Kendelse af 14-07-2021 - indlagt i TaxCons database den 07-08-2021

SKAT har pålagt selskabet at betale told med 172.208,49 kr. og importmoms med 53.052,12 kr. vedrørende 12 importer af optiske fiberkabler, fordi selskabet ikke har overholdt en bevillingsbestemmelse om, at de importerede varer skulle anvendes inden for en frist på 2 måneder.

Landsskatterettens stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S (selskabet) driver virksomhed med bl.a. import af optiske fiberkabler fra USA, som selskabet forarbejder med henblik på, at kablerne skal anvendes til særlige formål (f.eks. installationskabler, signalkabler eller lignende). Til brug for forarbejdningen importerer selskabet optiske fiberkabler, optiske fibre fra USA, som samles til kabelkomponenter ved ekstraheringsprocesser.

Selskabet ansøgte om ”bevilling til at anvende en toldprocedure af økonomisk betydning/særligt anvendelsesformål” (end-use ordningen) den 28. november 2011. Ansøgningen blev ændret i forbindelse med indkaldelse af yderligere oplysninger den 6. december 2011. På ansøgningen fremgår, at selskabet har ansøgt om en frist for afslutning af proceduren på 1-2 måneder.

Selskabet opnåede bevilling til end-use ordningen den 15. marts 2012. Af bevillingen fremgår, at den gjaldt i perioden 28. november 2010 til 27. november 2013. Endvidere fremgår, at fristen for af afslutte proceduren er 2 måneder.

SKAT foretog i 2015 en kontrol af selskabets end-use regnskaber for perioden 24. august 2012 til 4. marts 2013. I forbindelse med SKATs gennemgang af de indsendte regnskaber konstaterede SKAT, at der var fibre fra 3 fortoldninger (2 for 2012 og 1 for 2013), der ikke var anvendt inden for den i bevillingen angivne frist på 2 måneder.

SKAT traf afgørelse for de 3 fortoldninger og startede dernæst en kontrol af selskabets end-use-regnskaber for perioden 6. august 2012 til 31. december 2013, hvor de konstaterede, at der var yderligere 12 importer, som ikke var blevet anvendt inden for den frist, som fremgik af bevillingen.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at selskabet skal betale told med 172.208,49 kr. og moms med 43.052,12 kr. for de 12 importer, fordi fibrene ikke er anvendt inden for den i bevillingen angivne frist på 2 måneder, hvilket medførte, at der opstod toldskyld pga. misligholdelse af bevillingsforholdet.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

Varer der føres ind i, transiterer eller føres ud af det danske toldområde, behandles efter EF's retsakter, herunder EF's Toldkodeks, jf. Bekendtgørelse af toldloven nr. 867 af 13. september 2005 (Toldloven) § 2. Der svares told i henhold til disse retsakter.

Efter varernes frigivelse kan toldmyndighederne foretage kontrol af relevante dokumenter vedr. import og eksport. Fremgår det af revisionen, at der er fejl, træffer toldmyndighederne de nødvendige foranstaltninger til at få afklaret situationen under hensyntagen til de foreliggende nye oplysninger jf. TK art. 78.

Bestemmelserne om End-use fremgår af Toldkodeksens (TK) artikel 21 og 82 samt Gennemførelsesbestemmelsernes (GB) artikel 291-300.

Varer er der fortoldes under ordningen for End-use er under toldtilsyn indtil de anvendes til formålet jf. TK artikel 82.

Betingelserne for hvordan proceduren for End-use benyttes, fastsættes i bevillingen jf. TK artikel 87 stk.1.

Bevillingshaver er forpligtede til at anvende varerne til det foreskrevne formål og føre bevis for, at de er blevet anvendt i overensstemmelse med de gældende bestemmelser jf. GB artikel 293 stk. 1 litra b) 2. pin.

Virksomhedens End-use bevilling indeholder oplysninger om fristen, inden for hvilken varerne skal være anvendt til det foreskrevne særlige formål, jf. GB artikel 293 stk. 3 litra d).

Ifølge virksomhedens bevilling til End-use j. nr. 11-280683 pkt. 13 ”Frist for afslutning af proceduren”, er angivet en frist på 2 måneder. D.v.s. at når varerne er indført under ordningen, skal de være anvendt i produktionen inden for en frist på 2 måneder.

Der opstår toldskyld ved indførsel, når en af de forpligtigelser, der opstår ved anvendelse af den toldprocedure, som varen er undergivet misligholdes, jf. TK artikel 204 stk. 1 a). Med mindre det godtgøres, at en sådan misligholdelse ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb for den pågældende toldprocedure.

Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor den forpligtigelse, hvis misligholdelse bevirker, at der opstod toldskyld, ikke længere er opfyldt, jf. Toldkodeksens artikel 204 stk. 2. D.v.s. at toldskylden opstår, når fristen på de 2 måneder er overskredet.

Momsloven3 (ML)

Erhvervsmæssig levering af varer med leveringssted i Danmark er momspligtige i Danmark jf. ML § 1.

Der skal betales importmoms af varer, som indføres til Danmark fra steder uden for EU jf. ML § 12, stk. 1.

Betaling af importmoms påhviler den person, der indfører varer fra steder uden for EU jf. ML § 46, stk. 4.

Virksomheder har fradragsret for moms på indkøbte varer, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer jf. ML § 37 stk. 1.

Virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar jf. ML § 56 stk. 1. Den indgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften på virksomhedens fradragsberettigede indkøb jf. ML § 56 stk. 3.

Konklusion

Ifølge virksomhedens indsendte regnskaber for 2012 og 2013 ses det, at der stadigvæk ligger fibre tilbage på lagret efter anvendelsesfristens udløb. Ved at virksomheden ikke har anvendt alle fibrene inden for den gyldige frist på 2 måneder jf. bevillingspunkt 13 og GB artikel 293 stk. 3 litra d), har virksomheden ikke overholdt en af de forpligtigelser for, hvorledes den på pågældende procedure skal benyttes jf. TK artikel 87 og GB artikel 293 litra b) 2. pin.

Der opstår herved toldskyld, for de fibre der ligger tilbage på lagret efter anvendelses fristens udløb jf. TK artikel 204 stk.1 a), da bevillingshaver har misligholdt en af de forpligtelser, som proceduren er underlagt.

De omhandlede fibre kan derfor ikke indføres under proceduren for End-use med nulimportafgift, hvorfor der efteropkræves told af de pågældende varer, jf. Toldkodeksens artikel 220, stk. 1.

SKAT forslår at efteropkræve 172.208,49 kr. i told.

Det vurderes, at der ikke kan gøres brug af Gennemførelsesbestemmelsernes artikel 859 litra 1), da der er tale om forsømmelighed fra virksomhedens side.

Betaling af moms skal ske ved indførsel af varer her til landet fra steder udenfor EU jf. ML § 1. Når der foretages en efteropkrævning af et toldbeløb, så skal der også betales moms af dette beløb, jf. ML § 12.

Da det er virksomheden, der har indført varerne, hæfter virksomheden for importmomsen jf. ML § 46.

Virksomheden kan fradrage moms efter momsloven for virksomhedens indkøb af varer, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer jf. ML § 37.

SKAT foreslår at efteropkræve 43.052,12 kr. i importmoms.

Importmomsen opkræves ikke, men skal i henhold til momslovens § 56, stk. 2 angives på virksomhedens momsangivelse.

1.3.1 Toldgodtgørelse

SKAT har vurderet på EF-Toldkodeksens regler om myndighedsfejl, jf. artikel 220, stk. 2, litra b) og EF-Toldkodeksens regler om særlig toldgodtgørelse, jf. artikel 239 og fundet, at disse ikke kan finde anvendelse, da der ikke er konstateret myndighedsfejl, jf. artikel 220, stk. 2, litra b) eller er konstateret forhold, der kan berettige den særlige toldgodtgørelse, jf. artikel 239.

...”

Toldstyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens anmodning om yderligere oplysninger

Toldstyrelsen har følgende bemærkninger:

”...

- Hvilke elementer eller forhold blev lagt til grund for vurderingen om en frist på 2 måneder?

Toldstyrelsens svar: Den pågældende bevillingsudstedelse er behandlet under Toldstyrelsens sagsnr. 11-280683. Det fremgår af sagen, at virksomheden ansøgte om en frist for anvendelse af varerne til det særlige anvendelsesformål på 1-2 måneder, jf. punkt 13 i vedhæftede ansøgning (hhv. oprindelig ansøgning + ændret ansøgning i forbindelse med indkaldelse af yderligere oplysninger). Det fremgår ikke af sagsbehandlingen, at fristen har været genstand for særskilt vurdering, hvorfor fristen antageligt er blevet bevilget til 2 måneder som ansøgt.

- Er en frist på 2 måneder til at få afsluttet proceduren begrundet i typen af varer generelt eller en konkret vurdering?

Toldstyrelsens svar: Fristen er antageligt meddelt i overensstemmelse med det ansøgte, jf. ovenfor. I almindelighed meddeles fristen for anvendelse til virksomhedens anslåede tidsforbrug for anvendelse, sammenholdt med retningslinjerne i dagældende juridiske vejledning afsnit F.A.14.5.

- Forholdet mellem 2-måneders fristen og bevillingens gyldighed på 3 år

Toldstyrelsens svar: Bevillingen gav ret til i en treårig periode at henføre de pågældende varer under toldproceduren for særligt anvendelsesformål. Når varer henføres under proceduren, begynder fristen for at anvende varerne til det særlige anvendelsesformål at løbe. Henføres der varer under proceduren, f.eks. dagen før bevillingens udløb, har bevillingshaver ret til at anvende proceduren, indtil fristen for anvendelse til det særlige anvendelsesformål udløber, også selvom bevillingens gyldighedsperiode udløber forinden. Dette gælder også, selvom bevillingen ikke fornys. Når bevillingen er udløbet, kan der blot ikke henføres nye varer under proceduren.

...”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at de efteropkrævede beløb, henholdsvis 172.208,49 kr. i told og 43.052,12 kr. i moms, nedsættes til 0 kr.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

”...

SKAT har i afgørelsen begrundet efteropkrævningen med, at Selskabet i perioden har importeret optiske fibre til toldsatsen nul under Selskabets end-use bevilling uden at anvende de optiske fibre til deres særlige anvendelsesformål (end-use) inden for den i bevillingen fastsatte frist på 2 måneder, hvilket er en betingelse for, at fortoldningen kan ske til nulsatsen. Selskabet skal derfor betale told af de tre fortoldninger til standard toldsatsen.

Det er vores opfattelse, at SKATs afgørelse er forkert, og at SKAT ikke er berettiget til at efteropkræve Selskabet ovennævnte beløb. Vi uddyber vores opfattelse nedenfor.

[...]

2.VORES OPFATTELSE

2.1Indledende bemærkninger

Det er vores opfattelse, at SKAT ikke er berettiget til at efteropkræve den tarifmæssige told på 172.208,49 kr., idet de i sagen importerede varer er optiske fiberkabler (og ikke optiske fibre), som skal tariferes under KN kode 8544.70.00, hvor toldsatsen er nul.

Såfremt Landsskatteretten ikke anerkender dette synspunkt med henvisning til, at de importerede varer kan anses som optiske fibre, henhørende under KN kode 9001.10.90, gør vi endvidere gældende, at Selskabets misligholdelse af end-use bevillingen opfylder betingelserne i Toldkodeksens Gennemførelsesbestemmelsernes ("GB") artikel 859, stk. 1, hvorefter misligholdelsen ikke medfører toldskyld.

Af denne grund er SKAT ikke berettiget til at efteropkræve den tarifmæssige told og importmoms for Selskabets import af optiske fibre i den pågældende periode.

Vi uddyber vores opfattelse nedenfor.

2.2Tarifering under KN kode 8544. 70.00 vedrørende optiske fiberkabler

Retsgrundlaget

Toldtariffens KN kode 8544 omfatter:

"Isolerede (herunder lakerede eller anodiserede) elektriske ledninger, kabler (herunder koaksialkabler) og andre isolerede elektriske ledere, også forsynet med forbindelsesdele; optiske fiberkabler, fremstillet af individuelt overtrukne fibre, også samlet med elektriske ledere eller forsynet med forbindelsesdele" (vores understregning).

Toldtariffens KN kode 8544.70.00 omfatter:

"kabler af optiske fibre".

Følgende fremgår af EU-Kommissionens forklarende bemærkninger (2015/C 076/01) til Toldtariffen (herefter "FB") til KN kode 8544.70.00:

"8544 70 00 - Kabler af optiske fibre

Denne underposition omfatter også optiske fiberkabler beregnet til f.eks. telekommunikation, som består af optiske fibre, der hver især er overtrukket med et dobbelt lag akrylatpolymer og indesluttet i en beskyttelseskappe. Overtrækket består af et indre lag af blødt akrylat og et ydre lag af hårdt akrylat, hvoraf sidstnævnte også er lakeret i forskellige farver.

Overtrækket af de enkelte optiske fibre giver dem beskyttelse og strukturel integritet, f.eks. beskyttes de enkelte fibre mod brud ..." (vores understregning).

Af FB fremgår endvidere en figur med et tværsnit af et optisk fibre med en detaljeret beskrivelse af de optiske fibre, der skal være tilstede, for at et optisk fiberkabel er omfattet af koden. Vi har vedhæftet denne figur som bilag D.

Endvidere fremgår følgende af eVITA (elektronisk vidensbaseret tariferingssystem) om KN kode 8544.70.00:

"Positionen omfatter endelig optiske fiberkabler fremstillet af individuelt isolerede fibre, også samlet med elektriske ledere eller forsynet med forbindelsesdele. Isoleringen er almindeligvis af forskellig farve med henblik på identifikation af fibrene i hver ende af kablet. Optiske fiberkabler anvendes hovedsageligt i telekommunikationsudstyr, fordi deres kapacitet til transmission af data er større end elektriske ledningers.

Denne underposition omfatter også optiske fiberkabler beregnet til f.eks. telekommunikation, som består af optiske fibre, der hver især er overtrukket med et dobbelt lag akrylatpolymer og indesluttet i en beskyttelseskappe. Overtrækket består af et indre lag af blødt akrylat og et ydre lag af hårdt akrylat, hvoraf sidstnævnte også er lakeret i forskellige farver.

Overtrækket af de enkelte optiske fibre giver dem beskyttelse og strukturel integritet, f.eks. beskyttes de enkelte fibre mod brud.

1.Optisk fiberkerne (indre glaskerne)

2.Ydre glaskerne (cladding)

3.Indre lag af blødt akrylat

4.Farveindikation

5. Ydre lag af hård akrylat” (vores understregning)

SKATs database over samtlige gældende tariferingsforordninger, tariferingsudtalelser fra WCO og udtalelser fra EU's toldkodeksudvalg har ingen yderligere kommentarer til KN kode 8544.70.00.

SKAT har endvidere ikke udstedt BTO'er vedrørende tariferingen af varer under KN kode 8544.70.00, der kan anvendes som vejledning.

Vurdering

På baggrund af ovenstående er forskellen på optiske fibre, der henhører under KN kode 9001.10.90.20, og optiske fiberkabler, der henhører under KN kode 8544.70.00, at optiske fiberkabler kan anvendes uden forarbejdning til at sende data, mens optiske fibre kræver forarbejdning, før de kan anvendes som optiske fiberkabler, der kan sendes data igennem.

Det betyder, at hvis et optisk fiberkabel består af et eller flere optiske fibre, der indeholder de 5 enkelt dele, der er beskrevet i FB til KN kode 8544.70.00, er der tale om et optisk fiberkabel henhørende under denne KN kode, idet det kan anvendes til at sende data igennem uden yderligere forarbejdning.

Nedenfor har vi sammenholdt beskrivelsen i bilag A af de optiske fiberkabler, som Selskabet importerede i perioden med beskrivelsen af de 5 enkelte dele som et eller flere optisk fibre i et optisk fiberkabel skal bestå af for at være omfattet af KN kode 8544.70.00.

Da de optiske fiberkabler, som Selskabet importerede i perioden, består af et optisk fiber med de 5 enkeltdele nævnt ovenfor, har de karakter af optisk fiberkabler, der skal tarifferes under KN kode 8544.70.00.

Den omstændighed, at de importerede optiske fiberkabler kun består af ét optisk fiber (i modsætning til flere som nævnt i FB), der indeholder de 5 enkeltdele, medfører ikke at kablet mister sin karakter af optisk fiberkabel under KN kode 8544.70.00.

Det skyldes, at det ene optiske fiber er tilstrækkeligt, til at det kan anvendes som et optisk fiberkabel, og at beskrivelsen i FB blot nævner, at "også" kabler med flere optiske fibre, der består af disse enkelte dele, er omfattet af KN kode 8544.70.00. Beskrivelsen i FB udelukker således ikke at optiske fiberkabler med kun et optisk fiber, der består af de 5 enkeltdele, er et optisk fiberkabel under KN kode 8544.70.00.

Den omstændighed, at der skal monteres elektriske ledere eller forbindelsesdele i enderne på kablerne, for at de kan anvendes som optiske fiberkabler, er ikke en forarbejdningsproces, der medfører, at de mister deres karakter af optiske fiberkabler under KN kode 8544.70.00. Det skyldes, at KN kode 8544 omfatter "optiske fiberkabler, fremstillet af individuelt overtrukne fibre, også samlet med elektriske ledere eller forsynet med forbindelsesdele", dvs. både optiske fiberkabler med eller uden elektriske ledere eller forbindelsesdele er omfattet af KN koden.

Endelig har den omstændighed, at Selskabet forarbejder alle de importerede optiske fiberkabler inden videresalg, ingen betydningen for tariferingen under KN kode 8544.70.00, idet kablerne allerede ved importen er optiske fiberkabler henhørende under KN kode 8544.70.00.

BTO - tarifering af identiske optiske fiberkabler fra hollandsk søsterselskab

Tariferingen af Selskabets optiske fiberkabler under KN kode 8544.70.00 understøttes endvidere af en hollandsk BTO (bilag E), som de hollandske toldmyndigheder har udstedt til Selskabets hollandske søsterselskab ([virksomhed2].) for import af optiske fiberkabler, der er identiske med de optiske fiberkabler, som Selskabet har importeret i Danmark, da både Selskabet og dets hollandske søsterselskab importerer de optiske fiberkabler fra den samme leverandør i USA.

I BTO'en anerkendte de hollandske toldmyndigheder, at de optiske fiberkabler skal tariferes under KN kode 8544.70.00, som optiske fiberkabler. BTO'en foreligger kun på hollandsk. Det har desværre ikke været muligt at få BTO'en oversat til dansk inden klagefristens udløb.

Opsummering

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at Selskabets tre fortoldninger af optiske fiberkabler i perioden skal tariferes under KN kode 8544.70.00, hvor toldsatsen er nul.

Selskabet har således fejlagtigt tariferet de optiske fiberkabler i perioden under KN kode 9001.10.90.20, og på denne urigtige baggrund anmodet om end-use bevillingen.

SKAT er derfor ikke berettiget til at efteropkræve den tarifmæssige told på 172.208,49 kr., da de importerede optiske fiberkabler i perioden skal tariferes under KN kode 8544.70.00, hvor toldsatsen er nul.

Endvidere kan Selskabets misligholdelse af end-use bevillingen ikke danne grundlag for SKATs efteropkrævning af tarifmæssig told, da Selskabets end-use bevilling er udstedt på grundlag af den fejlagtige tarifering under KN kode 9001.10.90.20.

Såfremt Landsskatteretten anerkender vores synspunkt om, at de importerede optiske fiberkabler i perioden skal tariferes under KN kode 8544.70.00, har vi ingen bemærkninger til SKATs efteropkrævning af importmoms for denne periode.

2.3 GB artikel 859 - Misligholdelse af end-use bevilling medfører ikke toldskyld

Såfremt Landsskatteretten - imod vores forventning - ikke anerkender vores synspunkt ovenfor med henvisning til, at de importerede varer er optiske fibre, der skal tariferes under KN kode 9001.10.90, gør vi gældende, at SKAT er uberettiget til at efteropkræve den tarifmæssige told og importmoms af de i sagen omhandlede fiberkabler med henvisning til Toldkodeksens artikel 204, stk. 1, og GB artikel 859, stk. 1, nr. 1.

Retsgrundlaget

Toldkodeksen artikel 204, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Toldskyld ved indførsel opstår:

i andre end de i artikel 203 omhandlede tilfælde, medmindre det godtgøres, at en sådan misligholdelse ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb af den midlertidige opbevaring eller den pågældende toldprocedure".

Yderligere fremgår følgende af GB artikel 859, stk. 1, nr. 1:

"Følgende misligholder anses efter kodeksens artikel 204, stk. 1,for ikke at have haft reelle følger for det korrekte forløb af midlertidig opbevaring eller toldprocedurer, forudsat:

-At det ikke er etforsøg på at unddrage varen toldsyn.

-At det ikke skyldes åbenbar forsømmelighed fra den pågældendes side

-At alle de nødvendige formaliteter til at afklare varens situation er gennemført efterfølgende:

1. overskridelse af fristen for, hvornår varen skulle være angivet til en af de toldmæssige opbevaring eller den pågældende toldprocedure, når fristen ville være blevet forlænget, hvis der var blevet anmodet herom i tide".

2.3. Misligholdelse af end-use bevilling medfører ikke toldskyld

Efter GB artikel 859, stk. 1, nr. 1, skal Selskabet opfylde følgende 3 betingelser, for at misligholdelsen af end-use bevillingen ikke medfører toldskyld:

Det er vores opfattelse, at Selskabet opfylder de 3 betingelser. Vi uddyber dette nedenfor.

Betingelse 1 - Forsøg på at unddrage toldsyn

I forhold til betingelsen om, at misligholdelsen ikke må være et forsøg på at unddrage varens toldsyn, er denne betingelse opfyldt, idet de importerede fibre aldrig er blevet anvendt til andre formål end de i end-use bevillingen angivne formål.

Selv efter udløbet af 2 måneders fristen i bevillingen, blev de importerede optiske fibre anvendt til deres særlige end-use formål. Selskabet forsøgte således ikke at omgå betingelserne i end-use bevillingen med henblik på at anvende de importerede optiske fibre til andre formål.

Selskabet havde derfor på intet tidspunkt til hensigt at unddrage de importerede optiske fibre told­ syn.

Betingelse 2 - Åbenbar forsømmelse

I forhold til betingelsen om, at misligholdelsen ikke må skyldes åbenbar forsømmelse fra Selskabets side, har EU-Domstolen i de forenede sager T-186/97, T-187/97 etc., AG Kaufring, udtalt følgende om begrebet "åbenbar forsømmelse":

"278. I den henseende bemærkes, som ovenfor anført, at det fremgår af retspraksis, at betingelsen i artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79 om, at fejlen skal kunne opdages, svarer til betingelsen i artikel 13 i forordning nr. 1430/79 om urigtigheder eller åbenlys forsømmelse.

279. Det fremgår endvidere af retspraksis, at bedømmelsen af om en fejl, som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79, kan opdages, skal ske under hensyntagen til især fejlens nærmere beskaffenhed samt til den erhvervsdrivendes erfaring og agtpågivenhed ... Den vurdering skal ske under hensyn til det i dette tilfælde foreliggende omstændigheder".

Det bemærkes, at den omstændighed, at Selskabet ikke havde anmodet om en forlængelse af 2 måneders fristen i bevillingen i tide, ikke kan anses som en åbenbar forsømmelse i overensstemmelse med EU-Domstolens dom i AG Kaufring. Det skyldes, at den blotte overskridelse af anvendelsesfristen ikke i sig selv kan anses for tilstrækkeligt kvalificerende, når man henser til, at overskridelsen af fristen ikke har haft materiel betydning for anvendelsen af de importerede optiske fibre.

De importerede optiske fibre er således blevet anvendt til det i end-use bevillingens angivne formål selv efter anvendelsesfristens udløb.

Selskabets overskridelse af 2 måneders fristen er derfor en ren formalitet, som ikke har ændret anvendelsen af de importerede fibre i overensstemmelse med bevillingens materielle indhold.

Allerede af denne grund er denne betingelse opfyldt.

Endvidere bemærkes, at SKAT alene gør gældende, at Selskabets manglende anmodning om at få 2 måneders fristen forlænget inden dens udløb har karakter af forsømmelse fra Selskabets side (og ikke åbenbar forsømmelse), hvilket ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at afvise anvendelsen af GB artikel 859, stk. 1, nr. 1.

Herudover bemærkes det, at såfremt Selskabets overskridelse af 2 måneders fristen i bevillingen anses for åbenbar forsømmelse, vil dette medføre, at GB artikel 859, stk. 1, nr. 1, mister sin virkning.

Det skyldes, at det er en forudsætning for anvendelsen af artikel 859, stk. 1, nr. 1, at Selskabet kan godtgøre, at det ville have fået en forlængelse af 2 måneders fristen, hvis det havde anmodet herom i tide. Hvis den blotte overskridelse af en anvendelsesfrist er åbenbar forsømmelse, er der ingen grund til, at Selskabet skal godtgøre, at det ville have modtaget en fristforlængelse, hvis det havde anmodet herom i tide.

Af disse grunde kan Selskabets overskridelse af 2 måneders fristen heller ikke anses for åbenbar forsømmelse fra Selskabets side.

Afslutningsvis bemærkes det at Vestre Landsrets afgørelse i SKM 2004.408.VLR og SKM2008.311.VLR, ikke er relevante i denne sag, idet begge afgørelser vedrører overskridelser af genudførelsesfrister, og ikke anvendelsesfrister, som det er tilfældet i nærværende sag.

Betingelse 3 - Alle nødvendige formaliteter til at afklare varernes situation er gennemført efterfølgende, herunder at anvendelsesfristen i en end-use bevilling ville være blevet forlænget, hvis bevillingshaveren havde anmodet herom rettidigt.

I forhold til denne betingelse fremgår følgende af SKAT's juridiske vejledning afsnit F.A.14 - "Toldlempelse på grund af varers art eller særlige anvendelsesformål (end-use)" om forlængelse af fristen for anvendelse af varer til deres særlige end-use formål:

"Som hovedregel skal varerne være anvendt inden et år efterfortoldningsdatoen, men fristen kan begrænses for letfordærvelige varer. For varer, der er bestemt til fremstilling og reparation m.v. af fly, skibe og boreplatforme samt motorer til fremdrift er fristen dog fastsat til 5 år. Den fastsatte frist i bevillingen kan efter ansøgning forlænges, hvis varerne ikke er anvendt til det særlige anvendelsesformål, inden fristen udløber, hvis bevillingshaveren beder om det".

SKAT kræver således ingen særlige betingelser for at give fristforlængelse, ud over at bevillingshaveren skal ansøge om det inden fristens udløb, og det er derfor utvivlsomt, at Selskabet ville have fået en forlængelse af anvendelsesfristen, hvis det havde ansøgt rettidigt herom.

Det skyldes, at Selskabet i øvrigt har overholdt alle betingelser i bevillingen, og altid har anvendt de importerede optiske fibre til de i bevillingen angivne end-use formål, også i de tilfælde, hvor 2 måneders fristen ikke blev overholdt.

Af disse grunde må denne betingelse også anses for opfyldt.

2.4 Afsluttende bemærkninger

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at SKAT ikke er berettiget til at efteropkræve Selskabet tarifmæssig told på 172.208,49 kr. for perioden, idet de optiske fiberkabler retteligt skal tariferes under KN kode 8544.70.00, hvor toldsatsen er nul.

Såfremt Landsskatteretten ikke anerkender vores synspunkt med henvisning til, at fiberkablerne skal tariferes under KN kode 9001.10.90.20 under end-use bevillingen, er det stadig vores opfattelse, at SKAT er uberettiget til at efteropkræve den tarifmæssige told og import moms af de i sagen omhandlede fortoldninger, idet Selskabet opfylder betingelserne i GB artikel 859, stk. 1, nr. 1, hvorefter Selskabets misligholdelse af end-use bevillingen ikke medfører toldskyld. ... ”

Retsmødet

På retsmødet henholdt selskabets repræsentant sig til sine påstande og anbringender som anført i klagen. Herudover henviste han yderligere til Domstolens dom i C-496/19, særligt dommens præmis 22 og 24 til 26, hvoraf bl.a. ses, at myndighederne i medfør af toldkodeksens artikel 78 har en undersøgelsespligt, der indebærer, at de ikke uden videre kan give afslag på en anmodning om revision.

Toldstyrelsen indstillede, at Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Af Rådets forordning (EØF) nr. 2913/1992 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (toldkodeksen) artikel 4, nr. 13, 15 og 16, fremgår:

”Artikel 4.

I denne kodeks forstås ved:

(...)

(...)

a) henførsel af varen under en toldprocedure

b) dens indførsel i frizone eller frilager

c) dens genudførsel fra Fællesskabets toldområde

d) dens tilintetgørelse

e) dens afståelse til statskassen

a) overgang til fri omsætning

b) forsendelse

c) toldoplag

d) aktiv forædling

e) forarbejdning under toldkontrol

f) midlertidig indførsel

g) passiv forædling

h) udførsel”

Af toldkodeksens artikel 21, stk. 1, fremgår:

”Artikel 21

1. De toldlempelser, som visse varer kan være omfattet af på grund af deres art eller deres særlige anvendelsesformål, er undergivet betingelser, der fastsættes efter udvalgsproceduren. Hvis der kræves bevilling, finder artikel 86 og 87 anvendelse.”

Af toldkodeksens artikel 87, stk. 1, fremgår:

”Artikel 87

1. Betingelserne for, hvorledes den pågældende procedure benyttes, fastsættes i bevillingen.”

Toldkodeksens artikel 65 har følgende ordlyd:

”Artikel 65

Klarereren kan efter anmodning få tilladelse til at berigtige en eller flere oplysninger i angivelsen, efter at toldvæsenet har antaget den. Dog må dette ikke bevirke, at angivelsen kommer til at vedrøre andre varer end de oprindeligt omfattede.

Der kan imidlertid ikke længere tillades berigtigelse, hvis anmodning herom fremsættes, efter at toldmyndighederne:

Toldkodeksens artikel 82, stk. 1, har følgende ordlyd:

”Artikel 82

1. Overgår varer til fri omsætning, til nedsat importafgift eller nulimportafgift på grund af deres anvendelse til særlige formål, forbliver de under toldtilsyn. Toldtilsynet ophører, når de betingelser, der gælder for indrømmelse af nedsat afgift eller nulafgift, ikke længere finder anvendelse, når varerne udføres eller tilintetgøres, eller når det mod betaling af de skyldige afgifter tillades at anvende varerne til andre formål end dem, der er fastsat for anvendelse af nedsat importafgift eller nul-importafgift.”

Toldkodeksens artikel 204 har følgende ordlyd:

”Artikel 204

1. Toldskyld ved indførsel opstår:

i andre end de i artikel 203 omhandlede tilfælde, medmindre det godtgøres, at en sådan misligholdelse ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb af den midlertidige opbevaring eller den pågældende toldprocedure.

2. Toldskylden opstår enten på det tidspunkt, hvor den forpligtelse, hvis misligholdelse bevirker, at der opstår toldskyld, ikke længere er opfyldt, eller på det tidspunkt, hvor varen blev henført under den pågældende toldprocedure, hvis det efterfølgende viser sig, at en af betingelserne for henførslen af varen under den pågældende procedure eller indrømmelsen af nedsat eller nul-importafgift på grund dens anvendelse til særlige formål ikke var opfyldt.

3. Debitor er den person, som det i den givne situation påhviler enten at opfylde de forpligtelser, der opstår ved en importafgiftspligtig vares midlertidige opbevaring eller ved anvendelsen af den toldprocedure, som varen er undergivet, eller som skal overholde de fastsatte betingelser for varens henførsel under proceduren.”

Af Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/1993 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (herefter: GB), artikel 292 fremgår følgende:

”Artikel 292

1. Indrømmelse af toldlempelser i overensstemmelse med kodeksens artikel 21 forudsætter skriftlig bevilling, når varerne skal undergives toldtilsyn med den særlige anvendelse.

Når varer overgår til fri omsætning med nedsat afgift eller afgift til nulsats på grund af varernes særlige anvendelsesformål, og det i de gældende bestemmelser kræves, at varerne forbliver under toldtilsyn i overensstemmelse med kodeksens artikel 82, er en skriftlig bevilling nødvendig med henblik på toldtilsyn med det særlige anvendelsesformål.

2. Ansøgninger indgives skriftligt efter modellen i bilag 67. Ved skriftlig anmodning kan toldmyndighederne tillade fornyelse eller ændring af bevillingen.”

GB artikel 859, stk. 1, har følgende ordlyd:

”Artikel 859

Følgende misligholdelser anses efter kodeksens artikel 204, stk. 1, for ikke at have haft reelle følger for det korrekte forløb af midlertidig opbevaring eller toldprocedurer, forudsat:

— at de ikke er et forsøg på at unddrage varen toldtilsyn

— at de ikke skyldes åbenbar forsømmelighed fra den pågældendes side

— at alle de nødvendige formaliteter til at afklare varens situation er gennemført efterfølgende:

Det fremgår af toldkodeksens artikel 65, at en toldangivelse ikke kan ændres, efter toldmyndighederne har frigivet varerne.

I den foreliggende sag blev de omhandlede kabler frigivet i 2012 og 2013. Klagen, hvori selskabet anmodede om en ændring af tariferingen, er dateret den 9. oktober 2015. Det er derfor ikke muligt at berigtige tariferingen, jf. toldkodeksens artikel 65.

For så vidt angår det på retsmødet anførte vedrørende toldkodeksens artikel 78 bemærkes, at bestemmelsen giver toldmyndighederne en revisionsbeføjelse.

Landsskatteretten behandler klager over toldmyndighedens afgørelser. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 11.

SKATs afgørelse angår toldskyld som følge af misligholdelse af selskabets bevilling til end-use. Afgørelsen angår ikke kablernes tarifering. Da Landsskatteretten ikke er en toldmyndighed, og da SKATs afgørelse ikke angår de omhandlede varers tarifering, har retten hverken beføjelse til at udøve revision eller kompetence til at træffe afgørelse om tariferingen.

Selskabets principale påstand om ændring af tariferingskoden til 8544.70.00 kan derfor ikke imødekommes.

Det lægges til grund, at selskabet ikke har overholdt fristen for, hvornår varerne skulle have været anvendt til særlige formål, som i medfør af bevillingen var 2 måneder.

Det fremgår af toldkodeksens artikel 21, at såfremt der kræves bevilling, vil toldkodeksens artikel 87 finde anvendelse. Det fremgår af GB artikel 292, stk. 1, at anvendelsen af denne mulighed for toldlempelse kræver bevilling, og det fremgår af toldkodeksens artikel 87, stk. 1, at betingelserne fastsættes i bevillingen.

Det lægges herefter til grund, at bevillingens frister skal overholdes af bevillingshaver, og at en misligholdelse heraf vil medføre toldskyld. På denne baggrund finder Landsskatteren, at der er opstået toldskyld efter toldkodeksens artikel 204, stk. 1, litra b.

Det skal herefter vurderes, om misligholdelsen ikke har haft reel betydning for det korrekte forløb af den midlertidige opbevaring eller den pågældende toldprocedure, jf. toldkodeksens artikel 204, stk. 1, sidste led.

GB artikel 859 opstiller en udtømmende liste over de misligholdelser, som ikke anses for at medføre toldskyld, jf. artikel 860.

Landsskatteretten finder, at de i sagen omhandlede forhold, herunder manglende overholdelse af fristen for anvendelse af varerne til særlige formål, ikke udgør en af de misligholdelser, der er nævnt i artikel 859. Det bemærkes herved, at de omhandlede varer var overgået til fri omsætning til nedsat told på grund af deres anvendelse til særlige formål, og at varerne derfor ikke var underlagt et krav om angivelse til en af de toldmæssige bestemmelser eller anvendelser, der er fastsat i forbindelse med midlertidig opbevaring eller den pågældende toldprocedure, således som det fremgår af artikel 859, nr. 1.

Det følger videre af GB artikel 860, at toldmyndighederne fastslår, at der er opstået toldskyld i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 204, medmindre den eventuelle debitor beviser, at betingelserne i artikel 859 er opfyldt. Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har bevist, at betingelserne i artikel 859 er opfyldt, eftersom ingen af situationerne i artikel 859 er relevante for forløbet i sagen.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at toldskylden er opstået efter artikel 204, stk.1, litra b, og at der i forbindelse med ordningen for særlig anvendelse ikke er nogen mulighed for at godtgøre, at en sådan overtrædelse ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb i henhold til artikel 204, stk. 1, sidste led.

Landsskatteren stadfæster herefter SKATs afgørelse.