Kendelse af 05-09-2016 - indlagt i TaxCons database den 15-10-2016

Klagen skyldes, at SKAT har ændret virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2011 i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] (herefter benævnt virksomheden) er en enkeltmandsvirksomhed. Virksomheden blev stiftet den 1. juni 2003. Virksomheden er registreret i det centrale virksomhedsregister, CVR, under branchekoden 81.21.00 – Almindelig rengøring i bygninger. Virksomheden har kvartalet som afregningsperiode og er registreret for moms, A-skat og AM-bidrag.

I forbindelse med et kontrolprojekt, anmodede SKAT den 13. november 2014 virksomheden om at indsende regnskabsmateriale for år 2012. Formålet med gennemgangen af regnskabsmaterialet var at få klarlagt, om virksomheden afregnede moms og eventuel skat korrekt.

Den 5. januar 2015 modtog SKAT regnskabsmaterialet for år 2012 fra virksomhedens revisor. Materialet indeholdt blandt andet en momsafstemning for år 2012 samt et forklarende følgebrev.

Følgende fremgår blandt andet af følgebrevet:

”Virksomheden har i flere år arbejdet med indkøring af e-conomic og fra 2011 blev opgaven overdraget til en betroet medarbejder uden tilstrækkelig succes, hvorfor der i efteråret 2012 blev ansat en decideret bogholder, men den person magtede øjensynligt heller ikke opgaven i tilstrækkelig grad. I foråret 2013 er der efterfølgende ansat en ny bogholder med betragtelig større grad af kompetence og erfaring.

Det var [person1]s forventning, at der var styr på 2012 i forhold til det indrapporterede. Ved gennemgangen er det konstateret, at det indleverede regnskab for 2012 indeholder en korrektion på kreditorer der ikke havde hold i virkeligheden og derfor er der vedlagt et korrigeret. Årsregnskab for 2012. At der herudover består en ikke uvæsentlig forpligtigelse i forhold til indberetning af moms m.v. er [person1] umiddelbart uforstående overfor.

Vi fremsender derfor en nyt korrigeret Årsregnskab for 2012 og det er [person1]s intention at bringe denne uoverensstemmelse på plads hurtigst muligt.”

I den indsendte momsafstemning for år 2012 fremgik en korrektion på 72.686,90 kr. af momstilsvaret for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011.

Den 6. januar 2015 anmodede SKAT om regnskabet for år 2011.

Den 14. januar 2015 fremsendte revisoren blandt andet årsregnskab med skattemæssige specifikationer for 2011. Revisoren oplyste i følgebrevet, at:

”supplerende skal det oplyses, at korrektion på moms i 2011 stor 72.685 kr. er konstateret efter indberetning af moms for 4. kvartal 2011 og som konsekvens heraf er indregnet i regnskabet for 2011.”

Ved mail af 13. februar 2015 anmodede SKAT om yderligere oplysninger, herunder om en momsafstemning for år 2011.

Ved mail af 18. februar 2015 oplyste revisoren vedrørende korrektionen på 72.685,90 kr. følgende:

”I forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab for 2011, mener det var i december 2012, blev vi opmærksom på at der var kreditorer der var bogført 2 gange, hvorfra korrektionen opstår.”

Den 16. marts 2015 modtog SKAT et brev fra revisoren. Brevet indeholdt blandt andet en momsafstemning for år 2011, samt en uddybende forklaring på den urigtige momsangivelse for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011.

I brevet af 16. marts 2015 forklarede revisoren, at korrektionen på 72.685,90 kr. skyldtes, at der på en kreditor var blevet bogført flere poster 2 gange, hvilket blev opdaget i december 2012. Revisoren oplyste videre, at virksomhedens direktør gennemgik en skilsmisse i perioden. Direktørens ekskone var bankuddannet og havde hjulpet med mange opgaver i virksomheden, herunder økonomien. Det var efter ekskonen forlod virksomheden, at direktøren, som tidligere beskrevet, havde ansat en ny person, der skulle stå for bogholderi og indkørsel af bogføringsprogrammet. Medarbejderen formåede ikke at løfte opgaven. Forløbet medførte en masse oprydningsarbejde og reetablering af regnskabsgrundlaget.

I momsafstemningen for 2011 var købsmomsen opgjort til i alt 1.439.372,69 kr. af virksomhedens revisor. Ved sammenlægning af de enkelte poster for købsmoms i momsafstemningen bliver den samlede købsmoms imidlertid til 1.244.772,69 kr. Dette bemærkede SKAT. SKAT kunne således konstatere en difference på 194.600 kr. mellem de sammenlagte købsmomsposter og den af revisoren opgjorte købsmoms på momsafstemningen.

SKAT forsøgte forgæves at ringe til revisoren med henblik på at afklare, hvad differencen på 194.600 kr. skyldtes.

I 2011 havde virksomheden indberettet følgende momsbeløb:

Salgsmoms

2.255.021 kr.

Købsmoms

1.512.099 kr.

Tilsvar

742.922 kr.

Den 21. juli 2015 sendte SKAT et forslag til afgørelse til virksomheden om forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 med i alt 267.326 kr. Forhøjelsen bestod i forskellen mellem den af virksomheden angivne købsmoms på 1.512.099 kr. og den af SKAT udregnede bogførte købsmoms på 1.244.772,69 kr.

Virksomheden sendte den 17. august 2015 en mail til SKAT med kommentarer til forslaget af 21. juli 2015. I mailen anførte indehaveren blandt andet følgende (uddrag):

”Det er herefter min opfattelse, at der ikke kan være tale om groft uagtsomt virksomhed men alene simpelt uagtsom virksomhed.

Virksomheden har allerede tidligere selv redegjort for de seneste års udvikling og at der har været fejl og mangler ved virksomheds bogholderi, samt selv informeret og erkendt den manglende efterangivelse på kr. 72.685 med udgangen af 2011.

Og som følge heraf vurderer jeg at der ikke kan være tale om en groft uagtsom handling.”

SKAT traf den 25. august 2015 afgørelse i overensstemmelse med forslaget til afgørelse af 21. juli 2015, hvorefter virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 blev forhøjet med i alt 267.326 kr.

SKAT har efterfølgende tillige genoptaget virksomhedens momstilsvar for årene 2012, 2013 og 2014.

SKAT har den 15. oktober 2015 truffet afgørelse, hvorefter virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 forhøjes med 326.390 kr., og indehaverens indkomst nedsættes med 739.139 kr. Ændringen af momstilsvaret er sket ved ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, for så vidt angår perioden 1. januar 2012 til 30. juni 2012 og ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31 for så vidt angår perioden 1. juli 2012 til 31. december 2012. SKATs afgørelse af 15. oktober 2015 er ligeledes påklaget til Landsskatteretten.

SKAT har den 31. marts 2016 truffet afgørelse om at forhøje virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013 med 285.047 kr., og at nedsætte indehaverens indkomst med 520.000 kr. for år 2013. Videre har SKAT truffet afgørelse om at nedsætte virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 med 190.619 kr.. Ændringerne er sket ved ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31.

SKATs afgørelse

SKAT har den 25. august 2015 truffet afgørelse, hvorefter virksomhedens afgiftstilsvar for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2011 forhøjes med i alt 267.326 kr.

Som begrundelse herfor har SKAT blandt andet anført:

”Det er SKATs opfattelse, at vi er enige om, at der er angivet 72.726 kr. for meget i købsmoms for 2011, i det denne difference fremgår af revisors momsafstemning. Revisor har oplyst, at differencen skyldes dobbeltbogføring af kreditorer.

Vi har gennemgået revisors momsafstemning og kan konstatere, at samtlige konti, hvoraf der bliver afløftet moms, samlet giver 1.244.772,69 kr. Revisors sammentælling er imidlertid 1.439.372,69 kr., altså 194.600 kr. større. Det er vores opfattelse, at der foruden de 72.726 kr. også er angivet 194.600 kr. for meget i købsmoms for 2011. Se bilag 1 for momsafstemning 2011.

Vi har forgæves forsøgt, at kontakte revisor telefonisk for afklaring af differencen i sammentællingen.

SKATs opgørelse af korrektion af købsmoms for 2011:

Købsmoms, angivet

1.512.099 kr.

Købsmoms, revisor afstemning

1.439.373 kr.

Difference

72.726 kr.

Købsmoms, revisors sammentælling i momsafstemning

1.439.373 kr.

Købsmoms, SKATs sammentælling i revisors momsafstemning

1.244.773 kr.

Difference

194.600 kr.

For meget angivet købsmoms i alt

267.326 kr.

Jf. momslovens § 37, stk. 1. kan virksomheder fradrage afgiften for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

1.5. Ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret for 2011

Den ordinære frist for ændring af momstilsvaret for 2011 er overskredet, idet fristen er 3 år efter angivelsesfristens udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

SKAT kan alligevel varsle en ændring af momstilsvaret for 2011 efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, hvor den afgiftspligtige eller nogen op dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er en betingelse, at ændringen varsles senest 6 måneder efter SKAT er kommet til kundskab om forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Det er SKATs opfattelse, at betingelserne (dels de tidsmæssige betingelser og dels betingelserne efter det anførte genoptagelseskriterium) for ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 3, er opfyldte.

Efter SKATs opfattelse har virksomheden herved tilsidesat den omhu og påpasselighed, der med føje må kræves af en registreret virksomhed.

Vi har modtaget dine bemærkninger, og det er stadig SKATs opfattelse, at betingelserne for ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 er opfyldte.

Vi har lagt vægt på at, der i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab for 2011, sandsynligvis i december 2012, jf. mail fra revisor 18. februar 2015, se under pkt. 1.1. De faktiske forhold, er konstateret en korrektion på 72.685 kr. som ikke umiddelbart efter er blevet efterangivet til SKAT.

Du har i dine bemærkninger anført at, ”Virksomheden har allerede tidligere selv redegjort for de seneste års udvikling og at der har været fejl og mangler ved virksomheds bogholderi, samt selv informeret og erkendt den manglende efterangivelse på kr. 72.685 med udgangen af 2011.”

Det er først i forbindelse med at SKAT indkalder regnskabet for 2012, at du oplyser, at der mangler at blive efterangivet 72.685 kr. i moms for 2011. Det er SKATs opfattelse, at beløbet burde have været efterangivet til SKAT i forbindelse med det bliver konstateret, hvilket sker i december 2012 ved udarbejdelse af årsregnskabet for 2011. Udover de 72.685 kr. er der også en regnefejl på 194.600 kr. som efter SKATs opfattelse samtidig burde havde været opdaget og efterangivet, ikke mindst grundet beløbets størrelse.”

Klagerens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af momstilsvaret for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 på i alt 267.326 kr. skal bortfalde.

Repræsentanten har til støtte for påstanden, blandt andet anført følgende (uddrag):

”Det er klagers opfattelse, at der ikke er tale om groft uagtsom virksomhed men alene simpel uagtsom virksomhed!

Virksomheden har i sagsforløbet redegjort i detaljer for de seneste års udvikling og at der har været fejl og mangler ved virksomhedens bogholderi, samt selv informeret og erkendt den manglende efterangivelse med udgangen af indkomståret 2011.

I redegørelserne har virksomheden ligeledes erkendt, at kvaliteten af det udførte arbejde over flere år ikke har været tilfredsstillende. Som følge heraf har der også over tid været store ud­ skiftninger på opgaver omhandlende bogholderi og regnskab uden at dette har haft det ønske­ de resultat for virksomheden.

Det er ikke klagers opfattelse, at de nævnte initiativer fritager for ansvar, men der er grænser for hvad en ikke bogholderi og regnskabskyndig virksomhedsleder kan anklages for når de rutiner og kontroller der er etableret i virksomheden bliver fyldt.

Det er klagers opfattelse, at der som følge heraf alene kan være tale om simpel uagtsom virksomhed.

Det er ligeledes klagers opfattelse, at såfremt SKAT havde overholdt fristerne i Skatteforvaltningslovens § 32 og havde fremsendt forslag til afgørelse inden den 31. marts 2015, havde afgørelsen været indenfor rammerne af simpel uagtsom virksomhed. Det er således klagers opfattelse, at alene overskridelsen af tidsfristen er årsagen til at afgørelsen får karakter af ”groft uagtsom virksomhed” jævnfør Skatteforvaltningslvoens § 32, stk. 1 nr. 3.”

På kontormødet den 12. april 2016 uddybede repræsentanten argumenterne fra klagen. Det udsendte mødereferat gav desuden anledning til nogle kommentarer fra repræsentanten.

I forhold til spørgsmålet om grov uagtsomhed fremhævede repræsentanten, at SKAT ikke havde nævnt noget om grov uagtsomhed i afgørelsen vedrørende årene 2013 og 2014. Det var repræsentantens opfattelse, at SKAT alene havde kategoriseret forholdet i år 2011 og år 2012 som groft uagtsomt, fordi grov uagtsomhed er en forudsætning for at kunne foretage ekstraordinær genoptagelse. Hvis den almindelige genoptagelsesfrist ikke var overskredet, mente repræsentanten, at SKAT ville have betragtet forholdet som simpelt uagtsomt ligesom for årene 2013 og 2014. En sammenligning af SKATs afgørelser vedrørende årene 2013 og 2014 og årene 2011 og 2012 viste, ifølge repræsentanten, at SKAT havde været inkonsekvente i deres vurdering af ensartede omstændigheder. Dette underbyggede, at vurderingen af uagtsomhedsgraden for år 2011 og 2012 var for streng.

Repræsentanten forklarede desuden, at SKAT havde foretaget korrektion for så vidt angik elafgift for 2011, 2012, og 2013 ved SKATs genoptagelse af indkomståret 2013. SKAT ville derimod ikke korrigere for forsikringsskader for årene 2011 og 2012 med henvisning til, at forholdet var forældet. Virksomheden anmodede først om korrektion for forsikringsskader efter indsendelsen af klagen til Skatteankestyrelsen. Korrektion for elafgift skete før klagen over SKATs afgørelser. Situationen omkring korrektion for forsikringsskader og el-afgift var ifølge repræsentanten endnu et eksempel på, at SKAT træffer modsatrettede afgørelser trods meget ensartede omstændigheder.

I forhold til spørgsmålet om grov uagtsomhed gjorde repræsentanten videre gældende, at grov uagtsomhed måtte kræve en vis grad af forsæt. Virksomheden havde på intet tidspunkt haft nogen form for forsæt til at indgive urigtige eller mangelfulde momsangivelser. Som støtte for dette fremhævede repræsentanten, at virksomheden, som følge af den mangelfulde bogføring, havde betalt for meget i SKAT i 2012 og 2013 og betalt for meget i moms i 2014. Den ukorrekte opgørelse af skatter og afgifter medførte, at virksomheden samlet set havde betalt for meget i skatter og afgifter. Eftersom den ukorrekte angivelse kom virksomheden mere til skade end gavn, måtte det være klart, at virksomheden ikke bevidst havde bevirket, at afgiftstilsvaret var blevet fastsat på et urigtigt grundlag.

Repræsentanten gjorde derudover gældende, at SKAT ikke havde overholdt varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Dette vurderede repræsentanten på baggrund af, at SKAT modtog virksomhedens regnskabsoplysninger den 5. januar 2015, og at SKATs forslag til afgørelse er dateret 21. juli 2015.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ved afgørelse af den 25. august 2015 har forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 med 267.326 kr., jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, jf. § 32, stk. 1, nr. 3.

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 (uddrag):

”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb ... Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. ...”

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 og stk. 2 (uddrag):

”§ 32, stk.1. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

...

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt ...”

Som udgangspunkt kan afgiftstilsvaret kun genoptages indenfor 3 år efter angivelsesfristens udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. SKAT kan dog foretage en ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, i tilfælde, hvor den afgiftspligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. SKAT skal senest 6 måneder efter at være kommet til kundskab om det forhold, der begrunder genoptagelsen, sende et varsel til den afgiftspligtige.

Der skal indledningsvis tages stilling til, om 6-måneders fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 er overholdt.

Landsskatteretten finder, at kundskabstidspunktet, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., tidligst kan regnes fra det tidspunkt, hvor sagen er tilstrækkelig oplyst til, at der kan udarbejdes et korrekt afgiftstilsvar for perioden. Der kan herved henvises til f.eks. SKM2014.214.ØLR.

Virksomheden har gjort gældende, at SKAT modtog virksomhedens regnskabsoplysninger den 5. januar 2015, og at fristen således skal beregnes fra denne dato. Landsskatteretten bemærker, at det er korrekt, at virksomheden sendte regnskabet for år 2012 til SKAT den 5. januar 2015, og at det ud fra dette var muligt at konstatere, at der var foretaget en korrektion på 72.686,90 kr. i momstilsvaret for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011. Oplysningen om korrektionen på 72.686,90 kr. for år 2011 gav imidlertid anledning til yderligere undersøgelse omkring momstilsvaret for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011. SKAT modtog i den forbindelse momsafstemningen for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 den 16. marts 2015. Det var denne momsafstemning, der gav SKAT mulighed for at opgøre det korrekte afgiftstilsvar for perioden. På den baggrund finder Landsskatteretten, at kundskabstidspunktet tidligst løber fra 16. marts 2015.

Eftersom SKAT sendte virksomheden et forslag til afgørelse den 21. juli 2015, finder Landsskatteretten, at fristen på 6 måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., er overholdt.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., at ændring af afgiftstilsvaret skal ske senest 3 måneder fra varsling er afsendt. SKAT traf afgørelse den 25. august 2015. Fristen på 3 måneder findes derfor ligeledes at være overholdt.

På den baggrund finder Landskatteretten, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er opfyldt.

Dernæst skal der tages stilling til, hvorvidt virksomheden groft uagtsomt eller forsætligt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at etablering af en momspligtig virksomhed indebærer en påtagelse af pligter og ansvar i henhold til gældende lov. Dette gælder også virksomheder, der ikke anser sig som regnskabskyndige. Det påhviler blandt andet momspligtige virksomheder at opgøre og angive momstilsvaret efter momslovens §§ 56 og 57. Tilsidesættelse af disse pligter, må som udgangspunkt kunne kvalificeres som udslag af uagtsomhed eller forsæt.

Det lægges til grund som ubestridt, at virksomheden for perioden fra 1. januar 2011 til 31. december 2011 angav et momstilsvar, der var 267.326 kr. lavere end virksomhedens reelle tilsvar for perioden.

Virksomheden har anført, at de var bevidst om problemer med bogføringen, og at der blev forsøgt rettet op på dette.Landsskatteretten finder, at bevidstheden om bogføringsmæssige problemer burde have skærpet virksomhedens opmærksomhed i forhold til opgørelsen og angivelsen af momstilsvaret. Beløbets størrelse taler særligt for, at virksomheden burde have opdaget fejl i bogføringen og dermed også i angivelserne.

Virksomhedens forsøg på at få styr på bogføringen, må anses som utilstrækkelige, under den betragtning, at virksomheden ikke formåede at rette op på bogføringsfejlene i en periode på fire år. Landsskatteretten finder således, at virksomheden, uanset grad af regnskabskyndighed, burde have opdaget fejlen.

På den baggrund vurderes det, at virksomheden mindst groft uagtsomt har bevirket at afgiftstilsvaret for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 blev fastsat på et urigtigt grundlag.

Den omstændighed, at virksomheden ved SKATs kontrol i 2014 medvirkede til at opklare virksomhedens momsforhold, ændrer ikke ved denne vurdering. At virksomhedens bogføringsmæssige problemer ligeledes har bevirket, at virksomheden og virksomhedens indehaver har betalt for meget i skatter og afgifter, ændrer heller ikke ved, at virksomheden ved ikke at have styr på bogføringen groft uagtsomt bevirkede, at momstilsvaret blev fastsat forkert.

Det bemærkes videre, at det er uden betydning for afgørelsen af nærværende sag, at SKAT ikke har berørt, hvorvidt der er handlet groft uagtsomt ved SKATs ændringer af virksomhedens momstilsvar for perioderne 1. januar 2013 til 31. december 2013 og 1. januar 2014 til 31. december 2014 og skat for årene 2013 og 2014, idet disse ændringer er inden for fristen for ordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens §§ 26 og 31.

SKATs særskilte behandling af korrektioner for el-afgift og forsikringsskader ændrer ligeledes ikke ved, at Landsskatteretten vurderer, at virksomheden mindst groft uagtsomt har bevirket, at virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 blev fastsat på et urigtigt grundlag.

Det findes således at være med rette, at SKAT har fraveget fristerne for ændring af afgiftstilsvaret i skatteforvaltningslovens § 31 for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011, idet virksomheden mindst groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.