Kendelse af 05-03-2019 - indlagt i TaxCons database den 07-04-2019

Klagen skyldes, at SKAT ved en ekstraordinær genoptagelse har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 125.000 kr. for perioden fra den 1. januar 2008 til den 31. marts 2012.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] v/[person1] (herefter virksomheden) var en personligt drevet enkeltmandsvirksomhed, som i perioden fra den 1. januar 2008 til den 31. december 2017 var registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) under branchekode ”433200 Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. Virksomhedens indehaver var [person1]. Det er oplyst, at virksomheden i den omhandlede periode drev momspligtig tømrervirksomhed og momsfritaget boligudlejning.

Det fremgår af CVR-registret, at virksomhedens indehaver tillige er eneanpartshaver i selskabet [virksomhed2] ApS (CVR-nr. [...1]) (herefter selskabet). Selskabet havde startdato den 20. november 2006. Det fremgår videre af CVR-registret, at selskabets formål er at drive virksomhed med handel, håndværk, fabrikation og investering, herunder i fast ejendom. Det fremgår af selskabets hjemmeside, at selskabet driver virksomheden [virksomhed3]. Selskabet har ikke været momsregistreret.

SKAT har ved en ekstraordinær genoptagelse forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 125.000 kr. for perioden fra den 1. januar 2008 til den 31. marts 2012. Forhøjelsen udgøres af et beløb på i alt 104.776 kr. for udgifter til indgående moms af et sponsorat fra fodboldklubben [klub1] for 2007-2009 samt en ikke afregnet momsforpligtelse på 20.224 kr. vedrørende et tillæg til sponsoraftalen i 2010. Der har således foreligget en sponsoraftale med [klub1] gældende for 2007-2010.

Virksomhedens repræsentant har oplyst, at den manglende angivelse af momsforpligtelsen fra 2010 beror på en fejl i forbindelse med afstemningen af bogholderiet. Repræsentanten har videre oplyst, at virksomhedens bogholder havde ansvaret for at opgøre og angive virksomhedens momstilsvar, og at indehaveren ikke medvirkede til udarbejdelse af virksomhedens regnskabsmæssige opgørelser og indberetninger til SKAT.

Repræsentanten har endvidere oplyst, at det var ledelsens vurdering, at sponsoraftalen alene angik virksomhedens momspligtige tømrervirksomhed, og at virksomheden havde fuld fradragsret for udgifter til indgående moms af sponsoraftalen. Det var virksomhedens revisors opfattelse, at virksomheden alene havde delvis fradragsret herfor. Revisoren anførte i virksomhedens årsrapporter for 2012 og 2013, at virksomhedens manglende indberetning og afregning til skattemyndighederne var ansvarspådragende.

I brev af 1. juli 2015 til SKAT ændrede virksomhedens revisor opfattelse, således at virksomheden havde fuld fradragsret for indgående moms på udgifter til sponsoraftalen.

Det fremgår af virksomhedens fremlagte fakturaer for sponsoraftalen, at fakturaerne dateret i perioden fra den 7. juni 2007 til den 22. juni 2009 var adresseret til [virksomhed3], [adresse1], ATT. [person1], [by1]. Fakturaen dateret den 3. december 2009 var ligeledes adresseret til [virksomhed3], hvor [virksomhed3] ved håndskrift er overstreget og erstattet med teksten ”[virksomhed1]”. Fakturaerne er alle uden angivelse af adressatens CVR-nummer. Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation for, hvem der har afholdt udgifterne til sponsoraftalen.

Det fremgår videre, at fakturaerne dateret i perioden fra den 7. juni 2007 til den 2. oktober 2008 indeholder en liste med sponsorlogoer. Efter første faktura dateret den 7. juni 2007 fremgår et logo med teksten ”Projektudvikling · Bolig · Ejendomme – [virksomhed3]” af sponsorlisten i fakturaerne dateret i perioden fra den 7. januar 2008 til den 2. oktober 2008. Videre fremgår det af hjemmesiden for selskabet, der driver virksomheden [virksomhed3], at selskabets logo er magen til logoet i fakturaerne for sponsoraftalen dateret i perioden fra den 7. januar 2008 til den 2. oktober 2008.

Virksomhedens repræsentant har afslutningsvist oplyst, at [virksomhed3] er en fællesbetegnelse for virksomhedens momspligtige tømrervirksomhed og momsfritagne boligudlejning.

SKAT har oplyst, at [virksomhed3] fremgik som sponsor og samarbejdspartner under kategorien ”Erhvervspartner” på [klub1]s hjemmeside under sponsoratperioden. Repræsentanten har hertil oplyst, at sponsoraftalen gav virksomheden adgang til ”Erhvervsklubben” i [klub1], hvor virksomheden kunne gøre forretninger i forhold til tømrervirksomheden.

Virksomhedens repræsentant har efter anmodning herom ikke ønsket at fremlægge sponsoraftalen med [klub1].

Virksomheden ophørte den 31. august 2018.

SKATs afgørelse

SKAT har den 9. september 2015 truffet afgørelse, ifølge hvilken SKAT ved en ekstraordinær genoptagelse har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 125.000 kr. for perioden fra den 1. januar 2008 til den 31. marts 2012.

Som begrundelse har SKAT bl.a. anført følgende:

”...

SKATs afgørelse

Af årsregnskabet for 2013, underskrevet af statsautoriserede revisorer (navn undladt) og (navn undladt) den 10. april 2014, fremgår blandt andet, at der er et skyldigt momsbeløb på 271.040 kr. (ekskl. momsafregningen for 4. kvartal 2013).

Af note 23 til regnskabet fremgår, hvordan beløbet er beregnet.

Regnskabet er forsynet med supplerende oplysninger, hvoraf blandt andet fremgår, at momsforpligtelsen er korrekt medtaget i årsrapporten, men at den for nuværende ikke er indberettet og afregnet til myndighederne.

Det anføres i den forbindelse, at dette forhold kan være ansvarspådragende for indehaveren.

SKAT fastholder på denne baggrund, at den skyldige moms for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2013 udgør 271.040 kr., idet der ikke findes grundlag for at nedsætte beløbet.

Det bemærkes herom for det første, at SKAT ikke er enig i revisors ændrede holdning til sponsoratet til fodboldklubben [klub1].

SKAT lægger i den forbindelse vægt på, at sponsoratet blev faktureret til [virksomhed3], og at det af fodboldklubbens hjemmeside fremgår, at [virksomhed3] er sponsor og samarbejdspartner under kategorien "Erhvervspartner".

Dette taler klart imod, at udgiften til sponsoratet udelukkende vedrører den momspligtige aktivitet i tømrervirksomheden.

Det bemærkes for det andet, at virksomhedens udbytte af sponsoratet ikke kan tillægges betydning for vurderingen af, om udgiften har en direkte og umiddelbar tilknytning til den momspligtige del af virksomheden eller til hele den økonomiske virksomhed.

Det er endvidere uvist, om der i tilknytning til sponsoratet er modtaget en række tillægsydelser, der i sig selv begrænser momsfradragsretten, jf. SKM2006.398.HR (sponsoraftalen er ikke fremlagt).

Det kan heller ikke føre til andet resultat, at dele af momsforpligtelsen efter det oplyste er afregnet i 2014 og 2015. De almindelige regler for angivelse og betaling af moms kan ikke på den måde udskydes.

SKAT finder endvidere, at det må tilregnes dig som i det mindste groft uagtsomt, at du gennem en årrække forholdt dig passivt overfor myndighederne og undlod at efterangive den skyldige moms - trods blandt andet revisors kritiske bemærkninger i årsrapporterne for 2010 - 2013.

Det bemærkes i den forbindelse, at der i relation til momslovgivningen stilles strenge krav til den registreringspligtiges omhu og påpasselighed.

Forhøjelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, er dermed suspenderet i henhold til § 32, stk. 1, nr. 3, og SKAT er derfor berettiget til at genoptage og forhøje virksomhedens momstilsvar.

Det af dine repræsentanter anførte kan ikke føre til andet resultat.

...”.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at virksomhedens afholdte udgifter til indgående moms af sponsoraftalen er fuldt fradragsberettigede efter momslovens § 37, stk. 1.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at virksomheden hverken har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, hvorfor SKAT uberettiget har foretaget ekstraordinær genoptagelse heraf efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Til støtte for den principale påstand har virksomhedens repræsentant bl.a. anført følgende:

”...

Ad 1) - Sponsorat til [klub1]

...

Sagens forhold

[virksomhed1] v/[person1] driver momspligtig tømrervirksomhed og momsfritaget boligudlejning.

I regnskabsårene 2007, 2008 og 2009 afholdte virksomheden omkostninger til et sponsorat til fodboldklubben [klub1]. Sponsoratet blev faktureret fra [klub1] til [virksomhed3], der er en "fællebetegnelse" for [person1]s to virksomhedsaktiviteter - tømrervirksomhed ([virksomhed1] v/[person1]) og boligudlejning.

Som følge af faktureringen til [virksomhed3] anså virksomhedens revisorer ([virksomhed4]) omkostningen til sponsoratet for en fællesomkostning i virksomheden, der alene berettigede til delvis momsfradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 1. Revisorerne foretog ikke en konkret vurdering af den faktiske anvendelse af sponsoratet, men anførte alene på baggrund af faktureringen en korrektion, og anførte den efter deres opfattelse ikke fradragsberettige moms som skyldig moms i virksomhedens årsregnskaber med dertil hørende supplerende oplysninger.

Virksomhedens ledelse var ikke enig revisorernes vurdering. Der var således efter ledelsens opfattelse tale om et sponsorat foretaget i forbindelse med markedsføring af den momspligtige tømrervirksomhed ([virksomhed1] v/[person1]). Det var på baggrund heraf ledelsens vurdering, at der var tale om en omkostning som berettigede til fuld momsfradragsret, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Sponsoratet til [klub1] gav således adgang til Erhvervsklubben i [klub1], hvor [person1] med sin deltagelse mødte andre erhvervsdrivende, hvor der i tømrervirksomheden kunne gøres forretninger. Derimod kunne sponsoratet ikke bidrage i forhold til udlejning af boliger.

Revisorerne har i forbindelse med SKATs behandling af sagen erklæret sig enige i ledelsens vurdering af, at der reelt er tale om en omkostning, som berettiger til fuld momsfradragsret. Som nævnt havde revisorerne imidlertid alene anført den skyldige moms med dertil følgende supplerende oplysninger i årsregnskaberne på baggrund af faktureringen til [virksomhed3].

Ifølge SKATs afgørelse af 9. september 2015 godkender SKAT alene delvis fradragsret for virksomhedens moms af omkostninger til sponsoratet, jf. momslovens § 38, stk. 1. SKAT lægger vægt på, at sponsoratet blev faktureret til [virksomhed3], og at det af fodboldklubbens hjemmeside fremgår, at [virksomhed3] er sponsor og samarbejdspartner under kategorien "Erhvervspartner".

Vores opfattelse og begrundelse

Når en virksomhed med blandende aktiviteter (momspligtige og momsfritagne aktiviteter) afholder omkostninger, skal der altid foretages en konkret vurdering af, om omkostningerne berettiger til fuld, delvis eller ingen momsfradragsret.

Der er fuld fradragsret for moms af indkøb m.v. af varer og ydelser, som udelukkende anvendes til brug virksomhedens momspligtige aktiviteter, mens der ikke er fradragsret for moms af indkøb m.v. af varer og ydelser, som udelukkende anvendes til brug de momsfritagne aktiviteter, jf. momslovens § 37, stk. 1. Der er delvis fradragsret for moms af indkøb m.v. af varer og ydelser, som både anvendes til brug for virksomhedens momspligtige og momsfritagne aktiviteter, jf. momslovens § 38, stk. 1.

[virksomhed1] v/[person1] har ved afholdelse af omkostningerne til sponsoratet til fodboldklubben [klub1] fortaget den konkrete vurdering, at omkostningerne berettigede til fuld momsfradragsret, jf. momslovens § 37, stk. 1. Dette blev gjort ud fra den betragtning, at sponsoratet i [klub1] gav adgang til Erhvervsklubben i [klub1], hvor [person1] med sin deltagelse mødte andre erhvervsdrivende, hvor der i tømrervirksomheden kunne gøres forretninger. Derimod kunne sponsoratet ikke bidrage i forhold til udlejning af boliger. Som følge heraf blev sponsoratet efter virksomhedens opfattelse udelukkende anvendt til brug for virksomhedens momspligtige tømreraktiviteter, og ikke til brug for virksomhedens momsfritagne udlejningsaktiviteter.

Virksomhedens revisorer anførte alene på baggrund af faktureringen en korrektion, og anførte den efter deres opfattelse ikke fradragsberettige moms som skyldig moms i virksomhedens årsregnskaber med dertil hørende supplerende oplysninger. Revisorerne foretog således ikke på daværende tidspunkt nogen konkret vurdering af momsfradragsretten. Revisorerne har efterfølgende erkendt, at dette var en fejl, og at omkostningen efter deres opfattelse berettiger til fuld momsfradragsret.

Revisorernes opfattelse er imidlertid fuldstændig betydningsløs. Virksomheden foretog deres egen vurdering af fradragsretten, og havde ingen forpligtelse til at efterleve revisors daværende opfattelse. Efter virksomhedens opfattelse er momsen af omkostningerne til sponsoratet fuld fradragsberettiget, jf. momslovens § 37, stk. 1. Ifølge SKAT er der alene delvis fradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 1.

Nu er der så op til Landsskatteretten at afgøre sagen. Revisorernes anførelse af skyldig moms med dertil følgende supplerende oplysninger i årsregnskaberne kan ikke tillægges nogen betydning ved Landsskatterettens afgørelse af sagen. Landsskatteretten skal foretage sin egen konkrete vurdering af, om omkostningerne til sponsoratet berettiger til fuld eller delvis momsfradragsret.

Det er vores opfattelse, at [virksomhed1] v/[person1] har fuld fradragsret for momsen af omkostningerne til sponsoratet til fodboldklubben [klub1], idet sponsoratet udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige tømrervirksomhed, jf. momslovens § 37, stk. 1.

...”.

Til støtte for den subsidiære påstand har repræsentanten bl.a. anført:

”...

Virksomheden har foretaget en konkret vurdering af sin fradragsret for momsen af sponsoratet på det tidspunkt, hvor de afholdte omkostningerne. Denne vurdering kan Landsskatteretten så være enig eller uenig i, men groft uagtsom kan det efter vores opfattelse på ingen måde være, at virksomhedens konkrete vurdering ikke stemmer overens med Landsskatterettens vurdering.

For at handle groft uagtsomt skal det være hævet over enhver tvivl, at virksomheden har afregnet for lidt moms, hvilket ikke er tilfældet her, idet der altid vil være tale om en konkret vurdering.

SKATs argumentation for, at virksomheden som minimum har handlet groft uagtsomt bygger i høj grad på revisorernes anførelse af skyldig moms i årsregnskaberne med dertil hørende supplerende oplysninger. Revisorerne har efterfølgende erkendt, at der ikke var grundlag for at anføre den skyldige moms og de supplerende bemærkninger i årsregnskaberne.

Det vil efter vores opfattelse være helt forkert, hvis forholdet anses for groft uagtsom på baggrund af revisorernes anførelse af skyldig moms i årsregnskaberne med dertil hørende supplerende oplysninger. Revisorerne foretog således ikke nogen konkret vurdering af fradragsretten, hvilket de efterfølgende har erkendt var en forkert fremgangsmåde. Nu har revisorerne så foretaget en konkret vurdering af fradragsretten, hvorved virksomheden efter revisorernes opfattelse hele tiden har været berettiget til fuld fradragsret for momsen af omkostningerne til sponsoratet.

På baggrund af ovenstående er det vores klare opfattelse, at der ikke er udvist nogen form for grov uagtsomhed eller fortsæt. Dermed kan der ikke ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og forholdet er således forældet.

Ad 2) - Afstemning af bogholderi

SKAT efteropkræver en ikke afregnet momsforpligtelse fra 2010.

Det er som nævnt vores påstand, at der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse, hvorved forholdet er forældet.

Sagens forhold

Der er i forbindelse med de løbende afstemninger af bogholderiet hos [virksomhed1] v/[person1] i regnskabsåret 2010 fejlagtigt foretaget et tillæg til ovennævnte sponsorat til [klub1], hvorved der i 2010 fejlagtigt ikke er afregnet en momsforpligtelse på 20.224 kr.

Det løbende bogholderi og opgørelser af moms hos [virksomhed1] v/[person1] foretages af den ansatte bogholder i virksomheden, og den daglige leder [person1] foretager i forbindelse hermed det overordnede opsyn og ledelsen, men medvirker ikke til udarbejdelse af regnskabsmæssige opgørelser og indberetninger til SKAT.

Momsforpligtelsen på 20.224 kr. beregnet og bogført korrekt, men virksomheden har ved en simpel fejl ikke fået afregnet forpligtelsen.

Vores opfattelse og begrundelse

Det er vores opfattelse, at en simpel fejl i forbindelse med afstemningen af bogholderiet og efterfølgende afregning på ingen måde kan karakteriseres som groft uagtsom.

Forholdet kan bedst sammenlignes med, at en virksomhed glemmer at foretage et fradrag for moms af omkostninger. Her er der ifølge praksis ingen mulighed for ekstraordinær genoptagelse. Dette følger af SKATs juridiske vejledning, afsnit A.A.8.3.2.2.2.4, hvorefter der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse når en virksomhed har glemt et fradrag.

På baggrund af ovenstående er det vores klare opfattelse, at der ikke er udvist nogen form for uagtsomhed eller fortsæt. Dermed kan der ikke ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og forholdet er således forældet.

...”

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

”...

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsen forslag til afgørelse, som ændrer vores afgørelse, således at klager ikke har ret til momsfradrag.

Materielt

Vi er enige i, at klager ikke har fradrag for momsen vedrørende udgifterne til sponsorat til [klub1], jf. momslovens § 37, stk. 1.

Det skal indledningsvist bemærkes, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at dokumentere, at betingelserne herfor er opfyldt.

Klager har afholdt en udgift til sponsorat til en lokal fodboldklub. Efter klager opfattelse har denne afholdt en udgift, som klager anses som afholdt til reklameformål. Vi henviser til at klager har fremført, at der er tale om markedsføring af klagers momspligtige tømmervirksomhed.

Omkring fradrag for sponsorers bidrag til sportsfolk, sportsklubber, kulturelle og lignende formål, så anses disse efter retspraksis som udgangspunkt for reklameudgifter, når virksomhederne opnår en hertil svarende ret til reklame for deres navn eller firmamærke.

Dette skal ses i forhold til repræsentationsudgifter, som typisk er udgifter, som en momspligtige person afholder for at få afsluttet forretninger, eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser. Repræsentationsudgifter afholdes over for personer, som ikke er knyttet som medarbejdere til momspligtige/erhvervsvirksomheden.

Af de fremlagte fakturaer fremgår det, at der f.eks. for en periode er blevet betalt 50 kr. plus moms 12.500 kr. for ”Sponsorat ifølge kontakt”. Fakturaerne er udstedt til ”[virksomhed3]”.

Sponsoraftalen ses ikke fremlagt i forbindelse med sagsbehandlingen, hverken hos SKAT eller hos Skatteankestyrelsen.

Efter det oplyste skulle ”[virksomhed3]” være en fællesbetegnelse for klagers tømmervirksomhed og udlejning af boliger.

Efter vores oplysninger findes en række selskaber (13-15) hvori navnet [...] eller [virksomhed3] indgå, og som indehaveren [person1] ses involveret i som ejer eller reelle ejer. Det er fx

Derudover driver klager enkeltmandsvirksomheden [virksomhed9].

Vi er enige i, at der ikke er fremlagt dokumentation for at vurdere hvem rette omkostningsbærer er i relation til udgiften til sponsorkontrakten. Videre har vi ikke grundlag for at vurdere hvorvidt der er tale om en reklameeksponering af klagers momspligtige virksomhed, herunder hvad kontrakten giver adgang til (reklameeksponering, fodboldbil-letter, VIP arrangement, bespisning m.v.)

Skattestyrelsen finder således, at der allerede af den årsag skal nægtes fradrag for udgiften. Efter vores opfattelse ser vi ikke at det er dokumenteret, at klager har afholdt en udgift overfor en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder, som har været egnet at opretholde virksomhedens almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket.

Hvis udgifter er afholdt til repræsentation – f.eks. networking – er ikke fradragsberettiget, jf. momslovens § 42, stk. 1 nr. 5. Her fremgår det, at der ikke er fradrag for udgifter til underholdning og repræsentation.

Videre er der alene 25 % for bespisning af kunder, medarbejder m.v. herunder indehaveren, når der er tale om strengt erhvervsmæssig karakter, jf. § 42, stk. 1 nr. 2 og stk. 2.

Vi er således enig med Skatteankestyrelsen i, at klager ikke har fradrag for udgiften, da det ikke er dokumenteret, at klager er rette omkostningsbærer, eller hvilken modydelse der er leveret.

Formelt

Skattestyrelsen fastholder at klager har afgivet urigtige oplysninger, hvorved momstilsvaret er fastsat på et forkert grundlag. Vi har derfor været berettiget til at forhøje klagers momstilsvar.

Allerede fordi der er taget forbehold i årsrapporten fra revisor, samt at klager ikke har korrigeret eller undersøgt forholdet, har klager handlet i strid med lovgivningen. Klager har således ikke opgjort momstilsvaret og angivet korrekt. Klagers passivitet må efter praksis anses som mindst groft uagtsomt.

At klager ikke har været enig i sin tidligere revisors vurdering af sagen kan ikke tillægges betydning. Vi henviser til at klager som en afgiftspligtige har ansvaret for at beregne og afregne momstilsvaret korrekt. Ligeledes henviser vi til at der efter skatteforvaltningslovens § 32 stk. 1 nr. 3 er tale om ”klager eller nogle på dennes vegne”.

...”

Virksomhedens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Repræsentanten har ikke fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ved en ekstraordinær genoptagelse har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 125.000 kr. for perioden fra den 1. januar 2008 til den 31. marts 2012.

Der skal således tages stilling til, om det er med rette, at SKAT alene delvist har imødekommet virksomhedens fradrag af den indgående moms vedrørende sponsoraftale indgået med [klub1], jf. momslovens § 38, stk. 1, eller om virksomheden i overensstemmelse med det angivne har ret til fuld fradrag, jf. momslovens § 37.

Videre skal der tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ved en ekstraordinær genoptagelse har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2008 til den 31. marts 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1, at momspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Det følger endvidere af momslovens § 4, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Følgende fremgår af momslovens § 38, stk. 1:

”For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden.”

EU-Domstolen har i bl.a. sag C-126/14 (Sveda) fastslået, at det er en forudsætning for fradragsretten, at udgifterne til indgående moms har en direkte og umiddelbar tilknytning til den momspligtige virksomhed. Dette fremgår af dommens præmis 27.

EF-Domstolen har videre fastslået i sag C-268/83 (Rompelman), at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte. Dette fremgår af dommens præmis 24.

Ifølge det oplyste drev virksomheden i den omhandlede periode momspligtig tømrervirksomhed og momsfritaget boligudlejning. Virksomhedens indehaver er tillige eneanpartshaver i selskabet, hvis formål er handel, håndværk, fabrikation og investering, herunder i fast ejendom. Selskabet driver ifølge selskabets hjemmeside virksomheden [virksomhed3], og selskabet er ikke momsregistreret.

Virksomheden har angivet fuldt fradrag for udgifter til indgående moms af sponsoraftale indgået med [klub1] for perioden 2007 til 2010.

Der er for Landsskatteretten fremlagt seks fakturaer. Heraf fremgår det bl.a., at sponsoraftalen i perioden fra den 7. juni 2007 til den 22. juni 2009 blev faktureret til [virksomhed3] som adressat. Fakturaen dateret den 3. december 2009 blev adresseret til [virksomhed3], hvor [virksomhed3] ved håndskrift er overstreget og erstattet med teksten [virksomhed1]. Efter første faktura dateret den 7. juni 2007 fremgår selskabets logo af de efterfølgende fakturaer dateret i perioden fra den 7. januar 2008 til den 2. oktober 2008. Fakturaerne indeholder ikke adressatens CVR-nummer. Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvem der har afholdt udgifterne til sponsoraftalen.

SKAT har oplyst, at [virksomhed3] fremgik som ”Erhvervspartner” på [klub1]s hjemmeside under sponsoratperioden. Virksomhedens repræsentant har oplyst, at [virksomhed3] er en fællesbetegnelse for virksomhedens momspligtige tømrervirksomhed og momsfritagne boligudlejning. Virksomhedens repræsentant har videre oplyst, at virksomheden alene gjorde forretninger i forhold til tømrervirksomheden hos [klub1].

Virksomhedens repræsentant har efter anmodning herom ikke fremlagt virksomhedens sponsoraftale med [klub1].

Landsskatteretten finder på det foreliggende grundlag ikke, at virksomheden har dokumenteret eller på anden måde tilstrækkelig godtgjort, at betingelserne for fradrag i virksomhedens afgiftstilsvar er opfyldte, jf. momslovens § 37, stk. 1, og momslovens § 38, stk. 1.

Der er herved henset til, at det er uklart, hvem der har indgået sponsoraftalen med [klub1] (virksomheden eller selskabet), hvem fakturaerne er udstedt til, og hvem, der har afholdt udgifterne hertil.

SKATs afgørelse ændres således på dette punkt.

Der skal herefter tages stilling til, hvorvidt virksomheden groft uagtsomt eller forsætligt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 (uddrag):

”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.”

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 (uddrag):

”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatte- forvaltningens bestemmelse, hvis:

...

Som udgangspunkt kan afgiftstilsvaret ikke ændres senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. SKAT kan dog, uanset fristen i § 31, ændre et afgiftstilsvar i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, i tilfælde, hvor den afgiftspligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at udøvelse af momspligtig virksomhed indebærer en påtagelse af pligter og ansvar i henhold til gældende lov. Dette gælder også virksomheder, der ikke anser sig som regnskabskyndige eller er usikre på den momsmæssige kvalifikation af virksomhedens indtægter og udgifter. Det påhviler blandt andet momspligtige virksomheder at opgøre og angive korrekt momstilsvar efter momslovens §§ 56 og 57. Tilsidesættelse af disse pligter må som udgangspunkt kunne kvalificeres som udslag af uagtsomhed eller forsæt.

På baggrund af en samlet konkret vurdering er det Landsskatterettens opfattelse, at virksomheden havde handlet mindst groft uagtsomt ved at fradrage udgifter til indgående moms af sponsoraftalen hos virksomheden, selvom fakturaerne er udstedt til [virksomhed3], der drives af selskabet.

Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er derfor opfyldte.

Det findes derfor at være med rette, at SKAT har foretaget en ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for udgifter til indgående moms af sponsoraftalen for perioden fra den 1. januar 2008 til den 31. marts 2012.

Landsskatteretten ændrer dermed SKATs afgørelse, således at virksomheden ikke anerkendes fradrag for den indgående afgift af sponsoraftalen med [klub1] for perioden fra den 1. januar 2008 til den 31. marts 2012.