført et forkert virksomhedsnavn i den fremlagte faktura fra [virksomhed5]. Det bemærkes endvidere, at de fremlagte fakturaer fra [virksomhed2] ikke indeholder virksomhedens cvr-nummer. Derudover har retten henset til, at hverken virksomheden eller de omhandlede underleverandører havde ansatte medarbejdere i afgiftsperioden, hvorfor retten finder, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at det må anses for usandsynligt, at der er sket levering af de pågældende ydelser.

Virksomheden har til brug for klagesagens behandling fremlagt samarbejdskontrakter indgået mellem virksomheden og de omhandlede underleverandører. Kontrakterne er håndskrevne og indeholder ikke en nærmere beskrivelse af arbejdsopgaverne, leveringssted eller leveringsdato. De fremlagte kontrakter er kortfattede og angiver ikke et sædvanligt aftalegrundlag med forpligtelser og misligholdelsesbeføjelser, som gør sig gældende i samhandelsforhold. Retten finder derfor, at kontrakterne ikke kan føre til et andet resultat.

Virksomheden har yderligere fremlagt kontoudtog for perioden 1. januar 2013 til 29. september 2014 vedrørende konto nr. [...97]. Det fremgår af kontoudtoget, at virksomheden har overført beløb under angivelse af tekst og beløb, som stemmer overens med de fremlagte fakturaer. Retten skal hertil bemærke, at kontoudtogets angivelse af elektroniske betalinger ikke alene kan udgøre et sikkert bevis for, at der er leveret en ydelse til virksomheden. Virksomheden har ikke fremlagt supplerende materiale til det fremlagte kontoudtog, for eksempel i form af betalingsposteringer eller lignende fra pengeinstituttet, hvoraf fremgår, hvilken konto beløbene er overført til.

Der henvises til Retten i [by2] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Retten stadfæster derfor SKATs afgørelse.