|
|
Kendelse af 11-10-2017 - indlagt i TaxCons database den 08-11-2017
SKAT har opkrævet yderligere tinglysningsafgift vedrørende overdragelse af ejendommen matrikel nr. [...1] [by1] By, [by1], med 600 kr. Dette beror på, at SKAT anser tinglysningen for at være omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 10.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Faktiske oplysninger
Af skøde af 19. maj 2015 fremgår, at der foreligger en overdragelse, der ikke er en almindelig fri handel eller en familieoverdragelse. Herudover fremgår det, at købesummen er 378.244 kr., og at dato for overdragelsen er den 1. maj 2015.
Det er oplyst over for Skatteankestyrelsen, at sælgeren har overdraget sin ideelle anpart af ejendommen til sin tidligere samlever. Sælgeren og køberen har ikke været samlevende på overdragelsestidspunktet.
Den seneste offentlige vurdering for ejendommen var på overdragelsestidspunktet fastsat til 1.100.000 kr.
Ved tinglysningen af skødet den 19. maj 2015 er der betalt tinglysningsafgift med 3.960 kr. Beløbet udgøres af den faste afgift på 1.660 kr. plus en variabel afgift på 2.300 kr., som er beregnet ud fra købesummen på 378.244 kr.
SKATs afgørelse
SKAT har beregnet tinglysningsafgiften til 4.560 kr. og har således forhøjet afgiften med 600 kr.
SKAT har begrundet afgørelsen som følger:
”...
Faktiske forhold
Skødet vedrørende ovenstående ejendom er tinglyst den 19. maj 2015 og der er betalt 3.960 kr. i tinglysningsafgift.
Købesummen er oplyst til 378.244 kr. og 85 % af halvdelen af ejendomsværdien på tinglysningstidspunktet udgør 467.500 kr. Det fremgår af skødet, at der foreligger en anden overdragelse, der ikke er en almindelig fri handel eller en familieoverdragelse.
...
Retsregler og praksis
Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 4, at afgiften for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf, udgør 1.660 kr. og 0,6 % af afgiftsgrundlaget efter stk. 2 og 4-10.
Efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4, fremgår det, at ved ejerskifte af enfamiliehus, flerfamiliehus eller fritidsbolig beregnes afgiften af ejerskiftesummen.
Det fremgår ligeledes af § 4, stk. 10, at såfremt ejerskiftet af en af de i stk. 4 nævnte ejendomme, jf. dog stk. 8 (blandet beboelse- og erhvervsejendom) ikkeer sket i almindelig fri handel og ejerskiftesummen udgør et beløb, der er mindre end 85 % af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, beregnes afgiften af 85 % af ejendomsværdien. Ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom gælder procentandelen i 1. pkt. den forholdsmæssige andel af ejendomsværdien.
Begrundelse
I denne sag, hvor der er tinglyst et skøde, som er en enfamiliesejendom, hvor der foreligger en anden overdragelse, der ikke er en almindelig fri handel, skal afgiften beregnes af 85 % af halvdelen af ejendomsværdien på 467.500 kr., da ejerskiftesummen udgør et beløb der er mindre end 85 % af halvdelen af ejendomsværdien. Afgiften udgør herefter 4.560 kr.
Der er således betalt 600 kr. for lidt i tinglysningsafgift, jf. § 4, stk. 10.”
I forbindelse med Skatteankestyrelsens høring vedrørende klagerens brev af 4. februar 2016, har SKAT yderligere bemærket, at:
”...
I henhold til Den juridiske Vejledning afsnit E.B.3.1.2.2. Afgiftsgrundlaget, er en ikke fri handel defineret som ejerskifte mellem interesseforbundne parter, der har personlige, retlige, ledelsesmæssige, medlemsmæssige, finansielle eller andre nære bindinger til hinanden.
Eksempler herpå er familiemedlemmer, herunder ægtefæller, beslægtede eller besvogrede personer i op eller nedstigende linje, søskende eller andre nærtstående.
Efter SKATs praksis anses et ejerskifte mellem ægtefæller som ”ikke almindelig fri handel” også når ejerskiftet sker i forbindelse med ægtefællernes separation og skilsmisse. Ejerskifte som følge af ophør af et samlivsforhold sidestilles hermed.
Det er ikke afgørende for denne vurdering om sælger og køber har interessefællesskab eller ej – hvilket under alle omstændigheder vil være vanskeligt at afgøre - men derimod at prisfastsættelsen ikke er sket på det frie ejendomsmarked.
...”
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse skal bortfalde.
Klageren har i klageskrivelsen af 20. oktober 2015 anført følgende:
”...
Skats beregning af tinglysningsfgiften af 467.500000 som er halvdelen af ejendomsværdien.
Tinglysningsafgiften skal rettelig beregnes af 85 % af ejendomsværdien, hvilket skat også skriver, men ikke gør
...”
Klageren har i et brev af 4. februar 2016 til Skatteankestyrelsen anført følgende:
”...
Jeg er blevet opmærksom på at de i skødet er anført at der foreligger ”en anden overdragelse, der ikke er en almindelig fri handel eller familieoverdragelse”.
Der er tale om at en tidligere samlever sælger sin ideelle anpart af en ejendom til den anden tidligere samlever.
Dette er ikke en familieoverdragelse, men hvis det er ”en anden overdragelse, der ikke er en almindelig fri handel”, så har Skat jo ret.
Jeg er gået ud fra at det var en almindelig fri handel, men har beklageligvis tastet noget andet ind.
I og med at parterne ikke lever sammen mere overdragelsestidspunktet må udgangspunktet være at de har modstridende interesser med hensyn til købesummens fastsættelse og at handelen derfor er en fri handel.
...”
Herudover er klageren den 30. marts 2016 kommet med følgende bemærkninger:
”...
Skatteankenævnet skal ikke træffe afgørelse i sagen ud fra Skats vejledninger og parksis, men efter gældende retsregler.
Jeg medgiver Skat, at det kan være vanskeligt konkret, at afgøre om tidligere ægtefæller eller samlevere i forbindelse med deres økonomiske opgør har et interessefællesskab, men udgangspunktet må da være, at de ikke har noget interessefællesskab.
Skat skriver så, at det ikke er så afgørende, om der er et sådant interessefællesskab eller ej, men at det afgørende er, at prisfastsættelsen ikke er sket på det frie ejendomsmarked.
Konsekvensen heraf må så ifølge Skat være, at alle handeler som er indgået direkte mellem parter uden at ejendommen har været udbudt, må betragtes som værende ”ikke almindelig handel””
Landsskatterettens afgørelse
Afgiften for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør som udgangspunkt 1.660 kr. og 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget, der fastsættes efter reglerne i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2 og 4 – 10. Det står i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1.
Ved ejerskifte af enfamilieshus, flerfamilieshus eller fritidsbolig beregnes afgiften af ejerskiftesummen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4.
Hvis ejerskifte af sådanne ejendomme ikke er sket som almindeligt fri handel og ejerskiftesummen udgør et beløb, der er mindre end 85 % af den seneste ejendomsværdi, beregnes afgiften af 85 % af ejendomsværdien. Ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom gælder procentandelen den forholdsmæssige andel af ejendomsværdien. Dette følger af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 10.
Bestemmelsen i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 10, er indført ved § 2, nr. 3, i lov nr. 1635 af 26. december 2013. Af bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslag nr. 80 af 20. november 2013 fremgår følgende:
”...
Begrebet ejerskifte mellem interesseforbundne partervedrører efter den foreslåede bestemmelse tilfælde, hvor ejerskiftet af ejerboligen er foregået mellem parter, der har personlige, retlige, ledelsesmæssige, medlemsmæssige, finansielle eller andre nære bindinger til hinanden.
Bestemmelsen omfatter blandt andet de situationer, hvor ejerskiftet er sket mellem familiemedlemmer, som f.eks. mellem ægtefæller, beslægtede eller besvogrede personer i op- eller nedstigende linje, søskende eller andre nærtstående.
...”
Det tinglyste ejerskifte er en overdragelse af en ideel anpart af en ejendom mellem tidligere samlevende. Overdragelsen er derfor sket mellem parter, der har personlige nære bindinger til hinanden, og ejerskiftet kan ikke anses for at være sket som almindelig fri handel. Overdragelsen af ejendommen er derfor omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 10. Tinglysningsafgiften skal således beregnes på baggrund af 85 % af ejendomsvurderingen og ikke salgsprisen.
På baggrund af ovenstående udgør tinglysningsafgiften 0,6 % af 467.500 kr., hvilket oprundes til 2.900 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 2, stk. 1, og 1.660 kr. Tinglysningsafgiften bliver herved i alt 4.560 kr.
Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.