Kendelse af 09-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 01-07-2021

Faktiske oplysninger

[person1], herefter benævnt indehaveren, har i perioden 1. juli 2011 – 31. august 2016 være registeret med virksomheden [virksomhed1] v/ [person1] med CVR-nr. [...1]. Det fremgår af det Centrale Virksomheds Register, at virksomheden var registeret med branchekode ”960210 Frisørsaloner” og bibranche ”561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.” Endvidere fremgår det, at virksomheden i 3. og 4. kvartal af 2012 samt 1. kvartal af 2013 havde én medarbejder.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at virksomheden består af [virksomhed1], som er en damefrisør på [adresse1] og [virksomhed2], som er et pizzeria på [adresse2]. Det er oplyst til SKAT, at [virksomhed2] er opstartet i juni 2012 og lukket i august 2013.

I forbindelse med et kontrolbesøg i virksomheden har SKAT gennemgået virksomhedens regnskabsmateriale for indkomståret 2012. SKAT har efterfølgende indkaldt virksomhedens regnskabsmateriale for indkomståret 2013.

Det fremgår af virksomhedens samlede resultatopgørelse for både [virksomhed1] og [virksomhed2], at virksomheden i indkomståret 2012 havde en samlet omsætning på 282.248 kr. og et resultat før renter på 89.665 kr. Omsætningen er fordelt således:

[virksomhed2]: 154.193 kr.

[virksomhed1]: 128.055 kr.

Af resultatopgørelsen for indkomståret 2013 fremgår det, at virksomheden havde en samlet omsætning på 255.369 kr. og et resultat før renter på -34.652 kr. Omsætningen er fordelt således:

[virksomhed2]: 114.211 kr.

[virksomhed1]: 141.158 kr.

Af indehaverens R75-kontrol oplysninger fremgår følgende momsindberetninger:

Ved gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale, har SKAT konstateret, at der ikke er foretaget daglige kasseafstemninger, og at der ikke foretages fysisk optælling af varelageret.

Det fremgår af virksomhedens saldobalance, under ”Konto 7701 Kassebeholdning”, at der ikke er foretaget afstemninger heraf.

Indehaveren har oplyst til SKAT, at hun selv arbejder i frisørsalonen, og at der ingen ansatte er. Endvidere har indehaveren oplyst, at [virksomhed2] har haft få ansatte. Af indehaverens R75-kontrol og udsøgningsblanket fremgår det, at der er angivet 21.215 kr. i lønomkostninger for indkomståret 2012 og 14.008 kr. for indkomståret 2013.

Af SKATs afgørelse fremgår det, at samtlige lønudgifter for indkomståret 2012 er afholdt i pizzeriaet og udgør 293 timer fordelt på 4 ansatte. Indehaverens fader [person1] har haft størstedelen af timerne. Timerne er fordelt således:

Endvidere fremgår det, at samtlige lønudgifter for indkomståret 2013 er afholdt i pizzeriaet og udgør 247 timer fordelt på 3 ansatte. Timerne er fordelt således:

SKAT har opgjort dækningsbidraget for [virksomhed2]s til følgende:

2012: 35 % (154.193-99.732 = 54.461 kr. x 100/154.193 kr.)

2013: 41 % (114.211-66.988 = 47.223 kr. x 100/114.211 kr.)

Det fremgår af indehaverens R75-oplysninger, at indehaveren har været registeret med følgende køretøjer:

Endvidere fremgår det, at indehaveren har været registeret med følgende konti:

SKAT har endvidere opgjort indehaverens privatforbrug i indkomstårene 2012 og 2013 til følgende:

I forbindelse med klagesagens behandling har repræsentanten fremlagt:

Det fremgår af de fremlagte flyers, at [virksomhed1] i perioden 11. juni – 30 juli annoncerede åbningstilbud. Det fremgår ikke hvilket årstal flyvernes omhandler. Herreklip kostede 149 kr. og dameklip 209 kr. Endvidere fremgår det, at Salonens åbningstider var mandag til fredag kl. 10-17 og lørdag kl. 10-14. Af uddrag fra Facebook fremgår det, at salonen indkomståret 2012 annoncerede diverse tilbud og konkurrencer.

Af kvittering af 30. januar 2013 fremgår det, at indehaveren har solgt værdibeviser gennem [virksomhed6] til 50 % rabat på behandlinger i [virksomhed1]. Det fremgår endvidere af materiale fra repræsentanten, at indehaveren har annonceret behandlinger gennem [virksomhed3].

Det fremgår af allonge til erhvervslejekontrakt, at indehaveren den 1. april 2012 indtrådte med daværende lejers rettigheder og forpligtelser vedrørende erhvervslejekontrakt på [adresse2].

Af dokumenter fra Jobcenter fremgår det, at [virksomhed2] indgik en kontrakt med [person6] om virksomhedspraktik i perioden 17. september – 14. december 2012. Endvidere fremgår det, at [virksomhed2] indgik kontrakt om virksomhedspraktik for [person7] i perioden 23. september til 24. december 2013.

Repræsentanten har forklaret, at indehaveren ved dagens afslutning i både [virksomhed1] og [virksomhed2] talte kasserne op og slog dem ud, hvorved en bon over dagens salg blev udskrevet. Endvidere har repræsentanten oplyst, at indehaveren altid har samlet alle boner fra-kasseapparater og afleveret disse til revisoren. Af de fremlagte bilagskladder for [virksomhed1] fremgår perioden 30. juni 2012 – 31. december 2012. De fremlagte bilagskladder for [virksomhed2] vedrører perioden 25. april 2012 – 31. december 2012.

Repræsentanten har forklaret, at [virksomhed2] havde svært ved at betale sine regninger til tiden og indgik afdragsordninger med [virksomhed4] og [virksomhed5] ApS. Det fremgår af kontoudskrift vedrørende betalinger til [virksomhed4], at virksomheden har foretaget betalinger i indkomstårene 2012 og 2013 med teksten ”Lukkebesøg uden moms” og ”Indb. afdr. bet.ordning”. Endvidere fremgår det af skrivelser vedrørende erhvervslejemålet på [adresse2], at virksomheden flere gange ikke har betalt huslejen til tiden.

Indehaverens repræsentant har forklaret, at indehaverens fader har modtaget en arbejdsskadeerstatning som følge af en arbejdsulykke den 23. januar 2012. Det fremgår af det fremlagte brev fra advokat [[person8]] af 11. maj 2015, at indehaverens fader fik tilkendt en udbetaling på 214.751 kr.Af faderens kontoudtog fremgår det, at der den 22. februar 2012 blev indsat 214.751 kr. på faderens konto den 22. februar 2012. Endvidere fremgår det, at faderen samme dag har foretaget en overførsel på 213.000 kr. til kontonr. [...01] Det fremgår af det fremlagte gældsbrev, at indehaveren har lånt 150.000 kr. af sin fader [person1], og at lånet er rente og afdragsfrit. Gældsbrevet er underskrevet af indehaveren og [person1]. Endvidere fremgår det, at gældsbrevet er udarbejdet af advokat [person8] Gældsbrevet er ikke dateret, og der fremgår ikke oplysninger om, hvornår lånet er optaget.

Skatteankestyrelsens privatforbrugsberegning

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagebehandlingen udarbejdet følgende privatforbrugsberegning, hvori der er taget udgangspunkt i dels SKATs opgørelse, dels i indehaverens R75-oplysninger:

Det fremgår af Danmarks Statistik, at et gennemsnitligt privatforbrug for en enlig uden børn udgjorde 198.331 kr. i indkomståret 2012 og 187.615 kr. i indkomståret 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar i afgiftsperioderne 1. januar – 31. december 2012 og 1. januar – 31. december 2013 med henholdsvis 43.750 kr. og 12.500 kr.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført:

”...

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget

I forbindelse med gennemgang af det indsendte regnskabsmateriale er det konstateret:

Regnskabet kan således tilsidesættes for 2012 og 2013 jf. mindstekravsbekendtgørelsen og bogføringsloven.

I de indsendte opgørelser for 2012 har jeg kunnet udtrække nogle oplysninger om omsætning fra frisørsalonen. For 1. halvår 2012 er der kun oplyst ét beløb på 21.142 kr., som skulle være omsætning for 6. måneder. Fra 1. juli 2012 og frem er der dagligt oplyst et tal. Den manglende daglige afstemning af omsætning i frisørsalonen er med til at underbygge, at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes. Det virker desuden heller ikke troværdigt, at der kun skulle have været en daglig omsætning på 137 kr. (21.142 kr.: 154 åbne dage i 1. halvår 2012 (180 dage x 6/7 dage).

Negative privatforbrugsopgørelser:

Der er udarbejdet 2 privatforbrugsopgørelser for henholdsvis 2012 og 2013. Privatforbrugsopgørelserne viser følgende tal:

Privatforbrugsopgørelserne er fremsendt til dig og din revisor, og I er bedt om at kommentere på opgørelserne. Jeg har ikke modtaget nogen kommentarer fra hverken dig eller din revisor. Jeg har snakket med din revisor [person9] i uge 10 omkring de negative privatforbrug og de manglende kommentarer til opgørelserne. Det blev aftalt med din revisor, at jeg fremsender dette brev, og så må du og din revisor forholde jer til forslaget.

Henset til de negative privatforbrugsberegninger for 2012 og 2013, samt at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes, skønnes det, at der mangler at ske beskatning af udeholdt omsætning for:

således at du kan have et positivt privatforbrug på ca. 26. - 55.000 kr. pr. år.

Jf. Danmarks Statistik udgør et skønnet privatforbrug for en enlig i 2012 201.419 kr. og i 2013 202.478 kr. Du bor sammen med dine forældre og har derfor ikke helt så store udgifter, som en der bor selv. Vi skønner derfor, at et privatforbrug på 26.-55.000 kr. er yderst rimeligt i forhold til de udregnede satser fra Danmarks Statistik.

Til orientering kan det oplyses, at Skats systemer for 2011 har udregnet et negativt privatforbrug på 3.901 kr. ud fra de tal, der er indberettet på dig.

Ved at Skat – i forbindelse med forhøjelsen af din indtægt – kun tager udgangspunkt i privatforbrugsopgørelsen, så bliver du tilgodeset ved, at der ikke er taget hensyn til eventuelle ikke-registrerede lønninger Såfremt der var skønnet en udgift til ikke-registrerede lønninger, så ville din indtægt skulle have været forhøjet med et tilsvarende beløb.

Lavt dækningsbidrag:

Der er konstateret, at pizzeriaet [virksomhed2] dækningsbidrag ligger noget under et gennemsnitligt dækningsbidrag for pizzeriaer, som normalt ligger på ca. 60-65 %

For 2012 udgør dækningsbidraget 35 % (154.193 kr. – 99.732 = 54.461 kr. x 100/154.193 kr.)

For 2013 udgør dækningsbidraget 41 % (114.211 kr. – 66.988 kr. = 47.223 kr. x 100/114.211 kr.)

Forskellen er med til at underbygge, at der er udeholdt omsætning, som ikke er indtægtsført.

Omsætningen pr. dag udgør for 2012 (154.193 kr.: 365 dage) 422 kr. og for 2013 (114.211 kr.: 210 dage) 543 kr.

For 2012 udgør dækningsbidraget for pizzeriaet 54.461 kr. Udgiften til lokaler – inden øvrige udgifter – udgør alene 107.007 kr. = underskud på 52.546 kr. For 2012 udgør dækningsbidraget 47.223 kr. Udgiften til lokaler – inden øvrige udgifter – udgør alene 78.010 kr. = underskud på 5.323 kr.

Skat finder det ikke normalt, at man fortsætter en virksomhed, hvis man kan se, at der er underskud hver måned, inden de øvrige omkostninger skal fratrækkes.

Lønudgifter:

Som ovenfor nævnt har der været små udgifter til lønninger i 2012 og 2013. Du har selv bemandet salonen i hele åbningstiden og har således ikke haft mulighed for at arbejde i pizzeriaet i salonens åbningstid.

Din far [person10] har haft hovedparten af timerne i pizzeriaet i både 2012 og 2013 med 215 timer begge år.

Pizzeriaet [virksomhed2] har haft åbent mandag til torsdag og søndag fra 16-21 samt fredag til lørdag fra 16-23 = minimum åbent i 39 timer pr. uge (jf. oplysninger fra [virksomhed7]) samt forberedelsestid til indkøb m.m. på skønnet til 1 time pr. dag = 46 timer pr. uge

[virksomhed1] – som du selv bemander – har åbent mandag til fredag fra 10.30-17.30 og lørdag fra 10.30-14.00 (jf. oplysninger fra internettet) = en arbejdsuge på 38,5 time + indkøb / rengøring skønnet til 1/2 time pr. dag = 39 timer pr. uge

I 2012 har der været afholdt lønudgifter til 293 timer / 4 ansatte: [person10] 215 timer, [person2] 38 timer, [person3] 20 timer og [person4] 20 timer. Der er således en difference på 1.092 timer (46 timer pr. uge x 7 mdr. x 4,3 uger = 1.385 – 293 timer).

I 2013 har der været afholdt lønudgifter til 247 timer / 3 ansatte: [person10] 215 timer (helt samme timeantal som i 2012). [person5] 10 timer og [person4] 22 timer. Der er således en difference på min. 1.137 timer (46 timer pr. uge x 4,3 uger pr. mdr. x min 7 mdr. = 1.387 – 247 timer).

Selv om du skulle have hjulpet til i pizzeriaet hver dag efter salonens lukketid, så mangler der stadigvæk timer/løn til personale. Vi finder det heller ikke sandsynligt, at du efter en arbejdsuge på 38 timer hver dag tager over i dit pizzeria og arbejder ekstra 3-5 timer pr. dag.

Som opgørelsen viser, har der ikke været styr på lønudgifterne / afregning af løn, og der er således med til at underbygge, at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes.

...”

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling kommet med følgende bemærkninger af 16. december 2015.:

”...

I klagen kommenteres det, at de beregnede privatforbrugsopgørelser er fejlbehæftede. Til denne påstand kan det oplyses, at privatforbrugsopgørelserne er send til [person1] og 2 revisorer, som er bedt om at kommentere privatforbrugsopgørelserne. Der er ikke modtaget kommentarer fra hverken [person1] eller de 2 revisorer.

...”

Endvidere har Skattestyrelsen fremsat følgende bemærkninger af 10. marts 2020:

”...

[virksomhed8] ved advokat [[person11].] kommer bl.a. med

følgende udtagelser:

Manglende timer til ansatte:

Der har været 2 personer i praktik i hhv. 2012 og 2013. Disse 2 personer skulle være med til at dække de manglende timer ind.

Dette argument kan ikke bruges ift. at ændre Skattestyrelsens afgørelse:

Gældsbrev / lån fra faderen:

Der er ikke yderligere / nye oplysninger i sagen, som ændrer ved Skattestyrelsens afgørelse.

...”

I forbindelse med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”...

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen i sin helhed. Som følge af, at klageren ikke har fulgt bestemmelserne i momslovens § 55, tilsidesættes regnskabsgrundlaget og indkomsten fastsættes skønsmæssigt jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Skattestyrelsen fastholder, at den yderligere ansatte indkomst jf. sammenholdte skattesag for afgiftsperioden 2012 og 2013 stammer fra klagers momspligtige virksomhed, hvor den ikke indberettede moms udgør 20 % af den yderligere indkomst. Skattestyrelsen anser fristerne i skatteforvaltningslovens § 31 og § 32 for overholdt for de foretagne forhøjelser.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. januar – 31. december 2012 og 1. januar – 31. december 2013 skal nedsættes til 0 kr.

Der er til støtte for påstanden anført:

”...

Moms

Der er ovenfor udførligt redegjort for, at regnskabsgrundlaget i [virksomhed1] og [virksomhed2] ikke kan tilsidesættes, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, og at der ikke er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed i indkomstårene 2012 og 2013, jf. statsskattelovens § 4. Dette medfører selvsagt, at det endvidere gøres gældende, at der ikke er grundlag for at foretage efteropkrævning af moms med kr. 56.250 for perioden fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2013.

I det tilfælde, at Skatteankestyrelsen måtte finde, at der skal foretages en skønsmæssig forhøjelse af [person1]' skatteansættelse i indkomstårene 2012 og 2013, gøres det gældende, at SKATs beregning af den moms, som [person1] skal efteropkræves, er forkert. SKAT har således beregnet et momsbeløb, der udgør 25 % af den skønsmæssige forhøjelse af overskud af virksomhed. Der skal alene beregnes moms med 20 % af den skønsmæssige forhøjelse af overskud af virksomhed, jf. SKATs styresignal af den 17. november 2014, der er offentliggjort i SKM2014.783.SKAT .

EU-domstolen har den 7. november 2013 afsagt dom i de forenede sager C-249/12 og C-250/12, Tulicâ & Plavosin. Sagerne drejede sig om opgørelsen af afgiftsgrundlaget, når parterne ikke har anført noget i aftalen om, hvorvidt den faktiske betaling for leverancen inkluderer moms. Nærmere bestemt var spørgsmålet i sagerne, om prisen skal anses for en pris, der er inklusiv moms, eller for en pris uden moms, som skal forhøjes med denne.

EU-domstolen udtalte, at momssystemdirektivets artikel 73 og 78 skal fortolkes således, at når prisen på en vare er blevet fastsat mellem parterne uden nogen angivelse af merværdiafgiften, og leverandøren af den nævnte vare er den person, der er betalingspligtig for merværdiafgift for den afgiftspligtige transaktion, skal den aftalte pris i det tilfælde, hvor leverandøren ikke har mulighed for at få tilbagebetalt den af skatteforvaltningen krævede merværdiafgift af erhververen, anses for allerede at omfatte merværdiafgiften.

Dansk praksis vedrørende efteropkrævning af moms er generelt, at når det mellem parterne har været forudsat, at en transaktion er fritaget for moms, men at det efterfølgende viser sig ikke at være tilfældet, anses fakturabeløbet som momsgrundlaget, hvorfor der skal efteropkræves moms med 25 % af hele det fakturerede beløb. Denne praksis har været forkert med henvisning til EU-domstolens dom af den 7. november 2013. Dette medførte, at SKAT udsendte førnævnte styresignal den 17. november 2014. Følgende fremgår af styresignalet:

"I overensstemmelse med EU-domstolens dom ændres dansk praksis således, at der som udgangspunkt alene skal ske efteropkrævning af for lidt opkrævet moms med 20 pct, svarende til 25 pct af 80 pct af vederlaget, jf. § 27, stk. 1, i tilfælde, hvor betalingspligten for momsen påhviler leverandøren, og hvor leverandøren er afskåret fra at få tilbagebetalt momsen fra køberen."

Endvidere fremgår af styresignalet:

"Det følger af Tulica-dommens præmis 37 og 39, at det er afgørende for, om efterbetalingskravet skal opgøres som 20 eller 25 pct. af prisen (det opnåede vederlag), om der er mulighed for, at den afgiftspligtige efter dansk ret kan få tilbagebetalt den moms, der senere opkræves af myndighederne.

Denne mulighed antages i dansk ret som udgangspunkt ikke at foreligge i forbindelse med ”forbrugerkøb", hvor det sædvanlige er, at der indgås aftale om prisen inklusiv moms, jf. også princippet bag prisangivelsesreglen i momslovens § 52 a, stk. 8, mens det sædvanlige i erhvervsforhold er, at der indgås aftale om beløb eksklusiv moms.

...

Det er SKATs opfattelse, at EU-domstolens dom i Tulica-sagen må forstås sådan, at i tilfælde af ændringer, der foretages på SKATs initiativ af afgiftstilsvar som følge af, at SKAT efterfølgende kvalificerer transaktionerne således, at der burde have været opkrævet moms, jf. opkrævningslovens § 5, jf. skatteforvaltningslovens § 31 og § 32, skal momsen beregnes som 20 pct. af den opnåede pris. "

Det fremgår således udtrykkeligt af styresignet offentliggjort i SKM.2014.783.SKAT, at SKATs praksis i forbindelse med beregningen af moms i tilfælde af skønsmæssige forhøjelser ændres, således at der ikke skal beregnes moms med 25 %, men i stedet 20 % af en given forhøjelse. Dette er blandt andet tilfældet i forbindelse med forbrugerkøb, og i tilfælde, hvor den virksomhed, der får foretaget en skønsmæssig forhøjelse, ikke kan overvælte kravet om efterbetaling af moms til sine leverandører.

Det gøres gældende, at der ikke kan herske tvivl om, at der i [person1]' virksomheder er tale om forbrugerkøb, hvor det sædvanlige er, at der indgås aftaler om prisen inklusiv moms. Der kan endvidere ikke herske tvivl om, at [person1] i forlængelse af SKATs skønsmæssige forhøjelse ikke har mulighed for at rejse et krav om efterbetaling af moms fra sine leverandører.

I det tilfælde, at Skatteankestyrelsen måtte finde, at der skal foretages en skønsmæssig forhøjelse af [person1]' skatteansættelse i indkomstårene 2012 og 2013, gøres det gældende, at der således alene skal beregnes moms med 20 % af den skønsmæssige forhøjelse af overskud af virksomhed, jf. SKM.2014.783.SKAT.

...”

Endvidere er repræsentanten kommet med følgende bemærkninger af 25. marts 2020:

”...

Købesummen for Golf’en i 2012 kan meget vel have udgjort omkring kr. 10.000, som lagt til grund af SKAT. Imidlertid blev betalingen foretaget af det lån, [person1] fik hos sin far, og bilen blev benyttet til levering fra pizzeriaet.

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt nogen dokumentation for købs- og salgspriserne vedrørende Citroën’en og Ford’en, der blev handlet i juli måned 2013. I forhold til bilerne kan det oplyses, at der var tale om familiebiler, som [person1] og hendes familie benyttede i fællesskab. Købesummen blev betalt af familien og ikke af [person1], men bilen blev indregistreret som tilhørende [person1]. Det bemærkes, at familien har været fælles om at afholde omkostningerne til bilens drift, hvorfor de skønnede udgifter til privat andel af bilen i SKATs privatforbrugsopgørelser bør bortfalde eller nedsættes væsentligt.

Skattestyrelsens udtalelse af den 10. marts 2020 giver som udgangspunkt ikke anledning til fremlæggelse af yderligere dokumentation. Der henvises til bemærkningerne i Advokatfirmaets supplerende indlæg i sagen.

For god ordens skyld henledes opmærksomheden på, at gældsbrevet oprettet mellem [person1] og hendes far, [person1], er udarbejdet af advokat [person8]. Dette er sket i naturlig forbindelse med, at advokat [person8] assisterede [person1] i relation til opnåelse af erstatning i forbindelse med en arbejdsulykke. Gældsbrevet er selvsagt underskrevet i forbindelse med, at [person1] modtog pengene og lånte en andel af disse til [person1].

Uanset at gældsbrevet konkret ikke er dateret i forbindelse med, at det blev underskrevet, er det udarbejdet af en advokat, der efter det oplyste alene repræsenterede [person1] i relation til den omhandlede arbejdsulykke. Det kan – helt naturligt – lægges til grund ved sagsbehandlingen, at gældsbrevet er udarbejdet samtidig med afslutningen af arbejdsskadesagen og udbetalingen af erstatningen i 2012.

...”

Klagerens repræsentant er kommet med følgende bemærkninger i forbindelse med Skatteankestyrelsen forslag til afgørelse:

”...

I relation til det af Skatteankestyrelsen foreslåede skøn skal det fremhæves, at der efter vores opfattelse foreligger fuldt ud tilstrækkelig dokumentation for, at der i 2012 er ydet et lån til [person1] fra hendes far. Omstændighederne i sagen, herunder de foreliggende økonomiske opgørelser, understøtter selvsagt dette forhold. Hertil kommer, at lånedokumentet er udfærdiget af samme advokat som håndterede faderens erstatningssag og i forbindelse med udbetalingen af midlerne.

Det faktum, at pengestrømmen ikke kan følges entydigt, er i nærværende sag ikke afgørende for, hvorvidt der ved beregningen af [person1]’ privatforbrug skal henses til lånet.

Det gøres videre gældende, at Skatteankestyrelsen ikke henser tilstrækkeligt til [person1]’ personlige forhold og situation i de omhandlede indkomstår ved udøvelsen af skønnet privatforbrugets størrelse i 2012 og 2013. Henset til, at [person1] var hjemmeboende og havde fælles husholdning med den resterende del af sin familie i de omhandlede indkomstår, er det et meget stort privatforbrug, når Skatteankestyrelsen skønsmæssigt anslår, at dette skal udgøre kr. 130.000 årligt.

Dette særligt når henses til, at [person1] i perioden har drevet to pressede virksomheder, hvori hun har deltaget væsentligt i driften og reelt ikke har haft nogen særlige udgifter til privatforbrug i perioden.

Det er vores opfattelse, at et skønnet privatforbrug mellem kr. 50.000 og kr. 60.000 i hvert af årene er fuldt ud tilstrækkeligt. Det bemærkes at dette er overensstemmende med Skattestyrelsens oprindelige vurdering.

I den forbindelse skal det fremhæves, at det henset til den seneste udvikling i praksis synes mærkværdigt, at Skatteankestyrelsen indstiller, at [person1]’ privatforbrug kan ”fastsættes skønsmæssigt med henvisning til gennemsnitstallene fra Danmarks Statistik”.

Det bemærkes endvidere, at de øvrige indsigelser i relation til opgørelsen af privatforbruget fastholdes i deres helhed.

...”

Retsmøde

På retsmøde med Landsskatteretten har repræsentanten fremlagt følgende nyt materiale:

Af den fremlagte e-mail fra advokat [person8] af 20. maj 2021 fremgår det, at det af advokatens log fremgår, hvornår gældsbrevene mellem indehaveren og indehaverens fader er oprettet, og at han har fremsendt de pågældende gældsbreve, hvorpå han med håndskrift har anført de pågældende datoer. Endvidere fremgår det, at brev til indehaverens fader er oprettet den 4. april 2012 og gældsbrevene er oprettet den 3. april 2012 og 1. december 2015.

Af det fremlagte brev til indehaverens fader, fremgår det, at advokat [person8] den 4. april 2012 har anmodet faderen om at oplyse, om gælden på 100.000 kr. mellem indehaveren og indehaverens fader skal afdrages.

Af de fremlagte gældsbreve fremgår det, at gældsbrev mellem indehaveren og indehaverens far dateret med håndskrift den 3. april 2012 udgjorde 100.000 kr. Af gældsbrevet dateret med håndskrift den 1. december 2015 fremgår det, at gælden mellem indehaveren og indehaverens fader udgjorde 150.000 kr.

Af de fremlagte screenshots vedrørende afdrag på bil fremgår det, at der i månederne maj-august 2020 er afdraget 1.960 kr.

Repræsentanten har endvidere fremlagt udskrift af SKM2018.59.BR. og SKM2020.51.BR.

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

I medfør af momslovens § 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i § 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven (bekendtgørelsen og lovene kan findes på www.retsinformation.dk).

Efter momslovens § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatteretten har i afgørelse af dags dato fundet, at SKATs privatforbrugsopgørelser er fejlbehæftede, da indehaverens skattepligtige indkomst ikke er medtaget korrekt. Skatteankestyrelsen har beregnet privatforbruget til -12.740 kr. og 54.152 kr., idet man ikke har fundet det godtgjort, at indehaverens far havde ydet et lån til hende i 2012, ligesom det er forudsat, at indehaveren i 2013 havde købt en bil kontant for kr. 100.000.

Landsskatteretten bemærker, at indehaveren ved det på retsmødet fremlagte materiale fra advokat [person8] i tilstrækkelig grad har godtgjort, at hendes far i april 2012 lånte hende kr. 100.000 og at den i 2013 erhvervede bil i det væsentlige var lånefinansieret. Landsskatteretten finder det derfor tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indehaverens leveomkostninger i 2012 er betalt ved midler fra sine forældre, herunder lånet, ligesom privatforbruget for 2013 efter korrektion for biludgifter udgør et passende beløb. Landsskatteretten har lagt vægt på, at indehaveren har boet hjemme hos sine forældre og derfor været fritaget for en række sædvanlige udgifter, der indgår i et normalt privatforbrug for en udeboende. På denne baggrund har Landsskatteretten fundet, at der ikke er grundlag for de foretagne forhøjelser af indehaverens skattepligtige indkomst. Som konsekvens heraf er der ikke grundlag for forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. januar – 31. december 2012 og 1. januar – 31. december 2013, som herefter nedsættes til 0 kr.