Kendelse af 17-06-2020 - indlagt i TaxCons database den 23-07-2020

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 479.203 kr. for perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. marts 2012 i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] (herefter benævnt virksomheden) var en enkeltmandsvirksomhed, som havde startdato den 12. marts 1998. Virksomheden var registreret i det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under branchekoden 477890 – Detailhandel med andre varer i.a.n. Virksomheden ophørte den 2. december 2014.

Det er oplyst, at virksomheden havde kvartalet som afregningsperiode for moms.

Følgende fremgår bl.a. af virksomhedens årsrapport for 2005:

”...

Konklusion

Ved den foretagne gennemgang er vi ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.12.2005 samt af resultatet af virksomhedens aktiviteter for regnskabsåret 2005 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

...

Noter

...

10. Anden gæld

(...).”

Følgende fremgår bl.a. af virksomhedens årsrapport for 2006:

”...

Konklusion

Ved det udførte review er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at det personlige regnskab for indkomståret 2006 ikke er udarbejdet i overensstemmelse med gældende skattelovgivning.

...

Noter

...

10. Anden gæld

(...).”

Følgende fremgår bl.a. af virksomhedens årsrapport for 2007:

”...

Konklusion

Ved det udførte review er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at det personlige regnskab for indkomståret 2007 ikke er udarbejdet i overensstemmelse med gældende skattelovgivning.

...

Noter

...

11. Anden gæld

(...).”

Følgende fremgår bl.a. af virksomhedens årsrapport for 2008:

”...

Konklusion

Ved det udførte review er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at det personlige regnskab for indkomståret 2008 ikke er udarbejdet i overensstemmelse med gældende skattelovgivning.

...

Noter

...

11. Anden gæld

(...).”

Følgende fremgår bl.a. af virksomhedens årsrapport for 2009:

”...

Konklusion

Ved det udførte review er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at det personlige regnskab for indkomståret 2009 ikke er udarbejdet i overensstemmelse med gældende skattelovgivning.

...

Noter

...

11. Anden gæld

(...).”

Følgende fremgår bl.a. af virksomhedens årsrapport for 2010:

”...

Konklusion

Ved det udførte review er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at årsregnskabet ikke giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af virksomhedens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2010 i overensstemmelse med årsregnskabsloven, og samt at indehaverberetningen ikke indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

...

Noter

...

11. Anden gæld

(...).”

Følgende fremgår bl.a. af virksomhedens årsrapport for 2011:

”...

Konklusion

Ved det udførte review er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at årsregnskabet ikke giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af virksomhedens aktiviteter for regnskabsåret i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

...

Noter

...

11. Anden gæld

(...).”

Følgende fremgår bl.a. af virksomhedens årsrapport for 2012:

”...

Konklusion

Ved det udførte review er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at årsregnskabet ikke giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af virksomhedens aktiviteter for regnskabsåret i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Supplerende oplysning om forholdet i regnskabet

Uden at tage forbehold skal vi oplyse, at kapitalindestående i virksomheden er negativt, og virksomhedens drift har udvist underskud. Det er en forudsætning for virksomhedens fortsatte drift, at der indenfor relativt kort sigt bringes balance mellem virksomhedens indtægter og omkostninger og indehaverens private hævninger/indskud.

...

Noter

...

12. Anden gæld

(...).”

Virksomhedens revisor rettede henvendelse til virksomhedens indehaver den 29. august 2014.

Følgende fremgår bl.a. af revisorens henvendelse:

”...

Vi har ved udarbejdelsen af årsrapporten konstateret, at der ikke er sammenhæng mellem den faktiske salgs- og købsmoms over til den indberettede (indbetalte) moms til SKAT, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar. Momsgælden til SKAT kan specificeres således:

Forfalden ej indberettet moms, gæld opstået før 2013 kr. 712.270

Forfalden ej indberettet moms, gæld yderligere 2013 kr. 49.606

Det forudsættes, at ledelsen bringer dette i orden over for SKAT via efterangivelser og afregning.

(...).”

Virksomhedens revisor fremsendte den 20. januar 2015 en specifikation til virksomhedens indehaver.

Følgende fremgår bl.a. af revisorens specifikation:

”...

I fortsættelse af vores skrivelser af 26.06.2013 og 29.08.2014 samt telefonisk opfølgning fremsendes vedlagt momsefterangivelser fra 1. kvartal 2005 og frem til 4. kvartal 2013.

Samlet skal der i henhold til vedlagte oversigt for virksomheden efterangives 625.931 kr. for perioden. Bemærk, at årene 2005 til 2007 inkl. er anført på salgsmoms alene samt i sidste kvartal, da vi ikke har oplysninger om beløbenes fordeling og således ikke kan efterangive disse på de enkelte kvartaler, idet der ikke er adgang til disse informationer hos SKAT.

Det forudsættes, at ledelsen bringer momsforholdene i orden over for SKAT, hvilket skal være afklaret, før udarbejdelse af årsrapport for 2014 kan påbegyndes. Jeg imødeser modtagelsen af SKATs kvittering for momsangivelserne. Et møde med SKAT kan i øvrigt anbefales og vi deltager gerne i mødet, såfremt det ønskes.

Efterangivelserne er alene opstillet på baggrund virksomhedens bogførte tal, jf. vedlagte skema. Det betyder, at efterangivelserne skal korrigeres, hvis der måtte være ændringer til den af virksomheden bogførte købs- og salgsmoms. Forinden underskrift af efterangivelserne skal virksomhedens ansvarlige indehaver sikre, at de bogføre beløb stemmer overens med de underliggende købs- og salgsbilag.

Efterangivelserne vedrører perioden tilbage til 2005, da vi vurderer, at der en reel risiko for, at SKAT vil anse den manglende afregning af moms som groft uagtsom eller fortsæt.

(...).”

Virksomhedens indehaver rettede på baggrund af brevene fra revisoren henvendelse til SKAT den 19. marts 2015.

SKAT afsendte forslag til afgørelse den 11. maj 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har den 14. juli 2015 forhøjet virksomhedens momstilsvar med 479.203 kr. for perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. marts 2012 i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Som begrundelse har SKAT bl.a. anført følgende:

”...

SKATs begrundelse

Vedrørende 1. januar 2005 – 31. marts 2012

...

Angivelsen for perioden 1. januar 2005 – 31. marts 2012 er herefter som udgangspunkt forældet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Det er dog SKATs opfattelse, at skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 finder anvendelse i nærværende sag, idet grundlaget for det urigtige momstilsvar må tilregnes virksomheden som følge af groft uagtsom adfærd.

Vi har ved vurderingen bl.a. lagt vægt på, at det af virksomhedens årsregnskaber fremgår, at du igennem en lang årrække har været oplyst om, at der er en gæld for merværdiafgift, ligesom din revisor har konstateret, at der ikke har været sammenhæng mellem den faktiske salgs- og købsmoms over til den indberettede moms til SKAT. Efter SKM2011.508. LSR blev det netop anset som groft uagtsomt, at en virksomhedsejer hverken havde reageret på revisors bemærkninger om problemer med momsopgørelsen eller på en bemærkning om momsgæld i årsregnskabet.

Du og din advokat har oplyst, at din revisor hverken har gennemgået årsregnskaberne med dig, eller har informeret dig om forpligtelsen til at efterangive den forkerte opgjorte moms, samt at din revisor har udarbejdet forskellige opgørelser, henholdsvis ved brev af 29. august 2014 og ved den egentlige specifikation. Du har desuden oplyst, at din bank ikke har haft kommentarer til regnskaberne. Disse forhold er efter SKATs opfattelse forhold inter partes, der ikke ændrer derved, at du må antages at have handlet groft uagtsomt i forhold til det urigtige momstilsvar.

Det forhold, at hverken du eller din advokat mener, at du har tilstrækkelig forstand på regnskaber, moms og skat, herunder at du ikke har forstået noterne i regnskaberne, medfører efter SKATs opfattelse ikke, at du ikke kan anses for at have handlet groft uagtsomt. Det fremgår netop af SKM2004.450. LSR, at en virksomheds ukendskab til de relevante skatteregler ikke i sig selv kan medføre, at virksomheden alene kan anses for at have handlet simpelt uagtsomt.

Da du selv har gjort opmærksom på forholdet, vil der dog ikke blive tale om yderligere konsekvenser i form af bøde eller lignende. Det skal i den forbindelse bemærkes, at SKAT uanset om der foretages en straffeforfølgning eller ej, jævnfør SKM2013.54. BR er berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse, når borgeren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

(...).”

Under sagens behandling har SKAT den 28. oktober 2015 bl.a. videre anført følgende:

”...

Det er SKATs opfattelse, at virksomheden, [virksomhed1], gentagne gange er blevet gjort opmærksom på, at der har været en uoverensstemmelse i forhold til den indberettede moms, og at grundlaget for det urigtige momstilsvar herefter må tilregnes virksomheden via groft uagtsom adfærd.

Vi har ved afgørelsen af 14. juli 2015 bl.a. lagt vægt på de af virksomheden fremsendte årsregnskaber for perioden 2009-2013, hvoraf det bl.a., under ”Noter” ”Anden gæld”, fremgår, at virksomheden har en gæld for merværdiafgift (se vedlagte årsregnskaber). Derudover har SKAT modtaget to breve fra virksomheden, dateret henholdsvis den 29. august 2014 og 20. januar 2015, som virksomheden har modtaget fra revisor. Det fremgår bl.a. heraf, at virksomhedens revisor har konstateret, at der ikke har været sammenhæng mellem den faktiske salgs- og købsmoms over til den indberettede (indbetalte) moms til SKAT. I brevet af 20. januar 2015 henvises der desuden til endnu et fremsendt brev af 26. juni 2013, samt telefonisk opfølgning på de fremsendte skrivelser (se vedlagte breve).

(...).”

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. marts 2012 skal bortfalde.

Af klagen fremgår bl.a. følgende:

”...

Klage i sag om uagtsomhed/groft uagtsomhed i forbindelse med forkert momsindberetning til SKAT.

Jeg har modtaget Skats afgørelse om ændring af moms 14. juli 2015. I denne fremgår det, at SKAT vurdere virksomhedens forkerte moms indberetning, som groft uagtsomt og derfor mener, der er belæg for, at anvende skatteforvaltningslovens §32, stk. 1, nr. 3.

Jeg er ikke enige heri.

I SKATs begrundelse på side 4 nederst og igen på side 6 nederst fremgår det, at der er lagt vægt på, at det af virksomhedernes årsregnskaber fremgår, at jeg gennem en lang årrække har været oplyst om, at der er en gæld for merværdiafgift, ligesom min revisor har konstateret, at der ikke har været sammenhæng mellem den faktiske salgs- og købsmoms, over til den indberettede moms til SKAT. Der henvises til en afgørelse SKM2011.508.LSR, hvor en virksomhedsejer hverken havde reageret på revisors bemærkninger om problemer med momsopgørelsen eller på en bemærkning om momsgæld i årsregnskabet.

Dette er ikke tilfældet!

Revisor har på intet tidspunkt i konklusionen til den uafhængige revisors erklæring om review af det personlige regnskab, konkluderet dette. I alle revisions konklusionerne i årsregnskaberne fremgår det netop, at revisor IKKE er blevet bekendt med forhold, der giver dem anledning til at konkludere, at de personlige regnskaber ikke er udarbejdet i overensstemmelse med gældende skattelovgivning.

Jeg mener på ingen måde, at man derved kan konstatere, at jeg er blevet gjort opmærksom på, at der har været en uoverensstemmelse, der skulle bringes i orden.

Ligeledes har jeg ikke på noget tidspunkt, modtaget nogen påmindelse fra revisor om dette.

Jeg har således ikke kunne reagere på dette før, revisor for første gang, i et følgebrev til årsregnskabet for 2013, dateret 29. august 2014, hvorefter jeg straks reagerer over for SKAT.

Derfor mener jeg at det alene er skatteforvaltningslovens §31 stk. 1 som kan finde anvendelse.

Dokumentation for dette fremgår af vedlagte kopier af de uafhængige revisors erklæringer for de sidste 5 år. Ligeledes fremsendes SKAT´s afgørelse.”

Virksomheden har videre anført følgende i brev af 5. februar 2019:

”...

Vi finder det dybt kritisk at vi ikke har set det materiale som SKAT har fremsendt til ankestyrelsen i 28/10- 2015, før nu. Materialet indeholder forhold, som vi mener har stor betydning for sagen og vi føler derfor at vi er blevet frataget muligheden for at kommentere på SKAT´s indsendte bemærkninger i klagesagen.

Vi er uenige med SKAT i, at vi gentagne gange af [virksomhed2] er blevet gjort opmærksom på, at der har været en uoverensstemmelse i forhold til den indberettede moms.

SKAT bruger 2 datoer – 29/8-2014 og 20/1-2015 som begrundelse for at vi gentagne gange er blevet gjort opmærksom på forholdet. Brevet dateret 29/8-2014 er første gang [virksomhed2] gør os opmærksom på den manglende sammenhæng mellem købs- og salgsmoms.

Straks efter vi modtager dette, retter vi selv henvendelse til SKAT og dernæst til [virksomhed2] for udarbejdelse af en specifikation over denne manglende sammenhæng mellem købs- og salgsmoms, som vi modtager 20/1-2015 og straks derefter fremsender til SKAT. Der kan derfor på ingen måde bruges som argument på, at det er [virksomhed2] der gentagne gange har rettet henvendelse til os om dette.

Endvidere henviser vi endnu engang til skrivelsen fra vores advokat (navn undladt), dateret 17. juni 2015, hvori det bestrides at den bestemmelse §32, stk. 1 nr. 3 som SKAT henviser til om groft uagtsomhed kan finde anvendelse, idet vi ikke svigagtigt har fortiet oplysninger eller givet urigtige oplysninger. Vi har derimod på eget initiativ indhentet beløbsspecifikationer og rettet henvendelse til SKAT straks da sagen blev os bekendt.

SKAT lægger ligeledes vægt på et brev som de mener [virksomhed2] har fremsendt til os 26/6-2013, hvilket vi ikke kan se fremgår af sagen og ej heller af vores arkiv. Dette brev ønsker vi naturligvis at SKAT må fremlægge, hvis de bruger det som dokumentation.

Yderligere beder vi SKAT dokumentere, hvor præcist i årsregnskabernes review det fremgår, at [virksomhed2] hvert år har gjort virksomheden opmærksom på, at de ikke har angivet momsen korrekt, hvilket SKAT påstår i deres skrivelse af 6. maj 2015 – orientering til virksomhed om ændring af moms.

Vi gør opmærksom på, at vi alene ønsker at klage over perioden 1. januar 2005 til 31. marts 2012, da den vedrører tilsidesættelse af den almindelige 3-årige forældelsesfrist.”

Skattestyrelsens (tidligere SKAT) bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 8. april 2019 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling af 11. marts 2019:

”...

Skattestyrelsen er overordnet enige med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og har følgende bemærkninger til de enkelte punkter:

Skattestyrelsen er enige med Skatteankestyrelsen i, at det er med rette, at daværende SKAT har fraveget fristerne for ændring af afgiftstilsvaret i skatteforvaltningslovens § 31.

Skattestyrelsen er dog uenige i Skatteankestyrelsen betragtning om, at den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 ikke er overholdt.

Forslag til afgørelse er afsendt den 11. maj. 2015. Angivelsesfristen for 1. kvartal 2012 var den. 10. maj 2012. Skatteankestyrelsen mener at fristen for den ordinære genoptagelse var den 10. maj 2015. Vi bemærker i den forbindelse, at den 10. maj 2015 falder på en søndag, hvorfor den næstkommende mandag, den 11. maj 2015, må være at betragte som rettidig, og derfor inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Uanset denne frist, kan SKAT dog foretage ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, i tilfælde hvor den afgiftspligtige forsætligt eller groft har bevirket, at momstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændig grundlag. SKAT skal senest 6 måneder efter at være kommet til kundskab om det forhold der begrunder genoptagelsen, sende et varsel til den afgiftspligtige, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

SKAT blev ifølge det oplyste, bekendt med de af klager forkerte momsangivelser, den. 19. marts 2015.

Skattestyrelsen kan med de samme grunde som Skatteankestyrelsen tiltræde, at klager i nærværende sag må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt.

Der ligges således i vurderingen vægt på, at etablering af en momspligtig virksomhed indebærer en påtagelse af pligter og ansvar i henhold til gældende lov. Dette gælder også selskaber som ikke anser sig som regnskabskyndige. Det påhviler blandt andet momspligtige virksomheder at opgøre og angive momstilsvaret efter momslovens § 56 og 57. En tilsidesættelse af disse pligter, må som udgangspunkt kvalificeres som udslag af uagtsomhed eller forsæt.

Det er ligeledes Skattestyrelsens opfattelse, at klager - uanset graden af regnskabskyndigheder - burde have konstateret uoverensstemmelsen mellem den af klager bogførte moms og den af klager angivne moms, samt at klager burde have undersøgt betydningen af revisorens angivelse af ”merværdiafgift” under punktet ”anden fæld” i årsrapporterne.

Vi finder på denne baggrund, at klager mindst groft uagtsomt har bevirket at momstilsvaret for perioden 1. januar 2005 til den 31. marts 2012 blev fastsat på et urigtigt grundlag, og at det derfor er med rette, at daværende SKAT har fraveget fristerne for ændring af afgiftstilsvaret i skatteforvaltningslovens § 31, for perioden 1. januar 2005 til 31. marts 2012, idet klager mindst groft uagtsomt har bevirket at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1. nr. 3.

Skattestyrelsen finder derfor at det er med rette at daværende SKAT har forhøjet klagers momstilsvar med 479.203 kr. for perioden 1. januar 2005 til 31. marts 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

(...).”

Virksomhedens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Virksomhedens repræsentant har den 23. august 2019 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling samt Skattestyrelsens bemærkninger hertil.

Af bemærkningerne fremgår bl.a. følgende:

”Bevisbyrden for, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 såvel som stk. 2 er opfyldt, således at fristgennembrud kan foretages, påhviler den, der ønsker at foretage fristgennembruddet.

Det er i dette tilfælde SKAT, nu Skattestyrelsen.

Således påhviler det SKAT – nu Skattestyrelsen – for hver enkelt momsangivelse at godtgøre/påvise, at momsangivelsen er urigtigt, og at dette i det enkelte tilfælde skyldes grov uagtsomhed fra (navn undladt) side på det enkelte ansættelsestidspunkt.

Det bestrides, at SKAT/Skattestyrelsen har godtgjort, at betingelserne for ekstraordinært fristgennembrud i skatteforvaltningslovens § 32 er opfyldt – hverken den påberåbte betingelse i stk. 1, nr. 3 eller overholdelse af 6-måneders varslingsfristen i stk. 2.

Den uagtsomhedsnorm, som SKAT/Skattestyrelsen skal påvise, er overtrådt, er den samme uagtsomhedsnorm, som anklagemyndigheden skal løfte for at opnå domfældelse i en straffesag om skattesvig, Skattekontrollovens afsnit III, jf. lovmotiverne til 2003/2004 ændringen af skattestyrelseslovens §§ 34 og 35.

SKAT/Skattestyrelsen skal for hver momsperiode godtgøre at betingelsen i § 32, stk. 1, nr. 3, er opfyldt, og dermed, at de fejlagtige angivelser i hvert enkelt tilfælde skyldes grov uagtsomhed fra (navn undladt) side på tidspunktet for den enkelte momsangivelse.

Det fremgår af ordlyden, at ”Den afgiftspligtige person ... groft uagtsom har bevirket ...”, hvorfor der er tale om en vurdering af forholdene på ansættelsestidspunktet.

Dette har SKAT/Skattestyrelsen ikke gjort.

Det er generelt anført, at med regnskabsnoterne til balancen om, at der skyldtes merværdiafgift – f.eks. i 2005 regnskabet i bilag 5 side 11 – bevirker, at (navn undladt) skulle have handlet mindst groft uagtsomt. Således anfører Skatteankestyrelsen i indstillingen side 33, 6.-7.:

”Der er herved særligt henset til, at virksomheden ved den almindelige gennemgang af regnskabet burde have konstateret uoverenstemmelsen mellem den af virksomheden bogførte moms og den af virksomheden angivne moms samt, at virksomheden burde have undersøgt betydningen af revisorens angivelse af ”Merværdiafgift” under punktet ”Anden gæld” i årsrapporterne.

På den baggrund vurderes det, at virksomheden mindst groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. marts 2012 blev fastsat på et urigtigt grundlag.”

Det, der kan læses ud af regnskaberne i den tilbagevendende note herom, er, at virksomhedens momsgæld i perioden 2005 til udgangen af 2008 har ligget mellem 200-300.000 kr. og at momsgælden i 2009-2012 er vokset til godt 700.000 kr. En sådan stigning i en periode, hvor SKATs inddrivelsessystem var vingeskudt, er ikke usædvanligt eller overraskende.

Imidlertid er det ikke ud fra regnskabet muligt at se, at de løbende momsangivelser ikke skulle svare til bogholderiet, og en stigning i virksomhedens momsgæld er ikke en indikator på andet end, at gælden til det offentlige er steget.

Først da revisor i efteråret 2014 som følge af sit arbejde med regnskabet bliver opmærksom på, at der er en forskel på de foretagne momsangivelser og den opgjorte moms iht. Bogføringen, blev (navn undladt) opmærksom herpå – og da hun gjorde det, så tog hun problemstillingen op med [virksomhed2], og i umiddelbar forlængelse heraf orienterede hun SKAT, jf. bilag 3 og 4.

Det bestrides derfor, at det kan bebrejdes (navn undladt), at hun ikke har reageret på noten i regnskaberne om moms, da der derudaf ikke kan udledes andet end, at der var et – fra 2009 – voksende gældsforhold.

Det bestrides, at de fejl, der har været i virksomhedens momsangivelser, er fejl, der kan tilregnes (navn undladt) som groft uagtsomme. Således har SKAT da heller ikke nærmere undersøgt, hvori fejlene består og søgt oplyst, hvilken grund der er til disse. Det bemærkes hertil, at der må have været tale om mindre og mulige periodiseringsfejl, idet det af opgørelsen i bilaget til afgørelsen ses, at der for nogle momsperioder tilsyneladende har været angivet for lidt og i andre perioder for meget.

----------

SKAT/Skattestyrelsen såvel som Skatteankestyrelsen har bebrejdet (navn undladt), at hun ud af moms-noten til regnskaberne skulle kunne have set, at der var en forskel mellem momsangivelserne og bogføringen. Dette bestrides, som der er redegjort for ovenfor. Men måtte Skatteankestyrelsen finde, at argumentet skal tillægges betydning, så gælder det naturligvis også for SKAT. SKAT har således løbende modtaget momsangivelserne og regnskaberne indeholdende moms-noten, og som det fremgår har SKAT igennem årene flere gange foretaget kontrol af virksomhedens forhold. Hertil kommer, at SKAT har været vidende om virksomhedens faktiske momsgæld.

Det gøres derfor gældende, at SKAT løbende modtog oplysninger, som burde have gjort SKAT opmærksom på, at der kunne foreligge urigtige momsangivelser. Det skal hertil anføres, at det i den forbindelse er uden betydning, om SKAT har læst f.eks. regnskabsnoten eller ej. Det afgørende er, at SKAT rent objektivt har modtaget informationen. Her påhviler det så skattemyndighederne, at tilrettelægge sit kontrol/revisionsarbejde så effektivt, at frister, såsom 6-måneders varslingsfristen overholdes, jf. f.eks. Skattelovrådets udtalelse om ansættelsesfristerne i skattestyrelsesloven gengivet i betænkning 1339/1997.

Varslingsfristen på 6 måneder i § 32, stk. 2. er absolut. Bestemmelsen er ligesom bestemmelsen i § 27, stk. 2, en værnsregel til beskyttelse af skatteborgerne mod efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, at blive mødt med yderligere skattekrav – fra det tidspunkt skal borgeren være sikker på at have en endelig skatteansættelse, jf. lovmotiverne til 1989-skattestyrelsesloven.

Varslingsfristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristreglerne, jf. SKM2018.481 HRD – rent faktisk løber fristen fra det tidspunkt, hvor SKAT er blevet – eller burde være blevet - opmærksom på de forhold, der begrunder fristforlængelsen, jf. lovmotiverne til lov nr. 381/1999.

Det påhviler SKAT, nu Skattestyrelsen, at godtgøre, at 6-måneders varslingsfristen er overholdt, herunder at godtgøre hvornår SKAT blev opmærksom på de forhold, der begrunder fristforlængelsen. Dette har SKAT/Skattestyrelsen ikke gjort – faktisk er problemstillingen uomtalt i afgørelsen, hvilket i sig selv medfører ugyldighed for de ekstraordinær ansatte dele af afgørelsen, SKM2003,248.ØLR.

Videre påhviler det Skatteankestyrelsen at påse, at SKAT har fremlagt den fornødne dokumentation for, at varslingsfristen er overholdt, jf. FOB.2014.6. Dette er ikke sket.

(...).”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 479.203 kr. for perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. marts 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Det lægges til grund, at der er enighed mellem SKAT og virksomheden om, at virksomheden i perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. marts 2012 har angivet 311.027 kr. for lidt i salgsmoms og 168.176 kr. for meget i købsmoms.

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 (uddrag) (tidligere skattestyrelseslovens § 35 B):

”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb ... Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. (...).”

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 32 (uddrag) (tidligere skattestyrelseslovens § 35 C):

”§ 32, stk. 1. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

...

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. ...”

SKAT har ved afgørelse af 14. juli 2015 truffet afgørelse, hvorefter virksomhedens momstilsvar er forhøjet med samlet 479.203 kr. for perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. marts 2012. Ifølge det oplyste afsendte SKAT forslag til afgørelse den 11. maj 2015.

Angivelsesfristen for 1. kvartal 2012 var ifølge den dagældende momslovs § 57, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 287 af den 28. marts 2011), den 10. maj 2012. Fristen for ordinær genoptagelse var dermed den 10. maj 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Henset til at SKAT afsendte varsel om ændring af momstilsvaret efter den ordinære genoptagelsesfrists udløb, finder Landsskatteretten, at den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, ikke er overholdt for så vidt angår perioden fra 1. januar 2005 til 31. marts 2012.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, kan SKAT dog foretage en ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, i tilfælde, hvor den afgiftspligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. SKAT skal senest 6 måneder efter at være kommet til kundskab om det forhold, der begrunder genoptagelsen, sende et varsel til den afgiftspligtige, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Det fremgår af virksomhedens årsrapporter for årene 2005 til 2011, at virksomhedens revisor under punktet ”Anden gæld” havde anført ”Merværdiafgift”.

Videre fremgår det af virksomhedens årsrapporter for årene 2005 til 2011, at virksomhedens revisor ved reviewet ikke var blevet bekendt med forhold, som gav anledning til at konkludere, at det personlige regnskab ikke var udarbejdet i overensstemmelse med gældende skattelovgivning eller årsregnskabsloven.

Ifølge det oplyste blev SKAT bekendt med de forkerte momsangivelser, idet virksomhedens indehaver rettede henvendelse til SKAT den 19. marts 2015.

Retten bemærker indledningsvist, at etablering af en momspligtig virksomhed indebærer en påtagelse af pligter og ansvar i henhold til gældende lov. Dette gælder også virksomheder, der ikke anser sig som regnskabskyndige. Det påhviler blandt andet momspligtige virksomheder at opgøre og angive momstilsvaret efter momslovens §§ 56 og 57. Tilsidesættelse af disse pligter må som udgangspunkt kunne kvalificeres som udslag af uagtsomhed eller forsæt.

Således som sagen foreligger oplyst, finder retten, uanset grad af regnskabskyndighed, at virksomheden burde have opdaget fejlen.

Der er herved særligt henset til, at virksomheden ved den almindelige gennemgang af regnskabet burde have konstateret uoverensstemmelsen mellem den af virksomheden bogførte moms og den af virksomheden angivne moms samt, at virksomheden burde have undersøgt betydningen af revisorens angivelse af ”Merværdiafgift” under punktet ”Anden gæld” i årsrapporterne.

På den baggrund vurderes det, at virksomheden mindst groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. marts 2012 blev fastsat på et urigtigt grundlag.

Retten bemærker, at den omstændighed, at det i årsrapporterne fremgår, at reviewet ikke gav anledning til bemærkninger, og at virksomheden rettede henvendelse til SKAT umiddelbart efter revisorens henvendelse den 29. august 2014, ikke kan føre til et andet resultat.

Det findes således at være med rette, at SKAT har fraveget fristerne for ændring af afgiftstilsvaret i skatteforvaltningslovens § 31 for perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. marts 2012, idet virksomheden mindst groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Retten finder videre, at fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er overholdt, idet SKAT kom til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31 den 19. marts 2015. Det af repræsentanten anførte om, at fristen ikke er overholdt, idet SKAT løbende foretog kontrol af virksomheden, kan ikke føre til et andet resultat.

Retten finder endvidere ikke, at SKATs manglende begrundelse for, at 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er opfyldt, medfører, at SKATs afgørelse om ekstraordinær genoptagelse er ugyldig, idet den manglende begrundelse ikke kan anses for at have haft konkret, væsentlig betydning for afgørelsen. Der er herved henset til, at det ikke har haft betydning for virksomhedens mulighed for at varetage sine interesser, at begrundelsen ikke indgik i afgørelsen.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.